STUDIERETNINGSPROJEKT I DANSK OG SAMFUNDSFAG
Identitetsdannelse og selviscenesættelse
i det senmoderne samfund
Side 2 af 27
Titelblad
Faglig opgaveformulering: Identitetsdannelse og selviscenesættelse i det
senmoderne samfund
Der ønskes:
1. En redegørelse for identitetsdannelse og selviscenesættelse i det
senmoderne samfund.
2. En litterær såvel som sociologisk analyse af Knud Romers roman ”Den
som blinker er bange for døden”.
3. En diskussion og vurdering af fordele og ulemper ved
selviscenesættelsen i det senmoderne samfund.
Side 3 af 27
Abstract
The paper examines the formation of identity and self-representation in the late modern
society. This is made by a review of the transition from the traditional society to the late
modern society, by using Anthony Giddens’ and Ulrich Beck’s sociological theories of.
Hereafter is the formation of identity and self-representation being described, based on the
theories of Erving Goffman, Joshua Meyrowitz and Axel Honneth. A literally and a sociological
analysis of Knud Romer’s autobiographical novel “He who blinks is afraid of death”, is used to
investigate how self-representation is being manifested in the literature. It was discovered
that novels written in the genre; performativity biography, can be used as self-representing
elements as the writer mixes facts and fiction.
In the end, pros and cons about self-representation in the late modern society is being
discussed and evaluated. It is concluded that there are both positive and negative results of
the self-representation in the late modernity. It is also concluded that self-representation is a
part of the formation of identity and consequently a must for the functionality of the society.
Side 4 af 27
Indholdsfortegnelse
Titelblad ......................................................................................................................................................................... 2
Abstract .......................................................................................................................................................................... 3
Indholdsfortegnelse .................................................................................................................................................. 4
Indledning ..................................................................................................................................................................... 5
Metode ............................................................................................................................................................................ 5
Identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund ................................................. 6
Fra traditionelt til senmoderne samfund ............................................................................................................. 6
Identitetsdannelse og selviscenesættelse ............................................................................................................ 9
Analyser af ”den som blinker er bange for døden” ..................................................................................... 12
Litterær analyse ........................................................................................................................................................... 12
Sociologisk analyse ..................................................................................................................................................... 16
Fordele og ulemper ved selviscenesættelsen i det senmoderne samfund ........................................ 17
Konklusion .................................................................................................................................................................. 21
Litteraturliste............................................................................................................................................................. 23
Litteratur/Bøger .......................................................................................................................................................... 23
Artikler ............................................................................................................................................................................. 23
Internetsider.................................................................................................................................................................. 24
Bilag ............................................................................................................................................................................... 25
Bilag 1. .............................................................................................................................................................................. 25
Bilag 2. .............................................................................................................................................................................. 25
Bilag 3. .............................................................................................................................................................................. 26
Bilag 4. .............................................................................................................................................................................. 26
Bilag 5. .............................................................................................................................................................................. 27
Side 5 af 27
Indledning
Samfundet har ændret sig radikalt siden det traditionelle samfund i 1700-tallet. Man er gået
fra en cyklisk livsopfattelse med fastlagte traditioner og normer til, at leve i mere individuelle
og frie sammenhænge.
1
Det ændrede samfundsperspektiv har sat nye rammer for
identitetsdannelsen, som i højere grad er blevet et individuelt konstrueret projekt. Den
sociale mobilitet er øget
2
og der opstilles dermed langt flere valg for det enkelte individ,
hvilket fører personen ud i nogle refleksive processer.
3
Disse valg skaber ikke blot en frihed
for individet, men også en forvirring og angst for at vælge forkert, hvilket i mange tilfælde
fører til selviscenesættelser.
4
I det senmoderne samfund skabes altså en ny social karakter,
hvor selvforståelse og identitet er fleksible og revideres afhængigt af hvad omverdenens
forventninger til individet er.
5
Denne konstruerede identitet og selviscenesættelse, kommer
bl.a. til udtryk gennem selvbiografiske romaner, som fx Knud Romers ”Den som blinker er
bange for døden”. Romanen omhandler i store omfang Knud Romers egen version af hans
traumatiske barndom i Nykøbing Falster og kan derfor tolkes som værende en
selviscenesættelse.
6
Romanen indeholder ligeledes mange sociologiske spor af
identitetsdannende fænomener.
I senmodernitetens selviscenesættelser er grænsen mellem løgn og sandhed, fakta og fiktion
ofte meget fin og hvorvidt selviscenesættelse er positivt eller negativt, er således også et
kontroversielt emne i det senmoderne samfund.
Metode
Denne opgave er udarbejdet i fagkombinationen samfundsfag og dansk, hvilket resulterer i, at
der er brugt udvalgte metoder og teorier fra de to fag, til at give en afrundet besvarelse af
opgavens problemstillinger. Fra danskfaget bruges humaniora og hermeneutisk metode, idet
der foretages en litterær analyse af en roman. Det er dermed det sproglige stofområde der
fokuseres på. Fra samfundsfag bruges induktiv metode, idet forskellige teoretikeres teorier
1
SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10640
2
SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10640
3
Sociologisk SET, s. p198
4
Sociologi og modernitet, s. 30-31
5
Netværkssamfundet, s. 47
6
Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/temaer/fiktion-eller-virkelighed-februar-2011
Besøgt: d.
Side 6 af 27
understøtter redegørelsen for identitetsdannelse og selviscenesættelse. Disse teorier
sammenlignes implicit og der bruges dermed også en form for komparativ metode.
Kvalitativ metode bruges gennem hele opgaven, i den forstand, at indholdet af udvalgte
eksperters bøger understøtter hele opgaven.
De to fags metoder sammenblandes i en sociologisk analyse af en roman, hvor de
samfundsfaglige teorier bruges i forbindelse med den litterære analyse. Opgaven er
struktureret efter opbygningen af opgaveformuleringen, og bevæger sig dermed igennem de
taksonomiske niveauer, det redegørende, analyserende, diskuterende og vurderende niveau.
Identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund
Fra traditionelt til senmoderne samfund
Det traditionelle samfund foregik ca. mellem 1750 og 1850.
7
Dette samfund var et
landbrugssamfund, hvor man levede af jorden og boede i små landsbyer. Det traditionelle
samfund var styret af traditioner og sædvaner
8
. Samfundets fastlagte normer spillede en stor
rolle i det daglige liv og det normstyrede menneske var således en forudsætning for et
velfungerende traditionelt samfund.
9
Samfundet var opstillet meget hierarkisk, såvel i
familien, som i hele samfundet, var der altså et tydeligt hierarki og ens rang i dette hierarki
spillede derfor en stor rolle.
10
Man havde en cyklisk livsopfattelse, hvilket resulterede i en
meget lav social mobilitet idet det forventes, at du ville vokse op og lave det din fader lavede.
Dette gjorde det svært, at skabe en personlighed og en identitet, der brød med de
forventninger, samfundet havde stillet til dig.
11
Det var altså ikke muligt, at opnå en anden
rang i samfundet, end den du var født med, også selvom din placering i hierarkiet havde stor
betydning for samfundets syn på dig.
12
(Jf. bilag 1)
13
Da industrialiseringen begyndte i 1800-tallet, ændrede samfundet struktur til det moderne
samfund. Industrialiseringen resulterede i en urbanisering, der ændrede borgernes hverdag
7
SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10607
8
Sociologisk SET, p85
9
Netværkssamfundet, s. 41
10
Den store danske:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Handel/handel/handel_(Traditionell
e_samfund) Besøgt:
11
SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10640
12
SamfNU STX & HF B, 1. udg. s. p10576
13
Luk samfundet op! s. 28
Side 7 af 27
og familiens rolle. Man siger populært, at man gik fra gemainschaft til gesellshaft, altså fra
fællesskab til samfund.
14
Dette henviser til, at man gik fra at leve i nære fællesskaber i familier
såvel som i landsbyer, til at leve i mere upersonlige sociale relationer i byerne.
15
I 1970’erne begyndte samfundsforskere, at finde tegn på forandringer i det moderne
samfund.
16
Der skabtes hurtig en uenighed om, hvorvidt denne nye samfundstype, var et helt
nyt samfund, altså et postmoderne samfund, eller blot en radikalisering af det moderne
samfund. De fleste forskere vil formentlig erklære sig enige i sidstnævnte, idet væsentlige dele
af den moderne tankegang stadig eksisterer i dag.
17
Den afgørende faktor, for hvorvidt man
tror på senmoderniteten eller postmoderniteten, afhænger af hvilke samfundsforhold man
fokuserer på.
18
En af ophavsmændene bag beskrivelsen af det senmoderne samfund er
Anthony Giddens
19
, som har opstillet fire centrale tendenser, der karakteriserer den
radikaliserede modernitet. Den første tendens Giddens opstiller er, at der er sket en
adskillelse af tid og rum. Med dette mener han, at den moderne teknologi, herunder
internettet, har gjort os uafhængige af tid og sted, idet vi har mulighed for, at kommunikere
online på alle steder og tider. Mange jobfunktioner er også blevet mulige, at udføre fra alle
steder i verden. Der er dermed også sket en ændring i de sociale relationer, hvilke ikke
længere nødvendigvis behøver, at være ansigt-til-ansigt relationer.
20
Et andet karaktertræk
ved det senmoderne samfund er, at der sker en udlejring af de sociale funktioner. Med dette
menes, at familien ikke længere behøver, at varetage de samme opgaver som tidligere, da
mange af disse nu er overført til velfærdsstaten. Eksempler på sådanne opgaver, kunne fx
være børnepasning, opdragelse eller varetagelse af ældre.
21
Der skabes altså en hvis
afhængighed af velfærdsstaten. Dette er dog ikke den eneste afhængighed, der opstår i den
nyere modernitet. Giddens mener, at der også opstår en afhængighed af abstrakte systemer,
eller det han betegner som symbolske tegn. Med dette menes, at borgerne i det senmoderne
14
Teori opfundet af den tyske sociolog Ferdinand Tönnies i 1887
15
Sociologi og modernitet, s. 31
16
Aalborg Universitet:
http://www.historie.aau.dk/ansatte/forskning/forskningsenheder/Det+senmoderne+samfund+-
+historisk+set/ - Besøgt d.
17
SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 30
18
Jf. Bilag 2
19
Britisk professor i sociologi, der anses for at være meget betydningsfuld i slutningen af 1900-tallet
20
SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 31
21
Sociologisk SET, s. p197
Side 8 af 27
samfund, er blevet afhængige af bl.a. penge og eksperter. Globaliseringen og den teknologiske
udvikling, gør os altså afhængige af de abstrakte systermers evner til at fungere.
22
I forbindelse med dette, har Jürgen Habermas
23
opdelt verden i en systemverden og en
livsverden, som grundet ovenstående, smelter sammen i det senmoderne samfund. Der sker
altså en kolonisering af livsverdenen, fordi systemverdenen overtager livsverdenens roller.
24
Det kommer bl.a. til udtryk, hvis man ser på andelen af børn i dagsinstitutioner. Dette tal er
nemlig stadig stigende, selvom der har eksisteret dagsinstitutioner siden slutningen af 2.
verdenskrig.
25
Sidst mener Giddens, at der i det senmoderne samfund, er opstået en øget refleksivitet. Med
dette menes, at normer og værdier er noget man i højere grad selv vælger, og det enkelte
individ stilles derfor dagligt overfor en række valg. Disse mange valgmuligheder fører hvert
enkelt individ ud i nogle refleksive processer, hvori der tænkes over hvilket valg man bør
træffe.
26
Dette er også årsagen til, at det senmoderne samfund populært kaldes et zapper-
samfund, da det kan være svært at vælge, og individet kommer derfor til, at ”zappe” frem og
tilbage mellem de forskellige valgmuligheder. Der opstår altså øget fokus på en selv, og
individualiteten øges dermed også.
27
Mens Giddens neutralt beskriver tendenserne ved det senmoderne samfund, fokuserer Ulrich
Beck
28
på de utilsigtede negative følger af den radikaliserede modernitet. Beck betegner det
senmoderne samfund som et risikosamfund. Han mener, at der med det senmoderne samfund
er opstået en række nye menneskeskabte risikofænomener.
29
Beck fastslår, at der også var
menneskeskabte risici i de tidligere samfundstyper, men forskellen på dem og de risici der
hærsker i senmoderniteten er, at de nye risici rammer alle samfundets borgere. Tidligere var
det hovedsageligt de fattige i samfundet, der blev udsat for forskellige risici, bl.a. i form af
arbejdsskader eller en fejlslagen høst. Nu rammes alle i samfundet qua risikoen for fx
klimaforandringer forårsaget af forurening, hvilken er en af de mest kontroversielle risici i det
senmoderne samfund.
30
22
Sociologisk SET, s. p197
23
Tysk filosof og sociolog, født i 1929
24
Sociologi og modernitet, s. 40-41
25
Jf. Bilag 4
26
SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 31
27
Sociologi og modernitet, s. 30
28
Tysk sociolog og professor, der blev internationalt kendt i 1980’erne.
29
Jf. Bilag 3
30
Sociologisk SET, s. p86
Side 9 af 27
Uanset om man følger Giddens, Becks eller en helt tredje persons teori, kan det
sammenfattende konstateres, at det senmoderne samfund har medtaget en del forandringer
fra de tidligere samfund. Der er skabt en større frihed til det enkelte individ, idet den sociale
mobilitet, har medført en masse valg. Disse valg skaber ikke kun en eksistentiel angst for at
vælge forkert, men også friheden til selv, at konstruere sin egen identitet.
Idet der i det senmoderne samfund er skabt en frihed i skabelsen af egen identitet, vil det
være interessant at undersøge, hvorledes denne identitetsdannelse konkret foregår i det
senmoderne samfund.
Identitetsdannelse og selviscenesættelse
Begreberne identitetsdannelse og selviscenesættelse
31
anvendes i mange forskellige
sammenhænge, af både psykologer, psykiatere, sociologer og andre eksperter.
32
Forskellige
divergenser i beskrivelsen af begreberne er derfor uundgåelig. Der er dog nogle overordnede
træk ved identitetsbegrebet, som de fleste teoretikere kan erklære sig enige med, nemlig det
at menneskets identitet, i et vist omfang, konstrueres i et samspil med den enkelte persons
omverden.
33
For at komme nærmere en definition på de to begreber, skal der altså kigges
mere specifikt på de enkelte teoretikeres ideer.
Når man ser på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, skelnes der ofte mellem tre
forskellige typer af identitet.
34
Kernen af identiteten kaldes jeg-identiteten, og det er i denne
identitet at individet reflekterer over spørgsmålet ”hvad er jeg?”. En veludviklet jeg-identitet,
er en nødvendighed for et velfungerende menneske. En anden identitetstype er den
personlige identitet, og det er denne identitet der gør, at alle individer er forskellige fra
hinanden. Den personlige identitet er nemlig de unikke aspekter, der kan knyttes til den
enkelte person og det er derfor ofte denne der henvises til i forsøg på, at beskrive andre
personer. Den tredje identitetsform er den sociale identitet, som er mere offentlig end de
ovenstående beskrevne identiteter. Den sociale identitet skabes på baggrund af den sociale
status og de roller et individ påtager sig, for at opnå anerkendelse.
35
31
En persons bevidste formning af både selvopfattelsen og omgivelsernes opfattelse af vedkommende. I ønsket
om, at forøge selvværdet og forbedre livskvaliteten.
32
Netværkssamfundet. s. 18
33
Netværkssamfundet. s. 19
34
Jf. Bilag 5.
35
Netværkssamfundet, s. 30-31
Side 10 af 27
Den sociale identitet er et kontroversielt emne i det senmoderne samfund, og især den
canadiske sociolog Erving Goffman
36
, har beskæftiget sig med denne. Goffman ser identiteten
som en social konstruktion, idet mennesket iscenesætter sig selv alt efter hvilken social
sammenhæng personen befinder sig i. Han mener, at mennesket fremstår overfor andre med
en social maske (face), som personen søger anerkendelse for. Goffman fastslår dog, at denne
selviscenesættelse ikke skal forstås som en påtaget handling, men derimod som en naturlig
adfærdsregulering. Goffman mener altså, at sociale relationer er en nødvendighed i skabelsen
af en fuldendt identitet
37
Goffman beskriver ovenstående metaforisk, ved brug af begreberne
frontstage og backstage. Med dette mener han, at individet er backstage når det befinder sig i
det private rum og væk fra omverden (publikum). Modsat befinder man sig frontstage, når
man er synlig for publikum og det er på dette tidspunkt, at identiteten dannes.
38
Individet
vælger selv, hvordan personen har lyst til at fremstå, når personen er frontstage og det er
netop her selviscenesættelsen fremstår stærkest. Det skal bemærkes, at individet også
påtager sig en rolle i det private rum, hvilken dog er mere afslappet. Goffman mener således,
at den menneskelige ageren altid er performativ.
39
Det kan konkluderes, at Goffmans syn på
identitetsdannelsen er, at denne konstrueres ud fra individets sociale omgivelser og løbende
selviscenesættelser. Den rolle individet spiller, at altså den overordnede identitetsskabende
enhed.
Efter de elektroniske mediers fremkomst har andre forskere forsøgt, at præcisere
identitetsdannelsesbegrebet ved, at ændre i Goffmans teorier. En af disse er medieforskeren
Joshua Meyrowitz
40
, der mener, at de elektroniske medier har rykket grænserne mellem
backstage og frontstage. Meyrowitz erklærer sig enig med Goffman i, at individet stadig skifter
roller, alt efter hvilken social omstændighed personen befinder sig i. Meyrowitz fastlår dog, at
dette er blevet sværere, eftersom de sociale medier resulterer i, at en del af din identitet er
offentlig. Dette gør det umuligt for individet, at ændre sin identiet radikalt, afhængig af hvilket
”scene” personen befinder sig på, idet din identitet i et vist omfang, hele tiden skal matche din
offentlige identitet. Meyrowitz henviser her, til det han betegner som middle region, som er en
36
(), siges at have introduceret identitetsbegrebet
37
Netværkssamfundet, s. 28
38
Netværkssamfundet, s. 29
39
Netværkssamfundet, s. 30
40
Amerikansk medieforsker i kommunikation
Side 11 af 27
scene der både består af privat og offentlig adfærd.
41
Der er altså pludselig muligt, at være
front- og backstage på samme tid. Ifølge Meyrowitz er omfanget af mulige sociale identiteter
og roller, altså udvidet eksplosivt i takt med den teknologiske udvikling i senmoderniteten.
Som nævnt ovenfor er behovet for anerkendelse en central del af identitetsdannelsen i det
senmoderne samfund og netop dette beskæftiger Axel Honneth
42
sig med. Honneth erklærer
sig til dels enig med Goffman i hans teori om, at individet opnår sin identitetsdannelse via
forskellige roller og selviscenesættelser. Dog mener Honneth, at denne identitetsdannelse
ikke kan gennemføres uden en hvis form for anerkendelse fra omverden. Honneth adskiller
anerkendelsesbegrebet i tre forskellige sfærer. Den første af de tre sfærer beskriver Honneth
som privatsfæren, hvilket er den sfære hvori individet opnår den emotionelle anerkendelse.
43
Individet opnår hovedsagelig den emotionelle anerkendelse gennem kærlighed til bl.a. familie
og venner. Kærligheden gør individet fortrolig med sine ressourcer og værdier, og der skabes
dermed en fundamental selvtillid.
44
Denne selvtillid giver subjektet følelsen af, at kunne
deltage i nære fællesskaber såvel som generelle samfundsmæssige forhold.
45
Den anden anerkendelsessfære kaldes den retslige sfære og i denne sfære, hentes
anerkendelsen gennem de universelle rettigheder samfundet indeholder. I det senmoderne
samfund udgør velfærdsstaten fx en stor del af disse rettigheder. Gennem disse rettigheder
opnår individet en selvrespekt, eller som Honneth beskriver det ”selvagtelse”, der medfører
en ligeværdighedsfølelse med resten af samfundets medlemmer. Honneth mener at
selvagtelsen også får individet til, at blive anset som værende en moralsk tilregnelig person
der på baggrund af egne holdninger, kan deltage i offentlige drøftelser. Han fastslår, at
personer uden rettigheder også kan opnå selvrespekt, men pointerer dog, at den bedste form
for selvrespekt, først opstår når individet bliver anerkendt som en kvalificeret person.
46
Den tredje og sidste anerkendelsessfære betegner Honneth, som den solidariske sfære. Det er
i denne sfære, at individet opnår anerkendelse gennem en social solidaritet. Arenaen hvori
den sociale solidaritet fremkommer, er fællesskabet. Individet bliver anerkendt ud fra en
positiv bidragelse og et engagement i fællesskabet. Individet bliver altså anerkendt for dets
41
Netværkssamfundet, s. 32
42
Tysk professor i socialfilosofi, født i 1949
43
50 samfundstænkere, s. 681
44
Netværkssamfundet, s. 34
45
50 samfundstænkere, s. 681
46
50 samfundstænkere, s. 681
Side 12 af 27
unikke evner der overføres til fællesskabet og der skabes dermed en form for
selvværdsættelse.
47
Det kan altså konstateres at Honneth mener, at anerkendelse er en
nødvendighed for en velfungerende identitetsdannelse og det at opnå selvtillid, selvrespekt og
selvværdsættelse er dermed også nødvendigheder.
Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at utallige spektre spiller ind ved
menneskets identitetsdannelse. Der er bred enighed om, at det ikke er muligt for individet, at
danne en identitet alene. Hvilken del af individets identitet der dannes, bestemmes ud fra
hvilket socialt rum personen befinder sig i. I senmoderniteten, har teoretikere specielt
beskæftiget sig med den sociale identitet, som konstrueres i selskab med andre. I dette
selskab med andre, vælger individet at iscenesætte sig selv, for på den måde, at opnå
anerkendelse. Individet i det senmoderne samfund, kan altså betegnes som et gruppestyret
menneske. Individets identitet er derfor på ingen måde prædetermineret, som den var i det
traditionelle samfund og derfor betegnes konstruktionen af selvforståelse og identitet ofte
som det største projekt i senmoderniteten.
Analyser af ”den som blinker er bange for døden”
Litterær analyse
”Den som blinker er bange for døden”, er en selvbiografisk erindringsroman, skrevet af Knud
Romer
48
i 2006. Der er ikke noget overordnet handlingsforløb i romanen og man kan derfor
sige, at den har en kalejdoskopisk
49
eller fragmentarisk opbygning. Romanen består altså af
en masse små ”afsnit”, hvor hvert afsnit har sit eget lille handlingsforløb, som alle starter ”in
medias res”. Denne fragmentariske opbygning bekræfter, at romanen er skrevet i
senmoderniteten, idet man i senmoderniteten selv konstruerer en sammenhæng i hverdagen,
hvilket læseren også er nødsaget til med denne roman.
50
Romanens handling springer derfor i
både tid og sted, idet hvert afsnit foregår i et nyt årstal og dermed også et nyt sted. Grundet
den fragmentariske opbygning og det manglende handlingsforløb er det svært, at resumere
47
Netværkssamfundet, s. 35
48
Forfatter født i 1960 i Nykøbing Falster
49
Begreb der bruges om noget der er skiftende eller mangeartet
50
Netværkssamfundet, s. 47
Side 13 af 27
romanen, dog undtaget nogle overordnede handlingsområder hvilke går igen gennem hele
bogen.
Romanen beskriver ikke kun hovedpersonen Knud og hans barndom, men også en årrække
før hans fødsel, idet baggrunden for Knuds familie, på denne facon beskrives. Knud er enebarn
og bor alene i Nykøbing Falster med sine forældre. Moderen stammer fra en tysk velhavende
familie, som rammes hårdt af 2. verdenskrig. Faderens slægt stammer fra en sigøjner, der i
1700-tallet slog sig ned på Falster, for at være graver. Knuds tvangsneurotiske fader forsøger
at bryde denne arv, med en masse forskellige projekter, hvoraf mange er mislykkede.
Familien som den er i Knuds barndom, er en velhavende men udstødt og stigmatiseret familie,
grundet moderens tyske baggrund. Knuds barndom er traumatisk og i høj grad præget af
mobning, men selvom moderen er årsagen bag Knuds hårde opvækst, er bogen i store vid
udstrækning, fortællingen om en drengs ubegrænsede kærlighed til sin moder. Bogen slutter
med moderens død, hvorefter Knud endelig løsrives fra Falster.
Romanens nøglepersoner er Knud selv og hans mor. Knuds mor hedder Hildegard Voll og er
fra Tyskland, hvor hun gennemlever en hård tid under krigen. Hendes far Heinrich Voll dør da
hun er blot 6 år gammel og hendes moder gifter sig af økonomiske årsager, med den
velhavende forretningsmand Papa Schneider. De får et barn sammen, Eva, hvilket resulterer i,
at Hildegard vokser op, som et ”uægte barn”. Hildegard er en velfungerende pige; hun er både
smuk, klog, god til sport og musikalsk.
51
Hun bruger dog alligevel store dele af sin barndom
på, at opnå stedfaderens accept. Denne accept lykkedes det endelig Hildegard at opnå, da hun
kommer til skade i en billulykke. ”Hun sad med et blodigt ansigt, der var skåret i stykker -
ligesom hans – og måske var det i virkeligheden derfor, Papa Schneider accepterede hende efter
ulykken”.
52
Da Hildegard bliver ældre begynder hun, at studere på et universitet i Berlin, hvor
hun forelsker sig i den tyske modstandsman Horst Heilmann, som senere bliver fanget af
nazisterne og henrettet.
53
Papa Schneiders kontakter skaffer Hildegard et job på en
sukkerroefabrik på Falster, hvor hun møder Knuds far. Gennem hele romanen fremstår
Hildegard som en meget sympatisk, hjælpsom og viljestærk person. ”Han gav hende
husholdningspenge, 25 kroner om ugen. De rakte ikke langt, og alting kostede mere for mor (…)
51
”Den som blinker er bange for døden”, s. 64
52
”Den som blinker er bange for døden”, s. 65, l. 9-11
53
”Den som blinker er bange for døden”, s. 140-141
Side 14 af 27
Hun servede hummerbisque og bøf og Riesling og melon og lagkager for far.”
54
Mor havde solgt
et af malerierne fra Kleinwanzleben (...) og hun brugte den til at forsøde deres tilværelse.”
55
. Ikke
nok med det hjælpsomme sind, der kommer til udtryk i ovenstående citat, er hun også
antifascist, men modtager alligevel jernkorset fordi hun hjælper tilskadekomne tyske
soldater, hvilket antyder et stort omfang af sympati.
56
Sidst er Hildegard som sagt en
viljestærk person, hvilket kommer til udtryk ved Knuds fødselsdagsfest; ”(…) overalt kom folk
ud og stod foran husene og fulgte optoget og strakte højre arm op til Hitlerhilsen. Det var
umuligt, at mor ikke lagde mærke til det – hun vidste udmærket, hvad der foregik – og hun
gjorde det alligevel. Hendes vilje var hård som stål (…)”.
57
Velvidende om de tyske nazisters negative handlinger, er Hildegard stolt som den tysker hun
er, idet hun ikke explicit har støttet nazismen.
Knud selv er også udstødt af samfundet, han bliver mobbet i skolen og kaldt ”tyskersvin”,
grundet moderens tyske baggrund. Knud er dog en dreng med en ekstremt stor kærlighed til
sin moder og derfor vælger han, at ikke fortælle hende om det, men opdigter i stedet gode
oplevelser fra skolen, for at skåne hende. Knud beskriver selv sin barndom negativt og
specielt hadet til hjembyen Nykøbing Falster er stort. ”Nykøbing Falster er en by, som er så lille,
at den begynder med at holde op (…) Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste jeg kunne
komme på ikke at findes”.
58
Moderkærlighed og udstødelse er to gennemgående temaer i bogen. Knuds kærlighed til sin
mor, ses bl.a. gennem hendes store rolle i romanen og størstedelen af romanens småhistorier
omhandler hende og hendes baggrund, hvilket danner tesen om hvorvidt hun egentlig kunne
være romanens hovedperson. Romanen kan også fortolkes som forfatterens hyldest til sin
moder, og som den gravsten hun aldrig fik i romanen, idet romanen er udgivet blot tre år efter
hendes rigtige død.
59
Temaet udstødelse kommer til udtryk gennem nykøbingensernes
udstødelse af Knuds familie fra samfundet. Udstødelsestemaet bliver ekstremt, da faderens
slægt også fravælger familien, grundet moderens tyske baggrund.
54
”Den som blinker er bange for døden”, s. 117, l. 19-24
55
”Den som blinker er bange for døden”, s. 118, l. 4-7
56
”Den som blinker er bange for døden”, s. 156
57
”Den som blinker er bange for døden”, s. 74, l. 12-18
58
”Den som blinker er bange for døden”, s. 12, l. 14-19 (bogens bagsidetekst)
59
”At få en sten til at græde” besøgt:
Side 15 af 27
Romanen kan også læses som en samfundskritisk roman, hvor budskabet er at åbne læsernes
øjne for de negative konsekvenser der følger fremmedhad. Det er dog ikke kun det
fremmedhad der agerede i kølvandet af 2. verdenskrig, men også det fremmedhad, der
eksisterer i dag. Det senmoderne samfund er på mange måder et multikulturelt samfund,
hvilket medfører at mange lever i en anden kultur end deres oprindelige. Specielt unge
indvandrere fra muslimske lande, oplever en fordomsfuld og uværdig behandling, hvilket er
en af de udfordringer Knud Romers roman implicit belyser.
60
Det fremgår af bogens titelblad, at det er en roman og derfor en fiktiv tekst. Romanen kan dog
tolkes som en nøgleroman, idet Knud Romer bruger rigtige navne og byer gennem hele bogen,
hvilket får den til at fremstå selvbiografisk. Denne navneidentitet skaber altså en
dobbeltkontrakt der gør, at bogen skal læses som fakta og fiktion på én og samme tid.
61
For at læseren ikke ”fanges” i denne dobbeltkontrakt, er det nødvendigt, at se på fortællerens
troværdighed. Størstedelen af romanens småhistorier finder sted før Knuds levetid, altså er
det historier han har fået fortalt senere, hvilket muliggør fejloplysninger og dermed gør
fortælleren utroværdig. Desuden er størstedelen af oplevelserne betragtet via et barns øjne og
såvel mobningen som udstødelsen, kan derfor have fremstået mere barske for barnet Knud
Romer, versus en voksen Knud Romer. Endvidere er det ikke usandsynligt, at romanen er
præget af en tilbageskuende voksen bevidsthed.
Der er flere eksempler på de selvbiografiske elementer i bogen, men hvor ses de fiktive? Her
kan romanens afsluttende sætning bruges som eksempel; ”Stykke for stykke satte jeg dem
sammen, indtil jeg sad med en russisk håndgranat (…) satte tændsatsen i og gik op på Højbroen
og kiggede ud over Nykøbing for sidste gang. Så trak jeg splitten ud og kylede den så langt, jeg
overhovedet kunne og lukkede øjnene og stak en finger i hvert øre”.
62
Dette afsnit er en metafor og skal derfor tolkes individuelt, her har betydningen af det
personlige pronomen ”den” en stor betydning for tolkningen af romanen. Ser man ”den”, som
værende granaten får sætningen den betydning, at Knud springer hjembyen i luften. Ses ”den”
i stedet som værende splitten, vil granaten automatisk springe i Knuds hånd og han har
60
”Unge indvandrere føler sig dårligt behandlet”. Besøgt: d.
61
Livsværk, s. 19
62
”Den som blinker er bange for døden, s. 177, l. 11-18”
Side 16 af 27
dermed begået selvmord. Lige meget om du tolker ”den” som værende splitten eller granaten,
ender romanen altså med, at Knud endelig løsrives fra Nykøbing.
Denne form for performativ biografisme er de seneste år, blevet en trend indenfor nyere
litteratur.
63
I disse antologiske tekster, bruges ofte den misantropiske livanskuelse, at
mennesket kan ses som hhv. bøddel, offer eller medløber
64
. Disse menneskeskikkelser, ses
også i ”Den som blinker er bange for døden”, idet Knud selv og hans forældre fremstilles som
ofre for samfundets bødler og deres medløbere. Dog byttes rollerne, hvis romanen læses som
en selvbiografi. I dette tilfælde bliver samfundets borgere der i romanen nævnes ved navn,
pludselig blive ofre for en anklage og forfatteren skifter dermed rolle fra offer til bøddel.
Læsere der læser bogen som en selvbiografi og derfor tolker indholdet som sandt, vil i dette
tilfælde være medløbere.
Sociologisk analyse af ”Den som blinker er bange for døden”
Sociologisk betragtet kan romanen ses som et udtryk for senmodernitetens
identitetsdannelse. Knud Romer bruger det selvbiografiske element i romanen, til at opbygge
sin jeg-identitet.
65
Den selvbiografiske genre bruges nemlig ofte af forfattere, til en
undersøgelse af spørgsmålet ”hvem er jeg”?
66
Specielt emner som barndom og traumer,
bruges i identitetsdannende selvbiografisk litteratur, idet offentliggørelsen af forfatterens
private og traumatiske historier, kan hjælpe personen til, at give slip og komme videre i
dannelsen af sin identitet.
67
Specielt Axel Honneths anerkendelsesteori kan bruges i forhold til Knud Romers
identitetsdannelse med ”Den som blinker er bange for døden”. Knud Romer har, som han
beskriver det i Romanen, haft en tryg og kærlighedsfyldt privatsfære og har dermed skabt en
emotionel anerkendelse. Den emotionelle anerkendelse har som Honneth beskriver det, ført
til en fundamental selvtillid. Denne selvtillid kommer til udtryk, ved at Knud i dag har
selvtilliden til, at udgive en kritisk roman om Nykøbing Falster og dets borgere, med virkelige
navne.
Knud romer har først opnået selvrespekt i sit voksenliv, idet den restlige sfære i hans
63
http://www.litteratursiden.dk/temaer/fiktion-eller-virkelighed-februar-2011 - Besøgt: d.
64
Livsværk, s. 16
65
Beskrevet i afsnittet ”identitetsdannelse i det senmoderne samfund”
66
Livsværk, s. 13
67
Livsværk, s. 15
Side 17 af 27
barndom, ikke opstillede samme rettigheder for ham og hans familie, som for resten af
samfundet. Knud udnytter derfor i 2006 den kunstneriske frihed og ytringsfriheden, til at
skrive en roman der skildrer byen Nykøbing Falster og dens beboere, ud fra hans egen
negative synsvinkel. Med denne brug af den kunstneriske frihed, opnår Knud altså selvagtelse.
Udgivelsen af ”Den som blinker er bange for døden”, har vundet prisen ”De gyldne Laurbær”
og er blevet oversat til flere forskellige sprog.
68
Bogens priser og omtale er på denne vis en
anerkendelse af individets unikke evner og bidragelse til fællesskabet. Bogens priser,
medfører samtidig en følelse af selvværdsættelse hos Knud Romer.
Overordnet set har ”Den som blinker er bange for døden”, hjulpet Knud Romer i dannelsen af
hans jeg-identitet, hvilket jo er udgangspunktet for, at blive et velfungerende menneske. Jeg-
identiteten gør det dermed muligt for Knud, at udvikle resten af hans identitet. Denne videre
identitetsdannelse nærmer Knud sig, ved opnåelsen af hhv. selvtillid, selvrespekt og
selvværdsættelse, hvilket er en nødvendighed for en velfungerende identitetsdannelse.
Med romanen opnår Knud, at befinde sig i det Joshua Meyrowitz betegner som middle region,
idet han skaber en offentlig identitet, som læserne af bogen kan have i baghovedet ved en
eventuel social sammenhæng med ham. Dette fører videre til Goffmans teorier om den
konstruerede identitet, idet han mener, at identiteten skabes på baggrund af løbende rollespil
og sleviscenesættelser. Knud Romer iscenesætter sig selv via romanens fiktive aspekter.
Romanen er altså et af Knud Romers såkaldte ”faces”, som Goffman betegner det og er dermed
også en del af hans identitetsdannelse.
Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden” er qua bogens brug af dobbeltkontrakten
og den performative biografisme en identitetsdannende enhed i Knud Romers voksenliv.
Fordele og ulemper ved selviscenesættelsen i det senmoderne samfund
En selviscenesættelse er som tidligere beskrevet, den bevidste mentale proces og de
adfærdsmæssige procedurer en person bruger til, at ændre selvopfattelsen samt omverdens
perception af personen. Denne selviscenesættelse bruges til at øge selvværdet og forbedre
livskvaliteten.
69
Selviscenesættelsen går således i store træk ud på, at få omgivelserne til, at bekræfte det du
opfatter som dig og din personlighed. Det er muligt, bevidst at sætte sig selv i scene i den
68
”Den som lyver uden at blinke taler sandt”, besøgt:
69
Selviscenesættelse - hvorfor, hvordan, s. 26
Side 18 af 27
forstand, at det ikke stemmer overens med selvopfattelsen.
70
Denne form for misbrug af
selviscenesættelsen, bruges ved, at individet ”styler” sig selv, i et forsøg på muligvis, at flytte
det reelle selv nærmere det ideelle selv.
71
Selviscenesættelse er blevet en del af manges hverdag i det senmoderne samfund og vi er
hver dag vidner til andre menneskers selviscenesættelser gennem fx sociale medier, tøjvalg
særlig opførsel og litteraturen. Der er dog imidlertid uenighed om hvorvidt der ses positivt
eller negativt på senmodernitetens selviscenesættelser.
Selviscenesættelsen kan ses som en negativ konsekvens af de mange valgmuligheder, som de
unge, der er opvokset i det senmoderne samfund, stilles overfor. Det senmoderne samfund
opstiller en stor mængde frihed for individet, til selv at konstruere sin identitet og træffe egne
valg. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem den øgede sociale mobilitet. Disse mange
valgmuligheder og den øgede sociale mobilitet, skaber dog mange forventninger til de unge.
Ikke kun fordi de har friheden til selv at vælge, men også fordi de ofte betegnes som ”curling-
generationen”, idet generationens forældre, har fejet vejen for dem og gjort deres
forudsætninger for at lykkedes endnu bedre.
72
Disse forventninger fra ikke blot forældrene,
men også samfundet som helhed, kan føre til et misbrug af selviscenesættelse. Med så mange
valgmuligheder er det svært, næsten umuligt, at undgå fejlvalg. Disse fejlvalg kan tære på
selvtilliden og derfor vælger mange unge, at iscenesætte sig selv som værende fejlfri. Dette er
i sig selv ikke det store problem, men det synes at være, at disse ”ideelle” iscenesatte
identiteter, kan tære på andre unges selvtillid og dermed blot føre til yderligere
selviscenesætteler. Der skabes altså en form for ond cirkel af iscenesatte identiteter og
dermed også et samfund bestående af ”falske” identiteter.
Det kan som Andreas Relster påpeger i artiklen ”De knalder hovedet mod muren”, være svært
at mislykkedes, ved ikke at nå sine mål. Han påpeger at denne generations unge, har overtaget
forældrenes værdier omkring penge, skønhed og social succes, men de har aldrig lært, at
håndtere situationer, hvor disse mål ikke nås. Dette kan derfor føre til katastrofale psykiske
70
Selviscenesættelse - hvorfor, hvordan, s. 27
71
Selviscenesættelse - hvorfor, hvordan, s. 37
72
Sociologi, s. 70
Side 19 af 27
lidelser, der fører til ubehageligheder i form af fx spiseforstyrrelser, cutting, alkoholmisbrug
eller ekstrem seksuel adfærd.
73
Modsat kan selviscenesættelsen også ses som en positiv del af identitetsdannelsen. Som
Erving Goffman påpeger det, er selviscenesættelse en nødvendig del af identitetsdannelsen i
det senmoderne samfund. Ifølge Goffman er løbende selviscenesættelser altså en
nødvendighed for, at udvikle en velfungerende identitetsdannelse. Selviscenesættelserne
danner altså muligheden for selv, at kunne konstruere sin identitet. Denne individuelle
identitetskonstruktion øger selvstændigheden og giver individet plads og tid, til at reflektere
over personens liv og valg. Senmodernitetens identitetskonstruktion og selviscenesættelser,
skaber altså gode muligheder for individet, til at opnå det liv personen ønsker, hvilket må ses
som at af de positive aspekter ved senmodernitetens selviscenesættelser.
Ovenstående kan dog også opfattes negativt, idet intet er prædetermineret for individet. I det
traditionelle samfund, var individets livsforløb på forhånd defineret ved en fastlagt geografisk
og social arena.
74
Senmoderniteten har gjort op med dette og opstillet frie valg for individet.
Disse frie valg, kan virke uoverskuelige, idet livet pludselig mangler den røde tråd. Individet
kan i visse tilfælde derfor vælge, at søge en mening med livet, fx ved at tilknytte sig religiøse
bevægelser eller dyrke gamle traditioner.
En teoretiker der ville støtte Goffman i ideen om selviscenesættelsens positive bidragelse til
identitetsdannelsen er Axel Honneth. Som tidligere beskrevet, ser Honneth anerkendelsen
som en central del af identitetsdannelsen. Individet kan forbedre chancerne for anerkendelse
og bekræftelse fra fællesskabet gennem selviscenesættelser, som Amalie Bach-Dal forklarer
det i sin artikel ”Se-lige-mig epoken”.
75
Mange teorietikere ser altså selviscenesættelsen som en positiv bidragelse til individets
identitetsdannelse. Denne selviscenesættelse er dog ikke ligeså positiv for samfundet som for
individet. Selviscenesættelsen udspringer ofte af den individualisme og konstruerede
identitet, der er opstået med det senmoderne samfund. Det kan dog være svært, at finde
73
”De knalder hovedet mod muren” Besøgt: d.
74
Netværkssamfundet, s. 47
75
”Se-lige-mig epoken” Besøgt: d.
Side 20 af 27
sammenhængskraft i et samfund, hvor alle kun tænker på sig selv. Dette kan især påvirke
velfærdsstaten, som jo er opbygget på baggrund af et generøst grundlag.
76
Et andet negativt parameter selviscenesættelsen medfører samfundet er, at det tager
individet mange kræfter og megen tid, at opbygge denne konstruerede identitet. Tiden og ikke
mindst kræfterne, er ressourcer samfundet har brug for i form af bl.a. arbejde.
Når man taler om selviscenesættelsen i det senmoderne samfund, bruges ofte internettet og
facebook som eksempler, men et meget tidligere eksempel på senmodernitetens
selviscenesættelser, er litteraturen, herunder den performative biografisme. Det er som
tidligere omtalt blevet populært, at blande fakta og fiktion og på den måde skabe en
dobbeltkontrakt. Mange forfattere gør brug af dobbeltkontrakten, ved at bestemme deres
tekst som værende en roman, men samtidig lade den indeholde elementer der peger på
virkeligheden, fx i form af navneidentiteter og byer. Omhandler en roman en historie om en
person ved samme navn som forfatteren selv, kan den pludselig bruges som et udtryk for
selviscenesættelse. Litteraturens selviscenesættelse, kan tolkes som værende mere positiv
end den selviscenesættelse der ses på internettet, idet forfatteren allerede på titelbladet, har
givet udtryk for, at romanens indhold ikke skal tolkes som værende sandt. Forfatteren bruger
dermed den kunstneriske frihed til at definere noget som værende falsk, men samtidigt
fremstille det sandfærdigt. Det er dog ikke alle forfattere der slipper godt fra at blande fakta
og fiktion, blot ved at skrive ”roman” på titelbladet. Problemet opstår ikke umiddelbart i det
der skrives om forfatteren selv, men derimod om de ”løgne” der beskrives om forfatterens
omgangskreds.
77
Et godt eksempel på en forfatter der kritiseres for brugen af
dobbeltkontrakten, er Knud Romer og hans selvbiografiske roman ”Den som blinker er bange
for døden”. Der har været mange forskellige diskussioner om, hvorvidt Knud Romer lyver
gennem romanen, men det mest kontroversielle indslag var formentlig hans gamle
skolekammerat Georg Græsholts læserbrev i Weekendavisen i 2007. I læserbrevet
understreger Georg hans utilfredshed med fremstillingen af ham selv og deres
skolekammerater, hvilket han betegner som værende løgnagtig. Georg fastslår dog, at han
mener, at Knud er i sin fulde ret til, at skrive en roman der skildrer hans barndom, som han
76
”Vi er blevet en nation af individualister” Besøgt: d.
77
Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/temaer/fiktion-eller-virkelighed-februar-2011
Besøgt: d.
Side 21 af 27
selv har opfattet den. Georgs store utilfredshed ved bogen, fremtræder ved, at Knud i
medierne betegner størstedelen af bogen som værende sand og netop dette betegner Georg
som ”en stor fed løgn”.
78
Det er altså ikke blandingen af fakta og fiktion der tolkes som en løgn,
men derimod Knud Romers egen udtale om bogens ”virkelige” aspekter.
Det kan altså konstateres, at selviscenesættelser er en nødvendig del af de senmodernistiske
medlemmers identitetsdannelse og dermed også en nødvendighed for borgerskabets
funktionalitet. Dog skaber selviscenesættelserne en individualitet og i nogle tilfælde en
selvoptagelse og narcisisme, der forringer samfundets sammenhængskraft. Senmodernitetens
selviscenesættelser har altså både positive og negative virkninger på samfundet og dets
borgere. Selviscenesættelserne skaber derfor ofte stor debat i medierne, om den så foregår via
internettet eller gennem litteraturen.
Konklusion
Det kan på baggrund af ovenstående nu konkluderes, at der er sket radikale
samfundsforandringer fra det traditionelle til det senmoderne samfund. Man er gået fra en
cyklisk livsopfattelse med fastlagte traditioner og normer, til at leve i mere individuelle og frie
sammenhænge. Den sociale mobilitet er øget og der er dermed skabt et stort omfang af frihed
for individet. Antallet af valgmuligheder er eksploderet enormt og mulighederne for selv at
danne identiteten er øget mærkbart. Det ændrede samfundsperspektiv, har altså sat nye
rammer for identitetsdannelsen. Hvilken del af individets identitet der dannes, bestemmes ud
fra hvilket socialt rum personen befinder sig i. I senmoderniteten, har teoretikere specielt
beskæftiget sig med den sociale identiet, som konstrueres i selskab med andre. I selskab med
andre, vælger individet at iscenesætte sig selv, for på den måde, at opnå anerkendelse.
Individet kan også opnå anerkendelse gennem opnåelsen af hhv. selvtillid, selvværdsættelse
og selvrespekt, som bl.a. opstår gennem kærlighed, universelle rettigheder og social
solidaritet.
Individet i det senmoderne samfund, kan betegnes som et gruppestyret menneske og det
senmoderne menneskes ageren er derfor altid performativ. Denne performative ageren
kommer bl.a. til udtryk gennem litteraturen i form af den performative biografisme der
78
Livsværk, s. 117, l. 68
Side 22 af 27
indeholder en blanding af fakta og fiktion, altså en dobbeltkontrakt. Denne genre er en ofte set
tendens i nyere litteratur og kan bruges af forfatteren, som en form for selviscenesættelse.
Benyttes selvbiografisk litteratur som selviscenesættelse, ses dette pludselig som en
identitetsdannende enhed, idet romanen nu er en del af forfatterens offentlige identitet.
Der er stor uenighed om hvorvidt selviscenesættelse og identitetskonstruktion, er et positivt
eller negativt resultat af det senmoderne samfund. Muligheden for identitetskonstruktion
skaber en selvoptagelse der forringer samfundets sammenhængskraft, idet borgerne bruger
for megen tid og for mange ressourcer, på deres selviscenesættelser og dermed ikke
medhjælper til skabelsen af et sammenhængende samfund. Udover det skaber
selviscenesættelserne en blanding af sandt og falsk, som medfører en uenighed om hvorvidt
den identitet mennesket fremviser gennem sin selviscenesættelse, er løgn eller ej. Denne
uenighed kom til udtryk ved Knud Romers selvbiografiske roman ”Den som blinker er bange
for døden”, der grundet bogens blanding af fakta og fiktion, startede en større debat i de
danske medier.
Selvom selviscenesættelserne kan have ovenstående negative følger, er de en nødvendig del af
senmodernitetens identitetsdannelse, og de er hermed også nødvendige for borgernes
velbefindende, hvilket muligvis er grunden til, at konstruktionen af selvforståelse og identitet
ofte betegnes som det mest gennemsyrede projekt i senmoderniteten.
Side 23 af 27
Litteraturliste
Litteratur/Bøger
50 samfundstænkere. Redigeret af: Mogens Hansen. 1. udg. Nordisk Forlag, 2009
Christensen, Claus og Peter Jensen: Livsværk. 1. udg. Dansklærerforeningens Forlag,
2008.
Bjørnstrup, Victor: Netværkssamfundet. 1. udg. Columbus, 2012.
Brejnrod, Poul Henrik: Sociologi. 1. udg. Gyldendal, 2007.
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 1. udg. Columbus, 2010.
Bundgård, Maria m.fl.: Sociologisk SET . 1. udg. Systime, 2009. Internetadresse:
http://sociologiskset.systime.dk - Besøgt:
Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje. 3. udg. Systime, 2012.
Internetadresse: http://litteraturensveje.systime.dk - Besøgt:
Hanson, Torben: Selviscenesættelse - hvorfor, hvordan. 1. udg. Aschehoug, 2003.
Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 1. udg. Columbus, 1998.
Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 2. udg. Columbus, 1998.
Jørgensen, Martin: Tæt på litteraturen. 1. udg. Gyldendal Akademisk, 2010.
Internetadresse: http://ka.systime.dk/index.php?id=160 - Besøgt d.
Romer, Knud: Den som blinker er bange for døden. 1. udg. Athene, 2006.
SamfNU STX & HF B. Redigeret af: Morten Mikkelsen og Magnus Bülow. 1. udg. Systime,
2008. Internetside: http://samfnustxb.systime.dk - Besøgt: 9.12.2013
SamfNU STX & HF B. Redigeret af: Morten Mikkelsen og Magnus Bülow. 2. udg. Systime,
2011.
Artikler
Bach-Dal, Amalie: Se-lige-mig epoken. I: Dansk Kommunikations Forening, 2013,
Internetadresse: http://www.kommunikationsforening.dk/menu/fagligt-
nyt/artikler/se-lige-mig-epoken Besøgt d.
Behrendt, Poul: Den som lyver uden at blinke taler sandt. I: Politiken, 2007.
Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE243064/den-som-lyver-uden-
at-blinke-taler-sandt Besøgt d.
Side 24 af 27
Brudvig, Mette: Unge indvandrere føler sig dårligt behandlet. I: Politiken, 2013.
Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE1977605/politikendk-i-stockholm-
unge-indvandrere-foeler-sig-daarligt-behandlet/ - Besøgt d.
Poulsen, Ulla: Vi er blevet en nation af individualister. I: Kristeligt Dagblad, 2012.
Internetadresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/449490:Danmark--Vi-er-
blevet-en-nation-af-individualister Besøgt d.
Relster, Andreas: De knalder hovedet mod muren. I: Information, 2008, Internetadresse:
http://www.information.dk/161130 Besøgt d.
Remar, Dorte: At få en sten til at græde. I: Kristeligt Dagblad, 2006. Internetadresse:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/35809:Liv---Sjael--At-faa-en-sten-til-at-
graede Besøgt d.
Thurah, Thomas: Knud Romers løgn. I: Information, 2011. Internetadresse:
http://www.information.dk/136276 Besøgt d.
Internetsider
Aalborg Universitet:
http://www.historie.aau.dk/ansatte/forskning/forskningsenheder/Det+senmoderne+
samfund+-+historisk+set/ - Besøgt d.
Den Store Danske:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Ervin
g_Goffman - Besøgt: d.
Den Store Danske:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Ferdi
nand_Tönnies - Besøgt: d.
Den Store Danske:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Ulric
h_Beck- Besøgt: d.
Den Store Danske:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosof
fer_-_1900-t./Filosoffer_1900-t._-_Tyskland_-_Østrig_-_Schweiz_-
_biografier/Jürgen_Habermas - Besøgt: d.
Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/temaer/fiktion-eller-virkelighed-
februar-2011 - Besøgt: d.
Side 26 af 27
Bilag 3.
SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 33 (Scannet fra bogen)
”Ulrich Becks 5 nye risici, som alle i det senmoderne samfund udsættes for”
Bilag 4.
Danmarks Statistik 2010
”Børn i daginstitution og dagpleje i % af alle børn i aldersgruppen. Danmark.”
Side 27 af 27
Bilag 5.
Netværkssamfundet, Columbus, 2012. s. 31
”De tre identitetsniveauer”