
4.3 Sammenhæng imellem socialarv og uddannelsesniveau
I modsætning til Giddens og Ziehe, der snakker om øget individualisering og formindsket social
arv, lægger sociologen Pierre Bourdieu stadig vægt på ressourcemæssige forskelle og dermed en
fortsat socialarv. Push-faktorerne
er den moderniseringsproces, det vestlige samfund har været
udsat for, der sammen med indførelsen af velfærdsstaten har resulteret i bedre adgang til
uddannelse, oplysning, formindsket økonomisk ulighed og demokratisering. Der kan argumenteres
for, at samfundsstrukturerne således er blevet mere åbne, og at de sociale klasseforskelle brydes op.
I figur 2 fra 2009 ses at Danmarks gini-koefficient
er en af de laveste i verden. Fra 2009 til 2012
steg gini-koefficienten til 28, men forblev på et lavt niveau i forhold til resten af verdenen.
I pull-faktorerne
ligger, som beskrevet af Bourdieu, de kapitalmæssige forskelle. Her indfører
Bourdieu henholdsvis økonomisk-, social-, og kulturelkapital
. Tværgående er den symbolske
kapital, der på baggrund af de tre kapitaler, afgør hvor meget magt individet har. Trods den
mindskede økonomiske ulighed består uligheden i den kulturelle kapital, da denne er sværere at
ændre. Bourdieu bruger ordet habitus om de erfaringer, ressourcer, og værdimønstre, individet
igennem socialiseringen har tilegnet sig. Selvom den sekundære socialiseringen er dominerende i
det senmoderne samfund, ses der stadig en tendens til, at den kulturelle kapital videreføres på tværs
af generationer. Uddannelsesniveauet arves videre til næste generation, da børn af forældre med
højere kulturelle kapitaler har arvet en habitus, der gør dem i stand til at anvende forståelsen for det
kulturelle miljø til at få akademisk succes. Denne påstand bekræftes i figur 3 fra Danmarks
Statistik, hvor det tydeligt ses, at den største procentdel af 25-årige der ikke har en uddannelse, er
dem hvis forældre har en kort uddannelse. Næsten 40% af de unge uden uddannelse er af forældre,
der ikke har uddannet sig videre efter grundskolen.
De faktorer, der mindsker den sociale arv i et samfund
Gini koefficienten er et mål for, hvor stor økonomisk ulighed der er i et land. Jo lavere koefficienten er, jo
mindre ulighed er der i landet.
Gini coefficient of equivalised disposable income. Udgivet af Eurostat.
GINI coefficient. Udgivet af CIA World Factbook.
De faktorer, der hæver den sociale arv i et samfund
Socialkapital: individets netværk. Kulturelkapital: uddannelse og kulturelforståelse. Økonomisk: materielle
ressourcer. (Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC side 178)