Større Skriftlig Opgave
Side 1 af 20
Naja Marie Aidts forfatterskab
Indholdsfortegnelse
Abstract .............................................................................................................................................. 2
Indledning .......................................................................................................................................... 2
1. Karakteristik af Naja Marie Aidts forfatterskab ....................................................................... 3
2. Analyse af tre noveller ................................................................................................................... 3
2.1 Bryllupsrejse ..................................................................................................................... 3
2.1.1 Fortælleteknik ............................................................................................................ 3
2.1.2 Analyse ...................................................................................................................... 4
2.1.3 Fortolkning ................................................................................................................ 6
2.2 Solbær ............................................................................................................................... 6
2.2.1 Fortælleteknik ............................................................................................................ 7
2.2.2 Analyse ...................................................................................................................... 7
2.2.3 Fortolkning ................................................................................................................ 9
2.3 Myggestik .......................................................................................................................... 9
2.3.1 Fortælleteknik ............................................................................................................ 9
2.3.2 Analyse .................................................................................................................... 10
2.3.3 Fortolkning .............................................................................................................. 12
3. Sammenligning af novellerne ..................................................................................................... 13
4. Diskussion ..................................................................................................................................... 13
4.1 Jagten på lykke ............................................................................................................... 14
Konklusion ....................................................................................................................................... 15
Bilag .................................................................................................................................................. 16
Bilag 1 .................................................................................................................................. 16
Større Skriftlig Opgave
Side 2 af 20
Bilag 2 .................................................................................................................................. 16
Litteraturliste ................................................................................................................................... 19
Abstract
This paper focuses on the works of the Danish modern realism writer, Naja Marie Aidt, with
special focus on her collection of short stories, ‘Bavian’ (‘Baboon’), which won the Nordic
Council Literature Prize 2008.
The first section of the paper concentrates on giving a characteristic of Aidt’s works, focusing
on ‘Bavian’ by using secondary literature such as articles. Section two is a comparative
analysis of three short stories from the collection: ‘Bryllupsrejse’ (‘Honeymoon’), ‘Solbær’
(‘Blackcurrant’) and finally ‘Myggestik’ (‘Mosquito bite’). From the analysis’s one can see a
connection in the loss of control over their lives the characters of the short stories experience.
In the discussion of in what degree and meaning the short stories can be interpreted as a
criticism of the way we treat each other and us selves, the paper shows that ‘Bavian’ criticises
the way we stress us selves to get success in life – success meaning loads of money, health
and appreciation from others. So from this paper one can conclude that ‘Bavian’ tries to
remind us that we humans are fragile even though we feel invincible now and then and that
the success-minded society we live in awakens the baboon in us – the monkey-mentality will
rule if the human qualities such as generosity and tolerance disappear.
Indledning
Allerede på omslaget af Naja Marie Aidts novellesamling Bavian er tonen lagt an: dystre,
sorthvide fotografier af dråber der bryder den blikstille vandoverflade pryder nemlig forsiden
med titlen stående i venstre side i en markant rød farve. Læseren oplever gennem samlingens
15 noveller en serie af ubehagelige, utrygge og akavede historier: et myggestik der udvikler
sig til en nærdødelig sygdom, en mor der prygler sit barn ved enhver given lejlighed, en
ægtemand med hemmelige, homoseksuelle tendenser, en bryllupsrejse der udvikler sig til et
mareridt osv. Disse noveller skildrer, hvorledes vi mennesker reagerer i pressede situationer,
og hvordan vi mister kontrollen over tilværelsen. Men i hvilken forstand kan Aidts tekster
tolkes som en kritik af vores forhold til os selv og hinanden? Dette er, hvad jeg med denne
Større Skriftlig Opgave
Side 3 af 20
opgave prøver at belyse ved hjælp af tre analyser af noveller fra Bavian; henholdsvis
Bryllupsrejse, Solbær og Myggestik.
1. Karakteristik af Naja Marie Aidts forfatterskab
Naja Marie Aidt, født den 24. december, 1963 i Egedesminde på Grønland
1
, er en af tidens
største og mest ansete forfattere inden for den moderne realismegenre. Aidt er i sin
prisvindende novellesamling Bavian gået væk fra sin vante indre beskrivelse af sine personer i
novellerne og har tilstræbt en beskrivelse af det ydre – kroppen og handlingerne. „Naja Marie
Aidt har også lært en del af at lave drama og film, mange af novellerne er tænkt næsten
filmisk, hun har forsøgt at skabe billeder i stedet for metaforer, forklarer hun, hun har ønsket
fremdrift: "En lidt åndeløs fremdrift."”
2
Denne filmiske fremstilling formår Aidt at skabe ved
hjælp af hendes hurtige og kontante sprog. Aidts nedskæring af beskrivelser og yderst
veludvalgte sprog samt hendes hyppige brug af nutid i teksterne, giver læseren fornemmelsen
af at følge historien meget tæt samtidig med, at læseren får følelsen af bare at være en tilskuer.
2. Analyse af tre noveller
2.1 Bryllupsrejse
I novellen Bryllupsrejse møder læseren parret Eva og Tim, der er på bryllupsrejse i
Grækenland. Under en køretur til byen Olimpos, ”Kvindernes by”, bliver parret bremset af en
vildtudseende mand, der kæmper sig vej ind til Eva i bilen, hvor han befamler hende og
citerer, for Eva, velkendte brudstykker fra William Blake digte. Dette resulterer i, at Eva
lukker sig inde i sig selv, mens Tim går for at hente vand. Novellen ender i en voldsom scene,
hvor Eva trygler Tim om at slå og piske hende.
2.1.1 Fortælleteknik
Fortælleren i Bryllupsrejse er en alvidende tredjepersonsfortæller med indre syn – dog
begrænset til Eva og Tim: „Han følte, at der blev grinet ad dem i de mørke restauranter, at
der blev hvisket og peget bag deres ryg.”
3
og „Men, tænkte hun, og hendes tanke var klar og
kølig, han havde citeret spredt og uden kronologi.”
4
Novellen er skrevet i datid, hvilket
normalt giver en form for distance til fortællingen, da fortællingen derved fortælles ud fra en
1
”Realismens ekspansion” af Mose, Susan (m.fl.), Danske Forfatterskaber, bd. 4, Systime 2005
2
”Jeg har forsøgt at skrive om de svære ting” – se bilag 1
3
Side 41, linje 3-4 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
4
Side 39, linje 18-20 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 4 af 20
hukommelse, som ikke er i stand til at gengive oplevelsen præcis som den faktisk foregik,
men via den alvidende fortæller gives der en meget konkret og detaljeret fortælling – nærmest
som om den fortælles i nutid. Men det indre syn læseren får hos Eva og Tim, giver samtidig
læseren et subjektivt syn på omgivelserne: „Han havde pludselig en følelse af, at det var en
art skuespil hele byen opførte til ære for de tilrejsende, de fremstillede denne forestilling om
matriarkatet og spillede deres roller, så de måbende turister fik hvad de kom efter.”
5
Fortællingen er bygget kronologisk op, men deler sig så at sige i to, da Tim går ud for at hente
vand, mens Eva bliver liggende, hvorved læseren får både Tim og Evas oplevelse af det
samme tidsrum.
2.1.2 Analyse
„Det var helt sikkert et udslag af Tims iver og grænseløse spontanitet, som fik dem til at
begive sig op ad bjerget midt i middagsheden.”
6
Allerede i første sætning af novellen,
beskrives magtbalancen i Tim og Evas forhold tydeligt. Selvom Eva slet ikke bryder sig om
det græske landskab, selvom det faktisk giver hende kvalme, så er de alligevel taget af sted.
Eva har tydeligvis ikke det store at skulle have sagt i deres forhold. Dette ses også, da Eva får
bilen stoppet, så hun kan få tisset af: „Men da Eva lidt efter insisterede på, at de gjorde holdt,
tog Tim et billede af hende, mens hun sad på hug og tissede med blottet underkrop, og hun fór
op og løb efter ham, hun var virkelig vred, men han grinede bare, løb op ad vejen[…]”
7
. Her
eksemplificeres Tims kontrol over Eva, de ting der foregår i deres ægteskab, foregår på hans
præmisser og Eva er ikke magtfuld nok til at kunne sige ordentligt fra – hendes vrede mod
ham besvares med et hånligt grin. Billedet der bliver taget af Eva, viser den vildskab, hun har
indeni: „Hun står med skrævede ben og råber med åben mund, mens hun peger truende på
ham. Bag hende ser man det sølvgrønne vildnis og den støvede sorte bil. Den venstre side af
hendes ansigt er stærkt oplyst af solen. Den ene strop er gledet ned fra hendes skulder.”
8
At
det kun er Evas venstre side af ansigtet, der er oplyst, viser at Eva har to sider i sig: den
kontrollerede, normaliserede facade og den indre vildskab, som kommer til udtryk under
hendes vredesudbrud. Omgivelserne og hendes måde at stå på, denne ufeminine, aggressive
facon leder også mine tanker hen på novellesamlingens titel, Bavian.
„Da var det, at han pludselig trådte ud fra buskadset og stillede sig midt på vejen med armene
hævet over hovedet, som en præst der maner til bøn og gudsfrygtighed.
9
”, her træder
5
Side 43, linje 14-18 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
6
Side 35, linje 1-3 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
7
Side 35, linje 19-24 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
8
Side 35-36, linje 24-4 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
9
Side 36, linje 14-17 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 5 af 20
vildmanden ind i novellen og ind imellem Eva og Tim. Som en personificering af Jesus, en
frelser, holder han Tim væk fra Eva, mens han for Eva bliver et symbol på en åbenbaring; Eva
bliver rystet i sin grundvold af denne nærgående mandsling, hun skriger og prøver at vriste sig
ud af hans greb, men samtidig rører de ord, han citerer, noget i hende. Hun husker ordene,
som tydeligvis har betydet noget for hende, førend hun lukker sig inde i sig selv. De ydre
kræfter via vildmanden vækker Evas indre kræfter, den slumrende vildskab kan muligvis
genkende citaternes betydning og vågner så at sige op, hvilket fører til en konflikt inde i
hende; Tims kontrol over hende er blevet en så fastlåst del af hende, at den ikke umiddelbart
vil acceptere denne nyopvakte impulsive og vilde side. Derfor er hendes efterfølgende hysteri
og derpå følgende indelukkethed ikke nødvendigvis så sær, som Tim anser den for at være;
den indre kamp, Eva har i sig efter vildmandens åbenbaring, giver ikke særlig stor plads til
sociale udfoldelser. Hendes sociale formåen bliver også ud fra Tims synsvinkel beskrevet
således: „Hun udstødte små fortvivlede lyde, der fik ham til at tænke på fugleunger og mus.”
10
At Tim associerer Eva med fugleunger og mus – hjælpeløse, små dyr – viser endnu engang
hans syn på hende, som værende laverestående end han selv. Præcis som han ser på byen
Olimpos, da han overbeviser sig selv om, at matriarkatet i byen er en stor løgn:„Dette
eksotiske. Kvinden over manden. At det simpelthen var løgn. At mændene tæskede deres koner
om aftenen når byen var stille og mørk, at pigerne lavede mad, gjorde rent, lod sig besvangre,
lod sig slide på.[…] Tanken beroligede ham. Og fyldte ham med skam.”
11
Samtidig med han
har dette nedsættende syn på kvindekønnet, skammer han sig også over det, da det i nutidens
samfund ikke er okay at se ned på kvinder.
Den uudholdelige kløe Eva senere i novellen føler på hele kroppen, symboliserer den indre
kamp, Eva gennemlever, hvorfor hun søger at blive renset i vandet: „Hun skulle ud i vandet.
Hun skulle dykke ned i det blå vand, det blå vand ville vaske hende ren. Hun skulle drikke det
salte vand og rense sin mund og sin hals. Hun skulle forsvinde i vandet, vandet skulle befri
hende.”
12
Selvom det ikke er tydeligt, hvad hun vil have ”vasket” af sig, kunne det set i lyset
af de andre religiøse symboler i novellen meget vel symbolisere den kristne dåb: hun vil have
”vasket” kontrollen af sig og starte på en frisk – ”hun” skulle forsvinde i vandet, den gamle
kontrollerede Eva. Men inden hun når ned i vandet, inden hun når at byde denne nyopvakte
side velkommen, udspiller der sig endnu et eksempel på, at Tim ikke er villig til at give afkald
på sin kontrol over Eva, han hiver hende nemlig væk fra hendes søgen mod renselse. Men
trods denne afbrydelse er Eva som et nyt menneske, da de kører tilbage mod hotellet, mens
Tim er fastlåst i sin stressede, egoistiske lille verden: „De så ham køre ud af byen i høj fart.
10
Side 39-40, linje 27-1 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
11
Side 43, linje 19-25 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
12
Side 45, linje 3-6 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 6 af 20
Og han var ved at kaste op af udmattelse, da han hørte Eva nynne, med en næsten barnlig, lys
stemme.”
13
Her ses altså det skel, den opvakte dyriske side i Eva har skabt mellem hende og
Tim. Tim er da heller ikke uvidende over for denne ændring i Eva: „[…] alt sammen mens en
søjle af irritation og afsky tårnede sig op i ham, en afsky rettet mod hendes solskoldede
hud[…]”
14
For Tim symboliserer den solskoldede hud altså denne ændring i Evas person,
denne ændring i forholdet mellem dem. Præcis som i det af vildmanden citerede digt, slutter
novellen med, at Eva trygler Tim om at slå og piske hende. Samtidig med at Tim føler afsky
ved dette, gør han, som han bliver bedt om, og grædende „[…] tømte han sig ud over hendes
fødder.”
15
Magtbalancen er rykket, Tim adlyder Eva. Ligesom i William Blakes digte hersker
der i denne novelle også både det guddommelige i form af vildmandens personificering af
Jesus og det sataniske i form af handlinger, det at Eva trygler om at blive pisket og slået.
2.1.3 Fortolkning
Da novellen er skrevet i datid men med en meget præcis gengivelse af oplevelserne, som
giver læseren en følelse af dramatik og dynamik, kunne det tyde på, at datiden novellen er
skrevet i, skal betyde, at ægteskabet mellem Eva og Tim føles langtrukkent og ordinært– rent
ud sagt kedeligt. Men nutidsfølelsen læseren får via den alvidende fortæller, kunne betyde, at
oplevelsen – vildmanden der træder ind mellem parret og afskærer Tims kontrol over Eva –
skaber den spænding i forholdet, som vækker noget i dem begge; i Eva vækkes den slumrende
dyriske side og i Tim vækkes foragten for denne. Indtil historiens start har Tim været i stand
til at kontrollere Eva og hendes undertrykte vildskab, men da vildmanden kommer og skubber
til denne magtbalance, skubber til hele balancen i forholdet, startes en helt ny kamp i
ægteskabet, en kamp hvor ingen af dem er på sikker grund. At historien efter vildmandens
indgreb bliver delt i to, er efter min overbevisning også et tegn på denne nye opdeling i Eva
og Tims ægteskab. Hvad der efterfølgende sker for Tim og Eva er ikke til at sige, men at de
ikke kan vende tilbage til det liv, de havde før bryllupsrejsen, er meget tydeligt.
2.2 Solbær
I novellen Solbær møder læseren den navnløse jeg-fortæller og veninden Helle. Novellen
udspilles i landlige omgivelser. Novellen starter med, at de to veninder plukker solbær, som
skal blive til marmelade. Herefter berettes der om tatoveringen af Helles rose på overarmen
og jeg-fortællerens tidligere mandlige elsker gennem flashback. Efter en middag som Helle og
13
Side 46, linje 16-19 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
14
Side 46-47, linje 26-1 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
15
Side 47, linje 17 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 7 af 20
jeget aldrig får kokkereret, får læseren oplyst grunden til Helles stilhed og særhed gennem
novellen – hun er gravid med et uønsket barn: „Helle kunne godt have sagt det noget før. At
hun er gravid og ikke vil have barnet. Som om jeg kunne læse hendes tanker.”
16
2.2.1 Fortælleteknik
Solbær er skrevet med en navnløs, eksplicit jeg-fortæller. Der er i novellen brugt et sprog, der
svarer til et menneskes indre dialog; beretningen er flyvsk ligesom tanker og de hyppige
flashbacks svarer også meget godt hertil. Tiden er nutid og fremstillingen scenisk men med en
tendens til datid, da der er hyppige flashbacks til tatoveringen af Helles rose på overarmen
samt jegets tidligere elsker: „[…] jeg kan se hendes fingre arbejde hurtigt og sikkert, bærrene
næsten flyver gennem luften, når hun smider dem over i spanden.
Jeg elskede engang en mand så heftigt. Det var et par år efter at Helle var blevet tatoveret;
han var rødhåret og havde tætsiddende øjne.”
17
Direkte tale er der ikke meget af i novellen,
der bliver af jeget forsøgt start på dialog flere gange, men der kommer ingen respons fra
Helle: „”Jeg er tørstig,” siger jeg. Men Helle svarer ikke.”
18
Novellen er delt op i fire afsnit.
2.2.2 Analyse
At jeget og Helle har et sært forhold til hinanden ses gennem flashbacket til tatoveringen og
handlingerne i den fortalte tid. Helle og jeget har købt ind til at kunne lave kylling, men ingen
af dem tager initiativet til at lave den, når det endelig kommer til stykket. For jegets
vedkommende er det pga. manglende evner og viden. „Vi får aldrig stegt den kylling. Jeg
steger tomater og løg på panden, og så spiser vi rugbrød til.”
19
Det virker som om, Helle og
jeget projicerer deres stilfærdige og indviklede forhold over på kyllingen; ingen af dem gør
noget ved kyllingen, ligesom ingen af dem gør noget ved de problemer, der flyver rundt i
luften. Den ligger bare der på køkkenbordet, hvor de begge tydeligt kan se den, men den får
bare lov at ligge der, mens de hver især venter på, at den anden skal tage affære. Men dette
sker aldrig og til sidst vælger de det nemme alternativ: tomater og løg på panden med rugbrød
til, ligesom de i deres forhold vælger stilheden frem for at tage hånd om problemerne. At
Helle går så voldsomt til den med solbærplukningen, tyder på en overspringshandling: det er
så meget nemmere at plukke solbær, end det er at skulle snakke om problemer. „(…)jeg
tænkte på, hvor rart det ville blive at stå i køkkenet, i den søde duft fra solbærsyltetøjet, mens
16
Side 57, linje 6-8 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
17
Side 53, linje 4-8 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
18
Side 52, linje 24-25 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
19
Side 55, linje 12-13 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 8 af 20
vi skiftedes til at skumme. Så ville vi snakke. Der var så meget, vi ikke havde fået talt om. Jeg
tænkte på, hvordan jeg skulle tilberede den kylling, vi havde købt hos købmanden.”
20
Det
ender da også med, at jeget laver syltetøjet alene. At lave syltetøjet sammen ville jo netop
betyde, at de skulle snakke sammen, og det er de begge ræd for. Ligesom sætningen med
kyllingen der kommer lige efter; jeget ved ikke, hvordan jeget skal gribe hele
problemløsningen an.
Jegets køn er udefinerbart, men set i lyset af at jegets tidligere elskere er mænd, går man ud
fra, at jeget er hunkøn. Jeget tænker gennem novellen tilbage på de lykkelige tider med to
mænd, der har gjort stort indtryk på hende. Men om de følelser blev gengældt er meget
tvivlsomt: „[…] jeg ved slet ikke om han også elskede mig; i hvert fald kom det aldrig så
vidt.”
21
og „[…] tænker jeg på hans stemme. På det han sagde til mig, da han tog af sted. At
det ikke er alt, man har ord for. At det bare var sådan; der var en anden et andet sted.”
22
Jeget husker forholdene bedre, end de faktisk var. Det er næsten som om, jeget har et indbildt
positivt billede af mandekønnet, som har brændt sig fast. Da jeget overværer naboens søns
kopulation af et sort får, bliver jeget da også forskrækket: „Jeg holder fast i dørkarmen og
skubber mig baglæns ud.”
23
Denne konfrontation jeget får med hankønnets dyriske side,
forskrækker jeget og står i lysende modsætning til den opfattelse, jeget har fået fra tidligere
forhold, hvor mændene var intelligente og nærmest fortryllende. Men i stedet for at gøre
noget ved denne dyremishandling, vælger jeget også her at lade problemerne ligge i det
usagte, være tabubelagte.
„Jeg ser ind i hendes blå øjne og bliver ved med at se, indtil hun slår blikket ned. Jeg rækker
ud og rører ved rosen på hendes arm. ”Hvad er der i vejen, Helle?” spørger jeg så.”
24
Den
rose Helle fik lavet i et af novellens flashbacks, symboliserer Helles vilde episode, hvor hun
også kyssede tatovøren, noget der „[…] slet ikke lignede hende […]”
25
En periode hvor Helles
indre frihed og vildskab blomstrede. Men som jeget beskriver under solbærplukningen er
rosen falmet, den vilde, frie side er falmet og resultatet af dette er det triste og trivielle liv
både Helle og jeget er fanget i.
20
Side 51, linje 8-13 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
21
Side 53, linje 20-21 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
22
Side 56, linje 16-18 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
23
Side 57, linje 2-3 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
24
Side 55, linje 9-12 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
25
Side 51, linje 25 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 9 af 20
2.2.3 Fortolkning
Gennem hele novellen sidder man som læser og ønsker en forløsning, som aldrig finder sted –
et skub til dagligdagen, en åbenbaring som i Bryllupsrejse, noget der kan bryde stilheden,
men ingenting sker. Dette er et trist, men sandfærdigt, billede af hvor meget det egentlig
kræver, at løse de problemer man kan have mellem sig. „(…)Helle der står i døren. Hun har
kyllingen i favnen. Da jeg ser hende ind i øjnene, drejer hun om på hælen og går. Hun ser
forvildet ud.”
26
Her ses det, at Helle har de samme tanker om de problemer, de har mellem
sig; via kyllingen står hun med de usagte problemer i favnen. Det virker som et tamt forsøg på
at starte en dialog, men når det kommer til at rent faktisk tale om dem, vender hun forvildet
rundt på hælen, hun flygter.
At jeget vælger ikke at gøre noget ved naboens søns kopulation af fåret, er endnu et billede på
flugten fra problematik; jeget lader hverdagen fortsætte, som om intet var hændt: „Så vinker
jeg til naboen og hans søde kone, der netop bakker ud fra deres indkørsel. De skal nok ud og
handle ind.”
27
Intet tyder på, at der gennem novellen sker en udvikling for nogen af historiens
personer; jeget er fanget i stilheden mellem Helle og jeget, Helle er sær pga. den uønskede
graviditet og naboens søn fortsætter formentlig sin kopulation af fåret, uden forældrene ved
herom. Hele det lille samfund er kørt fast i dagligdagsrutinerne og magter ikke konflikterne,
da de er for uoverkommelige. Det ender da også med, at syltetøjet bliver sort, hvilket meget
vel kunne betyde, at problemerne mellem Helle og jeget forbliver i det usagte, da solbærrene
symboliserede deres chance for, at få talt ud om problemerne.
2.3 Myggestik
I novellen Myggestik møder læseren en mand omtalt som ’han’. Han har før novellens start
haft styr på sit liv, men efter en bytur, hvor han efterfølgende sover hos en kvinde, går det
nedad bakke. Han får et myggestik der udvikler sig til bylder, men det stopper ikke der.
Lægerne finder ud af, at han har fået sig en resistent bakterie. Under sygdomsforløbet passer
hans søster, Charlotte, på ham. Han tror, han skal dø, men overlever – dog ikke uden mén
efter sygdommen.
2.3.1 Fortælleteknik
Novellen er skrevet med en episk tredjepersons-fortæller med delvist indre syn på ham: „Han
ønsker at hun skal gå(…) Han føler skyld.”
28
26
Side 54, linje 19-22 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
27
Side 57, linje 14-16 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
28
Side 209, linje 12 og 14 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 10 af 20
Fortællingen er delt op i afsnit med måneder som overskrift, hvorved læseren kan følge
tidsforløbet, som strækker sig over et år – fra marts til marts. De første mange afsnit, fra marts
til juni, er skrevet i datid, så ud fra den kendsgerning kan læseren se, at de første afsnit er
tilbageblik og fra juni og frem til marts er den altså skrevet i nutidsform. Der er en del direkte
tale i form af dialogerne mellem ham og de andre personer i historien, men efter
sygdomsforløbets indtog bliver der en del dækket direkte tale i form af hans slørede tanker og
begrænsede talen med omverdenen: „Sommer. Er det ikke? Han forsøger at løfte hånden til
en hilsen.”
29
2.3.2 Analyse
I novellens start får læseren indtrykket af, at alt kører for ham. Han lever det fede liv, han har
et sommerhus, et godt helbred, en pæn krop, han har kvindetække. „Hans tanker skvulpede
behageligt i hovedet: Godt han var så veltrænet, det var sikkert derfor han ikke havde
tømmermænd. Godt at det var lykkedes ham at score. Godt at det regnede også, og godt at
han var liderlig, godt, for så havde han ligesom noget til gode.”
30
Det hele er bare godt, han
har styr på tilværelsen – han har kontrol over sit liv. Han er indbegrebet af en succesfuld,
metroseksuel mand. Som man kan se i uddraget ovenfor, tilskriver han de udeblivende
tømmermænd hans veltrænede krop. Da han opdager myggestikket på balden, tænker han
ikke videre over det: „Det kløede på hans venstre balle. Han havde sikkert fået det, da han
slog græs.” Dette er en meget normal reaktion på et myggestik, det er jo bare et myggestik.
Men hvad der virker lidt sært, er hans sene opfattelse af, at det faktisk er mere end bare et
myggestik: „Om aftenen havde han feber. Han ringede efter Charlotte. Han lå på maven og
frøs, Charlotte sagde: ”Du skulle fandeme se dig selv, du ligner en bavian.””
31
Han har indtil
dette tidspunkt i novellen bare sagt til sig selv, at det ingenting er på trods af, at det lille
myggestik har udviklet sig til bylder. Han har været vant til at kunne stole på sin fysik, han
har nærmest følt sig uovervindelig, men i form af myggestikkets udvikling bliver han på den
hårde måde mindet om sin sårbarhed som menneske. Men ikke nok med at sårbarhedens
barske sandhed går op for ham lige så stille, nej, hans indre bavian har også vist sit grimme
ansigt, får læseren at vide gennem hans søsters associering til denne. Den bavian der er i os
alle, men som er gemt væk bag den overfladiske facade, vi sætter op mod omverdenen. Men
den facade krakelerer for ham i takt med at sygdommen vinder sit indtog. Baviansiden af ham
er dog ikke helt ukendt, hans forhold til kvinder er meget baseret på begær: „Han var
29
Side 209, linje 5 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
30
Side 196, linje 11-16 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
31
Side 204-205, linje 26-28 og linje 1 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 11 af 20
forbandet. Han ville gerne have stukket den ind i hende, det havde han hårdt brug for.”
32
Det
irriterer ham da også grænseløst, at han ikke kan huske, om han havde samleje med kvinden
fra starten af novellen; han tænker faktisk over det gennem hele novellen, og det er først lige
før, han bliver erklæret rask, at det går op for ham, at de ikke fuldførte samlejet, da han ikke
kunne „(…)få pikken til at lystre (…)”
33
. At han husker dette samtidig med, at han er i
bedring, viser en forbindelse – den usikkerhed han følte i forbindelse med den meget
omtalte/tænkte nat med kvinden fra starten af novellen, gav ham en følelse af ikke at være i
kontrol over sit liv. I takt med at hans sygdom eskalerer, bliver han ligeledes mere og mere
skør i hovedet af, at han ikke kan huske natten med kvinden. Da han endelig siger til sig selv,
at „Han har ikke tænkt sig at dø.”
34
, spørger han påfølgende sig selv direkte: „Havde jeg sex
med hende eller havde jeg ikke?”
35
At han kommer i bedring samtidig med, at han bryder det
langtidsvarende hukommelsessvigt, er ikke en tilfældighed – det er næsten som om, at
usikkerheden ligger gemt i det myggestik han får, usikkerhed der udvikler sig til tvivl, der
igen udvikler sig til kaos. Indvendigt kaos. Da han roder bod på det indvendige kaos, griner
lidt af sin midlertidige impotens, begynder sygdommen ligeledes at mildnes. Men han slipper
ikke ud af dette inferno af kaos helt uskadt; både indeni og udenpå hans krop har sygdommen
haft sin varige effekt: hans krop bliver ikke til det, den var, før sygdomsforløbet, og hans
psyke har ligeledes ændret sig varigt. At han sælger sit sommerhus, sælger sin andel i firmaet
og isolerer sig i sin lejlighed viser en tydelig ændring i livsstil. Sygdomsforløbet har skræmt
ham mere, end han vil indrømme overfor sig selv, han blev i voldsom grad mindet om sin
egen sårbarhed og sit helbreds skrøbelighed. „(…) der er så meget han først forstår nu og som
han ikke tåler at forstå: han er ræd for at dø, han er bange for at blive syg (…)”
36
„(…) den
latente svaghed, hvor tæt han har været på at kradse af, og så også dét, at hans liv er gået i
tusind små disharmoniske stykker; det kan bare aldrig blive som det var, han er ikke sig selv
mere (…)”
37
På trods af denne intime frygt, på trods af at han bliver angst for døden, på trods
af dette forsøger han stadig at stille en facade op mod omverdenen: „(…) for helvede, da han
var til Pedes bryllup med hende den nye i sidste uge, han kastede op og fik så ondt i maven, at
hans mor måtte køre ham hjem, for helvede, der var ikke en skid galt med ham, det var bare
stress(…) han fandeme lider af indbildt syge(…)”
38
32
Side 204, linje 18-20 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
33
Side 215, linje 15 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
34
Side 215, linje 5-6 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
35
Side 215, linje 10-11 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
36
Side 216, linje 19-22 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
37
Side 216, linje 24-28 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
38
Side 217, linje 7-13 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 12 af 20
2.3.3 Fortolkning
Hovedpersonen i Myggestik får gennem sygdommen et indblik i sin egen sårbarhed. At der
ikke skal mere end et myggestik til at vælte hele hans tilværelse er et skræmmende eksempel
på, hvor skrøbelige vi mennesker er. Han lever et liv med knald på, et fejlfrit liv set i lyset af,
hvordan samfundets succeskriterier er. Ligeledes gør hans søster, Charlotte. Da han bliver
syg, passer hun på ham, så godt som hun kan, men selvom hun gerne ville, kan hun ikke være
hos ham hele tiden – hun skal jo passe butikken. Myggestik er derfor både et billede på, hvor
skrøbelige vi mennesker er på trods af, at vi tror, vi er uovervindelige, og hvor svært det i
nutidens samfund er at være omsorgsfuld og næstekærlig, når man samtidig skal opretholde
facaden ud mod verden og leve sit eget liv. Egoisme, isolation og facade er vigtige nøgleord i
denne novelle. Men selvom novellen skriger af egoisme og krav, roser den samtidig den
menneskelige overlevelsesmentalitet; på trods af hans altødelæggende sygdom og på trods af
de mørke udsigter han bliver givet, overlever han. Han overbeviser sig selv om, at det hele er
indbildning. Hvor man normalt ville tro, at ens liv ville være ødelagt efter en sådan omgang,
føler han sig: „(…) pludselig som en nyfødt der har det hele til gode.”
39
39
Side 217, linje 21-22 i Bavian af Naja Marie Aidt, Gyldendal 2006
Større Skriftlig Opgave
Side 13 af 20
3. Sammenligning af novellerne
I de tre noveller ser vi forskellige måder hvorpå man kan miste kontrollen over sin tilværelse:
i ’Bryllupsrejse’ hvor Eva og Tim via en vildmands indblanding får skubbet til hele
magtbalancen i deres forhold, hvor deres indre begær bliver vækket. Dette vender hele deres
verden på hovedet, og fortællingen slutter på et tidspunkt i novellen, hvor det er svært at se,
hvordan de skal komme videre, hvordan de skal genvinde kontrollen. I ’Solbær’ hvor Helle og
jeget allerede lever i den ukontrollerede tilværelse, luften mellem dem er tyk af problemer,
der søger løsninger, hvor en forløsning, en ændring, ville være utrolig velset, men aldrig
finder sted. Og endelig i ’Myggestik’ hvor læseren følger en mands udvikling fra tjekket mand
med kontrol over tilværelsen til hashrygende krøbling med en meget medtaget krop. Alt det
som resultat af et lille myggestik. Naja Marie Aidt har tydeligvis ønsket at give et litterært
billede af den menneskelige sårbarhed, vi alle er i besiddelse af. Men samtidig også den
grimme side af mennesket, bavianansigtet, der lurer lige under facaden, og viser sit grimme
ansigt i krisesituationer. Gennem de tre analyserede noveller ser man fællestræk ved, at
personerne enten ikke har kontrol over tilværelsen eller, at de mister den, og hvordan de
håndterer/ikke håndterer denne situation. Hvordan de indeni reagerer på disse kriser, kan være
svært at aflæse pga. den kropsbetonede skrivestil, Aidt har valgt – men at der hersker en form
for bavianmentalitet i dem, er tydelig. Det er også tydeligt at se, at Aidt har ladet kriser være
det gennemgående tema – ikke i samme form i hver novelle, men kriser kan vi dog se i alle tre
noveller: Bryllupsrejsen der bliver til et mareridt, forholdet mellem Helle og jeget der er
betonet af en krisefyldt stilhed og den succesfulde mand, der ser sin tilværelse gå helt i
spåner.
4. Diskussion
Gennem hele novellesamlingen ’Bavian’ lader Aidt læseren overvære forfærdelige hændelser,
ubehagelige scener og direkte ulækre sygdomme. Som Aidt udtaler i et interview med
Jyllandsposten: „De synes, den er voldsom, og på en måde undrer det mig, for det er jo trods
alt bare skønlitteratur. Der sker så mange voldsomme ting, så jeg kan ikke helt forstå, at folk
kommer og siger, de er rystede og slet ikke kan kommer sig over, hvor voldsom den er.”
40
Generelt har Aidt gennem hele novellesamlingen taget fat på de emner, der er svære at snakke
om, da folk har svært ved at se grusomhederne i øjnene. Men for at emnerne ikke skal forblive
tabubelagte og lige så stille sive rundt i luften, er nogen jo nødt til at bringe dem på banen og
chokere folk – og det gør Aidt i stor stil. Hun kritiserer tidens samfund og samfundets borgere
gennem sine tekster: „Jeg tror, al kunst spejler sin tid, Og jeg tror, mine noveller gør det, i
40
”Livet i abeburet” – se bilag 2
Større Skriftlig Opgave
Side 14 af 20
personernes egoisme, ensomhed og isolation. De følger deres drift, de ser verden i sort og
hvid ligesom den tid, vi lever i, hvor Vesten udnytter, hvad der kan udnyttes og dem, der ikke
er venner, er fjender.”
41
4.1 Jagten på lykke
På trods af at vores verden er tættere knyttet end nogensinde før, er ensomhed en hyppig
følelse blandt folk – ikke på grund af kedsomhed, men på grund af den stress, der følger med i
den evindelige jagt på lykke. Vi bliver mere og mere selvcentrede som et resultat af det
budskab, nutidens samfund sender til os: hvis du vil være lykkelig, skal du have succes i form
af masser af penge. Hele facaderæset er kørt så meget op, at der i vores samfund er en tendens
til at glemme det indre – de menneskelige værdier såsom åndelighed, tolerance og generøsitet.
Novellerne i ’Bavian’ skildrer dette meget flot ved hjælp af det overfladiske sprog, som Aidt
har skrevet dem i. Dette sprog, det hurtige, handlingsbetonede sprog, lægger vægt på det ydre,
kroppen og handlingerne, præcis ligesom vi mennesker gør – kroppen er vores tempel. Som
personerne i ’Bavians’ noveller følger vi vores drifter – fordi vi kan! Men i novellen
’Myggestik’ lader Aidt et håb skinne igennem til slut; et håb om at samfundet bare er inde i en
dårlig periode, og at det ligesom hovedpersonen i ’Myggestik’ vil bedres, hvorefter vi har lært
af ”sygdommen”, og at kravene til os vil mindskes.
42
Ligesom hovedpersonens
sygdomsforløb gør ham klogere på sig selv og åbner dørene for ’et nyt liv’. Men er dette håb
ikke lidt naivt? Hvordan skal hele vores overfladebetonede samfund skifte spor og begynde at
fokusere på det indre, når de forfærdelige ting allerede bare i Aidts skønlitterære fremstilling
skræmmer os? Vi vil altid søge at tilfredsstille vores drifter, det ligger i vores natur, men er
det muligt at vi kan fortsætte med at holde dette bavianansigt skjult bag vores menneskelige
ansigt, når stressen presser os ud i lige så pressede situationer, som ’Bavians’?
41
”Jeg har forsøgt at skrive om de svære ting” – se bilag 1
42
”Livet i abeburet” – se bilag 2
Større Skriftlig Opgave
Side 15 af 20
Konklusion:
Under læsningen af Bavian kan man ikke lade være med at sidde og tænke „Hvad ville jeg
selv gøre, hvis jeg stod i den situation?” Svaret er sjældent ligetil og enkelt, for i en
krisesituation handler vi mennesker spontant ud fra vores impulser. Det er en af de mange ting
ved Bavian der gør den til så spændende, tankevækkende og intens læsning. Det
identificerende lag i fortællingerne, det realismeprægede der gør, at man ikke kan undgå at få
historierne ind under huden. Men denne identificering er samtidig vigtig for at novellerne skal
give mening; de giver ikke mening for sig selv, der er de nærmest bare historier med tomme
handlingsbeskrivelser og en alt for åben slutning. Aidts noveller giver læseren forskellige
tolkningsmuligheder, da intet bliver serveret på et sølvfad. Men nøglerne til forståelsen ligger
mellem linjerne i historierne og for at komme derned, er en identificering nødvendig; læseren
skal så vidt muligt forsøge at sætte sig i historiens personers sted og forstå, hvorfor de dog
gør, som de gør.
Aidts novellers personer viser deres grimme bavianansigt under de pressede situationer, som
de bliver udsat for. I virkeligheden rummer vi alle dette bavianansigt – ja, hele vores samfund
har et. Det kan tydeligt ses på måden vi behandler hinanden på, den egoistiske måde der
udstråler „Mig, mig, mig!” Vi lever efter et tilfredsstillelsesbehov af vores drifter og vi vil
ikke nøjes. Al denne søgen efter anerkendelse fra omverden giver os stress, hvilket ikke er så
underligt, da det ikke er små mål vi stiler efter; det er succes på alle livets leder og kanter.
Som nævnt i diskussionen
Hvis vi fortsat lukker øjnene for og ignorerer de ting, der sker omkring os, vil det egoistiske
samfund fortsætte den udvikling, det allerede er i gang med og dermed gøre omsorg til en
endnu sjældnere egenskab. Hvis denne stilen efter succes for enhver pris og den medfølgende
stress, ikke snart stilner lidt af, vil bavianansigtet muligvis blive tydeligere i vores dagligdag.
’Abementaliteten’ vil sejre og tage mere over, end den allerede har gjort det. Ergo: vi vil
handle udelukkende på vores instinkter og glemme de kvaliteter vi mennesker er i besiddelse
af – eller i hvert fald har anlæg for.
Større Skriftlig Opgave
Side 17 af 20
Interview med Naja Marie Aidt skrevet af Jesper Stein Larsen, bragt i Jyllandsposten
1.3.2007
Livet i abeburet
Af JESPER STEIN LARSEN
Offentliggjort 29.03.07 kl. 13:12
Forfatter-interview: Vi er grådige og ugenerøse, og abementaliteten har kronede dage,
mener Naja Marie Aidt. I dag får hun Kritikerprisen for novellesamlingen Bavian.
»Alt. Alt. Alt. Vi vil have alt!«
Ordene kommer lige efter hinanden. Snublende utålmodige. Og giver en klar fornemmelse af,
hvor grådig man er, når man vil have alt. Nu og her. Som personerne i Naja Marie Aidts
novellesamling Bavian vil.
Forfatteren siger det med et insisterende blik og knyttede hænder for at understrege sin pointe
om en tid, der er rig på egoisme og overflod og fattig på generøsitet.
»Det handler om mig og mine behov, mine lyster. Nu. Nu. Nu. Jeg er min egen lykkes smed,
og jeg vil ikke dele med nogen. Jeg skal fanme frem, jeg skal fanme ha noget. Det er sådan en
abementalitet, som er her nu. I Danmark.
Jeg oplever en sindssyg grænseløshed, en materiel grænseløshed, som er fuldstændig
overdrevet. Vi har aldrig været rigere. Og haft et større forbrug. Og vi har aldrig været mindre
generøse. Og med det sindssyge forbrug kommer følelsen af, at vi skal have alt. Vi søger
ekstremt komfortable liv, hvor intet ondt skal kunne ramme os, men selvfølgelig kan det dét,«
siger Naja Marie Aidt.
Og det gør det i Bavian, som består af 15 noveller, hvor mænd og kvinder i alle aldre,
eksistenser fra velfærdssamfundets overflod, oplever livet skride i løbet af en sætning eller et
sekund på grund af et myggestik eller fire ord.
Fandt tonen
Bogen åbner med fortællingen Bulbjerg om et par, der farer vild på en klaustrofobisk cykeltur
i det nordjyske, hvor deres barn falder og bliver slået bevidstløs. Midt i elendigheden og den
kvælende skov fortæller manden kvinden, at han har en affære. Med hendes søster. Meget
detaljeret. Slutningen skal ikke afsløres, men den forsmåede kvinde har også en overraskelse i
ærmet.
Historierne i Bavian er skrevet i et tempo og med en intensitet, der har givet mangt en læser
blå mærker. Novellen Bulbjerg var afgørende for, at Naja Marie Aidt fandt den tone, som
præger hele bogen.
»Jeg har skrevet på den i flere år, og den har været udslagsgivende for stilen, som er meget
stakåndet, og den lidt gyseragtige stemning som i denne novelle med den kvælende hede.
Det sker jo, at en historie går sine egne veje og bang, så går det pludselig amok. Så tænkte jeg,
nu går jeg planken ud med alting. Den satte det i gang. Her var en måde at fortælle på, som
adskilte sig fra mine tidligere ting. De bar præg af en mere sentimental, indfølt og emotionel
måde at skildre på, hvor jeg gik fuldstændigt ind for og ind i mine personer,« siger hun.
Filmisk fremdrift
Større Skriftlig Opgave
Side 18 af 20
Hvordan fandt du den nye tone?
»Ved at have denne meget fysiske og filmiske fremdrift, skubbe historierne frem, hele tiden
være i nuet, for at skabe en intensitet, som ikke er emotionel, men mere fysisk. Den måde
personerne oplever den fysiske verden på. Helt fremme og direkte i det, de sanser og oplever.
Det skal have et højt gear, der skal være fart over feltet. Her er man ikke ret meget inde i folk
og deres tanker, men man ser, hvad de gør. Og det blev min redningsplanke. Hvad gør de?
Hvad sker der? Hvordan sker det? Og hvor hurtigt går det?«
Sex og krop alle vegne
Det går stærkt. Det hele skrider og går i opløsning på et øjeblik.
»Ja, det er dét, der er så ondt ved livet! At tingene bare går så stærkt. Et trafikuheld. Bang, så
er du død. Hvis én siger: Jeg har været dig utro med din søster i 10 år, så er det sagt på under
et minut. Det går hurtigt. Også når du får et barn. Hov, så er der et barn.
Det er sjældent, at livet er meget opbyggeligt og langsomt, de store ting, de væmmelige ting,
de fantastiske ting, forelskelse. Det sker sådan her. Bang.«
Der er tårer, snot og sekreter i bogen. Og meget fysisk lyst. Hvorfor det?
»Fordi det fysiske er meget til stede alle vegne. Der er sindssygt meget sex og krop i
samfundet. Der hænger jo kæmpebryster på gaden, hvis man skal købe noget vodka. Og
kroppen er templet. Man skal ned i fitnesscenteret, spise den rigtige mad og have kosmetiske
operationer.
Vi dyrker vores krop og vores lyst, som noget ubønhørligt. Vi vil have tilfredsstillet vores lyst
nu. Og man ser grænseløsheden på nettet med pædofili, som er gået fuldstændig amok. Der er
muligheder nu i udbyttelsen af de fattige lande seksuelt. Der bliver solgt børn og kroppe som
aldrig før.
Jeg så en udsendelse, hvor politiet sagde, at de billeder, der kommer på nettet, skal være værre
og værre, fordi du kan ikke få noget, hvis du ikke har noget særligt at bytte med, og det
betyder, at det skal være rigtig fucking klamt. Så udbyttelsen og brutaliteten er blevet større, i
hvert fald indenfor sexindustrien. Sådan ser det i hvert fald ud. Alt kommer op i lyset.«
Totalt abebur
Er det drifterne, der bare er sluppet løs i abeburet?
»Vi er mennesker, og vi har alt i os. Også den vildeste grusomhed. Vi er skabt til at overleve,
og hvis vi ikke passer på, går driften til at overleve og smadre de andre af med sejren. Og så
bliver det totalt abebur med en eller anden hanbavian, der render rundt og slår os, hvis vi ikke
opfører os ordentligt.
Hvis vi ikke passer på og værner om vores mere forfinede menneskelige sider, åndelighed,
filosofiske anlæg, demokrati, tolerance og generøsitet, så bliver vi bare til et abebur. Og vi er
rimeligt godt på vej. Det ser man mange steder i verden.
Her har vi brugt lang tid og store resurser på at opbygge velfærd til alle. Og når vi så har den,
afliver vi den. Der kommer altid en spreder efter en samler. Alle folk flygter fra Irak. Der er
mindst to millioner flygtninge, og Syrien og Jordan har taget næsten dem alle sammen.
Sidste år tog vi 13 irakere ind i landet. 13 irakere! Det gør mig virkelig ophidset. Det er det
mest ugenerøse. Når man tænker på, hvordan vi stadig snakker om, hvor rare svenskerne var,
fordi de tog imod os under krigen.
Større Skriftlig Opgave
Side 19 af 20
Det er så skammeligt. Det er, som om alting bare får lov at passere. Vi resignerer.«
Bare skønlitteratur
Hvordan har folk reageret på Bavian?
»De synes, den er voldsom, og på en måde undrer det mig, for det er jo trods alt bare
skønlitteratur. Der sker så mange voldsomme ting, så jeg kan ikke helt forstå, at folk kommer
og siger, de er rystede og slet ikke kan komme sig over, hvor voldsom den er.
Hold nu op og kig dig omkring, tænker jeg. Hvor slemt er det lige?
Vi sidder her i vores lille honningkube og lukker øjnene for alt det, der sker omkring os. Folk
dør da i Irak. Og mange andre steder. Og så ved jeg jo godt, at det også er et kompliment, at
det betyder, at bogen berører folk, når de er så rystede over den.«
Men det er jo heller ikke almindelig kost i dansk prosa. Der sker meget, og det er meget fysisk
pågående.
»Min første novelle i min første samling handler blandt andet om snuff-film. Så det er ikke
noget nyt, der har altid været dramatik og meget handling i mine ting. Der skal ske noget.
Men det er også et greb at sætte tingene på spidsen. Og i Bavian er jeg gået efter
chokeffekten. Det er sjovt, når det lykkes at sætte tingene på spidsen, så de samtidig har en
hemmelighed, en overraskelse indbygget.
Jeg kan godt se, at bogen vrænger, råber og går bersærk på mange måder, men samtidig tror
jeg, at grunden til, at man oplever den så voldsom, er, at det er så fysisk, det er simpelthen
klamt, det kommer så tæt på, der er sekreter, der er for eksempel en thaikvinde, der kradser og
bider en ung mand, det virker meget stærkt på folk.«
Positiv udgang
Den sidste novelle Myggestik handler om en mand, som bliver stukket af en myg og går
gradvist i opløsning på grund af sygdom. Og alligevel er der håb til slut. Hvor ser du det i
vores liv?
»Det er en positiv udgang, for den fantastiske egenskab ved mennesket er jo også netop
overlevelsesdriften, at vi er i stand til at forvandle os. Hvis du blev sendt ned til Indien og
skulle sidde et eller andet sted og ikke fik andet end et stykke brød om dagen, så ville du nok
også komme i sving med at forsøge at skabe dig et liv på de præmisser.
På samme måde med ham med myggestikket. Han skal nok komme op igen. Nogen gange er
det sådan, at man ryger helt ned, og tror alt er slut. Og så pludselig sker der et eller andet
alligevel. Og man siger til sig selv: Hey! Vær glad for dit liv!
Vi har denne enestående evne til at tilpasse os, forvandle os og starte på en frisk. Forhåbentlig
er dét det samme med samfundet, så det er helt anderledes om 10 år, og det her bare viser sig
at være en kort, trist periode.
Det håber jeg.«
Litteraturliste
Større Skriftlig Opgave
Side 20 af 20
Primærlitteratur:
Aidt, Naja Marie: Bavian, Gyldendal 2006
Sekundærlitteratur:
Larsen, Jesper Stein: Livet i abeburet. Interview med Naja Marie Aidt: Fra:
Jyllandsposten 1.3.2007
Syberg, Karen: Jeg har forsøgt at skrive om de svære ting: Fra: www.Information.dk
3.5.2006
Mose, Susan (m.fl.): Realismens ekspansion, Danske Forfatterskaber bd. 4. Systime
2005
Forsidefoto: Scanpix (http://i2-images.tv2.dk/s/49/8702049-
706a690bfb931108ae15751fc627501e.jpeg)