Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
1/21
Abstract
Based on the term “The American Dream” this study investigates the possibilities for
breaking the social heritage and becoming a pattern breaker in a modern American
society. It contains an analysis of the movie “Precious,” which depicts a disadvantaged girl
who represents the lower class in the United States and her struggle to move upwards in
society. The analysis shows which factors contribute to breaking the social heritage.
There is used the theory of the sociologist Pierre Bourdieu, to discuss the human ability to
break the social heritage. As a contrast to the Bourdieu theory there is used the sociologist
Anthony Giddens' theory, which opposes that humans are assigned a social heritage.
Within these theoretical frameworks the study discusses the term “The American Dream”.
Finally this project examines how the educational and economical factors complicate the
ability to become a pattern breaker. It is observed that education plays an important role
for becoming a pattern breaker. External support (teacher or other caregiver) and charter
schools are additionally important in the aid to the disadvantaged. This study also
indicates that low wages in the Unites States contribute to the difficulties in achieving
social mobility.
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
2/21
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ................................................................................................................................................................ 3
ANALYSE OG FORTOLKNING AF FILMEN PRECIOUS MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ
FILMENS FREMSTILLING AF DEN SOCIALE ARV ...................................................................................... 4
ANALYSE ........................................................................................................................................................................................ 4
BAG OM FILMEN .......................................................................................................................................................................... 9
DELKONKLUSION ........................................................................................................................................................................ 9
DISKUTER MED UDGANGSPUNKT I BEGREBET DEN AMERIKANSKE DRØM – HVILKE
MULIGHEDER, DER ER FOR AT BRYDE DEN SOCIALE ARV I NUTIDENS AMERIKANSKE
SAMFUND. DISKUSSIONEN SKAL INDDRAGE RELEVANT SOCIOLOGISK TEORI OM
SOCIAL ARV. ............................................................................................................................................................. 10
PIERRE BOURDIEUS OPFATTELSE AF SOCIAL ARV: .................................................................................................... 11
ANVENDELSE AF BOURDIEUS TEORI OM PRECIOUS EVNE TIL AT BRYDE DEN SOCIALE ARV ...................... 13
ANTHONY GIDDENS ................................................................................................................................................................ 13
ANVENDELSE AF GIDDENS TEORI OM PRECIOUS EVNE TIL AT BRYDE DEN SOCIALE ARV ........................... 14
ER DER NOGLE SAMFUNDSMÆSSIGE FAKTORER DER STÅR I VEJEN FOR AT BRYDE DEN SOCIALE ARV
ELLER OPNÅ DEN AMERIKANSKE DRØM? ........................................................................................................................ 15
DETTE LEDER TILBAGE TIL SPØRGSMÅLET, ER DET MULIGT, AT BRYDE DEN SOCIALE ARV I NUTIDENS
AMERIKA? OG ER DEN AMERIKANSKE DRØM OPNÅELIG? ........................................................................................ 16
KONKLUSION ............................................................................................................................................................ 17
LITTERATURLISTE: ................................................................................................................................................ 19
BILAG ........................................................................................................................................................................... 21
BILAG 1: ....................................................................................................................................................................................... 21
BILAG 2: ....................................................................................................................................................................................... 21
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
3/21
Indledning
I det moderne samfund vokser ikke alle op under de samme vilkår. Et stigende antal børn
har en opvækst i ressourcesvage hjem eller udsættes for omsorgssvigt, hvilket betyder, at
de udsættes for fysisk eller psykisk svigt fra deres forældre. Nogle børn formår, på trods af
dårlige vilkår i deres barn- og ungdom, at bryde den sociale arv, det vil sige, at de klarer
sig bedre end deres forældre. Disse børn kaldes mønsterbrydere.
1
Social arv defineres
som ”at karakteristika, som findes i forældregenerationen gives videre til børnene, og at
forskellige former for ulighed og problemer reproduceres fra generation til generation.”
2
Begrebet social arv anvendes ofte i forbindelse med negativ social arv, hvor børn
viderefører de samme belastende, negative livsomstændigheder som deres forældre.
3
Den amerikanske drøm har eksisteret i USA længe og defineres som troen på at alle
uanset social arv, race og køn, igennem slid og hårdt arbejde kan opnå succes. På
baggrund af den sociale arv, rejser det spørgsmålet: Er den amerikanske drøm blot en
illusion eller er det muligt, på trods af alle odds, at bryde den sociale arv og opnå succes i
nutidens amerikanske samfund?
I denne opgave vil jeg ud fra en engelskfaglig og samfundsfaglig synsvinkel analysere den
amerikanske film ”Precious”, som omhandler en afroamerikansk piges opgør med den
sociale arv. Desuden vil jeg med udgangspunkt i begrebet den amerikanske drøm,
diskutere hvilke muligheder der er for at bryde den sociale arv i nutidens amerikanske
samfund. For at kunne belyse mulighederne fyldestgørende vil jeg inddrage sociologerne
Pierre Bourdieu og Anthony Giddens.
1
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv
2
Poul Brejnrod ”Sociologi” s. 114
3
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
4/21
Analyse og fortolkning af filmen Precious med særligt henblik
på filmens fremstilling af den sociale arv
Analyse
Precious (2009) er en amerikansk film instrueret af Lee Daniels og er baseret på romanen
”Push” skrevet af Sapphire. Hovedkonflikten i filmen er en ung piges kamp for at bryde
den sociale arv og skabe en bedre fremtid for hende selv og hendes børn.
Vi følger den 16-årige, stærkt overvægtige Claireece Precious Jones i hendes kamp for at
bryde den sociale arv. Precious, som hun bliver kaldt, bor i et fattigt kvarter i Harlem. Her
er hun siden hun var 3 år blevet udsat for massivt omsorgssvigt, i form af både psykisk og
fysisk vold fra hendes mor og voldtægt fra hendes far. Faderen, Carl er far til hendes
første fødte barn, som lider af Downsyndrom og hun venter sit andet barn, som Carl også
er far til. Grundet de mange overgreb Precious har været udsat for, har hun ekstremt
dårligt selvfærd og føler sig uelsket og uduelig: ”Sometimes I wish I was not alive. I be
O.K. I guess.”
4
. Moderen, Mary, er arbejdsløs og lever på sociale ydelser. Hun sidder i sin
lænestol dagen lang, ryger cigaretter, spiser junkfood og klarer sig fint ifølge hende selv.
Mary hundser rundt med Precious og forventer at hun tager ansvar for moderes liv,
herunder at købe cigaretter og lave mad til hende. Precious giver udtryk for, at hun er
bange for sin mor, hvilket kan være årsagen til, at hun ikke svarer hende igen, men i
stedet prøver at gøre sin mor tilfreds. Dette synes aldrig at lykkes.
I filmens anslag ser man et rødt tørklade, som hænger under en bro, samtidig med at der
på skærmen vises et citat på skærmen ”Alt er en gave fra universet” hvorefter Precious får
det røde tørklæde på. Tørklædet symboliserer den kamp Precious skal til at kæmpe.
Precious kan hverken læse eller skrive, men er god til matematik og holder meget af sin
matematiklærer Mr. Wicher. Filmen viser et scenarie hvor en elev fra klassen fornærmer
Mr. Wicher, hvorefter Precious rejser sig hidsigt op og slår eleven. Denne scene kan tolkes
som et tegn på hvordan Precious, fordi hun i sit hjem udsættes for systematisk vold af sin
mor, viderefører denne adfærd i sin egen dagligdag. Brugen af vold blevet videreført fra
moderen til Precious. Man kan tale om Precious som et ”risikobarn”, forstået således at da
4
Manuskript af Precious http://www.imsdb.com/scripts/Precious.html scene 36
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
5/21
hun selv er blevet udsat for vold, er der høj risiko for at dette bliver videreført til hende og
hun også bliver voldelig.
5
I filmen bliver Precious smidt ud fra skolen da de finder ud af, at hun venter sit andet barn
med sin far, Carl. Dette virker ikke til at tage hårdt på hende, da hun har været udsat for så
meget modstand i livet, at intet tilsyneladende kan overraske hende længere. Precious
forsøger at argumentere for at blive på skolen med, at hun får gode karakterer. Precious
er, udover at være socialt belastet, også analfabet. Dette viser, at skolen ikke gør en
tilstrækkelig indsats for at hjælpe de svage og udsatte, hvilket resulterer i, at denne gruppe
bliver overset og ikke får den nødvendige hjælp til faktisk at lære at læse og skrive.
Precious fremtid ser sort ud, indtil hendes rektor opsøger Precious og opfordrer hende til
at starte på skolen ”Each One Teach One”, som er en alternativ skole. Årsagen til dette er,
at Precious matematiklærer Mr. Wicher har rost hende for hendes matematiske evner.
Dette er sandsynligvis første gang Precious har fået anerkendelse og første gang hun
oplever at nogen tror på hende. Herfra begynder Precious forhåbning om at bryde den
sociale arv at blomstre.
Mary ønsker ikke at Precious skal gå i skole, da hun ikke selv tror på uddannelse. Denne
holdning til skolen kan skyldes, at Mary selv er blevet svigtet af skolesystemet, da hun var
ung og hun kæmper derfor for at få Precious til at forstå at skole ikke er til gavn for nogle.
Mary: ”School can't help none. Go down welfare. Who she think she is? Think
she cute now right? Shoulda kept her mouf shut. Uppity now cause he give
her more childrens than he did me. Should've kept her damn mouf shut.
Stupid little pig. Who she think she is? What I'm sposed to do for cig'rettes
now?”
6
Mary har desuden en ske bryder sig desuden ikke om, at folk hvide folk kommer
rendende, da hun frygter at de vil tage de sociale ydelser fra hende.
På trods af moderens utallige forsøg på at kontrollere og trække Precious ned, har
Precious stadig en drøm om én dag at blive til noget bedre.
5
Poul Brejnrod ”Sociologi” s. 123
6
Manuskript af Precious http://www.imsdb.com/scripts/Precious.html scene 19
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
6/21
”Everyday I tell myself something gonna happen, like I'm gonna break through
or somebody gonna break through to me -I'm gonna learn, catch up, be
normal, sit in the front ...Someday”
7
Dette ses også når hun fantaserer sig væk, hvor hun forestiller sig, at hun er en kendt
sanger eller skuespiller, med funklende smykker, en masse penge, opmærksomhed og en
flot mand. Disse drømme kan symbolisere at Precious ikke har accepteret hendes liv som
det er, men har et ønske om en lysere fremtid. Dette har betydning for Precious valg om at
trodse moderens ønske og alligevel starte på den alternative skole. Her møder hun Blue
Rain, som er lærer på skolen. Precious begynder i en klasse med andre ressourcesvage
unge, som alle ligesom hende selv, har svært ved at læse og skrive. Ms. Rain er en
kæmpe støtte og rollemodel for dem alle og især for Precious. Hun lægger hele sin sjæl i
at lære de unge mennesker at læse og skrive.
Ms. Rain: “I think I understand you Precious but I still want you to try. You're
going to have to push yourself.”
8
Ms. Rain har en særlig evne til at presse de unge og skubbe deres grænser. Man ser
hvordan Precious langsomt bliver mere åben, positiv og smilende. Hun knytter et bånd til
de andre unge fra klassen og Ms. Rain. Da Precious ligger på hospitalet og har født sit
andet barn, Abdul er de andre unge fra klassen mødt op for at støtte hende. Ms. Rain og
Precious kommunikerer gennem breve, hvor Precious skriver sine dybeste tanker. Blandt
andet fortæller hun at hun overvejer at droppe skolen nu hvor har fået en søn, fordi hun vil
være der for sit ham. Ms. Rain får Precious overtalt til at komme tilbage i skolen, hvilket
gør hende til en vigtig rolle i Precious kamp om at bryde den sociale arv.
For at få sociale ydelser må Precious snakke med en socialrådgiver, Miss Weiss. Hun
symboliserer den hjælp der er til rådighed for underklassen i det amerikanske samfund og
er ikke i stand til at hjælpe Precious. Dette indikerer at statens hjælp til den amerikanske
underklasse ikke er tilstrækkelig.
7
Manuskript af Precious http://www.imsdb.com/scripts/Precious.html scene 3
8
Manuskript af Precious http://www.imsdb.com/scripts/Precious.html scene 53
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
7/21
Precious beslutter sig for at fortælle sandheden til Ms Weiss og beretter om overgrebene
der har fundet sted i hjemmet. Dette resulterer i, at de sociale ydelser bliver taget fra
familien. Da Precious kommer hjem med sin baby fra hospitalet overfalder Mary hende:
Mary: ”First you steal my husband, then you get me cut off the welfare you
stupid-mouth bitch!”
Precious: ”I ain’t steal nuffin from you mama! Your husband rape me and I not
stupid!”
Mary: ” You is! You is too! You is and you always gon be nuthin but stupid til
the day you die! You hear me? Stupid!”
9
Mary bebrejder Precious for at have ”stjålet” hendes mand og fået to børn med ham, som
om at det var Precious eget valg, hvilket er en form psykisk terror. Mary er tydeligt jaloux
over at hendes mand foretrak at være sammen med Precious i stedet for hende.
Derudover er Precious ved at gå i skole, på vej mod et bedre, mere uafhængigt liv end
hende selv.
Ovenstående citat er også et eksempel på sproget i filmen. De fleste sætninger Precious
siger er grammatiske ukorrekte, eks. ”you is” hvilket bevidner hendes manglende
uddannelse. Precious bruger ord som ”nuffin” i stedet for ”nothing, ”wif” i stedet for ”with”.
Der bliver brugt en del slang og bandeord, eks. ”bitch, motherfucking, shit” som er typisk
for ghettoen. De bor i Harlem, som er en fattigt og social belastet bydel i New York.
10
Precious hjem hos moderen er beskidt og skummelt. Der er brugt mørk belysning, som
forstærker det dystre indtryk man har af Precious liv og hendes moder.
Efter episoden, åbner Ms. Rain sit hjem for Precious og Abdul. Her er lyst, rent og
hyggeligt. Her oplever Precious en form for kærlighed hun aldrig har oplevet før - ægte
kærlighed. Ms. Rain er en af de afgørende faktorer i Precious kamp om et bedre liv. Ms.
Rain hedder Blue (blå) til fornavn, farven blå symboliserer blandt andet pålidelighed,
harmoni, inspiration, tålmodighed og forståelse,
11
hvilket alle er egenskaber Ms. Rain
besidder. I begyndelsen af filmen strækker Ms. Rain sin hånd ud for at hjælpe Precious,
9
Manuskript af Precious http://www.imsdb.com/scripts/Precious.html scene 85
10
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USAs_storbyer/Harlem
11
http://www.farvesymbolik.dk/blaa/
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
8/21
hvor Ms. Rain og særligt hendes hånd er oplyst
12
, hvilket får hende til at fremstå
guddommelig. Netop sådan beskriver Precious, Ms. Rain: ”Some folks got a light around
them that shine for other peoples. I think maybe some of them was in a long tunnel before.
And in that tunnel, maybe the only light they had was one that was inside of them and then
-even long after they escaped that tunnel, they still be shining for everybody else. Thas
Miz Rain to me.”
13
På Ms. Rains kontor hænger et billede af Martin Luther King, hvilket symboliserer at hun
kæmper for de samme værdier som ham - At alle kan hvad de vil, hvis de kæmper for det.
Her kan også inddrages den amerikanske drøm, som Martin Luther King symboliserer,
men som også er det der fører Precious igennem de mange hårde år i hendes liv.
Ms. Rain er en kæmpe rollemodel for Precious. Hun giver Precious den selvtillid tilbage,
som hendes forældre har taget fra hende. Hun tror på hende, og kæmper for hende
selvom Precious selv har givet op.
”Miz Rain the one who put the chalk in my hand, make me queen of ABC's.”
14
At Ms. Rain har lagt hele sin sjæl i for at hjælpe Precious, viser sig ikke at være nytteløst.
Hun ændrer sig fra at være en usikker, selvhadende ung pige, til at have tro på sig selv og
kunne læse og skrive. Ms. Rain ændrer dermed Precious syn på uddannelse og får hende
til at forstå, hvor vigtig uddannelse er for en god fremtid. ”Selv om succes i
uddannelsessystemet hænger direkte sammen med den kulturelle kapital, som overføres
fra familien, så er den også kædet til familiens indstilling til uddannelse”
15
, Abdul har
større chance for at få en uddannelse, da hans mor har en positiv indstilling til uddannelse
og vil være en støtte når han starter i skole. I forbindelse med at Precious udvikler sig, ser
man at Precious giver det røde tørklæde hun fik i filmens anslag videre til en lille pige I
Harlem. Dette symboliserer at Precious ikke længere behøver det og det nu er den lille
piges tur til at kæmpe for sin fremtid.
I slutningen får Precious at vide at hun er HIV positiv, men dette forhindrer hende ikke i at
kæmpe videre for sin uddannelse. Til sidst i filmen ser man socialrådgiveren Ms. Weiss,
12
Bilag 1
13
Manuskript af Precious http://www.imsdb.com/scripts/Precious.html scene 114
14
Manuskript af Precious http://www.imsdb.com/scripts/Precious.html scene 110
15
Lisa Wilken ”Bourdieu for begynder” s.109
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
9/21
Mary, Precious og hendes to børn til samtale, fordi Mary ønsker kontakt til sin datter igen.
Precious giver her udtryk for, at hun ikke længere ønsker kontakt med sin mor og hun
forlader kontoret med sine to børn. Hermed viser Precious at hun en gang for alle gør op
med fortiden.
Bag om filmen
Flere af personerne bag filmen Precious, har selv været vidne til en opvækst med
overgreb og kender til den rå bydel Harlem. Forfatteren til bogen, Ramona Lofton, har
valgt at gå under navnet Sapphire. Sapphire har selv oplevet at blive seksuelt misbrugt af
sin egen fader, ligesom hovedpersonen i filmen Precious. Hun har selv boet i Harlem i
1983-93, hvor hun arbejdede som socialrådgiver og underviste unge på læse- og
skrivekurser, hvilket inspirerede hende til at skrive bogen ”Push”. Precious er som tidligere
nævnt instrueret af Lee Daniels. Han blev grebet af romanen Push (1966) og det tog ham
efterfølgende 9 år at overbevise forfatteren Sapphire om at den skulle filmatiseres. Lee
Daniels har kunne identificere sig med historien da han er selv blevet udsat for fysiske
overgreb som barn og kender til hverdagen i Harlem, hvor filmen foregår. Han fortæller
at han selv drømte sig til en anden verden, et sted hvor han ikke følte smerte, når der
skete noget dårligt for ham – hvilket han har tilføjet til filmen i drømmescenerne.
16
Essensen er, at personerne bag filmen med deres tidligere erfaringer, har et forhold og
kan relatere til netop de problemer, der er taget op i filmen. Med det i tankerne er filmen
om
den unge piges kamp om et bedre liv og fremstillingen af den amerikanske underklasse et
realistisk billede af virkeligheden.
Delkonklusion
Hovedpersonen Precious’ hårde opvækst, samt manglede omsorg fra hendes familie, har
en stor indflydelse på hvordan Precious liv arter sig. Hun er på vej til at gå i hendes
moders negative fodspor, indtil hun møder Ms. Rain der giver Precious den omsorg, støtte
og hjælp hun aldrig har fået, hvilket ændrer Precious livsspor og gør hende til en
mønsterbryder. Muligheden for at bryde den sociale arv for Precious er gennem
uddannelse. Denne realistiske skildring viser hvordan den sociale arv, med vilje og kamp
16
http://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/precious#1547
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
10/21
kan brydes, dog kræver det hjælp fra en udefrakommende pædagog, person eller
institution, som støtter barnet i at udfolde sine muligheder.
Diskuter med udgangspunkt i begrebet den amerikanske drøm
– hvilke muligheder, der er for at bryde den sociale arv i
nutidens amerikanske samfund.
Diskussionen skal inddrage relevant sociologisk teori om
social arv.
Den amerikanske drøm
Flere begivenheder i USA’s historie har dannet grundlag for den amerikanske drøm, her i
blandt den amerikanske forfatning (1787)
17
og uafhængighedserklæringen (1776).
18
Uafhængighedserklæringen er forfattet af Thomas Jefferson: “We hold these truths to be
self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with
certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of
Happiness”
19
Dette citat fra den amerikanske uafhængighedserklæring, indeholder de
samme værdier, der senere definerer den amerikanske drøm.
Den amerikanske drøm blev første gang defineret i 1931 da James Truslow Adams udgav
bogen ”The Epic of America,” hvor han definerer den amerikanske drøm således:
“The American Dream is that dream of a land in which life should be better and richer and
fuller for everyone, with opportunity for each according to ability or achievement...”
20
Idéen med den amerikanske drøm er at alle, uanset race, køn og fortid, gennem hårdt
arbejde, har de samme rettigheder og har lige mulighed til at opnå hvad de vil og få et
godt succesfuldt liv.
Det er også tydeligt, at USA's nuværende præsident, Barack Obama, i hans ”A more
perfect union” tale er inspireret af Thomas Jefferson og den amerikanske drøm.
”We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are
endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life,
Liberty and the pursuit of Happiness. Those simple words are our starting point as
17
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande/USA_(
Forfatning)
18
http://hnn.us/article/140288
19
http://www.ushistory.org/declaration/document/
20
James Truslow Adams ”The Epic of America” s.214-215
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
11/21
Americans; they describe not only the foundation of our government but the substance of
our common creed.”
21
Den amerikanske drøm lyder fantastisk, men kigger vi på begrebet social arv, tyder det på,
at ikke alle er skabt lige eller har lige mulighed for at opnå succes.
Pierre Bourdieus opfattelse af social arv:
Sociologen Pierre Bourdieu kan med sin praktikteori give en forståelse af hvorfor det kan
være svært at bryde den sociale arv. Socialisering er al den påvirkning et barn bliver udsat
for, og som er med til at præge barnet og dets fremtid.
22
De mest centrale begreber i Bourdieus praktikteori i forhold til social arv er habitus og
kapital. Habitus kan bedst forklares med ”personlige præferencer.”
23
Habitusen ligger til
grund for de ubevidste valg man tager og skabes først og fremmest i den primære
socialisation (familien), men også i den sekundære socialisation (institutioner).
24
” Habitus handler om vores møde med verden – om vores møde med andre mennesker,
med samfundet … Når vi taler og handler i forskellige sammenhænge, får vi en eller anden
form for respons, og denne respons former os og vores senere adfærd. Vi socialiseres, og
i bred forstand former denne socialisation vores habitus. Vores habitus er altså resultatet
af den socialisation, vi har modtaget.”
25
Da habitus er førbevidst er den svær at ændre.
Den habitus der indlejres i den sekundære socialisation vil altid være mest virksom.
Selvom individet senere bliver præget af institutioner og kammerater, vil den først
indprægede habitus, virke som et filter. Derfor vil børn, der i deres hjem præges af en
habitus, der minder om den de møder i skolen, have en fordel i forhold til børn der er
præget med en habitus, der ikke ligner skolens. Disse børn vil følge sig forvirrede i skolen
og have vanskeligere ved at opnå positive resultater.
26
Bourdieu inddeler habitus i kapitaler:
Økonomisk kapital (Materielle goder, penge)
Kulturel kapital (Uddannelse, dannelse og sprog)
21
Barack Obama – ”A more perfect union” speech
22
Ulla Søgaard ”Mønsterbrud” s. 29
23
Poul Brejnrod ”Sociologi” s. 120
24
Poul Brejnrod ”Sociologi” s. 124
25
Ulla Søgaard ”Mønsterbrud” s. 30
26
Ulla Søgaard ”Mønsterbrud” s. 32
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
12/21
Social kapital (Netværk, evnen til at skabe kontakter)
Symbolsk kapital (Status, udseende mv.)
Kapitalerne kan være positive og negative. Negativ kulturel og social kapital hos et individ,
kommer til udtryk i, at individet ikke har tilstrækkelige taleevner, almen dannelse og
kompetencer til for eksempel at gennemføre en uddannelse. Det handler om at være i
besiddelse af de rette dispositioner for at kunne gennemføre en uddannelse.
27
Kapitalerne er med til at afgøre individets position i samfundet. Forskellige kapitaler vil
være nyttige i forskellige grupper. Den familiemæssige baggrund spiller også en stor rolle.
Kapitalen går nemlig i arv; man fødes med forskellige grader af kapital, eksempelvis penge
og familierelationer, men også muligheden for at erhverve sig mere kapital, er afhængig af
den sociale arv. Det er ikke kun penge der går i arv, men også de sproglige færdigheder,
evne til at begå sig og i forholdet til uddannelse påvirkes af det hjem man er opvokset i.
Ens kapitalbeholdning afspejler ens livsstil og hvem man omgås med. Man vil typisk
omgås andre der ligner en selv, altså det velkendte
28
og ting man kender og har erfaring
med, hvilket er grunden til at traditioner i en familie ofte reproduceres.
29
30
Martin Bülow ”Samf NU”
Hvilke handlinger og valg af livsstil man vælger, afhænger altså af de fire kapitalformer,
men også af ens personlighed og tidligere erfaringer.
31
Ovenstående figur viser hvor de
forskellige faktorer spiller ind på individets personlighed.
27
Ulla Søgaard ”Mønsterbrud” s. 32
28
Martin Bülow ”Samf NU” s.13-14
29
Poul Brejnrod ”Sociologi” s. 124
30
Martin Bülow ”Samf NU” 14
31
Martin Bülow ”Samf NU” s. 14
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
13/21
Anvendelse af Bourdieus teori om Precious evne til at bryde den sociale arv
I filmen Precious bliver hovedpersonen Precious født med begrænset økonomisk, social
og kulturel kapital. Efter hun møder omsorgspersonen Ms. Rain og begynder på den
alternative skole, hvor Precious får et socialt netværk og begynder at lære, udvider hun sin
sociale og kulturelle kapital. Senere hen i livet vil hun på baggrund af sin kulturelle kapital
have mulighed for at få sig et job, som kan udvide hendes økonomiske kapital. Ifølge
Bourdieu er det næsten umuligt at ændre habitusen. Det kræver meget tid og
anstrengelse. Når et individ for forsøger at bryde den sociale arv foregår det ifølge
Bourdieu i tre faser:
1. Bevidst refleksion – hvor individet ofte tager afstand til forældrenes måde at leve på.
2. Ønsket om at flytte væk.
3. En orientering mod nye mål og værdier – f.eks. skift af socialt netværk.
32
For at opnå sin status som mønsterbryder, gennemgår Precious disse tre faser. Den
bevidste refleksion og ønsket om at flytte væk, er årsagen til at Precious starter på den
alternative skole ”Each One Teach One” som er den banebrydende vej til Precious
mulighed for uddannelse.
Precious er et eksempel på at habitusen er foranderlig, det kræver en hård kamp, som
Bourdieu påpeger, men det kan lykkedes.
Anthony Giddens
Samfundet er hele tiden i forandring,, og det er nødvendigt konstant at tage forbehold for
nye faktorer der har en indflydelse på individets dannelse.
Den engelske professor Anthony Giddens, har karakteriseret det senmoderne samfund.
Han mener at det senmoderne samfund er kendetegnet ved en høj grad af
samfundsmæssig dynamik, hvor alt forandrer sig hurtigere og hurtigere. Hans teori er
præget af tre ændrede vilkår:
Adskillelse af tid og rum
Øget refleksivitet
Udlejring af sociale systemer
33
32
Poul Brejnrod ”Sociologi” s. 121
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
14/21
Individet i det senmoderne samfund er uafhængig af tid og rum. Grundet den moderne
transport- og kommunikationsteknologi kan man nemt kommunikere med folk på tværs af
landegrænser, tv’et bringer os lynhurtigt rundt i tid og rum og med flyvemaskinen er alle
tidligere forestillinger om afstande aflivet.
34
Dette gør at man har større adgang til
informationer og man bliver nødt til at forholde sig til ting, der ikke fysisk er tæt på en.
Giddens mener, at det senmoderne menneske er i stand til at håndtere dette, da individet
er præget af en øget refleksivitet, men også grundet det stigende vidensniveau, bliver
individet mere kritisk.
35
Refleksivitet er en følge af, at alt i det senmoderne samfund er til
diskussion. Alt kan være anderledes – man skal bare tage et andet valg. Man er ikke som
før i tiden afhængig af faste normer og traditioner. Øget refleksivitet betyder, at normer og
værdier er noget individet selv vælger i modsætning til tidligere hvor omgivelser,
samfundsklasse og familien havde en betydningsfuld indflydelse.
Udlejringen af de sociale relationer, betyder at velfærdstaten eller markedet, har overtaget
familiens opgaver med hensyn til pasning og opdragelse af børn. Dette medfører
afhængighed af abstrakte systemer som penge og ekspertsystemer. Vi kan ikke selv
kontrollere alt i hverdagen og er derfor nødt til at have tillid til eksperterne.
36
Udlejringen af sociale relationer betyder også, at børn i det senmoderne samfund bliver
udsat for dobbeltsocialisering. Dette betyder, at modsat tidligere hvor opdragelsen og
socialisationen udelukkende fandt sted i den primære socialisation (hjemmet), har den
sekundære socialisation (institutionen) nu fået en større rolle.
37
Socialiseringen foregår
altså både i familien og i institutionen.
Anvendelse af Giddens teori om Precious evne til at bryde den sociale arv
Det er relevant at påpege at Giddens model er en europæisk samfundsmodel, men da de
faktorer Giddens tager fat i, også er relevante for USA, har jeg vurderet at den er brugbar i
denne sammenhæng. I Anthony Giddens model af det senmoderne samfund skelnes der
ikke mellem forskellige grupper eller individer. Alle har i teorien samme baggrund og
muligheder. Hans teori om de tre aspekter der beskriver det senmoderne samfund,
adskillelse af tid og rum samt udlejring af sociale systemer og refleksivitet, spiller en rolle i
33
Samf b&b ole, s. 147
34
Samf b&b ole, s. 147
35
http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=617
36
Martin Bülow ”Samf NU” s. 31
37
Ole Hedegaard Jensen ”Samfundsfag B&C” s. 31
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
15/21
forhold til Precious mulighed for at bryde den sociale arv. Det faktum at tid og rum er
adskilt, gør at hun ikke er bundet til sit hjem, men kan søge andre muligheder. Udlejringen
af de sociale systemer gør, at Precious har mulighed for at frigøre sig fra sin familie. Den
øgede refleksivitet giver Precious mulighed for at reflektere over hendes valg og
muligheder. Hun spejler sig i sine omgivelser og opvækst, og tager et bevidst valg om at
løsrive sig fra sin mors indflydelse. I USA mødes kulturer fra hele verden, hvilket også gør,
at der tvinges til at reflektere over forskellige værdier.
Er der nogle samfundsmæssige faktorer der står i vejen for at bryde den
sociale arv eller opnå den amerikanske drøm?
Forskningslektor Bente Jensen, AKF peger på, at forskning viser at uddannelse er vejen
frem til at bryde den negativ sociale arv.
38
Imidlertid viser en artikel fra The Independent af
Rupert Cornwell hævder, at USA’s uddannelsessystem ikke skaber lige mulighed for alle,
på trods af at slid og dygtighed siges at være vejen frem i USA. Bogen Price of Admission
af Wall Street Journal-journalisten Daniel Goldens kritiserer de høje kriterier USA’s
førende universiteter sætter for hvilke studerende der kan få en plads. Selvom
universiteterne brillerer med hvor mange børn med mindre privilegerede baggrunde de
tager ind, samt hvor mange stipendier de uddeler, viser det sig at virkeligheden ofte ser
anderledes ud. Det viser sig, at man har langt større chance for at komme ind på college
hvis ens mor eller far tidligere har gået på samme college, er velhavende eller hvis ens
forældre har høj social status eller er en medieberømthed.
39
Et andet problem er, at den offentlige skole ofte finansieres lokalt, så fattige områder har
ressourcesvage skoler. Forældrene har ikke mulighed for at sende deres børn i skole i
andre områder, hvilket skaber en ond cirkel.
Nye undersøgelser viser, at den sociale mobilitet i USA er blevet mindre end i andre
industrilande,
40
hvilket betyder at man har sværere ved at flytte sig fra sin oprindelige
position i samfundet.
41
Dette gør at afstanden mellem rig og fattig er blevet større og har
resulteret i at internationalt index over graden af social ulighed i Amerika ligger på 40.
42
38
http://fag.skivegym.dk/Default.aspx?ID=515&Printerfriendly=3#838
39
http://www.information.dk/130363
40
http://www.information.dk/130363
41
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/social_mobilitet
42
http://www.information.dk/130363
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
16/21
”De rigeste bliver rigere, og de allerrigeste bliver endnu rigere, mens de fattigste bliver
fattigere, og middelklassen skrumper ind.”
43
Den amerikanske professor James Galbraith mener, at uligheden skabes af meget få
mennesker, ” Det der driver uligheden i USA, er, at en meget lille del af befolkningen får
ekstraordinært høje lønninger.” Selvom uligheden skabes af en lille del af befolkningen
rammer det hele den amerikanske befolkning.
44
USA’s nuværende præsident, Barack
Obamas vigtigste mål er at ændre denne ulighed. For eksempel kan mindstelønnen
hæves, så alle har en reel mulighed for at arbejde sig ud af sin position i samfundet.
45
En anden vigtig sag Obama kæmper for er en skolereform. Han ønsker flere charter
skoler.
46
Charter skoler finansernes af det offentlige, men lærere, forældre og bestyrere
sammensætter selv pensum og undervisning. Michelle Rhee beskriver i filmen ”Waiting for
Superman”, charterskoler som den eneste mulighed for børn fra fattige miljøer, der er
blevet svigtet af deres kommuneskole.
47
Da James Truslow Adams definerede den amerikanske drøm
48
, handlede det om
muligheder, som er forsvundet i USA’s nutidige situation med dårligt arbejdsmarked, stor
gæld og lave lønninger.
49
Disse faktorer gør det svært at bryde negativ social arv i
nutidens Amerika. Undersøgelser viser at en tredjedel af voksne mellem 18-32 stadig bor
hjemme hos deres forældre.
50
Den økonomiske krise har samfundsmæssigt sat sine præg
på muligheden for at bryde den sociale arv. De lave lønninger gør det er næsten umuligt at
kæmpe sig ud af sin position i samfundet.
Dette leder tilbage til spørgsmålet, er det muligt, at bryde den sociale arv i
nutidens Amerika? Og er den amerikanske drøm opnåelig?
En person der bryder den negative sociale arv kan sammenlignes med en person, som
forsøger at opnå den amerikanske drøm. Ønsket om en bedre uddannelse end sin
tidligere generation eller en øget social status i samfundet i form af succes, er begge
43
http://www.information.dk/315740
44
http://www.information.dk/315740
45
http://verdensnyt.dk/ulighed-er-tidens-vigtigste-emne-usa
46
http://www.cbsnews.com/news/obama-calls-for-big-education-reforms-more-charter-schools-longer-school-
year/ (
47
http://www.information.dk/256598
48
Se definition på side 9
49
http://business.time.com/2013/09/26/is-the-american-dream-withering-or-just-changing/
50
Bilag 2
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
17/21
aspekter som har indflydelse på brud med den negative sociale arv og ønsket om at opnå
den amerikanske drøm.
Bourdieus teori om habitus problematiserer idéen om den amerikanske drøm. Teorien
peger på, at individer med mere social, kulturel og økonomisk kapital, har større mulighed
for at få en succesfuld fremtid end individer med negativ kapital. For individer med
gennemgående lav kapital, er et brud med den sociale arv ifølge Bourdieu, næsten
umulig. Dette går imod den amerikanske drøm, hvis forestilling er, at alle er lige og har lige
stor mulighed for at få succes. Giddens er imidlertid uenig i Bourdieus teori om, at
individets habitus spiller en stor rolle i individets fremtid. Han mener, at individet i det
senmoderne samfund ikke er underlagt en social arv, men er uafhængigt og i stand til at
reflektere over egne handlinger og tage sine egne valg. Giddens teori om det senmoderne
samfund udrydder nærmest begrebet social arv. Ifølge denne teori er det muligt at
realisere den amerikanske drøm, da individet ikke er underlagt en social arv, men er i
stand til at gøre og blive hvad det vil.
Konklusion
Ud fra analysen af Precious samt min diskussion af hvilke muligheder der er for at bryde
den sociale arv i nutidens amerikanske samfund kan jeg konkludere, at der sociologisk set
er forskellige faktorer der hæmmer og fremmer muligheden for, at bryde den sociale arv.
Ifølge sociologerne Pierre Bourdieu og Anthony Giddens spiller følgende faktorer en rolle:
Fremmende faktorer
Hæmmende faktorer
Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale
systemer og øget refleksivitet
Indlejring af habitus, gør det svært at ændre
et mønstre.
Filmen Precious viser, at det på trods af alle odds er muligt at bryde den sociale arv.
Den giver os også et indblik i at en udefra kommende støtte (pædagog eller anden
omsorgsperson), spiller en stor rolle i forhold til at bryde den sociale arv. Filmen viser også
at en anden vigtig faktor er uddannelse. Hovedparten af nutidens amerikanske skoler
evner ikke at hjælpe de ressourcesvage elever, hvilket bevirker, at de søger til alternative
skoler – charter skoler, som kan hjælpe dem til at få en uddannelse. I filmen Precious ser
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
18/21
man også hvordan hovedpersonen gennem en alternativ skole, får den nødvendige
uddannelse til, at bryde den sociale arv. Barack Obama kæmper for at skabe flere charter
skoler, hvilket betyder at mulighederne for at de svage bliver større.
Mindstelønnen i USA er lav, hvilket gør at de dårligt stillede har svært ved at arbejde sig til
succes. En anden faktor der komplicerer muligheden for at bryde den sociale arv i USA er,
at collage prioriterer at optage og give stipendier til elever med positiv social baggrund.
Dette viser at den amerikanske drøm, drømmen om, at alle har lige mulighed for at opnå
succes, ikke eksisterer i nutidens amerikanske samfund. Dette betyder ikke, at man ikke
kan bryde den sociale arv, men at kampen om at opnå succes er en ulige kamp.
Underskrift: _____________________________________
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
19/21
Litteraturliste:
Film:
Daniels, Lee, Fletcher Geoffrey. Precious. 2009. Miracle Film
Bøger:
Brejnrod, Poul. (2007). Sociologi. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S.
Wilken, Lisanne.(2012) Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur
Bülow, Morten. (2011) SAMFNU STX & HF B-niveau, grundbog til samfundsfag. (2. udgave) Århus.:
Systime A/S
Hedegaard, Jensen Ole. (2008) SAMFUNDSFAG B&C. Århus.: Systime A/S
Birk, Sørensen Jytte. (2007) Støt mestring – Bryd mønstre. Frederikshavn.: Dafolo A/S
Søgaard, Ulla. (2004). Mønsterbrud, - teorier, forskning og eksempler. Værløse.: Billesø & Baltzer
forlagene.
Espen Jerlang og Jesper Jerlang: (1996).Socialisering og habitus. Socialpædagogisk bibliotek.
Munksgaaard.
Hjemmesider:
Cornwell, Rupert.(6.okt 2006). USA's universitetssystem fastfryser social ulighed. Lokaliseret d. 15.
December 2013: http://www.information.dk/130363
Lykkeberg, Rune. (2. November 2012). Uligheden underminerer USA indefra. Lokaliseret d. 15.
December 2013: http://www.information.dk/315740
Hansen, Erik Jørgen.(2. Februar 2009). Social mobilitet. Lokaliseret d. 14 december 2013:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/social_mobilitet
Gregersen, Valentin Rune.(2010). Miljøpolitik: Anthony Giddens og det senmoderne samfund.
Lokaliseret d. 11. December 2013: http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=617
Kinding, Thomas (år?). The declaration of Independence. Lokaliseret d. 13. December 2013:
http://www.ushistory.org/declaration/document/
Cullen, Jim. (2013). The Declaration of Independence and the American Dream. Lokaliseret d. 13.
December 2013: http://hnn.us/article/140288
Brandt-Pedersen, Matin. (2013). Precious – et undervisningsmateriale. Lokaliseret d. 9 december
2013: http://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/precious#1547
http://www.farvesymbolik.dk/blaa/
Vangdrup, Leif. (2009). Harlem. Lokaliseret d. 9 december 2013:
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USAs_storbyer/Harlem
Schultz, Jørgensen Per. (2009). Social arv. Lokaliseret d. 8 december 2013:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv
Rungsted Gymnasium SRP
[navn fjernet] 3.a Engelsk A & Samfundsfag b
20/21
Schoenherr, Neil. (10. Maj 2012). The American dream still possible, but more difficult to achieve,
students discover. Lokaliseret d. 15 December 2013: http://news.wustl.edu/news/Pages/23850.aspx
Kadlec, Dan. (26. September 2013). Is the American Dream Withering or Just Changing? Lokaliseret
d. 15. December 2013: http://business.time.com/2013/09/26/is-the-american-dream-withering-or-
just-changing/
The Huffington Post. (25. September 2013). The American Dream Might As Well Be Dead: Here's
Proof. Lokaliseret d. 15 December 2013:
http://www.huffingtonpost.com/2013/10/25/american-dream-dead_n_4156505.html
Hammer, Marie-Louise. (15. Marts 2013). USA – forfatning. Lokaliseret d. 16. December 2013:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande
/USA_(Forfatning)
Jensen, Bente. Forskningslektor, AKF (2002). Lokaliseret d. 15. December 2013:
http://fag.skivegym.dk/Default.aspx?ID=515&Printerfriendly=3#838
Larsen, dan. Ulighed er tidens vigtigste emne i USA. Lokaliseret d. 17 December:
http://verdensnyt.dk/ulighed-er-tidens-vigtigste-emne-usa
Condon, Stephanie. “Obama calls for big education reforms, more charter school, longer school
year”. Lokaliseret d. 17. December 2013: http://www.cbsnews.com/news/obama-calls-for-big-
education-reforms-more-charter-schools-longer-school-year/
Martin, Burcharth. “Reformleder vil liberalisere amerikanske skoler” Lokaliseret d. 17 december
2013: http://www.information.dk/256598
Barack Obama “A more perfect union” speech: http://blogs.wsj.com/washwire/2008/03/18/text-of-
obamas-speech-a-more-perfect-union/
