SSO - Holocaust og religiøse og etiske problemstillinger

Side 1 af 21

Side 2 af 21

Indforholdsfortegnelse

Indledning.…………………………………………………………………………………………..3

Metodeafsnit…………………………………………………………………………………………3

Forløbet af Holocaust……...………………………………………………………………………..4

Fase 1 – – Systematiseret antisemitisme – afgrænsning og udskillelse……………4

Fase 2 – – Fordrivelse og ghettoisering…………………………………………...5

Fase 3 – – Massemord på jøder…………………………………………………...6

Ghettoernes formål & struktur……………………………………………………………………8

Jødernes reaktioner i ghettoiseringen……….…………………………………………………..10

Oprøret i Warszawas ghetto...…………………………………………………………………….11

Hvor er Gud?..................................................................................................................................13

Symbolet på kærlighedens sejr….………………………………………………………………..15

Konklusion………………………………………………………………………………………....16

Perspektivering…………………………………………………………………………………….16

Litteraturliste………………………………………………………………………………………18

Side 3 af 21

Indledning

Jødeforfølgelser har gennem historien været en realitet. Men da 2. verdenskrig brød ud kostede det

6 millioner jøder livet. Denne forfølgelse af jøder, blev for eftertiden kaldt Holocaust.

Jeg har valgt at belyse dette emne, da jeg er blevet inspireret af min kæreste, som selv kommer fra

Polen. Jeg har efterhånden været dernede og besøge landet flere gange. Jeg har både set og fået

fortalt en masse forfærdelige historier fra den tid. Det er den primære årsag til jeg har valgt at skrive

om Holocaust.

I opgaven vil jeg hovedsageligt beskæftige mig med Holocaust og en redegørelse for nazisternes

oprettelse af ghettoer. Opgaven vil bestå af 3 faser mellem , der kort redegør for de

væsentligste begivenheder under forløbet af Holocaust. I opgaven vil der også indgå

perspektivering til øjenvidneberetninger som overlevede Holocaust i Warszawa ghettoen og var

med til at gøre oprør i starten af 1943. Og dermed også en diskussion om, hvilke religiøse og etiske

problemstillinger, som holocaust rejser for jøderne.

Forestil dig at du er fanget i en labyrint og forsøger at finde en vej ud. Forestil dig, at lige meget

hvilke retninger du går, så kommer der en ny mur foran dig og forhindrer dig vejen til friheden.

Hver gang du tror, du er på rette spor, kommer der endnu en mur foran dig. Forestil dig, at hvis du

kommer ud af labyrinten så bliver alt bare meget værre. Vil du give op? - eller vil du fortsætte med

at kæmpe, fortsætte med at forsøge at komme ud?

Metodeafsnit

Opgaven vil blive besvaret ud fra bøger, jeg har læst, som omhandler spørgsmålene, som er skrevet

i problemformuleringen. Bøgerne beskæftiger sig hovedsageligt med udviklingen inden for 1933-

1945, hvilket afgrænser de mest relevante hændelser under Holocaust. For at diskutere religiøse og

etiske problemstillinger, vil jeg anvende forskellige øjenvidneberetninger, som kommer godt rundt

om de mennesker og årsager, der gør, at problemerne rejser sig for jøderne. Da bøgerne indeholder

mange forskellige meninger, og behandler forskellige undersøgelser, er det derfor vigtigt at forholde

sig kritisk til materialet.

Side 4 af 21

Forløbet af Holocaust

Jeg har valgt at dele udviklingen af Holocaust op i tre faser. Det væsentlige er nemlig, at man kan

dele tiden op, da udviklingen bliver værre og værre. Jeg har valgt disse tre kategorier for at skabe et

overblik, og der er faktisk en stor forskel mellem årgangene, derfor jeg har sat hver et navn under

hver kategori.

Fase 1 – – Systematiseret antisemitisme – afgrænsning og udskillelse

Den 30. januar 1933 kom det nazistiske parti NSDAP

til magten i alliance med DNVP

. Hitler

blev udnævnt til Tysklands kansler, hvilket skulle vise sig for at blive forfærdeligt for de tyske

jøder. Under det demokratiske system førhen, havde tyske jøder været ligeværdige med andre

tyskere og haft de samme rettigheder. Mindre end to måneder efter, at Hitler var blevet tysk kansler,

bemyndigede Rigsdagen (parlamentet) ham til at gennemføre nazistisk lovgivning uden at spørge

parlamentet først. Nazisterne havde nu diktatorisk magt over Tyskland og kunne behandle landets

jøder, som de havde lyst til.

Leslie Frankel huskede, hvordan han følte som 10-årige jødisk dreng, da han hørte nyheden. ”Jeg

havde været ud at løbe på skøjter den dag. Da vi kom hjem, hørte vi, at Hitler var blevet kansler.

Alle rystede. Som tiårige børn rystede vi”

Den 9. marts 1933 brød den første Anti-jødiske urolighed ud i Tysklandshovedstad Berlin. Og der

blev vedtaget love, der gjorde det umuligt for jøder at blive lærere eller at melde sig ind i en

sportsforretning.

Skilte med teksten ”Jøder uønskede” begyndte at dukke op uden for byer og

landsbyer, og jøder fik forbud mod at besøge biografer, teatre, svømmehaller og badesteder.

En del tyskere, især kommunister, der var imod nazisterne, blev arresteret og sat i særlige lejre ledet

af SS

. Den første af disse lejre blev oprettet i Dachau nær München.

Den 1. april 1933 blev alle jødiske butikker bandlyst på ordre af den nazistiske regering. De blev

nedværdiget af folk med racerelaterede skilte, som spærrede indgangene til de jødiske forretninger.

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei

Deutschnationale Volkspartei

Adolf Hitler, født I Østrig i 1889, han voksede op i en antisemitisk samfund.

Citeret i Martin Gilberg: The holocaust. Fontana/Collins, 1986

Sheehan, Sean. Tidslinjer, Holocaust. Forlaget Flachs. 2007: s. 8.

Schutzstaffel var en nazistiske korps som fik den opgave at være Hitlers livvagt. Men dog senere blev de berygtet for

den massemassakre de skabte.

Side 5 af 21

Denne hændelse varede dog kun en dag, det kunne muligvis være for at få en reaktion fra

befolkningen og udlandet.

I 1935 startede nazisterne Nürnberg-lovene, og i september blev racelovene vedtaget. De fratog

jøderne deres statsborgerskab, ægteskab, og seksuelle forbindelser mellem jøder og tyskere blev

forbudt. Jøder blev nu defineret som tyske ”undersåtter”. De havde ingen form for beskyttelse og

måtte finde sig i enhver forfølgelse. For første gang skulle man nu definere en jøde udefra blod og

ikke deres tro og religion. (BILAG A)

I 1936 skete en yderligere radikalisering af jøderne. De blev nu tvunget til at emigrere. Hitler og

hans tropper ønskede et jødefrit Tyskland, og Nürnberg-lovene havde indtil nu fået det til at se

rigtig sort ud for jøderne. Så man håbede på, at de frivilligt ville emigrere ud af landet. Men det var

vanskeligt for jøderne at emigrere. De andre lande tøvede og kunne umuligt tage imod tusindvis af

jøder. Mange af landene kæmpede selv med antisemitiske

problemer, og ønskede derfor ikke at

gøre det værre ved at byde jøderne velkommen i landet.

I 1938 blev tusindvis af polskfødte jøder i Tyskland tvunget til at forlade landet. De blev kørt i tog

til den polske grænse. Én af dem, der havde boet i Tyskland i næsten tredive år, sendte ulykkeligt

og mishandlet et postkort til sin søn i Paris. Han beskrev, hvordan ”SS-mændene piskede os, og de

der vaklede slog de, så der flød blod på vejen.”

Den vrede søn gik til den tyske ambassade i Paris

og skød en af ambassadefunktionærerne. Dette blev nazisterne undskyldning for krystalnatten, som

overbeviste mange jøder om, at de nu i hast skulle forlade Tyskland. Grundet den antisemitiske

politik, blev jøder og ”unormale” mennesker nu ført til lejre – de såkaldte koncentrationslejre eller

ghettoer.

Fase 2 – Radikalisering – fordrivelse og ghettoisering

Natten mellem den 9-10. november 1938 startede, det vi i dag kalder krystalnatten. Dette var hidtil

den værste jødeforfølgelse nogensinde i Tysklands nyere tid. Mange jødiske butikker blev hærgede,

omkring hundrede

jøder blev dræbt, og 26.000 jøder blev indsat i koncentrationslejre eller ghettoer.

Levy, Pat: Holocaust årsagerne, Flachs ApS 2000, side. 36, linie 3.

Sheehan, Sean. Tidslinjer, Holocaust. Forlaget Flachs. 2007: s. 10.

Levy, Pat: Holocaust, Flachs 2003, side 12, linie 15-16.

Side 6 af 21

Krystalnatten fik jøderne til at indse at nazisterne kunne slippe af med mord, derfor ville mange

jøder emigrere – men dog ikke uden forhindringer.

Den 1. september 1939 invaderede Tyskland Polen, så blev den anden verdenskrig officielt brudt

ud. Senere blev store dele af Europa besat såsom Ungarn, Østrig, Tjekkoslovakiet og Rumænien. På

dette tidspunkt havde Tyskland kun USSR

og England som modstandere. Flere og flere jøder blev

nu deporteret til forskellige koncentrationslejre eller ghettoer i Polen. Alene Polen er der 6

koncentrationslejre og 372 ud af 535 europæiske ghettoer. (BILAG B) Ghettoerne var efterhånden

overfyldte og forholdene forfærdelige. Det jødiske ordensudvalg

i ghettoerne bestod af de ældste

jøder, som havde ansvaret for den daglige administration

i lejrene, mens det jødiske politi stod for

lov og orden.

Fase 3 – – Massemord på jøder

I denne periode forløb den mest grusomme del af jødeforfølgelsen. Beslutningen om at dræbe de

russiske, polske og derefter de europæiske jøder, blev formodentlig taget i Dette

resulterede i cirka 11 millioner dræbte mennesker. I de seks udryddelseslejre, som blev etableret

mellem , blev 3 millioner jøder enten gasset eller skudt ved massegrave hvor de derefter

blev brændt. Cirka 1,5 millioner jøder døde i ghettoerne, kz-lejrene

og andre steder, hvor

nazisterne henrettede eller lod jøderne og sigøjnerne sulte eller arbejde sig ihjel. Et vidne fra

Chelmo

havde beskrevet hvad han havde set; ”Da klokken var næsten elleve, ankom den første

lastbil

.. Efter at de var blevet hældt ud af bilen, trådte to tyskere i civil nærmere for at foretage en

grundig undersøgelse af, om der var blevet skjult noget. Hvis de så en halskæde rundt om en hals,

rev de den af. De vred ringe af fingre og trak guldtænder ud af munde.”

I 1941 fik Einsatzgrupperne til opgave at finde alle jøder og slå dem ihjel – områderne skulle være

jødefrit. En dag besøgte lederen af sikkerhedspolitiet SS – som oprindeligt hed Waffen-SS

og den

Forkortelse for Rusland. (Union of Soviet Socialist Republics)

Oversættelse fra på tysk: Judenrat = Jøderådet.

Levy, Pat: Holocaust, Flachs 2003, side 16, linie 6.

De andre lejre, f.eks. arbejdslejre.

En af de polske udryddelseslejre/koncentrationslejre

Den første massedrabs metode, hvor man kørte rundt med jøderne i lastbilen. Hvor udstødningsrøret blev ledt ind i

rummet. Efter nogle kvarterer døde alle jøderne af gassen. Den blev eksperimenteret første gang i Chelmo.

Citeret i Martin Gilbert: The holocaust, Fontana/Collins. 1986.

http://da.wikipedia.org/wiki/Waffen-SS

Side 7 af 21

militære del af Hitlers tropper – Heinrich Himmler

sin Einsatzgruppe i arbejde. Da han havde set

det, forlangte han, at man skulle finde en anden måde at udføre arbejdet på, så det ikke var så hårdt

for hans soldater. Efter dette besøg lavede man planen for ”den endelige løsning på

jødespørgsmålet”. Man begyndte at anvende gasning, og man oprettede både dødslejre og

arbejdslejre. Primært af dette findes i den tyskbesatte del af Polen hvor jøderne først blev

indkvarteret i forskellige ghettoer før de bliver deporteret videre til adskillige udryddelseslejre hvor

de blev henrettet. I Warszawa og Lodz ligger de største ghettoer hvor der er op til 500.000

jøder

indkvarteret. De fleste polskfødte jøder, blev som de første, indkvarteret i ghettoerne. Én af dem har

efterfølgende fortalt om sin tid i en polsk ghetto, Lodz. ”Jeg blev tvunget ind i Lodz’ ghetto i maj

1940. Vi var otte, der delte et rum på fem kvadratmeter. Tyske vagtposter, der var anbragt rundt om

ghettoen, skød jøder, der nærmede sig pigtrådshegnet”.

Der var sult, sygdom, masseskyderi som

prægede livet i ghettoerne. Den polske jøde forsætter: ”Folk blev regelmæssigt sendt til ”arbejds-

lejre”, og man hørte aldrig noget til dem siden. Fødevare-rationerne blev fordelt en gang hver

fjortende dag, så de folk, der sultede, spiste deres rationer i en fart og havde så ingen mad i

dagevis. I foråret 1941 døde min mor af sult.”

Forholdene var uhyggeligt forfærdelige, og alle i

ghettoerne led under den forfærdelige periode. De fleste af dem bukkede under og døde af

udmattelse, eller blev sendt til koncentrationslejre hvor de enten blev gasset eller døde mens de

arbejdede. I omkring 1942 begyndte det at udvikle sig hastigt, i næsten alle koncentrationslejre og

ghettoer begyndte den daglige deportationer og henrettelse – nazisterne arbejdede nærmest i

døgndrift for at kunne følge den regelmæssige ”rytme”. F.eks. den 19. juli 1942 begyndte den første

deportation af jøder til de nybyggede udryddelseslejre. I de næste 52 dage blev omkring 300.000

mennesker alene fra Warszawa transporteret til udryddelseslejren Treblinka. I den periode har

nazisterne kun det eneste formål; at udrydde alle jøder og Europa skulle være jødefrit. I 1945 var

krigen ved at være slut, den røde hær kom fra østen og amerikanerne kom fra vesten. Tyskerne var

nødt til at flygte, der begyndte dødsmarchen

og ødelæggelsen af adskillige dødslejre og ghettoer.

Tyskerne ville skjule beviserne, og derfor bombede de stederne. Der formodes af blot dødsmarchen

kostede 300.000

livet, da fangerne i forvejen var stærkt svækket. De blev sendt ud for at gå de

Født d. 7. oktober 1900 - 23. maj 1945, han var en af Hitlers mest betroede medarbejdere, og leder af SS og

sikkerhedspolitiet, og blev senere indenrigsminister.

http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/ghettoer.asp

Citeret: Lawton, Clive. A: Historien om Holocaust, Forlaget Flachs, 2009. s. 20. i en tekstboks

Forsættelsen af den forrige citat. Lawton, Clive. A. anf. v., s. 20 I en tekstboks.

http://da.wikipedia.org/wiki/Holocaust#Internering_af_j.C3.B8der_i_ghettoer_fra_1940

Evalueringsmarchen, som blev kaldt for dødsmarchen efter de adskillige som døde under turen.

http://www.folkedrab.dk/sw51620.asp

Side 8 af 21

adskillige kilometer og uger til det centrale tyskland i januar 1945, hvor der var frostvejr og virkelig

koldt. De fleste af dem faldt sammen og blev skudt, eller kunne ikke vågne op igen efter de fik lov

til at holde en pause, hvilket de sjældent gjorde. Krigen var næsten slut, og Hitler besluttede sig for

at begå selvmord.

Ghettoernes formål & struktur

De jødiske ghettoer i den tyskbesatte del af Polen blev oprettet i den forbindelse. Formålet var at

kunne samle jøderne på et sted, hvor de derefter kunne starte deportationerne til forskellige

koncentrationslejre. Tyskere mente at deportationerne ville være nemmere at udføre hvis alle jøder

kom fra det samme sted. Samtidigt mente mange at det var for at udskille jøderne fra de ”rene”

ariere

– for man mente at jøderne havde alvorlige sygdomme såsom tuberkulose. Jøderne blev

tvunget til at oprette en Judenraat

. Der var fordele ved at være medlem i judenraat, man fik mere i

madrationerne, så man kunne forsørge sin familie. Men dog var der også ulemper ved at de fik

ansvaret for at der kom et bestemt antal mennesker klar til deportationerne. Hvis der manglede en

bestemt antal, kunne de risikere at blive skudt. I Warszawas ghetto fik de opgaven, for egne midler,

at opføre en mur rundt om ghettoen. Det var kun dem der arbejdede, der fik madrationerne, så sult

og sygdom var hurtigt blevet en livsstil i ghettoens område. Der ankom cirka 500.000 jøder ind i

Warszawa ghettoen, der var op til 100.000

indbyggere pr. km

. I løbet af kort tid efter begyndte

sult og sygdom at nedbringe indbyggertallet. Stanislaw Rozycki skrev i sin dagbog ”På gaderne er

der børn, der græder forgæves, børn der dør af sult. De hyler, tigger, synger, klager sig, ryster af

kulde, uden undertøj, uden tøj, uden sko, iklædt pjalter, sække, klude bundet i strimler rundt om

udhungrede skeletter, børn opsvulmende af sult.. tyfus, dysenteri, tuberkulose… Hospitalerne er så

overbelagte, at der ligger 2-3 patienter i hver seng. De, der ikke ligger i en seng, finder et sted på

gulvet på stuerne eller gangene.”

efter hans besøg i Warszawa ghetto.

Folkene som boede i ghettoen i Warszawa skulle selv kunne forsørge sig selv. Derfor begyndte

mange at søge arbejde i forskellige fabrikker. Nazisterne ville presse de sidste værdier ud af de

polske jøder ved at tvinge dem til at betale alle forsyningerne. De polske jøder var generelt meget

”ariere” er et navn for tyskere som hyppigt blev brugt af selve Hitler.

Jøderådet i ghettoerne, som bestod af de intelligente jøder.

Tonge, Neil: Holocaust: Anden verdenskrig dokumentar. Forlaget Flachs, 2008. S. 35

Dagbog skrevet af Stanislav Rozycki. Taget fra Holocaust – 2 verdenskrig dokumentar, anf. v., s. 35. i en tekstboks.

Side 9 af 21

fattige – men dette var ikke et problem for tyskerne, da jøderne alligevel skal deporteres videre

østpå, eller rettere sagt til udryddelseslejre. I 1940 opgav nazisterne planen om at deportere jøderne

østpå, der opstod et problem for jøderne i ghettoen. Der var ikke nok madrationer for at overleve –

børn begyndte at lære at smugle. Det sorte marked voksede meget hurtigt, oftest kunne nazisterne

bestikkes for at få brød ind i ghettoen fra den anden side af muren. Det blev hurtigt klart for de

tyske besættelsesmyndigheder, at dette problem nødvendigvis medførte en overordnet beslutning:

skulle man udsulte ghettoerne bevidst og dermed lade problemet "løse sig selv" ved at lade jøderne

dø af sult og sygdom? Eller skulle man forsøge at gøre ghettoerne selvforsynende ved at gøre det

muligt for jøderne at arbejde for føden? Uden for ghettoens mure begyndte flere og flere fabrikker

at ansætte ghettoens jøder til at arbejde for dem – dette gjorde det muligt for jøder at komme i

kontakt med omverdenen og muligvis smugle lidt mad med tilbage til ghettoen. D. 22. juli 1942

meddelte Nazisterne til Judenraat at alle jødiske personer skal flyttes til østpå, dog med undtagelse

hvis man er en del af listen nedenfor:

a) alle jødiske personer, som er beskæftiget hos tyske myndigheder eller virksomheder, og

som kan fremlægge bevis herfor,

b) alle jødiske personer, som tilhører Jøderådet eller er ansat af Jøderådet,

c) alle jødiske personer, som er ansat af rigstyske firmaer, og som kan fremlægge bevis

herfor,

d) alle arbejdsdygtige jøder, som hidtil ikke er blevet indregnet i arbejdsprocessen skal

interneres i den jødiske bydel,

e) alle jødiske personer, som tilhører personalet ved de jødiske hospitaler. Ligeledes de, der

tilhører den jødiske desinfektionstrup,

f) alle jødiske personer, som tilhører Den jødiske Ordenstjeneste [ghettoens jødiske politi]

g) alle jødiske personer, som er nært beslægtet med de under punkt a) - f) anførte personer.

Nært beslægtede er hustruer og børn.

h) alle jødiske personer, som på forflyttelsens første dag ligger på et jødisk hospital og ikke

er raske nok til at blive udskrevet. Denne tilstand bliver bedømt af en af Jøderådet udpeget

læge.

http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ghettoer.asp#48 Befaling udstedt af den ansvarlige for

gennemførelsen af deportationerne i Warszawa, 22. juli 1942

Side 10 af 21

Jøderne som ikke havde et arbejde, hvilket var umuligt, gik i panik. Mary Berg var vidne til dette og

hun skrev i sin dagbog: ”Opmarchstedet for denne masseflytning er Umslchlagplatz

i ul

. Stawki.

Tyskerne kræver 3.000 personer om dagen til deportation. Panikken i ghettoen er ubeskrivelig. Folk

med bylter i hænderne løber fra den ene gade til den anden uden mål og med. Mange forsøger i

sidste øjeblik at få job i Többens’ og Schultz’ tyske fabrikker i ghettoen. Det fortælles, at nogen

betaler bestikkelse på så meget som 1.000 zloty

for sådan et job. Selv forsøger jøderne at etablere

store værksteder for at lave varer til tyskerne og således skabe arbejde til folk, der er truet af

deportation.”

Jødernes reaktioner på ghettoiseringen

De fleste jøder havde levet et normalt liv før krigen, nogle af dem ejede forretninger eller havde et

arbejde og en familie at komme hjem til. Men dette blev anderledes, da de blev tvunget til at bo i

ghettoen. De blev tvunget til at dele et værelse med en anden familie, de aldrig før havde set, de

havde intet privatliv. Dog var der nogle ”heldige” som fik lov til at bo sammen med nogle de

allerede kendte. Formålet med dette var at fjerne jødernes værdighed og identitet, og det lykkedes i

stor grad. Efterhånden var jøderne så ulykkelige, at de til sidst var totalt ligeglade med andre end

deres nærmeste. Intet andet betød noget for dem, det vigtigste var at overleve. Nogle polskfødte

jøder begyndte at skamme sig over, at Polen var deres fædreland; ”Selvom de elsker det, da de

husker, hvor ofte deres polske medborgere har sagt til dem: ”Tag tilbage til Palæstina, jøde!”, eller

hvordan jødiske studerende på universitet har været henvist til ”ghettobænkene” og er blevet

anklaget af ikke-jødiske studerende for deres jødiske tro som deres eneste forbrydelse”

Det var et

faktum, at de fleste polakker er blevet inficeret af Hitlers propaganda. Man havde svært ved at

forstå at blot nogle måneder før det skete, kunne de omgås fredeligt sammen med deres polske

venner.

De fleste unge jøder var stærk i troen og elskede sit fædreland. Disse flygtede ud af ghettoen og

arbejdede for undergrundsbevægelsen. Der var mange unge jøder, der prøvede at kigge bort fra de

Et sted i ghettoen i Warszawa. Det sted hvor deportationen begynder.

Ul. Er et forkortelse af Ulica. Som egentligt betyder ”vej” på polsk.

1 zloty svarer til omtrent lidt under 2 danske kroner.

Berg, Mary: Dagbog fra ghettoen i Warszawa. Jyllands-Postens Forlag, 2007. S. 148.

Side 11 af 21

tragiske ulykker omkring dem og være tapre – de mødtes og studerede sammen, de tog eksaminerne

– for de vidste hvor meget det betød, hvis de en dag blev frie.

Det var virkelig også svært, at kunne leve så normalt som muligt, pga. mangel på føde. Her er et

eksempel på hvor svært man kunne skaffe et brød. Det var normalt at stå i flere meters kø foran

bageren, oftest er der udsolgt på brødet før man egentligt når frem, som også er blevet beskrevet her

i Mary Bergs dagbog fra Warszawa: ”For at få dette brød måtte min far i timevis stå i en lang kø

foran en bager. Mens han ventede dér, kom adskillige tyske fly pludselig fejende ned over folk og

beskød dem med maskingeværer. Køen foran bageren spredtes straks, men en mand blev stående.

På trods af skyderiet tog min far plads bag ham. Øjeblikket efter blev manden ramt i hovedet af en

kugle. Nu var indgangen til bageren fri, og min far gjorde sit indkøb.” De fleste jøder var utroligt

nok ligeglade med om menneskene døde rundt omkring dem. Det vigtigste var, at de kunne

medbringe brødet med hjem og på den måde kunne de også få familien til at overleve, om det blot

var en dag eller nogle dage ekstra, var det en måde at gøre opgør – ved at overleve.

Oprøret i Warszawas ghetto

Opstanden i Warszawas ghetto var det mest betydningsfulde og veldokumenterede af de mange

desperate forsøg på oprør fra Østeuropas jøders side. Da ghettoen blev oprettet, troede de fleste at

krigen snart var ovre, og de ville blive befriet. Blandt indbyggerne fandtes også små ungdommelige

politiske grupperinger, der var fast besluttet på ikke at gå ”som lam til slagtebænken”. Der varede

mange måneder før de egentlig gjorde oprør på grund af mangel på våben og granater. Det lykkedes

dem at komme i kontakt med den polske undergrundsbevægelse uden for ghettoen, og jøderne fik

overtalt dem til at forsyne dem med få dårlige håndvåben og granater.

Den første åbenlyse modstand fandt sted i januar 1943, da en gruppe jøder og nogle modstandsfolk

skulle deporteres til dødslejren i Treblinka.

Modstandsmændene angreb tyskere under ledelse af

en mand ved navn Mordechai Anielewicz

. Han skrev et brev til sin ven, han skrev således: ”

Hvad vi har oplevet, kan ikke beskrives med ord. Vi er kun klar over én ting: det som er sket, har

overgået vores drømme. Tyskerne er to gange flygtet fra ghettoen. ... Jeg har følelsen af, at store

ting er ved at ske; at vi har turdet er af stor betydning.

Kilde fra Tidslinjen – Holocaust. Forlaget Flachs, 2007. S. 28 ”Opstanden i Warszawas ghetto.”

Anielewicz, ordet Aniele betyder tilfældigvis ”engel” på polsk.

Side 12 af 21

Lev vel, kære ven. Måske mødes vi igen. Men det, der virkelig betyder noget, er, at mit livs drøm er

blevet til virkelighed. Jødisk selvforsvar i Warszawas ghetto er blevet en realitet. Jeg har været

vidne til de jødiske kæmperes storslåede heltemodige kamp.”

De kastede med håndgranater og fik dræbt nogle af tyskerne. De fleste modstandsfolk blev dræbt,

mens nogle nåede at flygte i tide, da tyskerne kaldte på forstærkninger og fik sat ild til bygningerne.

Et øjenvidne fortæller; ”Selvom gruppen blev tilintetgjort opmuntrede kampene i Niskagaden os.

For første gang siden besættelsen så vi tyskere, der klamrede sig til murene og kravlede hen ad

jorden, som løb efter dækning, og som tøvede for hvert skridt af frygt for at blive ramt af en jødisk

kugle. De såredes skrig gjorde os glade og øgede vores tørst efter kamp.”

Kampene forsatte i

mere end to dage, og 12 tyskere blev dræbt. Det var mærkeligt, at tyskerne trak sig tilbage, når man

tænker på deres enorme overlegenhed. Havde de vidst, at deres modstandere kun havde meget lidt

ammunition tilbage, ville de have forsat, indtil den sidste modstandkæmper var dræbt og dermed

have forhindret den større opstand, der fulgte i april.

I april det følgende år gik der rygter om, at Warszawa ghettoen skulle ryddes og beboerne sendes til

udryddelseslejrene. Modstandsbevægelsen var parat, de havde skaffet flere ammunitioner og havde

hundredvis af bunkers til de ubevæbnede i håbet om, at de midt i kampene kunne undslippe via

kloakkerne som de havde under byen.

I 19. april 1943 kom tyskerne ind i ghettoen, til tyskernes overraskelse blev de beskudt af jøderne

som gemte sig i forskellige skjulte steder. Men for hver modstandskæmper/jøde, var der to tyskere,

og alligevel blev modstandskæmperne/jøderne beskudt med tanks og hundredvis af maskingevær

af nazisterne. Men en lille sejr var det nu alligevel for modstandskæmperne/jøderne, da tyskerne

den første dag blev drevet ud af ghettoen igen, og 12 tyskere blev dræbt samt deres våben erobret.

De følgende dage sendte tyskerne mortérgranater ind over ghettoen og beskød den udefra med

maskingeværer. Ghettoens bygninger begyndte at brænde, men det forhindrede ikke

modstandskæmperne i at have modet oppe og kæmpe videre, selvom de ikke fik madrationerne som

de plejede at få. Oprøret varede indtil den 16. maj 1943. Hundreder døde og tusinder blev

transporteret væk, de fleste til arbejdslejren i Trawniki

, hvor mange forsatte modstanden og blev

Brev fra Mordecai Anielewicz, leder af oprørerne i Warszawa, til Yitzhak Zuckerman, den 23. april 1943.

S. 43 i en boks.

Levy, Pat anf. V.,. S. 44

Trawniki, tysk krigsfange- og tvangsarbejdslejr ca. 36 km. Sydøst for Lublin i Polen. Oprindeligt som krigsfangelejr.

Side 13 af 21

dræbt. Adskillige folk som lykkedes at gemme sig i bunkerne, som modstandskæmperne havde

bygget før opstanden, gemte sig der indtil september, hvor ghettoen blev jævnet med jorden.

Nini Boniwna var 14 år gammel, da hun blev fanget i opstanden og med nød og næppe undslap med

livet i behold. Hendes familie skjulte sig i nogle kærrer, der skulle trækkes bort, men de blev

opdaget. Hendes mor blev deporteret, hendes bror blev sendt til en mindre ghetto, og hun selv blev

stillet op ad en mur for at blive skudt. Hun havde skrevet følgende; ”Jeg stod op ad muren. Jeg følte

overhovedet ikke nogen frygt. Alt flimrede for mine øjne, og det gik op for mig, at jeg aldrig ville

komme til at se nogen igen. Da manden foran mig faldt omkuld, blev jeg bange. De skød ham to

gange, men var alligevel til sidst nødt til at gøre det af med ham med en bajonet. Jeg var ikke bange

for den slags lidelser i sig selv, men var meget bevidst om det faktum, at ingen af mine kære var

sammen med mig. I sidste øjeblik skubbede en af vores kvindelige bekendte mig ind i kærren og

satte det nødvendige nummer på mit tøj, idet hun narrede vagten med sin hurtige og uventede

handling.”

Det lykkedes Nina at flygte, og ind i det ikke-jødiske kvarter i Warszawa, hvor hun

overlevede indtil befrielsen.

Hvor er Gud?

De fleste jøder var stærkt troende og troede fuldt og fast på at Gud findes. De bad sammen og det

styrkede dem til at overleve. Dog var der også de af dem, som tvivlede – Hvor er Gud henne? De

fleste som overlevede i Warszawa ghetto skammede sig. ”Vi, der er blevet reddet fra ghettoen,

skammer os, når vi ser hinanden. Havde vi ret til at redde os selv? Hvorfor er der så smukt i denne

del af verden? Her dufter alt af sol og blomster, og dér – dér er der kun blod, mit folks blod. Min

Gud, hvorfor al denne grusomhed? Jeg skammer mig. Her trækker jeg vejret i den friske luft, og dér

kvæles mit folk af gas og omkommer i flammer, brændes levende. Hvorfor?”

Har man så ret til at

overleve? Er man den udvalgte? Disse spørgsmål var populært blandt jøderne. Der er forskellige

meninger om man skal anklage Gud – eller forsvare Gud. Man mener, at man skal definere Gud

som den almægtige og den gode, mens man overlader al den onde til gudens modsætter, Satan. Er

det dog retfærdigt at lade Gud slippe for dens ansvar? Hvordan ville man mene hvis en læge sad ved

siden af en patient som var alvorlig syg, lægen vil ikke gøre noget, men sidde ved siden af patienten

med sympati? Og når patienten dør, er lægen så ikke ansvarligt for personens død? Har man ret til

Taget fra bogen; Holocaust – Overlevelse og modstand. Levy, Pat. Anf. v., s. 45. I en tekstboks.

Berg, Mary. Anf. v., S. 218

Side 14 af 21

at anklage lægen og ikke Gud?

”Hvis vi vil forsvare Gud på Guds vegne, så sætter vi os selv op på

Guds plan, og det kan hverken Gud eller vi være tjent med. Bl.a. fratages vi muligheden for at få

luft for vores anklage mod Gud, og Gud fratages muligheden for at forsvare sig, hvis ingen

anklager ham.

Er dette rimeligt? Skal man have muligheden for at anklage Gud eller respektere at

Gud er den almægtige. Da Gud er almægtig og god, er det et problem, at det onde findes. To ad

gangen er der ingen problemer med, at udsagnene er sande. Der er ingen problemer i at sige, at Gud

er almægtig og god, hvis det onde ikke findes. Der er heller ingen problemer i at sige, at Gud er

almægtig, og at det onde findes, hvis Gud ikke er god. I så fald kan han gøre det gode, men vil ikke.

Der er heller ingen problemer i at sige, at Gud er god, og det onde findes, hvis Gud ikke er

almægtig. I så fald vil han det gode, men kan ikke. Problemet opstår, fordi alle tre udsagn skal være

sande på én gang. Den græske filosof Epikur

mente, at problemet var uløseligt. I kristendommen

findes der også en lang undskyldning for at forsvare Gud over for det faktum, at det onde får al

skylden – og Gud får frataget sit ansvar. Man mener, at der er 3 vigtige grunde, den ene er, at det

onde ikke skyldes gud. Det skyldes enten mennesket eller Satan. Den anden er, at det onde er en

nødvendig del af skabelsen. Og den tredje er, at det onde ikke er virkelig ondt. Gud har skabt

mennesket af fri vilje, men Gud kan ikke håndtere os efter Adam og Eva havde syndet og blev

smidt ud af paradiset. Mennesker er absolut skyld i meget ondt, ingen tvinger dem til at pine og

plage og myrde hinanden; men de gør det alligevel. De fleste mener at mennesket rev med sit

syndefald hele skabningen med sig i faldet, så det onde i naturen også skyldes menneskets skyld.

Man kan enten sige at det er en myte, en måde at forklare at det onde ikke kan beskrives med ord.

Dets oprindelse kan ikke forklares, man benytter så det uforståelige i en forståelig fortælling.

Spørgsmålet er nu også videre, om menneskets ondskab fritager Gud for ansvaret for det onde,

mennesket forårsager? Gud er jo almægtig og kunne gribe ind hvis Gud ville? Gud kunne nemt

forhindre Holocaust hvis han nu ”ville”, eller havde han ikke magten til det? ”Hvis jeg ser en, der

mishandler en anden, og jeg har magt til at gribe ind, så er jeg ansvarlig, hvis jeg ikke griber ind.

Det samme må gælde for Gud.”

Denne mening relateres til et øjenvidne, Elie Wiesel

, der

oplevede et spørgsmål han havde; ”Titusind mennesker var kommet for at være med til den

højtidelige gudstjeneste, blokcheferne, kapoer

, dødens embedsmænd ”lov herren..” Man hørte nu

Inspireret af Wolf, Jacob. Jobs tårer. Forlaget ANIS, 2009. s. 11

Wolf, Jacob. Anf. v., S. 8

Født i år 341, død: 270 før Kristus.

Wolf, anf.v., S. 13, nederst

Wiesel, Elie. Natten. Samlerens forlag, København, 1987

Kapo: En jødisk vagt man havde i hver en blok.

Side 15 af 21

messepræstens stemme. Jeg troede først, at det var vinden. ”Lovet være Herrens navn!” Tusinder af

munde gentog velsignelsen, lagde sig ned som træer i storm. Lovet være Herrens navn! Hvorfor, nej

hvorfor skulle jeg love Ham? Alt i mig gjorde oprør. Fordi Han havde ladet tusinder af børn blive

brændt i sine grave? Fordi han lod seks krematorier fungere dag og nat, på sabbatter og festdage?

Hvordan skulle jeg sige til Ham: ”Lovet være Du, Universets Herre, som har udvalgt os blandt

verdens folk til at blive torteret dag og nat, til at se vore fædre, vore mødre, vore brødre ende i

krematoriet? Lovet være Dit Hellige Navn, Du som har valgt os til at slagtes på Dit alter? Men

disse mennesker her, som Du har bedraget, som Du har ladet tortere, slagte, dræbe ved gas,

brænde levende, hvad gør de? De beder til Dig! De lover Dit navn!”

Man kan tydeligt fornemme

en indre vrede og fortvivlelse. Hvordan kan Gud mon være med til dette?

Den problemstilling har man meget svært ved at svare på, der er så mange forskellige meninger og

synsvinkler. Man kan finde et eksempel i Det Gamle Testamente, Jobs bog, hvor Job rammes af

ulykker, det skyldes at Satan fristede Gud, at lade den retfærdige Job miste alt og prøve ulykken.

Job begyndte at spekulere på, hvorfor ulykken er til og hvad skal den tjene til. Bogen hjælper os til

at forstå at man ikke altid kan kende svarene på livets problemer, man behøver ikke forkaste sin tro

på Gud og hans retfærdige forsyn. Man har ret til at spørge ”hvorfor?” – men man har ingen ret til

at kræve et svar.

Symbolet på kærlighedens sejr

Mala Zimetbaum og Edek Galiski var begge omtrent 20 år gamle og kærester. Mala endte som

kurer i Auschwitz hvor hun skulle bringe meddelelser fra den ene ende af det enorme lejrkompleks

til den anden. Hun var meget populær blandt fangerne, alle var glade da det lykkedes hende og

hendes elsker Edek at undslippe forklædt som en S.S. officer med en fange. Edek havde stjålet

uniformen og Mala papirerne. Man har fortalt historier om. Hvordan de blev fanget igen, men de

var på fri fod i adskillige uger, før de blev fanget igen og bragt tilbage til Auschwitz. Mala blev

torteret og skulle derefter hænges. Før man nåede at dræbe hende, skar hun sine pulsårer over. Edek

nægtede på samme måde at lade sig slå ihjel og kastede sig i løkken og sparkede stolen, han stod på,

omkuld, før hængningen kunne gennemføres på regulær vis. Mange overlevende fra Auschwitz

fortæller denne historie videre om to menneskers flugt og kærlighed. Den er blevet et berømt

Wiesel, anf.v., S. 74-75.

Side 16 af 21

symbol på unge elskendes sejr over det enorme nazistiske dødsmaskineri. For selvom de døde,

nåede de at tilbringe nogle uger sammen i frihed, og de tog deres eget liv i stedet for at lade sig

blive myrdet af nazisterne.

Konklusion

Ud fra opgaven kan jeg konkludere, at Holocaust var en tragisk historisk periode, som kostede

mange menneskeliv. Hovedsageligt mistede de livet, da Hitler blev til Tysklands kansler. Hitlers

holdning til ”andre” folk som ikke tilhørte den ariske race, var antisemitisk. Fra starten indtil enden

af Holocaust kan man tydeligt se, at forløbet hurtigt blev meget værre og værre. Jøderne havde

ingen anden mulighed end at gå direkte i døden, da de ikke kunne emigrere. Holocaust kunne måske

forhindres, hvis man fik hjælp fra de lande, der ikke var blevet besat. Holocaust er blevet et symbol

på frygt og terror, og viser de grummeste sider af menneskeheden. Og har en stor betydning på

verden i dag. Der er mange steder i verden, hvor der er blevet oprettet mindesmærker, for at mindes

disse uskyldige ofre under 2. verdenskrig.

Holocaust har i hvert fald fået mig til at føle mig svækket og betydningsløs. Man kan ikke engang

forestille sig, hvordan det er, at stå i en labyrint og slet ikke kan komme ud, uanset hvor meget man

kæmper. Hvis det virkelig var mig der stod i deres situation, ville jeg nok give op meget hurtigt. Jeg

synes, at det virkelig er tappert af dem, som har været i helvedes marken, og komme ud i verden og

fortælle om disse grusomheder, som de selv har været vidne til.

Jeg håber at du, som læser, har fået nogle af de samme følelser frem, som jeg fik da jeg for første

gang hørte min kærestes familie fortælle om Holocaust, gåsehud og forbavselse.

Perspektivering

Vi som tager os den tid at studere Holocaust, vil nok aldrig helt forstå hvad det er, som gør at

Jøderne har holdt det hele ud. Selvom de har oplevet grusomheder de aldrig burde, kæmpede de

videre efter befrielsen. Hvad var egentligt det der holdte dem oppe? De havde jo mistet alt, de

havde ingenting tilbage, ingen værdier, familiemedlemmer. Uanset hvor de gik henne, blev de

afvist, dette må have været rigtigt svært. Jeg synes selv, at vi kunne sætte os ned og studere

Side 17 af 21

Holocaust, og forstå hvad der skete – især for at kunne forhindre i at dette vil ske igen. Der er dog et

spørgsmål som plager mig; ”Hvis det var DIG. Ville du kunne komme igennem det? Ville du

overleve?”

Side 18 af 21

Litteraturliste

Frederiksen, Peter. "Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse. " Systime 1998

Ayer, Eleanor H. "I ghettoerne – teenagere der overlevede ghettoerne under holocaust." The Rosen

Publishing Group, 1999

Axelrod, Toby."Unge vidner til holocaust – I koncentrationslejrene." Bogfabrikken Fakta, 2004

Berg, Mary."Dagbog fra ghettoen i Warszawa." Jyllands-postens forlag, 2007

Borowski, Tadeusz,"Hos os i Auschwitz." forlaget Vandkunsten, 2009

Giddens, Sandra."Unges vidner til Holocaust – På flugt." Bogfabrikken Fakta 2006

Gilberg, Martin."The Holocaust."1987 (engelsk)

Gilbert, Martin. "Jøder: jødernes historie i det 20. århundrede i tekst og billeder", Høst, 2001

Grant, R.G."Jødeudryddelserne." Forlaget Flachs, 1997

Kronika, Jacob."Hvorfor holocaust? – nazismens ”religiøse” vanvid." Forlaget Skandia, 1979.

Lawton, Clive A."Historien om Holocaust." Forlaget Flachs 1999.

Levy, Pat "Holocaust – Overlevelse og modstand." Forlaget Flachs, 2001

Levy, Pat."Holocaust – spørgsmål til historien." Forlaget Flachs, 2003

Levy, Pat."Holocaust – årsagerne." Forlaget Flachs, 2000

Mennecke & Brudholm."Efter folkedrab – en flerfaglig undervisningsbog." Dansk institut for

Internationale Studier og forfatterne, 2007.

Müller-Madaj, Stella."Med et barns øjne." Virkelighedens Verden. Wangels Forlag 1991

Roseman, Mark."Wannsee konferencen – beretningen om det 20. århundredes mest skamfulde

dokument." Broe forlaget, København, 2008

Sheehan, Sean."Holocaust – Tidslinjer." Forlaget Flachs, 2007.

Sheehan, Sean."Holocaust – følgerne." Forlaget Flachs, 2000

Side 19 af 21

Tonge, Neil."Holocaust – anden verdenskrig-dokumentar." Forlaget flachs. 2008

Wiesel, Elie. "Natten." Samlerens forlag, København, 1987

Wolf, Jacob."Jobs tårer." Forlaget ANIS, 2009

Film - Dokumentar

Folkemord & retfærdighed. Midget Entertainment, [2008]

Internetsider

http://fanger.dybdahl.dk/plan.htm

http://fanger.dybdahl.dk/ Opdateret 13. april 2009

Dødsmarcherne, http://www.folkedrab.dk/sw51620.asp

Modstand, http://www.folkedrab.dk/sw51628.asp

Forsøg på at skjule forbrydelserne, http://www.folkedrab.dk/sw51622.asp

Udryddelses- og koncentrationslejre, http://www.folkedrab.dk/sw51796.asp

Einsatz-grupperne, http://www.folkedrab.dk/sw51579.asp

Deportation, http://www.folkedrab.dk/sw51576.asp

Ghettoerne, http://www.folkedrab.dk/sw51574.asp

Beretning om oprøret i Warszawa-ghettoen, april 1943

http://www.folkedrab.dk/sw67208.asp?usepf=true

Udryddelseslejrene, http://www.folkedrab.dk/sw51607.asp

Koncentrationslejrene, http://www.folkedrab.dk/sw51601.asp

Sterilisation og eutanasi, http://www.folkedrab.dk/sw51489.asp

Side 20 af 21

Den nazistiske raceideologi, http://www.folkedrab.dk/sw51405.asp

Krystalnatten, http://www.folkedrab.dk/sw51482.asp

Folkedrabet – Hvad skete der under Holocaust?, http://www.folkedrab.dk/sw50552.asp

Ghettos, http://www.deathcamps.org/occupation/ghettos.html (Engelsk) Last Update 8 September 2006

Warsaw Ghetto, http://www.deathcamps.org/occupation/warsaw%20ghetto.html (Engelsk) Last

Update 14 September 2006

Nikulin, Leon. Kristeligt dagblad. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/151276:Kronik--

Opstanden-i-Warsawa-ghettoen 16.04.03

Ghettoerne i Polen, http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/ghettoer.asp 2002 af Peter

Vogelsang & Brian B. M. Larsen

Udryddelseslejre, http://www.holocaust-uddannelse.dk/lejre/udryddelseslejre.asp 2002 af Peter

Vogelsang & Brian B. M. Larsen.

Treblinka, http://www.holocaust-uddannelse.dk/lejre/treblinka.asp 2002 af Peter Vogelsang &

Brian B. M. Larsen.

Massedrabsmetoder, http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/massedrapsmetoder.asp 2002

af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen.

Deportationer, http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/deportationer.asp 2002 af Peter

Vogelsang & Brian B. M. Larsen.

Nazisternes magtovertagelse 1933, http://www.holocaust-

uddannelse.dk/baggrund/nazisternesmagtovertagelse.asp 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M.

Larsen.

Tyskland og antisemitisme, http://www.holocaust-

uddannelse.dk/baggrund/antisemitisme.asp#Tyskland og antisemitisme 2002 af Peter Vogelsang &

Brian B. M. Larsen.

Side 21 af 21

Nazisterne og antisemitisme, http://www.holocaust-

uddannelse.dk/baggrund/antisemitisme.asp#Nazisterne og antisemitisme 2002 af Peter Vogelsang

& Brian B. M. Larsen.

Nazismens ideologi, http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nazismensideologi.asp

2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen.

Nazistisk race- og jødepolitik, http://www.holocaust-

uddannelse.dk/baggrund/nraceogjodepolitik.asp 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen.

Lejre, http://www.holocaust-uddannelse.dk/lejre/ 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen.

Ghettoerne i Polen – kildetekster, http://www.holocaust-education.dk/kildetekster/ghettoer.asp 2002

by Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen.

Ghettooprøret i Warszawa, http://da.wikipedia.org/wiki/Ghettoopr%C3%B8ret_i_Warszawa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Polen - historie (Polen under 2. Verdenskrig, 1939-45)

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/%C3%98steuropa/Polen/Polen_(Histor

ie)/Polen_(Historie_-_Polen_under_2._Verdenskrig,_1939-45) 1-02-09. skrevet af Kay Lundgreen-

Nielsen

Det lange oprør, http://www.federacja-polonia.dk/dk/detlange.html