[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 1 af 26
Abstract
My subject is welfare in the U.S. This is interesting because of the increased focus on healthcare
there has been recently and the different view on welfare in the U.S compared to Denmark. By
using methods from the English teaching and theory from the study international economy, the
result has been a lot of information about the American welfare system. Welfare programs and
charity is explained to show what an American citizen can have and cannot have. Several of articles
and sources are used in the analysis. The study indicated that the United States is facing challenges
which will have consequences for the American welfare. People’s resentment against the
healthcare reform, the charges that the healthcare reform is against the constitution and the baby
boom, are major challenges which the current and future government needs to take care of. Whether
the healthcare reform is against the U.S constitution or not, will be decided in the summer of 2012.
Furthermore the discussing about the future of the American welfare model has resulted in the
conclusion, that it depends a lot of which person the next president will be. Different political
ideologies and opinions will form the basis of how welfare is going to be in the future for the U.S
population. Barack Obama is running for the Democratic Party to be reelected as U.S president. If
he becomes president the focus on the healthcare and the plans about all Americans must have
insurance, will probably continue. Mitt Romney is now the leading presidential candidate for the
Republican Party. He is against the “Obamacare” and thinks that Barack Obama has made a big
mistake. He believes that it is wrong to force the U.S citizens to get insurance and it should be their
own responsibility. It will be exciting to see what will happen in the future.
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 2 af 26
Indledning
Et liberalistisk land hvor tankegangen er fokuseret omkring at man får det man fortjener, er hvad de
fleste vil tænke på når det handler om USA. Nationen bygger på nogle værdier som dele af
befolkningen mener, er gyldige for evigt.
1
Siden Barack Obama blev præsident har fokusset på
sundheden og velfærden været stigende. Sundhedsreformen som bl.a. skal være med til at give den
amerikanske befolkning en sygesikring, har splittet landet på baggrund af de politiske holdninger.
Min interesse for USA er kommet i takt med vores studietur til Washington, New York og Boston.
Turen gav mig et indblik i og en lyst til at fordybe mig i, på hvilke måder landet er anderledes i
forholdt til Danmark og hermed idéen til mit emnevalg som er velfærdsstaten i USA. Men hvordan
fungerer velfærden og hvordan ser fremtiden så egentlig ud for den amerikanske velfærdsstat? Jeg
vil gennem min opgave komme ind på hvad der karakterisere en velfærdsstat og hvad forskellen er
på de tre velfærdsmodeller, heraf tage mest udgangspunkt i den liberale da det er den som er
gældende i USA. For at give er overblik over hvordan velfærdsstaten i USA startede vil jeg forklare
Franklin D. Roosevelts New Deal politik og herefter gøre rede for hvilke velfærdsprogrammer der
står til rådighed for en amerikansk borger. Endvidere vil jeg komme ind på hvad der også præger
velfærden USA udefra og derfor vil beskrive hvor stor en betydning velgørenhed har for landet. I
min analysedel vil jeg finde frem til de udfordringer som velfærdsstaten i USA lige nu står overfor.
For at gøre det meget nutidigt vil dette analyseres med et overordnet fokus på Barack Obamas
sundhedsreform som blev vedtaget i marts måned år 2010. Jeg vil i hovedtræk forklare hvad
sundhedsreformens omfang og beskrive hvad der ligger til grund for de udfordringer jeg har fundet
frem til, samt hvad det kan komme til at betyde. Til slut vil jeg diskutere fremtiden for den
amerikanske velfærdsmodel som det ser ud lige nu. Her vil jeg kigge på præsidentvalget som
kommer til at foregår i år og hermed vurdere vil der evt. vil ske hvis USA får en ny præsident eller
hvis Barack Obama forbliver præsident. Her vil jeg stille republikanernes og demokraternes syn på
velfærd og deres politiske holdninger op mod hinanden. Det konkrete mål med opgaven er at give et
godt eksempel på USA's situation nu men også i fremtiden og en måde at forstå de
problemstillinger der ligger overfor velfærdsstaten.
1
Mads Fuglede – Den universelle Nation 2008 side 5
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 3 af 26
Problemformulering
Redegør for opbygning af den amerikanske velfærdsstat. Analyser de udfordringer den amerikanske
velfærdsstat står over for med særlig fokus på Obamas sundhedsreform. Diskuter fremtiden for den
amerikanske velfærdsmodel.
Metodemæssige overvejelser:
Til at besvare min problemformulering har jeg benyttet flere forskellige kilder som jeg har arbejdet
kildekritisk med. Jeg er bevidst omkring at nogen af de artikler jeg har brugt kan være skrevet af
personer med forskellige politiske holdninger, hvilket jeg også har forsøgt at tage hensyn til. Mange
af de danske artikler jeg har benyttet kan bære præg af en helt anderledes måde at forstå en
velfærdsstat på, da vi i Danmark har et anderledes syn på velfærd. Jeg har arbejdet med et
engelsksproget område, som jeg i forvejen har arbejdet med gennem undervisningen. Området er
USA og jeg har derfor anvendt metoder jeg har lært gennem den engelske undervisning på 3. år.
Disse metoder har været brugbare vedr. læsning af tekster. Dette har gjort at jeg har været bedre
udrustet til at finde det væsentlige og centrale i de kilder jeg har arbejdet med. I faget international
økonomi har jeg anvendt teorier fra undervisningen og økonomiske tabeller hvilket har været en
hjælp til at beskrive en udvikling af bl.a. ældrebyrde og forbruget inden på velfærd.
Opbygningen af den amerikanske velfærdsstat
I dette afsnit forklares hvad en velfærdsstat er og forskellen på de tre forskellige velfærdsmodeller.
For at give et overblik over hvordan det amerikanske velfærdssystem er anderledes fra Danmarks
belyses starten på velfærden i USA og hvordan velfærdssystemet fungere i landet. Derudover
redegøres der for de forskellige velfærdsprogrammer og velgørenhed som også betyder en del for
velfærden.
Velfærdsstat
Ved en velfærdsstat forstås at staten i et land bevidst påvirker den sociale omfordeling i et samfund.
Staten tager hermed et ansvar for de pågældende borgeres velfærd.
2
Man har i de fleste lande sikret
de svageste med forskellige slags sikkerhedsnet så man på denne måde kan forhindre større
skævheder i et samfund. Alt afhængig af hvilket land det drejer sig om er statens rolle og
indflydelse på velfærden, forskellig. Der er blevet taget forskellige strategier i brug og med dette
2
International Økonomi A 2006 s. 160 - 165
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 4 af 26
menes at man overordnet set har tre forskellige modeller af velfærdsstater – velfærdsmodeller. De
tre velfærdsmodeller kaldes: Den skandinaviske, centraleuropæiske og liberale velfærdsmodel.
Forskellen på de tre velfærdsmodeller
Forskellen på de tre modeller ses tydeligt. Ved den skandinaviske velfærdsmodel gælder princippet
om at det er ens for alle. Der er høje sociale ydelser, mange gratis ydelser og velfærden bliver sikret
igennem indbetaling af skat og ikke igennem forskellige forsikringsordninger. Ved den
Centraleuropæiske velfærdsmodel forstår man også her en veludbygget velfærdssat som tilbyder
sociale ydelser til samfundet bl.a. pension, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge mm.
Finansieringen af denne velfærd sker gennem tvungne forsikringsordninger, på denne måde
differentierer den centraleuropæiske velfærdsmodel sig fra den skandinaviske. Endvidere har vi den
liberale velfærdsmodel som i denne sammenhæng også er den mest interessante. USA er et af de
lande som benytter denne strategi, velfærdsmodellen bærer præg af den amerikanske tankegang om
at hver mand er sin egen lykkes smed. De svageste i samfundet hjælpes af det offentlige hvor resten
af befolkningen selv har et ansvar om at få indkøbt forsikringer som skal kunne hjælpe dem hvis/når
de kommer ud for sygdom, alderdom eller arbejdsløshed. Markedet er her i fokus og man vil have
den offentlige sektors indflydelse til at være så lille som muligt. De sociale ydelser er også her
finasieret via. skat, det er dog en meget begrænset del af befolkningen der får glæde af de sociale
ydelser og derfor er de offentlige udgifter heller ikke særlig store.
Starten på velfærdssystemet
Velfærdsystemet i USA går tilbage til da Franklin D. Roosevelt var præsident.
3
Med hans New Deal
politik bragte han et nyt syn på hvordan USA i fremtiden skulle se ud, bl.a. at samfundets behov
skulle tilgodeses i stedet for individualisternes. Under den tidligere republikanske regering før
Roosevelt undgik man at engagere sig i de skævheder der fandtes i samfundet på daværende
tidspunkt, dette blev lavet om da Franklin D. Roosevelt kom til. Udfaldet af hans økonomisk aktive
måde at rette skævhederne på var revolutionerende og det endte med at staten gik ind og tog et
ansvar for det enkelte individs velfærd.
4
I 1935 blev Social Security indført, det medførte bl.a. at
man kunne få alderdomshjælp og arbejdsløshedsdagpenge og med dette var amerikanernes form for
3
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/usavalg/140.htm
4
http://www.leksikon.org/art.php?n=1853
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 5 af 26
velfærdstat oprettet. Siden hen er Medicare og Medicaid blevet tilføjet til systemet, dette skete i år
1965. Medicare er et støttesystem der gælder borgeren i USA som er over 65 år.
5
USA er et kæmpe land og derfor har man valgt at dele magten ud i landet. I Danmark har vi staten
som er en overodnet magt der bestemmer over hele landet. I USA er det anderledes, nemlig en
føderation. Det vil altså sige at landet er delt op i nogen stater og de stater har en overordnet
”regering”. Magten er delt ud på en lidt anderledes måde en hvad vi i Danmark er vant til. For at få
et bedre overblik over hvordan det hænger sammen belyses det i BILAG 1 i bilagsoversigten.
Bilaget viser hvordan magten er uddelt på henholdsvis – føderalt niveau, delstatsniveau og lokalt
niveau.
Det er langt fra alle amerikanere der har råd til at tilkøbe sig de nødvendige private forsikringer der
skal til før at man kan blive hjulpet hvis man kommer ud i en vanskelig situation. Alle mennesker
kan løbe ind i vanskeligheder hvor det kan blive en nødvendighed at modtage en eller anden form
for støtte fra det offentlige. De fleste amerikanere lever i dag i en situation hvor der ikke skal særlig
meget til før at de fra den ene dag til den anden kan stå uden tag over hovedet eller ingen mad på
bordet. Det er altså kun de allersvageste dele af befolkningen der kan få hjælp i USA, dette betyder
at det er op til den enkelte selv at anskaffe sig de nødvendige private forsikringer. Man har kun den
velfærd man selv sørger for at indkøbe sig.
I modsætning til de nationaliserede europæiske systemer hvor ansvaret for befolkningens velfærd
ligger hos staten, er det i USA anderledes. Ansvaret for velfærden er her fordelt ud mellem føderale
statslige og lokale regeringer. Derfor vil der ofte kan være forskelle på velfærden blandt de
forskellige stater i USA.
6
I det amerikanske velfærdssystem skelnes der mellem uværdige og værdige fattige mennesker når
man snakker om social forsikring og offentlige bistandsprogrammer. Forsikringer som
arbejdsløshedsforsikring og pensioner kan opnås af dem som fortjener det på baggrund af arbejde.
De folk som er meget fattige og trængende er nødsaget til at gå igennem nogle evalueringer for at få
offentlige støtte. Dvs. støtte til f.eks. børn og generel bistand. Når man som ansøger søger at opnå
5
Dr. Nyheder – USA valg tema 2004 – velfærd på amerikansk
internet side: http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/usavalg/140.htm
6
Answers.com, reference answers – welfare system – internet side: http://www.answers.com/topic/welfare-system
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 6 af 26
denne form for støtte, skal man udfylde en ansøgning. Ud fra de oplysninger som ansøgeren giver,
vil det blive bedømt om man opfylder kravene til den offentlige ydelse.
7
Velfærdsprogrammer til rådighed i USA
Der er flere forskellige velfærdsprogrammer i USA. De forskellige programmer har til formål at
give fordele til de amerikanere som har brug for det eksempelvis på grund af sygdom eller at de har
det svært økonomisk, ved disse programmer kan de klare sig bedre i dagligdagen. Den hjælp der
bliver givet til ”de fattige” amerikanere er finansieret gennem skatter betalt af folk i arbejde. I USA
er det sådan at det er forskelligt fra stat til stat hvad man som borger skal betale i skat. Hver stat har
muligheden for at bestemme hvad størstedelen af beskatningen skal være på. Derfor vil det være
noget af det første man undersøger når man overvejer at flytte evt. fra et andet land til USA, eller
bare fra en anden stat til en ny stat da der højst sandsynligt vil forekomme ændringer. Hermed
består det amerikanske system af en statslig del og en føderal del.
8
Programmer der stilles til
rådighed er følgende: Medicaid, Medicare, Food Stamps, Supplemental Security Income (SSI),
Temporary Assistance for Needy Families (TANF), Housing and Urban Development (HUD)
programs, Head Start og Work Study.
9
For hårdt ramte familier med medicinske udgifter er Medicaid et program som kan hjælpe, familier
der modtager denne hjælp vil have meget lav indkomst og derfor har det svært ved at betale for
nødvendig medicin. Medicare er en støtte som omfatter hospitalsudgifter og er gældende uanset det
enkelte individs størrelse af indkomst. Supplemental Security Income (SSI) er et program som er til
for at hjælpe handicappede og ældre mennesker som har få ressourcer og derfor brug for hjælp.
TANF er et de mest anerkendte hjælpeprogrammer til trængende familier. TANF er et føderalt
finansieret tilskuds program som giver stater lov til oprette deres egne bistandsprogrammer – dette
gør det muligt for staterne at tilbyde en bred vifte af sociale ydelser.
10
Housing and Urban
Development (HUD) er et program der hjælper dårligt stillede amerikanere med deres boligbehov.
Derudover arbejder HUD på at styrke boligmarkedet og beskytte forbrugerne, målet er at opbygge
lokalsamfund som er fri for forskelsbehandling. Endvidere har man Head Start som er en ordning
der er til for at hjælpe børn fra de bliver født til de er 5 år gamle. Det er fattige eller familier med
7
Answers.com – RefernceAnswers – welfare system
internet side: http://www.answers.com/topic/welfare-system#ixzz1ooELhsKh
8
Dit USA – skat i USA – internet side: http://www.ditusa.dk/category.2.html
9
Welfare information – state – what is welfare state? – internet side: http://www.welfareinfo.org/state/
10
About.com – what is TANF and how can it help me?
Internet side: http://singleparents.about.com/od/financialhelp/p/TANF.htm
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 7 af 26
lav indkomst der kan opnå denne hjælp. Formålet er at gøre dem parate til børnehave og hjælpe dem
sundhedsmæssigt. Derudover hjælpes der også med forberedelse til at gå i skole.
11
Ligesom Head
Start er Work Study også et program som hjælper folk der har lave indkomster med uddannelse.
Velgørenhed
Udover de forskellige velfærdsprogrammer har man i USA flere eksempler på at de mennesker der
kan og har den økonomiske mulighed for at hjælpe de fattige i USA opretter
velgørenhedsarrangementer eller har fonde (Charity). Disse fonde bliver kun finansieret af personen
selv, hvoraf andre mennesker i flere tilfælde beslutter sig for at give bidrag til den enkelte fond.
Disse ”Charities” er private organisationer og har intet med staterne eller regeringen at gøre. I 2005
var de 10 største private organisationer i USA indenfor velgørenhednd International, AmeriCares,
YMCAs in the United States, American National Red Cross, Catholic Charities US, America’s
second Harvest.
12
Mange kendte stjerner i USA er også kendt for at gøre sit for det amerikanske
samfund. Lady Gaga og Justin Bieber blev i december 2011 kåret som værende de to stjerner der
udnytter deres rigdom til at gøre noget godt for andre mennesker og dermed de mest givende.
Udover de to stjerner er George Clooney også en af de stjerner som giver allermest når det kommer
til velgørenhed.
13
Udfordringer for den amerikanske velfærdsstat med fokus på Obamas
sundhedsreform
”We the people of the United States, in order to form a more perfect Union, establish Justice,
insure domestic Tranquility, provide for the common defence, promote the general Welfare, and
secure the Blessing of liberty to ourselves and our Posterity, do ordain and establish this
Constitution for the United States of America.”
Disse ord er de første der præsenteres i den amerikanske forfatning. De første tre ord ”We the
people” er skrevet for at understrege at USA er den amerikanske befolknings projekt. Før den
nuværende forfatning (The constitution of the United States) var det ”The Articles of
Confederation” der gjaldt. Denne forfatning var gældende fra år 1781 men blev lavet om til den
11
Wise Geek – Head Start – internet side: http://www.wisegeek.com/what-is-head-start.htm
12
Forbes.com – Home page for the Worlds Business Leaders – the 200 largest U.S charities
internet side: http://www.forbes.com/2005/11/18/largest-charities-ratings_05charities_land.html
13
Mail Online – Charitable celebrities of 2011 internet side: http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-
2078898/Lady-Gaga-Justin-Bieber-charitable-celebrities-2011-Celebs-Gone-Good-list.html
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 8 af 26
nuværende forfatning da man ikke mente der var en balance mellem de enkelte stater og det
føderale. Den nuværende forfatning beskriver at USA fungerer som en føderation, et fælles
nationalt ansvar, at sikre fred, stabilitet og retssikkerhed, at skabe rammerne for folkets velfærd og
at sørge for folks frihedsidealer garanteres nu og for eftertiden.
14
Barack Obama
Barack Obama er demokrat og blev valgt som USA’s præsident d. 4. november 2008.
15
Han blev
født i Hawaii d. 4. august 1961 og er USA’s præsident nummer 44. En af præsident Barack Obamas
helt store mærkesager er helt klart at ændre det sundhedssystem USA har og som har været
gældende de sidste mange år, med dette sørge for at alle amerikanere får en sygesikring.
“But we did not come here just to clean up crises. We came to build a future. So tonight, I return to
speak to all of you about an issue that is central to that future – and that is the issue of health care.
I am not the first President to take up this cause, but I am determined to be the last. It has now been
nearly a century since Theodore Roosevelt first called for health care reform. And ever since,
nearly every President and Congress, whether Democrat or Republican, has attempted to meet this
challenge in some way.”
Dette er et udpluk fra en tale som præsidenten holdte til kongressen i 2009. Barack Obama ligger
vægt på at forklare at man ikke kun skal prøve at rode bod på krisen, men prøve at skabe en god
fremtid for den amerikanske befolkning og dette skal gøres med et øget fokus på sundheden.
“But that's not what the moment calls for. That's not what we came here to do. We did not come to
fear the future. We came here to shape it. I still believe we can act even when it's hard. I still believe
we can replace acrimony with civility, and gridlock with progress. I still believe we can do great
things, and that here and now we will meet history's test”.
16
Således slutter Barack Obama sin tale af på. Han forsikrer befolkningen om at vi ikke er kommet til
verden for at frygte fremtiden men at skabe den. Dette leder tilbage til den amerikanske forfatning
som beskriver at USA er et projekt for befolkningen. Det er de amerikanske borgere der kan skabe
en bedre fremtid og præsidenten skal være den første til at stå i spidsen for det. Efter mange
diskussioner omkring hans sundhedsreform blev det vedtaget at landet for første gang nogensinde
14
Mads Fuglede – Den universelle nation 2008 side 11-13 Mads Fuglede er beskrevet som værende ekspert i
amerikansk politik, derfor antager jeg at han har en neutral holdning til de forskellige synspunkter på hvad der rigtig og
forkert mht. USA’s velfærdsstat og politik.
15
Obama Biden – www.barackobama.com – internet side:
http://www.barackobama.com/about/barack-obama?source=primary-nav
16
NYtimes.com – Obamas health care speech to congress –
internet side: http://www.nytimes.com/2009/09/10/us/politics/10obama.text.html?pagewanted=all
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 9 af 26
kan se frem til en offentlig reguleret sygesikring. Der ikke blevet tilføjet noget så stort til det
amerikanske velfærdssystem i 45 år hvor Medicare og Medicaid blev opfundet, derfor er dette en
stor ting og kan komme til at ændre på mange ting i USA.
17
Hvad betyder sundhedsreformen
Vedtagelsen af sundhedsreformen er stort for Barack Obama og ikke mindst stort for USA. Efter
sundhedsreformen blev vedtaget d. 21 marts 2010 i Repræsentanternes Hus og d. 23 marts 2010 i
Senatet, har mange forskellige mennesker diskuteret hvor vidt reformen er god eller dårlig for USA.
Disse diskussioner har stort set været vedvarende siden sundhedsreformen blev en realitet. Men
hvad betyder sundhedsreformen så for den enkelte amerikaner? Dette er også et af de spørgsmål så
mange mennesker har stillet. Ifølge Jørn Brøndal som er lektor ved Center for amerikanske studier
på syddansk universitet betyder denne reform at man har fjernet alle de bekymreringer en
amerikaner kan have omkring ikke at være dækket af en sundhedsordning pga. af manglende eller
for lav indkomst andre mener dog at det bør være på eget ansvar. Overordnet set er der en masse
punkter der bliver ændret omkring sundhedssystemet i USA. For det første medfører reformen at
folk som i forvejen har en sygdom ikke kan nægtes en forsikring, dette betyder at lige meget hvor
slem en sygdom du har, vil du altid være dækket af en forsikring som kan hjælpe. Der har tidligere
været eksempler på folk som er blevet nægtet forsikringer eller blevet krævet at betale ekstra for
deres forsikring enten fordi de tidligere havde lidt af sygdom eller stadig gjorde. Endvidere vil
dækningen for børn blive ændret. Hvis børnene har været syge eller er syge vil
forsikringsselskaberne ikke være i stand til at ”droppe” dem og unge kan være omfattet er deres
forældres sygeforsikring indtil de er 26 år eller at de får et job som kan give dem
sundhedsforsikring. Landsdækkende skal der være en ordning som dækker alle mennesker som ikke
i forvejen er forsikrede indtil den permanente ordning træder i kraft. Denne offentlige sygesikring
skal konkurrere med de private sygesikringsordninger man har etableret i landet. Hvis man har et
arbejde skal man forsikres gennem jobbet, det er hermed op til firmaet selv at sørge for forsikring til
den ansatte. Sker dette ikke, kan den pågældende virksomhed få en bøde eller en strafskat.
18
En
bøde eller en strafskat kan også udgives hvis man som enkelt person ikke har købt en sygeforsikring
17
Dr.dk – udland – obamas sundhedsreform vedtaget –
internet side: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/22/050127.htm
18
Discover Magazine – health care reform passed – so what does it mean?
Internet side: http://blogs.discovermagazine.com/80beats/2010/03/22/health-care-reform-passed-so-what-does-it-mean/
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 10 af 26
inden år 2014.
19
Sundhedsreformen betyder ikke at der ikke vil være nogen private
forsikringsselskaber i USA. En ændring i den størrelse kommer ikke gratis. Prisen vil for
sundhedsreformen vil komme til at koste 940 mia. dollars. Denne pris vil blive betalt af henholdsvis
nye skatter og afgifter, derudover nedskæringer på nogen af de udgifter der er ved i forvejen
eksisterende sundhedsindsatser, primært Medicare. Et eksempel er at, hvis man som enkeltperson
tjener mere end 200.000 dollars om året skal man betale mere for ens Medicare. Det samme gælder
hvis man er gift og har en samlet indkomst på 250.000 dollars.
20
I år 2011 lå forbruget i alt for
USA på 12 %, samt healthcare udgjorde 18 %. Disse tal vil højst sandsynligt stige i takt med at skal
have en sundhedsforsikring se BILAG 2. Barack Obama mener dog at der en masse penge at spare
ved sundhedsreformen. Man vil bl.a. spare mange udgifter ved at undgå adskillige unødvendige
behandlinger og prøver, derudover skal lægerne på hospitalerne blive bedre til at tage sig af en
kronisk sygdom hos en patient.
21
Alt i alt vil alle Amerikas borgere kunne se frem til at være
dækket af en sundhedsforsikring.
Forskellige grupper
I amerikansk politik er velfærd et ord som vækker mange holdninger op hos de forskellige
politikkere. I et land med omkring 300 millioner mennesker er det en selvfølge at hver gang der
sker noget i USA som har betydning for befolkningen og samfundet vil der være en, hvis ikke flere
meningener omkring det. Der er mange ting der spiller ind når de forskellige grupper argumentere
for deres politiske synspunkter mm.
Men i store træk kan man ifølge Steffen Gram som er DR’s korrespondent, dele befolkningen op i
tre grupper i forhold til sundhedsreformen. Man taler her om tre forskellige grupper som har tre
forskellige holdninger til sundhedsreformen alt efter hvilken politisk holdning de har.
- De mest venstreorienterede i USA – mener at sygeforsikringen skal gælde alle, alle
undtagen illegale indvandre. Derudover mener de at alle de mennesker som vælger ikke at
19
Ekstra Bladet – Hvad betyder sundhedsreformen egentlig?
Internet side: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1318468.ece
20
The christian science monitor – health care reform bill 101: who will pay for reform – internet side:
http://www.csmonitor.com/USA/Politics/2010/0321/Health-care-reform-bill-101-Who-will-pay-for-reform
21
Læger.dk – ugeskrift for læger – internet side:
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER?public_visningsType=5&pu
blic_modtager=3&public_forrigeVisningsType=4&public_nyhedsId=36022&public_afsender_gruppe=UFL
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 11 af 26
købe sygeforsikringer fordi de ikke mener det er specielt vigtigt eller fordi de synes det er
for omkostningsfuldt i forhold til hvad de har råd til – også skal have en sygeforsikring.
- Endvidere har vi republikanerne som er imod denne sundhedsreform. Republikanerne vil
have den enkelte amerikaner, til at stå for sine egne valg og ikke skal tvinges til at få en
sygeforsikring. Dette kommer fra deres holdning om at statens rolle i samfundet skal være
så lille som overhoved mulig.
- Den sidste gruppe er en gruppe som hvis modstand bunder i at de er bekymrede for hvad der
venter dem. De vil gerne have at sygeforsikringen skal gælde for alle, så alle har lige
muligheder, men samtidig er der frygt for at miste hvad de i forvejen har og hvad der vil ske
i fremtiden. Denne gruppe kaldes de moderate demokrater.
22
Befolkningens modvilje
Man kan undre sig lidt over den store mistillid den amerikanske befolkning har udvist over for
sundhedsreformen, specielt som dansker hvor vi har et helt andet syn på en velfærdsstat. Her menes
der selvfølge republikanerne som også er dem som har været med til at få sat retssager i gang om
sundhedsreformen. Det virker underligt at en reform som kun er til for at hjælpe folket og give dem
en sikring i at kunne få en sygeforsikring, kan opnå så meget modstand. Men det er der flere
forskellige grunde til. I forhold til den måde vi i Danmark ser staten på er amerikanernes syn på det
meget anderledes især når det gælder hvor vidt staten skal blande sig i folkets liv. Den amerikanske
version at klassisk liberalisme består i at der er noget forkert ved at have en stærk central magt, den
enkeltes frihed og rettigheder skal være størst også selvom man lever i et land med demokrati.
23
Adam Smith er en da første økonomer fra 1800 tallet som er kendt for hans klassiske liberalisme.
Den dag i dag dominere hans tankegang om fri konkurrence, frihandel og at staten skal have en lille
indflydelse, stadig. I Danmark er det partiet venstre som bliver anset for at have en liberalistisk
måde at fører politik på.
24
Man kan altså genkende Adam Smiths teorier i forhold til mange
amerikaneres syn på politik. Denne del af befolkningen acceptere ikke at staten bliver for stærk
overfor samfundet og ser velfærd som et tegn på socialisme hvoraf de er meget liberalistiske. Den
amerikanske drøm hvor ønsket om udbyttet af sine evner og talenter kan fører til høje lønninger,
finansiel sikkerhed og luksus er noget der har præget nationen en hel del. Begrebet blev opfundet af
22
DR.dk – Udland – USA: sundhedsreform for og imod –
Internet side: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/09/10/145057.htm
23
Mads Fuglede - Den universelle Nation – side 22-23
24
International Økonomi A – 2006 del 1 side 368-369
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 12 af 26
James Truslow Adams som var historiker og forfatter.
25
Det er selvfølgelig også noget som kan
sidde dybt i mange amerikanere og danner også baggrund for deres holdning til at man skal udnytte
ens evner til opnå den velfærd og sikkerhed man vil have. Som tidligere nævnt har man i USA og
har haft det gennem mange år, en individualistisk tankegang om at man er sin egen lykkes smed – at
man får det som man har fortjent. Opfattelsen af individualisme i USA går helt konkret ud på at
man selv skal kunne forme sin skæbne som man vil have den til at være uden at staten skal blande
sig og videregive offentlige ydelser. Man skal altså yde før man kan nyde og derfor er der nogen der
mener at sundhedsreformen ikke vil gøre godt for det amerikanske samfund. Dette betyder at nogle
mennesker ser det som værende ”uretfærdigt” at mennesker som ikke har taget en uddannelse eller
har/har haft et arbejde nu kan komme let til hjælp. De mener at de mennesker som overhoved ikke
gør noget for at komme i en bedre økonomisk situation, er dovne og derfor ikke fortjener det.
Endvidere er der mange der mener at den frihed som borgerne altid har været vant til, den
forsvinder lige så snart staten begynder at lave så stor en reform med sådanne konsekvenser for
amerikanerne. I USA har førsteprioritet altid været den personlige frihed til at gøre som de ville,
derfor er det en udfordring både for Barack Obama men også for selve landet at lave om på denne
holdning til velfærdsstaten. Det økonomiske aspekt er også noget der bliver diskuteret i forhold til
reformen. Amerikanerne er bange for hvilken indflydelse det vil have for dem selv og deres
økonomiske situation, men også hvad det kommer til at betyde samfundsmæssigt. Hvis de
højtuddannede skal til at betale mere i skat, kan det være at nogen falder fra og mister lysten til at
yde et hårdt stykke arbejde – mister motivationen. Hermed kan man konkludere at der er en
udfordring ved at opnå befolkningens tillid til sundhedsreformen og den ændring den vil
medfører.
26
Det skal dog siges at hvis sundhedsreformen går igennem anklagerne om
forfatningsstridighed vil det være lovpligtigt for en amerikaner at have en sundhedsforsikring. Man
kunne i 2011 se ud fra en meningsmåling fra CNN at opbakningen omkring Barack Obamas reform
var steget. Stigningen lyder på 44 til 52 procent. Dette er helt klart en fordel for Barack Obama, da
sundhedsreformen ville være en kæmpe sejr for ham hvis den går igennem. Hans chance for at blive
genvalgt til præsident automatisk forøges i takt med at flere måske ville få større tillid til ham.
25
http://historienet.dk/spoerg-os/hvad-er-den-amerikanske-droem
26
Avisen.dk – massiv modstand mod Obamas sundhedsreform internet side: http://avisen.dk/massiv-modstand-mod-
obamas-sundhedsreform_111980.aspx
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 13 af 26
Går sundhedsreformen i strid med forfatningen
Selvom Barack Obamas meget omdiskuterede sundhedsreform blev vedtaget i år 2010 og han
kunne sætte sin underskrift derpå, er der nu anklager der lyder på at reformen går i mod
forfatningen.
27
Der hersker ikke nogen tvivl om at Republikanerne har været meget imod Barack
Obamas sundhedsreform. Grupperinger i det republikanske parti har været meget modvillige mht. at
gennemføre reformen. Derudover har og møder reformen stadig noget modstand fra nogle af
befolkningens vælgere, der ser reformen som en krænkelse af den personlige ret til frihed og en
unødvendig udvidelse af staten.
28
Som tidligere nævnt har man dog oplevet at opbakningen
omkring sundhedsreformen er steget, hvoraf de fleste af dem som har fået interessen for
sundhedsreformen er de fattigste mennesker i USA. De ser det nemlig som et skridt i den rigtige
retning til at få lavet om på det amerikanske sundhedssystem. Dette er selvfølgelig en stigning som
Barack Obama ser meget positivt på og gerne så stige yderligere. Republikanerne har lovet at lave
så meget om på reformen som de overhoved kan, hvis der kommer en republikanske præsident. De
mener at reformen går imod forfatningen og at det er udelukket at tvinge den amerikanske
befolkning til at være dækket af en sygeforsikring og i tilfælde af at dette ikke sker uddele dem en
bøde.
29
Nogen af de ting som sundhedsreformen medfører, er dog allerede trådt i kraft, mens andre
dele af reformen først vil blive gældende i år 2014. På baggrund af meninger om
forfatningsstridighed skal sagen op for højesteret i midten af 2012, nogen måneder før
præsidentvalget. Her vil det altså være op til Højesteret at finde ud af om sundhedsreformen virkelig
er i strid med forfatningen. Udfordringen handler i virkeligheden om hvor vidt man i Washington
DC kan bestemme hvordan sundhedspolitikken i hele landet skal fungere og det vil lige netop være
dette som højesteretten skal tage stilling til i år. Det er spørgsmålet om det er muligt for den
føderale regering at styre velfærde i den enkelte stat eller om det er udelukket da det går imod
forfatningen. Problemet er at hvis højesteretten finder sundhedsreformen forfatningsstridig skal man
enten lave en hel ny reform eller man skal droppe den helt. Alt afhængig af hvilken præsident der
bliver valgt til præsidentvalget vil det være forskelligt hvillen løsning der vælges.
27
Kristeligt dagblad – ikke flere hindringer for sundhedsreformen
internet side: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360758:Udland--Ikke-flere-hindringer-for-sundhedsreformen
28
Kristeligt dagblad – Obamas sundhedsreform kommer for Højesteret –
internet side: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/440493:Udland--Obamas-sundheds-reform-kommer-for-
Hoejesteret
29
Avisen.dk – internet side: http://avisen.dk/obamas-sundhedsreform-for-hoejesteret_155425.aspx
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 14 af 26
Babyboomet
Babyboomet fra henholdsvis 1946 til 1964 hvor der blev født ekstremt mange børn er ved at sætte
sine spor rundt omkring i verden. I USA forventer man en ”aldersbombe”, hvilket betyder at disse
store årgange vil forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension. I 2011 startede de første
”babyboomers” med at forlade arbejdsmarkedet og lade sig pensionere, ud fra BILAG 3 kan man se
hvordan en forventet udvikling vil se ud omkring den ændrede aldersfordeling ikke kun i USA men
i flere forskellige lande verden over. I USA er hele 29 procent ca. 76 millioner mennesker en del af
denne generation som er født mellem 1946 og 1964.
30
Dette vil få konsekvenser for den
amerikanske regering, omkostningsfulde konsekvenser. Sandheden er den at mange af de
babybommers der skal pensioneres ikke har gemt tilstrækkeligt nok penge til at finansiere der
pensionering.
31
For mange mennesker blev deres opsparinger knust da den finansielle krise brød ud.
Derudover vil antallet af de mennesker som er tilmeldt Medicare i 2010 gå fra 47 millioner
mennesker til 80 millioner mennesker når den sidste del af ældrebyrden når alderen 65 år.
Endvidere vil der forekomme en stigning af de mennesker som er tilmeldt Social Security fra 44
millioner til omkring 73 millioner.
32
Dette vil selvfølgelig betyde en markant stigning i de
offentlige udgifter, samtidig vil hospitalsudgifterne øges da de fleste mennesker som er oppe i årene
er fysisk nedslidte og mange får flere sygdomme i den alder – dette resultere i øgede
hospitalsbesøg. Det er ikke en mulighed at overholde de løfter der blevet givet, hvis man samtidig
ikke vil have at staten skal gå bankerot. Alle de ”Babyboomers” som skal til at gå på pension fra nu
af og de næste tyve år, burde i realiteten have sparet flere penge op, samtidig burde den
amerikanske regering måske have sat penge til side for at have råd til at alle de mennesker forlader
arbejdsmarkedet. Regeringen står nu overfor en udfordring over for den ændrede aldersfordeling, da
der vil være færre til at finansiere udgifterne til folks pensionering – spørgsmålet er bare om man
overhoved kan nå at gøre noget ved det? En løsning til hvordan man evt. kunne gå ind og påvirke de
problemer der er ved den ændrede aldersfordeling er at øge udbuddet på arbejdskraft.
33
Altså få
folk til at blive på arbejdsmarkedet et stykke tid efter de har nået pensionsalderen omkring de 65 år.
De sidste mange år er forholdet på arbejdspladser blevet forbedret og man går i dag mere op i at der
er godt arbejdsmiljø på sin arbejdsplads. Samtidig forklarer Ted Fishman at økonomien har ændret
30
United States History - Internet side: http://www.u-s-history.com/pages/h2061.html
31
The American Dream – in 2011 the babyboomers start to turn 65 internet side:
http://endoftheamericandream.com/archives/in-2011-the-baby-boomers-start-to-turn-65-16-statistics-about-the-coming-
retirement-crisis-that-will-drop-your-jaw
32
PBS – newshour – U.S faces explosion of senior citizens –
internet side: http://www.pbs.org/newshour/bb/social_issues/jan-june11/boomer_01-03.html
33
International Økonomi A – 2006 – velfærdsstaten - side 175
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 15 af 26
sig, han er forfatter af bogen ”Shock of Gray” som drejer sig om udviklingen af den aldrende
befolkning. Ved at økonomien har ændret sig, menes der at det er blevet mere en serviceøkonomi.
Dette sammen med den teknologiske udvikling betyder at folk slider fysisk mindre på deres krop og
resultere i at der har flere kræfter til at blive længere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på
pension så snart de når pensionsalderen. Med dette er det altså en reel mulighed at øge
arbejdskraften ved at lade folk arbejde længere. I og med at forholdet mellem potentielle
arbejdstagere og potentielle pensionister vil ændre sig ekstremt vil det være en fordel hvis man
kunne få de ældre til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. På denne måde ville der være flere
til at stadig at betale til det offentlige og så ville en ”babyboomer” kunne sørge for en
”babyboomer”. I Danmark ville der være to andre faktorer man også havde mulighed for at kigge på
mht. at løse problemerne ved en ældrebyrde. Offentlige besparelser er et af forslagene. Hvis staten
gik ind for at spare på de offentlige budgetter ville dette selvfølgelig betyde at der ville komme lidt
luft i budgettet når ældrebyrdens pensionering skulle finansieres. En offentlig besparelse kunne lyde
på at man sparede netop på efterlønnen og folkepension. Den tidligere statsminister Lars Løkke
Rasmussen kom med et forslag i sin nytårstale om at afskaffe efterlønnen. Dette vil selvfølgelig
resultere i at man selv som dansk borger skulle til at spare op til sin pension – hvilket mødte en hel
del kritik, både positiv og negativ. En anden mulighed vil være at hæve skatterne. Hvis man hævede
skatterne vil staten få flere penge og dermed få råd til at finansiere ældrebyrden. Grunden til man i
USA ikke kan føre disse slags tiltag ud i livet er helt klart en frygt for ikke at blive genvalgt som
præsident. Dette er bare ikke noget man sådan lige gør i USA i og med de slet ikke har det forhold
til velfærdsstaten som vi i Danmark har.
Delkonklusion
Overordnet set står den amerikanske velfærdsstat overfor en række udfordringer. Disse udfordringer
vil have konsekvenser for velfærden, da det i nogle tilfælde måske ville kunne komme til at betyde
nedskæringer eller ændrede forhold for velfærden. Sundhedsreformen har været svær at sluge for
dele af den amerikanske befolkning på baggrund af hvad man før har været vant til i landet og det
syn mange af de amerikanske borgere har på velfærd. Specielt har det været svært for
republikanerne som har lagt anklager imod reformen. En holdning om at Barack Obamas
sundhedsreform strider imod forfatningen - ”The Constitution of the United States of America” har
fået sagen op for højesteretten i USA. Dette sammen med en forventet ældrebyrde er udfordringer
som den kommende regering skal tage stilling til.
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 16 af 26
Fremtiden for den amerikanske velfærdsmodel
I dette afsnit vil jeg belyse hvordan en mulig fremtid kunne se ud for den amerikanske
velfærdsmodel. Dette vil jeg gøre ved at stille det demokratiske og republikanske parti op mod
hinanden på baggrund af deres forskellige ideologier og politiske holdninger.
I USA skal der i år foregå præsidentvalg d. 6. november. Ved præsidentvalget vil det blive afgjort
hvem der skal være USA’s præsident og vicepræsident i de næste fire år. Der findes i USA to
politiske partier: Det Republikaske og Demokratiske parti.
34
Det Demokratiske parti er verdens
ældste og det Republikanske er verdens tredjeældste og der har altid været kamp mellem de to
partier. Fremtiden for velfærden i USA vil afhænge af hvem der bliver den næste præsident grundet
de forskellige politiske ideologier og holdninger i de to partier. Der er mange områder og politiske
spørgsmål hvor partierne ikke deler den samme holdning. De centrale politiske spørgsmål hvor
hvert parti har en egen holdning er emner som: Militæret, Statens størrelse, Indvandring,
udenrigspolitik, diskrimination, homoseksualitet, abort, kriminalitet, uddannelse, skat,
våbenlovgivning og ikke mindst velfærd. Nogle holdninger kan ligge tæt op af hinanden, andre helt
væk fra hinanden.
Et eksempel hvor de to partier er meget uenige er bl.a. kvindernes ret til fri abort. Her er
demokraterne for, hvor Republikanerne ikke mener der burde være ret til fri abort. I forhold til
sundhedsreformen har der også været en del diskussion om hvor vidt pengene fra
sundhedsforsikring skal gå til fri abort.
35
Der kom da også en afklaring på at abort ikke skal kunne
betales af sygesikringen. Skatten i USA er også et område hvor de to partier viser deres uenighed.
Demokraterne vil have det nuværende skatteniveau til at blive som det er og kan endda godt tåle en
lille skattestigning. Republikanerne derimod synes at man betaler for meget i skat i USA og er
fortaler for at skatten burde formindskes. Holdningerne kan selvfølgelig variere lidt i forhold til
hvilken politikker der er tale om.
Det store spørgsmål
Noget tyder på at det helt store spørgsmål til præsidentvalget i 2012 vil være hvor stor en rolle
staten skal have i fremtiden. Det er nemlig et sted hvor de to partier er uenige i hinandens
34
Mads Fuglede – USA Den universelle nation – side 45-50
35
Dr.dk Udland – abort igen afgørende for sundhedsreform
internet side: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/21/090747.htm
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 17 af 26
holdninger. Meningsmålinger i juli måned 2011 viste at de fleste amerikanere helst vil have en
løsning hvor skattestigninger til de rigeste og nedskæringer kan kombineres.
36
Og det vil så være op
til de to præsidentkandidater at give det bedste bud og overbevise borgerne om hvordan fremtiden
for velfærden i USA skal se ud.
Det Demokratiske parti
Lige nu er Barack Obama præsident i USA og der er ingen tvivl om at han har et ønske om at blive
genvalgt af den amerikanske nation. Hans nye 17 minutter lange video er instrueret af
Oscarvinderen, Davis Guggenheim og handler om hvad han har opnået imens han har været
præsident.
37
Videoen blev lanceret natten til d. 16. marts 2012 med et overodnet mål fra Barack
Obamas side af, om at huske hvad han har formået mens han har ageret som præsident. ”What do
we remember in November 2008?” Er de ord Obama ligger ud med hvor der samtidig vises en
videooptagelse fra det fantastiske syn der mødte ham da han blev præsident og efterfølgende et
billede af mange menneskers betvivlede ansigter da finanskrisen brød ud. Der er ingen tvivl om at
der blevet gjort meget ud af videoen hvilket også er nødvendigt da han er en mand som nationen i
den grad forventer en hel del af. I videoen møder man flere forskellige mennesker som bliver
interviewet og svarer på spørgsmål om de tre år Barack Obama har været præsident, samt hvad der
er sket på den tid. Austin Goolsbee – Former Chairman, Council of Economic Advisers, David
Axelrod – Former senior White House Adviser, Mayor Rohm Emanuel – Former Chief of Staff, er
nogen af de mennesker der optræder i videoen. Man har en klar forventning om at folk som er inde i
faget har en hel del viden, derfor vil der for nogen også være en større tro på hvad der bliver sagt i
videoen. De forskellige mennesker fortæller hvad USA gik i møde da krisen brød ud. Der bliver sat
store lys op omkring hvad Barack Obama har gjort for at komme igennem krisen og viser hvilken
positiv udvikling der har været. Barack Obamas kone Michelle Obama, forklarer i videoen om
Obamas mor som døde i cancer. Hendes død faldt i en tid hvor hun ikke havde ressourcerne til at få
den hospitalspleje hun behøvede for at overvinde kræften. Dette vil Barack Obama ikke lade ske for
noget andet menneske og det ligger dybt i ham at gøre noget for at folket kan få den hjælp de
behøver. He faced the ultimative test of leadership” ifølge ham selv og bestod den. Videoen slutter
af med følgende sætning:
36
information.dk – Obamas store chance – internet side: http://www.information.dk/275655
37
Barack Obamas video – The road we’ve traveled
http://www.youtube.com/watch?v=2POembdArVo&feature=youtu.be
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 18 af 26
“So when we remember this moment and consider this president then and now let’s remember how
far we have come and look forward to the work, still to be done.”
Nogen vil måske mene at denne video er lavet for at hjælpe Obama med at vinde det kommende
præsidentvalg. Men der hersker ingen tvivl om at det er noget han også rigtig gerne vil, han udviser
en mod på stadig at arbejde for hans land og gøre op med problemerne. Videoen er forholdsvis ny
og der vil sikkert træde en del holdninger frem omkring den. Ud fra videoen viser Barack Obama
helt klart hans fokus på velfærden I USA. Han kommer med en personlig ting som da hans mor
døde og har med hans sundhedsreform bevist overfor den amerikanske befolkning at han vil gøre
alvor af planerne om en ændring af det amerikanske sundhedssystem. Hvis sundhedsreformen går
igennem de retssager der ligger foran, vil dette være et skridt i den rigtige retning for Obama til at
forblive USA’s præsident. Flere og flere mennesker har åbnet øjnene for reformen og vil ikke af
med den velfærd som er til rådighed. Der kan endda være amerikanere som måske frygter hvad der
vil ske hvis den næste præsident er republikaner, da det evt. kunne betyde nedskæringer på
velfærden. Det vil helt klart være en mulighed som Barack Obama kan udnytte og spille lidt på.
38
Viser det sig at sundhedsreformen ikke er strid med forfatningen og den går igennem højesteretten,
vil dette være en fordel for Barack Obama når der skal være præsidentvalg i 2012 i og med folk nu
vil se endnu engang at han har evnen til at udrette noget. Hvis det går den anden vej og at
sundhedsreformen ikke stemmer overens med USA’s forfatning, kan det være en ulempe for
præsidenten, da han kan miste tillid fra folket. Den demokratiske holdning til velfærd går på at
fastholde velfærdsstaten i USA, velfærdsreformer er vejen frem uden det bliver en økonomisk byrde
for de fattige i USA.
39
. Samtidig med at rode bod på den finansielle krise, skabe arbejdspladser og
få soldaterne ud af Irak, har præsidenten fokuseret på velfærden, dette vil højst sandsynligt fortsætte
hvis han forbliver præsident. Den amerikanske velfærdsmodel vil altså stadig forblive ”den liberale
velfærdsmodel” men hvis sundhedsreformen går igennem højesteretten vil man i 2014 se at alle
mennesker i landet er dækket af en sundhedsforsikring. Et skridt væk fra at alt er op til én selv.
Demokraterne ser skatteniveauet i USA blive fastholdt så man kan opretholde de offentlige ydelser
der finder sted i dag. En skattestigning vil ikke alle steder være populært og er noget man som
USA’s præsident skal passe på med. Oven i det har man stadig den finansielle krise at tage sig af og
der er selvfølgelig en interesse i at se folks forbrug hvis ikke stige, så være vedvarende. Den
38
Information.dk – Obamas store chance internet side: http://www.information.dk/275655
39
Mads Fuglede – USA – den universelle nation side 56-57
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 19 af 26
overordnede betegnelse for den liberale velfærdsmodel er at det offentlige kun skal spille en lille
rolle. Dvs. at de fleste skal indkøbe sig private sygesikringer og man selv må sørge for den velfærd
man selv føler man fortjener.
40
Den vil allerede blive ændret en smule med sundhedsreformen, da
det vil blive lovpligtigt at anskaffe sundhedsforsikringen. Hvis sundhedsreformen ikke kommer
igennem højesteretten men Barack Obama alligevel bliver valgt som præsident vil han højst
sandsynligt gøre det han kan for at ændre den sådan så den kan gå igennem og de amerikanske
borgere kan få det de er blevet lovet.
Det republikanske parti
I det republikanske parti er kampen sat gang om hvem der skal op i mod Barack Obama til
præsidentvalget.
41
Der er flere forskellige kandidater der har stillet op til at blive præsidentkandidat,
ud af dem er de førende Mitt Romney, Rick Sanotorm, New Gingrich og Ron Paul.
42
Mitt Romney
har tidligere være guvernør i Massachusetts og har en rimelig god karriere bag sig hvilket er noget
som de republikanske vælgere selvfølgelig synes godt om. Han er 64 år og mener selv at han er den
republikaner der har den bedste chance for at slå Obama. En ting som nogen vælgere har været lidt
skeptiske med, er at Mitt Romney er mormon. Dette gælder specielt de evangelisk kristne som ikke
mener at mormonkirken er en del af kristendommen.
43
Mitt Romney udtaler sig på sin hjemmeside
omkring healthcare og det amerikanske sundhedssystem. Han mener at Obamas sundhedsreformen
vil tage nationen et skridt i den forkerte retning og at reformen er et sæt af afgifter, regler, stigende
skatter mm., Som er med til at give den amerikanske regering yderligere kontrol over landet.
44
Meget tydeligt forklare han det her: ”Obamacare was unpopular when passed, and remains
unpopular today, because the American people recognize that a government takeover is the wrong
approach.” Han forklarer også at det første han vil gøre hvis han bliver præsident er at forhindre
Obamas sundhedsreform i at blive en realitet. I stedet for ”Obamacare” vil Mitt Romney gøre et
forsøg i at indføre og give hver enkelt stat egen mulighed for at fastlægge en reform de mener, er
bedst for deres borgere. Derudover vil regeringens rolle blive at sørge for støtte til lige
konkurrencevilkår. En af Mitt’s højtprioriterede områder er forbedring af uddannelse. Han mener at
hårdt arbejde er udgangspunktet for at opnå succes og den amerikanske drøm. Uddannelse skal
40
International Økonomi A – 2006 side 164-165
41
Politikken.dk – Her er Obamas udfordrer –
internet side: http://politiken.dk/udland/ECE1495458/guide-her-er-obamas-udfordrere/
42
2012 Presidential Election – All candidates – internet side: http://2012.presidential-election.info/
43
Kristeligt dagblad – Mitt Romney betaler mere til velgørenhed end i skat internet side: - http://www.kristeligt-
dagblad.dk/artikel/448734:Kirke---tro--Mitt-Romney-betaler-mere-til-velgoerenhed-end-i-skat
44
Mitt Romney.com – Healthcare – internet side: http://www.mittromney.com/issues/health-care
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 20 af 26
være for alle og der skal være råd til det.
45
For det republikanske parti er det meget vigtigt at
bekæmpe arbejdsløsheden og at rede landets økonomi, derfor vil dette muligvis også være et af
hovedpunkterne hvis Mitt Romney bliver præsident.
46
I forhold til det amerikanske skattesystem vil
Mitt Romney reducere og stabilisere de føderale afgifter, endvidere vil han sætte beskæftigelse og
vækst i fokus. Fremtiden for den amerikanske velfærdsmodel med en amerikansk præsident som
Mitt Romney, vil USA forblive en velfærdsnation. Dog ikke i samme stil som det ville være med
Barack Obama som præsident. Det er svært at forudse helt præcist hvordan det ville komme til at
fungere, men velfærden i USA ville nok i en højere grad end nu, være knyttet til private
organisationer. Som Mads Fuglede skriver i sin bog er det overordnede republikanske syn på
velfærd knyttet til frivillige organisationer som har de bedste rammer at arbejde indenfor.
47
Dette vil
dog være med fokus på Mitt Romneys egen mærkesager hvoraf nogen af dem er nævnt ovenfor.
Hvis USA igen får den demokratisk præsident vil man som nævnt tidligere se et yderligere fokus på
sundheden. Barack Obama vil højst sandsynligt ikke droppe sine planer om at alle skal være dækket
af en sundhedsforsikring uanset om reformen kommer igennem højesteret eller ej.
Overordnet set vil man i fremtiden se staterne i USA få større magt til at gøre hvad de synes passer
til deres statsborgere hvis Mitt Romney bliver præsident. Private organisationer vil blive sat i fokus
så staten ikke får en stor rolle i samfundet. Mange mener at USA er splittet i to, dette kan der netop
argumenteres for på baggrund af vidt forskellige holdninger til hvor stor indflydelse regeringen skal
have i fremtiden og hvad de egentlig skal have lov at bestemme i Washington DC.
Konklusion
Velfærd kan opfattes på forskellige måder. Politiske holdninger, landets værdier, traditioner mm.
kan have indflydelse på synet på velfærden i et land. Franklin D. Roosevelt var manden der startede
velfærden i USA. Siden hen er der kommet flere forskellige velfærdsorganisationer og programmer
som amerikanske borgere kan tilkøbe sig. De fattigste i landet kan ansøge om hjælp til at klare sig,
det er dog kun de mennesker som ligger i bunden af samfundet som kan få denne hjælp. Rige
mennesker i USA er med til at hjælpe nogen af de personer som har det svært, det gør de ved hjælp
af ”Charities”. Velgørenhedsorganisationer giver gratis hjælp til de folk der behøver det og som
fonden er rettet med. Nogen fonde kan f.eks. være rettet mod bestemte sygdomme hvoraf andre kan
45
Mittromney.com – education – internet side: http://www.mittromney.com/issues/education
46
Information.dk – Obamas store chance – internet side - http://www.information.dk/275655
47
Mads Fuglede – USA den universelle nation – side 57
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 21 af 26
være rettet med fattigdommen. Det vil sige at borgerne ikke skal betale for at få hjælpen, men bliver
tildelt den gratis. Barack Obama er USA’s præsident lige nu og har muligheden for at blive genvalt
til præsidentvalget i november 2012. Hans modstander fra det republikanske parti ser umiddelbart
ud til at være Mitt Romney. En stor del af Obamas fokus gennem hans tid som præsident har været
på sundhed. Udover at rode bod på finanskrisen, skaffe arbejdspladser og få soldaterne ud af Irak
har han formået at skabe en sundhedsreform. Sundhedsreformen blev vedtaget og med det skal alle
USA’s borgere være dækket af en sygesikring inden 2014. På grund af mange forskellige politiske
ideologier og holdninger har sundhedsreformen mødt enig og uenighed på sin vej. Derfor venter der
nu også udfordringer for den amerikanske velfærdsstat. Udfordringer som Barack Obama allerede
har taget stilling til og som han skal fortsætte med at tage stilling til hvis han bliver genvalgt som
præsident. Det vil altså være op til den fremtidige regering at finde ud af hvad der bør gøres. Det er
udfordringer som det overordnede syn på velfærd i USA. Dette har for Barack Obama været en klar
udfordring og han har gjort sit for at få overbevist befolkningen om at hans sundhedsreform er vejen
frem. I sommeren 2012 skal sundhedsreformen dømmes af højesteretten. Her skal det bedømmes
hvorvidt sundhedsreformen er forfatningsstridig og om man i Washington DC kan styre hvordan
staterne skal føre deres velfærdspolitik. Hvis den endnu engang bliver godkendt vil det være en
kæmpe sejr for Barack Obama specielt lige op til præsidentvalget. Hvis ikke, vil reformen højst
sandsynligt blive lavet om eller droppet helt. Endvidere har man i USA, det vi i Danmark kalder
ældrebyrde. Et stort antal amerikanere begynder at nå pensionsalderen og dette vil betyde øget
udgifter for regeringen og et færre antal af arbejdsdygtige til at veje op med indbetaling af skat. Et
problem der også skal tages stilling til hos den amerikanske regering. Fremtiden for
velfærdsmodellen i USA kan gå flere forskellige veje, alt afhængig af hvem der bliver landets næste
præsident. De to partier og præsidentkandidater har selvfølgelig forskellige syn på hvad der er bedst
for landet. Det er de amerikanske borgere der vælger og herefter vil velfærden følge med den
politiske mening som den fremtidige præsident nu engang har.
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 22 af 26
Bilagsoversigt:
BILAG 1
Føderalt niveau
Delstatsniveau
Lokalt niveau
Udøvende magt
Præsident
Guvernør
Borgmester
Lovgivende magt
Kongressen
Delstatsparlament
Byråd
Dømmende
Føderale domstole
Delstatsdomstole
Distriktsdomstole
BILAG 2
Total forbrug for USA i år 2011
http://www.usgovernmentspending.com/piechart_2011_US_total
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 23 af 26
BILAG 3
Babybommet
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 24 af 26
Litteratur liste og kilder:
Bøger:
- Henrik Kureer, International Økonomi niveau A del 1 Nationaløkonomi – 1. udgave 1-2
oplag: forlaget Kurlund og forfatterne 2006. 1. udgave. 3 oplag: Henrik Kureer, Svend Erik
Lundgren og Systime A/S 2008. 2 udgave 1 oplag – Henrik Kureer og Systime A/S 2010 –
trykt hos Speciel-Trykkeriet Viborg A/S – Printet i Danmark 2010
- Henrik Kureer, International Økonomi niveau A del 2 Global Økonomi 2006
- Mads Fuglede, USA – Den Universelle Nation – 1 udgave, 1 oplag 2008 Gyldendalske
Boghandel, Nordisk forlag A.S., Copenhagen.
Hjemmesider:
- www.leksikon.org “USA – New deal”. http://www.leksikon.org/art.php?n=1853
- www.answers.com “Welfare system.” http://www.answers.com/topic/welfare-system
- www.ditusa.dk ”Skat i USA” http://www.ditusa.dk/category.2.html
- www.welfareinfo.org “Welfare information – what is welfare state"
http://www.welfareinfo.org/state/
- www.wisegeek.com ”History – What is head start?” http://www.wisegeek.com/what-is-
head-start.htm
- www.barackobama.com ”About Barack Obama”
http://www.barackobama.com/about/barack-obama?source=primary-nav
- www.historienet.dk ”Den amerikanske drøm”. 21. juli 2010. http://historienet.dk/spoerg-
os/hvad-er-den-amerikanske-droem
- www.u-s-history.com ”United States history – Baby Boom generation – What is the baby
boom generation? http://www.u-s-history.com/pages/h2061.html
- www.2012.presidential-election.info/ “Presidential election info” http://2012.presidential-
election.info/
- www.mittromney.com Mitt Romney – “health care and education”
http://www.mittromney.com/issues/health-care +
http://www.mittromney.com/issues/education
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 25 af 26
Artikler:
- www.Dr.dk Nyheder ”velfærd på amerikansk”. 1. oktober 2004.
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/usavalg/140.htm og Dr.dk Udland –
abort igen afgørende for sundhedsreform internet side:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/21/090747.htm
- www.about.com Jennifor Wolf ”What is tanf and how can it help me”
http://singleparents.about.com/od/financialhelp/p/TANF.htm
- www.forbes.com William P. Barret “Social Report – the 200 largest U.S. Charities”. 23.
november 2005. http://www.forbes.com/2005/11/18/largest-charities-
ratings_05charities_land.html
- www.dailymail.uk Laura Schreffler – TV&Showbiz ”Tis the season to be giving: Lady
Gaga and Justin Bieber names as the top charitable celebreties of 2011”. 28. december 2011
http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-2078898/Lady-Gaga-Justin-Bieber-charitable-
celebrities-2011-Celebs-Gone-Good-list.html
- www.nytimes.com Politics ”Obamas health care speech to Congress”. 9. september 2009.
http://www.nytimes.com/2009/09/10/us/politics/10obama.text.html?pagewanted=all
- www.Dr.dk forside Nyheder Thomas Sand – Udland ”Obamas sundhedsreform vedtaget”.
22. marts 2010. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/22/050127.htm
- www.discovermagazine.com ”Healthcare reform passed so what does it mean?
http://blogs.discovermagazine.com/80beats/2010/03/22/health-care-reform-passed-so-what-
does-it-mean/
- www.eb.dk Sarah Haagerup ”Hvad betyder sundhedsreformen egentlig?” 23. marts 2010
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1318468.ece
- www.cs.monitor.com Peter Grier ”Healthcare reform bill 101: who will pay for reform?” 21.
Marts 2010- http://www.csmonitor.com/USA/Politics/2010/0321/Health-care-reform-bill-
101-Who-will-pay-for-reform
- www.læger.dk Ugeskrift for læger ”Sundhedsreformen sparer trillioner”. 2. juni 2009.
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER?p
ublic_visningsType=5&public_modtager=3&public_forrigeVisningsType=4&public_nyhed
sId=36022&public_afsender_gruppe=UFL
- www.dr.dk Nyheder udland – Anne Roesen ”USA: sundhedsreformen for og imod”. 10.
september 2009. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/09/10/145057.htm
[navn fjernet] hh3ie SRP
CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA
Side 26 af 26
- www.avisen.dk Stinne Kraagsgaard ”Massiv modstand mod Obamas sundhedsreform”. 13.
august 2009. http://avisen.dk/massiv-modstand-mod-obamas-sundhedsreform_111980.aspx
- www.kristeligt-dagblad.dk ”Ikke flere forhindringer for sundhedsreformen”. 26. marts 2010.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360758:Udland--Ikke-flere-hindringer-for
sundhedsreformen og ”Obamas sundhedsreform kommer for højesteret”
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/440493:Udland--Obamas-sundheds-reform-
kommer-for-Hoejesteret, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/448734:Kirke---tro--Mitt-
Romney-betaler-mere-til-velgoerenhed-end-i-skat
- www.endofftheamericandream.com ”In 2011 The Baby Boomers Start To Turn 65: 16
Statistics About The Coming Retirement Crisis That Will Drop Your Jaw”
http://endoftheamericandream.com/archives/in-2011-the-baby-boomers-start-to-turn-65-16-
statistics-about-the-coming-retirement-crisis-that-will-drop-your-jaw
- www.information.dk Carl Pedersen ”Obamas store chance” 11. august 2011
http://www.information.dk/275655
- www.politikken.dk Thomas Berndt ”Guide: Her er Obamas udfordrer”. 2. januar 2012
http://politiken.dk/udland/ECE1495458/guide-her-er-obamas-udfordrere/
Videoer:
- www.pbs.org Interview “U.S. faces explosion of senior citizens”
http://www.pbs.org/newshour/bb/social_issues/jan-june11/boomer_01-03.html
- www.youtube.com Barack Obamas video ”The road we’ve travelled”
http://www.youtube.com/watch?v=2POembdArVo&feature=youtu.be