SRP: De sociale medier og unges socialisering

Studieretningsprojekt

Den ideelle Krop

Dansk A & Samfundsfag A

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT .............................................................................................................................................. 2

INDLEDNING .......................................................................................................................................... 3

REDEGØRELSE FOR SOCIALE MEDIERS ROLLE I SOCIALISATIONEN I DET SENMODERNE SAMFUND ............ 4

DET SENMODERNE SAMFUND .............................................................................................................................. 4

SOCIALISERING .................................................................................................................................................. 4

HVAD ER SOCIALE MEDIER? ................................................................................................................................. 5

DE UNGES BRUG AF SOCIALE MEDIER ................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

HVORFOR DE SOCIALE MEDIER ER SÅ INTERESSANTE ................................................................................................. 8

SAMMENFATNING .............................................................................................................................................. 9

ANALYSE AF ISCENESÆTTELSE PÅ DE SOCIALE MEDIER .......................................................................... 10

DELKONKLUSSION ............................................................................................................................................ 15

ER DE SOCIALE MEDIER ET PROBLEM FOR UNGE I DET SENMODERNE SAMFUND? ................................. 16

ER DIGITALE FORHOLD ET PLUS ELLER EN KANNIBALISERING AF VORES INTIME RELATIONER? .......................................... 16

ER DRØMMEN OM DET PERFEKTE LIV I VIRKELIGHEDEN ET MARERIDT?....................................................................... 17

ER SPROGET EN VIRUS OG HAR VI I SÅ FALD BRUG FOR EN KUR? ............................................................................... 19

DIGITALE FÆRDIGHEDER – NYE HELTE ELLER NYE SKURKE? ....................................................................................... 20

DELKONKLUSION.............................................................................................................................................. 22

KONKLUSION ....................................................................................................................................... 23

LITTERATUR LISTE: ............................................................................................................................... 24

BILAG .................................................................................................................................................. 27

Abstract

Technology and social medias are a big part of the society today. This project looks into how the

social medias have effected the socialization in the post-modern society and how the young

generation stage them selves on the social medias. I will answer this through a narrative analysis

of Instagram pictures and Facebook updates. In the end of the project I will discuss the potential

problems social medias can have for young people in the post-modern society.

The analysis shows that the social medias are a very important part of the socialization in the post-

modern society. Young people communicate with friends and stage themselves trough pictures

and updates by creating a plot that gives them attention and a feeling of power. It leads to a lot of

negative consequences including addictiveness of the social medias and lower self-confidence. On

the other hand the list of positive impacts is long; stronger friendships, greater network and digital

competences.

Indledning

Igennem de seneste 20 år har teknologien udviklet sig markant. Telefoner, internet og ikke mindst

de sociale medier har set dagens lys. Vi er blevet introduceret til en digital verden, som især den

unge del af befolkningen har taget godt imod. Ikke mindre end 3,4 millioner danskere har en

Facebook-profil i dag, og blandt de 13-24 årige er tallet næsten 100%

. Danske medier har lavet en

statistik, der viser, at de unge i gennemsnit bruger 8 timer om dagen på internettet

. I det

offentlige rum diskuterer flere, hvilken betydning dette har for de unges liv og udvikling. Flere

peger på, at de unge bruger de sociale medier til selviscenesættelse

. Og blandt andet derfor

diskuteres det, om de sociale medier er et problem for den unge generation. Dette har jeg sat mig

for at undersøge og analysere nærmere.

I den følgende opgave vil jeg helt konkret:

 Redegøre for, hvilken rolle de sociale medier spiller i socialisationen i det senmoderne

samfund. Her vil jeg belyse, hvordan de unge bruger de sociale medier, og hvad der gør

dem så interessante.

 Analysere, med inddragelse af konkrete eksempler, hvorledes Instagram og Facebook

bruges til iscenesættelse blandt unge. Dette vil jeg gøre ved hjælp af en narrativ

undersøgelse understøttet af interviews med 4 piger fra 2.g.

 Diskutere om brugen af sociale medier er et problem for unge i det senmoderne samfund,

med inddragelse af sociologisk teori. Her vil jeg ved hjælp af for- og modargumenter

diskutere mig frem til, om det er filfældet.

Titlen på opgaven, ”Den ideelle krop”, har jeg valgt at vinkle i retning af selviscenesættelse.

http://astridhaug.dk/hvilke-sociale-medier-bruger-danskerne/

http://danskemedier.dk/wp-

content/uploads/2012/11/Danskernes_brug_af_internettet_2012.pdf

http://www.b.dk/berlingske-mener/droemmen-om-det-perfekte-liv

Redegørelse for sociale mediers rolle i socialisationen i det senmoderne

samfund

I de følgende afsnit vil jeg redegøre for, hvilken rolle sociale medier spiller i socialisationen i det

senmoderne samfund. Jeg vil beskrive, hvad sociale medier er, og hvordan unge bruger dem.

Derudover vil jeg belyse, hvad der gør de sociale medier så interessante i det senmoderne

samfund.

Det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund er et sociologisk begreb, skabt af den engelske sociolog Anthony

Giddens til at beskrive og analysere, hvad der specifikt kendetegner det nuværende vestlige

samfund

. Det senmoderne samfund er præget af globalisering, teknologi, opbrud i de

traditionelle værdier (af-traditionalisering ) og individualisering

Socialisering

Begrebet socialisering dækker den proces, hvorunder børn og unge tilegner sig (internaliserer)

samfundsmæssige færdigheder, normer og værdier, som dermed gør dem egnede til at leve i det

omgivende samfund

. Den primære socialisering finder sted i hjemmet med familien, hvor

individet er i centrum

. I børneinstitutioner og skole sker den sekundære socialisation, hvor andre

voksne end familien præger individet. I det senmoderne samfund, hvor de fleste børn begynder i

institution tidligt i livet og bruger næsten lige så meget tid dér som i familien, bliver den primære

socialisering mere og mere lig den sekundære socialisering

. Dette kaldes dobbeltsocialisering. I

starten af 90’erne kom en ny faktor på banen og påvirkede socialiseringen – nemlig internettet og

dermed de sociale medier. Socialisering gennem medier generelt set, kaldes for tertiær

socialisering

http://samfundsfag2011.wikispaces.com/Det+senmoderne+samfund

http://sociologi-hooliganisme.wikispaces.com/Udlejring+af+sociale+relationer

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/socialisation/

Brejnrod, Poul. Sociologi. 1.udgave. Gyldendal, 2009

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/socialisation/

Hvad er sociale medier?

Sociale medier er en betegnelse for en række nye teknologier og sociale praksisformer, som har

vundet stor interesse på internettet

. Der findes mange forskellige typer af sociale medier,

eksempelvis blogs, wiki’er, videodelingssider og sociale netværkssider. Den sidstnævnte er den

mest populære

. Her har man mulighed for at oprette sin egen personlige profil, blive ”venner”

med sine bekendte og kommunikere med hinanden på tværs af tid og rum. Her dyrker vi både

vores sociale relationer med venner og familie, men også nye bekendtskaber opstår. Sekundært

kommunikerer og socialiserer vi os også med fremmede mennesker om interesse-specifikke

emner og fælles aktiviteter. Facebook, Linked-in, Instagram, Twitter og Pinterest er de mest

udbredte, og Facebook uden sammenligning den største sociale netværksside

. I dag anvender

mere end 3,4 millioner danskere Facebook, og til sammenligning har Linked-in, som nummer to,

1,7 mio. brugere, mens Instagram med cirka 600.000 brugere er nummer tre

. Især den unge del

af befolkningen har taget de sociale netværkssider til sig

. Ifølge Danmarks statistik fra år 2011

har 90 % af de 16-19 årige en brugerprofil på Facebook.

På medier, som f.eks. Facebook, kan man bygge sin egen profil op ved hjælp af billeder,

opdateringer fra venner, oplysning om interesser samt statusopdateringer. På Instagram, derimod,

er der primært fokus på billedsiden, der i høj grad udgør ens profil. Teksten er her næsten ikke-

eksisterende. Fælles for alle sociale netværkssider er, at man kan skabe personspecifikke profiler

og dermed fremstå præcis, som man ønsker. Summarisk kan det siges, at ingen profiler er helt ens.

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine. S.44

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine. S. 44

http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-danmark-sadan-

er-befolkningen-fordelt/

http://astridhaug.dk/hvilke-sociale-medier-bruger-danskerne/

http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-danmark-sadan-

er-befolkningen-fordelt/

Hvordan gør unge brug af sociale medier?

På de sociale medier bliver relationer og kontakt til venner dyrket, hverdagen koordineret, planer

tilrettelagt og nyheder om vennerne lagt frem. Man kan følge med i andres liv, også selvom man

ikke ”poster” lige så aktivt som andre

Facebooks egne tal viser, at intet mindre end 125 % af de 13-17 årige har en brugerprofil på

Facebook. De 125% skyldes, at mange mindreårige angiver en forkert alder, når de opretter deres

brugerprofil

. Samtidig har mange af de 13-17 årige mere end en profil. Disse profiler kaldes for

”rollespilsprofiler”. Her opretter unge – uden at dække over det – en profil med en fiktiv karakter.

De udgiver sig for eksempel for at være en kendt person

. Meningen er ikke, at profilen skal være

troværdig, men tværtimod bruges til at ansøge andre, man ikke kender, om at blive ens ”venner”.

På den måde kommer man i kontakt med nye mennesker, uden at disse behøver at kende ens

rigtige navn. Det giver en ”legende” effekt på de sociale medier samtidig med, at de unge dyrker

deres sociale forhold og kommunikerer med venner. De fleste danske brugere er dog oprettet

under eget navn på Facebook.

Mange skoler og institutioner har også taget de sociale medier til sig og bruger det i hverdagen.

For eksempel er det meget almindeligt, at en klassegruppe har etableret sig på Facebook, hvor

lektier og nyheder kan deles af eleverne.

Når man taler om de sociale mediers placering i det senmoderne samfund, er mange forskere

begyndt at bruge begrebet ”Den tohovedede opvækst”

. Med dette menes, at de unge i det

senmoderne samfund vokser op med to hoveder. Et der står op om morgenen, børster tænder og

cykler i skole og et andet hoved, der hører til på internettet på de sociale medier. Begge hoveder

er for de unge lige vigtige og uadskillelige. De er afhængige af hinanden. Dette kan også defineres

som to forskellige verdener, de unge lever i, og som påvirker hinanden. Det vil sige, at den måde,

ejeren opfører sig på og viser sin personlighed online, har konsekvenser for, hvordan folk

behandler personen i den fysiske virkelighed og omvendt

. Når vi lever i den tohovedede

opvækst, bliver vi derfor også afhængige af medierne. Vi tjekker dem i tide og utide og skal hele

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine. S. 46

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine. S. 45

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013. S. 76

tiden være opdateret. Uanset om det er i skolen, ved spisebordet eller når vi laver lektier. Flere

undersøgelser viser, at vi kigger på vores telefon hvert 7. minut og dermed tjekker vores

smartphone 100-150 gange om dagen

. Nogen vil ligefrem mene, at vi opdrages og trives gennem

de sociale medier

Med digital trivsel indgår også digitale venner. Vores forhold til venner har ændret sig markant,

siden de sociale medier kom til verden

. I en spørgeundersøgelse lavet af Malene Charlotte

Andersen

bliver en 15-årig pige spurgt, om hun har nogen venner i virkeligheden, som hun ikke

er venner med på de sociale medier? Til dette svarer hun: ” Nej, det er da et underligt spørgsmål”.

Altså, hvis man ikke er venner på Facebook, så er man heller ikke venner i virkeligheden. Dette ses

dog også med omvendt fortegn. For mange unge er det blevet en konkurrence om, hvem der har

flest venner på Facebook

. Dette betyder, at mange unge tilføjer personer som venner på

Facebook, selvom de rent faktisk ikke kender hinanden i den virkelige verden

. Om disse digitale

venner er rigtige venner, er svært at svare på. Unge har i dag adgang til så mange forskellige

medier, at man ikke kan give et entydigt svar. I Facebooks tilfælde, bruger de unge oftest mediet

til at holde kontakt med dem, de kender i forvejen. I en undersøgelse lavet på baggrund af

interview med 1000 danske børn mellem 11-16 år, svarede 87% af deltagerne, at Facebook først

og fremmest kunne bruges til at holde kontakt med venner, de allerede kendte i forvejen

Facebook er ikke alene optimalt til at dyrke det sociale liv med de venner, man kender i forvejen.

Undersøgelsen viser, at 4 ud af 10 har kommunikeret med personer online, som de kender

gennem venner og families profiler, men aldrig har snakket med i virkeligheden

. På den måde

bliver Facebook brugt som et slags værktøj til at skabe kontakt med nye venner, man ikke ser

dagligt, men som man alligevel har relation til.

Facebook har en funktion, der muliggør, at man

kan se ”fælles venner” med de personer, man er venner med. Unge er ikke specielt kritiske med at

tilføje venner, og derfor bliver mange af disse ”fælles venner” accepteret som nye venner ved at

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/forbrugerelektronik/ECE2157484/vi-tjekker-

vores-smartphone-100-150-gange-om-dagen/

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine,

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013. S. 80

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013. S. 79

bruge ikonet: ”Tilføj ven”. Denne åbne holdning til at acceptere nye venner hænger sammen med

den ønskede opmærksomhed; antallet af venner på profilen udgør antallet af de personer, der ser

opslag af billeder og statusopdateringer på Facebook-profilen.

Hvorfor er de sociale medier så interessante?

Mediet er blevet en integreret del af de unges hverdag - men hvad er det egentlig, der gør det så

interessant? Når man spørger unge om, hvorfor de bruger de sociale medier, er det at

kommunikere med vennerne den primære faktor: ”Man skal bare have en brugerprofil – ”fordi det

har alle andre jo”

. Mange nævner også kedsomheden som en dominerende faktor. Man slipper

for at kede sig, når man er på nettet, samtidig med at det er godt tidsfordriv. Kedsomheden i

hverdagen bliver altså delvist erstattet af de sociale medier, hvilket også tydeligt kan ses på

statusopdateringer fra unge, der netop beklager sig over, at de keder sig og efterspørger nogen at

være sammen med

. ”Kedsomhed” er generelt et begreb, unge bruger, når de ikke er sammen

med andre. De sociale medier har overtaget denne plads, så de unge derved kan holde

kedsomheden på afstand og få tiden til at gå. I modsætning til brugen af de ældre medier som tv

og video, har de unge i dag mulighed for via de sociale medier at hygge sig med vennerne samtidig

med, at de holder kedsomheden væk. Dele af det sociale liv foregår nu online. Med dette menes,

at de unge opfører sig, som om de sidder ansigt til ansigt og snakker med hinanden i et rum.

Undersøgelser viser, at spørger man de unge, om de helst vil være sammen med deres venner

”live” eller være på de sociale medier, så svarer langt de fleste, at de helst vil være sammen med

deres venner, men at de sociale medier er godt alternativ

En af de ting, de sociale medier altid har haft som den store fordel, er, at alle kan være med.

Uanset social klasse eller status har alle adgang til de sociale medier i Danmark. Det er som nævnt

tidligere muligt for alle at opbygge en profil, nøjagtig som man ønsker den. Sandheder eller løgne

– man kan skrive og fortælle om det, man gerne vil have, folk skal se og ”høre”. Når alle er på de

sociale medier, opstår der også hurtigt interne konkurrencer om, hvem der kan lave de fedeste

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine. S. 46

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine. S. 47

opdateringer og derved få flest ”likes”. Dette kaldes også ”snehvide-syndromet”

. ”Lille spejl på

væggen der, hvem er smukkest i landet her”, sådan lyder den kendte replik fra den onde dronning

i brødrene Grimms fortælling om Snehvide. Dronningen er besat af at være den smukkeste i landet

og kan gennem spejlet sammenligne sig selv med resten af befolkningen i landet. Unge i det

senmoderne samfund sammenligner sig med den resterende befolkning på de sociale medier. På

den måde fungerer de sociale medier som spejlet, der kan fortælle dem om, hvor populære og

smukke de er.

Hver gang de unge deler en historie eller et billede på Facebook eller Instagram, bliver deres

anerkendelse talt op i ”likes” og kommentarer – og de unge elsker det! Jo flere ”likes”, jo bedre.

Det giver selvtillid både på mediet og i det virkelige liv

. Konkret kan man sige, at jo flere ”likes”

og kommentarer man får, jo mere populær er man.

Det er derfor heller ikke helt usædvanligt, at billeder bliver skiftet ud, hvis der ikke kommer nogen

”likes” eller kommentarer til billedet

. Det handler om personlig status i netværket, og hvordan

man opnår den

Sammenfatning

Grundlæggende er det senmoderne samfund præget af globalisering, ny teknologi, opbrud af

traditionelle værdier og individualisering. Unge bliver i dag påvirket lige så meget fra institutioner

som i hjemmet, hvilket kaldes for dobbeltsocialisering. Den nye teknologi gør, at en ekstra faktor i

socialisationen spiller ind – nemlig medierne. Mediernes indflydelse på socialiseringen har fået

navnet tertiær socialisering. I det senmoderne samfund lever individet i to verdener, der er

afhængige af hinanden. En online verden og en fysisk verden. Den online verden foregår på de

sociale medier. Her bruger de unge de sociale medier til at kommunikerer med venner og

bekendte. Derudover bruger de også mediet til at iscenesætte sig selv. Unge sammenligner sig selv

med andre på de sociale medier, og på den måde bliver mediet også brugt som målestok for, hvor

smukke og populære de er; snehvidesyndromet.

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013. S. 85

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine s. 51

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013. S. 85

Analyse af iscenesættelse på de sociale medier

Med de unges stræben efter ”likes” og opmærksomhed, følger også selviscenesættelsen. Denne

iscenesættelse har jeg sat mig for mål at undersøge. Jeg vil gennem en narrativ undersøgelse

billeder og statusopdateringer fra Facebook og Instagram analysere mig frem til, hvordan vi

iscenesætter os selv, leger ukritisk med fantasi og virkelighed, for derigennem at skabe det

ultimative ”plot”. Den narrative undersøgelse vil både analysere, hvad fortælleren umiddelbart vil

opnå, og hvad der kan være af skjulte historier bag; hvad ”plottet” er. Derudover har jeg

interviewet fire 2.g elever, der har givet deres svar på, hvad de tænker og oplever om

selviscenesættelse på de sociale medier. Da metoden ikke er bred nok til at dække alle danskeres

mening, vil jeg blot bruge svarene til at understøtte, hvad jeg kommer frem til i min narrative

analyse. Alle statusopdateringer er anonyme, men taget direkte fra Facebook og dermed

autentiske. Billederne fra Instagram har jeg fået tilladelse til bruge fra de respektive ejere, og er

ligeledes autentiske.

Den sang, du lyttede til på Spotify, den digitale bog du læste, de serier du ser via Netflix, de steder

du ”tjekker ind på” på mobilen og det spil, du egentlig er træt af at spille - det hele bliver delt på

Facebook

. De fleste sociale netværkssider på internettet indeholder et væld af teknologier og

tjenester, der gør det let at dele, hvad du foretager dig med andre, og listen er lang. Hver gang du

deler noget på Facebook, vil det påvirke dit digitale ”jeg” – din digitale iscenesættelse. Det

senmoderne samfund har sat sit præg på denne selviscenesættelse

. Blandt andet har et helt nyt

ord slået igennem, nemlig ”selfies”.

Billeder vi tager af os selv med en smartphone, der belyser

den bedste side af os selv. Når vi selv er herre over, hvordan vi skal se ud, hvilket tøj vi skal have

på, og hvilken vinkel billedet skal tages fra, så har vi også mulighed for at signalere det ideelle ved

os selv. Et ”selfie” kan ligesom andre billeder fortælle en historie og samtidig have en skjult

historie bag.

Narrativer i teori og praksis. Hentet d. 3. December.

http://www.b.dk/tech/du-er-hvad-du-deler

http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2145465/selvportraetter-er-det-nye-sort-oxford-

dictionary-kaarer-selfie-til-aarets-ord/

På billedet til venstre er det

personlige perspektiv fortællerens stemme, også kendt som fortællingens perspektivisme.

På

dette billede stammer fortællingen fra pigen selv. Billedet er et ”selfie”, og det er derfor svært ikke

at konkludere andet, end at normerne og værdierne ved billedet er at fremstå så smuk og flot som

muligt. Plottet er pigens budskab

. Her prøver hun ved hjælp af billedteksten ”søndag” og de

efterfølgende smileys at fortælle, at hun er træt og muligvis har haft en hård weekend. Som

publikum får vi en anden oplevelse, og det er lige præcis her, de første tegn på iscenesættelsen

fremstår. Ved hjælp af billedteksten prøver pigen at skabe en undertrykkelse for sig selv. Hun

prøver at give publikum det budskab, at hun ikke selv mener, hun ser godt ud. Dette skaber både

en følelse af jalousi hos publikum - i og med at pigen bestemt ikke ser træt eller grim ud - men

også en følelse af at skulle give pigen selvtillid ved at fortælle hende, at hun ser godt ud. Dette

kaldes også for positionering.

Via Instagram får hun magt over andre brugere ved at iscenesætte

sig selv som en træt og brugt pige på en søndag og så alligevel se godt ud. Vi som publikum lægger

ofte kun mærke til plottet. Dette kaldes for selectiv perception

. Vi ser ikke ”den skjulte historie”,

der muligvis kunne antyde, at pigen har gjort sig i stand før hun har tage billedet og muligvis slet

ikke er træt og brugt. På den måde lader vi os som publikum narre og spiller med på den. Vi

iscenesætter nemlig også hinanden.

Ved at ”like” og kommentere andre venners billeder giver vi

den opmærksomhed, vores venner stræber efter. Da jeg spurgte en 2.g-elev, om hun mente, at

hun iscenesatte sig selv, kom svaret: ”Det er jo ikke mig selv, der skriver, at jeg ser godt ud”. Når

unge kommenterer venners billeder med kommentarer som ”du er smuk” eller ”jeg elsker dig”, er

der tale om en måde at blive bekræftet på, hvilket kan være en vigtig del af

socialisationsprocessen som ung

. På den måde indgår brugerne i hinandens selvfremstilling, og

et godt netværk online med værdifulde relationer bliver en vigtig del af selvforståelsen og

identitetsdannelsen for unge

Narrativer i teori og praksis

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbines. S. 49

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine. S. 49

Ovenstående form for iscenesættelse ser vi ikke kun i forbindelse med ”selfies”. Den findes i stort

set alt, hvad vi gør. Et eksempel er billedet her. Ligesom på det forrige er billedet taget af pigen

selv. Det personlige perspektiv stammer derfor også fra pigen selv. Pigen vil vise os sine ”detaljer”,

som billedteksten indikerer. Som publikum ser vi en arm fyldt med smykker fra dyre mærker og

med Balenciaga-logoet i baggrunden. I forhold til det forrige billede prøver pigen ikke at

undertrykke sig selv her. Tværtimod. Ved at bruge billedteksten ”detaljer” siger hun, at de dyre

mærker kun er ”detaljer” for hende. Dette skaber plottet. Budskabet for pigen er at vise sin stil.

Indefra ser vi igen en iscenesættelse derved, at mærket Balenciaga er i baggrunden, som kendere

vil vide er et eksklusivt mærke. Dette skaber ligeledes positionering. Pigen får magt ved kun at

skrive ”detaljer” på billedteksten. På den måde kan vi som publikum føle os nederst i hierarkiet,

når vi ikke har råd til de mærker - og slet ikke kun som ”detaljer”. Ligesom på det forrige billede er

der også selektiv perception i dette billede. Vi som publikum ser ofte kun plottet. Vi ser kun de

dyre detaljer, og hvor pænt det ser ud. Vi ser ikke, at der muligvis kan være en skjult historie bag,

nemlig at smykkerne måske slet ikke er pigens egne, eller måske er nogle, hun har brugt alle sine

penge på. Når vi kun ser det, vi gerne vil se, får pigen iscenesat sig selv.

Unge i dag har konstant travlt med at dele, hvad de går og foretager sig. Især fænomenet ”fitness-

billeder” er blevet en stor succes. Det nye ord er ”healthies”

. Et ”healthie” er et billede af en

person, der træner. Billedet er enten taget af personen selv, en træningsmakker eller via et spejl

”Healthies” startede som så mange andre trends blandt berømtheder, og deres følgere har

derefter taget ideen til sig

. Vi ønsker at vise den perfekte og ideelle krop. Billedet her er et typisk

eksempel. Publikum vil oftest med det samme opfatte den flotte krop på billedet. Med

billedteksten ”Endelig i gang igen” antyder pigen, at hun ikke har trænet længe. Dette kan skabe

en jaloux følelse hos publikum, eftersom de færreste kan matche den slanke krop uden at træne

kontinuerligt

. Dette udgør også plottet ved billedet. Budskabet er, at pigen endelig er kommet i

gang med at træne igen. Pigen opnår magt og dermed positionering, smilet og den flotte krop

indikerer selvtillid og dermed magt over andre brugere. Igen opstår der selectiv perception;

http://www.b.dk/sundhed/ud-med-selfies-nu-tager-vi-healthies

publikum lægger ikke mærke til den skjulte historie. Vi ved ikke, om pigen har sultet sig selv eller

trænet i smug for at opnå den veltrænede krop. Det publikum bemærker, vil oftest være smilet på

pigens læber, og den krop hun ejer. Lige præcis smilet er noget af det, der er særligt vigtigt ved de

såkaldte ”healthies”.

Smilet får træningen til at se sjov ud og får det til at virke som en god

oplevelse. Det er sjældent, man ser billeder på Instagram af folk, der er fuldstændig udkørte og

røde i hovedet – billederne lægges på Instagram, når man er stolt af sin præstation og selvfølgelig

ser godt ud. ”Før billedet hvor jeg smiler efter et maraton ligger der fire timer i smerte, hvor jeg

har grædt hele vejen, haft krampe, og forud for det ligger søndage i regn og slud. Men det er ikke

dét, jeg tager billeder af. Jeg tager ”healthies”, når jeg er stolt af mine resultater eller har brug for

at dele ting, der gør mig glad”, siger Carina Baymler Mathiesen, som er Instagram-bruger og

dedikeret til fitness.

Selvtilliden hos Instagram-brugerne med mange ”followers” er til at se og

føle på, men ikke hos alle Instagram-brugere er selvtilliden lige høj

. I min spørgeundersøgelse

spurgte jeg, om pigerne havde fået mere selvtillid gennem de sociale medier, og her fik jeg bl.a.

svaret: ”Nej ikke rigtig, men jeg bruger fx Instagram til at få inspiration. Vil på en måde sige det

modsatte, at jeg føler jeg bliver nød til at ligne en bestemt type pige.” Kun det ideelle er godt nok,

da det, ifølge pigerne, er den måde, man får mest opmærksomhed på

Stræbelsen efter det ideelle sker ikke kun via billeder på Instagram. Det ses også på

statusopdateringer på Facebook. Statusopdateringer er en central del af Facebook. Her fortæller

man om, hvad man går og tænker på, hvad man foretager sig, og hvordan man har det

. På den

måde er det historien om ens liv, der skaber iscenesættelsen. På Facebook er målet således det

perfekte liv

. Dermed er det okay at pynte lidt på sandheden. ”Jeg skriver det, jeg gerne vil have

folk skal se. At der nogen gange bliver pyntet lidt på sandheden, vil jeg ikke udelukke”, sådan lyder

det fra en 2.g-pige. Meget tyder på, at hun absolut ikke er den eneste. På billedet nedenunder ses

et klassisk eksempel på en statusopdatering om det perfekte liv. Det personlige perspektiv er

ejerens egen historie. Umiddelbart vil publikum kunne tolke, at der er tale om en glad person, der

har fået nyt job. Plottet her er at fremstille en person, der har det godt og er glad for forandringen

http://www.b.dk/sundhed/ud-med-selfies-nu-tager-vi-healthies

http://www.b.dk/berlingske-mener/droemmen-om-det-perfekte-liv

Interview med 2.g piger

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013. S. 77

http://www.b.dk/berlingske-mener/droemmen-om-det-perfekte-liv

i sit liv. Alt det negative er fravalgt for kun at få det positive frem og dermed den positive

opmærksomhed. Her opstår der punktuering;

Ingen kender den fulde historie. Måske er

personen blevet fyret fra sit forrige job, eller måske vidste personen godt, at han ikke levede op til

jobbets krav. På den måde lyver han ikke som sådan i sin opdatering, men til gengæld fortæller

han ikke hele historien. Dette skaber en positionering; når fortælleren vælger kun at fremvise det

positive ved historien, skaber det magt. Ved at skjule den fulde historie, viser fortælleren

overlegenhed ved at få et job, som personen selv har valgt. Fortælleren får dermed

opmærksomheden fra publikum, hvilket også skaber selektiv perception; vi ser kun det gode i

fortælleren, og det øger tiltroen til plottet.

I unges søgen på opmærksomhed indgår som tidligere beskrevet magt, men i nogle tilfælde kan

dette godt blive til hævn

. I en spørgeundersøgelsen spurgte jeg pigerne: ”Har I brugt de sociale

medier til at få hævn over andre?” og her fik jeg svaret: ”Da jeg var yngre ja, og jeg tror stadig,

man gør det ubevidst nogen gange”. Bevidst eller ubevidst så sker det. Et eksempel er, når

kærester går fra hinanden. Vi lever i den tohovedede opvækst, så når forhold afsluttes i den

virkelig verden, så afsluttes de også på de sociale medier. Når dette sker, går parterne typisk i gang

med en ”digital rengøring”

. Her ændres ”civil status” på de sociale medier til ”single”, samtidig

med at billeder og beskeder bliver slettet fra profilen. Det er heller ikke usædvanligt at lange en

statusopdatering op om det afsluttede forhold. Disse opdateringer kan typisk bestå af den halve

sandhed, som vi så i det forrige afsnit. Et eksempel på en opdatering ses på billedet ovenover.

Fortælleren indikerer, at han er glad og glæder sig til en festlig aften i byen. Plottet for fortælleren

er her, at han vil forsøge at vise, at han er glad for sit nye singleliv. Han glæder sig til at skulle i

byen og hentyder til en mulig scoring. Fortælleren skaber både hævn over ekskæresten og magt

over det resterende publikum ved at indikere, at han ikke er ked af at være single igen. Publikum

kender ikke til situationen og bliver derfor glad på hans vegne i stedet for at give ham den

medlidenhed, han muligvis har brug for. Dermed er der skabt positionering. Opdateringen

fortæller ikke, om der har været en hård afslutning på forholdet, og dermed øger det tiltroen til

plottet. Der bliver derfor igen skabt selektiv perception. Det er ikke til at sige, om personen i

virkeligheden sidder derhjemme og har kærestesorger og dermed skjuler den fulde sandhed.

Narrativer i teori og praksis (litteraturlisten)

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013. S. 99

Delkonklusion

Ud fra den narrative undersøgelse kan det konkluderes, at unge i den grad bruger de sociale

medier til at iscenesætte sig selv. Dette kan blandt andet ske på Facebook via statusopdateringer

og Instagram-billeder som fx selfies. Her prøver unge at få det mest positive frem om deres liv.

Dette gør de ved at skabe et fortroligt plot, der gør, at publikum ikke gennemskuer det. Med

plottet skaber ejeren magt over publikum og dermed mulighed for ros og anerkendelse. Den

perfekte iscenesættelse.

Er de sociale medier et problem for unge i det senmoderne samfund?

Som allerede nævnt er internettet og de sociale medier blevet en stor del af det senmoderne

samfund. Især hos unge har de sociale medier ovetaget magten. Den tohovedede opvækst er

blevet skabt. Men hvordan skal vi som befolkning reagere på en så drastisk teknologisk udvikling?

Det egentlige spørgsmål lyder: Er sociale medier en fordel eller en ulempe for de unge i det

senmoderne samfund?

Er digitale forhold et plus eller en kannibalisering af vores intime relationer?

Sociologen Anthony Giddens har tre centrale kendetegn for det senmoderne samfund. Et af dem

er adskillelsen mellem tid og rum.

Giddens mener, at det fysiske rum og tiden er blevet

ophævet, grundet netop de mange teknologier vi har i dag.

Han mener, at dette gør det

senmoderne samfundet præget af aftraditionalisering og individualisering. Aftraditionalisering

viser sig eksempelvis ved, at man ikke længere er bundet til at fortsætte i sine forældres fodspor,

og dermed brydes den sociale arv oftere. Den gør også mennesker mindre autoritetstro, vi stiller

spørgsmålstegn ved mere; sætter alt til diskussion. At vi bryder den sociale arv og generelt tør

sætte spørgsmålstegn er alt andet lige en form for positiv indflydelse. Frisættelsen fra de stærke

traditioner har skabt individualiseringen, idet det enkelte individ nu er centrum i livet, frem for

fællesskabet som det tidligere var

. Individualiseringen tilsiger, at det er op til den enkelte at

tilrettelægge sit liv

, som formentlig vil tolkes forskelligt afhængigt af ens politiske overbevisning.

En logisk konsekvens af individualiseringen er også en større selvcentrering, som eksempelvis

kommer til udtryk, når vi er i selskab med andre og hellere vil tjekke updates på de sociale medier

end at være til stede i nuet. Det vil de færreste til gengæld opleve positivt, og det kan også være

skadeligt for den enkelte selv. De unge kan udvikle en net-afhængighed, det vil sige at være

afhængig af at holde sig opdateret hele tiden. Symptomerne kan være, at man tilsidesætter

pligter, lyver og ændrer personlighed

http://11-14ugg.wikispaces.com/Sociologi

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17097

T.F Andersen, syg af sociale medier, DR2 9/1 -13

Det, at man konstant vil være online, får dog ikke betydning for de nære relationer. Forskning

viser, at flittig aktivitet på sociale medier ikke påvirker venskaber i det virkelige liv

. Snarere

tværtimod styrker det vores venskaber, fordi når vi deler mere om vores liv og dagligdag, kommer

vi tættere på hinanden, hvilket gør vores relationerne stærkere

. Vi har i forvejen ikke intime

relationer med mange, det har vi med få – og dem ses vi stadig med

. De sociale medier påvirker

primært mængden af digitale forhold.

Er drømmen om det perfekte liv i virkeligheden et mareridt?

Som konstateret tidligere har unge konstant travlt med at dele de ”rigtige” ting og skabe det

”rigtige” image. Den konstante travlhed med at leve op til det perfekte og det ideelle afspejles

også i virkeligheden. Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe mener, at en af fejlene ved

nutidens ungdom er formbarheden

. Mennesket går i fitness for at forme kroppen på en helt

speciel måde. Ønsket om drømmekroppen påvirkes af medierne. I det senmoderne samfund er

træning langt fra det eneste middel, vi har for at opnå det ideelle krop. I dag har vi også

muligheder for plastikoperationer, fedtsugninger osv. Ifølge Ziehe er den måde, vi forsøger at

forme og skabe vores krop på langt hen af vejen dikteret af samfundets dominerende normer og

værdier for, hvordan den ideelle krop skal se ud

. Kun en bestemt krop er god nok, som ifølge

Ziehe kan blive et problem i det senmoderne samfund. En SFI-undersøgelse viser, at hver 4. unge

pige på 19 år har haft en psykisk lidelse

. De skræmmende tal står i modsætning til, hvad

undersøgelsen ellers viser; unge drikker mindre, ryger mindre og lever i det hele taget sundere

Man kan også vende undersøgelsen om og sige, at 3 ud af 4 unge lever et godt liv, men det ændrer

ikke på den fjerdedel af unge piger, der har det skidt. Angstanfald, depressioner og

selvmordsforsøg er noget, en del familier kender til i Danmark

. Den stigende udbredelse af

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE2379016/sociale-medier-styrker-vores-

venskaber/

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE2379016/sociale-medier-styrker-vores-

venskaber/

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE2379016/sociale-medier-styrker-vores-

venskaber/

http://11-14ugg.wikispaces.com/Sociologi

http://www.b.dk/berlingske-mener/droemmen-om-det-perfekte-liv

angstdæmpende og anti-depressive medicin vidner om en hverdag for unge piger omgærdet af

tavshed og utilstrækkelige løsninger

. Nogle mener dog, at det større fokus på stress og angst

blandt unge kan have en selvforstærkende effekt

. Udviklingen går den forkerte vej. Dette sker

delvist, fordi samfundet i dag stiller meget høje krav til de unge, men det kan ikke sammenlignes

med de krav, de unge selv stiller til sig selv

. Det gælder om at have det perfekte liv. Det

indebærer den perfekte krop, det perfekte udseende, den perfekte kæreste og meget mere. Det

er de færreste forældre, der stiller krav til deres børn om, at de skal have 12-taller i alle eksamener

og skal ligne fotomodeller. Det er de unge selv og deres sociale relationer, der sætter de høje krav

for deres tilværelse og bliver deres egne værste fjender

Vi lever i en verden, hvor populariteten bliver talt op i antal venner på Facebook og Instagram. Det

er en ærgerlig udvikling for den 19-årige pige, der sidder alene på værelset hæmmet af sin egen

opfattelse af udseende og uden ressourcer til at gøre sig populær i vennegruppen. Det manglende

selvværd og sociale kompetencer er et problem i et samfund bestående af medier. Unge ser kun

det ideelle i form af reality stjerner, fotomodeller og Instagram-billeder, og det er derfor også det

eneste, der er godt nok

De uopnåelige krav, individet stiller til sig selv, kommer også ud på de sociale medier. At det

bedste kun er godt nok påvirker også identitetsdannelsen

. Når unge vokser op med medierne,

begynder de selvstillede høje krav allerede i en tidlig alder

. Den primære, sekundære og tertiære

socialisering begynder dermed at blive lige betydningsfulde. Dette mener mange i samfundet kan

blive et problem

. De mener, at de unge prøver at være noget, de ikke er

. Anthony Giddens har

en anden holdning. Ifølge Giddens skal vi bruge medierne og institutionerne som en øget

http://www.b.dk/berlingske-mener/droemmen-om-det-perfekte-liv

http://www.faktalink.dk/titelliste/atvaere00/atvaere04

http://medborger.net/ressourcer/nyheder/67-unges-identitetsdannelse-og-

udtryksformer.html

http://medborger.net/ressourcer/nyheder/67-unges-identitetsdannelse-og-

udtryksformer.html

refleksivitet til at kunne træffe vores egne beslutninger og dermed danne os en identitet. ”Livet er

et identitetsprojekt, hvor det gælder om at finde sin plads i samfundet, derfor skal man reflektere

og træffe de rette beslutninger.”

Giddens mener altså, at unge skal bruge omgangskredsen og

medierne som et virkemiddel i forhold til dannelsen af identiteten.

Er sproget en virus, og har vi i så fald brug for en kur?

En af de ting, unge konstant bruger tid på, når de er online på de sociale medier, er at chatte.

I dag udtrykker vi os på skrift mere end nogensinde før

. Som sagt er over tre millioner danskere

på Facebook, og derudover sender vi tweets, sm’er og e-mails hver dag. Dette har hos specielt de

unge en stort effekt på det skriftlige sprog

. Denne effekt ses blandt andet i de danske stile i

skolen. Dansklærer Jens Raahauge ser tydeligt, at det danske sprog har bevæget sig i en ny

retning det seneste år

. Ikke alle unge mener, at det er nødvendigt at indlede en sætning med

stort bogstav, og nogen gange kan der også godt snige sig en smiley ind for præge stemningen i

opgaven.

Unges sprog i dag er præget af grammatiske fejl, forkortelser, stavefejl og smiley’er.

Dette lyder umiddelbart som en negativ udvikling, men er det noget, samfundet skal være

bekymret for? Der er meget forskellige holdninger til, om udviklingen i sproget er noget negativt

og dermed noget, vi skal gøre noget ved, eller om det bare er noget, der sker naturligt

. Ifølge

Susanne Staun, der er forfatter bag sprogbloggen Mich & Susse, så er sproget på vej i en negativ

retning

. Susanne Staun mener, at vi tager det til os, når vi bruger hele dagen på at kommunikere

med dårlige eller ligeglade sprogbrugere

; ”Dårligt sprog smitter som en virus.” Dansk Sprognævn

har ikke taget stilling til, om ændringen i skriftsproget er positiv eller negativ. Her er man gået i

gang med at lave undersøgelser for at finde ud af, hvor meget de sociale medier præger det

danske sprog

.Men ifølge Marianne Ranthje fra Dansk Sprognævn, mener man også her, at der er

http://11-14ugg.wikispaces.com/Sociologi

http://www.b.dk/kultur/det-danske-sprog-gaar-amok

sket et normskred, og det er ikke længere vigtigt, om unge skriver grammatisk korrekt

Dansklærer Jens Raahauge ser lyst på udviklingen. Han mener, at det er positivt, at unge selv har

skabt et sprog og er med til at berige det danske sprog med nuancer af tegn og smileyer. Dog

understreger han, at dette sprog ikke hører hjemme i alle sammenhænge

og dermed heller ikke i

skolen. Han mener, at det stadig er vigtigt som lærer at holde fast i de ideelle normer og værdier

omkring sproget i skolen. Undersøgelser viser også, at de unge stadig går op i at skrive korrekt, når

indholdet bliver delt offentligt; ”Man skal jo ikke stemples som dum”. De unge mener selv, at det

nyprægede sprog mest er til at chatte med. Når det kommer til offentlige opslag og skolearbejde

er grammatikken stadig lige så vigtig, som den altid har været

Det nyprægede sprog på de sociale medier gør også, at alle kan være med. Når normerne ikke

længere handler om at skrive korrekt, kan gruppen af unge, som ikke har stærke kompetencer i

skriftlig dansk også være med. På den måde kan denne gruppe af unge også få selvtillid via de

sociale medier

. Om det træner dem eller påvirker dem endnu mere negativt er svært at svare på,

og det er derfor ikke lige til at konkludere, om vi har brug for en kur eller ej.

Digitale færdigheder – nye helte og nye skurke?

Når unge søger mod medierne, fører det både gode og dårlige historier med sig. I en undersøgelse

omhandlende over 25.000 børn i Europa svarer en høj procentdel af de danske børn, at de har

været ude for flere af de risici som undersøgelsen spørger ind til, heriblandt digital mobning

Dette gør de fleste forældre utrygge ved, hvad børnene foretager sig på internettet. Digital

mobning er et fænomen, der dækker over mobning på nettet eller mobilen

. Her er det blevet

nemmere at mobbe, da man ikke længere behøver at se offeret i øjnene og dermed også kan

bruge et langt hårdere sprog. På mobilen kan det sket via ”hadebeskeder”, typisk fra ukendte

numre, på internetter sker det bl.a. via deling af grimme billeder af offeret og hadegrupper der

kan have overskrifter som: ”Aller der hader Sofie” eller lignende

http://www.b.dk/kultur/det-danske-sprog-gaar-amok

http://www.b.dk/nationalt/facebook-giver-boern-stoerre-selvtillid

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine. S.61

http://www.dkr.dk/digital-mobning

Teknologien har gjort mobning til et endnu værre problem, da offeret dermed aldrig har fri fra

mobberne. Der er ikke noget helle. Selv når offeret kommer hjem fra skole, kan mobningen

fortsætte over mobil og internet

Der findes mange ubehagelige mobbehistorier gennem de sidste år. Især år 2012 blev kendt for en

række mobbesager, hvor især en sag endte med at eskalere og fik et tragisk udfald, da et ungt

menneske begik selvmord, men det blev også året, hvor flere digitale mobbekampagner så dagens

lys.

100

Nogle af de mest indflydelsesrige personer på internettet slog igennem, da de var under 25. Her

iblandt Marc Zuckerberg bag Facebook, Bill Gates bag Microsoft, Steve Jobs bag Apple, Kevin

Systrom bag Instagram og ikke mindst Skypes danske Janus Friis

101

. De unge IT-nørder, der endte

med at slå igennem, er blevet idoler for nutidens danske unge

102

. Gennem internettet har børn i

dag fået nogen værktøjer til at deltage, danne netværk og udvikle kompetencer, som ingen

generationer har haft før

103

. Peter Straarup Søndergaard taler således for at se de sociale medier

med positive øjne; de unge har i dag mulighed for at danne sociale netværk, kommunikere globalt,

samarbejde og deltage aktivt i samfundet. De har mulighed for at bruge internettet på en hel

anden måde, end den voksne generation havde

104

Med fare for at oversimplificere kan man vel sige, at der ikke er nye skurke. De er blot blevet

farligere og i en ny forklædning. Og hvad angår heltene kan man vel helt enkelt sige, at de når

deres stjernestatus tidligere i livet.

I 1926 diskuterede uddannelseskomiteen Knight of Columbus

105

følgende spørgsmål: ”Ødelægger

telefonen livet i hjemmet og den gamle praksis med at besøge venner?”. I dag vil de færreste nok

sige, at telefonen som medie er asocialt eller falskt, og stort set ingen vil formentlig undvære den.

http://www.dkr.dk/digital-mobning

100

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine, 2013s. 65

101

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine, 2013s. 64

102

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine, 2013s. 64

103

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine, 2013s. 64

104

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine, 2013s. 64

105

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013.

Måske er der heller ikke noget at bekymre sig over i forhold til de sociale medier – måske er det

bare det ukendte, der generelt bekymrer os

106

Delkonklusion

Det sociale medier spiller en afgørende rolle i socialiseringen af unge mennesker, og det er der en

række ulemper forbundet med. Et eksempel på det er øget selvcentrering, som gør os optaget af

at være på og få feedback. Dermed er vi ikke kun mindre til stede i nuet, nogen bliver ligefrem

syge af det. Et andet eksempel er den urealistiske drøm om det perfekte liv, som gør nogle unge

mere ulykkelige, end de burde være. Et tredje eksempel er mobning, som medierne har en

forstærkende effekt på, fordi man aldrig får helle. De sociale medier giver nutidens mobbere en ny

forklædning, som gør dem farligere. På den anden side understøtter de sociale medier

aftraditionaliseringen, som blandt andet øger graden af brud med den sociale arv. Derudover giver

de sociale medier ikke blot større netværk, de styrker også ligefrem vores venskaber med de nære

relationer, fordi vi deler mere om vores liv og dagligdag og dermed kommer tættere på hinanden.

De sociale medier får også flere med – også selvom man ikke har stærke kompetencer i skriftlig

dansk – da korrekthed i sproget på nettet ikke betyder noget for de unge. Sociale medier og

internettet generelt giver de unge mulighed for at danne sociale netværk, kommunikere globalt,

samarbejde og deltage aktivt i samfundet. Det giver dem en række nye kompetencer, som den

nuværende voksne generation ikke havde. Slutteligt er det også et perspektiv, at angsten for det

ukendte generelt spiller en rolle i forhold til mulige bekymringer om de sociale medier.

Konklusionen er således, at nettet kan give unge en række problemer, men det rummer bestemt

også muligheder – og når vi om 100 år kigger tilbage på, hvad der svarer til datidens telefon, så

konkluderer vi måske ligeså positivt om de sociale medier, som vi i dag gør om telefonen.

106

Nærvær. En praktisk guide til at leve i nuet, Ernest Holm Svendsen, Gyldendal, side 58

Konklusion

Ud fra min redegørelse kan jeg konkludere, at medierne spiller en central rolle i socialiseringen i

det senmoderne samfund. Den tertiære socialisering er med til at påvirke de unges

identitetsdannelse og sociale netværk. Unge i det senmoderne samfund vokser op med to

hoveder, der er afhængige af hinanden – et fysisk og et online hoved. Det fysiske fungerer i

virkeligheden, mens det online hører til på de sociale medier. Her kommunikerer man med venner

og bekendte. Analysen viser, at unge bruger de sociale medier til at iscenesætte sig selv. Vi lever i

et samfund, hvor popularitet bliver talt op i ”likes” og kommentarer, og derfor er det vigtigt for de

unge at fremstå på bedste vis. Dette sker både via tekster og billeder. Konkret gør de det ved at

skabe et såkaldt plot, som publikum ikke kan gennemskue. Et plot indeholder halve sandheder, og

viser dermed ikke hele historien eller virkeligheden. Når ejeren af billedet eller teksten formår at

skabe et plot, skaber det magt og dermed iscenesættelse af ejeren.

Ud fra diskussionen er jeg kommet frem til, at den øgede tertiære socialisering kan have en række

ulemper for de unge. Dette er for eksempel øget selvcentrering, som gør os mindre til stede i nuet.

Derudover har jagten på det urealistiske perfekte liv indflydelse på en del af de unges selvværd.

Den digitale mobning er også en vigtig faktor, da man i den nye form for mobning aldrig har helle

som offer. Der er dog ikke udelukkende negative ting ved de sociale medier. De sociale medier

giver ikke blot større socialt netværk, men styrker også vores relationer til nære venner, fordi vi

kommer tættere på hinanden, når vi deler mere på nettet. Derudover giver internettet og sociale

medier generelt unge mulighed for at danne socialt netværk, kommunikere globalt

og deltage aktivt i samfundet. De unge får således mange flere kompetencer og ressourcer, end

den voksne generation havde. Konklusionen er, at de sociale medier afgjort giver eller i hvert fald

tydeliggør en række problemer for nogle unge mennesker, og dette påvirker deres selvopfattelse

og dermed deres socialisering og identitetsdannelse. Omvendt er der også en grund til

populariteten, de sociale medier giver de unge et utal af fordele i forhold til deres venskaber,

relationer, kompetencer og globale ageren.

Litteratur liste:

Bøger:

Straarup Søndergaard, Per. Digital Trivsel. 1. Udgave. Turbine, 2013.

Palludan, Rasmus & Schouboe, Esben. Med livet i lommen. 1. Udgave. Arnold Busck, 2013.

Brejnrod, Poul. Sociologi. 1.udgave. Gyldendal, 2009

Henriksen, Per & Stener Nielsen, Torben. Fold dig ud. 1. Udgave. Columbus, 2009.

Holm Svendsen, Ernest. Nærvær, en praktisk guide til at leve i nuet. Gyldendal

Artikler:

Okkels, Simone. Ud med selfies nu tager vi healthies. Berlingske, januar 2014.

http://www.b.dk/sundhed/ud-med-selfies-nu-tager-vi-healthies

Sand, Anette & Ernst Niklas. Berlingske, januar 2014.

http://www.b.dk/tech/du-er-hvad-du-deler.

Digital mobning, dkr.dk

http://www.dkr.dk/digital-mobning

Damgaard Nielsen, Lars. Facebook statistik 2013 for Danmark. Januar 2013

http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-danmark-sadan-er-

befolkningen-fordelt/

Rahbek, Birgitte. Det danske sprog går amok. Berlingske 2013

http://www.b.dk/kultur/det-danske-sprog-gaar-amok

Unges identitetsdannelse og udtryksformer

http://medborger.net/ressourcer/nyheder/67-unges-identitetsdannelse-og-

udtryksformer.html

Vidum, Anne. Debat om at være på. Faktalink 2011

http://www.faktalink.dk/titelliste/atvaere00/atvaere04

Drømmen om det perfekte liv. Berlingske 2014

http://www.b.dk/berlingske-mener/droemmen-om-det-perfekte-liv

Hybel, Kjeld. Oxford dictionary kårer selfie til årets ord. Berlingske 2013

http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2145465/selvportraetter-er-det-nye-sort-oxford-

dictionary-kaarer-selfie-til-aarets-ord

Haug, Astrid. Hvilke sociale medier bruger danskerne. 3013

http://astridhaug.dk/hvilke-sociale-medier-bruger-danskerne/

Giddens, Anthony. Refleksivitet i det senmoderne samfund.

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17097

Samir Sørensen, Mona. Sociale medier styrker vores venskaber. Politiken 2014

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE2379016/sociale-medier-styrker-vores-

venskaber/

Gunge, Ulla. Facebook giver børn selvtillid. Berlingske 2014.

http://www.b.dk/nationalt/facebook-giver-boern-stoerre-selvtillid

Danskernes brug af internettet 2012. Danske medier.

http://danskemedier.dk/wp-

content/uploads/2012/11/Danskernes_brug_af_internettet_2012.pdf

Online dokumenter:

Narrativer i teori og praksis. Hentet d. 3. December.

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:kJAK6GFn9LwJ:forandrendehistorier.fil

es.wordpress.com/2010/12/det-systemiske-narrative-perspektiv-18-

nov.docx+&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=safari

Socialisation. Samfundsfag.dk

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/socialisation/

Det senmoderne samfund

http://samfundsfag2011.wikispaces.com/Det+senmoderne+samfund

Film og udsendelser

T.F Andersen, syg af sociale medier, DR2 9/1 -13

Bilag

Interview med fire 2.g piger

PIGE NR. 1

Hvilke sociale medier ville du ikke undvære?

Nok Facebook

Hvad er de vigtigste effekter på de sociale medier? (status, billeder, chat mm) og

hvorfor?

Chat – nem måde at få fat på folk, som du ikke har nummeret på, og det er nemmere at få fat

på folk end SMS.

Sletter eller skifter du dit profilbillede hvis der ikke er nok likes? (please svar ærligt)

Egentlig tænker jeg ikke så meget over likes, men ville nok aldrig slette et billede med mange

likes.

Vil du selv mene du er afhængig af de sociale medier og din smartphone?

Meget af ens hverdag er afhængig af iphone – tog/bus billetter, tjek hvilket lokale man skal

være, klokken og kontakte folk.

Har de sociale medier givet dig mere selvtillid? Hvis ja, hvorfor?

nej, ville jeg ikke sige. Men heller ikke mindre

Bruger du de sociale medier til at få opmærksomhed?

Nej – men iscenesætter mig lidt på dem, ved at fremlyse de ”fede” ting af mit liv

Er du på de sociale medier når du laver lektier og afleveringer?

Ja – til at spørge andre og hjælpe andre – har sådan studiegrupper over Facebook.

Hvis skolen lukkede for de sociale medier, vil du så klage?

Både og. Selvfølgelig forstyrrer det undervisningen, men det er virkelig rart at kunne

kommunikere med folk over Facebook.

Har du mødt nogen venner via de sociale medier?

Nej – møder dem i virkeligheden og så bliver jeg venner med dem og så kan det være vi bliver

bedre venner ved hjælp af facebook.

Har I brugt de sociale medier til at få hævn over andre?

Nej det har jeg ikke

Pige nr. 2

Hvilke sociale medier ville du ikke undvære?

Facebook og instagram

Hvad er de vigtigste effekter på de sociale medier? (status, billeder, chat mm) og hvorfor? Chat

og billeder

Sletter eller skifter du dit profilbillede hvis der ikke er nok likes? (please svar ærligt)

Nej – eller altså jeg har aldrig slettet mit pb pga. manglende likes, men jeg uploader ikke et, hvis

jeg tror at jeg ikke får mange likes

Vil du selv mene du er afhængig af de sociale medier og din smartphone?

Nej jeg kan godt gå en dag uden at bruge min mobil

Men folk skriver tit over messenger så derfor benytter man facebook, men beskederne kunne lige

så være over sms

Har de sociale medier givet dig mere selvtillid? Hvis ja, hvorfor?

Nogle gange når man har modtaget komplimenter og likes på sit profilbillede

Bruger du de sociale medier til at få opmærksomhed?

Ja det gør man vel, det er jo for at få opmærksomhed og vise sig frem eller hvad man har foretaget

sig. Når man ligger billeder ud er det jo for at vise, at man har været et givent sted, været sammen

med nogle veninder, fået noget lækkert nyt eller for at vise et billede hvor man synes man ser godt

Er du på de sociale medier når du laver lektier og afleveringer?

nej

Hvis skolen lukkede for de sociale medier ville du så brokke dig?

Hmm måske lidt – fordi skriver tit med folk over facebook, men i så fald ville man bare skrive over

sms i stedet

Har du mødt nogen venner via de sociale medier?

nej

Har I brugt de sociale medier til at få hævn over andre?

Nej det vil jeg ikke mene

Pige nr. 3

Hvilke sociale medier ville du ikke undvære?

Facebook og Instagram.

Hvad er de vigtigste effekter på de sociale medier? (status, billeder, chat mm) og hvorfor?

chat og billeder.

Sletter eller skifter du dit profilbillede hvis der ikke er nok likes? (please svar ærligt)

Nej det gør jeg ikke.

Vil du selv mene du er afhængig af de sociale medier og din smartphone?

Ja, det er blevet en stor del af min hverdag, og på en måde en rutine for mig at tjekke de sociale

medier.

Har de sociale medier givet dig mere selvtillid? Hvis ja, hvorfor?

Nej ikke rigtig, men jeg bruger fx instagram til at få inspiration. Vil på en måde sige det modsatte,

at jeg føler jeg bliver nød til at ligne en bestemt type pige.

Bruger du de sociale medier til at få opmærksomhed?

Både og.

Er du på de sociale medier når du laver lektier og afleveringer?

Ikke altid, men ofte.

Hvis skolen lukkede for de sociale medier ville du så brokke dig?

Ikke hvis det var i timerne, men hvis det var hele dagen (inkl. frikvartererne), ville jeg nok brokke

mig :-)

Har du mødt nogen venner via de sociale medier?

Ja. Eller jeg har fx. mødt en pige en gang i virkeligheden, hvorefter vi ikke snakket sammen, men

senere er begyndt at skrive igen, og dermed mødtes.

Har I brugt de sociale medier til at få hævn over andre?

Ja da jeg var yngre

Pige nr. 4

Hvilke sociale medier ville du ikke undvære?

Instagram, Facebook og snapchat.

Hvad er de vigtigste effekter på de sociale medier? (status, billeder, chat mm) og hvorfor?

Billeder og chat, så folk kan se hvad man laver og man kan skrive med dem som man ikke er

sammen med.

Sletter eller skifter du dit profilbillede hvis der ikke er nok likes?

Vil du selv mene du er afhængig af de sociale medier og din smartphone?

Ja, jeg har altid min tlf på mig, du kan få fat på mig selv i timerne. Har også tlf tændt om natten.

Har de sociale medier givet dig mere selvtillid? Hvis ja, hvorfor?

Nej det vil ikke mene, synes det er meget en konkurrence om hvem der får flest likes og

followers. Det er kun en gang i mellem man lige får et selvtillidsboost, på måske et billede.

Bruger du de sociale medier til at få opmærksomhed?

Ja, jeg ligger ud hvad jeg tror folk gerne vil se.

Er du på de sociale medier når du laver lektier og afleveringer?

Ja, selvom jeg prøver at lade vær, har jeg som sagt altid min tlf på mig.

Hvis skolen lukkede for de sociale medier ville du så brokke dig?

Ja, min dansk lærer lukkede i en periode for nettet, men vi bruge alle bare internet deling i

stedet så vi stadig kunne være på nettet.

Har du mødt nogen venner via de sociale medier?

Nej, men en af mine veninder har mødt flere af sine kærester over Facebook, tinder osv.

Har I brugt de sociale medier til at få hævn over andre?

Da jeg var yngre ja, og jeg tror stadig, man gør det ubevidst nogen gang.