Studieretningsprojekt – USA’s rolle i verden
STX 3.g
Klasse: 3. Z
Fagkombination: Samfundsfag A og Historie A
Vejledere: XXX (XX), YYY (YY)
STX 3.g
Problemformulering:
Der ønskes:
1. En redegørelse for USA’s rolle i verden fra 1823 til 2001 ned henblik på væsentlige
brud.
2. En analyse relevante kilder samt vedlagte kilde med henblik på at undersøge forskelle
og ligheder mellem Bush- og Obama-administrationens udenrigs- og sikkerhedspolitik.
3. En diskussion af, i hvor høj grad USA er på vej til at miste sin position som unipol i det
internationale system
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
2
Abstract:
This project investigates the history of the global power of the USA, from 1823 to 2001. The
project describes and examines events that have caused a change American foreign policy
over the years. It will contain a comparison between president Bush’s foreign- and security
policy, and president Obama’s. The project will discuss USA’s opportunities of maintaining its
position as the dominant nation in the world. The project starts by giving an account of USA’s
influence in the world from1823 to 2001. Then it analyses speeches by Bush and Obama, in
order to compare their policies. It will discuss three views of the future power relations in the
world, and the role of the USA. In the end the project will conclude that the influence of the
USA in the world has changed a lot since 1823, but whether the USA the will keep its position
of power, or other nations will challenge it, is hard to predict and give a clear answer to.
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
3
Indholdsfortegnelse
Indledning: 4
Monroedoktrinen 1823: 4
USA’s rolle i 1. Verdenskrig: 5
USA’s rolle i 2. Verdenskrig: 6
Den kolde krig og stiftelsen af NATO: 7
9/11: 9
George Bushs tale på West Point 2002: 9
Barack Obamas tale i Kairo, 4. juni 2009: 12
Sammenligning af de to taler: 15
Kan USA bevare sin status som unipol i det internationale samfund? 16
Konklusion: 20
Litteraturliste: 21
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
4
Indledning:
USA har gennem det 19., det 20. og det 21. århundrede oplevet en kæmpe forandring, med
hensyn til sin rolle i verden. USA’s rolle i verden er generelt blevet større og større. USA gav
for alvor først slip på deres isolationistiske kurs ved 2. Verdenskrig, hvor USA herefter blev en
af to supermagter – og senere efter den kolde krig, endte med en position som unipol. Hvad
har forskellen været på Bush og Obamas udenrigs- og sikkerhedspolitik? Vil USA være i stand
til at bibeholde sin unipolaritet, eller vil de på sigt miste den? Disse spørgsmål vil blive
diskuteret i denne opgave, med udgangspunkt i en historisk baggrund, for at skabe forståelse
for, hvordan USA er nået til den magtposition som de har i dag. I denne opgave vil der blive
kigget på USA’s rolle i verden, fra 1823 til 2001, hvor en redegørelse for betydelig brud skal
være med til at skabe et overblik. Udover dette vil denne opgave analysere to taler fra
henholdsvis Bush og Obama, med henblik på at undersøge ligheder og forskelle på deres
udenrigs- og sikkerhedspolitik. Sidst vil der blive foretaget en vurdering af, hvorvidt USA vil
miste eller bibeholde sin position som unipolar supermagt i det internationale system.
Monroedoktrinen 1823:
Monroedoktrinen blev indført i 1823, af James Monroe som var USA’s 5. præsident i perioden
1
Monroe doktrinen er en principerklæring, der kom i sidste periode af James
Monroes 2. embedsperiode. USA opfattede indtil 2. Verdenskrig, Europa som værende et
kontinent bestående af endeløse indbyrdes kampe.
2
USA betragtede derudover også Europas
interventioner i vesten som en trussel, hvorfor de derfor ønskede at holde sig udenfor Den
Gamle Verdens spændinger – denne tankegang var også blevet ført af tidligere præsidenter
som George Washington og John Adams, men først på dette tidspunkt realiseret ved
principerklæringen af James Monroe.
3
Heraf kom Monroedoktrinen, hvor USA kunne holde sig
uden for de europæiske konflikter og samtidig betød det også, at USA ikke ville acceptere
ydermere kolonisering i Nord- og Sydamerika. Her så vi altså USA udnævne sig selv som
1
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-
1920/James_Monroe - 04/12/2015
2
”USA Historie og Identitet”, Niels Bjerre-Poulsen, s. 59-60
3
”Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton”, Frank Esmann, s. 85-86
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
5
politimand i hele Latinamerika. Monroedoktrinen kom altså på et tidspunkt, hvor størstedelen
af de portugisiske og spanske kolonier i Latinamerika havde frigjort sig fra århundreders
styre. Principerklæringen kom altså derfor belejligt, på grund af USA’s og Storbritanniens
samarbejde, hvor Storbritannien ønskede større indflydelse i Latinamerika.
4
Ved hjælp af
denne erklæring kunne Storbritannien holde øvrige europæiske lande uden for indflydelse,
uden selv at tage et decideret ansvar. Monroedoktrinen blev dog ikke taget så tungt i af de
øvrige europæiske stormagter, da den på daværende tidspunkt, nye nation ikke havde de
militære eller politiske muligheder for at også kunne agere som politimand over for dem.
Dog fik Monroedoktrinen en kæmpe betydning, da den senere hen skulle vise sig være
startskuddet til den amerikanske udenrigspolitiske agenda.
USA’s rolle i 1. Verdenskrig:
Første verdenskrig startede i Europa i 1914. Krigen udspillede sig mellem Ententen og
Centralmagterne. Ententen bestod af en række europæiske lande samt Japan og USA. På den
anden side var som nævnt, Centralmagterne som bestod af Tyskand, Østrig-Ungarn,
Osmannerriget og Bulgarien.
5
Ved krigens start valgte USA at erklære sig neutrale, da hverken
borgerne eller politikerne havde noget ønske og at gå ind i nogen form for styrkeprøve, og
hellere så sig selv i en fredelig position. Dog fik USA allerede krigen at mærke i 1915, hvor
Tyskland med deres ubåde, valgte at sænke det amerikanske passagerskib Lusitania. 128
civile amerikanere omkom under episoden. Dog var denne hændelse ikke nok til, at USA ville
forlade deres neutrale position. USA’s præsident, Woodrow Wilson blev genvalgt i 1916 under
sloganet ”Han holdt os ude af krigen”, hvilket skulle komme til at forekomme ironisk. 1.
Februar 1917 erklærede Tyskland uindskrænket ubådskrig, hvilket betød, at samtlige skibe
uafhængigt af deres nationalitet, kunne blive angrebet hvis de nærmede sig Europa.
4
http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_nationalstatstiden/usa_i_1800-
tallet/udenrigspolitik/monroe-doktrinen/ - 04/12/2015
5
”VERDEN Det 20. Og 21. århundrede”, Henrik Wiwe Mortensen og Lars Peter Visti Hansen,
side 55
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
6
Konflikten fik en yderligere optrapning, da 3 amerikanske handelsskibe blev sænket samme
dag. Den 2. april 1917 bad Wilson kongressen om lov til at erklære Tyskland krig, hvilket der
blev givet tilladelse til. USA blev altså her tvunget til at lave et brud på Monroedoktrinen fra
1823, da de her indgik i de europæiske stridigheder. Dog gik der tid før at USA for alvor kom
ind i krigen, da de først skulle have opbygget en hær, og derudover var Europa ikke direkte
hjemmebane for det amerikanske militær.
6
Wilsons mål med krigen var dog klart at vinde
freden i verden tilbage, hvilket han også dels fik i slutningen af 1918, efter en stor offensiv fra
Ententens side. Krigen sluttede officielt Efter krigen havde USA på daværende
tidspunkt ingen planer om at blive involveret mere i de europæiske stridigheder. Man
ønskede i stedet at genetablere den isolationistiske kurs som USA tidligere havde ført, men
som man var blevet tvunget til at ændre.
USA’s rolle i 2. Verdenskrig:
2. Verdenskrig begyndte i 1939 og varede indtil 1945. Krigen i Europa var primært grundet
den udenrigspolitik, som Hitlers nationalsocialistiske parti havde ført, siden de kom til
magten i 1933. I krigen var der på den ene side Aksemagterne som bestod af Tyskland, Italien
og Japan som politiske allierede grundet deres fælles hårde ekspansionspolitik. På den anden
side var de allierede, der bestod af lande som USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig
som hovedaktører. USA tog deres første skridt i krigen i 1940, hvor at USA udlånte
militærmidler til Storbritannien til gengæld for, at USA fik rettigheder på de Britisk-
Vestindiske øer. Selv samme år valgte den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt at
indføre værnepligt, da han forudså at USA ville komme til at få en rolle i krigen. Dog var der et
bredt ønske blandt politikerne og befolkningen om at vedholde den isolationistiske kurs, som
USA havde haft siden 1. Verdenskrig. USA fik for alvor rystet sin tidligere neutrale position af
sig ved det japanske angreb på Pearl Harbor 7. december 1941.
7
De efterfølgende dage skulle
vise sig at være enormt betydningsfulde, da Tyskland og Italien valgte at erklærere krig mod
6
”Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton”, Frank Esmann, s 232-235
7
”Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton”, Frank Esmann, side 261-
264
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
7
USA. 1941 var året for Sovjetunionens indtræden i krigen, da Tyskland valgte at angribe dem
samme år.
8
Årene efter bestod af en af en lang række slag, blandt andet det berømte slag i
Normandiet 6.6.1944 kaldet D-dag, hvor Canada, Storbritannien og USA gik i land. Krigen
skulle vare indtil 1945, hvor USA for alvor demonstrerede sin styrke ved atomangrebene 6. og
9. august 1945, på henholdsvis Hiroshima og Nagasaki – hvilket endte med over 100.000
dødsfald. Dette resulterede i at Japan overgav sig over for USA den 15.8.1945.
9
Samme år
overgav både Italien og Tyskland, hvor både nazismen og fascismen næsten var fuldstændig
udryddet fra Europa. Efter krigen fik USA den største rolle i den internationale økonomi
grundet Bretton Woods-systemet fra 1944. Bretton Woods-systemets hensigt var at forhindre
de store udsving man havde set i forhold til valutakurserne under krigen. Der blev derfor
oprettet nogle internationalt gældende regler om faste valutakurser, der kunne ændres ved
store udsving i et givent lands økonomi, eller gennem lån fra Den Internationale Valutafond
(IMF). I forhold til dette fik USA altså en stor rolle.
10
Den kolde krig og stiftelsen af NATO:
Den kolde krig var en politisk konflikt der udspillede sig efter 2. Verdenskrig mellem de
kapitalistiske lande og de kommunistiske. I det magtpolitiske billede var den kolde krig en
krig om magten over Europa og senere den resterende del af verden mellem de to store
supermagter efter 2. Verdenskrig, USA og Sovjetunionen.
11
En af de vigtigste begivenheder var
Trumandoktrinen. Trumandoktrinen blev indført i 1947 og var en amerikansk støtte til
Grækenland og Tyrkiet, som var truet af den kommunistiske supermagt, Sovjetunionen. USA’s
støtte til landene lå på 400 millioner dollars, og var et direkte brud med Monroedoktrinen fra
8
Lars Andersen m.fl., ”Fra verdenskrig til velfærd” 2007, side 19
9
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshist
orie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig
10
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%C3%98konomi/Valutateor
i_mv./Bretton_Woods-systemet
11
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_o
g_organisationer/den_kolde_krig
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
8
1823, da USA med denne handling gjorde sig ansvarlig for sikkerheden, også uden for den
vestlige halvkugle.
12
Årene efter gik også med genopbygning af Europa, og herved kom
Marshallplanen fra USA. Marshallplanen var et hjælpeprogram, hvor USA skulle komme til at
bruge hele 13 milliarder dollars på at genopbygge en lang række af de europæiske lande.
Dette var selvfølgelig også i USA’s egen interesse, da Europa var en vigtig handelspartner, men
også for at forhindre en udbredelse af kommunisme. Marshallplanen blev blandt andet givet
til Frankrig, Storbritannien samt en lang række andre lande. De østeuropæiske lande blev
også tilbudt en del af Marshallplanen, men disse lande var kommet under kontrol af
Sovjetunionen, som afslog tilbuddet.
13
Under den kolde krig, blev organisationen, NATO
(North Atlantic Treaty Organization) grundlagt. Organisationen blev grundlagt 4. april 1949.
Formålet med organisationen var at forbedre sikkerhedsvilkårene i det nordatlantiske
område, hvilket vil sige USA, Canada og Europa – der var truet at den daværende anden
supermagt, Sovjetunionen. Ved grundlæggelsen af NATO kom 12 lande med – heriblandt var
lande som USA, Storbritannien, Danmark og Frankrig.
14
Undervejs under den kolde krig blev
flere lande medlemmer af organisationen - hvilket var en fordel, da grundstenen ved
organisationen var at et angreb på et eller flere af landene ville blive opfattet som et angreb på
hele organisationen.
15
En af de vigtigste forklaringer på enden på den kolde krig i 1989, var Sovjetunionens given
slip på deres hårde kontrol over de østeuropæiske lande. En vigtig faktor i Sovjetunionens
sammenbrud i 1991 var det økonomiske aspekt. Landets økonomi var bygget på
planøkonomi, hvilket fungerede fint i starten – men på længere sigt kunne dette system ikke
fungere i forhold til kravet fra befolkningen om højere levestandarder, svarende til de
12
”USA Historie og Identitet”, Niels Bjerre-Poulsen, side 70
13
USA Historie og Identitet”, Niels Bjerre-Poulsen, side 70-71
14
http://www.faktalink.dk/titelliste/nord/nordhele
15
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_o
g_organisationer/NATO
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
9
vestlige.
16
Derudover var faldet af Berlinmuren også et vigtigt element, da Europa ikke var
delt på samme måde længere.
9/11:
Den 11. september 2001 ramte et kæmpe terrorangreb USA – det største angreb i USA siden
angrebet på Pearl Harbor. Op mod 3000 mennesker omkom. Mest omtalt er angrebene på The
Twin Towers, som var et symbol på USA’s økonomiske velstand. Derudover forekom andre
angreb i USA samme dag, men dog ikke af nogen tilsvarende kaliber. Dog var der ingen der tog
ansvar for angrebene dagene efter, men efter lidt tid kom terrororganisationen Al-Qaeda ud
og tog ansvaret for handlingerne. Allerede få timer efter angrebene erklærede præsident
George Bush, at USA var i krig mod terrorismen og at dette nu var det primære i USA’s
sikkerhedspolitik. Dette terrorangreb skulle altså vise sig at få en stor betydning for den
amerikanske udenrigspolitik fremover. Det resulterede i USA’s start på krigen mod terror og
hermed krigen i Afghanistan.
17
George Bushs tale på West Point 2002:
Her vil de aspekter der karakteriserede Bushs udenrigs- og sikkerhedspolitiske blive
analyseret og senere vil det grundlæggende bag disse aspekter, blive sammenlignet med den
udenrigs- og sikkerhedspolitik Obama førte.
George Bush afholdte i sommeren 2002, en tale på West Point til de kommende amerikanske
soldater. West Point er et meget kendt og prestigefyldt militærakademi i New York. Talen
bliver altså afholdt trekvart år efter 9/11 og dermed også USA’s deltagelse i krigen mod
terror. Bush starter sin tale med at anerkende betydningen af de kommende soldater på West
16
http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Denkoldekrigsafslutning_357001_r
asm116d.pdf
17
”USA’s nye verdensorden” Anne Okkels Olsen og Søren Mørch, side 138
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
10
Point: ”In every corner of America, the words ”West Point” command immediate respect. This
place where the Hudson River bends is more than a fine institution of learning. The United States
Military Academy is the guardian values that have shaped the soldiers who have shaped the
history of the world”
18
– Bush taler altså her til de mænd og kvinder, hvor størstedelen af dem
snart skal til Afghanistan og kæmpe for USA. Derfor får Bush understreget deres betydning,
ved at påpege deres medvirken til at forme verden, samt den respekt det skaber hos den
almene amerikaner at have gået på West Point. Samtidig udviser Bush på denne måde sin
respekt og taknemmelighed over for de mænd og kvinder, der sætter deres eget liv på spil for
USA’s skyld. For underbygge betydning af soldaterne, citerer Bush fra den tidligere General
Marshall: ”We’re determined that before the sun sets on this terrible struggle, our flag will be
recognized throughout the world as a symbol of freedom on the one hand, and of overwhelming
power on the other”
19
– Dette citat stammer fra kort tid efter angrebet ved Pearl Harbor. Bush
perspektiverer her til en historisk meget betydningsfuld amerikansk begivenhed, og bruger
her det amerikanske flag som et symbol på frihed og styrke. Bush forsøger altså her at skabe
en stærkere nationalfølelse hos de amerikanske soldater.
Talen bliver dog længere henne mere koncentreret om USA’s udenrigspolitiske situation i
forhold til krigen mod terror. ”In the world we have entered, the only path to safety is the path
of action. And this nation will act”
20
– Bush har altså intentioner om at bruge hård magt i
forhold til at løse denne problematik. Hvilket også viser noget om Bushs genelle
sikkerhedspolitiske agenda i forhold til trusler fra omverden. Bushs realisme kommer klart til
udtryk, i hans tro på Clash of Civilizations, hvor der bag ordene ”path of action” ligger en
amerikansk deltagelse i krig. Bush lægger i sin tale stor vægt på den forening der ses blandt
de civiliserede lande, grundet fælles interesseområder og fælles værdier: ”Today the great
powers are also increasingly united by common values, instead of divided by conflicting
ideologies. The United States, Japan and our Pacific friends, and now all of Europe, share a deep
commitment to human freedom, embodied in strong alliances such as NATO. And the tide of
18
Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”
19
Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”
20
Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
11
liberty is rising in many other nations”
21
– Bush argumenter her stærkt for, at tiderne for
internationale konflikter og ideologibaserede opdelinger er forbi. Bush henviser her til NATO-
alliancen, som i dag indeholder en lang række tidligere fjendtlige lande. Tiderne for
geografiskbaserede alliancer, viser sig i form af NATO altså også til at være ovre. USA har
tidligere i historien ført en isolationistisk kurs over for størstedelen af de nuværende NATO-
lande, men den tid er for
længst forbi og deres fælles værdipolitiske interesser, herunder den menneskelige frihed som
nævnt i talen, har ført dem sammen i blandt andet NATO-alliancen.
Bush påtager i sin tale, USA rollen i verden der skal skabe frihed og menneskerettigheder i
hele verden: ”In our development aid, in our diplomatic efforts, in our international
broadcasting, and in our educational assistance, the United States will promote moderation and
tolerance and human rights. And we will defend the peace that makes all progress possible.”
22
–
denne udtalelse om USA’s rolle i forhold til at skabe fremskridt i resten af verden danner
grundlag for noget af den udenrigspolitik, man førte i Mellemøsten med hensyn til Irak krigen,
hvor man gik ind på baggrund af det diktatoriske styre, Saddam Hussein førte. Bush satte sig
altså som mål at forsvare rettigheder og fred i de mellemøstlige lande.
Konklusionen på denne tale er at George Bush efter 9/11 ville sikre sig, at USA fik en stor
indflydelse i den mellemøstlige verden. Med denne tale retter Bush, USA’s sikkerhedspolitiske
øjne mod Afghanistan og hvordan at verden har ændret sig siden den kolde krig, og det nu er
der truslen kommer fra. Bush agtede at bruge hård magt over for den gruppe af mennesker
der holdt til i Afghanistan, som truede den amerikanske befolkning. Bushs realisme kommer
klart til udtryk i talen i form af den sikkerhed, Bush ønskede at skabe ved brug af militærmagt.
Bush både starter og slutter sin tale med at anerkende det amerikanske militærs betydning og
respekt det har blandt folket.
21
Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”
22
Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
12
Barack Obamas tale i Kairo, 4. juni 2009:
Barack Hussein Obamas tale bliver afholdt i 2009, i starten af Obamas første embedsperiode.
Talen er til hele den muslimske verden, med den hensigt at bygge broer mellem USA og de
muslimske lande. Dette bliver en slags rød tråd gennem hele talen, der ellers kommer ind på
en del forskellige emner. Her nævner Barack Obama flere gange, at han vil skabe a new
beginning, hvilket også var noget Obama havde brugt tidligere. Denne gang er der dog tale en
ny begyndelse i det amerikanernes og muslimernes forhold. Obama siger allerede som noget
af det første i sin tale ”I’ve come here to Cairo to seek a new beginning between the United
States and Muslims around the world, one based on mutual interest and mutual respect, and one
based upon the truth that America and Islam are not exclusive and need not to be in
competition.”
23
– Her oplever man, hvordan at Obama forsøger at bygge broer og skabe
respekt mellem USA og muslimerne, samtidig bruger han også begrebet a new beginning og
henviser til hvordan forholdet har været op gennem 00’erne under Bush.
Obama lægger stor vægt på, at USA ikke er i krig mod islam, men mod de voldelige
ekstremister. Dette gør han for at forene amerikanerne og muslimerne mod de volde
ekstremister, hvilket han gør ved at sige ”In Ankara, I made clear that America is not – and
never will be – at war with Islam”
24
– dette giver et tydeligt billede af Obamas hensigt om at
skabe en ny begyndelse, hvor det er et grundlæggende element er, at USA ikke ses i krig mod
religionen islam. Netop religion bruger Obama til at forene med. Han taler gennem hele sin
tale meget positivt om islam. Det gør han ved blandet andet ved at citere fra koranen flere
gange. Hvilket vi også ser i slutningen af talen, hvor Obama siger ”O mankind! We have created
you male and a female; and we have made you into nations and tribes so that you may know one
another”
25
– i denne sammenhæng citerer Obama et stykke fra koranen, hvor samme
23
Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/ B
24
Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/
25
Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
13
betydning også er at finde i diverse andre religioner – herunder kristendommen, som han
kort efter også citerer kort fra – netop for at drage paralleller mellem de to religioner.
Afghanistan-krigen bliver omtalt som en nødvendighed efter 9/11, hvor tusindvis af uskyldige
amerikanske civile blev dræbt. Grundet dette angreb blev bekæmpelsen af terror alfa omega i
USA’s sikkerhedspolitik – hvilket Obama understøtter ved brug af islam og citerer fra
koranen; ”The Holy Koran teaches that whoever kills an innocent is as –- as it is as if he has
killed all mankind”
26
– ved brugen af islam retfærdiggør Obama på den måde den
udenrigspolitiske agenda, USA har haft i forhold til bekæmpelsen af de voldelige ekstremister
op gennem nullerne, siden terrorangrebet ved 9/11. På den måde skaber Obama også en
fælles holdning til bekæmpelsen af ekstremister. Dog udviser Obama ikke samme holdning
over for krigen i Irak, som Obama ikke mener var en nødvendig krig – dog mener Obama, at
det irakiske folk er bedre tjent uden diktatoren Saddam Hussein. Obama mener dog at USA
har lært noget af krigen: ”I also believe that events in Iraq have reminded America of the need to
use diplomacy and build international consensus to resolve our problems whenever possible”
27
–
Dette er et tydeligt tegn på Obamas generelt idealistiske syn på verden, hvor diplomatiske
løsninger af internationale stridigheder er en grundlæggende del.
I forhold til konflikten mellem Israel og Palæstina, viser Obama overraskende meget
forståelse og sympati over for palæstinenserne – på trods af USA’s og Israels gode forhold.
Præsidenten påpeger også den plads og støtte Hamas har hos dele af den palæstinensiske
befolkning, men påminder dem om deres ansvar, og opfordrer Hamas til at stoppe deres vold
og krig mod Israel: ”Resistance though violence and killing is wrong and it does not succeed. For
centuries, black people in America suffered the lash of the whip as slaves and the humiliation of
segregation. But it was not violence that won full and equal rights. It was a peaceful and
26
Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/
27
Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
14
determined insistence upon the ideals at the center of America’s founding.”
28
–altså en direkte
opfordring til palæstinenserne, og dermed også Hamas, til at opsøge deres mål om
selvstændighed på en mere human måde og henviser her til tidligere historiske begivenheder,
hvor den fredelige kamp har skabt resultater. Obama opfordrer det arabiske folk til at lægge
den tidligere arabisk-israelske konflikt bag sig og i stedet kigge fremad og fokusere på andre,
vigtigere problemer. ”It must be a cause for action to help the Palestinian people develop the
institutions that will sustain their state, to recognize Israel’s legitimacy, and to choose progress
over a self-defeating focus on the past”
29
– dette er altså et klassisk eksempel på Obamas brug
af blød magt til at imødekomme diverse nationer, og på den måde forsøge at fremtvinge en
mere fredelig løsning på en ellers meget anspændt længerevarende konflikt.
Præsidentens værdipolitiske budskab er svagere, i forhold til hvordan man tidligere har set
USA agere i forhold til omverden. Talen her er fra 2009, og altså før Det Arabiske Forår, hvor
man ellers kunne have forventet en større prædiken for vestlige værdier, herunder
demokrati. ”I know there has been controversy about the promotion of democracy in recent
years, and much of this controversy is connected to the was in Iraq. So let me be clear: No system
of government can or should be imposed by one nation by any other.”
30
– Obama erklærer sig
her indirekte uenig med USA’s invasion i Irak, og forsøget på at tvangsindføre demokrati.
Obama mener altså ikke, at USA på nogen måde skal være med til pålægge andre lande at
indføre demokrati. Dette er også et billede af Obamas generelle udenrigspolitiske holdning i
forhold til USA’s krigsførelse i Mellemøsten, men også en anden værdipolitisk vinkel, end den
Bush havde haft op gennem nullerne.
Konklusion på talen er, at Obama ikke ønsker at videreføre den udenrigspolitik, der tidligere
er blevet ført overfor mange af de muslimske lande. Obama ønsker derimod at bygge broer
28
Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/
29
Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/
30
Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
15
mellem USA og den arabiske verden, hvilket han gør ved at finde fælles interesseområder for
begge parter. Udover dette bruger Obama flere gange muslimernes egen religion til også at
skabe en fælles forståelse og ens holdning i forhold til flere af USA’s udenrigs- og
sikkerhedspolitiske kontroverser i verden. Obama taler flere steder i sin tale om krigene i
verden. Obama mener, at USA kun skal deltage i krige af nød – f.eks. som krigen i Afghanistan.
Obama giver dog udtryk for sin søgen efter fredelige løsninger, herunder Israel-Palæstina
konflikten, samt udtrækningen af alle tropper fra Irak senest ved udgangen af 2012 – hvilket
passer perfekt ind i Obamas ønske om en ny begyndelse.
Sammenligning af de to taler:
Udenrigs- og sikkerhedspolitik er meget forskellige under henholdsvis Bush og Obamas
administration. Bushs tale er meget præget af, at det er de kommende amerikanske soldater i
krigen i Afghanistan. Her går budskabet klart på, at de kommende amerikanske soldater,
skal ned og bekæmpe terroristerne og forsvare de vestlige værdier som USA deler med sine
allierede, samt af forsvare freden som terroristerne er med til at true.
Bushs generelle udenrigspolitiske holdning til USA’s rolle i verden er også anderledes
sammenlignet med Obamas. Bush mener, at det er USA’s ansvar at sikre frihed og
menneskerettigheder omkring i verden. Obama har derimod et andet syn på USA’s rolle i
verden. Obama mener ikke, at USA skal gå ind og pålægge et andet land en bestemt styreform,
hvorfor han i sin tale garanterer at trække amerikanske tropper ud af Irak inden udgangen af
2012. I forhold til nødvendigheden af Afghanistankrigen, har Bush og Obama et forholdsvis
ens syn. Hvad der dog er mærkværdigt at lægge mærke til, er forskellen i den italesættelse af
den gruppe, man har til hensigt at bekæmpe. I Bushs tale kalder han den gruppe, der skal
bekæmpes for ”terrorister”, hvilket er et ord som Obama ikke bruger en eneste gang i sin tale.
I stedet kalder Obama dem i sin tale for ”voldelige ekstremister”, hvilket er et symbol på den
generelle forskel, der er mellem Bush og Obamas udenrigspolitiske grundlag i forhold til
Mellemøsten, hvor Obamas hensigt mere er at bygge broer, hvorfor han vælger et andet
ordvalg.
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
16
Forskellen mellem Bush og Obama kan ses i forhold til Bushs realistiske syn på verden kontra
Obamas mere idealistiske. Dette udspiller sig ved Bushs fortalen for at løse stridighederne ved
brug af militær magt og på den måde demonstrere USA’s militære overlegenhed overfor de
grupper i Afghanistan, som truer den amerikanske befolkning. Kontra den måde, hvor Obama,
efter flere års krig i Mellemøsten, forsøger at genopbygge forholdet mellem verdens muslimer
og USA. Hvilket passer perfekt ind i den idealistiske tankegang, grundet vigtigheden af et godt
international forhold på grund af den øgede interdependens. Obama har altså til dels trukket
den demokratiudbredende udenrigspolitik tilbage, som var blevet ført af Bush gennem
nullerne. På trods af, at det ikke er helt de samme emner som bliver belyst i talerne, siger
dette stadig en hel del om, hvordan Obama er mere tilbageholdende udenrigspolitisk. Her er
det væsentligt at nævne situationen mellem israelerne og palæstinenserne, som Obama
omtaler i sin tale, hvor han lægger op til et meget imødekommende forhold til begge parter,
hvilket siger noget om Obamas gennerelle udenrigspolitik og forsøg på at skabe fred.
Kan USA bevare sin status som unipol i det internationale samfund?
Siden afslutningen på den kolde krig, har USA haft en rolle i det internationale samfund som
unipolar supermagt. Hvilket vil sige, at USA har været suveræne inden for de hårde magt
ressourcer, der indebærer en stor befolkningsmængde, stort territorium, en stærk økonomi,
velfungerende naturressourcer og sidst, men ikke mindst, en stærk militær magt.
31
I forhold
til USA’s kommende magtposition i verden, vil der her komme tre forskellige syn. En ny
magtbalance, hvor man vil se BRIK-landene i en stor fremgang, en inkluderende
verdensorden, hvor USA forsætter som hovedaktør, men hvor Kina spiller en stor rolle og en
anti-amerikaniserende sejr, hvor ekstremistiske, religiøse grupper vil vinde frem og
demokratiet vil svækkes.
32
Om USA kan blive ved med at bevare sin magtfaktor som unipolar supermagt, hersker der stor
tvivl om. Nogle mener sågar, at USA har mistet sin position for flere år siden, og at verden er
31
”Overmagt USA og Europa i det 21. århundrede”, Birthe Hansen, side 29
32
Hans Branner 2015 ”Global Politik” side 112
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
17
på vej til at få en ny magtbalance. Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for
Internationale Studier, Hans Mouritzen, som har skrevet en artikel i magasinet RÆSON. Han
udpeger 2008 som året, hvor USA mistede sin position som unipol, grundet en række
hændelser. Ruslands ageren i Georgien fik stor betydning, for USA’s rolle som unipolar
supermagt. Ved denne begivenhed så man ikke USA komme med noget modsvar i forhold til
hvad man kunne forvente af en unipol. Man kan derfor argumentere for, at når USA har mistet
sin rolle som unipolar supermagt, får lande som Rusland får lov til at hævde deres
interessesfære.
33
2008 var også året, hvor den internationale finanskrise virkelig ramte.
Her blev også den amerikanske økonomi ramt virkelig hårdt. En økonomi som gennem flere
år er blevet finansieret af den voksende kinesiske økonomi. Dette bliver beskrevet i en artikel
af Kåre Pedersen fra dagbladet Information i 2009. Her skulle USA efter sigende have
opbygget en gæld til Kina på 1000 milliarder dollars, hvilket er et argument for, at USA har
mistet sin rolle som verdens største kreditor, dette vil sige at have været en svækkelse af
deres position som unipol.
34
Også Indien, som er en del af BRIK-landene, oplever stor
økonomisk fremgang. Dette beskrives i en artikel bragt i Jyllands-Posten i juni 2015, kaldet
”Stormagtsdrømme bliver udfordret af svag økonomi”, skrevet af Poul Funder. her bliver det
beskrevet, hvordan Indien oplever stor økonomisk fremgang. En væsentligt større end de
andre BRIK-lande, som over en længere årrække også har oplevet en stor økonomisk vækst.
35
Denne store økonomiske fremgang i disse lande bliver ud fra et realistisk synspunkt set som
et element, der er med til at skabe mere lighed i verdens magtbalance. USA ser altså ud til på
sigt at blive væsentligt økonomisk overgået af BRIK-landene, hvis BNP stormer frem. Man kan
altså argumentere for at USA, på længere sigt, vil blive nødt til at affinde sig med ikke længere
at være den universelt største aktør på den internationale scene. Set ud fra den realistiske
tankegang, vil unipolariteten aldrig være nogen længerevarende tilstand. Her kan specielt
Kina kan se ud til at blive en stor økonomisk udfordrer. Dog kan man også modsat
argumentere for, at USA’s militære magt og deres strategiske allierede, herunder blandt andet
33
http://raeson.dk/2014/hans-mouritzen-usas-status-som-unipol-sluttede-for-flere-aar-
siden/
34
http://www.information.dk/181822
35
http://www.jyllands-
posten.dk/protected/premium/international/ECE7859009/Stormagtsdr%C3%B8mme+blive
r++udfordret+af+svag+%C3%B8konomi/
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
18
NATO, vil være med til at bevare deres magtposition.
36
Endda er denne militære magt ikke
blevet demonstreret på samme måde under Obama, som den blev under Bush.
På trods af Kina og de øvrige BRIK-landes store økonomiske fremgang, kan man modsat
argumentere for, at USA stadig bevarer sin position som unipol i den inkluderende
verdensorden, som man har haft siden den kolde krigs afslutning. USA’s brug af blød magt vil
ud fra en idealistisk tankegang, sikre USA i en position foran Kina længe ud i fremtiden –
hvilket bliver beskrevet i en artikel fra Politiken, bragt i april 2015, kaldet
”Debat: Mandagsanalyse: Supermagten er i vildrede”.
Her udpeger en professor ved navn Joseph Nye, at på trods af Kinas store økonomiske
fremskridt, vil USA’s indkomst per indbygger stadig være væsentligt højere end Kinas mange
år ud i fremtiden. Forskeren Joseph Nye mener altså, modsat fortalerne for den nye
magtbalance, at indkomsten per indbygger vejer tungere end den stigende BNP, i forhold til at
have dominans i verdenssamfundet.
37
Ud fra det idealistiske synspunkt kan man også
argumentere for, at fortidens historiske ændringer i magtholdene, ikke på samme måde
forekommer længere, da globaliseringens medvirken til en voksende interdependens, samt
den nuværende mængde af atomvåben medfører, at magtkrige ikke længere forekommer.
38
Modsat vil realisterne mene, at sammenstødene mellem civilisationerne stadig forekommer,
og er medvirkende til ændringerne i verdenssamfundets magtforhold. Derved ses USA’s status
som unipolar magt, fra et realistisk synspunkt, altså truet.
At USA stadig vil bevare position som unipol, kan man stadig argumentere trods andre landes
overtræder de retningslinjer som USA ellers skulle lægge og opretholde. Som f.eks. Ruslands
ageren i forhold til Georgien i 2008 som tidligere nævnt. Her kan man kigge på tidligere
historiske begivenheder, hvor USA ikke har fået sat sig i respekt som supermagt under den
kolde krig eller senere som unipol. Dette bliver nævnt i en artikel fra magasinet RÆSON, i en
artikel kaldet "Unipolariteten er slut igen, igen” af Peter Viggo Jakobsen. Han henviser her til
36
Hans Branner 2015 ”Global Politik” side 115-117
37
Gorm Rye Olsen ”Debat: Mandagsanalyse: Supermagten er i vildrede”, Politikken 2015
38
Hans Branner 2015 ”Global Politik” side 112-115
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
19
andre begivenheder, hvor USA ikke har kunnet diktere, hvordan andre lande skulle forholde
sig. Han henviser blandt andet Bill Clintons mislykkede forsøg på at skabe fred mellem
israelerne og palæstinenserne eller USA’s mislykkede forsøg i forhold til at stoppe Nordkorea
og Irans atomprogrammer. Dette er altså eksempler på, hvordan man kan argumentere for, at
USA’s rolle som unipol ikke kan erklæres slut ved enkelte begivenheder, hvor USA ikke får sin
vilje igennem.
39
Anti-amerikanismens syn på USA’s handler om omverdenens syn på USA.
Dette syn var ikke så godt under Bush-administrationen, primært grundet den udenrigspolitik
den førte i forhold til Mellemøsten, hvor mange af indbyggerne, der var præget af disse krige
fik et meget negativt syn på USA. Dette syn blev dog ændret under Obama, der har ført en
blødere magtpolitik end sin forgænger. Dog har anti-amerikanismen også noget andet at gøre
med, end hvem der er præsident. I flere lande er der dele af befolkningen der mener at have
lidt store tab grundet USA’s samarbejde med lande, der anses som fjendtlige være over for
deres land, hvor de mener, at de kulturmæssigt eller historisk er blevet undertrykt. Dette
verdensordens syn har altså, modsat de to andre, en væsentlig større folkelig betydning i
omverdenen.
Som et kraftigt element af den anti-amerikanisme, har vi i nyere tid set et kraftig fremtræden
af den ekstremistiske grupper, Islamisk Stat. Denne fremtræden bliver beskrevet i en artikel
fra Information i juni 2015, kaldet ”Islamisk Stat vinder frem i Centralasien”
40
som er skrevet af
Vibeke Sperling. Det centrale i denne artikel er her hvordan den anti-amerikanisme, der
logerer rundt i verden, er med til at få folk til at tilslutte sig religiøse, ekstremistiske grupper
som Islamisk Stat. Denne fremtræden af gruppen skal dog ikke ses som en direkte trussel mod
USA’s position som unipol, men mere som en trussel mod de civiles sikkerhed i hele vesten.
Dog er dette et udtryk for, hvad det negative syn på USA i verden kan være med til at
forårsage, og på længere sigt kan det have store konsekvenser for USA. Latinamerikas syn på
USA spiller dog en væsentlig og vigtige rolle i forhold til, hvorvidt USA kan bevare sin rolle
som unipolar supermagt. Uligheden i de latinamerikanske samfund har været voksende de
sidste årtier, hvilket har ført til en socialistisk udbredelse i Latinamerika.
39
Peter Viggo Jakobsen ”I krig og tvivl Artikler fra RÆSON”
40
http://www.information.dk/535663
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
20
Denne socialistiske revolution i Latinamerika bliver omtalt i en artikel fra 2007 med titlen
”USA af USA's favntag”, skrevet af Ebbe Fischer. Her bliver der blandt andet henvist til
Venezuelas tidligere regeringsleder Hugo Chávez, der som en del af sin politik førte
kampagner direkte mod Bush og USA.
41
Altså et tydeligt eksempel på hvor anti-
amerikanismen spiller en rolle, da en socialistisk drejning også vil føre til en mere
isolationistisk kurs og på den måde påvirke den amerikanske økonomi.
Dette verdenssyn er dog modsat de andre mere langsigtet, da en socialistisk
samfundsdrejning i hele Latinamerika, og derved en påvirkning af den amerikanske økonomi,
vil tage en hel del år. Modsat kan man også argumentere for, at USA bevarede sin unipolaritet,
selv under den store økonomiske krise i 2008, og at påvirkningen fra de latinamerikanske
lande derfor ikke vil kunne true USA’s unipolaritet.
Om USA kan blive ved med at bevare sin position som unipol i det internationale samfund
findes der ikke noget entydigt svar på. USA har siden afslutningen på Den Kolde Krig, haft
status som unipolar supermagt. Den status har USA i manges øjne stadig, men den ser ud til i
de kommende år at blive udfordret. Specielt på det økonomiske plan, hvor andre store
civilisationer gør store fremskridt. USA er stadig ubetinget verdens stærkeste militære magt,
hvilket kan ende med at have stor betydning i sagen om USA’s bevarende af position som
unipol.
Konklusion:
USA’s udenrigspolitiske agenda startede ved Monroedoktrinen i 1823. Siden da har en række
af historiske begivenheder påvirket den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik. USA er
her gået fra at være et land med et mål om at kunne holde en isolationistisk kurs og ikke
blande sig i de europæiske stridigheder, til at være verdens unipolare supermagt, med enorm
indflydelse på resten af verden. Under administrationen af henholdsvis George Bush og
Barack Obama, har man oplevet to meget forskellige former for udenrigspolitik. Bushs
41
http://www.b.dk/verden/ud-af-usas-favntag
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
21
udenrigs- og sikkerhedspolitik var koncentreret om krigene i Mellemøsten, i krigen mod
terror, samt USA’s rolle som demokratiets udbreder. Obama har derimod haft en tendens til at
bruge mere blød magt. Obamas udenrigs- og sikkerhedspolitik har generelt være mere
tilbageholdende end Bushs var. Obama har derudover delvis trukket USA’s rolle tilbage som
demokratiets udbreder, blandt andet ved at vise sin utilfredshed med Irakkrigen og trække
tropper tilbage. Om USA kan bibeholde sin rolle som unipolar supermagt, er svært at svare på.
Efter Den Kolde Krigs afslutning og sammenbruddet på Sovjetunionen har USA fungeret som
unipolar supermagt, dog er de over de senere år fået væsentlig konkurrence i forhold til det
økonomiske aspekt , hvor BRIK-landene oplever stor fremgang og muligvis kan være med til
at true USA’s magt og derved ændre ved magtforholdene, der ellers tidligere har været meget
fasttømret.
Litteraturliste:
Bøger:
Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. 1. udg. Gyldendal, 2007. (Bog)
Bjerre-Poulsen, Niels: I: USA Historie og Identitet. 2. udg. Systime, 2011. (bog)
Branner, Hans: Global Politik. 3. udg. Colbumbus, 2015. (Bog)
Esmann, Frank: Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton. 1. udg. Aschehoug,
2001. (Bog)
Hansen, Birthe: Overmagt USA og Europa i det 21. århundrede . 1. udg. Gyldendal, 2003. (Bog)
Jakobsen, Peter Viggo: I krig og tvivl Artikler fra RÆSON. 1. udg. RÆSON MEDIER, 2013. (Bog)
Mortensen, Henrik Wiwe og Lars Peter Visti Hansen: I: VERDEN Det 20. Og 21. århundrede. 1. udg.
Lindhardt og Ringhof, 2014. (bog)
Olsen, Anne Okkels og Søren Mørch: I: USA's nye verdensorden. 1. udg. Systime, 2006. (bog)
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
22
Hjemmesider:
2. Verdenskrig. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_kr
igshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig- Besøgt d. (Internet)
www.denstoredanske.dk: James Monroe. Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._
/James_Monroe - Besøgt d. (Internet)
www.denstoredanske.dk: Bretton Woods-systemet. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%C3%98konomi/Valu
tateori_mv./Bretton_Woods-systemet - Besøgt d. (Internet)
www.denstoredanske.dk: Den kolde krig. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_po
litik_og_organisationer/den_kolde_krig- Besøgt d. (Internet)
www.denstoredanske.dk: NATO. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_po
litik_og_organisationer/NATO- Besøgt d. (Internet)
Historiens Verden: Monroe-doktrinen (1823). Udgivet af Historiens Verden.
Internetadresse:http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_nationalstatstiden/usa_i_18
00-tallet/udenrigspolitik/monroe-doktrinen/ - Besøgt d. 04.12.15 (Internet)
www.faktalink.dk: NATO. Udgivet af DBC.
Internetadresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/nord/nordhele - Besøgt d. (Internet)
USA’s rolle i verden
3.Z - FVGH
23
Den kolde krigs afslutning: www.historiefaget.dk. Udgivet af Clio Online.
Internetadresse:http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Denkoldekrigsafslutning_35
7001_rasm116d.pdf - Besøgt d. 12.12.15 (Internet)
www.Jyllands-posten.dk: Læs den fulde udgave af Obamas tale i Kairo. Udgivet af Jyllands-posten.
Internetadresse: http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/ - Besøgt
d. 11.12.15 (Internet)
www.jyllands-posten.dk: Stormagtsdrømme bliver udfordret af svag økonomi. Udgivet af Jyllands-
Posten. Internetadresse: http://www.jyllands-
posten.dk/protected/premium/international/ECE7859009/Stormagtsdr%C3%B8mme+bliver++udfo
rdret+af+svag+%C3%B8konomi/- Besøgt d. 14.12.15 (Internet)
Artikler:
Fischer, Ebbe: Ud af USAs favntag. I: Berlingske Tidende, , (Artikel)
Mouritzen, Hans: USA's status som unipol sluttede for flere år siden. I: RÆSON, , s. /-/.
Internetadresse: http://raeson.dk/2014/hans-mouritzen-usas-status-som-unipol-sluttede-for-flere-
aar-siden/ Besøgt d. (Artikel)
Pedersen, Kåre: Kina holder nøglen til stabilitet i verdensøkonomien. I: Information, , s. /-/.
Internetadresse: http://www.information.dk/181822 Besøgt d. (Artikel)
Sperling, Vibeke: Islamisk Stat vinder frem i Centralasien. I: Information, , Internetadresse:
http://www.information.dk/535663 Besøgt d. (Artikel)
Bilag:
Bush, George ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point” 2002
Obama, Barack ”Obamas tale i Kairo” 2009
