"#$%&'!"#(!")*+,! -./
0#12!3&1'456!7!8!9%5:;*%'!7
<'(4'='*'2!
9'45%&1)*!>DE%@E
!!F'&!5:;*'!='G*'55%;&!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
I!
Abstract
This paper analyses The Great Depression starting with the stock market crash in 1929.
The paper gives the main causes of the Great Depression and describes the development in
agriculture from the 1.World War and during the crisis. The consequences of the crisis for the
workers and farmers are illustrated.
Afterwards the study gives an analysis of Roosevelt´s First Inaugural Address. This is put in to
perspective by comparing his statements in the address and in the two new deals with statistics
on the development in BNP and unemployment.
With a view to the conditions of the migrant workers a literary analysis is given on Steinbeck´s
novel “Of Mice and Men”. At last it is discussed if the novel can be used as a historic source and
whether is reflects the historic concept of the crisis at that time.
This paper concludes that Steinbeck gives a true picture of the consequences for the farm hands.
A literary analysis and discussion of the novel will show that Steinbeck is a keen advocate for
the poor in society especially for agricultural workers.
Furthermore this paper will show that the measures mentioned in Roosevelt´s address and taken
in the First New Deal and The Second New Deals brought a development by that many people
benefitted from.
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
L!
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT 1
INDLEDNING 3
REDEGØRELSE 4
OPTAKTEN TIL KRAKKET 4
KRAKKET I 1912 6
POLITISKE OG SOCIALE UDFORDRINGER 7
KRISEBEKÆMPELSEN ISÆR LANDBRUGSPOLITIKKEN 8
FØRSTE NEW DEAL 9
ANDEN NEW DEAL 10
ANALYSE 11
ANALYSE AF F. ROOSEVELTS FØRSTE INDSÆTTELSESTALE 11
UNDERSØGELSE AF REGERINGENS STRATEGI FOR AT FORBEDRE LANDMÆNDENES VILKÅR 15
ANALYSE AF ”OF MICE AND MEN ” – JOHN STEINBECK 16
DISKUSSION OG VURDERING 21
KONKLUSION 23
PERSPEKTIVERING 24
LITTERATURLISTE 25
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
-!
Indledning
Krisen i 1930’erne var en af de værste verdensomspændende kriser, vi har haft gennem historien.
I USA drømte man om at vende tilbage til de gode tider før krigen. Der gik heller ikke længe før
det for noget hurtigt blev gode tider. Industrialiseringen bragte nye og bedre produkter på
markedet, hvilke førte til en bedre økonomi for landets borgere. Pengene blev brugt på nye biler,
huse, jazz og musicals. På overfladen så det særdeles godt ud, men en krise var under opsejling,
og pludselig en dag brød aktiemarkedet sammen og USA endte i en dyb krise.
Jeg vil med dette studieretningsprojekt give en historisk redegørelse for depressionen og
årsagerne til den, og hvilke politiske og sociale udfordringer krisen bragte med sig. Ud over dette
vil jeg gennemgå den landbrugspolitik, der blev ført under Depressionen af præsidenterne
Herbert Hoover og Franklin D. Roosevelt og analyserer Roosevelt 1. indsættelsestale med et
kildekritisk udgangspunkt.
Derefter vil jeg analysere romanen ”Of Mice and Men” af John Steinbeck. Ligesom ”The Grapes
of Wrath” skildrer romanen forholdene for den almindelig landarbejder under krisen. Jeg vil i
analysen især lægge vægt på hovedpersonernes drøm om at eje deres egen gård.
Til sidst vil jeg diskuterer John Steinbecks holdning til sin samtid og komme med en vurdering
af om, hvorvidt hans roman afspejler den historiske opfattelse i 1930’erne samt i hvilket omfang,
romanen kan bruges som historisk kilde.
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
O!
Redegørelse
Optakten til børskrakket
En af de begivenheder, der især står klart i den amerikanske historie, er den store depression,
som blev indledt af børskrakket på Wall Street tirsdag d. 29 oktober 1929. Denne dag er omtalt
som ”Black Tuesday”, fordi at aktiemarkedet brød sammen på Wall Street. Efterfølgende
havnede USA i en dyb økonomisk krise, hvilket påvirkede størstedelen af befolkningen.
1
For at forstå hvorfor økonomien i 1929 brød sammen og ramte så hårdt, er det nødvendigt at se
tilbage på slutningen af 1. Verdenskrig.
Da 1. verdenskrig ophørte i 1918, herskede der blandt amerikanerne en forventning om, at man
kunne vende tilbage til de gode tilstande forinden krigen.
Verdensøkonomien var før første verdenskrig, generelt set præget af vækst og velstand. Fra 1880
til 1914 voksede handel, produktion, landbrug og folketallet.
2
USA var blevet verdens rigeste
land.
Særligt i landbruget oplevede man stor fremdrift. Priserne på amerikanske landbrugsvarer var
exceptionelt høje. USA’s landbrugsproduktion var ikke berørt af krigen, da denne jo foregik i
Europa. Tværtimod viste krigen sig fordelagtig for de amerikanske bønder, da de kunne
eksportere deres varer til andre lande. Bønderne oplevede altså et økonomisk opsving hvilket
medførte dels en udvidelse af landbrugsarealet og dels en produktivitetsøgning bl.a. ved
mekanisering. Udvidelsen blev finansieret ved lån.
3
Da krigen sluttede i 1918, aftog efterspørgslen af amerikanske landbrugsvarer. I 1920’erne steg
høstudbytterne og priserne faldt, fordi udbuddet blev større end efterspørgslen. Samtidig kunne
amerikanske landbrugsvarer ikke eksporteres som tidligere, fordi de lande, som før var blevet
forsynet af amerikanske landbrugsvarer, havde fået gang i deres egen landbrugsproduktion. Og
I
!,::G2KKPPP.='&5:;*'=#&56'.=6K>';1*#Q%R;1R,%5:;*%'KSH7R;1RT;*=#E'*%6#KSH7RIJLNM
IJOUKV)*56*#66':RIJLJ!
L
!Ross, Stewart. Krak og depression. 5.II!!
L
!Ross, Stewart. Krak og depression. 5.II!!
-
!Krout, John, United States since 1865. 5.!IOW!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
U!
da USA havde etableret høje beskyttelsestoldmure (toldmurene 1922) for udefrakommende
industrivarer, resulterede dette i, at udlandet havde svaret igen ved at rejse toldmure overfor
amerikanske landbrugsvarer.
Landbrugspriserne på de vigtigste eksportvarer bomuld og korn faldt derfor:
”Some eight hundred million bushels of wheat, in 1920, brought about one and one half billion
dollars; a slightly smaller crop in 1932, brought less than three hundred dollars. Thirteen
million bales of cotton, in 1920, was sold for just over one million dollars; the same cotton crop,
twelve years later, sold for less than half a billion dollars.”
4
Dette resulterede i, at mange bønder ikke kunne honorere deres rentebetalinger på lånene og
måtte gå konkurs. Der blev kort sagt skabt et stort proletariat indenfor landbruget, som ikke
havde købekraft til aftage landets industrivarer.
Indenfor industrien tegnede der sig et helt andet billede, da denne ikke blev berørt i første
omgang. Industriproduktionen blev fordoblet og bruttonationalproduktet steg fra 650 dollars pr.
indbygger i 1929 til 857 dollars pr. indbygger i samme år (faste priser).
5
Det var især produktionen og udbredelsen af biler, der medførte dette økonomiske opsving.
Bilindustrien var den førende branche og stod i 1920 for 12,7 % af den samlede
industriproduktion og beskæftigede 7,1 % af industriarbejdere.
6
!
Biler blev op gennem 20’erne
hvermandseje og dette fik stor betydning for byplanlægningen. Amerikanerne blev mobile så
villakvarteret bredte sig i forstæderne, og butikker kunne nu placeres uden for byen, og stadig
holde forretningen i gang. Med produktionen af biler, dukkede der nye jobs op, eksempelvis jobs
relaterede til tankstationer, bilværkssteder osv. Bilproduktionen indebar ikke blot isoleret set
meget arbejde med produktionen, men den blev katalysator for nye brancher der opstod.
Men det var ikke de eneste områder, hvor moderniseringen slog igennem. Elektricitet blev
hurtigt tilgængelig i de fleste husholdninger. Og dette skabte marked for elektriske midler som
lamper, komfurer, køleskabe og støvsugere.
O
!Nevins, Allan og Henry S. Commager. A Pocket of History of the United States!5.!OIJ!
U
!Nedergaard, Peter. USA – en grundbog i politik og økonomi. 5.!UX!!
X
!Nedergaard, Peter. USA – en grundbog i politik og økonomi. 5.!UW!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!H:@=%'*':&%&15G*;('6:!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!=.IJKILMLNIO!!!!!!!!!!
!
X!
Bybilledet var altså i 1920 præget af økonomisk fremgang. Tiden bliver ofte henvist til som de
”brølende tyvere”, hvor tiden ofte er illustreret som en fest, hvilket det også var for nogle. – og
denne tid kaldes ”de brølende tyvere”, som tit er illustreret som en fest, hvilket det også var for
nogen.
Musicals, film, musik og især jazzen blev populær. Denne form for underholdningskultur var en
ny verden for amerikanerne, hvilken de med fryd investerede penge i . 7
Men under overfladen var en krise under opsejling. De nye produktionsmetoder, i særdeleshed
samlebåndet, betød at produktionsomkostningerne blev formindsket, og at produktionen blev
større, mens købekraften, hverken blandt arbejdere og især i landbruget ikke fulgte med. Der var
derfor en overproduktion, og ledig kapital søgte ind i aktiespekulationen. Dette betød stadig
stigende aktiekurser på børsmarkedet.
Aktieinvesteringer var et forholdsvist nyt bekendtskab for den gængse amerikaner, der i tiltro til
et stadigt stigende marked, gladeligt investerede dels opsparing og dels lånte penge i aktier i
sikker forvisning om et stort afkast. Det virkede i samtiden utænkeligt, at det kunne gå den anden
vej. Også bankerne anså det som utænkeligt at aktiekurserne ville dale, hvorfor de optimistisk
lånte flere penge ud, det til trods for at USA’s centralbank havde advaret bankerne.
Krakket i 1929
Der var ikke mange, der havde forudset krakket, da det endelig kom. Der var der dog nogle, som
indså at aktiekurserne ikke afspejlede virksomhedernes egentlige værdi, men at de derimod var
opskruede. De forudså yderligere at det økonomiske opsving ikke ville vare evigt, og at
slutningen på de gode tider var i sigte.
I løbet af kun to dage, d. 22 oktober – 24. oktober, brød aktiemarkedet sammen og investorerne
tabte 26 milliarder dollars.
8
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
W
!
,::G2KKPPP.='&5:;*'=#&56'.=6KF#&56R4%::'*#:@*5R,%5:;*%'KF#&56R4%: : '*# : @*5R,%5:;*%'ROKI
JLNMIJXNK9Y'*=#1'&5RQ;*Y#&=4%&1'*!
Z
!Ross, Stewart. Krak og depression. 5.!J!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
W!
Politiske og sociale udfordringer
De økonomiske konsekvenser for amerikanerne var vidtrækkende.
9
I løbet af to år lukkede 3600
banker ned.
10
Virksomheder gik konkurs. Fra 1929 til 1933 blev USA’s BNP halveret. Folk
mistede de penge, de havde opsparet og kunne ikke honorere deres forpligtelser.
Tusindvis af bønder måtte forlade deres gårde og efterlade alt. Den udvikling, der havde fundet
sted siden 1920, forstærkedes nu. Bønderne var nu nødsaget til at søge arbejde andre steder,
hvilket de hovedsageligt søgte på andres gårde. Også folk fra byerne drog til landet med
forhåbninger om en bedre tilværelse. I 1933 stod 13 millioner uden arbejde, og der var intet
socialt sikkerhedsnet.
De arbejdsløse, som stod på gaden, og hang var iøjnefaldende. Hver dag kunne der ses lange
køer foran arbejdsanvisningskontorene og ved andre nødhjælpskontorer.
11
Ovenstående billede illustrerer de såkaldte ”breadlines”, hvor folk stod i meterlange køer for at
få et gratis måltid. Dette var også et velkendt syn under Den Store Depression. Det var kirker,
synagoger, røde kors og frelsens hær, private frivillige institutioner som ofrede deres hjælp. 12
J
!,::G2KKPPP.Q#6:#4%&6.=6K:%:'44%5:'KP#44 KP # 4 4,'4'!
IN
!,::G2KKPPP.Q#6:#4%&6.=6K:%:'44%5:'KP#44KP#44,'4'!
II
!(https://www.awesomestories.com/asset/view/Standing-in-Bread-Lines-Great-Depression
IL
!Krout, John, United States since 1865, 5.IXI
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
Z!
Under og efter depressionen mistede mange ikke alene arbejde og penge, men også deres
selvrespekt syntes at være påvirket grundet den nu lave levestandard. Grundet den
mangelværende købekraft solgte butiksejerne mindre til lavere priser, og social nødhjælp var en
nødvendighed for ikke at lade befolkningen sulte. Folk var vrede på regeringen og over deres
dårlige udsigter for livet og mange rastløse blev småkriminelle ud af nødvendighed og for at få
indhold i hverdagen. Den amerikanske drøm forekom nu som en utopi. Tanken op en social
mobilitet synes fjern.
Det var de udfordringer, præsidentkandidaterne skulle tage stilling til og finde løsninger på under
valgkampen i 1932.
Krisebekæmpelsen – specielt landbrugspolitikken
Krisen blev forsøgt løst på flere måder. Bl.a. havde Hoover indførte Smoot-Hawley toldloven,
hvor de amerikanske toldsatser forøgedes til ca. 60 % af værdien på importerede varer.
13
Handelsprotektionisme blev andre landes svar, og resultatetet blev at verdenshandelen endte i en
nedadgående spiral, hvilket nedenstående illustration viser.
14
Figur 1:
15
Hoover, som søgte genvalg som præsident, havde tiltro til en laissez-faire politik, dvs. en
minimal politisk indflydelse, og han mente, at det enkelte menneske ville kunne klare sig selv,
uden regeringens indblanding. Da folk samtidig kunne se, at den hidtidige førte politik blot
I-
!Krout, John, United States since 1865. 5.IOZ
IO
!Olesen, Thorsten B. M.fl. Verdens historie 2. 5.IJW!!
IU
!Olesen, Thorsten B. M.fl. Verdens historie 2, s. 197!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
J!
havde medført elendighed, var der blandt befolkningen ikke megen tiltro til, at han var i stand til
at varetage præsidentembedet. Mange mente at også Hoover bar en stor del af skylden for
Depressionen.
Han forsøgte sig dog i 1932 med nogle lovforslag, som gav øgede muligheder for lån, men det
var for sent og tiltagene var ikke fyldestgørende. På den måde prøvede han ved en ekspansiv
politik at sætte gang i systemet og få de økonomiske hjul til at dreje rundt.
Grundet befolkningens syn på Hoover, vandt Roosevelt med en overbevisende sejr. Også hans
karisma og udstråling adskilte ham fra Hoover.
16
”The victory represented not so much a vote of confidence in the democratic party and its
leaders as a measure of resentment, engendered by the depression against the Hoover
administration”
Første New Deal
Da Franklin Roosevelt tiltrådte i 1933, afholdte han sin indsættelsestale, hvor han med ordene
”New deal” introducerede den amerikanske befolkning for en ny økonomisk reform. Med denne
reform ville han forsøge at få USA ud af depressionen. Han fremsatte love og reformer, som
skulle genoprette tilliden til bankerne.
Den første New Deal indeholdt bl.a. en landbrugspolitik: ”Recovery in Agriculture”.
Med denne forsøgte Roosevelt at styrke landbruget og forhindre et sammenbrud i
landbrugssektoren. Denne lov bestod af tre områder: The Agricultural Adjustment Act, The
Farm Credit Act og The Frazier-Lemke Farm Bankrupcty Act:
The Agricultural Adjustment Act (AAA) blev vedtaget i maj 1933, og formålet med denne var at
hjælpe farmere med at opnå større profit ved at opmuntre dem til at reducere produktionen og
dermed formindske den overproduktion der hidtil kendetegnede landbruget. Dette skulle have
som effekt, at prisen på varerne ville stige, da udbuddet ville falde.
AAA indebar i praksis kontante ydelser til landmændene, hvis de reducerede de arealer, hvor
landmændene dyrkede ris, hvede, bomuld, majs, og tobak. Endvidere blev det profiteret hvis
IX
!Krout, John, United States since 1865. s.IXL
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
IN!
man som landmand reducerede antallet af grise. For at finansiere dette pålagde staten skatter på
de virksomheder, som forarbejdede landbrugsprodukter fx melmøller.
Endvidere gav man tilskud til at tilså udyrket jord, til at forhindre ødelæggelse af jorden.
The Farm Credit Act (FCA) blev oprettet i juni 1933, og skulle gøre det muligt for bønder at få
lån til produktion og sælge deres produkter, så de kunne refinansiere deres kreditforeningslån.
The Frazier-Lemke Farm Bankrupcty Act fra 1934 omfattede dem som havde misligholdt deres
terminsydelser. De kunne udskyde en eventuel tvangsauktion i 5 år og generhverve ejendommen
til lavere pris. De fem år blev dog blev så reduceret til tre år pga. en højesteretsdom.
17
Anden New Deal
I januar 1935 holdt Roosevelt en tale til Kongressen, hvori han fremsatte lovforslag som især
skulle sikre arbejderne og bønderne. Der skulle indføres pensioner, til de gamle,
arbejdsløshedsforsikringer og understøttelse til syge og handicappede. Endvidere skulle der
skabes et ”publichealth work”. Disse programmer skulle finansieres af arbejdsgivere og
arbejdstagere. Dette blev kaldt ”The second New Deal”.
18
IW
!Krout, John, United States since 1865. s.IXU!
IZ
!Krout, John, United States since 1865. s.IXJ!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
II!
Analyse
Analyse af Roosevelts første indsættelsestale:
Den 8. November 1932 blev Franklin D. Roosevelt valgt som præsident med et flertal af
stemmerne på 57,4 %. Han blev derefter indsat i embedet d. 4. marts 1933.Ved denne lejlighed
holdte han sin første indsættelsestale.
Ved valget havde Roosevelt slået Herbert Hoover, der var blevet upopulær som følge af
depressionen og hans manglende evne til at reagere på krisen.
Præsidenterne ses i dag som diametrale politiske modsætninger, idet Roosevelt associeres med
en mere statslig kontrol af økonomien, modsat Hoover der troede på de frie markeds kræfter.
19
I indsættelsestalen nævner han, hvad han betragter som årsagerne til krisen:
- Først og fremmest nævner han bankerne som har fulgt en forkert kreditpolitik. (”the
roulers of exchange of mankinds goods”)
- Derefter nævner han en dårlig moral blandt forretningsfolkene og bankerne, hvem han
beskylder for at have ageret egoistisk
Dernæst formulerer han en genopretningsplan, som har til formål at hjælpe USA ud af krisen.
Dette vil jeg beskrive yderligere i selve analysen.
Kilden er et dokument og derfor er det også en primær kilde. Afsenderen er som nævnt USA’s
præsident Franklin D. Roosevelt. Da der jo er tale om en indsættelsestale, kan man genremæssigt
betegne kilden som en politisk tale. Dette indebærer altså, at kilden har til formål at gøre indtryk
og overbevise modtageren. Derfor skal man være opmærksom på, at kilden har en tendens,
nemlig at den er subjektivt udformet på en særlig måde, der har til formål at påvirke modtagerne
på en bestemt måde. Da det er en indsættelsestale, kan det konstateres at modtagergruppen er
stor. Talen er først og fremmest skrevet til Kongressen, men derudover rummer den en stærk
appel til den almindelige amerikaner (”my fellow americans”). Hans formål med talen er at
overbevise Kongresmedlemmerne om og at vedtage de lovforslag der vil komme. Modtagerne
har det til fælles, at de alle har relation til USA og dens økonomiske krise.
IJ
,::G2KKPPP.[[+.+;.@6K5+,;;45K1+5'[%:'5%\'K,%5:;*DK:+,RP('+K@5#IJINIJLJKL*%5'#&=Q#44
-.5,:E4
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
IL!
Den historiske ramme for talen er entydig, nemlig krisesituation, som herskede i USA på
daværende tidspunkt. Derfor er det vigtigt for ham at udstråle at han besidder et stort overblik
samt at han har kontrol over situationen, for at talen får den ønskede gennemslagskræft.
Han indleder talen med en beskrivelse af hvilke problemer det amerikanske samfund har:
”Values have shrunken to fantastic levels; taxes have risen; our ability to pay has fallen; government of all
kinds is faced by serious curtailment of income; the means of exchange are frozen in the currents of trade;
the withered leaves of industrial enterprise lie on every side; farmers find no markets for their produce; the
savings of many years in thousands of families are gone.
2
More important, a host of unemployed citizens face the grim problem of existence, and an equally great
number toil with little return. Only a foolish optimist can deny the dark realities of the moment.”
Efter dette er sagt understreger han dog, at amerikanerne ikke er ramt af alvorlige farer som deres
forfædre var, og i den forbindelse appellerer han til amerikanernes religiøsitet ved at drage
sammenligninger med tidligere kriser: Egyptens ti plager og Amerika under pioner-tiden.
Han påpeger, at den nuværende krise slet ikke er af samme dimensioner, men at amerikanerne kan
komme igennem den nuværende krise, men det kræver at de skrider til handling, og ikke alene tager men
også giver, og underkaster sig disciplin.
Han benytter sig af en krigsmetafor til at anskueliggøre overfor befolkningen, at de skal ”i kamp” med
problemerne.
”[…] if we are to go forward, we must move as trained and loyal army willing to sacrifice for the good
common discipline”
20
På den måde forsøger han at mobilisere folkeånden til at bakke op om det budskab, han ønsker
kommunikeret ud til folk: at det er nødvendigt at vedtage en række reformer for at bringe samfundet på
fode.
Og til kongressen bruger han samme krigsmetafor: ”I shall ask the Congress for one remaining
instrument to meet the crisis – broad Executive power to wage a war against the emergency [..]”
LN
!(s. 3, l, afsnit 17)!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
I-!
Til at udforme og fremme sit budskab, benytter han sig af et formelt sprog, som umiddelbart er
præget af mange svære ord og af lange sætninger.
Endvidere bruger han følgende retoriske virkemidler: etos, patos og logos. Etos relaterer sig til
den troværdighed modtagerne tillægger afsender. Da Roosevelt står der som nyindtrådt
præsident, kan man argumentere for, at han via sit embede tilskrives et stort etos. Han begynder
sin tale med at sige, at det i allerhøjeste grad er på tide at sige sandheden, åbent og modigt. Ved
at sige at han ikke vil lægge skjul på noget, fremstår han ydermere som en aldeles troværdig
person, og vi kan forvente os at hvad der bliver sagt gennem talen er sandt. Foruden etos, bruger
han også meget patos, som er den appelform der appellerer til modtagerens følelser. Det at talen
handler om en krise, vækker mange stærke følelser frem hos befolkningen.
For at vække håb frem i modtageren, ytrer han følgende: ”This great nation will endure and has
endured, will revive and will prosper”.
21
Ved at adressere nationens storhed og ved at konstatere at nationen altid har og vil overleve,
appellerer han til amerikanernes følelser. Særligt deres patriotiske tilhørsforhold til nationen
synes at være fokus, så hvis man som amerikaner er stolt af sin nation, vil man blive
følelsesmæssigt påvirket af det. På den måde er der også reference til
uafhængighedserklæringeren.
Andre patoseksempler kan være at han nævner konkrete eksempler fra krisen:
”the withered leaves of industrial enterprise lie on every side; farmers find no markets for their
produce; the savings of many years in thousands of families are gone.”
22
Dét at han tager konkrete situationer fra almindelige borgeres dagligdag, gør at det er noget
modtageren kan relatere til. Situationen er især forståelig for en bonde. Atter appellerer han altså
til modtagernes følelser, da de alle har en følelsesladet relation, til det han omtaler.
Han formår altså at sætte sig ind i den almindelige arbejders liv. På den måde bringer han sig
selv i øjenhøjde med sine modtagere og dette forstærker klart interessen og opmærksomheden.
Det, at han nævner eksempler, gør også, at talen fremstår mere overskuelig, og ikke så tung, og
LI
!5.I]!#Q5&%:!L!
LL
!5.I]!#Q5&%:!L!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
IO!
dette bidrager også til at opretholde fokus fra modtagerens side. Den sidste appelform, som også
kommer til udtryk i talen er logos, som taler til fornuften.
Roosevelt taler eksempelvis om, at hans primære opgave er at få folk i arbejde. Han uddyber,
hvad man konkret kan gøre for at fremme opgaven om at få folk i arbejde, eksemplificeret ved
de fem tiltag nedenunder. Han frembringer altså ikke bare postulater, men han underbygger, det
han siger med logiske argumenter.
Foruden disse bruger Roosevelt også andre virkemidler i sin tale.
Han gentager for eksempel, at de skal handle nu. Det at han gentager, understreger altså også, at
det er vigtigt, samt at det for publikum bliver mere iøjnefaldende!
Disse virkemidler er redskabet til, at han vil vinde befolkningens tillid og udbrede kampånd.
Allerede i starten pointerer han, at: ”the only thing we have to fear is the fear itself, nameless,
unreasoning, unjustified terror which paralyzes needed efforts to convert retreat into
advance”.L-
Med dette siger han, at frygt lammer, når man ikke kender årsagen, først når man kender den,
kan man skride til handling og befri sig fra frygten. De må altså først identificere sig med de
problemer, jeg har nævnt tidligere.
Han formulerer nu hvilke tiltag han vil bruge til at afhjælpe krisen:
1: Igangsættelse af offentlige arbejder
2: En omrokering af arbejdsstyrken fra industrien til forædlingsindustrien af landbrugsprodukter.
3: Bedre koordinering af de hjælpeforanstaltninger der var blevet gennemført tidligere
4: Bedre opsyn af transportsektoren og kommunikationsformer, og andre tjenester med offentlig
karakter.
5: Streng overvågning af alle banker, kreditforeninger, og investeringer.
Dette er hans ”lines of attack”
24
Den sidste tredjedel af sin tale, på side 3 i afsnit 19-22, bruger han på, at bekræfte at det er
muligt inden for den amerikanske institution at løse på de problemer, samfundet står overfor.
Han siger også, at det kan blive nødvendigt med en midlertidigt ophævelse af den normale
balance mellem den udøvende og lovgivende magt. Oveni i købet understreger han, at det er
L-
!5.I]!#Q5&%:!I!
LO
!s. 2, afsnit 13!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
IU!
hans konstitutionelle pligt at handle. Han beder om, at kongressen udstyrer ham med en ”broad
executive power”, så han kan gennemføre sin lovgivning.
Han runder talen af med at hævde sit folkelige mandat og afslutter med at bede om Guds
velsignelse og støtte.
Undersøgelse af regerings strategi for at forbedre landmændenes vilkår:
Roosevelt ønsker med de ovennævnte tiltag at skabe en bedre tilværelse for landmændene. Det
vil han gøre med sin ”New Deal”, som han ikke direkte fremlægger i talen, men fremhæver idéer
som senere bliver til lovforslag. Fx ønsker han virkelig at gøre noget ved arbejdsløsheden,
hvilket han pointerer vigtigheden af i sin tale. ” More important, a host of unemployed citizens
face the grim problem of existence”.
25
Hvor vidt dette lykkedes ham er svært at bekræfte, men vi kan foreløbig kigge på at par
statistikker.
Figur 2, er en tabel over arbejdsløsheden fra Den viser at arbejdsløsheden er på 3 %,
lige inden depressionen, og hvordan den i 1933 er steget til 24.9. Dette bekræfter den tidligere
påstand jeg har om, at Hoover ikke formåede at få rettet op på krisen. Da Roosevelt træder til i
1933, prøver han modigt at rette op på dette, ved at indfører en række reformer. Han nævner i
talen at han vil nedsætte arbejdsløsheden. Men formår han dette? Hvis vi ser på arbejdsløsheden
efter 1933 kan vi se den faktisk er faldende op til 1943. Om det kun er Roosevelt reform, der har
medført er ikke helt klart, men noget taler for at han med sin ”New Deal”, har hjulpet flere i
beskæftigelse. Hvis vi kigger på figur 3, som er en tabel over BNP fra (løbende
priser) ser vi også at hvordan BNP både inde for den private og offentlige sektor, er stigende fra
1933. Noget peger altså i en retning af at Roosevelt, med sin reform, har skubbet beskæftigelsen
og økonomien i den rigtige retning.
LU
!5.L]!#Q5&%:!-!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
IX!
Figur 2 Figur 3
26
Analyse af ”Of Mice and Men”
John Steinbeck kom fra en middelklasse familie og voksede op i Salinas i Californien på en lille
gård. Fra 1925 arbejdede han selv som landarbejder på en række gårde. Det gav ham en dyb
indsigt i landarbejdernes liv og vilkår. Og det er disse erfaringer, der skabte grundlag for denne
roman.
Romanen ”Of Mice and Men” er skrevet af den amerikanske forfatter John Steinbeck i 1937,
altså under depressionen i USA. Bogen er en af de 11 bøger, som regnes for Steinbecks
”California Novels”
I romanen møder vi de to venner, Lennie og George, der er blevet tvunget til at forlade den
ranch, hvor de hidtil har haft arbejde, fordi den retarderede Lennie er kommet til at kæle for
aggressivt for en ung piges kjole, og er bagefter blevet beskyldt for voldtægt. Derfor er de to
LX
!T%'45'&]!^%E]!SH7!%!IJ-N_'*&'!:#['4!I!`!Z]!5.!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
IW!
venner draget videre, og sidder ved bogens begyndelse ved Salinas-floden nær Soledad og
lægger planer for fremtiden. George giver Lennie strenge instrukser, om hvordan han skal opføre
sig på den gård, hvor de søger arbejde. Uheldigvis kommer de to venner en halv dag for sent og
kan derfor ikke nå ud at arbejde på dagholdet, men de får lov til at blive der, da George
imidlertid åbner Bondens øjne for den stærke Lennies kvaliteter. De to venner falder hurtigt til
blandt arbejderne. Den eneste, de ikke kommer godt ud af med. er chefens søn, Curley, der som
den kloge George havde forudsagt, ville volde dem problemer. Lennie forsøger at forholde sig
helt passivt, men kommer alligevel op og toppes med Curley, og får knust hans hånd. Staldkarlen
Slim, får dog reddet Lennie ud af slagsmålet, men kort tid efter kommer Lennie igen i problemer,
da Curleys kone en aften dukker op.
På trods af de instrukser, han har fået af George, om ikke at snakke med hende, gør han det
alligevel. Som samtalen skrider frem, åbner Lennie sig op og fortæller om de planer, han og
George har; om deres egen lille ranch med egen jord, og hvordan Lennie skal passe kaniner. Han
fortæller hende, hvor glad han er for bløde ting, og da hun tilbyder at lade ham røre sit hår, falder
han for fristelsen. Da hun beder ham om at give slip, strammer han grebet, og hun begynder at
skrige. Lennie går i panik, og kommer uheldigvis til at brække halsen på hende, nøjagtig som
han kommer til at gøre med de dyr, han kæler for. Han skynder sig ud til det sted, som han på
forhånd havde aftalt med George at søge hen til, hvis han på nogle måder skulle komme i
problemer. Da resten af ranchen opdager mordet starter de en eftersøgning af Lennie. Curley vil
have Lennie skudt omgående. Det ender tragisk med, at George bliver nød til at skyde Lennie.
De to venner, George og Lennie, der er omvandrende landarbejdere (migrant workers), har fået
arbejde gennem Murray & Ready, som er et arbejdshenvisnings bureau. De ernærer sig ved at
tage jobs på forskellige gårde, og man kan gætte sig til, at de måske har været gårdejere, som er
gået konkurs og derfor har måtte søge jobs på andre gårde, hvilket mange gjorde under
depressionen.
Romanen skildrer deres liv på farmen og det magtforhold, der er mellem arbejdsgiverne og
arbejderne. Her får vi øjnene op for, hvor magtesløse disse ”migrant workers” er. Dette
illustreres, da Lennie og George ankommer på den ranch, hvor de skal arbejde. Da de ankommer,
får de anvist et par senge som er ”utøjsbefængte”.
27
LW
!5.!-J]!4.INMIL!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!H:@=%'*':&%&15G*;('6:!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!=.IJKILMLNIO!!!!!!!!!!
!
IZ!
Derefter forhører chefen dem nøje og understreger, at hán altså ikke er én, man skal lave numre
med.
28
Han tydeliggør sin autoritet ved at vise, at det er ham der bestemmer.
Ligeledes gør Chefens søn, Curley, magtforholdet mellem ham og de ansatte helt klart. Dette
eksemplificeres i følgende citat: ”Well, next time you answer when you are spoken to”.
Der er et tydeligt socialt skel, og vi er ikke i tvivl om, hvem der bestemmer, og hvem der er
ansat. Hvor vidt arbejderne bliver behandlet godt eller dårligt er for chefen ikke vigtigt, fordi der
er så mange, der gerne ville have arbejde. Dette illustreres ved, at der ikke er nok mad ”you guys
better come on while they’s still something to eat. Won’t be nothing left in a couple of
minutes”.
29
For at komme væk fra den elendige hverdag, som arbejderne udsættes for, drømmer de sig væk
til en tilværelse, hvor de har deres egen gård - og kaniner, som Lennie elsker. At drømme var
noget mange amerikanerne gjorde under depressionen for at holde hverdagen ud og holde
humøret oppe.
Det er især Lennie, som er optaget og drevet af denne drøm. Han beder hele tiden George om at
fortælle om gården, hvilket han så gør:
”[…] Some day – we’re gonna get the jack together and we’re gonna have a little house and a
couple of acres an’ a cow and some pigs and..’
30
’An live off the fatta the lan’, Lennie shouted.’ An’ have rabbits. Go on, George! Tell about what
we’re gonna have in the garden and about the rabbits in the cages and about the rain in the winter
and the stove and how thick the cream is on the milk like you can hardly cut it. Tell about that,
George”
George har også drømmen men véd at den er urealistisk. Dette afsløres sidst i romanen, hvor han
ligesom de andre rancharbejdere vil drikke pengene op, ligeså snart han får mulighed for det.
”I’ll work my month an I’ll take my fifty bucks and I’ll stay all night in some lousy cat house. Or
I’ll set in some pool-room till ever’body goes home. I’ll come back and work another month an’
I’ll have fifty bucks more”
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
LZ
!5.!-I!4.!IO!
LJ
!5.UJ]!4.!IML!
-N
!5.-L]!4.LNM-N!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
IJ!
På den måde bliver det en livsløgn.
Det viser den pessimisme og håbløshed, som fandtes blandt de mange arbejdsløse, der arbejdede
under usle vilkår og for en ringe løn.
Alligevel ønsker han ikke at tage håbet fra vennen, Lennie, som ikke har evnen til at skelne
mellem det realistiske og drømme.. George bruger drømmen til at regulere Lennies adfærd, og
truer ham direkte med, at han ikke får lov til at passe kaninerne, hvis han ikke opfører sig
ordenligt:
”But if you ain’t gonna get in no trouble, because if you do, I won’t let you tend the rabbits”
31
Dette er ligesom at sige til et barn: Du får ikke dessert, før du har spist dine grøntsager.
Dette voksen-barn forhold får vi allerede øje for i begyndelsen af romanen:
”Lennie”, he said sharply. ”Lennie, for God’ sakes don’t drink so much.” Lennie continued to
snort into the pool. The small man leaned over and shook him by the shoulder. ”Lennie. You
gonna be sick like you was last night”
George tager sig af Lennie, som en forælder tager sig af sit barn, da han ved, at Lennie ikke kan
klare sig selv. Dette gør George til en meget ansvarsbevidst og omsorgsfuld person. På trods af
alle de dumheder, Lennie begår, kasserer den trofaste George ikke vennen.
Hvorvidt han holder sig til Lennie for sin egen skyld eller for Lennies, er en smule uklart.
Men der argumenteres ud for begge påstande. Man kan forestille sig, at livet som ”migrant
worker” var et meget ensomt liv, og at han derfor bliver ved Lennie: for dog at få noget socialt
samvær. Eller også føler han medlidenhed med Lennie, som er overladt til sig selv.
Selvom én side af George elsker og sandsynligvis har medlidenhed med sin retarderede ven, er
det ikke noget, han umiddelbart giver udtryk for. Faktisk håner han ham tit ved at gøre grin af
hans umådelige dårlige evne til at huske og fortæller, hvor lykkeligt og nemt et liv han kunne
have uden ham.
Georges attitude er rimelig streng overfor Lennie, og det er tit han tiltaler vennen som en ”crazy
bastard”, eller andre grimme øgenavne.
32
Dette lader den godhjertede Lennie sig ikke gå på af. Han er et stort naivt barn, som lever i
drømmen om at passe kaniner. Han har højst sandsynligt aldrig fået noget kærlighed eller
omsorg og er muligvis blevet behandlet med vold – hvilket har manifisteret sig i mentale
-I
!5.!-O!
-L
!s. 21, l. 24!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
LN!
problemer, og hans dårlige hukommelse kan være et resultat af en barndom, han har forsøgt at
fortrænge. Han husker fx ikke engang sin tante, men husker hende bare som en dame: ”I don’t
know where there is no other mouse. I remember a lady used to give ’em to me – ever’ one she
got. But that lady ain’t here.
33
Hans kærlighed til kaniner kan afspejle, at han har manglet kærlighed. Der er dog et problem.
Han er fysisk stor, ”A huge man, shapeless of face, with large pale eyes with wide sloping
shoulders”
34
, og umådelig stærk, hvilket han ikke kan administrere, og dette medfører tragisk
nok, at han altid kommer til at kvæle sine kæledyr, netop fordi han elsker dem.
I wasnt doin’ nothing bad with it, George. Jus stroking it.”
Det er tydeligt, at han er dybt afhængig af George, som han ser som et forbillede og en autoritær
faderfigur. Han gør sig umage med at gøre alt, hvad George siger, og er meget lydig overfor
ham.
Men en aften, da de fleste mænd er nede på bordellet, opsøger Curleys kone Lennie. Han afslører
sin forkærlighed for bløde ting, og hun opfordrer ham til at røre hendes hår. Selvom George har
givet strenge instrukser om ikke at tale med hende, er fristelsen for stor. Han rør ved håret og
kommer til at brække hendes nakke, så hun dør, selvom det aldrig var hans hensigt at slå hende
ihjel. Da de andre vender hjem og opdager liget af Curleys kone, begynder de at eftersøge
Lennie, som de mistænker med det samme. Lennie har begivet sig ned til det sted, han har aftalt
med George, hvis der skulle opstå problemer. George ved, at Curley vil sørge for, at Lennie
kommer bag tremmer eller dræber ham. Derfor stjæler George den pistol de vil skyde ham med,
og begiver sig ned til det samme sted, hvor han som aftalt møder Lennie. Lennie er klar over, at
han igen har gjort noget slemt og har meget dårlig samvittighed over for George. Han beder ham
ligefrem om at skælde sig ud, som han plejer, fordi han ønsker at blive straffet.
Han siger det med en monoton stemme, hvilket indikerer, at han ikke har lyst til at skælde
Lennie ud men Lennie bliver ved med at plage. Til sidst siger George nej. Mens vi får beskrevet
denne scene får vi at vide, hvordan skyggen i dalen bliver mere og mere blå, og hvordan det
bliver mørkt, hvilket varsler om at der vil ske noget uheldsvangert og forfærdeligt.
35
I stedet for at skælde ham ud, begynder George at fortælle om deres drøm, hvilket altid gør
Lennie glad. Samtidig retter han pistolen mod Lennies nakke og skyder ham.
--
!5.!LW]!4.!IZMLN!
-O
!5.!IJ]!4.!IJMLI!
-U
!5.IOOMIOU!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
LI!
Således slutter historien og læseren efterlades med en tom følelse og et stort spørgsmål: Hvorfor
dræbte han sin bedste ven? Det kan der gives flere fortolkninger af.
George ved, at der er en eftersøgning i gang af Lennie, og at hans sandsynligvis vil blive skudt
eller sat bag tremmer. Han ved, at det vil være katastrofalt for Lennie, at blive lukket inde med
hans mentale tilstand. Derfor kan man sige, at han gør det af kærlighed, og at det er et
medlidenhedsdrab – altså eutanasi. Han sørger for at Lennie dør lykkeligt – i sit drømmeland.
Det kan også være, at George har indset, at han med Lennie på slæb vil blive ved med at have
problemer, og han derfor ønsker at slippe af med ham.
På den måde får Steinbeck fortalt en meget rørende historie over temaer som venskab,
lighed/ulighed og drømmen om noget bedre. Han retter en hård kritik mod de sociale forhold,
som landarbejderne havde, og han ønsker med sin roman at nå ud til befolkning.
Rancharbejderne havde ingen værdi og ingen mulighed for at få indflydelse på deres egen
tilværelse, hvilket jeg tidligere har nævnt. Mere grundlæggende handler historien om en
eksistenstiel fastlåsthed. De har en drøm om en lille gård med jord og dyr, men vi ved, at denne
drøm er komplet umulig at få opfyldt.
”De er – og heri ligger kilden til romanens tragiske stemning – uegnede til et liv i frihed.”
36
Diskussion & vurdering
John Steinbeck er selv født og opvokset i Salinas i Californien og mange af hans værker
udspiller sig i dette område. Det gør ”Of Mice and Men” også. Derfor har han enormt godt
kendskab til naturen, som er detaljeret beskrevet i romanen, men han har også kendskab til de
situationer og problemer der var i Salinas. Han er medfølende og solidarisk over for de svageste i
samfundet, og han forsøger i sine værker at belyse disse problemer. Især i ”The Grapes of
Wrath”, men også i Of Mice and Men, forsøger John Steinbeck med sine barske beskrivelser at
anskueligøre de følelser, som mange amerikanerne følte under depressionen i 1930’erne. Fx den
-X
!,::G2KKPPP.4%::'*#:@*5%='&.=6K#*:%64'*K5:'%&['+65M'&5;EE'M=*;'EE'*'M;EME@5M;1M
E#'&=!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
LL!
eksistentielle fastlåshed jeg nævner i min analyse af romanen. Det er tydeligt, at han er
forkæmper for den amerikanske arbejderklasse, som især led under depressionen, men også for
andre udsatte befolkningsgrupper. I ”Of Mice and Men” vises også de sortes dårlige kår, ved at
den sorte karl, bliver tævet når Chefen er sur, og han er udelukket for karlenes fællesskab.
Steinbeck beskæftiger sig i langt højere grad med arbejder og underklassens problemer end han
beskæftiger sig med overklassen. Han ønsker at ”sætte problemer under debat” ved at beskrive
dem i sine værker. På den måde fremsætter han en hård social kritik som han ønsker samfundet
skal løse problemerne.
De personer, vi normalt møder i Steinbecks værker, er personer, som er præget af ensomhed og
isolation. Det fremgår også af denne roman, hvor vi møder de to ensomme hovedpersoner.
Han tager disse problemer op i sine romaner, da han har været vidne til de uretfærdigheder, han
selv har bevidnet oplevet i sin tid som landarbejder. Med den baggrund har han solidariseret sig
med den baggrund som han selv har oplevet.
37
Som sagt har Steinbeck en god indsigt i hvordan depressionens ramte arbejderne.
Da han har gennemlevet perioden og været vidne til det liv som landarbejderne levede under
krisen kan man sige at han er en førstehåndkilde. Så de sociale forhold han beskriver er ikke kun
opdigtet, men bygger på hans erfaringer af det virkelige liv. Vi får i romanen beskrevet
landarbejdernes vilkår hvor mangel på mad og utøj i køjerne var almindeligt. Hans beskrivelser
bærer præg af at han selv har oplevet disse forhold og han kan bruges som historisk kilde på den
måde. Beskrivelserne kan siges at stemme over ens med den historiske opfattelse. Det jeg indtil
videre har fundet ud af at mange landarbejdere gik på andre gårde for at søge jobs – ligesom
Lennie og George. Jeg har også fundet ud af at der ikke var meget føde, da det jo stod dårligt til
for økonomien. Dette viser værket jo netop også, ved at der ikke er nok mad til ranchens
arbejdere. Men da det jo er et fiktivt værk, ved vi ikke hvor meget der er pyntet på virkeligheden.
Og vi må også formode, at romanen er præget af en tendens i det han ønsker at sætte
problemerne op og oplyse folket. Dermed er der en tendens til at overdrive. Han kan muligvis
have overdrevet for at få hans budskab ud til befolkningen, og få mere gennemslagskraft.
Da det er en skønlitterær bog, vil den bære præg af subjektivitet og digtning, og den beskæftiger
sig dermed ikke med objektive fakta. Derfor kan bogen ikke benyttes på lige fod med en
historisk kilde, da han i værket beskriver fiktive begivenheder. Dog tager værket afsæt i hans syn
-W
!,::G2KKPPP.4%::'*#:@*5%='&.=6K#D5'*K5:'%&['+6M(;,&!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
L-!
på samtiden, hvorfor den kan benyttes som indikator og som udtryk for, hvordan nogles
opfattelser var.
Konklusion
Frem til 1929 var livet blandt mange af USA’s borgere en stor farverig fest. Der blev investeret
penge på jazz, mucicals og dyre biler i byen. Men på landet så det anderledes ud, men man
producerede også i alt for store mængder, men der var ikke nok købekraft til at aftage disse
varer. I 1929 gik bunden så ud af markedet ved at krakket kom. Krakket gik især ud over
arbejderne, og bønderne på landet som i for vejen havde haft det svært. Der blev dog ikke gjort
meget ud af at rette op på krisen, før Roosevelt i 1933 blev valgt som præsident. Da han holdt sin
første indsættelsestale, d. 4 marts 1933, beskrev han i sin tale, hvordan de nu måtte se realiteten i
øjnene og skride til handling. I sin tale fremlagde han også en række tiltag, som senere blev
grundlag for landbrugspolitikken i New Deal 1 & 2. Hvor vidt Roosevelts tiltag hjalp med at
afhvikle krisen er lidt utydeligt. Men ud fra statistisk materiale, kan man konkluderer at
arbejdsløsheden falder, og BNP stiger efter Roosevelts indtræden i 1933, hvilket jo betyder at det
går i den rigtige retning efter Roosevelts indsættelse. For at overbevise Kongressen og folket, gør
han i sin tale stor brug af en masse virkemidler. Han bruger fx patos, til at vække kampgejst
frem, og etos til at fremhæve hans troværdighed til befolkningen. Med sin tale, går han tilbage til
gamle amerikanske værdier som pionerånden, som han ved vil vække gejst og interesse for
publikum. Derudover kommer han også med associationer til biblen, da han ved at amerikanerne
er et religiøst folk. Han ved lige hvilke nogle knapper han skal trykke på, og dette gør ham til en
god taler. I sin tale mærker vi tydeligt også, hvilken del af befolkningen hans empati går til. Han
er en tydelig forkæmper for de mange landarbejder, der mistede alt under krisen og levede under
usle vilkår. Disse konsekvenser og omstændigheder, der fandt sted som en følge af krisen
portrætteret af Steinbeck, i sin roman ”Of Mice and Men”. Her skriver han om to venner der
ernærer sig ved at få jobs, på forskellige rancher. Steinbeck giver en beskrivelse af de vilkår
landarbejderne levede under igennem de to venner, Lennie og George, som sover i
”lusebefængte” senge, næsten ingen mad far, og knokler i marken til en meget ringe løn.
Steinbeck var selv landarbejder under depressionen, hvilket har givet han enorm indsigt i
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
LO!
bøndernes vilkår. Han giver med sine værker en stærk social kritik, som han ønsker skal nå ud til
en diskussion i befolkningen.
Beskrivelserne giver som sagt en troværdig beskrivelse af bøndernes vilkår, og afspejler derfor
også den historiske opfattelse. Når dette er sagt, må jeg dog konkluderer at man ikke kan bruge
romanen som en historisk kilde da det er et skønlitterær værk, som bærer præg af subjektivitet og
digtning, og ikke tager udgangspunkt i objektiv fakta.
Perspektivering:
Både den krise vi er optaget af i dag, og den økonomiske krise der fandt sted i 1930’erne, var
resultatet af en for lempelig politik, og for lidt regulering af den finansielle sektor.
Man kan måske påpege, at der er blevet begået den samme fejl i krisen der opstod i 2007, som
man lavede i 1930. Der er ligefrem klare paralleller mellem de to kriser.
Krisen i 1930’erne startede som en finansiel krise med børskrakket på Wall Street i oktober
1929. Den nuværende krise startede også som en finansiel krise i USA i det der var blevet mange
lån, som ikke kunne betale renter og afdrag – det samme skete netop i 1930’erne.
Hvis man kigger på indeks for verdenshandelen, verdens-produktionen og en lang række
toneangivende landes produktion for de to kriser og lader indeksene starte i juni 1929 og april
2008, så følges kurverne tæt ad for de to perioder. (se bilag 1)
38
Dette siger altså noget om at
krisen har gentaget sig selv?
Krisen fra 2007 adskiller sig fra krisen i 1930 ved at folk ikke har oplevet den samme elendighed
det skyldes sociallovgivningen er blevet udviklet så den overfører økonomiske midler til de som
er nød.
-Z
!,::G2KK=%.=6KH%:'a;44'+:%;&F;+@E'&:5KF;P&4;#=[;65bLNM
bLN4;6#4'bLNQ%4'*KLNNJKAcdTdATKFdbLNd&=5%1:KFdbLNd&=5%1:bLN-NbLNbLNE#*:5b
LNLNNJ.G=Q!
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
LU!
Litteraturliste:
Bøger
- Nevins, Allan og Henry S. Commager. A Pocket of History of the United States. 2.
Udgave. Washington Square Press, 1961
- Ross, Stewart. Krak og depression. 2 udgave. Åløkke a/s, 1997
- Olesen, Thorsten B. M.fl. Verdens historie 2. 1 udgave. Gjellerup & Gad, 1989
- Paldam, Camilla S. M.fl. Mellemkrigstiden. 1 udgave. Systime, 2006
- Krout, John, United States since 1865. 1 udgave, Barnes and noble Books, 1865.
- Nedergaard, Peter. USA – en grundbog i politik og økonomi. 1 udgave. Systime 2012
- Steinbeck, John. Of Mice and Men. 2 udgave, 2000
Artikler
- Nielsen, Morten, Krisen i verdenshandlen ligeså alvorlig som under 1930’ernes
depression, Indsigt, 2009.
- Kærgård, Niels, Gensyn med 30’ernes krise?, Berlingske, 2009
Websider
- http://www.litteratursiden.dk/artikler/steinbecks-ensomme-droemmere-om-mus-og-
maend
- http://www.faktalink.dk/titelliste/wall/wallhele
- http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/Børskrakket_1929
- http://www.bbc.co.uk/schools/gcsebitesize/history/tch_wjec/usa/2riseandfall3.s
html
Kilder
Webside:
"#$%&'!")*+,!-./!!!!!!!!!!!! H:@=%'*':&%&15G*;('6: =.IJKILMLNIO
LX!
Roosevelts 1 indsættelsestale, First Inaugurual Adress
http://www.bartleby.com/124/pres49.html
Bog:
Steinbeck, John. Of Mice and Men. 2 udgave, 2000
Bilag
1: