SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
1
Overvågning
og
terrorisme
Abstract
This project examines how the Danish security situation has changed since the Terrorist attacks on
September 11
th
2001. The project explains which policies the Danish government has introduced and
which consequences it has entailed for the legal system.
Through an analysis and interpretation of the people in the documentary “The Danish terrorists”, this
study will examine which factors and processes that make a person become a terrorist. Based on
interviews with convicted terrorists, this study gives an answer on how terrorism is perceived differently
in the Western- and Muslim world.
This paper examines whether the Danish policies are enough to avert terrorism in the country. By a
discussion of different views at the policies, this study will lead to answers in options to prevent and solve
the terror threat.
The study indicates that there has been a massive security, based on the terrorist attacks in 2001.
Furthermore it paints a picture of how a terrorist evolves. Based on this, the study indicates that the
policies are not enough to prevent the threat of terrorism. The problem requires more comprehensive
threats than just organized terror networks. One-man terrorist actions form the new terror threat. Denmark
has to solve this with preventive policies. With both monitoring and preventive work, Denmark has the
optimal resources to avert the total terror threat.
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
2
Indholdsfortegnelse
Forside……………………………………………………………………………….. s. 1
Abstract………………………………………………………………………………. s. 2
Indledning……………………………………………………………………………. s. 4
Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter 11. september 2001…………………. s. 4
International bekæmpelse af terror……………………………………… ……. s. 5
Dansk sikkerhedspolitik………………………………………………………. s. 5
Terrorpakke 1 og 2…………………………………………………………….. s. 5
PET’s forvandling……………………………………………………………… s. 6
Analyse og fortolkning af ”De Danske terrorister”………………………………… s. 9
Filmiske virkemidler…………………………………………………………… s. 11
Faktorer og processer der gør mennesker til terrorister/potentielle terrorister…. s. 13
Forskellige opfattelser/definitioner på terrorisme……………………………… s. 16
Terrorpakkerne – afværget terrorisme i Danmark?....................................................... s. 18
Organiserede terrornetværk…………………..…………………………………. s. 19
”Ensomme ulve”….…………………………………………………………...... s. 20
Radikaliseringsprocesser……………………………………………………....... s. 21
Konklusion……..…………………………………………………………………….. s. 23
Litteraturliste…………………………………………………………………………. s. 25
Bilag………………………………………………………………………………….. s. 27
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
3
Indledning
”Der er en reel risiko for, at Danmark i fremtiden rammes af et terrorangreb
1
… Terroristernes evne
er det knebet med – men deres vilje til at sprede død og ødelæggelse har ikke manglet.”
2
Sådan lyder et citat fra Morten Skjoldager, der i sin bog ”Truslen indefra”, kommer rundt om de
allernyeste terrorsager i Danmark.
Det er netop de senere års sager om terror i Danmark, der viser hvordan truslen er rykket tættere på. Disse
meget aktuelle sager har i den grad fanget min interesse og gjort at jeg vil undersøge dette trusselsbillede
nærmere.
Jeg vil i min opgave starte med at forklare, hvilken indflydelse terroraktionen mod USA d. 11/9 2001 har
haft på Danmarks måde at håndtere terror på. Hvilke tiltag har Folketinget sat i værk og hvilken rolle har
PET i denne forbindelse?
Ydermere analyserer og fortolker jeg dokumentarfilmen ”De Danske Terrorister”, med henblik på at finde
ud af hvilke faktorer/processer, der gør personer til terrorister. Jeg vil også undersøge og fortolke, hvordan
terrorisme opfattes og defineres forskelligt i den vestlige- og muslimske verden.
I forlængelse af ovenstående diskuterer og vurderer jeg, hvorvidt de politiske tiltag – med fokus på
terrorpakkerne – har afværget terrortruslen i Danmark.
Afslutningsvis kommer jeg med en samlet konklusion, hvor jeg samler op på de resultater, jeg er nået
frem til undervejs.
Redegør for hvorledes den danske sikkerhedspolitiske situation har ændret sig efter 11. september
2001.
Den 11. september 2001 står klart i manges erindring. Her kaprede nitten mænd, med tilknytning til
Osama Bin-Laden og al-Qaeda, fire passagerfly i USA. To af flyene fløj ind i de to store World Trade
Center bygninger, et ind i Pentagon, mens det sidste styrtede ned i Pennsylvania. Terroraktionen medførte
et dødstal på omkring 3000 mennesker
3
, mens over 6.200 blev meldt såret.
4
Denne tragiske dag gav
genlyd verden over, og blev ikke blot set som et angreb mod USA, men som et angreb mod hele vesten og
1
Skjoldager, Morten: ”Truslen indefra – De danske terrorister”, Lindhardt og Ringhof Forlaget, 2009, s.10, linje 25-26
2
Skjoldager, Morten: ”Truslen indefra – De danske terrorister”, Lindhardt og Ringhof Forlaget, 2009, s. 298, linje 15-
16
3
Ettrup, Erik: ”Hvem er afghanere?” , alinea, 2002, s. 6, linje 1-9
4
Se bilag 2
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
4
dets værdier
5
.
Terrorangrebet på World Trade Center i 2001 har haft stor indflydelse på Danmarks sikkerhedspolitiske
situation. Ikke bare dansk lovgivning men også international lovgivning i EU og FN regi har ”rustet” sig
til at forebygge og bekæmpe terror.
International bekæmpelse af terror
Efter 11. september skete der en ændring i den sikkerhedspolitiske opfattelse i europæiske lande. Man gik
fra ikke at koncentrere sig om den globale terrorisme, til aktiveringen af Artikel 5, der indebar en sikring
af den globale terrorisme.
6
Angrebet mod USA d. 11/9 blev startskuddet til at landene i NATO viste støtte
til USA’s kamp mod terrorisme. Samtidig udviste man et helt andet syn på truslen, i forhold til det
strategiske NATO koncept, som man vedtog i 1999, der som tidligere nævnt ikke beskæftigede sig nær så
meget med terrortruslen.
7
Danmark meldte sig i år 2002 ind i krigen mod terrorisme sammen med USA og andre vestlige lande,
hvilket betød at man gik ind i Afghanistan og Irak. Formålet med krigen i Afghanistan var at bekæmpe
terrornetværket.
8
Krigen i Irak blev igangsat i 2003, fordi USA mente ,der var et voksende våbenarsenal
og atombomber, der havde forbindelse til Irak og terrornetværket al-Qaeda.
9
Dansk sikkerhedspolitik
Sikkerhedspolitikken i Danmark omfatter de politiske områder, der har til opgave at sikre statens
eksistens, udvikling og integritet. Dette gøres ved at varetage både ydre og indre trusler. Forsvaret udgør
en stor del af det ydre sikkerhedspolitiske, i samarbejde med andre vestlige lande i forskellige
organisationer som NATO, FN og EU
10
.
Disse internationale netværk har stor betydning for den igangsætning af lovgivning og retssikkerhed, der
kom i Danmark. Og som en direkte konsekvens af terrorangrebet mod USA d. 11. september 2001, blev
der sat en helt ny dagsorden for den danske sikkerhedspolitik. Danmark rustede sig til at imødegå terror.
Terrorpakke 1 og 2
Folketinget fremlagde terrorpakke 1 i år 2002, som havde til formål at gennemføre EU’s regler om
terrorbekæmpelse.
11
Som en konsekvens af terrorangrebene i Madrid 2004 og London 2005, kom en ny
terrorpakke - terrorpakke 2. Formålet med terrorpakke 2 indeholdt også som terrorpakke 1 tiltag mod
5
Buk-Swienty, Tom: ”11. september”, den store danske encyklopædi, Gyldendal, 2009 afsnittet: Spændinger mellem
Vesten og islam
6
Andersen, Lars Erslev: ”Asymmetriske konflikter”, Krigens regler – under pres, 2008: NATO’s artikel 5: Dette betød at
et væbnet angreb mod et NATO land, blev betragtet som et angreb mod alle, s. 45, fodnoten og 2. spalte, linje 12-16
7
Andersen, Lars Erslev: ”Asymmetriske konflikter”, Krigens regler – under pres, 2008, s. 45, 2. spalte, linje 17-20
8
Kristensen, Louise Haunstrup:”Tidslinje: krigen i Afghanistan”, Jyllands-Posten, 21. feb. 2010, 3. spalte, linje 1-4
http://jp.dk/udland/asien/article1986692.ece
9
Fenger-Grøndahl, Malene: ”Irak krigen”, Faktalink, linje 1-2, http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/iraa
10
http://da.wikipedia.org/wiki/Sikkerhedspolitik , 2009
11
http://www.statsministeriet.dk/publikationer/terror/det%20danske%20samfunds%20indsats%20og%20beredskab%20m
od%20terror-web.pdf , 2008, s. 47, linje 26
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
5
terrorisme. Formålet i den anden terrorpakke er:
”… at gennemføre dele af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse … Lovens andet formål
er at gennemføre de lovændringer, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere Europarådets
konvention om forebyggelse af terrorisme, der indebærer en forpligtelse til at kriminalisere visse
forberedende handlinger til terrorhandlinger, samt FN´s konvention om nuklear terrorisme. ”
12
Her fremgår det at terrorpakke 2 er en viderebygning af terrorpakke 1, og skal være med til at
imødekomme de krav om terrorbekæmpelse, der var kommet fra EU-regi. Terrorpakke 2 skal altså være
med til, at styrke indsatsen for at bekæmpe terrorisme.
Yderligere blev der via terrorpakke 1 indført en paragraf 114, der giver højere straffe for terrorisme, så
man kan blive straffet med fængsel i op til livstid.
13
Terrorpakke 2 strammede lovene op igen i 2006, blandt andet ved at indføre straf med op til 10 år, hvis
man støtter terrormål med økonomiske midler.
14
Terrorpakke 1 og 2 kom altså på baggrund af EU regler og udenlandske erfaringer. De skulle ruste
Danmark til at håndtere eventuelle terrortrusler i landet. Det blev erfaret i Madrid-angrebet, at det ikke
kun var de førhen kendte al-Qaeda folk eller andre østlige terrorceller, der stod bag terrorangreb. Det viste
sig at være indfødte muslimer, der stod bag terroraktionen. Og det var især internettet, der blev brugt som
inspirationskilde og medie til at danne netværk omkring sådanne aktioner. Det viste sig samtidig, at de
pågældende personer ikke nødvendigvis var religiøse, da de kom til vestlige lande. De blev mere radikale
og ekstremme i deres tro i den vestlige verden.
15
I Danmark indførte Folketinget altså terrorpakke 2, hvis primære funktion er at gennemføre yderligere
stramninger på overvågningsfronten herhjemme. Her blev Politiets Efterretnings Tjeneste (PET) via de
øgede beføjelser i terrorpakkerne, gjort til frontfigur for bekæmpelsen af terrorisme.
PET’s forvandling
De to terrorpakker i Danmark, banede vejen for øgede beføjelser indenfor overvågning, som de mest
kritiske eksperter sammenligner med Stasi overvågningssystemet fra det østtyske DDR.
16
17
Det er PET
12
http://www.pet.dk/Arbejdsomraader/Lovgrundlaget/Terrorpakken.aspx , 2007, s. 1, linje 3-11
13
Espersen, Lene: ”Terrorpakke 1”, retsinformation, 2002, paragraf 114, under punkt 4
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1344
14
Espersen, Lene: ”Terrorpakke 2”, retsinformation, 2006, paragraf 114b, under punkt 4
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2364
15
http://www.statsministeriet.dk/publikationer/terror/det%20danske%20samfunds%20indsats%20og%20beredskab%20m
od%20terror-web.pdf , 2005, s. 13, linje 32 til side 13, linje 4
16
Kræn, Kristoffer og Stampe, Camilla: ”Nye stramninger af terrorloven er på vej”, Information, 19. sep. 2010,
afsnittet: Terrolovstramninger
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
6
der har fået tildelt disse sikkerhedsmæssige beføjelser.
Inden terrorpakkerne havde PET dog en helt anden og langt mindre fremtrædende rolle i samfundet.
PET var underlagt en række regler og andre tjenester, sammenlignet med i dag. Det var i højere grad
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der havde de opgaver som PET varetager i dag. FE’s opgave var, at
følge kritiske udviklinger i nærområdet og udarbejde trusselsvurderinger til regeringen.
18
PET’s arbejde bestod i at indsamle oplysninger, med henblik på retsforfølgelse, som kun adskilte sig fra
normalt politiarbejde, ved primært at omhandle overtrædelser af spionage-, uro- og terrorismeparagraffer.
PET’s opgave var ikke at få dømt disse lovovertrædelser, men at forhindre at planlægningen blev
gennemført.
19
PET var underlagt justitsministeriet og regeringen og kunne ikke iværksætte store
operationer, uden godkendelse derfra.
20
Terrorpakke 1 og 2 har dog sat en helt anden dagsorden for PET’s rolle i samfundet. De har fået en rolle
som frontfigur i terrorbekæmpelsen i Danmark.
21
Dette betyder, at de skal være Danmarks sikkerheds- og
efterretningstjeneste, hvor hovedopgaven er at modvirke og bekæmpe trusler mod borgernes- og den
indre sikkerhed.
Ydermere har de til opgave at forebygge, efterforske og modvirke planlægning og handlinger der udgør,
eller kunne udgøre en trussel mod Danmark.
22
For at varetage disse efterretningsmæssige opgaver, har PET via terrorpakkerne fået mulighed for at få en
enorm indsigt i samtlige danske statsborgeres liv.
23
PET har via teleselskaber mulighed for at overvåge
samtlige danskeres sms’er, mails og telefonopkald – om de er mistænkt for terror eller ej. Dette regnes for
årligt at give 82.000 oplysninger om hver enkelt dansker.
24
Hvis en person mistænkes for terror, har PET også mulighed for at aflytte telefoner som den pågældende
person har haft kontakt med. Ifølge professor i retsvidenskab Eva Smith, er disse beføjelser med til at
begrænse folks muligheder og skabe et utrygt samfund, selvom hensigten i første omgang var det
modsatte.
25
Ydermere er adgangen til oplysningerne blevet gjort langt nemmere for PET, som før i tiden skulle bruge
dommererkendelse for at hente diverse personlige oplysninger. I dag derimod har PET fri adgang til
17
Donnersmarck, Florian Henckel von: ”De Andres Liv”, Wiedemann og Berg Productions, 2006
18
Heiberg, Morten, Mariager, Rasmus og Schmidt, Regin: ”PET”, Gyldendal, 2009, s. 11, linje 9-13
19
Heiberg, Morten, Mariager, Rasmus og Schmidt, Regin: ”PET”, Gyldendal, 2009, s. 11, linje 13-20
20
Heiberg, Morten, Mariager, Rasmus og Schmidt, Regin: ”PET”, Gyldendal, 2009, s. 11, linje 29-36
21
Laursen, Lasse: ”Du almægtige PET”, Information, 8. juni 2008, tredje afsnit
22
http://www.pet.dk/Generelt_om_PET.aspx
23
Stampe, Camilla: ”Vi hjælper terroristerne på vej”, Information, 27. juli 2010, s. 1, linje 5-7
24
Stampe, Camilla: ”Vi hjælper terroristerne på vej”, Information, 27. juli 2010, s. 1, linje 8-10
25
Stampe, Camilla: ”Vi hjælper terroristerne på vej”, Information, 27. juli 2010, s. 1, linje 35-39
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
7
blandt andet at undersøge, hvilke bøger, cd’er og film vi lejer på biblioteket. Det beskrives af
menneskerettighedsekspert Birgitte Kofod Olsen, som en trussel mod borgernes retssikkerhed.
26
Disse øgede muligheder for at aflytte og for at få udleveret oplysninger om befolkningen er der yderst
delte meninger om. Ifølge PET og regeringen er det vigtigt at have sådanne muligheder. Men det er stadig
vigtigt at finde en tilpas balancegang imellem sikkerhed og retssikkerhed.
27
Spørges eksempelvis
oppositionen og Center for Menneskerettigheder, lyder deres holdning, at det underminerer
retssikkerheden og er en trussel for danskernes privatliv.
28
PET forsøger sig også med forebyggelse af terrorisme, via en tæt kontakt til de muslimske miljøer. Blandt
andet hyrer PET arabiskkyndige til at overvåge disse miljøer.
29
Ydermere har regeringen i 2009 fremsat en handlingsplan, En fælles og tryg fremtid
30
, der medvirker til
PET’s forebyggende arbejde imod terror. Denne handlingsplan har fokus på syv handlingsområder, hvoraf
de mest centrale punkter beskrives i P1 udsendelsen ”De danske terrorister”:
- Mere direkte kontakt til unge i udsatte boligområder.
- Styrkelse af forebyggende arbejde i fængsler, bestående af praktisk træning i nærdemokrati.
- Præventive samtaler med personer der befinder sig tidligt i radikaliseringsproces.
31
Dette betyder at PET sideløbende med overvågningsarbejdet, skal føre dialoger, i et forsøg på at
forebygge terrortruslen.
Spørgsmålet er om disse sikkerhedsmæssige stramninger effektivt kan sikre Danmark mod terror? Hvad
er det der får f.eks. unge mennesker til at lave terrorplaner? Hvilke årsagsforklaringer er der på, at
mennesker kan udgøre en potentiel fare for samfundet? Disse spørgsmål er interessante at undersøge
nærmere, og med udgangspunkt i DR-dokumentaren vil jeg derfor undersøge følgende:
26
Fenger-Grøndahl, Malene: ”Paragraf 114’s usynligekonsekvenser”, Information, 8. dec. 2008, i afsnittet
Overvågningen øges, linje 13-21
27
Jørgensen, Ulrik Norup, Lauritzen, Anne Sofie, Pedersen, Anne Sofie og Rønnow, Line: ”Krigens regler – under
pres”, Dansk Røde Kors, 2008, s 56, linje 7-10
28
Jørgensen, Ulrik Norup, Lauritzen, Anne Sofie, Pedersen, Anne Sofie og Rønnow, Line: ”Krigens regler – under
pres”, Dansk Røde Kors, 2008, s. 54, linje 7-9
29
Lautrup, John: “Terrorist jægeren”, BT, 14. sep. 2002 (opdateret 19. nov. 2006), linje 1-5 i afsnittet ansætter 70 nye
30
Regeringen: ”En fælles og tryg fremtid”, Schultz Distribution, 2009
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4443E64E-3DEA-49B2-8E19-
B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf
31
Aaman, Anders og Mikkelsen, Jacob: ”De Danske Terrorister”, P1 radio udsendelse, 26. februar 2009, (22:17-22:45)
http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/01.htm
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
8
Analyser og fortolk DR-dokumentaren ”De danske terrorister”, med fokus på de faktorer og
processer (radikaliseringsprocesser), der kan gøre mennesker til terrorister eller potentielle
terrorister. Hvordan opfattes/defineres terrorisme forskelligt?
Jeg vil i det følgende analysere og fortolke dokumentaren ”De danske terrorister” som blev vist på DR1 d.
25. februar 2009. Den er udarbejdet af journalisterne Steen Jensen, Jacob Mikkelsen og Jacob Mouritsen.
(58:32-58:37) Dokumentaren omhandler Vollsmose- og Glostrup-sagen, som er to af de fire terrorsager,
der har været i Danmark siden 2001.
Dokumentar type
De danske terrorister er en sociologisk dokumentar, fordi den undersøger livsformer, vilkår og miljøer, i
grupper/subkulturer som ligger fjernt fra den de fleste danskere normalt befinder sig i. Det kommer til
udtryk i scenen (02:47-03:14), der viser hvilke personer programmet omhandler. De personer/grupper
som dokumentaren handler om, kommer fra et miljø, med et dårligt forhold til de danske medier og
myndigheder. De har et konfliktfyldt forhold til det samfund de lever i – dette er også kendetegnende for
den sociologiske dokumentar.
Dokumentaren bruger dog også elementer, der peger hen mod portrætdokumentaren. Der forsøges via
interviews at danne et portræt af de dømte og hovedmistænke i terrorsagerne. Dette gøres enten via
direkte interviews med personerne, eller via en kontakt tæt på personerne. Eksempler på dette er
interviewet med Mohammad Zaher fx (19:07). Og Cesurs far der giver et portræt af sin søn (14:35-
17:42).
Komposition
Den gennemgående opbygning i dokumentaren følger bølgemodellen
32
.
Anslaget er introen til dokumentaren (00:23-1:58). Her skildres sagens to synspunkter via tre klip med
muslimer og tre klip med danske politikere. Herefter leder fortælleren seeren videre til hvilke spørgsmål
dokumentaren vil forsøge at finde svar på. Efterfølgende vises der et ekspertudsagn fra PET, der indirekte
svarer på hvilke personer dokumentaren skal have fat i, for at besvare disse. Herefter vises et interview
med en terrordømt (Mohammad Zaher), hvilket afslører at journalisterne har fået fat i en sådan. Zaher får
stillet spørgsmålet:
Har vi danskere nogen som helst grund til at frygte dig? ”
Inden Zaher når at svare på spørgsmålet, klippes der væk, og i stedet overtager fortælleren og svarer
indirekte for ham, ved at stille det sidste spørgsmål:
”Hvem er de danske terrorister og hvordan tænker de?”
32
Langdahl, Berit Riis, Olsen, Mimi og Quist, Pia: Krydsfelt, Grundbog i Dansk, Gyldendal, 2010, s. 300
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
9
Seeren får i den grad appetit på programmet, via alle de spørgsmål der bliver stillet undervejs, som bliver
efterfulgt af halve svar. En anden appetitvækker er at kendte politikere som Helle Thorning, Villy Søvndal
og Lene Espersen, kort omtaler sagen som et meget alvorligt problem.
Herefter får seeren en præsentation via otte avisoverskrifter(02:11-03:02), som viser hvilke terrorsager
der har været i Danmark, mens fortælleren uddyber hvor mange der er dømt og hvor mange sager det
drejer sig om. Undervejs forklarer Lene Espersen (02:34), hvilken type personer det drejer sig om.
Fortælleren forklarer yderligere dette, ved kort at ridse terrorsagen for Vollsmose op, og fortælle om
miljøet der. (03:05-03:14)
Point of no Return er når dokumentaren beslutter at opsøge miljøet, og får fat i en af de sigtede i sagen,
Said Hassan. Det er ham, der agerer kontaktperson til de dømte, så de kan få et interview med Zaher. Det
er især interviewet med Zaher, der danner grundlag for de undersøgelser dokumentaren gør sig. (03:24-
03:37)
Mellemspil. Gennem hele dokumentaren er der et fast mønster, hvor vi får en gennemgang af to af de fire
danske terrorsager - Vollsmose- og Glostrup-sagen. Her fremkommer nogle påstande, der undersøges
nærmere. Der foregår hele tiden en krydsklipning mellem de to sager. Langsomt får seeren sagerne belyst
via den interviewede, fortælleren og ekspertudsagn.
Et godt eksempel på dette er, da Zaher fortæller, at han har fremstillet sprængstoffet TATP, men kun fordi
han ville lave en lille raket (40:08-40:31) Herefter kommer bombeekspertens vurdering, om at TATP ikke
har nogen som helst relation til fyrværkeri, men er et rigtigt sprængstof. (40:31-40:40) Her agerer Zahers
påstand/forklaring mellemspil, hvorefter bombeeksperten kommer med afklaringen og den såkaldte
uddybende episode.
Klimaks episoden er opbygget fra mellemspillet, hvor fortælleren guider os igennem PET’s forklaring på
radikaliseringsprocesser, som danner grundlag for nogle af de svar dokumentaren søger. (49:11-49:53)
Herefter ”testes” denne forklaring på Zaher. Det afsløres herefter, at Zaher svarer i overensstemmelse med
PET’s forklaring. (49:53-50:17) Dette underbygges efterfølgende af eksperten i terror og
radikaliseringsprocesser, der via sin forklaring indirekte konkluderer på hvad der har gjort Zaher til
terrorist. (50:17-50:47)
Til sidst udtones og afrundes udsendelsen med et klip af dommen i højesteret, hvor det bliver fastlagt, at
de tre i Vollsmose-sagen får deres dom på hhv. 12-, 12- og 5 år. (56:54-57:46)
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
10
Fortælleform
Dokumentaren er domineret af den autoritative fortælleform. Vi bliver til dels ledt igennem udsendelsen
af en skjult kvindelig fortæller og dels en synlig interviewer. Allerede i starten giver kvindestemmen et
overblik over hvilke problemstillinger, der tages fat på:
”Vi vil i dette program forsøge om vi kan få de mennesker i tale, som er dømt eller sigtet for at stå
bag de første terrorceller i Danmark”. (01:24-01:33) og
”Hvem er de danske terrorister, og hvordan tænker de?” (01:47-01:55).
På den måde tager fortælleren seeren i hånden fra start af, og gør sig dermed klar til at lede seeren
igennem disse spørgsmål.
Fortælleren viser senere sin alvidenhed, når hun fortæller, at Said Hassan er vred over sin lange
varetægtsfængsling, inden han selv har nævnt noget om det. (04:56-05:24)
Intervieweren er en gennemgående figur, og er med til at belyse sagerne, via interviews med kontakterne
til de dømte - Cesurs far, Said Hassan fx (15:05 og 03:45) og de dømte direkte - Cesur og Zaher fx (51:50
og 19:07) Det er kendetegnende for den autoritative fortæller, at et forløb er opbygget, så argument følger
argument. På den måde fremtræder programmet sagligt og med en markant faktakontrast. Dette kommer
blandt andet til udtryk i scenen, hvor Zaher fortæller at han har fremstillet TATP med formålet, at lave en
lille raket. Dette bliver efterfulgt af en ekspert, der beretter om at TATP er et rigtigt sprængstof og ingen
relation har til fyrværkeri. (40:08-40:41)
Filmiske virkemidler
I dokumentaren benyttes en række virkemidler til at vise, hvor dokumentaren har sin sympati, og hvordan
den vil fremstille personerne.
Lys, skygge i samspil med klipning
Det første møde med Zaher er i totalbillede med fugleperspektiv.(19:07-19:16) Dette giver et indtryk, af
at dokumentaren vil ligge afstand til Zaher. Herefter foregår interviewene i nærbillede, normalperspektiv.
Dette er med til at skabe fokus på Zaher som menneske, hvor det umiddelbart er op til seeren at vurdere
udtalelserne.
Under alle interviews er Zaher filmet med et spotlys skråt bagfra. Dette gør Zaher lys i den ene side af
ansigtet og mørk i den anden.(se fx 19:20) I symbolsk forstand, kan dette opfattes som om det kun er den
halve sandhed Zaher giver. På den måde fremstiller dokumentaren ham som utroværdig.
Dette kommer også tydeligt til udtryk i introen(01:31-01:57), hvor Zaher bliver stillet spørgsmålet:
”Mohammad nu sidder du jo her, og ser meget fredelig ud. Og smiler også. Har vi danskere nogen
som helst grund til at frygte dig?”
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
11
Der gives altså først et menneskeligt billede af Zaher, som en stille og rolig mand. Men efter spørgsmålet
fryses billedet, hvorefter fortælleren overtager og indirekte svarer for ham, ved at sige:
”Hvem er de danske terrorister og hvordan tænker de?”
Klipningen/fryset kombineret med fortællerkommentaren, giver altså det indtryk, at han er en af de
danske terrorister. Især den sidste kommentar hvordan tænker de, går i dybden og fortæller, at man ikke
umiddelbart kan vurdere på folks fredelige udseende, om de er terrorister eller ej.
Farver, musik i samspil med klipning
Ydermere underbygger farverne i fryset, at man ikke kan vurdere folk på deres udseende. Farverne er lyse
og klare under interviewet og når Zaher smiler, som et symbol på fredelighed udadtil. Herefter fryses
klippet, og der skiftes over til sort/hvid, som symboliserer det skumle og ukendte. Herefter bliver
sort/hvid-kontrasten kraftigere og kraftigere, i takt med at musikintensiteten også stiger. Til sidst
”eksploderer” farverne over i et nyt billede, hvor der står ”De Danske Terrorister” i sort hvid. (01:47-
01:58)
Den sidste effekt med musikken og farverne, giver indtrykket af en eksplosion. Dette er med til at
forbinde Zaher med en rigtig bombeeksplosion, som kan opfattes som et synonym for terror.
Den asynkrone musik og klipningen spiller også en central rolle, i fremstillingen af Zaher under andre
interviews. For eksempel i scene (24:26-24:43), hvor journalisten spørger Zaher, hvorfor det var vigtigt
at få 32 % kvælstof eller derover til deres ”forsøg”
33
.
”Fordi 32 % er en høj procent der kan eksplodere. Hvis nogen laver sådan en, så springer den
måske”
Zaher bliver herefter afbrudt af en krydsklipning, over til en bombesprængning. I overgangen ændres
underlægningsmusikken ikke, hvilket indikerer at Zaher bliver sat i forbindelse med bombesprængningen.
(24:40-24:47) Det underbygges i scenen (27:00-27:36) hvor Zaher forklarer, at han skal bruge
ingredienserne, til at fejre sin nyfødte søn med en lille raket.
Lige forinden vises en bombeeksperts vurdering, der mener det er alt for eksplosivt til blot at være
fyrværkeri. Dette understøttes i øvrigt af sprængninger af både en bil og en bus, der illustrerer hvor
kraftfuldt stoffet er. (25:08-26:34)
Dokumentaren tilkendegiver altså sin skepsis over for Zahers forklaring, hvilket kommer til udtryk via de
33
Forsøget indebar ifølge Zaher, blot fremstillingen af en lille raket, til fejring af hans nyfødte søn. PET mener det var
til fremstilling af en gødningsbombe.
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
12
filmiske virkemidler. Virkemidlerne er med til at få argumentation for eksperten, til at stå endnu mere
overbevisende - og Zaher endnu mere skyldig.
Faktorer og processer der gør folk til terrorister eller potentielle terrorister.
Jeg vil i det følgende udvælge scener, der i dokumentaren indikerer hvilke faktorer og processer der gør
folk til terrorister eller potentielle terrorister.
Ifølge PET bliver nogle unge til potentielle terrorister, hvis de gennemgår en proces, hvor de bliver mere
og mere radikale i deres tro. Dette kaldes en radikaliseringsproces, og er af PET beskrevet således på
deres hjemmeside:
”Radikaliseringsprocessen er forskellig fra person til person. Processen forløber dog ofte over en
række faser, der eksempelvis kan se ud som følger:
1. Der etableres kontakt mellem radikalisator
34
og en person, der er modtagelig over for radikale
ideer.
2. Der ses ofte gradvise skift i handlingsmønstrene hos personen, som gennemgår en radikalisering.
Dette kan komme til udtryk i ændret religiøs praksis og nye kommunikationsvaner, herunder i
forbindelse med brug af internettet.
3. Personen indsnævrer ofte sit sociale liv til en mindre kreds af ligesindede og afsondrer sig fra sin
tidligere omgangskreds og i nogle tilfælde endog fra den nærmeste familie. Udveksling af
synspunkter med ligesindede foregår ikke nødvendigvis i etablerede religiøse og kulturelle
sammenhænge, som f.eks. i moskeer, men ofte uformelt i private studiekredse.
4. I fjerde fase gennemgår personen ofte en såkaldt hærdning, der f.eks. kan bestå i gennemsyn af og
interesse for meget voldelige videoer af kamphandlinger og terroristers henrettelser af gidsler.”
35
Ifølge PET er der i radikaliseringsprocessen altså tale om fire faser, hvor man i stigende grad bliver mere
ekstrem og radikal i sin tro.
Jeg vil udvælge scener, der retter fokus mod processer og faktorer, der har spillet ind i Zaher og Cesurs
udvikling og evt. gjort dem til terrorister eller potentielle terrorister.
Mohammad Zaher
I interviewet med Mohammad Zaher i scene (20:03-20:29) fortæller han, at han stort set ingen religiøs
baggrund havde, da han kom til Danmark. Først efter to år blev han religiøs.
34
Radikalisator er en person der ofte har direkte kontakt med personer der gennemgår radikalisering og er med til at
påvirke dem i en mere radikal retning. http://www.pet.dk/upload/radikalisering_og_terror.pdf s. 3, linje 26-29
35
http://www.pet.dk/upload/radikalisering_og_terror.pdf s. 4, linje 12-27
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
13
Disse udtalelser tyder på, at der er noget i Danmark, som har fået Zaher ind på den religiøse vej. Dette
kommer til udtryk i interviewet med Zaher i scene (47:15-47:53), hvor han udtaler således:
”Da jeg kom til Danmark var jeg 25 år og kun lige i begyndelsen af mit voksenliv. Efter en kort
periode opdagede jeg, at jeg ikke befandt mig på den rette vej. Man bør leve i overensstemmelse med
sin religion og bede til Gud. Det er det allervigtigste”.
Der gives i dokumentaren umiddelbart ikke nogen forklaring på, hvad der gør, at Zaher får en idé om at
blive religiøs.
Der kommer til gengæld et godt bud på dette, i en relaterende radioudsendelse på P1, sendt i forlængelse
af dokumentaren
36
. Her beskriver forskeren Lasse Lindekilde (LL)
37
, hvordan en person der har været
igennem en radikaliseringsproces, ofte har haft en kognitiv åbning forinden. En kognitiv åbning forklares
som værende når:
”… et individ oplever noget, som gør at man bliver usikker i troen på den måde man tidligere har
levet sit liv. Oplevelsen kan både være økonomisk, socialt, kulturel eller personligt betinget. Denne
åbning medfører en form for søgen i ens liv, for eksempel i en religiøs retning”.
38
I Zahers tilfælde fremgår det i P1 udsendelsen, at han har været ude for et trafikuheld, der har gjort ham
invalid. Dette kan muligvis have medført en personlig krise for Zaher.
Ydermere underbygger Magnus Ranstorp (MR) i dokumentarfilmen, at en personlig krise ofte kan
medføre, at man bliver mere påvirkelig og søgende efter svar, der er nemme at forholde sig til. (07:05-
07:27)
Der er altså to ekspertudsagn der indikerer, at Zaher kan have været igennem en personlig krise (kognitiv
åbning), der har været en medvirkende faktor i hans søgen i en religiøs retning.
Zaher fortæller i et interview, at han har læst og downloadet bombemanualer via internettet. (49:52-50:18)
Her befinder Zaher sig i anden fase af radikaliseringsprocessen. Zaher fortæller senere, at han har set
henrettelser på nettet og fremstillet sprængstoffet TATP. (40:07-40:15) Dette kan opfattes som den sidste
hærdning, og man er jf. ovenstående model potentiel terrorist.
36
Aaman, Anders og Mikkelsen, Jacob: ”De Danske Terrorister”, P1 radio udsendelse, 26. februar 2009 -
Radioudsendelsen har klip med fra interviewet i dokumentarfilmen, men inddrager også interviews med Zaher, som
dokumentaren ikke valgte at vise. P1 udsendelsen ligger i høj grad vægt på hvad der gør folk til terrorister.
37
Lindekilde, Lasse; forsker i islamisme og radikaliseringsprocesser.
38
Aaman, Anders og Mikkelsen, Jacob: ”De Danske Terrorister”, P1 radio udsendelse, 26. februar 2009, (07:30-
08:04)
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
14
I dokumentarens beskrivelse af de to terrorsager, samt forskellige terroreksperters
39
udsagn, fremhæves et
pludseligt skift i handlingsmønstre, eller afsondring fra tidligere omgangskreds, som afsæt for en
radikaliseringsproces. Zahers ændrer handlingsmønster og vælger at blive meget religiøs. Dette er starten
på en senere udvikling af ekstremistiske tanker, der får ham til at se videoer af terroristers
kamphandlinger og downloade bombemanualer. Disse ændringer Zaher gennemgår, bevirker at han
indgår i en radikaliseringsproces, og skal ses som faktorer der i stigende grad gør ham til potentiel
terrorist.
Abdulkadir Cesur
I scene (15:05-17:42) er der ifølge faderens udtalelser tegn på, at Cesur har været igennem en
radikaliseringsproces.
Faderen beskriver ham som en flittig dreng, der altid havde passet sine lektier. Men da han læste sidste år
på handelsskolen, begyndte hans fraværsprocent at stige og han endte med at droppe ud. Dette skyldtes at
han fik nye interesser og en ny omgangskreds. Cesur var på dette tidspunkt 16-17 år, og det var hans
religion og baggrund, der begyndte at fange hans interesse.
Cesurs fader så det som helt naturligt, at han begyndte at interesse sig for sin tro, i takt med at han blev
mere voksen.
”Der ses ofte gradvise skift i handlingsmønstrene hos personen, som gennemgår en radikalisering.
Dette kan komme til udtryk i ændret religiøs praksis…”
40
Her passer Cesurs ændrede person, med beskrivelsen af anden fase i radikaliseringsprocessen. Han
ændrer sit liv, ved at droppe ud af handelsskolen. Det er hans religiøse interesser, der baner vejen for et
nyt liv med en anden omgangskreds.
Via den nye omgangskreds er Cesur allerede midt i tredje fase:
”Personen indsnævrer ofte sit sociale liv til en mindre kreds af ligesindede og afsondrer sig fra sin
tidligere omgangskreds og i nogle tilfælde endog fra den nærmeste familie. Udveksling af
synspunkter med ligesindede foregår ikke nødvendigvis i etablerede religiøse og kulturelle
sammenhænge, som f.eks. i moskeer, men ofte uformelt i private studiekredse.”
41
Den nye omgangskreds er bestående af arabiske unge, samt en radikal svensker, kaldet Maximus.
42
I scene (32:07-33:28) fortæller faderen om hans tilhørsforhold til Maximus, og om hvordan han mødes
med sin nye omgangskreds i moskeen.
39
Lindekilde, Lasse, PET og Ranstorp, Magnus
40
Se radikaliseringsprocessens faser s. 13
41
Se radikaliseringsprocessens faser s. 13
42
Maximus bliver ikke beskrevet detaljeret i dokumentaren, men det nævnes at han også er dømt i sagen og har en
relation til Cesur. Til gengæld giver bogen Truslen indefra, et portræt af Maximus som radikal ekstremist s. 161, linje
16-22, samt hans kontakt til Cesur s. 163, linje 7-10
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
15
Her har Cesur indsnævret sit sociale liv til hans nye ligesindede, som han etablerer i kulturelle
sammenhænge, altså moskeen.
”Der etableres kontakt mellem radikalisator
43
og en person, der er modtagelig over for radikale
idéer.”
44
Ydermere kan Cesurs udvikling forklares, via hans kontakt til Maximus, der beskrives som ekstremt
radikal. Derfor kan Maximus have virket som en radikalistor for Cesur, der har givet – en tilsyneladende
– modtagelig Cesur, lidt for radikale idéer.
Dokumentaren fortæller ikke noget om, hvorvidt Cesur har set kamphandlinger eller henrettelser.
Men Cesur er i lejligheden i Bosnien, hvor de optager videoen der truer med terrorangreb. Angrebet
beskrives som rettet mod de der har militante styrker i Irak og Afghanistan, herunder Danmark. (13:11-
13:56) Dette indikerer, at han i den grad har medvirket til terroraktionen.
Selvom dokumentaren ikke fortæller om Cesur har gennemgået en hærdning (fase 4), så tyder hans
medvirken i terroraktionen i Bosnien på, at han har gennemgået store dele af radikaliseringsprocessen.
Hans ændrede liv i en mere religiøs retning, gør at Cesur ender i et miljø der påvirker ham i en
ekstremistisk retning.
Radikaliseringsprocessen har i Cesurs tilfælde, vist sig som den altafgørende faktor for hans udvikling,
fra almindelig gymnasieelev, til radikal ekstremist. Dette resulterer i at han ender i en terrorcelle i
Bosnien, og får en fængselsdom på 6 år og 4 måneder for forsøg på terrorisme.(14:03-14:10)
Forskellig opfattelse/definition på terrorisme
Hvis man kigger på forskellige opfattelser af terrorisme, er der en tydelig forskel, alt afhængig af om man
spørger i Vesten eller i de muslimske lande. Man må også stille spørgsmålene – hvilke bevæggrunde har
personer for at begå terrorisme? Skal terrorangrebene ses som resultat af vestens militære tilstedeværelse,
i nogen lande i den muslimske verden?
Der er en række udtalelser i dokumentaren der skildrer forskellige syn på terrorisme. Et eksempel er MR’s
udtalelse om påvirkning af at se henrettelser:
”… Nogle hævder at det fremkalder så stærke følelser, at det overbeviser folk, om at det er sådan
virkeligheden er. Vores regering er medskyldig. Den bidrager ikke med noget godt. Det må vi handle
på. De mener at de forsvarer sig selv.” (50:18-50:46)
43
Radikalisator er en person der ofte har direkte kontakt med personer der gennemgår radikalisering og er med til at
påvirke dem i en mere radikal retning. http://www.pet.dk/upload/radikalisering_og_terror.pdf s. 3, linje 26-29
44
Se radikaliseringsprocessens faser s. 13
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
16
I forlængelse med det, er der en udtalelse fra Zaher:
”… Når nogen bekriger dig på grund af din tro, for eksempel islam - er det naturligt, at du
gengælder det. Men kun, hvis nogen bekriger dig på grund af din tro.” (50:56-51:09)
MR hævder her, at man bliver en form for virkelighedsfjern af at se på henrettelser. Det flytter fokus væk
fra hvem, der i virkeligheden er ”god og ond”. Hvis man kigger på Zahers udtalelse, er det dog også et
spørgsmål om tro og ytringsfrihed. I Danmark har vi ytringsfrihed, mens det ifølge Koranen f.eks. er
ulovligt, at afbillede profeter.
Det var f.eks. hovedkernen i Muhammed-krisen, at vi danskere (Jyllands Posten), ikke så noget problem i
at trykke tegningerne – samtidig med at den daværende Statsminister Anders Fogh ikke ville undskylde
efterfølgende.
Dette gjorde den muslimske verden rasende, og de så det som en stor krænkelse og krig mod deres tro.
Her udtaler Zaher, at det er helt naturligt at du gengælder, når nogen bekriger dig pga. din tro.
Gengælder, kan i denne sammenhæng forstås som terrormidler. Det kommer ydermere til udtryk i scenen,
hvor Zaher udtaler sig om hvorvidt det er okay, at en ung dansker rejser til Irak, for at kæmpe imod
besættelsesmagten:
”Selvfølgelig. Selvfølgelig. Det er naturligt for ethvert menneske, hvis man ser at et folk er
undertrykt … Det gælder sådan set både for palæstinensiske mennesker, for irakere, for bosniere og
for afghanere. Alle de her lande.. Alle de lande er besat af USA, og andre lande.” (55:37-56:54)
Her er Zaher med til at opridse, hvordan der ses vidt forskelligt på hvem der bekriger hvem. USA og
andre lande (Danmark) tager til disse krigszoner, for at bekæmpe besættelsesmagten – hvilket ifølge
Zahers opfattelse af menneskefornuften, er helt på sin plads.
Problemet er dog, at de besatte lande, har en modsat opfattelse af de vestlige landes medvirken i
krigszonerne. Ifølge Zaher er de vestlige lande, i højere grad med til at skabe undertrykkelse i landene.
Indgrebene fra vesten, opfattes altså som en ”terrorisering” af deres tro og værdier. Dette bliver de
muslimske lande, nødt til at forsvare sig imod. Hvordan ”forsvar” tolkes afhænger af hvor ekstrem man er
i sin tro. Koranen appellerer til de mest ekstremme, ved at ”hylde” dem med martyrstatus for, hvad der i
vesten opfattes som terrorisme.
På den måde får begrebet terrorisme to forskellige opfattelser. De lande der er besatte af den vestlige
verden, ser altså sig selv som ofre, der blot forsvarer sig mod overgreb fra den vestlige verden. Modsat ser
den vestlige verden det som, de skal befri et undertrykt folk og skabe demokrati.
Endelig skal du diskutere regeringens terrorpakker (mål/midler) og vurdere, om implementeringen
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
17
har afværget terrorisme i Danmark.
Er Danmark i reel fare for et terrorangreb? Center for Terroranalyse (CTA) offentliggjorde 23. november
2010 en vurdering af terrortruslen mod Danmark. De skriver:
”CTA vurderer at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark fra netværk, grupper og
enkeltpersoner, der bekender sig til en militant islamistisk ideologi.”
45
Som det fremgår, mener CTA at Danmark er i overhængende fare for et terrorangreb, fra forskellige typer
terrorister. For at dæmme op for terrorangreb, har Folketinget vedtaget terrorpakke 1 og 2. Meningerne
om disse er modsatrettede, og jeg vil nu forsøge, at finde svar på om de rent faktisk har hjulpet, eller om
det er ren symbolpolitik, som nogle kritikere hævder.
Indenfor de sidste 7-8 år har Danmark haft følgende terrorsager:
- Mansour-sagen fra 2003, hvor en islamist blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel for at opfordre til
terror.
- Glostrup-sagen fra 2005, der både havde danske og udenlandske aktører som medvirkende. Her blev
to danske statsborgere idømt hhv. 7 år og 6 år og 4 måneders fængsel.
- Vollsmose-sagen fra 2006, hvor tre personer blev idømt hhv. 12, 12 og 5 års fængsel.
- Glasvej-sagen fra 2007, hvor to mænd blev idømt hhv. 12 og 7 års fængsel for at planlægge et
terrorangreb.
46
Ovenstående sager er karakteriseret ved at være organiserede netværk. For ganske nylig har vi dog også
været vidne til et anderledes mønster. Her er det ikke organiserede netværk, men enmandsaktører der
udfører terrorangrebet. Der har indenfor det seneste års tid, været to af disse sager i Danmark, samt en i
Sverige – her i december 2010.
- Den ene af sagerne fra Danmark (2010), er den ”somaliske øksemand”, der gik til angreb på
Muhammed-tegneren Kurt Vestergaard.
- Den anden sag er fra senere samme år, hvor en tjetjensk mand sprang en bombe på et hotel i
Danmark.
- Den omtalte sag fra Sverige, omhandler en svenskirakisk selvmordsbomber, der forsøgte at udføre et
terrorangreb i Stockholm centrum. Missionen mislykkedes dog, da kun 1 af 6 monterede rørbomber
sprang, og han ikke fik ram på andre end sig selv.
47
Der tegner sig jf. ovenstående, et billede af to forskellige typer af terrorsager i Danmark. Jeg vil i det
45
CTA: ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark”, Center for Terroranalyse, 2010, s. 2, linje 1-2
46
Ritzau: ”Fakta: Terrorsager i Danmark”, Jyllands Posten, 2009
47
Jacobsen, Søren Henrik: ”Bombemanden”, Ekstra Bladet, 14. december 2010, s. 4, i afsnittet Bar et bombebælte
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
18
følgende diskutere terrorpakkernes afværgelse af organiserede terrornetværk. Derefter følger en
diskussion af hvordan terrorpakkerne indeholder værktøjer til at bekæmpe eneaktørerne. Afslutningsvis
forholder jeg mig til, hvorvidt terrorpakkerne kan afværge, at nogle mennesker gennemgår en
radikaliseringsproces og ender med at blive potentielle terrorister.
Organiserede terrornetværk
I Glostrup-sagen var der tale om et organiseret terrornetværk, som PET havde et udbredt kendskab til.
Cesur og hans venner var under overvågning i over et år. Alligevel kom det som en stor overraskelse for
PET, at Cesur og svenskbosniske Maximus var så langt i deres terrorplaner, at de blev fældet i Bosnien,
nærmest med springstofferne i hånden. Selvom Maximus var blevet opsnappet på telefonaflytninger,
lykkedes det ikke PET at afklare, hvor stor en rolle han spillede i hele aktionen.
48
Dette kan til dels skyldes, at den svenske efterretningstjeneste ikke havde noget som helst kendskab til
Maximus.
49
De havde dermed ikke en chance for at advare PET om ham.
Via internettet dannedes et fiktivt venskab, som byggede på deres fælles ekstremistiske interesser og
holdninger.
50
Dette viste sig at være en farlig kombination, og det beskrives som held og en ren
tilfældighed, at et anonymt tip fældede deres terrorplaner i Bosnien.
51
I ovenstående sag, hvor der er tale om organiserede netværk, mener jeg at PET’s overvågningsarbejde har
vist svaghedstegn. PET kendte ikke nærmere til Cesurs forehavende i Bosnien, selvom der både var ført
samtaler og overvågning af ham et år. PET havde et indgående kendskab til Cesur, men var ikke i stand at
forhindre hans terrorplaner.
Cesur-sagen er her et godt eksempel på, at terrorpakkerne/overvågning, ikke har kunnet forhindre ham i at
deltage i et netværk, hvor formålet var at udøve terror. Dette viser altså at terrorpakkerne ikke forebygger
terror. Hvis Danmark skal undgå et terrorangreb i fremtiden, kan terrorpakkerne ikke stå alene. Det
kræver forebyggende arbejde ved siden af overvågning.
Med hensyn til Vo llsmose-sagen, finder jeg det kritisabelt, at PET griber ind og anholder 60 personer, når
det ”kun” ender med at tre bliver dømt i sagen. I forlængelse af det, udtaler kritikere at terrorpakkerne i
alt for stor grad griber ind i folks privatliv. Det er blandt andet den tidligere operative leder for PET Hans
Jørgen Bonnichsen (HJB), der kritiserer terrorpakkerne for at krænke borgernes privatliv.
52
HJB er ikke imod, at PET får nødvendige og effektive redskaber for at udføre deres arbejde. Men hans
pointe er, at grundlaget for mistanke skal være i orden, før PET skrider til overvågning, og at domstolene
48
Skjoldager, Morten: ”Truslen indefra – De danske terrorister”, Lindhardt og Ringhof Forlaget, s. 205, linje 9-16
49
Skjoldager, Morten: ”Truslen indefra – De danske terrorister”, Lindhardt og Ringhof Forlaget, s. 205, linje 16-18
50
Skjoldager, Morten: ”Truslen indefra – De danske terrorister”, Lindhardt og Ringhof Forlaget, s. 157, linje 18-23
51
Skjoldager, Morten: ”Truslen indefra – De danske terrorister”, Lindhardt og Ringhof Forlaget, s. 205 linje 20-21
52
Bonnichsen, Hans Jørgen: ”Terrorpakker er ineffektiv symbolpolitik”, Berlingske Tidende, sep. 2010, 5. afsnit
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
19
skal have mulighed for at kontrollere disse ”indgreb”
53
.
Jeg anser det for at være dybt krænkende for 57 personer, at blive sat i forbindelse med et terrorangreb,
som de intet har med at gøre. Dette kan medføre at de pågældende personer føler sig forfulgt, og som HJB
mener, er PET alt for ivrige i at gribe ind i folks privatliv, og dermed krænke og vise mistillid for det frie
menneske i samfundet.
I nedenstående afsnit vil jeg komme nærmere ind på dette forhold, omkring PET’s mulighed for at
indhente store mængder informationer om borgere, og hvorvidt jeg mener, det er med til at fremme eller
hæmme opklaringsarbejdet.
”Ensomme ulve”
De tre ovennævnte sager (øksemand, tjetjeneren, svenskirakeren) kan beskrives som amatørterrorister, der
tager sagen i egen hånd. Disse kaldes også for de ”ensomme ulve”. Det er personer, der ikke er en del af
et større organiseret netværk, men som er fascineret af eller sympatiserer med mere ekstremistiske al-
Qaeda grupper. Indtil videre er attentaterne dog forløbet uden større succes for disse amatør-terrorister.
54
Terroreksperten Lars Erslev Andersen (LEA) er også inde på, at der er to former for terrorisme i vesten,
hvoraf den ene form - de ”ensomme ulve” beskrives som:
”Freelance-jihadister er ikke egentligt organiserede af internationale terrorgrupper. Men de er
tilskyndet og opildnet af dem, og de opsøger dem som frivillige og ender med at lave freelance-
aktioner.”
55
LEA fremhævder her, at det ”positive” ved disse personer er, at de er amatører og ikke er organiseret af
internationale terrorgrupper, samt at deres aktioner sjældent lykkedes.
Disse eneaktører er et udtryk for en ny tendens, indenfor terrorisme i den vestlige verden. Manni Crones
statistik
56
er baseret på 228 personers involvering i 80 planlagte eller gennemførte terroraktioner i Vesten
fra Her fremgår det at samtlige terroraktioner i Vesten i tidsrummet , havde en
forbindelse til internationale organisationer. Fra var dette faldet til at udgøre omkring ¼ (28
%), som havde forbindelse til en international organisation. Statistikken viser også, at de der har udført
aktionerne, i langt højere grad er opvokset i Vesten. 26,8 % i første periode – imod 84 % i anden periode.
De nyeste tal viser altså at det i højere grad er de ”ensomme ulve”, der i dag udgør en terrortrussel for den
vestlige verden, hvilket de nylige aktioner i Danmark og Sverige også indikerer.
53
Bonnichsen, Hans Jørgen: ”Terrorpakker er ineffektiv symbolpolitik”, Berlingske Tidende, sep. 2010, 6. afsnit
54
Aagaard, Charlotte: ”Amatørterrorister tager over”, Information, 14. december 2010, s. 10
55
Andersen, Lars Erslev: ”Freelance-terror vinder frem i vesten”, Politiken, maj 2010, 16. afsnit
56
Se bilag 1
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
20
Den ”nye” terrorist – eller ensomme ulv – er langt sværere at spore for efterretningstjenester. Dette kom
bl.a. til udtryk ved den tjetjenske bombemand, som – trods videodokumentation af ham – først blev
identificeret efter ugers efterforskning. HJB mener at lige præcis sagen med den tjetjenske bombemand,
viser hvor ineffektive terrorpakkerne er, når det gælder den ”målrettede, determinerede gerningsmand.”
57
Min skepsis går i forlængelse heraf på, om terrorpakkerne indeholder midler til at kunne spore disse
eneaktører. I den højaktuelle sag om bombemanden i Stockholm, kritiseres det svenske politi for netop
ikke, at have været opsøgende nok mht. at skaffe informationer. De anklages for ikke at have overvåget
mandens facebook profil, da det efterfølgende er kommet frem, at han på denne profil kom med
opfordringer til terroraktiviteter. Det svenske politi må imidlertid ikke, modsat PET overvåge nogen uden
begrundet mistanke.
58
Spørgsmålet er om PET havde fundet frem til den svenske bombemand, via overvågning af mandens
facebook-side? Når man årligt gemmer på milliarder af oplysninger om de danske borgere, vurderer jeg at
alle disse informationer, i højere grad spænder ben for sporingen af dem man vil have fat, end de er med
til at fremme opklaringsprocessen.
Radikaliseringsprocesser
Radikaliseringsprocesser giver forklaring på hvorfor så mange mennesker, der er opvokset i den vestlige
verden, har begået et terrorangreb mod ”deres egne”. I forlængelse heraf forklarer sociologiprofessor
Farzad Shahbodaghlou, om den stigende tendens, som Manni Crone statistikken viser - at den vestlige
verden ”avler” terrorister.
En af hans årsagsforklaringer er, at der sker en polarisering. Den vestlige- og muslimske verden rykker
sig religiøst set længere og længere fra hinanden. I vesten bliver vi mindre kristne og unge har generelt en
lille viden om religion. Modsat bliver de muslimske grupperinger mere religiøse. Han pointerer, at det
ikke nødvendigvis gør muslimer til Jihadister
59
, men uvidenheden fra bl.a. danskere er med til at skabe
misforståelser.
60
Her er Muhammed-tegningerne et godt eksempel. Set ud fra en dansk synsvinkel om ytringsfrihed mener
vi, at vi har ”ret” til at udgive disse tegninger. I den muslimske tro er det ulovligt at afbillede profeten
Muhammed, hvilket betyder at mange muslimer føler sig krænket og ser tegningerne som dybt
respektløse.
Den stigende forskellighed mht. religion i samfundet, er en mulig forklaring på hvorfor nogle folk bliver
57
Bonnichsen, Hans Jørgen: ”Terrorpakker er ineffektiv symbolpolitik”, Berlingske Tidende, sep. 2010, linje 1-5
58
http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/12/14/hvorfor-opdagede-sapo-ikke-bombemanden-pa-facebook/
(00:00-00:33)
59
En betegnelse for en person der aktivt legitimerer brugen af vold, taget fra: Aaman, Anders og Mikkelsen, Jacob: ”De
Danske Terrorister”, P1 radio udsendelse, 26. februar 2009 (15:51-15:58)
60
Aaman, Anders og Mikkelsen, Jacob: ”De Danske Terrorister”, P1 radio udsendelse, 26. februar 2009 (09:55-10:50)
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
21
terrorister. Det kommer til udtryk ved, at muslimer bliver mere religiøse – og nogen mere radikale i deres
tro, så radikale at de vil bruge voldelige metoder for at fremme et budskab. Danskere bliver mindre
religiøse, og på den måde skabes der større afstand til muslimske troende. Dette medfører konflikter, som
ingen af de to parter forstår, fordi afstanden mellem en troende muslim og ikke-troende dansker er for
stor. Forskelligheden skaber altså konflikter, der kan være en medvirkende faktor til at personer vender
det samfund ryggen de er opvokset i.
Spørgsmålet er hvorvidt PET via terrorpakkerne udfører et arbejde, der modvirker denne tendens. Kan
man via overvågning forhindre at f.eks. unge muslimer gennemgår en radikaliseringsproces? I
efterforskningsarbejdet ville det helt sikkert være brugbart, at man kunne gå ind og finde de nøjagtige
oplysninger, om den pågældende persons handlinger og forehavende det sidste lange stykke tid. Men hvis
man forestiller sig, at det er lykkedes for denne ”radikale” person, at sprænge sig selv og flere andre
mennesker ihjel – så er det jo alt for sent at sætte ind.
For at sætte en stopper for udviklingen af terrorister, mener jeg, der skal sættes ind andre steder end
terrorpakkernes overvågning. Svaret skal her findes i den tidligere nævnte handlingsplan fra regeringen.
61
Denne handlingsplan giver PET mulighed for i højere grad, at se på, hvad der får disse personer til at
ændre deres opfattelse af samfundet. På denne måde kan man få personer under radikal udvikling på rette
køl, inden de ender i en radikaliseringsproces, eller på lignende måder gennemgår en ekstremistisk
udvikling, der i værste fald kan ende med terroraktioner.
På den måde ser man ikke blot terror som en kriminel handling, men som et udtryk for noget socialt og
kulturelt.
PET bør altså i samspil med de initiativer, der fremgår i handlingsplanen (nævnt ovenfor), forsøge at
begrænse overvågningen af folket. På den måde undgås milliarder af datamængder, samtidig med at
retsstaten ikke bliver en ”politistat”, hvor PET har alt for vidtgående muligheder for indsigt i samtlige
borgeres privatliv. Hvis PET i højere grad erstatter spionagen og overvågningsarbejdet, med fornuftig
dialog og kontakt til særligt udsatte områder, vil det være et stort spring i kampen for et sikkert
demokratisk samfund.
Hvis PET har et tæt samarbejde mellem politi og lærere, pædagoger osv., kan man spotte potentielle
terrorister i en så tidlig alder, at det er muligt at påvirke dem i en anden retning. Dermed vil Danmark stå
langt stærkere i bekæmpelsen af den fremtidige udvikling af terrorister i Danmark.
Forebyggende initiativer mod dette, er allerede set i Århus, hvor man har indledt et samarbejde mellem
61
Regeringen: ”En fælles og tryg fremtid”, Schultz Distribution, 2009
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
22
kommune og politi, på netop de føromtalte områder.
62
LL har et lidt anderledes syn på en sådan handlingsplan. Han siger, at det kan være for indgribende i den
personlige frihed. F.eks. har erfaringer fra Tyskland vist, at visitationszoner omkring bestemte moskeer,
har virket for indgribende, og har fået den modsatte effekt, så det i højere grad har virket som gnist for
terrorhandlinger.
63
Det er derfor vigtigt at finde en balancegang, hvor det forebyggende arbejde ikke bliver for indgribende i
den personlige frihed.
Opsamlende mener jeg ikke, at terrorpakkerne er ren symbolpolitik. På baggrund af den stigende
polarisering mellem muslimer og kristne i den vestlige verden og de seneste års terrorepisoder, mener jeg
at terrortruslen i stigende grad rykker tættere på Danmark.
Terrorpakkerne har været med til at forhindre terrorangreb, og dermed afværge noget af truslen. Det står
dog klart, at terrorpakkerne ikke alene kan vinde den store kamp mod terror. Indsatsen skal være langt
bredere.
Den stigende tendens med eneaktører er foruroligende, og derfor skal der sættes ind over for det. Jeg
anser regeringens handlingsplan fra 2009, som et skridt i den rigtige retning. Her er hovedvægten lagt på
forebyggelse helt nede i systemet (folkeskolen, fritidshjem mv.), hvilket jeg mener, er meget væsentligt,
hvis vi skal sikre at Danmark, ikke udvikler radikale ekstremister, der kan udgøre en terrortrussel.
Konklusion
Med indførelsen af terrorpakke 1 i 2002 og terrorpakke 2 i 2006, har regeringen forsøgt at ruste sig, til
den ny dagsorden for sikkerheden i Danmark, efter terrorangrebet i USA d. 11/9 2001.
PET har fået frie muligheder for at overvåge samtlige danske statsborgere, i håbet om at spore sig ind på
potentielle terrorister.
På baggrund af min analyse af dokumentaren ”De danske terrorister” vurderer jeg, at den væsentligste
faktor for om man bliver potentiel terrorist, er at man gennemgår en radikaliseringsproces. En proces hvor
man bliver så radikal i sin tro, at man ender med at ty til drabelige metoder for at nå sine mål.
Med gennemgangen af de to Vollsmose- og Glostrup-sagen, vurderer jeg at PET’s øgede beføjelser, har
været med til at afværge truslen fra de organiserede netværker. I Glostrup-sagen var det ikke PET der fik
dømt de terrorinvolverede. Det viser lidt svaghedstegn af PET, at de ikke formåede at spore sig frem til
terrorplanlægninger via overvågningen. I Vollsmose-sagen viste PET’s overvågningssystem sig stærkt,
62
Aaman, Anders og Mikkelsen, Jacob: ”De Danske Terrorister”, P1 radio udsendelse, 26. februar 2009, (22:30-24:22)
63
Aaman, Anders og Mikkelsen, Jacob: ”De Danske Terrorister”, P1 radio udsendelse, 26. februar 2009, (25:14-25:52)
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
23
ved at stoppe tre mænds terrorplaner.
På baggrund af PET’s rolle i Vollsmose-sagen, mener jeg, at terrorpakkerne har vist sig nyttige i
sporingen af organiserede terrornetværk, og dermed afværget en del af terrortruslen.
En helt ny undersøgelse
64
viser, at de ”nye” terrorister, er opvokset i den Vestlige verden, og ofte har
gennemgået en form for radikaliseringsproces. De beskrives også som ”ensomme ulve”, der ikke er en del
af et organiseret netværk. Den stigende tendens med eneaktører, er foruroligende, og jeg mener ikke at
terrorpakkerne kan stå alene, i bestræbelserne for at indkredse disse eneaktører.
Dette har regeringen tilsyneladende også fået øje for. Handlingsplanen ”En fælles og tryg fremtid” fra
2009, supplerer terrorpakkerne i terrorbekæmpelsen, og vejen er dermed banet for et forebyggende
arbejde, der skal sikre at Danmark ikke udvikler radikale ekstremister, der kan udgøre en terrortrussel.
Litteraturliste
64
Se bilag 1
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
24
- Aagaard, Charlotte: ”Amatørterrorister tager over”, Information, 14. december 2010, s. 10
Statistikken i artiklen er hentet fra: http://www.information.dk/253696 (Bilag 1)
- Aaman, Anders og Mikkelsen, Jacob: ”De Danske Terrorister”, P1 radio udsendelse, 26. februar
2009 http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/01.htm
- Andersen, Lars Erslev: ”Freelance-terror vinder frem i vesten”, Politiken, maj 2010
http://politiken.dk/debat/analyse/ECE974685/freelance-terror-vinder-frem-i-vesten/
- Bonnichsen, Hans Jørgen: ”Terrorpakker er ineffektiv symbolpolitik”, Berlingske Tidende, sep. 2010
http://www.berlingske.dk/kommentarer/terrorpakker-er-ineffektiv-symbolpolitik
- Buk-Swienty, Tom: ”11. september”, den store danske encyklopædi, Gyldendal, 2009
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_sammen
spil/11._september
- CTA: ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark”, Center for Terroranalyse, 2010
http://www.pet.dk/upload/vtd_-_ukl-_23_november_2010-final.pdf
- Donnersmarck, Florian Henckel von: ”De Andres Liv”, Wiedemann og Berg Productions, 2006
- Espersen, Lene: ”Terrorpakke 1”, Retsinformation, 2002
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1344
- Espersen, Lene: ”Terrorpakke 2”, Retsinformation, 2006
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2364
- Ettrup, Erik: ”Hvem er afghanere?”, alinea, 2002, s. 6-17
- Fenger-Grøndahl, Malene: ”Irak krigen”, Faktalink, linje 1-2,
http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/iraa
- Fenger-Grøndahl, Malene: ”Paragraf 114’s usynligekonsekvenser”, Information, 8. dec. 2008
http://www.information.dk/176531
- Föhns, Henrik: ”Hvorfor opdagede SÄPO ikke bombemanden på facebook?”, DR1, 14. dec. 2010
http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/12/14/hvorfor-opdagede-sapo-ikke-bombemanden-pa-
facebook/
- Gotfredsen, Kaare: ”Terrorsagen fra Vollsmose”, tv2 forlaget, 2008
- Heiberg, Morten, Mariager, Rasmus og Schmidt, Regin: ”PET”, Gyldendal, 2009
- Jensen, Jacob H. og Sjöshult, Fredrik: ”Bombemanden”, Ekstra Bladet, 14. december 2010, s. 4
- Jensen, Steen. Mikkelsen, Jacob og Mouritsen, Jacob. ”De Danske Terrorister” DR dokumentarfilm,
25. februar 2009, http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/01.htm
- Jespersen, Karen: ”Bombemanden var ellers så flink”, Ekstra Bladet, 14. december 2010, s. 10
- Jespersen, Karen og Pittelkow, Ralf: ”Islams Magt – ”Europas Ny Virkelighed”, Jyllands-Postens
Forlag, 2010, 57-72, 101-130, 173-191, 250-268
- Jørgensen, Ulrik Norup, Lauritzen, Anne Sofie, Pedersen, Anne Sofie og Rønnow, Line: ”Krigens
regler – under pres”, Dansk Røde Kors, 2008, 44-57, 76-93
- Kristensen, Louise Haunstrup: ”Tidslinje: krigen i Afghanistan”, Jyllands-Posten, 21. feb. 2010
http://jp.dk/udland/asien/article1986692.ece
SRP: Samf & Dansk Overvågning & Terrorisme
25
- Kræn, Kristoffer og Stampe, Camilla: ”Nye stramninger af terrorloven er på vej”, Information, 19.
sep. 2010 http://www.information.dk/245229
- Langdahl, Berit Riis, Olsen, Mimi og Quist, Pia: Krydsfelt - Grundbog i Dansk, Gyldendal, 2010, s.
297-301
- Laursen, Lasse: ”Du Almægtige PET”, Information, 2008 http://www.information.dk/161918
- Lautrup, John: “Terrorist jægeren”, BT, 14. sep. 2002 (opdateret 19. nov. 2006)
http://www.bt.dk/krimi/terrorist-jaegeren
- Nielsen, Jesper og Nils-Chr. Nilson: ”Europa bliver en slagmark”, Ekstra Bladet, 14. dec. 2010, s. 7
- Nielsen, Niels Henrik: ”Notat om terrorpakken”, enhedslisten, 2006
http://www.enhedslisten.dk/notat/notat-om-terrorpakken
- Regeringen: ”En fælles og tryg fremtid”, Schultz Distribution, 2009
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4443E64E-3DEA-49B2-8E19-
B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf
- Ritzau: ”Fakta: Terrorsager i Danmark”, Jyllands Posten, 2009
http://jp.dk/indland/krimi/article1315629.ece
- Skjoldager, Morten: ”Truslen indefra – De danske terrorister”, Lindhardt og Ringhof Forlaget, 2009,
s. 103-253
- Stampe, Camilla: ”Afskaf en del af terrorpakken”, Information, juli 2010
http://www.information.dk/239545
- Stampe, Camilla: ”Vi hjælper terroristerne på vej”, Information, 27. juli 2010
http://www.information.dk/240173
Internetsider:
http://www.justitsministeriet.dk/terrorpakkerne.html?&tx_indexedsearch[sections]=0&tx_indexedsearch[
submit_button]=Search&tx_indexedsearch[sword]=terrorpakke&tx_indexedsearch[type]=1 (2/12-10)
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/lr_truslenindefra.htm (2/12-10)
http://wapedia.mobi/da/Terrorangrebet_den_11._september_2001 (sidst besøgt 6/12-10)
http://da.wikipedia.org/wiki/Sikkerhedspolitik (6/12-10)
http://www.statsministeriet.dk/publikationer/terror/det%20danske%20samfunds%20indsats%20og%20ber
edskab%20mod%20terror-web.pdf (7/12-10)
http://www.pet.dk/Generelt_om_PET.aspx (8/12-10)
http://www.pet.dk/Arbejdsomraader/Lovgrundlaget/Terrorpakken.aspx (15/12-10)
http://www.pet.dk/upload/radikalisering_og_terror.pdf (15/12-10)
Bilag
Bilag 1
