
Større Skriftlig Opgave
Side 11 af 20
forbandet. Han ville gerne have stukket den ind i hende, det havde han hårdt brug for.”
Det
irriterer ham da også grænseløst, at han ikke kan huske, om han havde samleje med kvinden
fra starten af novellen; han tænker faktisk over det gennem hele novellen, og det er først lige
før, han bliver erklæret rask, at det går op for ham, at de ikke fuldførte samlejet, da han ikke
kunne „(…)få pikken til at lystre (…)”
. At han husker dette samtidig med, at han er i
bedring, viser en forbindelse – den usikkerhed han følte i forbindelse med den meget
omtalte/tænkte nat med kvinden fra starten af novellen, gav ham en følelse af ikke at være i
kontrol over sit liv. I takt med at hans sygdom eskalerer, bliver han ligeledes mere og mere
skør i hovedet af, at han ikke kan huske natten med kvinden. Da han endelig siger til sig selv,
at „Han har ikke tænkt sig at dø.”
, spørger han påfølgende sig selv direkte: „Havde jeg sex
med hende eller havde jeg ikke?”
At han kommer i bedring samtidig med, at han bryder det
langtidsvarende hukommelsessvigt, er ikke en tilfældighed – det er næsten som om, at
usikkerheden ligger gemt i det myggestik han får, usikkerhed der udvikler sig til tvivl, der
igen udvikler sig til kaos. Indvendigt kaos. Da han roder bod på det indvendige kaos, griner
lidt af sin midlertidige impotens, begynder sygdommen ligeledes at mildnes. Men han slipper
ikke ud af dette inferno af kaos helt uskadt; både indeni og udenpå hans krop har sygdommen
haft sin varige effekt: hans krop bliver ikke til det, den var, før sygdomsforløbet, og hans
psyke har ligeledes ændret sig varigt. At han sælger sit sommerhus, sælger sin andel i firmaet
og isolerer sig i sin lejlighed viser en tydelig ændring i livsstil. Sygdomsforløbet har skræmt
ham mere, end han vil indrømme overfor sig selv, han blev i voldsom grad mindet om sin
egen sårbarhed og sit helbreds skrøbelighed. „(…) der er så meget han først forstår nu og som
han ikke tåler at forstå: han er ræd for at dø, han er bange for at blive syg (…)”
„(…) den
latente svaghed, hvor tæt han har været på at kradse af, og så også dét, at hans liv er gået i
tusind små disharmoniske stykker; det kan bare aldrig blive som det var, han er ikke sig selv
mere (…)”
På trods af denne intime frygt, på trods af at han bliver angst for døden, på trods
af dette forsøger han stadig at stille en facade op mod omverdenen: „(…) for helvede, da han
var til Pedes bryllup med hende den nye i sidste uge, han kastede op og fik så ondt i maven, at
hans mor måtte køre ham hjem, for helvede, der var ikke en skid galt med ham, det var bare
stress(…) han fandeme lider af indbildt syge(…)”
Side 204, linje 18-20 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Side 215, linje 15 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Side 215, linje 5-6 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Side 215, linje 10-11 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Side 216, linje 19-22 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Side 216, linje 24-28 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Side 217, linje 7-13 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006