STX 3.g
STUDENTEREKSAMEN
STUDIERETNINGSPROJEKT 2014/15
STX 3.g
KLASSE: 3s 03
LÆRER: FAG 1: Psykologi B
LÆRER: FAG 2: Engelsk A
OMRÅDE: Skizofreni
OPGAVEFORMULERING:
Redegør for teorier om skizofreni. Du skal fokusere på symptomer og
behandlingsmuligheder.
Analysér filmen A Beautiful Mind med fokus på hovedpersonen. Du skal endvidere
karakterisere, hvordan udvalgte dele af Sylvia Nasars biografi er blevet omsat til film.
Diskutér, med i udgangspunkt i din redegørelse og analyse, hvorledes man kan leve med
skizofreni og kom herunder ind på fordele og ulemper ved forskellige behandlingsformer.
Inddrag det vedlagte bilag i diskussionen.
Bilag: Marie Brogaard: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt, Videnskab.dk, 2014.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/skizofreni-intensiv-behandling-har-stor-effekt
Opgavens forventede omfang er 15-20 sider eksklusiv bilag. Opgaven indledes med et
resumé på engelsk på 15-20 linjer.
OPGAVEPERIODE: TORSDAG D. 4/12 KL. 10.00 – TORSDAG D. 18/12 KL. 10.00
”Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke
anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden
anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under
prøven."
DATO OG ELEVUNDERSKRIFT: ANTAL SIDER:
(ALT INCL.)
Christian Nell Pedersen 2
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Abstract
In this assignment I will be discussing if it is possible to live a normal life with schizophrenia.
I will talk about the disease itself and what it really is. I will also be talking about the symptoms
which can occur based on what type of schizophrenia the person suffers from. In this assignment I
will also be explaining the explanation models for schizophrenia. And what affects them.
In this assignment will I also be talking about the different types treatment for schizophrenia there is
and the research for a better cure. I will be referring to the book and film “A Beautiful Mind” were
I will focus on the life of John Nash and how he overcame schizophrenia. I will include a summary
of the film. I will be analyzing the movie and how it is filmed and which effects Hollywood uses. I
will also be comparing the film to the book to see which aspects the movie have “rewritten” and
interpreted in its own way and how the movie divergence from the real history. My main focus will
be Nash and how he his life is told in different ways in the movie and the book. In the discussion I
will discuss the various treatments mostly focusing on the OPUS treatment and how it works, but
also comparing the OPUS treatment to the standard treatments. I am going to talk about the
medication and what kind of side effects come with it. I will also talk about what has to change, for us
to be able to help everyone who suffers from schizophrenia.
Christian Nell Pedersen 3
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Indholdsfortegnelse
Abstract………………………………………………………………………………………...........2
Indledning……………………………………………………………………………………………4
Hvad er skizofreni……………………………………………………………………………....……5
Forklaringsmodeller for skizofreni……………………………………………………....…...5
Symptomer………………………………………………………………………………....…7
Behandling og forskningsresultater…………………………….….........................................7
A Beautiful Mind……………………………………………………………………………………9
Referat……………………………………………………………………………………..….9
Fotografering og effekter……………………………………………………………….……11
Nash…………………………………………………………………….…………………………….13
Diskussion…………………………………………………………………………………………..15
Hvor vidt er det muligt at leve med skizofreni?………………………………………………18
Konklusion………………………………………………………………………………………….21
Litteraturliste………………………………………………………………………………………..22
Christian Nell Pedersen 4
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Indledning
Mit emne i denne opgaver er skizofreni og jeg vil redegøre for skizofreni, analysere bogen og
filmen ”A Beautiful Mind” samt diskutere om det at muligt at leve med sygdommen skizofreni.
I min redegørelse af skizofreni kommer jeg ind på de forskellige former for skizofreni, samt
symptomer der hører til de forskellige typer skizofreni og hvilke behandlingsmuligheder der findes.
Jeg vil forklare om brug af medicin og elektrochok. Jeg vil redegøre for de forskellige teorier, som
handler om enten forklaring af skizofreni og eller behandling af sygdommen.
Jeg har valgt filmen og bogen ”A Beautiful Mind”, som jeg vil analysere og sammenligne med
hinanden. Mit hovedfokus vil være at kommentere og analysere John Nash. Jeg vil komme ind på,
hvordan han er beskrevet i bogen sammenlignet med i filmen. Jeg vil også forklare, hvordan de to
fortolker hans liv forskelligt og på hvilke måder.
I denne opgave vil jeg også komme ind på, den måde filmen ”A Beautiful Mind” er filmet på.
I min diskussion kommer jeg ind på de forskellige behandlinger der findes og fordele ved fx OPUS’
behandling. Jeg diskuterer også om det er muligt at leve med sygdommen og om det overhoved er
muligt at overkomme skizofreni.
Jeg vil komme meget ind på familieterapi, da mange tror at skizofreni bare kan kureres med
medicin. Viden om skizofreni ikke er speciel høj i Danmark og ikke mange ved, at det er en af de
mest udbredte psykiske lidelser vi har og hvad sygdommen egentlig går ud på.
Christian Nell Pedersen 5
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Hvad er skizofreni
Skizofreni er en af de alvorligste sindslidelser. Skizofreni er præget af vrangforestillinger og
hallucinationer. Folk, som lider af skizofreni, er ofte tilbagetrukket med meget lidt socialt samvær.
Deres følelser, tanker og koncentration er negativt påvirket, hos nogen i højere grad end andre.
Betegnelsen skizofreni, splittet sind, har været kendt siden 1911. I Danmark gik sindslidelsen
tidligere under betegnelsen ungdomssløvsind. Sammen med depression udgør skizofreni den største
af gruppe psykiske sygdomme. Skizofreni er op gennem tiden beskrevet som en spaltet
personlighed. Men sygdommen har ingenting med flere personligheder at gøre. Derimod er det som
om, følelser og fornuft er adskilt hos den syge.
1
Ifølge International Classificarion of Diseases 10
(forkortet ICD-10) findes der 9 forskellige typer skizofreni. Heriblandt kan nævnes paranoid
skizofreni, som giver sig til udtryk ved at den syge føler sig forfulgt og har hallucinationer. Disse
vrangforestillinger kredser typisk om de samme emner og opstår typisk igen ved tilbagefald.
En anden type skizofreni er hebefren skizofreni, som kan genkendes ved at den syge viser omvendte
følelser - fx glæde, hvor der burde vises sorg. Endnu et eksempel er kataton skizofreni, hvor den
skizofrene, bl.a. ofte kan være stivnet i ubekvemmede positioner i længere tid. Den syge kan også
gentage ord og bevægelser uafbrudt og virke manisk.
Forklaringsmodeller for skizofreni
Forekomsten af skizofreni i den almindelige befolkning er 1 %. Til sammenligning er forekomsten
af sygdommen hos personer, der har nære familiemedlemmer, der lider af skizofreni mellem 13-
50 %. Her er den genetiske faktor tydelig.
2
Det er dog også tydeligt at der må være andre faktorer
der spiller ind siden forekomsten mellem enæggede tvillinger er 50 % og ikke 100 %.
Den psykoanalytisk teori; er en forklaring på en udvikling af skizofreni ud fra alvorlige problemer
som er forekommet i det tidlige mor/barn-forhold. Hvis forholdet til moderen er præget af
usikkerhed, tilfældighed og inkonsekvens, vil det hos det lille barn betyde usikkerhed i dannelsen af
jeg’et.
3
Skizofrenien ligger i dvæle gennem barne- og ungdomsårene og vil først kunne bryde ud
med et mindre traume skabt i ungdom eller tidlig voksenalder. Skizofreni kan altså forstås ud fra
psykoanalytiske teorier, men det er svært at dokumentere, at lidelsen er opstået på grund af
psykologiske påvirkninger.
4
Kognitiv adfærdsteori; forklarer ikke sygdommens opståen, men er nærmere en terapiformen som
1
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/sygdomme/skizofreni/skizofreni-psykoterapi/
2
Ibid side 57
3
Psykiske lidelser af Birgitte Thomassen side 57 forklaringsmodeller
4
Ibid. Side 57 linje 1 -9
Christian Nell Pedersen 6
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
ofte indgår i behandlingen af skizofrene, da det kan være en stor hjælp for den syge, at ændre sine
tankemønstre i det omfang det er muligt afhængig af sygdommens art og omfang. Fx ved kognitiv
terapi af psykoser prøver terapeuten at foreslå alternative fortolkninger af hallucinationer og
vrangforestillinger. Derved prøver terapeuten at få den syge til at stille spørgsmål ved disse
virkelighedskarakter, eller i det mindste at mindske den syges ubehag ved disse oplevelser.
5
Biologisk, genetisk forklaring; Den biologiske forklaring kaldes også dopamin hypotesen. Dopamin
hypotesen går ud på, at der er for stor dopaminaktivitet i visse dele af hjernen. Hypotesen
underbygges af den effekt amfetamin har på hjernen, som netop stimulere dopaminaktiviteten og
kan fremkalde psykotiske symptomer, som ligner skizofreni. Derfor reagerer de syge positivt på
medicin, som hæmmer dopaminaktiviteten i hjernen.
6
I 1990’erne blev der lavet en undersøgelse, hvor man undersøgte, hvordan barnet havde haft det i
forstertilværelsen. Nogle undersøgelser tydede på, at en virusinfektion hos den gravide kunne have
en betydning. Det viser sig, at flere skizofrene blev født kort efter en influenzaepidemi.
7
Andre undersøgelser har vist at fx dødsfald i den nære familie kan medføre en større risiko for
udvikling af skizofreni hos barnet.
Dobbelt bind; I 1960’erne og 1970’erne kom der nye teorier frem om skizofreni. Når et ungt
menneske udvikler skizofreni skyldtes det først og fremmest forholdene i familien og især uklar og
dobbelt-bundet kommunikation også kaldt, double bind på engelsk. Kort forklaret er det når der er
en uoverensstemmelse mellem indholdet af de forældrene siger og formen, altså kropsholdning,
følelser, handlinger osv. mellem forældre og den unge- op gennem barne- og ungdomsårene. Hvis
den unge allerede er sårbar, kan det give sig udslag i skizofrene symptomer. I denne teori ligger
man vægt på den unges omgivelser og, at det er den unge der reelt reagere sundt på syge
omgivelser. De fleste undersøgelser ligger vægt på omgivelsernes betydning for udviklingen af
skizofreni. Der er nogle kritikkere af denne teori som mener at forskerene også er dem der
behandler de syge og derfor er forudindtaget mod forældrene, men objektive undersøgelser har vist,
at skizofrene unge kommer fra familier der ofte har flere interne konflikter end kontrolgrupperne.
8
Skizofreni skyldes ofte problematiske familieforhold. Fx har en gruppe forskere observeret en
gruppe mødre til skizofrene piger, det viste sig at mødrene virkede fraværende og følelsesmæssigt
uengageret sammen med den skizofrene datter.
Et andet argument er, at hvis forældrenes adfærd er præget af passivitet, indadvendthed og måske
5
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/sygdomme/skizofreni/skizofreni-psykoterapi/
6
Psykiske lidelser af Birgitte Thomassen side 57 forklaringsmodeller
7
Ibid. side 57 linje 27
8
Ibid. Side 57 nederst + side 58
Christian Nell Pedersen 7
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
en fjendtlig holdning overfor barnet, vil det kunne forværre eller skabe et tilbagefald på grund af
psykosocialt stress
9
Symptomer
De første tegn på skizofreni opstår som regel i teenageårene eller tidligt i voksenalderen, men man
har også set, at de har vist sig hos personer, som er over 40 år.
Både mænd og kvinder har risiko for at få skizofreni. Dog kommer symptomerne på skizofreni ofte
senere hos kvinder. Symptomerne på skizofreni varierer fra person til person, men de kategoriseres
generelt som henholdsvis:
Positive symptomer fx hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser som raske personer
normalt ikke har. Grunden til de bliver kaldt positive er fordi sygdommen tilføjer disse problemer.
Negative symptomer, der kan betragtes som adfærd, der mangler. Fx mangel på drive eller initiativ,
emotionel reaktion, entusiasme og social interaktion. De fleste har disse psykologiske evner, men
personer med skizofreni har i nogen grad mistet dem og kaldes derfor negative symptomer.
10
Af andre symptomer nævnes også affektive symptomer, som kan påvirke stemningslejet, fx
depression, angst, ensomhed og selvmordstanker.
Derudover er der kognitive symptomer der inkluderer koncentrations- og hukommelsesbesvær, fx
manglende opmærksomhed, langsom tankevirksomhed, manglende indsigt i sygdommen hos både
den syge og familien.
11
Behandling og forskningsresultater
Standardbehandlingen for skizofreni er antipsykotisk medicin. Medicinen virker bl.a. ved at
nedsætte følsomheden for pinefulde psykiske impulser så som angst, aggression og
stresspåvirkninger. Den nedsatte følsomhed betyder at stemmerne, hallucinationerne,
vrangforestillingerne og tankeforstyrrelser bliver svagere og ikke så voldsomme. De synlige
symptomer som fx indadvendthed, isolation og passivitet ændres kun meget lidt af medicinen.
Der er forskellige bivirkninger alt efter medicinens art og omfang. Bivirkningerne kan variere fra alt
til svimmelhed til ufrivillige bevægelser, alt efter hvilken dosis man får.
Udover at hjælpe på symptomerne gør medicinen det muligt for den skizofrene at modtage andre
former for behandling. Ikke-medicinske behandlinger kan ikke kurere skizofreni, men det er bevist
at terapi og støtte fra familie og venner hjælper.
12
9
symptomer der afspejlede psykologiske forhold, eller anden form for psykosocial belastning
10
http://www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/skizofreni.aspx
11
http://www.levemedskizofreni.dk/general-information/negative-symptomer
12
http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/skizofreni.aspx
Christian Nell Pedersen 8
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Når man snakker om behandling af skizofreni snakker man om intervention dvs. at behandlingen
griber ind i uhensigtsmæssige mønstre. Ved intervention er der især to overordnede metoder, der
har vist sig at virke: Familieterapi og kognitiv adfærdsterapi.
13
Familieterapi omfatter fx træning i problemløsning og kommunikation i familien, undervisning i
sygdommen og dens behandling. Man trænes også i at registrere sygdommens advarselssignaler, når
tilbagefald er på vej. Træningen inkluderer både den syge og familien. Familieterapi er og skal være
en længere varende terapi for at have en effekt. Familieterapien begrænser sig dog til de patienter,
som efter udskrivelsen bor i eget hjem. Familieterapien har en betydelig virkning lige meget om den
startes før eller efter udskrivelsen af den syge. Undersøgelser viser at kun mellem 10-16% af de
familier der modtager terapi, falder fra undervejs eller stopper med at følge de råd og anvisninger
der bliver givet dem.
De gode resultater hænger sammen med om det er professionelt uddannede terapeuter eller om det
er mindre uerfarne sygeplejersker, der har ledet terapien.
14
Familieterapi har betydet en halvering
af tilbagefald i op til to år for de patienter, der samtidig har modtaget kognitiv adfærdsterapi efter
udskrivning.
Kognitiv betyder, det der har med erkendelsesprocesser at gøre – dvs. de processer, som foregår i
hjernen (tænkning/erfaring). Den kognitive psykologi går ud fra, at mennesket søger efter en
mening i alle de indtryk det præsenteres for fra barn til voksen og videre i livet.
Den kognitive adfærdsterapi træner den skizofrene dels i sociale færdigheder, dels gives kognitiv
terapi som er rettet mod vrangforestillinger og hallucinationer. Social færdighedstræning omfatter
øvelser i evnen til at snakke med andre, evnen til at optræde med større grad af selvtillid og evnen
til at løse forskellige sociale problemer, dvs. træning i den daglige sociale adfærd.
15
Andre adfærdsmæssige metoder, der har haft god virkning, er hjælp til at øge aktivitetsniveauet hos
den syge. Det påvirker muligheden for øget social kontakt i en positiv retning. Dog hvis den direkte
kontakt er for belastende, ligges der mere vægt på at undgå egentlig isolation.
16
Fx, hvis den syge
ikke kan håndtere alt for meget kontakt og social samvær, er det bedre at sikre at den syge ikke
fuldstændig isolerer sig.
Den kognitive terapi øver den syge i at modvirke vrangforestillinger. Den skizofrene skal lære at
identificere de forskellige symptomer. Symptomerne skal identificeres i detaljer, så de kan adskilles
13
Psykiske lidelser af Birgitte Thomassen side 58 Behandling og forskningsresultater linje 38
14
Psykiske lidelser af Birgitte Thomassen side 59 Behandling og forskningsresultater
15
Ibid
16
Psykiske lidelser af Birgitte Thomassen side 59 Behandling og forskningsresultater linje 24
Christian Nell Pedersen 9
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
fra hinanden fx i styrke, hyppighed og varighed.
Elektrochok, også kaldt ECT, bruges stadig den dag i dag til behandling af folk med ekstrem
depression, mani eller folk med svær eller uheldbredelig skizofreni.
17
Behandlingen udføres ved at
man, efter at have bedøvet patienten, sender 800 mA vekselstrøm gennem dele af hjernen, så der
opstår et krampeanfald af 20-60 sekunders varighed. Mængden af elektrochok er steget inden for de
seneste år. Dog selvom antallet af elektrochok stiger, er det stadig ikke specielt udbredt i EU.
18
Den
normale behandling vare 2-8 uger, hvor ECT gives 2-3 gange om ugen. Man kan allerede se
forbedringer efter en uge ved brug af ECT, hvor medikamenter ofte tager flere uger.
ECT er blevet testet på dyr, som udsættes for langt mere langvarige elektriske behandlinger og man
har ikke kunne se nogen synlige skader på hjernescanningerne. Nogle problemer, der kan
forekomme med ECT behandling, er ens hukommelse og evnen til at modtage ny viden. Begge kan
blive påvirket, men denne påvirkning vare ofte kun op til en uge og så aftager den. Dog er der også
enkelte undtagelser idet nogle personer oplever, at elektrochok forværrer deres tilstand og kan gøre
dem langt mere depressive og generelt mere mentalt syge.
19
A Beautiful Mind
Filmen ”A Beautiful Mind” er skrevet og instrueret af Ron Howard. De to hovedroller spilles af
Russell Crowe, som spiller John Nash og Jennifer Connelly, som spiller Alicia Larde.
Filmen er optaget i 2001 og er en amerikansk biografi af John Nash’ liv. Filmen er inspireret af
bogen ”A Beautiful Mind” af Sylvia Nasar.
Hovedgenre i filmen er skizofreni og kærlighed. I filmen ser man, hvordan Alicia tager sig af Nash
selv efter hun finder ud af, at han lider af paranoid skizofreni. Alicia holder ved, selv efter han
begynder at tage medicin og bliver behandlet med ECT.
Referat
I 1947 ankommer John Nash til Princeton sammen med en masse andre lovende matematikere. Her
møder han sine kommende venner og sin værelseskammerat, Charles. Som alle andre på Princeton
skal Nash også publicere noget, men Nash venter på, at han kan publicere sin egen originale ide.
Den inspiration kommer til Nash, da han og hans venner diskutere om, hvordan de skal komme i
kontakt med nogle af de piger, som er i baren. En af Nash’ venner, Martin Hansen siger; ”Every
man for himself.” Men Nash foreslår at, hvis de samarbejder, vil de have en større chance for
17
http://z.oolco.com/emne/depression/elektrochok-terapi
18
http://z.oolco.com/emne/depression/elektrochok-terapi
19
Ibid.
Christian Nell Pedersen 10
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
succes. Her udvikler Nash idéen om ”ledende dynamik” og publicere en artikel om det, som skaffer
ham et job på MIT.
Nogle år senere bliver Nash inviteret til Pentagon for at bryde nogle russiske koder. Efter Nash har
løst koderne bliver han tilbudt et job af William Parcher, som arbejder for ”The department of
defense.” Her bliver det Nash’ job at knække koder i magasiner og aviser for regeringen, for at
stoppe russernes plot mod America. Nash bliver mere og mere besat af at finde og løse disse koder
og han tror, at han bliver forfulgt, hver gang han aflevere de dechifrerede koder i en hemmelig
postkasse.
Efter Nash har afleveret en pakke i den hemmelige postkasse bliver han hentet af William, fordi
Nash er blevet forfulgt, mens Nash og William flygter, oplever Nash at der udveksles skud mellem,
nogle russere og William. Nash frygter for sit liv, men bliver afpresset af William til at forsætte.
I mellemtiden er eleven, Alicia Larde, blevet forelsket i Nash og invitere ham på en date. De to
bliver kærester og takket været Nash’ værelseskammerat, Charles det ender med at Nash frier til
Alicia og de bliver gift.
En dag under et foredrag afholdt af Nash på universitet ser han et par trenchcoat klædte mænd træde
ind, hvilket får Nash til at gå i panik og han begynder at flygte da han tror, at det er russerne som
har fundet ham.
Det er ikke russere. Til gengæld er det en psykiater og nogle sygehjælpere, som kommer, fordi
Alicia har ringet efter dem, da hun ved at noget er galt med Nash. Nash bliver endelig indlagt og får
den hjælp han skal bruge for at kunne fungere i samfundet igen, men medicinen har for mange
negative bivirkninger på Nash så han stopper med at tage sin medicin. Det ender i et tilbagefald og
Alicia ska lige til at forlade Nash, men han når at stoppe hende, da han kan indse at han er syg.
Nash vil dog ikke blive ved med at tage medicin, da han mener det sløver ham for meget. Alicia
vælger at bliver hos ham og støtte ham. Nash tager tilbage til Princeton for at se, om han kan få et
arbejde og til hans store overraskelse er det Martin, hans gamle ven, som nu er skolebestyrer.
Martin giver Nash lov til at være på Princeton og efter en del år får han lov til at undervise igen. I
1994 vinder han så indstillet og vinder Nobels mindepris i økonomi. Filmen slutter med at Nash og
Alicia forlader teateret, hvor Nash ser alle hans hallucinationer kigge på ham.
Christian Nell Pedersen 11
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Fotografering og effekter
Filmen bygges langsomt op og man har ingen anelse om, at Nash er skizofren, før han lige pludselig
bliver indlagt. Man ser i filmen Charles – Nash’ værelseskammerat – sidde hos lægen sammen med
Nash, men lægen siger, at der ikke er nogen andre i rummet. Det kommer som en overraskelse, men
når man tænker tilbage på, hvordan han har ageret, giver det pludselig mere mening. Fx i starten ser
man Nash sidde bagerst alene og isoleret. I scenen efter, til velkomstfesten, ser man Nash lege med
refleksionen fra et glas, som han får til at lyse op på en anden mands slips. Mønsteret fra
refleksionen passer perfekt med slipsets mønster og alt lyser op, som en effekt af at Nash kan se
sammenhæng/mønstre, som andre ikke bemærker. Handlingen i filmen begynder at tage fart, når
Nash ”møder” William Parcher, som sætter Nash til at lave hemmeligt arbejde for regeringen, hvor
Nash skal bryde koder. I midten af filmen, mens Nash arbejder for regeringen, har han lagt
magasiner og aviser i en cirkel rundt om sig selv og mens han drejer rundt for at kigge på dem,
begynder de enkelte magasiner, aviser og enkelte sætninger at lyse op én af gangen, så man kan se
det han ser og viser hvordan usammenhængende sætninger giver mening i hans hoved
I filmen er der kun kunstige farver, når man skal se de ting, som Nash ser i aviser eller magasiner.
De lyser op, så man kan se, at for ham giver det mening. Ellers er lyset naturligt i det meste af
filmen. Farverne i filmen varierer meget mellem glade og sørgmodige. Når farvene i filmen er
glade, er det fordi Nash ikke har nogen negative symptomer fra sin skizofreni og bare går rundt og
er sig selv. Men når de sørgmodige farver kommer, er det oftest sammen med William Parcher og
når Nash’ skizofreni rammer ham hårdest. Der er fx en scene, hvor Nash er stoppet med at tage
medicin - der er mørkt i rummet og der ligger en masse magasiner og aviser omkring ham. Der er
også en anden scene efter han er stoppet med at tage sin medicin, hvor han igen møder William
Parcher. Det er midt om natten så alt er mørkt, hvilket betyder at Nash går tilbage til en mørk
periode. I scenen, hvor Nash afviser Alicia er det også mørkt. Det skal symbolisere, at både Nash og
Alicia går gennem en hård periode i deres forhold. I scenen bliver Alicia stresset over at skulle tage
sig af både Nash og deres søn og det ender med hun får et raserianfald.
Da Nash begynder på Princeton igen, er alt lysere og der kommer ingen mørke scener. Det er et
symbol på, at han har klaret det og er kommet tilbage til samfundet, så godt som han nu kan.
Indstillingerne i filmen er meget lange, da det ikke er en actionfilm men en biografi. I den scene,
hvor Nash bliver jagtet, af hvad han tror, er russiske spioner, som vil dræbe ham, er der stadig 2-3
sekunder mellem hvert klip, hvilket gør filmen lidt mere spændende og action-præget. Der gøres
brug af nærbilleder, så man kan se Nash’ reaktion og så man ikke er i tvivl om, på daværende
tidspunkt, at han bliver jagtet og beskudt. I samme scene gøres der også brug af travelling, hvilket
Christian Nell Pedersen 12
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
gør præcis den scene endnu mere spændende. I scenen, hvor Alicia finder ud af, at Nash har fået et
tilbagefald, kommer der enkelte hurtige klip, så scenen bliver mere dramatisk, men efter meget kort
tid går den tilbage til den langsomme klipning på 5-7 sekunder.
Filmen bevæger sig ofte mellem halvtotal og total perspektiv. Fx i starten af filmen, ser man klassen
i total, og til velkomstfesten ser man Nash i halvtotal. Den halvtotale indstilling gør, at man
nemmere få øje på de tics, som Nash har. Når Nash er i halvtotal, ser man ham undgå øjenkontakt
med dem han snakker med og han laver en bestemt bevægelse med sin hånd, når han er nervøs. Han
største tic er, at han tager sig til hoved på en speciel måde, som man ser op til flere gange i filmen i
halvtotal. William Parcher bliver oftest filmet nedefra, fordi frøperspektiv får ham til at se større og
mere magtfuld ud. I den scene, hvor Nash bliver inviteret til Pentagon, holder William Parcher øje
med ham oppefra. Nash spørger ind til hvem det er der holder øje med ham og kalder William
Parcher for ”big brother.” Big brother er en gammel historie om et samfund, som konstant bliver
overvåget, og det er det som Nash relaterer til.
Efter at Nash begynder at overkomme hans hallucinationer, bliver William Parcher ikke filmet i
frøperspektiv mere, men i normal perspektiv for at symbolisere, at han har mistet sin magt og ikke
længere kan kontrollere Nash.
Nash’ værelseskammerat, Charles, bliver kun filmet i normalperspektiv, da han ikke skal virke
unormal, men bare som en normal ven, så der ikke vækkes mistanke.
I den scene, hvor Nash spørger Alicia, om hun vil giftes med ham, bliver hun filmet nedefra, fordi
frøperspektivet får hende til at ligne en som Nash ser op til og elsker.
En anden scene, som virkelig giver en spændende stemning i filmen, er den scene, hvor Nash tror,
han bliver forfulgt og vil have Alicia til at flygte. I scenen hører man violiner spille mørke toner og
man ser en mørklagt lejlighed, hvor kun gadelygterne skinner ind fra venstre side. Det giver en
dyster stemning og gør scenen mere alvorlig ved at understrege, at Nash kunne være i problemer.
Kameraet kører fra kanten af loftet og ned til dørens start, hvor man ser Nash’ skygge på den
oplyste dør. Kameraet skifter, så man ser ud igennem vinduet, hvor man ser en sort bil. Kameraet
zoomer ud og man ser, at Nash står og kigger ud igennem persiennerne og stirrer på bilen.
Kameravinklen skifter og døren, man startede med at se i scenen, går op og lyset fra det andet rum
falder ind i rummet, hvor Nash sidder og Alicia træder træt ind i rummet. Nash siger med det
samme, at hun skal slukke lyset. Kameraet skifter igen vinkel og man ser Nash, som farer op og
lukker døren. Man ser nu Nash og Alicia stå ved siden af hinanden i halvtotal. Den måde det er
filmet på, understreget alvoren og Nash’ angst for at blive fundet af russerne. Nash spørger Alicia,
hvorfor hun ville tænde lyset og hun spørger, hvad der er galt med ham. Imens denne samtale
udspiller, sig skifter kameraet imellem dem. Nash tager til sidst Alicia i armen og hiver hende med
Christian Nell Pedersen 13
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
ind i det andet rum. Her farer han rundt. Kameraet står på et stativ og følger dem, mens de bevæger
sig rundt. Det, at kammeraet står på et stativ, gør scenen mere rolig, end hvis det havde været
håndholdt. Dog gør det, at scenen ikke bliver for action-præget og man lægger mærke til både
Nash’ og Alicias reaktioner. Nash forlader lokalet og kameraet skifter tilbage til Alicia, som står
helt lamslået og kameraet klipper over til en telefon, som der zoomes ind på, så man kan se at Alicia
ringer efter hjælp.
Nash
John Nash er en genial matematikker. Det bliver både beskrevet i bogen og i filmen, men på hver
sin måde. Filmen viser mere skizofrenien hos Nash og de ting han var besat af. Hvorimod bogen
kommer mere ind på, hvad han lavede inden og efter han blev ramt af sygdommen. Nash bliver
beskrevet i bogen som mærkelig og med dårlig humor og at han leder efter matematik i alt. Det
bliver også tydeligt vist i filmen inden for de første få minutter til velkomstfesten, hvor Nash siger
til en anden studerende; ”Der må være en matematisk forklaring på hvor grimt dit slips er.” Præcis
den scene fanger bogens skildring af Nash. Filmen fanger også Nash’ personlighed godt allerede fra
starten af, hvor Nash sidder isoleret i klassen og den måde han agerer anderledes socialt. I bogen er
der mange af Nash’ kollegaer og medstuderende som forklarer, hvordan de oplever Nash og den
måde han opfører sig på i skolen. I filmen tror Nash, at han skal finde gemte koder i magasiner og
aviser. Fx i scenen, hvor Alicia kommer ind for at spørge, om Nash vil med på en date, sidder Nash
og kigger nogle magasiner igennem, hvor han sidder og markere det, han oplever som en gemt
kode.
I bogen, er der også nogle kollegaer og studerende, der ser Nash gå rundt med disse magasiner, men
de tror, det er en spøg og lægger ikke mere i det, indtil de finder ud af han lider af skizofreni.
I filmen tror Nash han arbejder for regeringen, men i bogen mener Nash, at han er den kommende
verdensleder og at han skal bringe fred til verdenen. Nash skriver mange breve til kollegaer og
andre kendte professorer og beder dem om at slutte sig til ham. Nash mener, de skal flytte til
Europa, hvor deres hovedkvarter vil ligge og de skal begynde at overtage verdenen og udbringe
fred.
Mange af de ting, som er vist i filmen, stemmer overens med virkeligheden, men der er også mange
vigtige punkter, som er undladt. Nash så i virkeligheden ikke personer, men hørte stemmer.
Hollywood har dog ændret dette, formodentlig for at give filmen en bedre effekt.
Alicia var heller ikke den første person, som Nash elskede. I filmen er Alicia skildret, som den
første person, som holdt af Nash, selvom han var anderledes. Men i virkeligheden havde Nash haft
en elskerinde både før og under forholdet med Alicia. Eleanor var den første person, som Nash fik
et forhold til. Men selvom han var glad for Eleanor, ville han ikke have at hans venner fandt ud af,
Christian Nell Pedersen 14
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
at hun eksisterede, fordi hun ikke var på hans intellektuelle niveau. Det var også med Eleanor at
Nash fik et barn og ikke med Alicia. Nash’ søn hedder nemlig John David Stier og Eleanor hedder
også Stier til efternavn. I filmen er det Alicia der få hans søn. I filmen siger Nash, at han kan støtte
dem finansielt. I virkeligheden var Nash nærig, når det kom til penge og da Eleanor fødte hans søn,
støttede han hverken Eleanor mental eller finansielt.
Eleanor var Nash’ første rigtige forhold, men gennem sine mange år på MIT, Princeton og RAND
har Nash også haft op til flere forhold med mænd. Nash havde næsten konstant flere forhold
kørende, med enten Eleanor og en mand eller Alicia og Eleanor, hvilket også viser, at Nash var
forvirret og følelsesmæssigt fraværende. Hvilket igen også er et tegn på skizofreni.
Filmen fokuserer mest på Nash’ voksenliv og starter lige inden at skizofrenien slår igennem og så
selvfølgelig, hvordan han overkommer skizofrenien og kommer nogenlunde normalt tilbage til
samfundet efter mange års kamp. I bogen læser man også om hans barndom og at han allerede fra
barns ben opførte sig anderledes og hellere ville sidde indenfor og læse, end at være sammen med
børn på hans egen alder. Hans interesse for matematik startede også da han var lille, han ville
nemlig følge i hans fars fodspor. Nash havde en meget traumatisk oplevelse som barn, hvilket
måske har kunnet fremprovokere hans skizofreni. Nash oplevede nemlig, at en af hans kammerater
døde, da han lavede et bomberør, hvilket Nash og kammeraterne ofte plejede at lave når de endelig
var sammen.
Både i bogen og i filmen spiller Alicia en stor rolle i Nash’ liv. Alicia vælger at støtte Nash gennem
alt og blive ved hans side selv gennem de hårdeste perioder. Men i bogen går Alicia og Nash fra
hinanden i et par år. Alicia støtter stadig Nash, selvom de bliver skilt og Nash får stadig lov til at
komme over til Alicia. Alicia og Nash finder dog først sammen igen efter mange år, efter Nash har
vundet sin nobelpris. Som Nash også siger ved Nobelpris-modtagelsen, så er Alicia grunden til at
han overkom sin skizofreni og hun er grunden til, han kom tilbage til samfundet. Dette stemmer
også overens med familieterapiens metode for at overkomme skizofreni.
Et af de mange aspekter fra filmen, som stemmer overens med virkeligheden, er den behandling
Nash gik igennem. Nash fik nemlig insulin- og chokbehandling og efterfølgende daglige doser af
medicin. i filmen er det kun Alicia, som støtter ham igennem behandlingsforløbet, hvorimod i
bogen bliver han besøgt og hjulpet af flere af sine venner. Mange af de venner Nash får på
Princeton kom nemlig og besøgte ham mens han var indlagt. Indlæggelsen er dog en ting som
Hollywood har fortolket på deres egen måde. I bogen bliver det nemlig beskrevet, at Nash ikke kun
bliver indlagt en gang. Nash får op til flere tilbagefald og bliver gentagende gange sendt til en
sindssygeanstalt. Alicia vil ikke efter første gang på sindssygeanstalten sende Nash derhen igen, da
hun kan se, at Nash ikke får det bedre af det og hun bryder sig ikke om de metoder de gør brug af.
Christian Nell Pedersen 15
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Både bogen og filmen kommer ind på, at Nash ikke vil tage den medicin han får, da det sløver ham
og dermed forhindre ham i stadig at kunne arbejde med matematik og sine daglige opgaver. I filmen
blev der tilføjet en replik ”I take the newer medications” Den replik blev tilføjet for at undgå kritik
over at foreslå, at alt skizofreni ville kunne blive helbredt uden brug af medikamenter.
20
Nash
stoppede med at tage nogen form for medicin efter 1970. Alicia vælger at støtte ham, men i bogen
går hun dog fra ham indtil 2001, hvor de bliver gift igen, i filmen derimod bliver hun hos ham hele
vejen igennem.
Et af de vigtigste aspekter i bogen som også bliver vist i filmen, er Nash’ anstrengelser for at blive
anerkendt som en genial matematikker. Men da han i starten ikke kan finde den originale ide, bliver
han stresset, hvilket også har kunnet fremprovokere hans skizofreni.
Nash bliver beskrevet i bogen, som en med en meget abstrakt humor og laver nogle mærkelige
jokes. I filmen bliver dette kort vist da en af hans Princeton venner besøger ham og lige inden han
skal til at sætte sig overfor Nash, spørger Nash ham om han har hilst på personen overfor ham, men
der er ingen. Vennen tror kort, at Nash har fået et tilbagefald. Nash smiler fjoget og begynder at
grine og siger at man ikke kan være sindssyg uden at have lidt sjov.
To meget vigtige scener som man ser i filmen, er da Nash oplever at en professor fra Princeton, for
tildelt en kuglepen af alle de andre professorer. Da Nash selv får kuglepennene af sine
medprofessorer til sidst er dette et symbol på at han endelig har opnået den anderkendelse han har
længtes efter. Dette symbol på ære og anderkendelse er opdigtet af Hollywood og finder ikke sted i
virkeligheden.
Diskussion
I bilaget; Marie Brogaard: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt, Videnskab.dk, 2014,
bliver der diskuteret de forskellige metoder, der bruges ved behandling af skizofreni. Der er
Standardbehandlingen og OPUS, som er en mere intensiv behandlingsform. OPUS behandlingen, er
mere intensiv på den måde, at de behandler og de engagerer sig mere i deres patienter og stiller et
mere tværfagligt team til rådighed, der består af psykologer, psykiater, ergoterapeuter og
socialrådgivere, hvorimod standardbehandlingen består af enten en psykiater eller en psykolog.
Standardbehandlingen fokusere derimod kun på sygdommen selv og den medicin der skal gives.
I OPUS’ intensive behandling er der ikke kun fokus på sygdommen, men også på at få patienten til
at føle, at de har nogen som støtter dem. Som OPUS selv beskriver det; ”OPUS behandler de unge
som en gæst, man er glad for at få besøg af.” OPUS vil have, at de unge ikke skal føle, at de står
20
Wikipedia A Beautiful Mind
Christian Nell Pedersen 16
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
alene.
I standardbehandlingen er en psykolog kontaktperson for op til 40 personer. I OPUS har en
kontaktperson kun 10-12 personer tilknyttet sig. Dette giver mere plads til de enkelte ”gæster” og
derfor en bedre behandling. Kontaktpersonen har en gang om ugen kontakt til de unge han eller hun
er tilknyttet. I OPUS går de op i de unges bekymringer som de unge har, fx som at miste deres
kammerater, blive smidt ud af deres lejlighed eller studium og så videre.
21
I OPUS’ behandlingsform sørges der for at holde en tæt kontakt til den samme behandler, så de
unge ikke skifter imellem kontaktperson og føler at de bliver svigtet. Kombinationen af en støttende
behandling, psykoedukation
22
og familiebehandling betyder rigtig meget for udfaldet på længere
sigt.
23
Det stemmer overens med redegørelsen, da familieterapi giver en meget mindre chance for,
at personen med skizofreni får tilbagefald og lære samtidig familien at se tegn på et kommende
tilbagefald, så de kan nå at reagere inden tilbagefaldet helt indtræffer. Dette støttes af følgende citat.
”De tog hånd om min familie. Der var familiegrupper, hvor man kunne tale om alt. De kunne tale
om små ting, som hvorfor jeg ikke kunne overskue at komme til deres fødselsdage. Min familie
vidste jo lige så lidt om sygdommen som mig”
24
I analysen var det også det faktum, at Alicia blev
ved med at støtte Nash, der gjorde at han kunne overskue hverdagen og komme tilbage til
samfundet. Alicia blev også informeret, om hvad Nash led af, men Alicia fik dog aldrig en
forklaring på, hvad hun kunne eller skulle gøre, hvilket også resulterede i at Nash fik op til flere
tilbagefald. Nash stoppede med at tage sin medicin fra 1970’erne, hvilket også havde en effekt.
Citatet ovenfor postulerer, at det at familien bliver inddraget i behandlingsforløbet har en stor
effekt, som ikke kun hjælper den psykisk syge, men også alle de pårørende. Dette støttes endvidere
af endnu et citat fra bilaget; ”Der, hvor OPUS virkelig gør en forskel, er i forhold til de pårørende.
Jeg har mødt utrolig mange pårørende, som er meget glade for OPUS, fordi de får en meget bedre
forståelse af sygdommen.” En bedre forståelse for sygdommen vil kunne få pårørende til at reagere
hurtigere, hvis et tilbagefald skulle være på vej og de vil blive bedre til at kunne give den rigtige
støtte. Da de pårørende kender patienten bedre, er dette også en fordel, da de vil have nemmere ved
at genkende symptomerne.
25
Der er mange forskellige slags skizofreni, hvilket også kræver forskellige behandlingsmetoder.
Standardbehandlingen for skizofreni er antipsykotisk medicin. Denne type medicin nedsætter
følsomheden for pinefulde impulser såsom angst og aggression. Den nedsætter også
21
Marie Brogaard: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt, Videnskab.dk, 2014,
22
Undervisning i selve sygdommen
23
Marie Brogaard: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt, Videnskab.dk, 2014, side 3
24
Ibid side 3
25
Ibid side 3
Christian Nell Pedersen 17
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
stresspåvirkninger, som gør at symptomerne bliver svagere og nemmere at håndtere. Det skelnes
mellem højdosis, mellemdosis og lav dosis, hvilket afhænger af, hvilken type skizofreni man lider
af. Næsten al skizofreni kan kureres, men alt efter, hvilken type skizofreni man har, skal der også en
speciel behandling til.
John Nash lider af paranoid skizofreni og ved hjælp af familieterapi og støtte af sine venner samt
ECT kan han holde sygdommen nede. Han har dog stadig få symptomer, da han ikke vil tage
medicin, men han har lært at skelne mellem hans vrangforestillinger og virkeligheden.
26
Alt efter, hvilken type skizofreni man lider af, er det også individuelt om man kan bo alene eller
skal have støtte ved at bo hos en pårørende. Efter OPUS-behandlingen får 20% færre tilbagefald og
færre indlæggelsesdage og dobbelt så mange af dem, bor selvstædigt efter behandlingen og altså
ikke på en institution.
27
Problemet med OPUS er, at behandlingen foregår over 2 år, hvilket betyder, at behandlingen og
støtten fra OPUS ”pludselig” stoppes og overføres til de pårørende og den syge selv. Det er bevist,
at den intensive behandlingsform hjælper den syge meget mere end standardbehandlingen.
Men selvom OPUS er en stor hjælp til mange, er der stadig en del der får tilbagefald efter at
behandlingen afsluttes da båndet til kontaktpersonen stoppes og standardbehandlingen er langt
mindre omsorgsfuld. Derfor siger Poul Videbech, professor i psykiatri fra Aarhus Universitet;
”Skizofreni er en meget værre sygdom, end man tror. Man skal være mere opmærksom på den
videre opfølgning. Man kan ikke behandle intensivt i to år og så bare slippe de unge. Jeg tror, man
bliver nødt til at køre med de fem år. Det er et langt, sejt træk.” Citatet understreger, at selvom de 2
år ser ud til at have en bedre effekt end den normale behandling, er det ikke helt nok til at hjælpe
alle. Poul Videbech mener, at de 5 år vil gøre underværker for dem, som normalt ellers ville have
fået et tilbagefald et par år efter behandlingen er stoppet.
Som der står i bilaget, er OPUS ikke en mirakelkur på skizofreni, men det er dog det bedste middel,
der er til rådighed i behandlingen af skizofreni.
Der er mange fordele ved OPUS’ behandling. Den patienten får mere støtte, hvilket har stor
betydning for behandlingen og det at overvinde sygdommen. Der bliver givet en bedre form for
vejledning og ikke bare til den syge, men til at alle de pårørende, som hjælper den syge både under
og efter behandlingen er slut, hvilket kan have en stor effekt på, om patienten får et tilbagefald eller
ej. Som også set hos John Nash var støtten fra hans kone et af de vigtigste elementer i hans
helbredelse af skizofreni. OPUS tilbyder også langt flere former for rådgivning, hvilket ikke kun er
hjælp til at overvinde sygdommen, men det er også rådgivning til det sociale såsom venner og
26
A Beautiful Mind
27
Marie Brogaard: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt, Videnskab.dk, 2014, side 4
Christian Nell Pedersen 18
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
studie.
OPUS er billigere end standardbehandlingen, på grund af de færre indlæggelsesdage og færre ender
tilbage på institutioner, men bor selvstændigt, hvilket tilsammen bliver billigere for samfundet. Hvis
patienten ikke ender tilbage på institutioner, men bor selvstændigt, vil de også kunne komme tilbage
på arbejdsmarked, selvom det så måske er på deltid. Bilaget omhandler en person ved navn Kasper,
som fik behandling hos OPUS. Kasper er i dag 33 år og tømre, han bor sammen med sin kone i en
lejlighed, takket være OPUS’ hjælp. Dette tydeliggøres i citatet; ”Jeg har gjort mig mange tanker
om, hvordan det var gået ude OPUS. Jeg ville have stået alene med min sygdom og selv skulle
arrangere at blive indlagt og selv forklare min familie, hvad sygdommen gik ud på … Det er
fuldstændig stensikkert, at jeg ikke var blevet tømrer. Jeg havde ikke hørt om revalidering, før min
arbejdsmarkedskonsulent hos OPUS fortalte om det. Og havde jeg ikke fået revalidering, havde jeg
ikke gennemført studiet. Jeg havde nok isoleret mig og fået en sporadisk behandling og eventuelt
førtidspension.”
28
Det er tydeligt at se, at det brede tværfaglige team er en enorm hjælp for de
unge, hvis de skal tilbage til samfundet og at Kasper aldrig havde kunnet få sin uddannelse og sit
arbejde uden hjælp fra OPUS. Dette citat støtter også op om, at OPUS er billigere, da Kasper ikke
ender på et institution, men har sin egen lejlighed og et arbejde.
Selve OPUS’ måde at imødekomme patienterne som en længe ventet gæst, hvor der spørges ind til,
hvordan man har det, den fintmaskede hjælp med en kontaktperson, der har tid til alle og det at
familien bliver inddraget, giver en positiv effekt over for patienterne. Hvorimod ved
standardbehandlingen er det; ”Har du symptomer? Her er noget medicin.”
29
Hvor vidt er det muligt at leve med skizofreni?
Selvom de fleste former for skizofreni kan kureres eller holdes nede, er det er ikke alle, som kan få
et helt normalt liv. Kasper fra bilaget, var en af dem som godt kunne komme tilbage til hverdagen
og han led ikke af nogle tilbagefald, efter han stoppede med behandlingen hos OPUS. Han har
kone, arbejde og lejlighed. Der er også folk som John Nash, som ofte lider af tilbagefald, da de ikke
har fået den rigtige behandling. Der er også nogle, som ikke kan klare sig selv og konstant skal have
hjælp og bor mere på institutionerne end hjemme.
Selvom det meste skizofreni kan kureres eller holdes nede, variere virkningen af medicinen 0 til
100%. Det vil sige, at nogen af de personer, der er ramt af skizofreni ikke kan mærke nogen
virkning af den medicin de får. Den gennemsnitlige dæmpning af skizofrene symptomer ligger på
50%
30
28
Marie Brogaard: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt, Videnskab.dk, 2014, side 5
29
Ibid
30
Skizofreni: Psykiatri Fordens Forlag side 59
Christian Nell Pedersen 19
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Af de patienter der får vedvarende medicin, får kun omkring 25% tilbagefald, hvorimod folk der
ikke behandles af medicin får 85% tilbagefald.
31
Derfor er det også klart at John Nash fik op til
flere tilbagefald, da han ville overvinde sin skizofreni uden at tage medicinen, da han ikke kunne
klare bivirkningerne.
De traditionelle antipsykotika er langt fra tilfredsstillende. Ca. 20% af de skizofrene patienter får det
ikke eller kun lidt bedre af antipsykotika. Stofferne påvirker kun i ringe grad symptomerne, som
inaktivitet og manglede social funktionsevne og mange patienter har generende bivirkninger.
32
Selv om nogle former for skizofreni kan kureres og mange vil have en mulighed for at kunne
komme tilbage til hverdagslivet, er der stadig 50% af skizofren-ramte, der prøver at begå selvmord.
Desværre dør mindst 10% af dem ved selvmord.
33
Dette forklare også at standardbehandling ikke
er nok til at behandle skizofreni og at der skal mere til end bare medicinsk behandling for at hjælpe
dem, der er ramt af skizofreni. Derfor er OPUS’ behandling en meget større hjælp til dem, der fx
ville havde begået selvmord, da det kan stoppes ved en konstant og intensiv behandling, så de kan
komme tilbage til det normale liv. Dog som Poul Videbech forklarer, er 2 år heller ikke nok til at
hjælpe alle, da der er nogen, som har brug for mere hjælp med at komme over deres sygdom. Men
de 5 år med OPUS’ behandling vil give en større chance for at flere besejrer deres sygdom. Selvom
de 2 år var nok for Kasper, er der stadig andre, der får tilbagefald et par år efter deres behandling er
stoppet.
John Nash kunne leve med sin skizofreni takket være hans kones og venners støtte. Kasper kunne
også overgå sin sygdom, takket være medicin og familieterapi, så han ikke stod alene med sin
sygdom og hans familie fik god undervisning i sygdommen, så de også kunne være til mere hjælp
og støtte Kasper bedre.
De to overstående er eksempler på folk, der godt kan leve med deres sygdom takket være den hjælp
de har fået. Men der er stadig mange, som ikke føler nogen form for dæmpning af deres symptomer
ved hjælp af medicin, hvilket vil sige, at de ikke kommer til at kunne leve i pagt med deres sygdom
og der er kun en lille chance for at de kommer tilbage ud i samfundet.
Så det kan være muligt at leve med sygdommen med den rigtige hjælp og støtte. Dog er der stadig
for mange, der ikke kan leve med den, og i få tilfælde ender det i selvmord. Den type behandling vi
har nu, er ikke god nok til at kunne hjælp alle skizofren-ramte, men der forskes stadig i nye typer
medicin, så om nogle år vil det måske være muligt, at alle kan komme til at leve med deres
31
Ibid
32
Skizofreni: Psykiatri Fordens Forlag side 58
33
Ibid side 11
Christian Nell Pedersen 20
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
sygdom.
34
Som det ser ud nu, skal der stadig mere til, da det ca. kun er lidt under halvdelen af dem
der er ramt af skizofreni, der kommer til at kunne leve et normalt liv med sygdommen.
34
Ibid side 75
Christian Nell Pedersen 21
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Konklusion
Man kan ud fra det overstående konkludere, at selvom vi har mange måder, at kurere eller dæmpe
skizofreni, er det ikke nok. Vi har mange muligheder, for folk der lider af skizofreni at få hjælp,
men denne hjælp ender med ikke at nå ud til alle. Der er stadig mange skizofrene der begår
selvmord eller ikke kommer tilbage til samfundet, fordi den hjælp de har fået ikke har været god
nok eller fordi, som i OPUS’ behandlingsform, at behandlingen lige pludselig stopper og de bliver
efterladt med ansvaret selv. Standardbehandlingen af skizofrene er ikke god nok, hvilket også giver
de dårlige resultater da, standardbehandlingen ikke er så omsorgsfuld og giver den sociale støtte,
som mange skizofrene mangler. Selvom der er en del som klare sig godt efter behandlingen er der
stadig et stort antal skizofrene, der ikke kommer til at leve selvstændigt, men på institutioner og
mange af dem der kommer ud og lever selvstændigt får stadig 25% af dem tilbagefald. Den
manglende fokus på, at støtte de skizofrene, med rådgivere og ikke bare medicin er en af de største
grunde til tilbagefald og selvmord. Selvom OPUS’ behandlingsform hjælper mange flere end
standardbehandlingen er den stadigvæk ikke effektiv nok. Der skal mere til, som der også bliver
foreslået.
Det er ca. 50% af dem der lider af skizofreni, der kan leve normalt i samfundet efter behandlingen.
Det er muligt for folk med skizofreni, at komme tilbage til dagligdagen, med den rigtige hjælp og
medicinske behandling. Dog skal der stadig en kæmpe indsats til, inden vi kan hjælpe flere tilbage
til samfundet. OPUS’ behandlingsform skal være længere og der skal stadig forskes i nye typer
medicin.
Christian Nell Pedersen 22
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni
Litteraturliste
- Skizofreni, Forståelse og behandling Torben Østergaard Christenses og Gertrud Kratup
(red.)Fadl’s forlag 2001
-Psykiske lidelser af © Frydenlund og Forfatteren(Birgitte Thomassen) 2001
-Skizofreni Hvad ved vi i dag om en af de alvorligste sindslidelser © 1997 PsikiatriFondens forlag
- A Beautiful Mind – Sylvia Nasar 1998 © Universal Studios 2001
- Filmen A Beautiful Mind January 4, 2002 (USA)
- http://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/225 (u.å) Forfatter Raben Rosenberg
- http://en.wikipedia.org/wiki/A_Beautiful_Mind_%28film%29 (u.å)
- http://www.levemedskizofreni.dk/general-information/negative-symptomer (u.å) © © Janssen-
Cilag A/S 2011
- http://www.levemedskizofreni.dk/general-information/positive-symptomer (u.å) ©© Janssen-
Cilag A/S 2011
- http://www.levemedskizofreni.dk/general-information/symptomer (u.å) © © Janssen-Cilag A/S
2011
- http://www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/skizofreni.aspx © Copyright Psykiatri Fonden
(u.å)
- http://da.wikipedia.org/wiki/Skizofreni (u.å)
- Bilag © Videnskab.dk Marie Brogaard 2. Marts 2014
Christian Nell Pedersen 23
Engelsk A Psykologi B
Skizofreni