Side 11/14
Samtidig udtrykker Ofelias fantasiverden også hendes identifikation med Mercedes. Ofelia opdager
at Mercedes i alt hemmelighed hjælper oprørerne ude i skoven, og på samme måde skal Ofelia også
i ly af mørket, hjælpe Fauno. På den måde bliver Ofelias fantasiverden et spejlbillede af
virkeligheden, om end et meget forvrænget spejlbillede.
Udover Ofelias fantasiverden, som i filmen tager en meget fysisk form, holder Ofelia også meget af
bøger. Vidals modsand mod denne interesse kan ses som værende Del Toros skildring af fascismens
undertrykkelse af kultur og intellekt hvilket må tolkes som en kritik af datidens styreform.
Symboler
Del Toro har i El Laberinto del Fauno benyttet sig af en hel del symboler. Jeg vil her forsøge at
redegøre for disse symboler og magiske elementer. Det er åbenlyst at starte med titlen og
hovedfiguren for den eventyrlige verden, faunen. Faunen er det romerske svar på Pan, som er den
græsk mytologiske gud. Pan er gud for dyre- og hyrdeflokken og bliver i filmen brugt som
symbolet på den underjordiske verden.
Panen er oprindeligt skildret som et menneskelignende dyr med hove som ben. Han er i filmen
omgivet af en hel del mystik og virker med sit uhyggelige udseende ganske ond, men da Ofelia
består de tre prøver og ender som prinsesse virker han mere som en vogter for det underjordiske
rige end en egentlig ond figur.
Ofelia bliver allerede i filmens start draget af den mystik der hersker i og omkring labyrinten dels
via Fauno’s hjælpende feer der en nat lokker hende til Fauno’s hule. Feerne minder uligneligt om
den berømte klokkeblomst fra den kendte eventyrfilm, Peter Pan. Labyrinten der er beliggende i
skoven er et symbol for Ofelias udfordrende rejse. Hendes udvikling igennem de tre prøver inden
hun ender som prinsessen i det underjordiske rige.
Den menneskelignende rod Ofelia får af Fauno er også et interessant element, som efter Fauno’s
udsagn inderligt ønsker sig at være et menneske og skal hjælpe Ofelias syge moder. Ofelia placerer
den under moderens seng og hendes tilstand forbedres men Vidal opdager den og ødelægger
menneskeroden. Et symbol på de grusomme rammer mennesket levede under da rodens ønske om
at være et menneske symbolsk destrueres af Vidal.