SRP: Sicko og ObamaCare | Mediefag B og Samfundsfag A

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

Abstract

The purpose of this project is to examine wither the Patient Protection and Affordable Care Act

(ObamaCare) has solved the problems in the American health system as presented in Michael

Moore's documentary Sicko. To examine this, the project will make an account of the American

health system and the Patient Protection and Affordable Care Act using social science theory. Mi-

chael Moore's film about the health system in the USA before the implementation of the Patient

Protection and Affordable Care Act is then analysed. The analysis demonstrates how Michael

Moore presents the negative aspects of the American health system by means of various effects.

The analysis is supported by a detailed analysis of a quotation in the documentary. The project

shows that many problems in the American health system still remain unsolved. It also shows that

even if the the Patient Protection and Affordable Care Act introduces strict legislation, insurance

companies still try to find loopholes in the law and in this way strive to maximize profits above all.

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT 2

INDLEDNING 4

VELFÆRDSMODELLER 5

DEN UNIVERSELLE MODEL 5

DEN ARBEJDSMARKEDSBASEREDE MODEL 5

DEN RESIDUALE MODEL 6

DET AMERIKANSKE SUNDHEDSSYSTEM 6

DEN OFFENTLIGE SEKTOR 6

DEN PRIVATE SEKTOR 7

PATIENT PROTECTION AND AFFORDABLE CARE ACT 7

HVAD GØR PPACA? 7

TVUNGEN FORSIKRING 8

DOKUMENTARFILMEN SICKO 9

KRITIK AF DET AMERIKANSKE SUNDHEDSSYSTEM 9

OPBYGNING 11

FORTÆLLER OG FORTÆLLESTIL 11

KILDER OG PARTER I SAGEN 12

NÆRANALYSE 13

I HVILKET OMFANG HAR PATIENT PROTECTION AND AFFORDABLE CARE ACT LØST

DE PROBLEMER I DET AMERIKANSKE SAMFUND SOM MICHAEL MOORE BELYSER I

SICKO 17

KONKLUSION 19

LITTERATURLISTE 20

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

Indledning

Prøv at forstille dig; du har en sundhedsforsikring, som du betaler til. Du bliver syg, men det be-

kymre dig ikke fordi du har en sundhedsforsikring. Men forestil dig så dette; den sundhedsforsik-

ring som du har, betaler ikke din behandling og du står tilbage med en kæmpe gæld. Dette var en

realitet for mange amerikanere og i 2010 blev Patient Protection and Affordable Care Act

(ObamaCare) indført. Lovens formål var bl.a. at sikre alle amerikanere en sundhedsforsikring og

sikre, at fik deres behandling. Men har Patient Protection and Affordable Care Act så opnået dette?

I det følgende vil der i en samfundsfaglig referenceramme blive redegjort for velfærdsmodeller og

det amerikanske sundhedssystem med fokus på Patient Protection and Affordable Care Act

(ObamaCare). Herefter laves en analyse af Michael Moores dokumentarfilm Sicko med fokus på

dens tematikker, ideologiske vinkling og budskaber samt hvilken betydning Michael Moore har for

dokumentaren. Der vil til sidst blive vurderet i hvilket om Patient Protection and Affordable Care

Act har løst de problemer i det amerikanske sundhedssystem som belyses i Sicko.

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

Velfærdsmodeller

I den vestlige verden arbejdes der hovedsagligt med tre forskellige velfærdsmodeller – ’den univer-

selle model’, ’den arbejdsmarkedsbaserede model’ og ’den residuale model’. Hver velfærdsmodel

er kendt under forskellige navne, men som alle dækker det samme. Det er vigtigt at være opmærk-

som på, at et land godt kan placeres inden for en bestemt velfærdsmodel, selvom det for enkelte

ydelser eller på enkelte områder, ikke opfylder de mere principielle linjer for netop den model. Mo-

dellerne er et forsøg på at beskrive nogle hovedprincipper for, hvordan forskellige velfærdsstater ser

Den universelle model

Den universelle model er karakteriseret ved universel adgang til ydelser baseret på medborgerskab,

en høj grad af lighed og ønske om at sikre borgerne fuldbeskæftigelse

. Det betyder at alle borgere i

princippet, har ret til de samme velfærdsydelser. Velfærden er hovedsagligt finansieret via skattesy-

stemet og med levering af velfærdsydelser gennem den offentlige sektor. Da de universelle ydelser

er finansieret gennem skattesystemet, er lande, der benytter sig af denne model, kendt for at have

høj skat på arbejde og høj skatteprogression

. Den universelle model praktiseres bl.a. i Skandinavi-

en.

Den arbejdsmarkedsbaserede model

Den arbejdsmarkedsbaserede model bygger i høj grad på deltagelsen på arbejdsmarked og på et

veludbygget obligatorisk forsikringssystem. Skatten på arbejde er høj, men skatteprogressionen lav.

Alle modtager offentlige ydelser, men de bedrestillede får de højeste ydelser

. Arbejdsmarkedets

parter er ofte inddraget i en korporativ beslutningsstruktur, hvori staten deltager som den tredje part.

Staten leverer især ydelser som et sidste sikkerhedsnet, for dem som ikke er dækket på et arbejds-

marked

. Denne model ses især blandt lande i det centrale Europa såsom Tyskland, Frankrig og

Italien.

Greve, Bent: Velfærdssamfundet, s. 33

Greve, Bent: Velfærdssamfundet, s. 35

Madsen, Finn: Det amerikanske samfund – i et dansk perspektiv, s. 13

Greve, Bent: Velfærdssamfundet, s. 36

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

Den residuale model

Den residuale velfærdsmodel bygger på den liberale ideologi og er karakteriseret ved, at velfærds-

ydelser i høj grad er overladt til marked og civilsamfundet, og at det offentlige kun i mere begræn-

set omfang leverer ydelser

. Der findes kun få ydelser i den residuale velfærdsmodel, som er uni-

verselle for alle. De universelle ydelser, der findes, skal bruges til at sikre et eksistensgrundlag for

de samfundsgrupper, som ikke selv har råd til at betale. Den økonomiske hovedtanke er, at ud-

bud/efterspørgsel balancerer sig selv (den usynlige hånd)

. Modellen bygger derved på lav skat, på

arbejde og lav skatteprogression. Lande som Storbritannien og USA er repræsentanter for denne

model.

Det amerikanske sundhedssystem

USA’s residuale velfærdsmodel kommer til udtryk i det amerikanske sundhedssystems opbygning.

Det amerikanske sundhedssystem er overordnet baseret på private sundhedsforsikringer, frem for at

være finansieret over skatten, og den private sektor spiller derved en stor rolle indenfor sundheds-

området. Det betyder at det er den enkelte borgers eget ansvar, at sørge for at have en sundhedsfor-

sikring og staten hjælper kun de individer, som er dårligst stillede.

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor tilbyder to hovedkategorier af velfærdsprogrammer. Den ene hovedkategori er

’Social Insurance Programs’, det er ydelser, som alle vil få tilbudt i løbet af livet. Social Insurance

Programs er hovedsageligt selvfinansierede gennem pay-roll tax. Pay-roll tax består af et fælles

arbejdsgiver- og arbejdstagerbidrag til de statslige og føderale skatter

. Den dyreste ydelse under

Social Insurance Programs er ’medicare’. Hvis en borger er over pensionsalderen (65år) eller er

handikappet, kan borgeren få en stor del af sine sundhedsudgifter dækket. Den anden hovedkategori

er ’Means-Tested Programs’, det er ydelser der tildeles afhængigt af, hvorvidt borgeren falder inden

for målgruppen af programmet

. Disse programmer er ikke selvfinansierede, men betales derimod

gennem skatten. Medicaid er hjælp til sygeforsikring til de dårligst stillede. Medicaid administreres

gennem et samarbejde mellem den føderale regering og de lokale/delstatslige regeringer. Det bety-

!Greve, Bent: Velfærdssamfundet, s. 35

Nibuhr Andersen, Lene og Sinding Skött, Jakob: Økonomibogen, s. 170

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe: USA's udfordringer, s. 159-160

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe: USA's udfordringer, s. 161

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

der, at den hjælp borgeren kan få fra Medicaid varierer fra delstat til delstat

Den private sektor

Den private sektor udgør en stor del af det amerikanske sundhedssystem. Størstedelen af amerika-

nerne er dækket af en sundhedsforsikring gennem deres arbejdsgiver (Employer-sponsored insuran-

ce). Det er arbejdsgiveren, der bestemmer hvilken sundhedsforsikring, de vil tilbyde deres ansatte

og der er derfor stor forskel på, hvilken forsikring de forskellige virksomheder har. Arbejdsgiveren

dækker dog ikke det fulde beløb af sundhedsforsikringen, men betaler størstedelen. Den resterende

del, skal den ansatte selv betale. Dette er dog langt billigere end den selvbetalte forsikring (Private

non-group insurance).

Patient Protection and Affordable Care Act

I marts 2010 skrev præsident Barack Obama under på loven Patient Protection and Affordable Care

Act (PPACA), også kaldet ObamaCare. Lovens formål er at garantere alle amerikanere sygeforsik-

ring og samtidig bringe udgifterne til sundhed under kontrol. Loven implementeres gradvist frem

mod år 2020.

Hvad gør PPACA?

Først og fremmest lavede PPACA en række ændringer der omfattede nye fordele, rettigheder og

beskyttelse. Det betød bl.a. at indbyggere med lav eller mellem indkomst, som ikke har adgang til

forsikring gennem deres arbejde, fik mulighed for at købe en sundhedsforsikring med statsstøtte.

Det blev ulovligt for forsikringsselskaber, at afvise kunder grundet præ-eksisterende forhold - så-

som tidligere diagnoser eller kroniske lidelser - at forsikringsselskaberne ikke længere må stoppe

betalingen under et behandlingsforløb eller hvis kunden har lavet en ærlig fejl på deres ansøgning.

Ligeledes forbyder PPACA forsikringsselskaberne at ligge et ’lifetime limit’ på deres ydelser samt

at kræve højere præmiebetaling grundet helbred eller køn. Der blev sat et ’out-off-pocket’-limit,

hvilket vil sige, at der er grænser for, hvor meget forsikringen kan kræve, at kunden selv dækker.

Grænsen for ’out-off-pocket-limit er forskellig, i forhold til hvilken forsikring kunden har, samt

hvad og hvor mange den dækker (f.eks. om den dækker et enkel individ eller om det er en familie

!Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe: USA's udfordringer, s. 161

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

forsikring osv.

). Forsikringerne skal nu også dække forbyggende behandlinger, som vacciner,

kræftundersøgelser osv. For det andet udvidede PPACA dækningen af Medicaid, til 15,9 millioner

amerikanere

, således at det dækker alle familier og individer med lav indkomst. Desuden tillader

reformen forældre at lade deres børn, være dækket under deres sundhedsforsikring, indtil deres børn

fylder 26 år. Endvidere fik borgerne ret til hurtigt, at appellere forsikringsselskabernes afgørelser.

Tvungen forsikring

Til gengæld for lovens ændringer, pålægges alle amerikanere at have en sundhedsforsikring enten

gennem deres arbejdsplads, privat sundhedsforsikring eller gennem det offentlige (Medicare og

Medicaid)

. Hvis man ikke har en sundhedsforsikring, vil det medføre bøder. Virksomheder med

over 50 ansatte, skal tilbyde deres medarbejdere en forsikringsordning, da de ellers ligeledes vil

blive på belagt en bøde

. Bødetaksten for ikke at have en sundhedsforsikring i 2016, er på 695 dol-

lar for en voksen og 347,5 dollar for et barn, eller 2,5% af årsindkomsten, alt efter hvilket beløb er

højest

. Et fokus punkt i PPACA er dog, at individer og virksomheder skal have forsikringer til en

rimelig pris, da de tvinges til at købe en forsikring. Dette skal ske gennem ’The Insurance Exchan-

ge’. The Insurance Exchange er online markedspladser, hvor kunderne overskueligt kan få præsen-

teret en række sundhedsforsikringer, så de kan finde netop den sundhedsforsikring der passer til

dem og deres familie eller virksomhed. Idéen herom er, at forsikringsselskaberne under strikse reg-

ler, kan få lov til at konkurrere om kunder og dermed bevirke til, at amerikanerne kan få den bedst

mulige forsikring, til den bedst mulige pris.

ObamaCare facts: Out-of-Pocket Maximums and Deductible Limits for 2017 Health Plans. Inter-

netadresse: http://obamacarefacts.com/out-of-pocket-maximums-and-deductible-limits-for-2017-

health-plans/

ObamaCare facts: What is ObamaCare | What is the Affordable Care Act? Internetadresse:

http://obamacarefacts.com/whatis-obamacare/

ObamaCare facts: What is ObamaCare | What is the Affordable Care Act? Internetadresse:

http://obamacarefacts.com/whatis-obamacare/

Bjerre-Poulsen, Niels: Den Store Danske, Gyldendal: Affordable Care Act. Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Affordable

_Care_Act

ObamaCare facts: ObamaCare Individual Mandate. Internetaddresse:

http://obamacarefacts.com/obamacare-individual-mandate/

ObamaCare facts: What is ObamaCare | What is the Affordable Care Act? Internetadresse:

http://obamacarefacts.com/whatis-obamacare/

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

Dokumentarfilmen Sicko

Sicko (2007) er en dokumentarfilm der er instrueret og produceret af den amerikanske instruktør

Micheal Moore

. I dokumentarfilmen forsøger Michael Moore at undersøge USA’s sundhedssy-

stem og forsikringsselskabernes rolle. Dokumentarfilmen er produceret i 2007 og viser derfor det

amerikanske sundhedssystem før indførelsen af Patient Protection and Affordable Care Act.

Kritik af det amerikanske sundhedssystem

Af dokumentarens handling, kommer også dokumentarens tematikker. Dokumentarens tematik er

først og fremmest sundhedssystemet. Her under kommer der tematikker som politik, velfærdsmo-

deller, forsikringsselskabers profitmaksimering og økonomi til syne. Netop disse tematikker, bliver

hovedsageligt fremført som problemer ved det amerikanske samfund i Sicko. Det amerikanske

sundhedssystem fremstilles som værende ikke velfungerende, her under følger en kritik af netop

den politik og den velfærdsmodel, der bliver ført i forhold til sundhedssystemet. Forsikringsselska-

berne fremstilles ligeledes som et problem, da de har profitmaksimering som højeste mål. Der ska-

bes endvidere et tema omkring økonomi i samme forbindelse.

Formålet med dokumentaren er at gøre amerikanerne opmærksomme på det amerikanske sundheds-

systems opbygning og dets tilhørende korrupte forsikringsselskaber. Argumenterne for det ameri-

kanske sundhedssystem og de korrupte forsikringsselskaber kommer til udtryk, allerede i starten af

dokumentarfilmen.

Moore starter sin dokumentarfilm ud med at vise to mænd, der hver har været ude for en ulykke.

Ingen af dem har en sundhedsforsikring, så de er begge nødsaget til at selv betale deres hospitals-

og medicin regninger. Den ene mand, vælger ikke at tage på hospitalet, og i stedet selv at sy sit knæ

sammen, da han ikke vil have mere gæld, end han har i forvejen. Den anden mand - som fik skåret

to af sine fingre af - vælger kun at få opereret den ene finger, da han kun kunne betale for operation

af én finger, hvis han ikke skulle sætte sig selv og sin familie i en stor gæld. Til sammenligning

viser Moore eksempler på amerikanere som er dækket af en sundhedsforsikring og dermed burde

være dækket økonomisk ind, hvis man skulle blive syg eller komme ud for en ulykke. Det viser sig

bare, at selvom amerikanerne er dækket ind af en sundhedsforsikring, så er det slet ikke sikkert, at

de får den berettigede eller nødvendige hjælp. Der vises f.eks. et ægtepar med sundhedsforsikring,

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!IMDb: Sicko (2007). Internetadresse: http://www.imdb.com/title/tt0386032/!

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

10!

som må flytte hjem til deres datter, da de ikke længere har råd til at bo i deres hus grundet store

medicinregninger til konen som har kræft og manden der har haft flere hjerteanfald. Der vises lige-

ledes en 79-årig mand, der er dækket af Medicare. Medicare dækker ikke alle de fornødne udgifter

til hans kone og hans medicin, og han arbejder derfor fuldtid, før at få råd til deres medicin. Endvi-

dere vises et eksempel af en kvinde der fik kemoterapi, og fik behandling samt tilskud til medicin

betalt af sin forsikring. Midt i behandlingsforløbet, stopper forsikringen betalingen og sender de

forhenværende regninger tilbage til hende. Forsikringsselskabet lagde til grund, at hun førhen havde

haft en svampeinfektion, hvilket ikke var opgjort, da hun tegnede sin forsikring. Moore stopper dog

ikke her, med at bevise at hvor korrupte forsikringsselskaberne er. Han viser en kvinde ved navn

Linda Peeno, der tidligere arbejdede som rådgivende læge for forsikringsselskabet Humana, som

fortæller at hun fik besked på at holde en afslagsprocent på minimum 10% (00:17:50) og forsik-

ringsselskabet endvidere lavede ugentlige rapporter, hvor den læge der havde den højeste afslags-

procent, fik en økonomisk bonus. En person, som Moore også viser i filmen er Lee Einer. Lee Ei-

ners forhenværende job var, at finde et juridisk grundlag, hvor til forsikringsfirmaerne kunne nægte

en kunde betaling af deres sundhedsydelser. I nogle stater kaldes det for ’rationelt eksisterende li-

delser’ (00:20:14). Han skulle blot finde et enkelt hul i kundens ansøgning eller læse kundens læge-

historik og dermed finde en lidelse, som kunden måske ikke selv vidste de havde. Lee Einer skulle

med al magt, forsøge at få forsikringsselskabets penge igen. Både Linda Peeno og Lee Einer er

stoppet med deres job, da de blev tvunget ud i beslutninger, der vedrørte og kunne ødelægge folks

liv, samt at de ikke ville være en del, af det korrupte forsikringssystem.

Samtidig er formålet ligeledes at se fordelene ved en universel sundhedsforsikring og sætte til

debat, om netop den universelle sundhedsforsikring, vil være i USA’s bedste interesse.

Michael Moore besøger Canada, Frankrig og Cuba. Her viser han hvordan deres sundhedssystem

er opbygget efter at gratis behandling, og tilskud til medicin er en universel ydelse. Deres sundheds-

system fremstilles som værende et paradis og står i stor kontrast til det amerikanske sundhedssy-

stem. Der bliver flere gange vist scener, hvor amerikanere fortæller, at de ville ønske, at det ameri-

kanske sundhedssystem var lige sådan.

Det står klart, at dokumentaren anlægger en meget kritisk holdning an for det amerikanske sund-

hedssystem. Moore formår at fremstille selve opbygningen af sundhedssystemet, som værende lige-

glad med borgernes ve og vel. En endnu større kritik ligger han i forsikringsselskaberne, som han

fremstiller som korrupte og at de ikke sikre nogle patienter, men derimod virksomheder, der har

profitmaksimering som højeste mål.

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

11!

Dokumentarens ideologiske vinkling skinner derved også igennem. Med den store kritik overfor

sundhedssystemet og dets opbygning, ligger der ligeledes en kritik overfor den residuale velfærds-

model, som bygger på liberalismens grundholdninger. Den socialistiske ideologi kommer derved til

kræft, da fremstilling af det universelle sundhedssystem står i en kontrast til USA’s og et hold-

ningspunkt der hedder, at vi i fællesskab skal hjælpe de svage.

Opbygning

Sicko er overordnet set bygget op af 3 akter, der tager udgangspunkt i forskellige individers ople-

velser og erfaringer med sundhedssystemet. Første akt vare fra 00:00:00 – ca. 00:28:27 og præsen-

terer personer, miljøer og konflikten mellem borgerne og forsikringsselskaberne. Andet akt vare fra

00:28:28 – 01:36:55 og sætter gang i selve undersøgelsen af sundhedssystemet og forsikringssel-

skaberne. Der bliver i dette handlingsforløb også lavet en sammenligning mellem USA’s sundheds-

system og Canada, Frankrig og Cubas sundhedssystem. Det tredje akt vare fra 01:36:56 – 01:58:09

og kommer med en afslutning/afrunding på de problematikker, som han har belyst i første og andet

akt. Eksempelvis, vises personerne, som blev præsenteret i første akt, blive taget med på en båd

sammen med Michael Moore, der sejler til Cuba. Her får de den nødvendige behandling – uden at

betale noget som helst.

De tre akter giver derved en god opbygning, der bevæger sig på de taksonomiske niveauer. Sam-

tidig er ses der også et set-up i første akt og et pay-off i tredje akt.

Fortæller og fortællestil

Michael Moore spiller en central rolle i dokumentaren, dette gælder både ved brugen af speak og

faktisk fremtræden i dokumentarfilmen. Moore benytter sig af en interaktiv fortælleform

, da det

netop er karakteristisk for denne fortælleform, at værten er tydelig i dokumentaren. I første akt, er

Moore ikke til stede, men der er gjort brug af speak. Morre mestre, at bruge sin speak til at frem-

bringe sit budskab. Dette ses i hans speak, hvor han har en barmhjertig og medfølende stemme, når

det omhandler personer, der er blevet snydt af deres forsikringsselskaber. Modsat er hans stemme

hård, ironisk og endda sarkastisk når han omtaler forsikringsselskaberne. I andet akt, under et inter-

view dukker Michael Moore personligt op (00:44:39) for første gang. Dette er dog ikke sidste gang.

Moore bliver nemlig fra dette øjeblik, en central del af dokumentaren. Især i 3. akt, bliver der et

øget fokus på Michael Moore. Da Michael Moores tilstedeværelse fylder så meget, betyder det og-

!Systime: Mediefag.dk: Filmanalyse. Internetadresse: https://systime.dk/index.php?id=1274!

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

12!

så, at han kan præge dokumentaren mod en mere subjektiv holdning. Den subjektive holdning

kommer også til udtryk, da Moore benytter selvrefleksionsrum under dokumentaren, det ses f.eks.

da han benytter en speak og siger følgende: ”Må jeg lige spørge om noget, jeg har tænkt over?

Hvem er vi? Hvad er vi blevet til? Et land, der smider sine egne borgere som affald i rendestenen,

fordi de ikke kan betale deres hospitalsregning” (01:28:10). Dette betyder også, at fortælleformen

indeholder elementer fra den selvrefleksive fortælleform

. Med Moores centrale rolle i dokumenta-

ren, er han i høj grad med til at præge modtagerens holdning til sundhedssystemet. Moore formår at

tage seeren i hånden og føre dem direkte ind i en kritisk holdning imod sundhedssystemet.

Moores måde at lave interviews på, er ligeledes med til at frembringe den kritiske holdning. I sine

interviews kender han ofte allerede svarene, men han ønsker, at få et bestemt svar eller reaktion ud

af det. Dette ses f.eks. da Moore interviewer en læge fra England (01:01:27). Moore leder alle

spørgsmålene i den retning, som han ønsker og formår på en ganske særligvis at få fremstillingen

igennem.

Seeren ligger ofte ikke mærke til, at de bliver præget i en subjektiv retning, da Moore forstår at

gøre sig selv troværdig. Dette ses f.eks. i tredje akt, da Moore sejler til Cuba sammen med amerika-

nere, der ikke har fået den nødvendige hjælp fra deres sundhedsforsikring og skaffer behandling

samt billig medicin til dem alle. Ligeledes styrkes Moores egen troværdighed i slutningen af doku-

mentaren. Den største ’anti Michael Moore’-side lukker ned, da manden, som ejer siden, har en syg

kone og de ikke længere har råd til at betale hendes sygeforsikring. Moore sender derfor en check

på 12.000 dollar til ejeren af siden. Moore bygger altså en stor del af sin troværdighed på etos og

kommer til at fremstå, som den troværdige og sympatiske, der har til hensigt at hjælpe de syge og

svage i det amerikanske sundhedssystem.

Kilder og parter i sagen

Michael Moore bruger kun kritiske kilder i sin dokumentation overfor for det amerikanske sund-

hedssystem. Udover at vise forskellige individers oplevelser og erfaringer med systemet, vises også

en række forskellige bilag. Der vises f.eks. flere forskellige forsikringspolicer, der er blevet afvist

grundet ting som højde og vægt (00:10:22). Der vises også en liste, over sygdomme, som gør at

man ikke kan blive forsikret (00:13:27). Der vises også kilder på, at i lande som England lever de

længere end i USA og at der er langt flere med sygdomme i USA end i England (01:00:33). Dog er

Moores kilder hovedsageligt baseret på individers historier og påstande. Moore formår, at få frem-

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!Systime: Mediefag.dk: Filmanalyse. Internetadresse: https://systime.dk/index.php?id=1274!

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

13!

stillet deres påstande, som troværdige kilder, men omfanget af hans kilder er reelt lavt. Individernes

historier og påstande kan være sande, men kan ikke fungere som troværdig dokumentation uden en

primær kilde.

Næranalyse

I citatet 00:53:21 – 00:55:44 undersøger Michael Moore sundhedssystemet i England. Dette citat er

interessant, da Moore fremstiller Englands sundhedssystem på en hel særlig måde, det viser samti-

dig også Moores særlige interviewform og hans egen personlige fremtræden. Der er gennem hele

citatet gjort brug af håndholdt kamera. Inden citatet, har Moore vist hvordan medicinudgifterne ikke

kan overstige mere end 10 dollar i England. Hans fremstillingsform af dette, bliver understreget

med en komisk underlægningsmusik.

Denne komiske underlægningsmusik fortsætter ind i citatets første indstilling. Dette gør, at den ko-

miske fremstillingsform fra den tidligere scene fortsættes, og seeren dermed er klar over, at det

kommende fremstilles ligeledes. Indstillingen viser et hospital udefra i total perspektiv, hvilket gør,

at seeren er opmærksom på, at der er skiftet til en ny scene og en ny location. Seeren får tid til at

’trække vejret’ og orientere sig om, hvor handlingen foregår. Dette gøres mere tydeligt, da der laves

en montage af hvad der foregår inde på hospitalet. I montagen, er der voice-over af Moore, der for-

tæller, at han er taget hen på et af de statsdrevne hospitaler (00:53:24). Den sidste indstilling i mon-

tagen, fungere både som en del af montagen, men starter samtidig også handlingen på hospitalet. Et

håndholdt kamera følger en gravid kvinde og en sygeplejerske på en hospitalsstue og vises i total

perspektiv. Dette giver seeren en følelse af, at de er med i handlingen og kan se det samme, som de

deltagende personer i handlingen. Under indstillingen laves der en lydbro, som er en del af et inter-

view, der vises i næste indstilling.

Næste indstilling starter i en halvnær med fokus rettet mod kvinden. Interviewet handler om kvin-

dens muligheder for barsel. Moore deltager som intervieweren, men ses ikke i billedet. Hans stem-

me høres off-screen lyd og det tyder på, at Moore står lige ved siden af kameraet. I samme indstil-

ling bliver der zoomet ud og kvinden vises i ¾ total/knee-shot. Det ses at kvindens blik, er rettet

mod kameraets højre side, hvilket giver en forståelse af, hvor Moore står og interviewer. Der klip-

pes til en ny indstilling, der viser en panorering af hospitalsstuen, hvor interviewet foregik. Der la-

ves en lydbro til næste indstilling, hvor kvinden står udenfor hospitalsstuen i en halv nær. Inter-

viewspørgsmålet fra Moore lyder på: ”Hvad betaler du får et ophold her?” (00:53:50). Dette virker

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

14!

umiddelbart meget naturligt, men Moore kender udmærket svaret på spørgsmålet og stiller derfor

kun spørgsmålet, for at få en reaktion frem hos den gravide kvinde. Reaktionen fremstår også tyde-

lig, da kvinden kigger undrende på ham og fortæller: ”Ingen betaler” (00:53:51) og griner. Det

halvnære billede er her et bevidst valg fra Moores side. Det halvnære billede, er oplagt til inter-

views og bruges derfor. Det giver desuden et øget fokus på kvindens reaktion.

De næste indstillinger viser en dialog mellem den gravide kvinde og to receptionister på hospita-

let. Der er skiftevis fokus i et halvnær billede på alle tre personer. I deres dialog referere den gravi-

de kvinde til Moores spørgsmål om, hvordan folk betaler for deres regning, når de går fra hospitalet

og samtalen går på, at det gør man ikke, det kører over en statsbetalt sygeforsikring. Dette giver en

følelse af en hverdagsstemning og virker meget naturlig. Denne dialog fremstilles som ’fluen på

væggen’, hvilket vil sige, at dialogen ikke er iscenesat og Moore forholder sig objektiv.

I næste indstilling starter en underlægningsmusik og der vises i et totalbillede, at den gravide

kvinde går fra hospitalet, uden at betale noget som helst. Underlægningsmusikken understreger den

store forskel der er mellem USA’s sundhedssystem og Englands som vises i citatet. Moore sætter

spørgsmålstegn ved, om der virkelig kan være så stor forskel mellem sundhedssystemerne og gen-

nem en voice-over siger han: ”Selv med forsikring, må der være en regning et sted” (00:54:04).

Moore opstiller derved først en stor forskel mellem sundsystemerne, for lige efter at bryde fremstil-

lingen med sin voice-over. Dette har den effekt, at seeren bliver gjort i tvivl om den fremstillede

forskel nu også passer og det gør seeren fastholdende. Voice-overen følger med til næste indstilling,

der i en halvnær, viser Moore gå på hospitalsgangen og kigge ind af forskellige døre. Denne indstil-

ling er iscenesat og Moore fremkommer nærmest som en skuespiller, da han går og kigger efter

stedet, hvor man betaler regningen, selvom Moore udmærket er klar over, at det ikke findes.

Underlægningsmusikken forsætter til næste indstilling, der vises i halvnær, hvor han spørger en

medarbejder på hospitalet om hvor regningsafdelingen er. Igen, gøres dette for at frembringe en

reaktion hos medarbejderen.

I næste indstilling vises der et totalbillede, og et par kommer gående i mod kameraet med en ny-

født baby. Underlægningsmusikken skifter og bliver mere intens, hvilket øger seerens fokus på

handlingen. Da parret er kommet tæt på, spørger Moore: ”Hvad har I betalt for den baby? ”

(00:54:14). Moore formår med dette spørgsmål, virkelig at sætte det amerikanske sundhedssystem

under en stor kritik og dermed øge sit budskab. At betale for en baby, bliver nærmest umenneskelig

gjort og fremstillingen lyder uhyggelig. Der bliver samtidig klippet til en ny indstilling, der viser et

nærbillede, af den nyfødte baby. Dette skaber fokus på babyen og forstærker den fremstilling om-

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

15!

kring ’at betale for en baby’. Moore benytter sig her igennem af patos appelformen til at styrke sit

budskab og kritik om det amerikanske sundhedssystem. Seeren kan ikke undgå, at blive præget i en

retning af kritik mod det amerikanske sundhedssystem, da netop denne fremstilling påvirker seerens

følelser og seeren tager derfor stilling i forhold til handlingen. Netop dette er et bevidst valg af

Moore, der højst sandsynligt, har stillet sig på hospitalsgangen og ventet på, at et par med en nyfødt

baby skulle komme forbi, så han kunne spørge om dette og dermed opnå den beskrevne effekt. Ind-

stillingen skifter tilbage til parret, der vises i en halvnær og deres reaktion på Moores spørgsmål

kommer til udtryk. Deres ansigts udtryk er undrende og en smule forargede over spørgsmålet.

Kvinden spørg uddybende om hvad han mener og Moore spørg ledende parret, at de vel skal betale

inden de går. Parret fortæller, at deres regninger er over NHS (National Health Service) og de ikke

betaler for det, fordi det ikke er Amerika og griner af Moores spørgsmål.

Indstillingen skifter og her ses et nyt hospital udefra i et total perspektiv. Den hurtige og dramati-

ske underlægningsmusikken begynder igen. Der laves en montage, der viser at det er et hospital

Moore befinder sig på. Montagen viser venteværelser, operationsstuer og læger. Der er en voice-

over, som gør det klart, at Moore er kommet til et nyt hospital. Det ses også her, at Moore gør brug

af ledende spørgsmål, som han allerede kender svaret på. Han spørger en læge om, hvor stor en

regning, en patient med en brækket ankel, vil modtage. Der klippes fra montagen til en indstilling,

der viser lægen i en halvnær, grinene af hans spørgsmål. Lægen svarer, at det gør patienten ikke, da

alt under NHS er gratis og underlægningsmusikken stopper. Moore spørg, om lægen griner af hans

spørgsmål, imens indstillingen skifter til et nærbillede af receptionistens hænder, der leger med en

kuglepen. Da der klippes tilbage til lægen igen, ses receptionisten i en halvnær, der fortæller at in-

gen før har spurgt om det. Effekten herom, er igen, at understrege forskellen mellem sundhedssy-

stemerne.

Derefter laves der en montage og underlægningsmusikken starter igen. Montagen viser hospitalet

og dets liv. Moore ses som værende en fremtræden person, der vil undersøge noget, i flere af ind-

stillingerne. Moore bruger en voice-over og siger: ”Jeg var ved at falde for ”alt er gratis”, men så

så jeg det her” (00:54:57). Der laves en lydbro til næste indstilling med ordene ’det her’ (på en-

gelsk, ’discovered this’). Den nye indstilling viser Moore i en halv total. Moores øjne er rettet mod

noget ganske bestemt. Næste indstilling viser, i et nærbillede, seeren at det er et skilt, hvor på der

står ’KASSE’. Moore spørg derfor manden bag skrænten, om det er her, folk betaler når de bliver

udskrevet. Indstillingen er et halvtotal set fra siden, således at man både kan se manden bag skræn-

ten, men også Moore. Der klippes til en ny indstilling, hvor der vises et halvnær af manden, og

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

16!

Moores stemme som off-screen lyd. Manden bag skrænten fortæller, at dette er NHS, man betaler

ikke, man tager bare hjem. Der klippes tilbage til det halv totale billede fra siden, hvor både manden

og Moore var til at se. Kameraet følger Moores bevægelse, som træder et skridt ud og kigger og

peger op på skiltet, hvor der står ’KASSE’. Undrende spøger Moore hvorfor der står ’KASSE’ hvis

man ikke skal betale? Indstillingen skifter og der vises et nærbillede af skiltet. Der laves en montage

hvor der via en voice-over bliver forklaret, at det hænger sådan sammen, at folk med begrænsede

midler kan få deres transportudgifter refunderet. Montagen viser derfor også at der bliver givet pen-

ge ud til folk gennem denne ’kasse’ og hvordan den i praksis fungerer. Endnu en voice-over bliver

benyttet og med Moores sarkastiske stemme bliver der sagt: ”Så på engelske hospitaler kommer der

ikke penge ind, men ud” (00:55:26). Der laves en lydbro og der klippes til en ny indstilling, hvor der

ses en mand i en halvnær, der fortæller: ”Kriteriet er ikke om man har betalt, men om man er blevet

rask” (00:55:33). Endnu en gang formår Moore at opstille kontrasterne mellem sundhedssystemer-

ne. I USA er der en kasse, fordi man skal betale før man går, men i England er der en kasse, for at

folk kan få penge før de går. Fremstillingen bliver nærmest komisk og forskellen mellem sundheds-

systemerne bliver så tydelig, at seeren ikke kan være i tvivl.

Der klippes til en ny indstilling, hvor underlægningsmusikken bliver mere rolig og lidt mere sør-

gelig. Indstillingen vises Moore i en halv-total gå ned af hospitalsgangen. I en voice-over siger han:

”Jeg var tydeligvis til grin” (00:55:41). Der vises der en række indstillinger, fra tidligere i citatet,

hvor folk har grint over hans spørgsmål. Moores måde, at opstille ham selv, som værende til grin,

perspektiveres til det amerikanske sundhedssystem og med det påpeger Moore, at det amerikanske

sundhedssystem er til grin.

Moore bruger altså mange virkemidler til at frembringe sit budskab omkring det amerikanske sund-

hedssystem. Han påvirker seeren gennem alle tænkelige måder, som det ses i citatet er underlæg-

ningsmusik, interviewformer og Moores egen personlige fremtræden blot nogle af måderne, han

påvirker seeren på. Med dette ses, det altså også at Moore ikke forholder sig objektivt til, men har

en subjektiv holdning, som han sætter seeren under. Moore manipulerer altså seeren til at have helt

bestemt holdning – nemlig en kritik mod det amerikanske sundhedssystem og en forståelse af Eng-

lands sundhedssystem som værende perfekt og barmhjertig.

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

17!

I hvilket omfang har Patient Protection and Affordable Care Act løst

de problemer i det amerikanske samfund som Michael Moore belyser

i Sicko

Patient Protection and Affordable Care Act indfører mange forbedringer i det amerikanske sund-

hedssystem. De måske mest åbenlyse er 1) at forsikringsselskaberne ikke længere kan afvise kunder

grundet præ-eksisterende forhold 2) at forsikringsselskaberne ikke længere kan stoppe betalingen

under et behandlingsforløb, eller hvis kunden har lavet en ærlig fejl på deres ansøgning, 3) at forsik-

ringsselskaberne ikke længere kan ligge et ’lifetime limit’ samt at der er sat et maksimum for hvor

meget forsikringsselskaberne må kræve, at deres kunder skal betale, altså det såkaldte ’out-off-

pocket’-limit, 4) at forsikringerne nu skal dække de forebyggende undersøgelser.

En stor del af Moores film fokuserer på amerikanere, som er blevet nægtet forsikringsdækning

grundet præ-eksisterende forhold. Der vises bl.a. en scene der involverer et interview med en kvin-

de ved navn Linda Peeno, som er tidligere rådgivende læge for forsikringsselskabet. Siden inter-

viewet, er det med PPACA blevet muligt for alle amerikanere, at kunne købe en forsikring uanset

deres præ-eksisterende forhold. Disse kunder med præ-eksisterende forhold er ofte dyre kunder for

forsikringsselskaberne, da de grundet deres præ-eksisterende forhold, muligvis skal have flere og

dyrere undersøgelser samt tilskud til medicin, end andre kunder uden præ-eksisterende forhold.

Dette ser forsikringsselskaberne et problem i, da et forsikringsselskab fungerer som et slags ’sik-

kerhedsnet’ og hvis forsikringsselskaberne skal dække kunder, med præ-eksisterende forhold, så

stiger præmierne. Derfor har forsikringsselskaberne forskellige ’beskyttelses klasser’ hvor man be-

taler efter klassens beskyttelse. Kunder med præ-eksisterende forhold, skal dermed købe forsikrin-

ger i ’høj risiko klassen’, da de ellers ikke vil være dækket ind. Dette er dog ikke noget nyt system,

at man betaler efter sin risiko-afdækning, men det giver problemer, da disse høj-risiko klasser er

meget dyre og flere amerikanere med præ-eksisterende forhold derfor ikke kan betale for en forsik-

ring i ’høj-risiko klassen’. I samme forbindelse, flytter forsikringsselskaberne de dyre lægemidler

og medicin til kroniske lidelser til deres højeste pulje

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

What if post: What if America had a Healthcare System that Worked?: Internetadresse:

http://whatifpost.com/the-7-biggest-problems-with-our-healthcare-system-that-obamacare-didnt-

fix-and-ideas-for-how-it-still-might.htm

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

18!

Sicko sætter også fokus på, at forsikringsselskaber stopper betalingen under et behandlingsforløb

og efterlader regningen til kunden. Dette gjorde, at kunder ikke kunne betale for sin behandling og

blev ladt tilbage uden behandling og med stor gæld. Med PPACA er dette nu ikke længere muligt,

end ikke hvis kunden har lavet en ærlig fejl i deres ansøgning. Det er altså blevet sværere for forsik-

ringsselskaberne, at finde ’huller’ i kundernes ansøgning, som gør at forsikringsselskabet kan bryde

policen og dermed ikke betale. Dog finder forsikringsselskaberne andre måde, hvorpå de kan få

deres kunder til selv at betale for deres behandling. For eksempel, skal kunderne behandles på be-

stemte hospitaler eller af bestemte læger, der er ’in-network’. Det vil sige, at hvis en kunde ender på

skadestuen eller hospitalet og bliver behandlet af en læge (som man muligvis ikke selv han indfly-

delse på at vælge), som er ’out-network’ altså ikke en del af det forsikring dækker, så kan kunden

ende med at betale hele regningen selv. Det kan også ske, at en ’in-network’-læge gør brug af en

’out-network’-læge for at give konsultation

. Dette er også noget kunden selv skal betale for.

Før PPACA var der ingen grænser for, hvor meget ’out-off-pocket’ måtte overstige. Dette gjorde,

f.eks., at mange måtte tage pådrage sig stor gæld eller afmelde deres police fordi de ikke havde råd

til at betale de store udgifter. I Sicko ses et ægtepar, der er nødsaget til at flytte hjem til deres datter,

da de ikke længere har råd til at bo i deres hus, grundet de store omkostninger til deres medicin.

Maksimummet for ’out-off-pocket’ har gjort, at individer og familier ikke sættes ud i situationer,

hvor de, af økonomiske årsager, er nødt til at gå fra hus og hjem. ’Out-off-pocket’ maksimummet

har altså en stor betydning for personer med kroniske lidelser. Dog ligger der en kritik af, at ’out-

off-pocket’ maksimummet er alt for højt. En rapport fra Kaiser Family Foundation

viser at det

gennemsnitlige ’out-off-pocket’-limit som husstande over fattigdomsgrænsen ville kunne betale er

mellem 3.000 – 6.000 dollar. Dette er langt mindre end hvad PPACA’s ’out-off-pock’ maksimum-

met er på. Det gennemsnitlige ’out-off-pocket’-limit for hustande over fattigdomsgrænsen er 6.600

dollar for en individuel og 13.200 dollar for en familie.

Forsikringsselskaberne skal nu også betale for den forebyggende pleje. Det vil sige, at forsik-

ringsselskaberne skal betale for kunder som fx får kræftundersøgelser, vacciner og psykolog. Dette

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

What if post: What if America had a Healthcare System that Worked?: Internetadresse:

http://whatifpost.com/the-7-biggest-problems-with-our-healthcare-system-that-obamacare-didnt-

fix-and-ideas-for-how-it-still-might.htm

Kaiser Family Foundation: Explaining Health Care Reform: Questions about Health Insurance

Subsidies. File: http://files.kff.org/attachment/Issue-Brief-Explaining-Health-Care-Reform-

Questions-about-Health-Insurance-Subsidies!

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

19!

har vist sig som værende en stor fordel for amerikanerne

. Med forebyggende undersøgelser, betalt

af forsikringen, vil risikoen for visse sygdomme blive minimeret eller opdages tids nok til, at be-

handlingsforløbet bliver kortere. Dette er både i kundernes og forsikringsselskabernes interesse.

PPACAs ændringer i sundhedssystemet har altså en betydning for mange amerikanere. Det er ikke

uden tvivl, at PPACAs ændringer har gjort det sværere for forsikringsselskaberne at finde smutveje

i kundernes policer, således at de med al magt kunne opnå profitmaksimering. PPACA har ikke

gjort det umuligt, kun sværere. Med indførelsen af PPACA fulgte også at alle amerikanere nu var

tvunget til at købe forsikring. Dette kunne i grunden minde om den universelle velfærdsmodel og

dets universelle sundhedssystem, hvor borgerne betaler til sundhedssystemet gennem skat og der-

med har ret til behandling, og alle har ret til samme behandling uanset indkomst. Alle er dermed

med til at betale til sundhedssystemet uanset hvilket helbred man har. Men USA's sundhedssystem

minder ikke om det universelle sundhedssystem på det punkt, at man i USA betaler direkte til en

privat forsikringsudbyder og ikke gennem skat. Man kunne om noget tænke, om den universelle

velfærdssystem og dets universelle sundhedssystem var løsningen på de problemer som fremstilles i

Sicko. Selvom PPACA har fællestræk med det universelle sundhedssystem, fokuserer reformen

alligevel på en ændring og forbedring af det allerede eksisterende sundhedssystem i USA. PPACA

ligger vægt på, at det er vigtigt ikke at fjerne konkurrencen mellem forsikringsselskaberne, da netop

denne konkurrence, vil få forsikringsselskaberne til at yde deres bedste overfor deres kunder, både i

forhold til service og pris

Konklusion

En ting er sikkert. Problemerne i det amerikanske samfund, som belyses i Sicko er ikke blevet for-

værret siden indførelsen af PPACA. Dermed betyder det ikke, at indførelsen har løst problemerne,

for det har den ikke. Der er stadig lang vej til, at PPACA kan løse problemerne i det amerikanske

sundhedssystem. Der er stadig mange problemer ved det amerikanske sundhedssystem og et af de

største problemer er, at alle forsikringsselskaber ønsker at opnå profit, hvilket har en afgørende ef-

!Sanger-Katz, Margot: The Upshot: Obamacare Appears to Be Making People Healthier. Internet-

adresse: http://www.nytimes.com/2016/08/09/upshot/obamacare-appears-to-be-making-people-

healthier.html

ObamaCare facts: What is ObamaCare | What is the Affordable Care Act? Internetadresse:

http://obamacarefacts.com/whatis-obamacare/

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

20!

fekt på deres kunder. Der kan være tale om, at PPACA ikke har opnået den ønskede konkurrence

mellem forsikringsselskaberne og at forsikringsselskabernes konkurrence fokus er på hvordan de

kan slippe udenom om loven og altså ikke hvordan, de på bedste vis kan overholde loven og gøre

det bedste for deres kunder. Lovens begrænsninger, for forsikringsselskaberne, gør dog dette be-

sværligt og det er også derfor, at PPACA rent faktisk har hjulpet på nogle af problemerne.

Litteraturliste

Bøger:

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe: USA’s udfordringer, 1. udg., Forlaget Columbus, 2012

Greve, Bent: Velfærdssamfundet, 4. udg., Hans Reitzels Forlag, 2016

Madsen, Finn: Det amerikanske samfund – i dansk perspektiv, 1. udg., Forlaget lee, 2012

Nibuhr Andersen, Lene og Sinding Skött, Jakob: Økonomibogen, 1. udg., Forlaget Columbus, 2016

Internet:

Bjerre-Poulsen, Niels: Den Store Danske, Gyldendal: Affordable Care Act. Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Affordable

_Care_Act, besøgt d. 15/12/2016

IMDb: Sicko (2007). Internetadresse: http://www.imdb.com/title/tt0386032/, besøgt d. 19/12/2016

ObamaCare facts: ObamaCare Individual Mandate. Internetaddresse:

http://obamacarefacts.com/obamacare-individual-mandate/, besøgt d. 18/12/2016

ObamaCare facts: Out-of-Pocket Maximums and Deductible Limits for 2017 Health Plans. Inter-

netadresse: http://obamacarefacts.com/out-of-pocket-maximums-and-deductible-limits-for-2017-

health-plans/, besøgt d.18/12/2016

ObamaCare facts: What is ObamaCare | What is the Affordable Care Act?. Internetadresse:

http://obamacarefacts.com/whatis-obamacare/, besøgt d. 18/12/2016

Kaiser Family Foundation: Explaining Health Care Reform: Questions about Health Insurance Sub-

sidies. File: http://files.kff.org/attachment/Issue-Brief-Explaining-Health-Care-Reform-Questions-

about-Health-Insurance-Subsidies, besøgt d. 19/12/2016

Studieretningsprojekt December 2016

Samfundsfag A, Mediefag B

21!

Sanger-Katz, Margot: The Upshot: Obamacare Appears to Be Making People Healthier. Internet-

adresse: http://www.nytimes.com/2016/08/09/upshot/obamacare-appears-to-be-making-people-

healthier.html, besøgt d. 19/12/2016

Systime: Mediefag.dk: Filmanalyse. Internetadresse: https://systime.dk/index.php?id=1274, sidst

besøgt d. 19/12/2016

What if post: What if America had a Healthcare System that Worked?: Internetadresse:

http://whatifpost.com/the-7-biggest-problems-with-our-healthcare-system-that-obamacare-didnt-

fix-and-ideas-for-how-it-still-might.htm, besøgt d. 19/12/2016

Rapport:

Kaiser Family Foundation: Explaining Health Care Reform: Questions about Health Insurance Sub-

sidies. October 2016. PDF: http://files.kff.org/attachment/Issue-Brief-Explaining-Health-Care-

Reform-Questions-about-Health-Insurance-Subsidies