SRP om uddannelses betydning for ungdomskriminalitet

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Abstract

Juvenile delinquency is a characteristic problem in the world as such. Criminal acts spread

damage and fear. In consequence of that it reduces the welfare of society, due to the fact that

juvenile delinquency is a huge human and economic cost for society. The problem attracts a

lot of attention, which reflects a general anxiety for the youth.

This assignment examines a correlation between education and juvenile delinquency. In addi-

tion, the study also examines why some young people become delinquent and what society in

general can do to decrease the level of juvenile delinquency. The assignment will be based on

a psychological and social science angle. In relation to psychology the following theories will

be use to illustrate different explanations of reasons why young people become delinquent:

Developmental psychology, social psychology and behaviorism. Furthermore, the assignment

entails an assessment of a correlation between education and juvenile delinquency based on

Pierre Bourdieu’s theory about social heritage. More over, there will also be a discussion

about what society can do to reduce the level of crime based on psychological and sociologi-

cal considerations.

To sum up the assignment determines a correlation between education and juvenile delin-

quency based on statistics which show that education plays a key role in relation to the young

people who become criminals and why. The earlier you drop out of school, the greater the

chance is of becoming a delinquent since delinquency creates a distance to the educational

system and reverse.

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................ 1

Indledning ......................................................................................................................... 3

1. Hvorfor unge bliver kriminelle ....................................................................................... 4

1.1. Udviklingspsykologi ................................................................................................................................................ 4

1.2 Socialpsykologi ........................................................................................................................................................ 5

1.3 Behaviorismen......................................................................................................................................................... 6

1.4 Afslutningsvis .......................................................................................................................................................... 7

2. Sammenhængen mellem unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og dem, der

ikke gør ............................................................................................................................. 8

2.1 Figur 2.12, 2.13 og 16 ................................................................................................................................................. 8

2.2 Danmarks Statistik .................................................................................................................................................. 10

2.3 Pierre Bourdieu social arv ................................................................................................................................... 11

2.4 Sociale klasser, uddannelse og kriminalitet ................................................................................................. 13

2.5 Afslutningsvis ............................................................................................................................................................ 15

3. Hvad samfundet kan gøre for at mindske graden af ungdomskriminalitet .................... 16

3.1 Psykologiske overvejelser ................................................................................................................................... 16

3.2 Sociologiske overvejelser ..................................................................................................................................... 19

3.3 Afslutningsvis ............................................................................................................................................................ 21

Konklusion ...................................................................................................................... 22

Litteraturliste: ................................................................................................................. 23

Bøger .................................................................................................................................................................................... 23

Internet ............................................................................................................................................................................... 23

E-bøger ................................................................................................................................................................................ 24

Artikler ................................................................................................................................................................................ 24

Bilag ................................................................................................................................ 25

Forbryderen og Samfundet: ....................................................................................................................................... 25

Justitsministeriet............................................................................................................................................................. 26

Danmarks Statistik ......................................................................................................................................................... 27

Samfundsstatistikken 2014 ........................................................................................................................................ 28

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Indledning

Ungdomskriminalitet er et højaktuelt emne, da det er et alment samfundsproblem. Det er et

abstrakt begreb, der har formet sig forskelligt alt efter de vilkår og forhold, som samfundet

tilbyder dets borgere at leve under. Uddannelse spiller heriblandt en væsentlig rolle i forhold

til graden af kriminalitet, eftersom uddannelse kan skabe stor afstand til kriminalitet og om-

vendt. Kriminelle handlinger spreder ødelæggelse og frygt, og er med til at mindske velfær-

den i samfundet. Kriminalitet er både en human og økonomisk omkostning for samfundet.

Derfor er der stor opmærksomhed på problemet, hvilket blot vidner om en bekymring og

ængstelighed fra samfundet.

Denne opgave beskæftiger sig med en psykologi- og samfundsfaglig tilgang til problemstil-

lingen. Det sociologiske aspekt belyser opgaven ud fra en mere bred vinkel, sammenlignet

med den psykologiske tilgang, der giver en mere konkret vinkel på individniveau. Sammen

giver fagene en tværfaglig vinkel på ungdomskriminalitet, hvilket anvendes i en bredere ana-

lyse af ungdomskriminalitet. Således benytter opgaven sig både af et konkret og abstrakt per-

spektiv.

I det følgende vil der blive besvaret, hvilken betydning uddannelse har for ungdomskriminali-

tet. Opgaven vil beskæftige sig med en redegørelse for psykologifaglig teori, der kan forklare,

hvorfor unge bliver kriminelle. Herefter vil opgaven gennem en kvantitativ analysemetode af

fem udvalgte statistikker undersøge sammenhængen mellem unge, der gennemfører en ung-

domsuddannelse og dem, der ikke gør, i forhold til graden af kriminalitet. Den kvantitative

metode anvendes, da opgaven har at gøre med deskriptiv statistik, hvor en sammenhæng ses

på baggrund af de resultater, der præsenteres i statistikkerne. De fem valgte statistikker bruges

til at give et billede af en sammenhæng mellem ungdomsuddannelse og kriminalitet. Stati-

stikkernes repræsentativitet understøtter hinanden, da de er nøje udvalgt ud fra undersøgelser

foretaget af Justitsministeriet, Danmarks Statistik samt bogen Forbryderen og Samfundet.

I forlængelse af dette vil mulige forklaringer på de eventuelle forskelle mellem unge, der gen-

nemfører en ungdomsuddannelse og dem, der ikke gør blive indkredset, med udgangspunkt i

Pierre Bourdieus teori om social arv. Endvidere vil der blive diskuteret, hvad samfundet kan

gøre for at mindske graden af ungdomskriminalitet. Da der findes mange løsningsforslag, er

de afgrænset til primær at fokusere på psykologifaglige og sociologiske overvejelser.

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

1. Hvorfor unge bliver kriminelle

Der er ingen tvivl om, at ungdomskriminalitet er et udpræget samfundsproblem verden over.

Den kriminelle adfærd hos unge kan være et udtryk for en form for problemstilling eller svæ-

re sociale og udviklingsmæssige problemer. Derfor er der stor opmærksomhed omkring pro-

blemet, hvilket blot viser den bekymring samfundet har for den ungdom, som har ansvar for

samfundets fremtid. For at belyse problematikken ud fra en psykologisk tilgang, kan det være

væsentlig at tage udgangspunkt i udviklingspsykologi, socialpsykologi samt behaviorisme,

eftersom disse teorier kan kaste lys over problematikken ud fra tre vidt forskellige vinkler,

men som alligevel læner sig tæt op ad hinanden. Dog bør læser tage højde for, at der med ud-

gangspunkt i teorierne ikke kan drages nøjagtige paralleller til virkelig situationer. Dertil kan

teorierne heller ikke bruges til en generel forklaring på hvorfor unge bliver kriminelle, men

blot forklare hvad der muligvis kan ske med det enkelte individ i den bestemte situation, og

på den må give en mulig forklaring på hvorfor unge bliver kriminelle.

1.1. Udviklingspsykologi

Vi mennesker er i en eller anden grad et resultat af vores opvækst, idet vores tidlige leveår

spiller en stor rolle i forhold til, hvordan vores fremtidige liv kan udforme sig.

Det kan her være relevant at se på John Bowlbys teori om tilknytningsforstyrrelse, da teorien

giver sit bud på hvordan den tidlige udvikling er med til at forme vores personlighed. Ifølge

John Bowlby udgør det første samspil mellem omgivelserne og barnet en stor rolle, i forhold

til barnets kommende forhold til omverden. Barndommen er betydningsfuld for person-

lighedsdannelsen, da det er de indre kræfter i barnet og mødet med omverden, som får en be-

tydning for barnets kommende udvikling. På baggrund af dette er det nødvendigt, at barnet

danner et godt førstehåndsindtryk af dets omgivelser. Dette kan ske gennem de første tilknyt-

ningsmåneder, hvor barnet skal have den opmærksomhed og omsorg fra forældrene, der er

nødvendigt. Det er her vigtigt, at omsorgspersonen formår at holde fast i barnet, sådan at per-

sonlighedsudviklingen ikke bliver mislykket

. Til sammenligning mener Freud, at en mislyk-

ket eller uheldig personlighedsdannelse kan medføre, at over-jeg‘et ikke er virksomt, som kan

resultere i, at der ikke er nogen barrierer mod eksempelvis kriminalitet

. Derfor skal omsorgs-

personerne være tillidsfulde, da det vil skabe en tryg tilknytning og en vellykket person-

lighedsdannelse, der kan fremme selvstændighed og resiliens hos barnet. Hvis barnet derimod

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, s. 96-100

Andersen, Gorm Bagger m.fl.: Unge på kant med loven s. 44

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

har været udsat for omsorgsvigt og manglende tilknytning, vil det have stor risiko for at ud-

vikle manglende selvstændighed, og vil have sværere ved at være modstandsdygtige i situati-

oner, hvor individet presses af omgivelserne

. Det er her hvor social psykologi kan spille en

rolle, da teorien udforsker samspillet mellem den gensidige påvirkning mellem individet og

dets sociale omgivelser

1.2 Socialpsykologi

Som et resultat af en mislykket personlighedsdannelse vil et barn med manglende selvstæn-

dighed og resiliens, være lettere påvirkelig til at indgå i en gruppe. Den manglende selvstæn-

dighed og resiliens kan betyde, at individet får svært ved at sige fra, når det undertrykkes af

én eller flere individer med stærke personligheder. En anden skadevirkning af den manglende

omsorg gennem barndommen kan være individets tendens til at deltage i grupper for at kom-

pensere for den manglende omsorg. Selvom individet vil være bevidst om, at gruppen gør

noget kriminelt, vil det ikke kunne sige fra, fordi det netop ikke har opbygget en form for resi-

liens. Dertil kan individet føle, at gruppen er dets nye familie, der værner om individet og

giver det den omsorg, som har været mangelfuldt. Tilsvarende vil det uselvstændige individ

også være tilbøjelig til, at indordne sig efter gruppens principper – uden nogen indvendinger,

da der i en gruppen er en fælles konsensus om, hvordan gruppen skal fungere. Derfor vil der

blot blive lagt et pres på individet, hvis det afviger fra gruppens synspunkter. Dog kan der

opstå kognitiv dissonans, hvis individets tanker og adfærd ikke stemmer overens. Eksempel-

vis hvis individet bliver presset til at begå kriminalitet, men egentlig ikke har lyst.

Irving Janis’ fænomen om gruppetænkning er inden for socialpsykologi en anden mulig for-

klaring på hvorfor unge bliver kriminelle. Ifølge Janis deler gruppen en illusion om at være

usårlig. Gruppen begynder at tro på, at der er en indbyggede moral, i det de ønsker at gøre.

Når individet er accepteret af gruppen, udvikles og understøttes dets opfattelse af, at gruppen

er homogen og kæmper sammen for noget fælles, såsom retfærdighed. Et eksempel her kan

være tyveri. Disse personer opfatter muligvis situationen som ’stjæler fra de rige og giver til

de fattige’, fordi de tror på den indbyggede moral. Hertil dækker Janis’ fænomen også over

gruppepres. Medlemmerne presses eksempelvis ud i kriminalitet, for ikke at afvige fra grup-

pens normer. Ifølge Janis lægger gruppen et pres på afvigere for at få dem til at tie, sådan at

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, s. 96-100

Jørgensen, Per Schultz M.fl : Socialpsykologi

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/socialpsykologi (be-

søgt d. 11.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

der ikke stilles spørgsmål ved gruppens kollektive tankegang. Dertil kommer nogle af grup-

pens medlemmer til at fungere som ’hjernevogtere’, der beskytter lederen mod de afvigende

synspunkter. Medlemmerne begynder at udøve selvcensur for at tilpasse sig gruppen samt for

at vise loyalitet over for gruppen. Modsat gruppepres påviser Stanley Milgram i et forsøg om

autoritet og lydighed, at mennesker især underlægges lederen hvis han/hun har autoritet. Det

er den autoritære leder, der via sin hierarkiske position kan presse medlemmerne. På bag-

grund af dette tyder det på, at nogle unge presses ud i kriminalitet, fordi de underlægges af

lederens autoritet. Et nyt eksempel i forbindelse med lydighed kan være unge mennesker, som

har oplevet en hårdhændet barndom, hvor regler har været en stor del af hverdagen. Disse

personer vil højst sandsynligt have en endnu større tendens til at følge ordre, idet de netop er

opdraget i lydighed. I forhold til Milgrams forsøg må der tages forbehold for, at 35 % af for-

søgspersoner ikke adlød autoriteten, men derimod nægtede

. Det kan tyde på, at de 35 % for-

mentlig har en vellykket personlighedsdannelse, og har udviklet resiliens og selvstændighed

til at sige fra. Ud fra dette kan der ræsonneres, at der foregår et samspil mellem individet og

dets social omgivelser, da individet i stor grad påvirkes af omgivelserne

1.3 Behaviorismen

En anden vinkel er Albert Banduras social indlæringsteori, som er en nyere udvikling inden

for behaviorismen. Banduras teori bygger på Skinners operante betingning, hvor indlæring

sker via straf og belønning. Begge teoretikere mener, at al adfærd er indlært men til forskel fra

Skinners teori, der fokuserer på den adfærd, som bliver belønnet, mener Bandura at de kogni-

tive processer skal medregnes. Banduras forsøg var baseret på sociale situationer, der svarer

til de situationer det enkelte individ udsættes for til daglig. Ud fra disse forsøg observerede

han individernes reaktioner i forskellige sammenhæng. Skinners teori indeholder to faktorer;

ydre stimuli og reaktioner. Bandura drager en tredje faktor ind i det; selvet (personen). Bandu-

ra opstillede følgende model: Reciprok determinisme

P = personlighed og indre psykiske processer, der er afgørende for

hvordan vi udvælger og opfatter stimuli samt responderer dem

O = omverden – de ydre stimuli

A = adfærden

Ifølge Bandura er alt indlæring betinget af et gensidigt samspil af disse faktorer, derfor har

alle tre faktorer indflydelse på hinanden. Adfærden er bestemmende (determinerende) i sam-

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, s. 373-375

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

spillet med kombinationen af personligheden og omverden. Pilene illustrerer en gensidig re-

spons mellem de tre forskellige faktorer. Måden individet reagerer og handler på er ikke kun

et produkt af omgivelserne men har ligeså en betydning for omgivelserne, såvel som den ad-

færd individet får respons på. Den respons eller reaktion som omgivelserne giver individets

adfærd, kan få individet til at reflektere over adfærden og efterfølgende ændre den. På bag-

grund af Banduras indlæringsteori har omgivelserne, såvel som individet-selv, en indflydelse

på dets valgte adfærd, da de ydre stimuli, som nævnt før, påvirker individet til at reflektere

over egen adfærd og handling. Hvis en ung fx færdes i et kriminelt miljø vil personen modta-

ge positiv respons på den kriminelle handling fra omverdenen. Dette vil få den unge til at tro,

at handlingen er vel udført, og derfor tvinges han/hun ikke til reflektere over egen handling,

eftersom reaktionerne fra omgivelserne er positive. Dertil vil den unge observere sine omgi-

velser og imitere dem for at passe ind eller for at kunne identificere sig med det givent miljø.

Omvendt vil den unge med negativ respons på kriminelle handlinger ændre sin adfærd for at

passe ind i det miljø, som eksempelvis ikke mener at kriminalitet er i orden

. Ligeledes mener

den engelske kriminolog Edwin H. Sutherland også at kriminalitet kan være indlært. Krimi-

nelle som omgås et kriminelt miljø, der har en overvejende positiv indstilling over for krimi-

nalitet, vil automatisk lære hvordan man begår kriminalitet og at det er i orden at være krimi-

nel. Derfor mener Sutherland, at man kan blive socialiseret til at være kriminel

. Både

Bandrua og Sutherland mener på den måde, at kriminalitet er en indlært adfærd.

1.4 Afslutningsvis

Den kriminelle adfærd hos unge er især et resultat af opvæksten og omgivelserne. Det er om-

sorgssvigt og en utryg tilværelse, som kan opstå løbet af barndommen, der forårsager mang-

lende selvstændighed og resiliens. Dette kan medføre, at unge bliver kriminelle, da de på bag-

grund af manglende resiliens og selvstændighed vil være lettere tilbøjelig til at indgå i en

gruppe og underlægge sig stærke personligheder eller gruppepres. Endvidere er den kriminel-

le adfærd ligeså indlært, eftersom de ydre stimuli tvinger individet til at reflektere over egen

adfærd og handlinger. Hvis de ydre stimuli giver positiv respons på en kriminelle handling,

vil individet se kriminalitet som en positiv handling. Modsat vil individet med negativ re-

spons se kriminalitet negativt. På den måde kan man ud fra en psykologisk tilgang se på

hvordan omgivelserne og opvæksten kan have indflydelse på hvorfor unge bliver kriminelle.

Søgaard, Ulla: Psykologi, kap. 8 identitet, personlighed og rolle s. 83-85

Andersen, Gorm Bagger m.fl.: Unge på kant med loven s. 43-44

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

2. Sammenhængen mellem unge, der gennemfører en ungdomsud-

dannelse og dem, der ikke gør

I forlængelse af årsagsforklaringer på hvorfor unge bliver kriminelle, vil opgaven ud fra en

samfundsfaglig tilgang, belyse en sammenhæng mellem unge, der gennemfører en ungdoms-

uddannelse og dem, der ikke gør. På baggrund af den valgte empiri, som er fem statistikker, er

det primære omdrejningspunkt at fokusere på sammenhængen mellem ungdomsuddannelse

og kriminalitet, samt hvad der kan skyldes eller har betydning for sammenhængen.

Når man ser på sammenhængen, er det nødvendigt at være opmærksom på, at kriminalitet er

et komplekst område, og derfor er der både fordele og ulemper ved at anvende figurer baseret

på registreringsoplysninger. Der kan være risiko for, at opgørelsesmetoderne og registrerin-

gerne, der skildres i statistikkerne medfører forskellige resultater. Dette skyldes mørketal, som

er en betegnelse for den kriminalitet vi ikke kender til – altså den ikke-rapporterede-

kriminalitet, som dermed ikke fremgår i kriminalitetsstatistikkerne. Mørketal defineres som

forskellen mellem den faktiske kriminalitet og den registrerede kriminalitet i form af anmel-

delser

. Grundet dette er der i opgaven en kritisk stillingtagen til de anvendt statistikker.

Endvidere er det nødvendigt at fastslå en konkret definition af ungdomsuddannelse for ikke at

skabe tvivl om, hvilket uddannelsesniveau der er tale om i opgaven. Ungdomsuddannelse er

en fælles betegnelse for en række uddannelser med en varighed af 2-4 år, som kan påbegyn-

des i umiddelbar forlængelse af folkeskolens 9. eller 10. klasse

. Endelig er det væsentligt at

gøre læser opmærksom på, at graden af kriminalitet i denne forbindelse betegnes som mæng-

den af kriminalitet.

2.1 Figur 2.12, 2.13 og 16

Figur 2.12 (jf. vedlagte bilag s. 26) præsenterer antal voldsdomme pr. 1000 indbyggere fordelt

på uddannelser fra Først og fremmeste viser figuren en stigning på over 100% i

antallet af voldsdomme hos personer, der har afsluttet grundskolen – hvilket vil sige 10. klas-

se eller derunder. I samme periode er udviklingen hos de andre uddannelsesniveauer væsent-

lig lavere, da de lægger omkring samme niveau i 2004 som i 1981. Det er dog først i perioden

, at stigningen hos personer med kun grundskolen tager fart, hvilket resulterer i at,

der i 2004 forekommer en markant forskel i antal af voldsdomme hos personer med grundsko-

Smith, Eva: Kriminalitet og retfærdighed, s. 71

Blegvad, Micheal:

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Erhvervsretted

e_ungdomsuddannelser/ungdomsuddannelser (besøgt d. 10.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

len kontra de andre uddannelsesniveauer. Ligeledes viser figur 2.13 (jf. vedlagt bilag s. 26)

også en markant forskel mellem uddannelsesgrupperne. Figuren præsenterer antallet af straf-

feretlige afgørelser for berigelseskriminalitet pr. 1000 indbyggere fordelt på uddannelse fra

Hos personer med kun grundskoleuddannelse finder vi et resultat af, at de har ca.

otte gange så mange domme for berigelseskriminalitet i forhold til personer med videregående

uddannelse. Udviklingen ser dog ud til at forløbe ens for alle uddannelsesgrupper, selvom

tendensen stadigvæk er højest hos personer, der kun har afsluttet grundskolen. Både figur 2.12

og 2.13 viser en rangering af uddannelsesniveauerne i forhold til antal voldsdomme og antal

domme for berigelseskriminalitet pr. 1000 indbyggere. I figurerne observeres det, at personer

med et højt uddannelsesniveau har færre domme både for berigelseskriminalitet og vold end

personer med lavere uddannelsesniveau. Som det fremgår af figur 2.12 og 2.13 tyder det på,

at jo kortere uddannelse desto større chance for at begå kriminalitet – i disse tilfælde berigel-

seskriminalitet eller vold.

Figur 16 (jf. vedlagte bilag s. 27) viser ligeledes en sammenhæng, dog over tid mellem krimi-

nalitet og højeste uddannelse. Figuren tager udgangspunkt i aldersgruppen 15-31 årige, da den

kriminelle lavalder er 15 år, og for at afgrænset datamaterialet er de seneste oplysninger ind-

samlet fra personer, der er 31 år

. I figuren ses der, at 60 % af personer, som kun har afsluttet

8 klasse har fået én eller flere afgørelser, til sammenligning er det kun 3 % af personer med en

lang videregående uddannelse, der har fået én eller flere afgørelser. Imidlertid er det en vigtig

pointe, at figur 16 skiller sig ud fra figur 2.12 og 2.13, idet den viser, at 16 % af personer med

en gymnasial uddannelse har fået én eller flere afgørelser, hvorimod 10 % af personer med

erhvervsfaglig uddannelse har fået én eller flere afgørelser. Dette problematiserer den hierar-

kisering af ungdomsuddannelser, som kommer til udtryk i figur 2.12 og 2.13. Problematikken

kan hænge sammen med, at nogle af gymnasiasterne formentlig har opnået en sen videreud-

dannelse, hvilket kan have indflydelse på målingerne af afslutningstidspunktet. Der må dog

stadigvæk antages, at figuren viser en lignende sammenhæng mellem ungdomsuddannelse og

kriminalitet som figur 2.12 og 2.13

, da de tre tabeller kort sagt udtrykker, at jo højere ud-

Stevns, Hanne: Kriminalitet og uddannelsesforløb, 2005, s. 20

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2005/

kriminalitet_og_uddannelsesforloeb.pdf (besøgt d.10.12.15)

Stevns, Hanne: Kriminalitet og uddannelsesforløb, 2005, s 21-22

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2005/

kriminalitet_og_uddannelsesforloeb.pdf (besøgt d.10.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

dannelsesniveau en person har, desto lavere er sandsynligheden for, at vedkommende bliver

eller er kriminel.

2.2 Danmarks Statistik

En undersøgelse fra Danmarks Statistik 2015 viser nogle bemærkelsesværdige resultater in-

den for en sammenhæng mellem ungdomsuddannelser og kriminalitet. Resultaterne skildres i

to figurer. Figur 1 (jf. vedlagt bilag s. 28) viser andel af 25-årige med en ungdomsuddannelse

blandt ikke dømte og dømte danskere og efterkommere født Figuren angiver, at

83 % af ustraffede unge i alderen 25-29 år har en ungdomsuddannelser, hvorimod det kun er

50 % af dømte jævnaldrende, som har en ungdomsuddannelse. Tilsvarende viser figuren, at

40 % af unge med én eller flere domme har afbrudt én eller flere ungdomsuddannelser, eller

aldrig er påbegyndt en. Det vil sige, at de som 25-årige befinder sig uden for uddannelsessy-

stemet. Til sammenligning er det kun 13 % uden en dom, som befinder sig uden for uddannel-

sessystemet som 25-årig. Ifølge Danmarks Statistik, at det hver 10. dansker og efterkommere,

der har en dom som 25-årig.

Figur 2 (jf. vedlagt bilag s. 28) belyser først og fremmest forholdet mellem ungdomsuddan-

nelse og antallet af domme blandt danskere og efterkommere i alderen 25-29 årige. Ifølge

figuren er det næsten 50 % af personer med tre eller flere domme, som har afbrudt eller ikke

genoptaget en ny ungdomsuddannelse, mens det er lidt over 20 % af personer med én dom,

der har afbrudt eller ikke genoptaget en ny ungdomsuddannelse. For at kunne sætte i perspek-

tiv ift. personer uden en dom, er det kun lidt under 10 % af personer uden nogen dom, som

har afbrudt eller ikke genoptaget en ny ungdomsuddannelse. Ser man ligeledes på personer

med to domme er det lidt over 30 %, der har afbrudt eller ikke genoptaget en ny ungdomsud-

dannelse. Ud fra dette påpeger figuren en tendens, der indikerer at jo flere domme en person

har, desto større er sandsynligheden for en større afstand til uddannelsessystemet

Alle fem figurere bidrager godt til en belysningen af sammenhængen, da de alle anskueliggø-

re en sammenhæng mellem ungdomsuddannelse og kriminalitet. Figur 2.12, 2.13 og 16 viser,

at jo højere uddannelsesniveau en person har, desto lavere er sandsynligheden for, at ved-

kommende bliver eller er kriminel. Dertil viser figurerne fra Danmarks statistik, at kun 50 pct.

af dømte unge i alderen 25-29 årige år har en ungdomsuddannelse, og at jo flere domme en

person har, desto større er sandsynligheden for en større afstand til uddannelsessyste-

http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=25013 (Besøgt d. 14.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

met. Som nævnt i indledningen til dette afsnit er det nødvendigt at forholde sig kritisk til de

anvendte statistikker, da de kun anvender de registrerede anmeldelser og ikke den reelle kri-

minalitet. Statistikkerne kan på den anden side stadigvæk anvendes til at give et indblik i

sammenhængen mellem ungdomsuddannelse og kriminalitet. Empirisk set er dette indblik

ufuldkommen, grundet de potentielle manglende anmeldelser. De uregistrerede kriminelle

hændelser kan forvride den observerede sammenhæng ud fra statistikkerne, hvilket kan give

en anden konklusion. Statistikkerne, der baseres på registrerede anmeldelser, anvendes dog

stadig i analysen, da registrerede anmeldelser generelt er de eneste troværdige datakilder.

2.3 Pierre Bourdieu social arv

Det ovenstående leder til, at det kan være væsentligt at uddybe og nuancere, hvad årsagen til

sammenhængen mellem kriminalitet og unge der gennemfører en ungdomsuddannelse og

dem, der ikke gør. Dette kan blandt andet belyses ud fra Pierre Bourdieus teori om social arv.

Begrebet social arv indbefatter en videreførelse af forældres værdier, normer samt adfærds-

mønstre til næste generation, der indoptager og reproducerer dem. Social arv betegnes i visse

tilfælde som chanceulighed, da samfundets strukturelle former ikke giver alle lige chancer ift.

levevilkår – især med fokus på muligheden for uddannelse og job. Dertil er negativ social arv

en samlet betegnelse over ringe opvækstvilkår, der skaber barrierer for individets livsforløb

senere hen

Pierre Bourdieu mener, at samfundet består af nogle bestemte felter fx uddannelsesfeltet eller

det økonomiskfelt. Hvert felt har deres egne logik, spilleregler og magtrelationer, der hver

især har meget eller lidt indflydelse på det bestemte felt. For at blive en del af et felt, er der

nogle bestemte adgangsbetingelser, som skal opfyldes og nogle bestemte regler, der skal føl-

ges. F.eks. skal der i uddannelsesfeltet opfyldes nogle bestemte krav for at komme ind, og der

skal bestås nogle bestemte eksaminer for at kunne afsluttet uddannelsen. Dertil hører der også

nogle regler og værdier med, som man skal leve op til, hvis man skal være en del af uddannel-

sessystemet. Bourdieu opererer også med begrebet kapital, som han mener et hvert menneske

gennem deres opvækst udstyres med i forskellige mængder. Kapital kan i belysning til felter

ses som erhvervskompetencer. I det bestemte felt er der en kapital, som aktørerne i feltet er

fælles om at opfatte som rentabel eller værdifulde inden for feltet. Der skelnes mellem tre

typer kapitaler, der illustreres i nedenstående figur:

Jørgensen, Per Schultz:

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv (besøgt d.

14.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Disse kapitaler danner hver især grundlag for det enkelte individs handlinger gennem livet.

Denne personificeringen af kapitalerne kaldes for habitus, der grundlægges af det omgivende

miljø individet befinder sig i. F.eks. er børn, der er vokset op i fattigdom i besiddelse af nogle

andre handlemåde og værdier kontra børn, der kommer fra mere privilegerede hjem. Indivi-

dets frie valg og fravalg igennem livet bliver i stor grad påvirket af ubevidste mønstre, der er

resultater af vores sociale baggrund. Disse vaner bliver hurtigt til ubevidste handlingsmønstre,

og på den måde er vi styret af vores habitus - uden egentlig at være fuldkommen bevidste om

det. Af den grund kan det være problematisk at bryde ud af handlingsmønstrene og den socia-

le arv

. Derfor er der en tæt sammenhæng mellem de tre typer kapital og habitus, der har en

betydning for individets opvækst, da kapitalformerne videreføres til de næste generationer –

altså social arv.

Når dette sættes i sammenhæng med resultaterne fra de fem statistikker

i overstående analy-

se, tyder det på en tæt forbindelse mellem social arv, uddannelse og kriminalitet. Uddannel-

sessektoren er et felt, der har en struktur, som uforsætlig sørger for at uligheden forplanter sig

fra generation til generation ved hjælp af nogle bestemte adgangsbetingelser. Disse adgangs-

betingelser er nemlig til størst fordel for personer med den rette habitus – især i forhold til den

kulturelle kapital. Unge fra overklassen og middelklassen kommer formentlig fra hjem, hvor

forældrene har en høj uddannelse, og hvor intelligens spiller en stor rolle i hjemmet. Disse

unge trives lettere i uddannelsessektoren, da de netop har erhvervet sig den rette habitus som

følge af deres sociale baggrund. Denne habitus passer godt til den kultur og de ”spilleregler”,

som findes i uddannelsessektoren. Uddannelsessystemet har nemlig høje krav til intelligens-

niveauet, og på den måde har de intelligente unge fra over- og middelklassen lettere ved at

honorere de krav, der nu stilles. Modsat er det for unge, der eksempelvis kommer fra hjem,

hvor den negative sociale arv har forplantet sig i deres generation. Disse unge har sværere ved

at konkurrere på samme niveau som over- og middelklassens unge, da de ikke har erfaret den

http://oktober1943.dk/psykologi/materiale/pierre-bourdieu.html (besøgt d. 14.12.15)

Figur: 2.12, 2.13, 16, 1 og 2

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

samme habitus. Det er eksempelvis her, hvor chanceuligheden kommer tilkende, da under-

klassen ikke er ligeberettiget muligheden for at uddannede sig grundet deres habitus, sam-

menlignet med over- og middeklassen. Disse unge må derfor arbejde hårdere for at leve op til

kravene, eller for at erhverve de nogenlunde samme resultater som over- og middeklassens

unge, sådan at de kan tilpasse sig feltets adgangsbetingelser. Fordi uddannelsesfeltet i en vis

grad er præget af over- og middelklasser værdier, med fokus på det abstrakte i form af re-

spekt, pæne manerer, langsigtede tænkemåder o.l., vil det automatisk ske, at nogle unge falder

uden for disse abstrakte værdier og i stedet vender dem på hovedet. Det er i den forbindelse,

hvor kriminalitet i visse tilfælde benyttes som despekt eller som en måde at opnå social mobi-

litet, hvilket betyder hvorvidt individet er i stand til at bevæge sig mellem de forskellige so-

ciale positioner i samfundsstrukturen

. De unge, som har svært ved at klare sig i uddannelses-

feltet vil føle nederlag og personlige utilstrækkelighed. Som følge vil de begynde at give hin-

anden anseelse og status efter at fx vise foragt over for læreren eller være negative og destruk-

tive i stedet for positive og konstruktive. Denne livsstil kan resulterer i kriminalitet, da krimi-

nalitet i sig selv kan bruges til at vise despekt for de ’uopnåelige’ over- og middelklassevær-

dier. Tilsvarende vil de sandsynligvis også ty til kriminalitet for at opnå social mobilitet og

anseelse samt de materielle goder, som uddannelsessystemet kan give. Som følge af dette, kan

den sociale baggrund have indflydelse på uddannelse og muligvis forårsage kriminalitet, da

uddannelsessektorens høje krav kan resultere i nederlag og personlige utilstrækkelighed. De

personer, som har svært ved at honorere kravene vælger formentlig den kriminelle vej for at

vise despekt eller for at opnå social mobilitet.

2.4 Sociale klasser, uddannelse og kriminalitet

For at sætte sammenhæng i et nyt perspektiv viser figur 4.2 fra Samfundsstatistikken 2014 (jf.

ved lagt bilag s. 29) en sammenhængen mellem den socialklasse, man levede i som barn, og

den uddannelse man er i gang med, eller har afsluttet som 25-26 årig. Ud fra figuren kan det

observeres, at blandt unge fra overklassen, er det kun 5 pct., som enten ikke er i gang med en

uddannelse eller har grundskolen som højeste uddannelse. Derimod er det blandt unge fra

underklassen ca. 42 pct., som ikke er i gang med en uddannelse eller står uden en uddannelse,

som 25-26 årig. Modsat ser det ud, hvis man kigger på de længere videregående uddannelser.

Her er det ca. 33 pct. fra overklassen, der har fuldført eller er i gang med at fuldføre en længe-

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/social_mobilitet (besøgt d.

20.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

re videregående uddannelse. Hos unge fra underklassen er det derimod kun 5 pct. En bemær-

kelsesværdig pointe er, at mere end 40 pct. af arbejderklassens unge – det vil sige personer

med ufaglært arbejde eller med en erhvervsfaglig uddannelse – er i gang eller har en erhvervs-

fagliguddannelse. Dette implicerer, at personer fra bestemte socialgrupper er mere tilbøjelig

til at forblive i den samme socialgruppe. Bevægeligheden forekommer nemlig at være svære-

re lavere sociale klasser, sammenlignet med en højere social klasse. Figuren påpeger altså en

forholdsvis mangel på social mobilitet, hvilket indikerer at den sociale arv er gældende. Dertil

har de stor tendens til at få det samme uddannelsesniveau, eller mangel på sammen, som følge

af deres forældre. Dette betyder, at hvis forældrene ingen uddannelse har, kan det tydligt kan

smitte af på deres afkom. Ens sociale baggrund har i stor grad indflydelses på det kommende

forhold til eksempelvis uddannelsessystemet. Hvis forældrene har en negativ tilgang til ud-

dannelsessektoren, vil der være store chancer for at dette ligeså vil gøre sig gældende for de-

res børn. Omvendt, hvis forældrene har haft en positiv tilgang til uddannelsessystem vil det

ligeså have stor chance for, at deres børn bærer præg af samme. På den måde afspejler den

sociale arv sig i ens efterkommere, da man i stor grad lærer fra sine forældre.

I forlængelses af dette viser en analyse udarbejdet af Det Danske Klassesamfund d. 29.10.12,

at en større andel af personer fra underklassen bliver dømt for overtrædelser af straffeloven

sammenlignet med personer fra andre sociale klasser. Hvorimod 1.7 pct. af underklassen

modtog en dom inden for straffeloven, så var det kun 0,1 pct. af overklassen og den højere

middelklasse, der modtog en dom inden for straffeloven. Dette bevirker en afvigelse på en

faktor 19. Analysen viser desuden, at kriminaliteten er størst hos unge, der vokset op i under-

klassen og modsat, at kriminaliteten er mindst hos unger, som er vokset op i overklassen eller

den højere middelklasse

. Således tyder det på, at kriminalitet tager udgangspunkt i samfun-

dets klassedeling, da kriminalitet ofte er mere udbredt i de lavere sociale klasser end i de høje.

I forhold til klassedeling spiller socialisationen ind, fordi det kan være forskelligt fra klasse til

klasse. Et differentielt socialisationsmønster vil eksempelvis være en sammenhæng mellem

hyppigheden af fraværende mødre eller fædre o.l. I forhold til følgende teori, kan begrebet

miljø betegnes, som de felter, der blev præsenteret i forbindelse med Bourdieu. Endvidere kan

de erhvervskompetencer individet skal have for at opnå de mål, som er værdifulde inden for

Juul, Schytz Jonas: http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_kriminalitet-i-de-sociale-klasser.pdf (besøgt

d. 15.12.15) - analysen er baseret på, hvor stor en andel af personerne i de sociale klasser, der blev dømt i løbet

af 2007

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

det bestemte miljø(felt), betegnes som kapitaler. Erhvervskompetencer kan eksempelvis være

viden. Hertil kan habitus være gældende som den adfærd individet lærer af miljøet. Ifølge

teoretikeren Edwin H. Sutherlands teori om differentiel association

kan kriminalitet hænge

sammen med, at adfærden i de forskellige miljøer og kulturer folk lever i har forskellige ud-

slag. Her er det især adfærden i primærgrupper - familien. Disse udslag påvirker så individet

positivt eller negativt i forhold til, hvordan de kommer til at fungere som samfundsborgere.

Som opgaven tidligere har beskæftiget sig med, er der stor risiko for at blive kriminel, hvis

man færdes i et kriminelt miljø. Et kulturelt og uddannelsesmæssigt depriveret miljø vil uden

videre føre til, at det bliver besværlig at kunne tilpasse sig arbejdsmarkedet.. For underklassen

kan kriminalitet være en form for smutvej til at opnå de almene og accepteret mål i den be-

stemte klasse. Der er nemlig i hver social klasse nogle mål, som giver adgang til nogle be-

stemte goder - såsom rigdom. Det kan være svært for personer i underklassen at opnå over-

klassens mål, der eksempelvis indebærer stor viden inden for økonomi. Hvis personen fra

underklassen, grundet sin social arv, ikke har haft mulighed for at vælge en økonomiskuddan-

nelse, kan det være problematisk at nå målene, og som følge af dette kan kriminaliteten benyt-

tes som kompensation eller som en genvej til goderne. Derfor har den sociale klassedeling

indflydelse på sammenhængen mellem ungdomsuddannelse og kriminalitet, da man særdeles

bærer præg af sin sociale arv.

2.5 Afslutningsvis

Den sammenhæng, som ses mellem unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og dem,

der ikke gør, i forhold til graden af kriminalitet, er at de unge, som ikke gennemfører en ung-

domsuddannelse begår mere kriminalitet sammenlignet med de unge, der gennemfører en

ungdomsuddannelse. Dertil blev der vist, at jo højere et uddannelsesniveau en person har,

desto lavere er sandsynligheden for, at vedkommende bliver eller er kriminel. Det vil altså

sige, at jo flere unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, jo mindre kriminalitet. Ifølge

figur 1 ser det ud til, at det i dag er kun 50 pct. af dømte unge i alderen 25-29 år, som har en

ungdomsuddannelse. Tilsvarende viser figur 2, at jo flere domme en person har, desto større

afstand til uddannelsessystemet er der. Dette kan blandt andet forklares ud fra social arv, der

indbefatter en videreførelse af forældres værdier, normer samt adfærdsmønstre til næste gene-

ration, der indoptager og reproducerer dem. Teoretikeren Pierre Bourdieu opererer med be-

greberne felt, kapital og habitus. Disse tre udgør til sammen det miljø individet færdes i, dets

http://www.gf.dk/kriminalitet.htm (besøgt d. 16.11.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

sociale erfaringer samt de kompetencer og ressourcer individet er i besiddelse af. Uddannel-

sesfeltet er i høj grad præget af over- og middelklasseværdier. Som følge af dette kan det være

vanskeligt for personer fra underklassen og/eller arbejdersklassen, at honorere de krav, som

uddannelsessektoren stiller. Dette kan resultere i, at nogle unge oplever nederlag og personlig

utilstrækkelighed. Endvidere har de sociale klasser ligeså en indflydelse på sammenhængen,

eftersom kriminalitet kan tage udgangspunkt i samfundets klassedeling, da kriminalitet oftest

er mere udbredt i de lavere sociale klasser. Personer fra bestemte sociale klasser er mere tilbø-

jelig til at forblive i den samme sociale position, hvilket indikerer mangel på social mobilitet.

Dertil har de stor tendens til at få det samme uddannelsesniveau, eller mangel på sammen,

som følge af deres forældre. Unge, hvor social arv er en barriere for valget af uddannelse,

benytter oftest kriminaliteten som kompensation eller som en form for genvej til at opnå de

goder som man igennem uddannelse kan erhverve. På den måde kan man ud fra social arv

forklare sammenhæng mellem kriminalitet og de unge som gennemfører en ungdomsuddan-

nelse og dem, der ikke gør.

3. Hvad samfundet kan gøre for at mindske graden af ungdomskri-

minalitet

Ungdomskriminaliteten er en stor omkostning for samfundet - både menneskeligt og økono-

misk. Nogle unge vælger at bruge deres evner og energi på kriminelle handlinger, som spre-

der frygt og ødelæggelse for deres medmennesker i stedet for at udrette noget produktivt for

samfundet. Disse unge kan skabe værdi frem for at bruge deres kræfter på handlinger, der blot

reducerer samfundets velfærd. Men hvad kan samfundet gøre, for at mindske graden af ung-

domskriminalitet? De følgende løsningforslag vil tage udgangspunkt i behandling og præven-

tion af ungdomskriminalitet frem for straf, hvilket betegner fængselsstraffe eller bøder

3.1 Psykologiske overvejelser

Som opgaven tidligere har været inde på viser udviklingspsykologien vigtigheden af en tryg

opvækst. Det er omsorgssvigt og en utryg tilværelse, som kan opstå løbet af barndommen, der

forårsager manglende selvstændighed og resiliens

. Man kan netop forbygge kriminalitet ved

at gribe tidligt ind i hjem, hvor der pga. ringe vilkår tyder på, at der vil forekomme negativ

social arv på længere sigt. Da børn, som har været udsat for omsorgsvigt er lettere påvirkelig

Smith, Eva: Kriminalitet og retfærdighed s. 43 (ifølge straffeloven)

(jf. redegørelse s.5)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

af en negativ social arv, kan det være nødvendigt at de sociale myndigheder griber ind fra

start af, for at kunne mindske graden af ungdomskriminalitet. Forældrene skal igennem en

undersøgelse, der skal vurdere om de udsætter barnet for en utryg tilværelse. Hvis tilfældet er

til, kan forældrene blive sat i behandling, hvor de lærer at tage ansvar og skabe en tryg tilvæ-

relse for deres barn. På den anden side indebærer dette forslag en risiko, eftersom man ikke

kan forudse fremtiden. Forældre, der i starten af undersøgelsen eller vurderingen viser tegn på

negativ social arv kan i princippet ændre sig senere hen i en positiv retning. Forældrene kan

ændre den ubehagelige adfærd, over for barnet til en adfærd, som i stedet giver barnet følelsen

af omsorg samt en tryg tilværelse. Den adfærd, som giver barnet tryghed, kan formentlig nå at

påvirke individet sådan at det udvikler selvtillid, selvstændighed og resiliens frem for de kon-

sekvenser en utryg tilværelse vil kunne medføre. En ulempe ved forslaget er, at det kan blive

problematisk at vide hvordan man skal vurdere, om familien tyder tegn på negativ social arv

uden at drage forhastet konklusioner. Nogle familier kan som sagt stadigvæk nå at ændre ad-

færd, og derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved brugen revurderinger i forhold til om for-

ældrene kan nå at ændre sig eller ikke. Tilsvarende vil det blive vanskeligt at gå ind og vurde-

re samtlige danske familier med børn, da det vil tage mange år samt at der hele tiden opstår

nye familie som enten viser tegn på negativ arv eller ikke. Alligevel kan dette forslag, om at

de sociale myndighederne skal gribe ind i den tidlige opvækst, stadigvæk være en mulighed

for at mindske ungdomskriminalitet, da en tryg tilværelse vil give barnet øget selvtillid og

troen til at det kan mestre sin tilværelse. Det er dog nødvendigt at have disse risici i mente,

hvis dette forslag skal realiseres. Endvidere fandt vi igennem socialpsykologien ud af, at en

barndom med omsorgsvigt kan resultere i, at barnet er mere tilbøjelig til at deltage i grupper

og underlægge sig stærke personligheder

. I forhold til dette kan man styrke den sociale ind-

sats hos unge i ekstra belastede miljøer, for at mindske graden af ungdomskriminalitet. Man

kan her skænke den unge eller gruppen en mentor, der skal støtte og vejlede den unge eller

gruppen i den rigtige retning, sådan at kriminalitet ikke bliver et alternativ for eksempelvis

kedsomhed. Et andet forslag kan være, at tilbyde de unge muligheden for at flytte i ungdoms-

boliger, som ligger i områder, der ikke er præget af kriminalitet i en så stor grad. Dette kan

mindske kriminalitet da man, som opgaven tidligere har benævnt, påvirkes af ens ydre stimuli

(miljø). Det vil sige, at hvis den unge bor i et område med minimal kriminalitet eller hvor

kriminaliteten ses som en negativ handling, vil han/hun formentlig lade sig påvirke af de ydre

(jf. redegørelse s.6-7)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

stimuli i en retning, der bevæger sig væk fra kriminalitet. Disse løsningsforslag medfører dog

omkostninger for samfundet, eftersom der skal store beløber til for at realisere forslagene,

som kan være med til at mindske graden af ungdomskriminalitet. Både mentorerne og ung-

domsboligerne skal betales. Selvom det er samfundet, der skal hjælpe de unge, så vil der i

forbindelse med dette forslag forekomme nogle omkostninger for samfundet. Dog vil forsla-

gene formentlig give gode resultater, der i sidste ende er til gavn for samfundet. Disse løs-

ningsforslag skal nemlig hjælpe unge i ud af kriminaliteten, og på baggrund af en undersøgel-

se foretaget af Professor Freidrich Lösel, der er professor på Cambridge Universitet

, koster

én kriminel samfundet 7,5 millioner i alt – det vil sige, at forslagene på længere sigt vil blive

en gevinst for samfundet, set ud fra et økonomisk aspekt. Alex Banduras teori om social ind-

læring, kan kobles til forslagene om en mentorordning og ungdomsbolig i mindre belastede

områder. Som opgaven tidligere har benævnt, kan den kriminelle adfærd være indlært, idet

han mener at vi mennesker lærer af den måde vi observerer vores medmenneskers handlinger

på og de konsekvenser som medføres. Hvis de ydre stimuli giver positiv respons på en krimi-

nelle handling, vil individet se kriminalitet som en positiv handling. Modsat vil individet med

negativ respons se kriminalitet negativt, da de ydre stimuli tvinger individet til at reflektere

over egen adfærd og handling

. Ideen, hvor mentorerne skal støtte og vejlede de unge uden-

om eller igennem kriminaliteten hænger sammen med, at de skal være et godt forbillede. Så-

fremt at de unge kan identificere sig med deres mentorer, vil der på baggrund af Banduras

teori være store chancer for at de imiterer deres adfærd. Et eksempel kan her være en mentor,

som selv har været involveret i kriminaliteten og efterfølgende kommet ud af det med positive

udfald. Vedrørende ideen med ungdomsbolig i mindre belastede områder, er fordelene præ-

senteret længere op i afsnittet

. Kort fortalt er der større risiko for at blive kriminel, hvis man

færdes i en kriminelt miljø, omvendt er chancen for ikke at blive kriminel minimal, hvis man

færdes i et miljø, der ikke er præget af kriminalitet – i hvert fald i en ikke så høj grad. På den

måde kan man ud fra en psykologisk aspekt se fordelene ved forslaget. Som nævnt før vil der

dog stadigvæk være nogle risici og omkostninger koblet til løsningsforslagene, men på den

anden side vil forslagene formentlig vil berige samfundet på længere sigt.

Sennels, Nicolai: tilføjet d. 04/10 kl. 11:32 https://www.180grader.dk/Politik/kriminolog-en-

ungdomskriminel-koster-samfundet-75-mio-kr-i-alt-1 (besøgt d. 17.12.15)

(jf. redegørelse s.7-8)

(jf. s.18.ll.26-31)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

3.2 Sociologiske overvejelser

Følgende løsningsforslag til hvordan samfundet kan mindske graden af ungdomskriminalitet,

vil blive udarbejdet med udgangspunkt i den empiriske del. Den sammenhæng, der ses mel-

lem unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse og dem, der ikke gør er, at jo højere et

uddannelsesniveau en person har, desto lavere er sandsynligheden for, at vedkommende bli-

ver eller er kriminel – det vil altså sige, at jo flere unge, der gennemfører en ungdomsuddan-

nelse, jo mindre kriminalitet. Derfor spiller uddannelse en betydelig rolle i forhold til krimina-

litet. Som følge deraf er et muligt forslag, at første gang en ung begår en kriminalitet skal det

ikke skrives på straffeattesten, da ét enkelt fejltrin kan holde den unge ud af uddannelsessy-

stem eller arbejdsmarkedet. Dette kan nemlig medføre en konsekvens i form af, at den unge

fastholdes i en kriminel bane, der bliver vanskelig at komme ud af. En ulempe ved forslaget

er, at den unge oplever en form for belønning af den kriminelle handling frem for konsekven-

ser. Dette kan resultere i, at der kan opstå lignende situationer, da den unge hverken oplever

sanktioner en negativ respons på den kriminelle adfærd. Den unges adfærd får i stedet en form

for ’positiv’ respons fra dets omgivelser, og den måde kan den kriminelle handling blive ind-

lært – som opgaven tidligere har beskæftiget sig med. Dog kan der forekomme en anden form

for sanktion såsom samfundstjeneste o.l. men dette vil formentlig ikke give den samme effekt,

da den unge ikke vil få mulighed for at opleve reelle konsekvenser af at handle kriminelt. Li-

geledes fandt vi frem til, at social arv spiller en væsentlig rolle i forhold til kriminalitet og

uddannelse. Uddannelsessystem sørger nemlig for at uligheden forplanter sig i generationer. I

Danmark har vi allerede velfærdsstaten, som forsøger at udjævne uligheden blandt de sociale

klasse. Derfor bliver der i forhold til social arv og kriminalitet allerede udarbejdet løsninger,

som skal mindske den sociale ulighed, der kan forårsage kriminalitet på længere sigt. Vel-

færdstaten bidrager til elimineringen af social arv via uddannelsesstøtte og gratis skolegang

mv. På den måde kan man sige, at den økonomiske kapital ikke længere burde være en hin-

dring for at kunne uddanne sig, da alle fra et økonomisk perspektiv har lige muligheder. Et

nyt løsningsforslag kan være at hjælpe unge, der har endt en afsoning, ud i uddannelse eller på

arbejdsmarkedet. Dette forslag er udarbejdet med udgangspunkt i figur 2

, som viste at jo

flere domme desto større afstand til uddannelsessystemet. Dog er dette allerede realiseret af

(VFSA)

, der har navgivet forslaget: High:Five. I High:Five kommer den afsonet unge i en

form for behandling, hvor de lærer at agere i en normal hverdag med job og uddannelse. Dette

(jf. den empiriske del s. 11 – vedlagt bilag s. 25 Figur 2)

Virksomhedsforum for Socialt ansvar (VFSA)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

forslag, som allerede er etableret har vist, at job og uddannelse effektivt kan forebygge tilba-

gefald i kriminaliteten. En ekstern evaluering af forslaget har allerede vist flere fordele. Kun

30 pct. af de afsonere, som High:Five har hjulpet ud i job eller uddannelse er faldet tilbage i

den kriminelle løbebane inden for 2 år, hvorimod det er hele 93 pct. I en lignende kontrol-

gruppe, benyttet i evalueringen, som har tilbagefald til kriminalitet. Ud af de 30 pct. af

High:Fives unge begik ingen kriminelle handlinger, som medførte fængselsdomme – hvilket

svarer til en recidivprocenten på 0%. High:Five har hjulpet til at forebygge, at unge falder

tilbage i kriminalitet og får flere domme - det vil sige, at de har hjulpet med at reducere den

mulige afstand som vil forekommer mellem ungdomsuddannelser og unge med mere end én

dom. Endnu en fordel er, at High:Five hjælper unge direkte ud i job og uddannelse. Når en

afsoning er endt vender de løsladte unge oftest tilbage til et samfund og et arbejdsmarked,

der som regel, ser skævt på dem. Straffen er derfor på en måde ikke overstået. Den unge står

selv med ansvaret for at skabe en normal tilværelse, med en plettet straffeattest i bagagen. Det

er her, hvor High:Five i stor grad er til hjælp for den unge. De hjælper den unge med at passe

ind i samfundet og opbygge en selvstændig tilværelse

. En væsentlig fordel som forslaget

indebærer, er en stor samfundsbesparelse. Fra er ca. 800 unge matchet ud i job

eller uddannelses gennem High:Five. 87 pct. af de 800, målt i , forblev uden for

kriminalitet. Det samfundsøkonomiske overskud pr. matchet deltager er opgjort til ca. 1,4

mio. kr. – hvis effekterne varer resten af livet. Besparelserne sker hovedsageligt gennem en

reducering af de udgifter, der er forbundet med kriminaliteten, såsom retssager, fængsler, po-

liti o.l. Dertil bidrager øgede skatteindtægter fra til ’ny’ tilkommende lønindkomster. Hertil

sker der også en reducering i overførelsesindkomsterne, da de afsonede er ude og bridrage til

samfundsøkonomi gennem deres arbejdskræft fremfor at modtage hjælp fra velfærdsstaten

På baggrund af dette, tyder det på, at High:Five kan skabe enorme besparelser for samfundet.

Selvom det kan være problematisk at finde ulemper mod dette forslag, kan en mulig ulempe

dog være, at de krav som High:Five stiller til den unge er for krævende. Ifølge artiklen skal

den unge afsoner selv skaffe og fremvise sin straffeattest samt udfylde et ansøgningsskema.

Den unge afsonere er måske ikke parat til at kunne kaperer de ’normale’ krav, som egentlig

stilles til almene samfundsborger ift. ansøgning mv. Som følge af dette vælger afsoneren mu-

ligvis at bakke ud af muligheden for hjælp til at få et job eller kommer i uddannelse. Disse

unge afsonere ender formentligt tilbage i den kriminelle løbebane, fordi de oplever personlige

Hansen, Nanna Ravn: Job og uddannelse – en vej ud af kriminalitet?! s. 20

Hansen, Nanna Ravn: Job og uddannelse – en vej ud af kriminalitet?! s. 22

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

utilstrækkelighed eller nederlag. Dette er dog kun en mulig ulempe, idet High:Five tydeligt

har taget forbehold for mulige ulemper, da de realiserede projektet. Derfor er det problematisk

at finde frem til ulemper ved dette forslag. På baggrund af de sociologiske overvejelse, må det

antages ved hjælp af samfundet, kan uddannelse og job i særdeleshed være med til at mindske

graden af ungdomskriminalitet.

3.3 Afslutningsvis

Det er problematisk, at fastslå én konkret løsning, hvorpå samfundet kan mindske graden af

ungdomskriminalitet. Med udgangspunkt i behandling og prævention, er der på baggrund af

psykologiske og sociologiske overvejelser gennem dette afsnit fundet frem til mulige løs-

ningsforslag. Med forbehold for risici, kan social indgriben hos personer, der viser tegn på at

skabe en utryg tilværelse for deres barn, være en potentiel løsning. Forsømte børn har nemlig

større risiko for at ende i kriminalitet sammenlignet med børn, der ikke har oplevet omsorgs-

vigt. Ved at gribe ind i hjemme med en utryg tilværelse kan samfundet forebygge kriminalitet

fra barnsben, og at den negative arv videreføres. En mentorordning kan hertil skabe et godt

forbillede, sådan at de unge kan identificere sig med deres mentorer, og lære godt fra dem.

Med henblik på ungdomsboliger i mindre belastede områder, kan dette minimere graden af

kriminalitet, da man i stor grad påvirkes af de ydre stimuli (miljø). På den måde vil miljøer

med minimal kriminalitet, afspejle sig i den unge og påvirke han/hun i en modsat retning væk

fra kriminalitet. I forhold til de sociologiske overvejelser må det antages, at uddannelse og job

kan være med til at mindske graden af ungdomskriminalitet, da begge kan være med til redu-

cerer afstanden til kriminalitet. Det er allerede påvist af High:Five at, uddannelse og job ef-

fektivt kan forebygge tilbagefald i kriminaliteten. Muligheden for at unge, der begår krimina-

litet i første omgang undgår en plet på straffeattesten, vil også kunne skabe afstand til krimi-

nalitet. Ét enkelt fejltrin kan nemlig holde den unge ud af uddannelsessystem eller arbejds-

markedet, da samfundet har tendens til at se skævt på personer med plettet straffeattest. I dag

bidrager samfundet allerede til at mindske ungdomskriminaliteten. Gennem velfærdsstaten

giver samfundet alle lige muligheder for at erhverve sig en uddannelse og på længere sigt

mindske kriminalitet. Samfundet kan ud fra psykologiske samt sociologiske overvejelser,

vælge flere former for løsninger, der på hver deres måde kan mindske graden af ungdomskri-

minalitet

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Konklusion

Den kriminelle adfærd hos unge er især et resultat af opvæksten og omgivelserne. En utrygtil-

værelse gennem barndommen kan medføre manglende selvstændighed og resiliens. Dette kan

resultere i, at nogle unge bliver kriminelle, da de vil være lettere tilbøjelig, til indgå i en grup-

pe og underlægge sig stærke personligheder. På den måde blev det ud fra udviklingspsykologi

og socialpsykologi vist, at svigt i opvæksten kan blive en begyndelse på en kriminalitet. End-

videre fandt opgaven gennem behaviorismen frem til, at den kriminelle adfærd kan være ind-

lært. De ydre stimuli tvinger nemlig individet til at reflektere over egen adfærd og handlinger.

Ud fra den empiriske del blev der vist en sammenhæng mellem unge, som gennemfører en

ungdomsuddannelse og dem, der ikke gør og kriminalitet. De udvalgte statistikker viste, at jo

højere et uddannelsesniveau en person har, desto lavere er sandsynligheden for, at vedkom-

mende bliver eller er kriminel. På den måde blev der vist, at jo flere unge, der gennemfører en

ungdomsuddannelse, jo mindre kriminalitet. Med udgangspunkt i Pierre Bourdieus teori om

social arv fandt opgaven frem til, at underklassen ikke har lige store chancer for at uddanne

sig som over- og middelklassen, da uddannelsesfeltet er i stor graf er præget af værdier, der

passer bedst på personer med den rette habitus. Dertil blev der gennem opgaven fastslået, at

den negative sociale arv slå massivt igennem, da det er svært for personer med negativ social

arv at bryde ud af det mønster, som er blevet videreført til dem. I forlængelse af dette viste det

sig, at kriminalitet også skyldes samfundets klassedeling. Personer fra underklassen er mere

tilbøjelig til at forblive i den samme sociale klasse, hvilket indikerer mangel på social mobili-

tet. Som følge af blev det påvist, at kriminalitet kan benyttes som despekt eller som en genvej

til at opnå social mobilitet.

For at mindske kriminalitet blev der udarbejdet potentielle løsningsforslag ud fra sociologiske

og psykologiske overvejelser. En mentorordning, ungdomsboliger i mindre belastede områder

samt social indgriben hos ustabile familier kan være med til at mindske ungdomskriminalitet.

Endvidere er det allerede påvist af virksomhedsinitiativet High:Five, at uddannelse og job

effektivt kan forbygge kriminalitet.

Slutteligt kan det konkluderes, at uddannelse har en stor betydning i forhold til ungdomskri-

minalitet i Danmark, eftersom uddannelse kan skabe stor afstand til kriminalitet, og omvendt.

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Litteraturliste:

Bøger

Andersen, Gorm Bagger m.fl.: Unge på kant med loven, Borgen Forlag, 1.udgave 2004

Arbo-Bähr, Henrik m.fl.: Samfundsstatistikken 2014, Columbus, 2014

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime A/S Forlaf, 1. Udgave 2008

Smith, Eva: Kriminalitet og retfærdighed, Columbus Forlag, 1. Udgave 2012.

Søgaard, Ulla: Psykologi, aktuelle teorier og nyere forskning, Gyldendal A/S Forlag, 1 udga-

ve 2013

Internet

Andersen, Mette Foss: ”50 pct. af dømte unge er uden uddannelse ” Danmarks Statistik, nr.

543 (udarbejdet d. 16.12.15) http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=25013 (besøgt d.

14.12.15)

Blegvad, Micheal: ”Ungdomsuddannelser”, Den Store Danske (opdateret: 19.4.13)

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddann

else/Erhvervsrettede_ungdomsuddannelser/ungdomsuddannelser (besøgt d. 10.12.15)

Hansen, Erik Jørgen: ”Socialmobilitet”, Den Store Danske (opdateret: 2.2.09)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/social_mobilitet

(besøgt d. 20.12.15)

Jørgensen, Per Schultz M.fl : Socialpsykologi, (opdateret: 15.12.10)

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/soc

ialpsykologi (besøgt d. 14.12.15)

” Klasse- og socialisationsteori” gf.dk: http://www.gf.dk/kriminalitet.htm (besøgt d.

16.11.15)

Sennels, Nicolai: ” Kriminolog: En ungdomskriminel koster samfundet 7,5 mio. kr. i alt”:

180grader.dk, politik og kriminolog

(opdateret d. 04/10) https://www.180grader.dk/Politik/kriminolog-en-ungdomskriminel-

koster-samfundet-75-mio-kr-i-alt-1 (besøgt d. 17.12.15)

Tjørnelund, Henrik ( Øregaard Gymnasium), Gustavussen, Kristian (Christianshavn Gymna-

sium) ”Pierre Bourdieu” Oktober 1943 – et tværfagligt undervisningsmateriale

http://oktober1943.dk/psykologi/materiale/pierre-bourdieu.html (besøgt d. 14.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

E-bøger

Juul, Schytz Jonas: ”Kriminalitet i de sociale klasser”, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

(udarbejdet: 29.10.12) http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_kriminalitet-i-de-

sociale-klasser.pdf (besøgt d. 15.12.15)

Stevns, Hanne: ”Kriminalitet og uddannelsesforløb” Justitsministeriet, 2005

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskni

ngsrapporter/2005/kriminalitet_og_uddannelsesforloeb.pdf (besøgt d. 10.12.15)

Transnæs, Torben m.fl.: ”Forbryderen og samfundet” Gyldendal, 2008

http://www.rff.dk/files/RFFsite/Publikations%20upload/Books/Forbryderen%20og%20samfu

ndet.pdf (besøgt d. 11.12.15)

Artikler

Hansen, Nanna Ravn: Job og uddannelse – en vej ud af kriminalitet?!, Nr. 2, 2013: Artiklen

er bragt i Social Politik - Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Bilag

Forbryderen og Samfundet:

Figur 2.12 og 2.13 er baseret på kriminalitetsoplysninger fra Det Centrale Kriminalitetsregi-

ster, der administreres af Rigspolitiet. Registeret indeholder data om alle kriminelle aktiviteter

og sager, der noteres af politiet i løbet af analyseperioden ()

Tranæs, Torben: Forbryderen og samfundet, s. 46 http://www.rff.dk/files/RFF-

site/Publikations%20upload/Books/Forbryderen%20og%20samfundet.pdf (besøgt d. 11.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Justitsministeriet

Figur 16 fra en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet, baseret på oplysninger fra Dan-

marks statistik, som indeholder oplysninger fra samtlige personer i Danmark, født i 1970, der

har opholdt sig i landet (med dansk cpr-nummer) i hele eller dele af perioden 1980 til 2001.

Stevns, Hanne: Kriminalitet og uddannelsesforløb, 2005

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2005/kriminalitet_

og_uddannelsesforloeb.pdf (besøgt d.10.12.15)

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Danmarks Statistik

Nedenstående figurer er fra Danmarks Statistik 2014 – men er dog sidste blevet redigeret d.

16 november 2015

Da der ikke er angivet et tal på figurerne, blive de i opgaven omtalt som figur 1 og figur 2, da

dette vil give et mere overskueligt overblik.

16. november 2015 - Nr. 543 http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=25013 (besøgt d. 11.12.15)

Figur 1:

Figur 2:

[navn fjernet] 3.L SRP: Samfundsfag & psykologi - Ungdomskriminalitet d. 22-12-15

Samfundsstatistikken 2014

Kilde: Samfundsstatistikken 2014 s. 15.