[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
1
Indhold
Indhold .............................................................................................................................................................. 1
Indledning ........................................................................................................................................................ 2
Abstract ............................................................................................................................................................ 2
Redegørelse ...................................................................................................................................................... 3
Hvad er autofiktion? ................................................................................................................................... 3
Nydannelsen ................................................................................................................................................. 3
Stilskifte og nye tider i dansk litteratur ..................................................................................................... 4
Brostenen for den litterære ”selfie” ........................................................................................................... 4
Autofiktionens 3 versioner .......................................................................................................................... 6
Autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion .................................................................................. 6
Autofiktion som dobbeltkontrakt ........................................................................................................... 6
Autofiktion som selvfortælling ............................................................................................................... 7
Komplekst begreb med blandede meninger .............................................................................................. 7
Analyse og fortolkning .................................................................................................................................... 8
Fortællermåde, skift i tid og sted ............................................................................................................... 8
Miljø .............................................................................................................................................................. 9
Personkarakteristik ................................................................................................................................... 10
Lisa .......................................................................................................................................................... 10
Marie ....................................................................................................................................................... 10
Mor.......................................................................................................................................................... 11
Lisas udvikling over for forældrene ..................................................................................................... 11
Udefinerbar genre ..................................................................................................................................... 12
Diskussion ....................................................................................................................................................... 13
Konklusion ..................................................................................................................................................... 15
Litteraturliste ................................................................................................................................................. 16
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
2
Indledning
I min opgave vil jeg redegøre for begrebet autofiktion, hvordan begrebet oprindeligt opstod,
begrebets fremkomst i dansk litteratur, for til sidst at beskrive de forskellige grene der findes af
autofiktionen. I redegørelsen vil jeg bl.a. inddrage uddrag fra den udleverede kronik af Poul
Behrendt og Mads Bunch, ”Autofiktion har knust modernismens facade”, fra Politiken d. 28/4
2015. Dernæst vil jeg analysere og fortolke bogen ”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine
Riebnitzky fra 2013, hvor jeg vil komme omkring bogens tematikker, bogens komposition,
karakterisering af miljø samt udvalgte personer, for til sidst at karakterisere genren og holde den op
imod autofiktion. Som den sidste del af min opgave vil jeg diskutere, hvorfor autofiktion er så
populær som den er i dag, her vil jeg også perspektivere til Yahya Hassans digtsamling, ”Yahya
Hassan” fra 2013. Som afslutning runder jeg naturligvis af, med en konklusion ud fra hele
opgaven.
Abstract
The concept autofiction can be difficult to define. Autofiction is the name of a new concept in
literature, containing both fiction and reality at the same time. The 3 criteria’s for what an
autofiction should contain, is the identity of name between author, narrator and the main character,
which usually indicates reality, placing the concept “novel” on the book cover, which usually means
fiction, while the context of the book contains both. Yet, there are many different versions of
autofiction, at least 3. Autofiction has become popular, especially in Denmark, since the publication
of Karl Ove Knausgård’s novel “My Struggle” in 2010. Since then, a variety of Danish writers has
found inspiration in Knausgård’s novel, to write their own autofiction. Anne-Cathrine Riebnitzky’s
book “Cursed breed” from 2013 is not published under the concept autofiction, but neither as the
concept novel, due to the cover of the book. And since there is a lot of identification to be drawn
between Riebnitzky herself, and the main character of the book, Lisa, one can only speculate of
what to make of it. A reason for the popularity of the new concept today, may be due to the
therapeutic aspect of writing down one’s own life story, while still having the security of having the
rights to say; yes I am the lead character of my book, but it is just fiction, although some of it is
true.
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
3
Redegørelse
Hvad er autofiktion?
”Autofiktion er betegnelsen for en bog, hvor navnet på forfatteren, fortælleren og hovedpersonen er
et og det samme, hvilket traditionelt har annonceret selvbiografi. Men samtidig er bogen forsynet
med fiktionsbetegnelsen roman, hvilket tidligere garanterede en forfatter mod at blive identificeret
med sin fremstillings fortæller og hovedperson”. Sådan beskriver Poul Behrendt og Mads Bunch
genren i deres kronik ”Autofiktion har knust modernismens facade”, bragt i Politiken i 2015.
Dog kan man ikke bare lige sådan skære al autofiktion over en kam, hvilket Behrendt og Bunch
også pointerer videre i kronikken, men hvor stammer begrebet egentlig fra og hvordan blev genren
så udbredt, som den er blevet her hjemme i dag?
Nydannelsen
I 1975 udtalte den franske forsker i selvbiografi Philippe Lejeune, at det var umuligt at forene de to
læserkontrakter, som man kan sige at der findes mellem forfatter og læser, i henhold til betegnelsen
af værket. Den ene værende en virkelighedskontrakt, som garanterer læseren at der er tale om
virkelighed når en bog f.eks. betegnes som en selvbiografi, hvor der er navneidentitet mellem
forfatter, fortæller og hovedperson. Den anden kontrakt værende en fiktionskontrakt, som f.eks.
følger med begrebet roman, hvilket indtil videre har sikret forfatteren imod at blive identificeret
med hovedpersonen eller fortælleren i deres bog. Philippe Lejeune hævdede nemlig, at der ikke
fandtes, eller nogensinde kunne findes, en bog med betegnelsen roman, hvor der på samme tid var
navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson. Han mente dermed ikke at man kunne
kalde sådan en bog for fiktion, da den i stedet ville være en løgn.
På baggrund af denne udtalelse valgte den franske forfatter, Serge Doubrovsky, at udgive en bog,
som gjorde netop lige det, som Lejeune ikke mente var muligt. På forsiden af bogen stod
betegnelsen roman, inden i bogen var der navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson
og på bagsiden af bogen, blev nydannelsen for første gang lanceret som autofiktion.
1
1
Behrendt & Bunch, 2015, s. 13
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
4
Stilskifte og nye tider i dansk litteratur
I starten af årtusindskiftet begynder vi her hjemme at se et stilskifte i litteraturen. I kølvandet på en
tid præget af terrortrusler og finanskrise, reagerede mange forfattere ved at begynde at se ind ad,
hvorfor det blev populært at skrive hjemstavnsfortællinger fra ”udkantsdanmark”, eller om
personlige kriser, diagnoser og sorg, hvilket lagde godt op til den nye skrivestil og nyfunde genre,
som snart ville finde vej til Danmark.
2
Den måde man hidtil havde lært at skrive og læse på, siden
begyndelsen af den danske modernisme tilbage i 1960, blev pludselig udfordret, da reglerne blev
vendt på hovedet med udbredelsen af autofiktion.
3
”Når forfatteren pludselig vælger at gøre sig
selv til deres romaners hovedperson, undermineres modernismens idé om det autonome værk og
den empiriske forfatter som noget værket helt og aldeles uvedkommende”, som Behrendt og Bunch
beskriver det i deres kronik, for med autofiktionen var forfatteren ikke længere værket
uvedkommende, så med denne nydannelse blev der for alvor sat skub i nye tider for den danske
litteratur.
Brostenen for den litterære ”selfie”
Startsskuddet til autofiktionens udbredelse i norden blev affyret da den norske forfatter Karl Ove
Knausgård, udgav sin romanrække ”Min kamp”, med 6. og sidste bind i 2010.
4
I bøgerne optræder
Knausgård selv som fortæller og hovedperson, men man fandt stadig betegnelsen roman på forsiden
af bogen. Dette lagde op til en heftig diskussion i hele norden, da denne blanding med
navneidentitet og betegnelsen roman satte spørgsmåls tegn til, hvordan man skulle forholde sig til
denne nye kunstform og hvordan den skulle defineres?
5
Mange havde hver deres mening om,
hvilken kategori genren skulle placeres i, budende lød på mange forskellige begreber, som f.eks.
hyperfiktion, fiktionsfri fiktion eller performativ biografisme,
6
men mærkværdigt nok blev der ikke
budt på begrebet autofiktion, selvom det umiddelbart er det ”Min kamp” selv indbyder til, som Poul
Behrendt og Mads Bunch pointere i deres kronik. For dem var det nemlig tydeligt at det netop var
dette begreb der burde tillægges Knausgårds romanrække, da bøgerne netop opfylder kriterierne for,
2
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/perioder/autofiktion
3
Behrendt & Bunch, 2015, s. 11
4
Behrendt & Bunch, 2015, s. 11
5
Behrendt & Bunch, 2015, s. 12
6
Behrendt & Bunch, 2015, s. 12
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
5
hvad autofiktion egentlig er, med navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson, samt
betegnelsen roman på forsiden af bøgerne.
Begrebet autofiktion var stadig ikke alment kendt og blev først ”hvermandseje” da Politiken d. 8.
juni 2014 bad forfatterlystne indsende autofiktioner i kronik form.
7
”Kronikken indbyder
forfatterspirer til at skrive autofiktion –tidens store litterære genre. Serien begynder med essayet
”At slå op med en syvårig” og fortsætter, når læsere med en forfatter gemt i maven laver deres
privatliv om til litterære selfies”.
8
At omtale autofiktion som en ”litterær selfie” virker umiddelbart
som en god måde at forklare begrebet på til den almene befolkning, da ordet ”selfie” i sig selv
indikerer at der er tale om en kunstig fremstilling af en selv. Det interessante er jo, at mange i og for
sig ikke ligner sig selv på et selfie, da man som egen fotograf selv vælger hvilken vinkel, samt
hvilket udtryk man vil have fremstillet, en korrigeret opstilling kan man vel sige, hvilket jo også gør
sig gældende ved litteraturens autofiktion, det er virkeligheden der fremstilles, men den er ikke
nødvendigvis identisk med den egentlige virkelighed. Det er heller ikke uden grund at
kronikredaktøren Christoffer Emil Bruun, som tilføjelse til invitationen, omtaler Knausgårds ”Min
kamp” som ”en brosten, der blev kastet gennem modernismens glasfacade, og pludselig strømmer
der frisk luft ind i butikken”, for det var netop det der blev resultatet.
9
Knausgård grundlagde
brostenen som skulle blive til inspiration for den flodbølge af autofiktioner, der siden hen har fosset
ind over landet og til stadighed gør det, hvilket flere danske forfattere også åbent anerkender, at de
har Knausgård at takke for, her i blandt forfatteren Pablo Llambías, samt digteren Yahya Hassan.
10
Autofiktionens 3 versioner
Begrebet autofiktion har sig ikke kun en definition, men kan opdeles i 3 væsentlige forskellige
versioner, autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, autofiktion som dobbeltkontrakt eller
autofiktion som selvfortælling.
11
Autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion
Her er det underordnet hvad der er virkelig og hvad der er fiktion, læseren vil i denne type ikke
kunne adskille, hvad der er direkte reference til forfatterens eget liv eller, hvad der er fri
7
Behrendt & Bunch, 2015, s. 14
8
Behrendt & Bunch, 2015, s. 15
9
Behrendt & Bunch, 2015, s. 15
10
Behrendt & Bunch, 2015, s. 11
11
Behrendt & Bunch, 2015, s. 15
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
6
konstruktion. Adskillelsen vil heller ikke være relevant for helheden eller forståelsen af værket, men
der kan f.eks. være opdigtede episoder blandet med de virkelige eller der kan være tale om en
”pyntning” af virkelighedens begivenheder for at gøre fortællingen mere spændende, end den ellers
ville have været.
12
Autofiktion som dobbeltkontrakt
Her udfordrer forfatteren bevidst modsætningerne mellem virkelighed og fiktion, og i denne version
kan det være vigtigt at kunne skelne mellem hvad der er fiktion og hvad der ikke er. Forfatterens
pointe med dobbeltkontrakten er, at der hverken gives en virkeligheds- eller en fiktionskontrakt,
eller at de ihvertfald skal opfattes på samme tid.
13
Her kan man som eksempel pege på forfatteren
Claus Beck-Nielsen og hans kunstneriske eksperiment, hvor han i 2001 gik rundt i Københavns
gader forklædt som ”Claus Nielsen”, der led af hukommelsestab og stort set kun kunne huske sit
eget navn. Her gik han rundt og søgte hjælp ved bl.a. Mændenes hjem, men ingen kunne hjælpe
ham, da han ikke havde et CPR-nr. og dermed ingen identitet. Historien om Claus Nielsen blev
fortalt i flere artikler i Ekstra bladet og Claus Beck-Nielsen fik dermed skabt fokus og debat om
problemet med manglende mulighed for hjælp, hvilket nok havde været motivet fra starten af. Det
specielle er så da han til sidst selv skriver en artikel i Politiken, hvor han, som sig selv, interviewer
sin egen fiktive karakter, Claus Nielsen.
14
Der kan her siges at være navneidentitet mellem forfatter
og hovedperson (med en simpel undladelse af ”Beck”), karakteren Claus Nielsen er fiktiv, men hans
oplevelser er virkelige, problemstillingen er fiktiv, men stadig et reelt og aktuelt problem, da hjælp i
virkeligheden ikke var mulig, der er derfor i dette tilfælde tale om en dobbeltkontrakt, da historien
er lige så virkelig, som den er fiktiv.
Autofiktion som selvfortælling
Her er det vigtigt for forfatteren, at den fortalte historie helt reelt er sket, men der bruges en form
for ”fiktions teknik” i fremstillingen, som i en roman, og bliver dermed brugt som et æstetisk
virkemiddel. Et eksempel kan være inddragelsen af en direkte dialog, som evt. har fundet sted i
forfatterens barndom, hvorpå det ikke vil være sandsynligt, at forfatteren husker dialogen ordret og
12
Behrendt & Bunch, 2015, s. 15-16
13
Behrendt & Bunch, 2015, s. 16
14
Christensen & Jensen, 2008, s. 11
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
7
kan dermed kun siges at være fiktion.
15
På samme måde, som når forfatteren spoler tilbage i tiden
og fortællerstemmen bliver sat tilbage i et barne- eller ungdomsstadie, i beskrivelserne af, hvordan
fortælleren opfattede, tænkte eller udtrykte sig på i det pågældende livsstadie. Da dette ikke vil være
aktuelt for den voksne forfatter i den skrivende stund, og det igen ikke vil være muligt at huske sit
barndoms- eller ungdomssind helt konkret, kan det ikke undgås at blive til en fiktionspræget
tilbagerefleksion.
16
I autofiktion som selvfortælling kan kravet om navneidentitet nogle gange også
godt bortfalde, f.eks. hvis der skrives som en 3.personsfortæller, eller ved helt at udskifte navnene
på karaktererne, selvom beskrivelserne af dem stadig er identiske med de virkelige personer
karaktererne bygger på. Derudover er der også tilfælde hvor forfatteren har ”lånt” oplevelser fra
andre, begivenhederne er virkelige, men er ikke oplevet af forfatteren selv, selvom det er sådan det
bliver fremstillet i værket.
17
Komplekst begreb med blandede meninger
Man har i flere årtier diskuteret, hvordan begrebet autofiktion konkret skulle bruges og i dag er man
nogenlunde blevet enige om internationalt, at der skal 3 minimumskriterier til, før et værk kan
betegnes som autofiktion, som også nævnt tidligere, navneidentitet, genrebetegnelse af f.eks.
roman, samt at der kan indgå rent fiktive elementer midt i forfatterens ”selvbiografi”.
18
Men! -ingen
regler er uden undtagelser og begrebet autofiktion er lidt mere komplekst end som så, som jeg her
på bedste vis har prøvet på at redegøre for.
Analyse og fortolkning
Anne-Cathrine Riebnitzky beskriver i hendes bog ”Forbandede yngel” fra 2013, hvordan det er at
vokse op i en dysfunktionel fattig landbrugs familie, med en voldelig far og en psykisk ustabil mor.
Men ud over det mest åbenlyse tema, som kaotisk barndom og opvækst, kommer Riebnitzky vidt og
bredt omkring flere tematikker, som bl.a. livet på landet, barn af psykisk syg, vold, voksen efter
15
Behrendt & Bunch, 2015, s. 17-19
16
Behrendt & Bunch, 2015, s. 19
17
Behrendt & Bunch, 2015, s. 19-20
18
Behrendt & Bunch, 2015, s. 15
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
8
traumatiseret barndom, depression og selvmord, kvinde i militæret, krig, familierelationer og
genforening, bekendelse og tilgivelse, had og mord samt en lille smule kærlighed, alt sat sammen i
en velfungerende helhed, som man har svært ved at forestille sig blot kunne være opdigtet. Der
hersker dog heller ingen tvivl om, at der findes utrolig mange fællestræk mellem Riebnitzky selv og
hovedpersonen Lisa, hvilket kun gør bogen endnu mere interessant, men alt det vil jeg komme
nærmere ind på senere i analysen.
Fortællermåde, skift i tid og sted
Bogen er skrevet i nutidsform ud fra jeg-fortælleren Lisa, hvor der skiftevis er afsnit, hvor der ses
tilbage på barndomsminder samt afsnit, hvor man følger den voksne Lisa, der er udsendt som
sprogofficer i Afghanistan. I starten af bogen virker skiftende mellem minder og nutid forvirrende,
da det er svært at finde hoved og hale i, hvor og i hvilken tid man befinder sig. Men da Lisa hører
om lillesøsterens selvmords forsøg og derfor rejser tilbage mod Danmark, bliver skiftende i
fortællingen mere tydelige og bogen begynder at give mere mening. Specielt efter samtalerne Lisa
har med psykologen, der er tilknyttet lillesøsteren på den psykiatriske afdeling, falder
barndomsminderne på plads i en mere kronologisk og forståelig fortælling, om Lisa og hendes 3
øvrige søskendes kaotiske opvækst. Men en ny forvirring opstår, da der pludselig dukker et tredje
skift op i fortællermåden med små passager i du-form, som man umiddelbart ikke kan finde ud af,
hvordan passer ind rent kronologisk samt, hvem denne du-tiltale henvender sig til.
Trods forvirringen i starten er skiftende med til at opbygge en spænding, som bibeholder ens
nysgerrighed, både i henhold til historien om opvæksten, hvordan nutiden udarter sig, samt
mysteriet om denne ”du” person. Da skiftende i fortællingen er delt op i ret korte afsnit, sørger
Riebnitzky for, at man bevarer overblikket og ikke når at glemme, hvor man var kommet til, i både
nutiden og datiden, og med de små ”du” passager blandet ind i det hele, formår hun at fortælle hele
3 historier, parallelt og forholdsvist uafhængigt af hinanden. Det hele går naturligvis op i en højere
enhed, hvor de 3 separate historier smelter sammen og tiøren for alvor falder på plads i slutningen
af bogen.
På sin vis kan man godt retfærdiggøre, at bogen er kronologisk fortalt, ganske vist separat mellem
barndomsminder og nutid, men passagerne i du-form er uklare i forhold til, hvornår de finder sted.
Men allerede fra første ”du” passage mistænker man, at der tale om et indblik i fremtiden, da der
bliver refereret til begivenheder, som man endnu ikke er blevet præsenteret for. Denne mistanke
ender også med at blive bekræftet, da de omtalte begivenheder finder sted i nutiden på side 296,
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
9
hvor de allerede på side 9 blev omtalt i ”du” passagen. Ser man på fortæller skiftende separat, følger
de hver især deres egen kronologi, hvor de i slutning, som sagt, smelter sammen og følger hinanden
i både tid og sted. En anden interessant ting er den fortalte tid, hvor den fortalte tid i
barndomsminderne strækker sig over mange år, den fortalte tid i nutids fortællingen er også relativt
lang og strækker sig over et års tid, mens den fortalte tid i ”du” passagerne er kort og kun strækker
sig hen over nogle timer.
Miljø
Miljøet omkring gården hvor Lisa og hendes søskende voksede op er beskrevet meget idyllisk med
smuk natur i et fredeligt landbrugsmiljø. ”Hvis jeg skulle fortælle om det sted, hvor jeg voksede op,
ville jeg begynde med havet og de kælne bølger”, ”de stejle skrænter langs halvøens sydvendte
kystlinje”, ”vi jog ud over stubmarkerne, hvor mænd og maskiner, støv, sved og høstudbytte stadig
hang i den augustvarme luft”, ”de grønne træer, de modne gule marker”
19
. Men det sociale miljø
er langt fra idyllisk, børnene vokser der imod op i en åben krig mellem forældrene, så det virker
meget passende da Lisas storebror Ivan beskriver deres opvækst som ”Anden verdenskrig, en lang,
sej kamp mod en gal tyran, som ingen turde sætte sig op mod”
20
, og Lisa der beskriver det ”Som et
vokse op på østsiden af Berlinermuren, se det hele blive revet ned og opdage, at man har levet på
en løgn”.
21
Det er et utrygt miljø, hvor børnene lever i frygt for deres for deres voldelige far, som er
ligeglad med dem og kun ser dem som en belastning. ”Jeg ved, at jeg skal bo sammen med min far
på gården, indtil jeg bliver voksen og flytter hjemmefra. Jeg har ikke lyst til det. Men der er ingen
anden vej. Jeg beslutter mig for aldrig at stole på min far igen. Der et ukompliceret forhold. Jeg er
bange for ham og undgår ham efter bedste evne. Det er ikke svært. Han savner ikke et nært forhold
til sin datter”
22
. Selvom børnenes sympati ligger hos deres mor, bidrager hun også til det utrygge
miljø med sin utilregnelighed, løgne og skiftende humør, som bliver beskrevet metaforisk allerede i
starten af bogen, ”På tværs af det tidevand trak min mors sind som vejrsystemer, hvis orkaner og
milde solskin ændrede alt omkring sig”.
23
19
Riebnitzky, 2013, s. 7-8
20
Riebnitzky, 2013, s. 11
21
Riebnitzky, 2013, s. 12
22
Riebnitzky, 2013, s. 115
23
Riebnitzky, 2013, s. 9
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
10
Personkarakteristik
Hovedpersonen og jeg-fortælleren Lisa er den tredje ældste i en søskende flok på fire. ”Som
familiens ældste pige havde jeg ansvaret for mine søskende, og jeg var min mors højre hånd i alt,
hvad der vedrørte hjemmet, rengøring og madlavning, mens mine brødre var min fars hjælp i
staldene og på markerne”.
24
De fire søskende er meget forskellige fra hinanden og reagere hver
især forskelligt, på livet i det kaotiske miljø. ”Jeg er bedst i skolen. Marie er bedst til musik og
tegning. Ivan er bedst til at slås, og Peter gør sig faktisk ikke bemærket”.
25
Lisa
Lisa var en stille, tilbageholden og usikker pige, men meget flittig, pligtopfyldende og ansvarsfuld,
som resultat af forældrenes uansvarlighed, der tvang hende til at påtage sig et voksent ansvar
allerede som barn. Lisa stræber efter positiv opmærksomhed fra sine forældre af, ved at knokle
igennem i skolen, ”Jeg vil gerne være dygtig. Hvis jeg er rigtig dygtig, får jeg ros”.
26
Som voksen er Lisa uddannet sprogofficer og en erfaren faldskærmsudspringer. Hun er tæt knyttet
til sin storebror Ivan, som hun deler livet i forsvaret med. Lisa er bekymret for lillesøsteren Marie
og har dårlig samvittighed over for lillebroren Peter, som hun ikke har haft kontakt med i 2 år. Lisa
bliver forelsket for anden gang i sit liv og føler sig for første gang tryg nok til at fortælle sin
livshistorie, samt at gå til bekendelse, hvilket hun føler behov for.
Marie
Marie er den yngste i søskende flokken og er 4 år yngre end Lisa. Hun er familiens store talent, et
lille vidunderbarn som lærte sig selv at skrive allerede før skolealderen. Hun var hurtig til at lære at
spille klaver, samt at memorere noder som meget ung. Hun er den bedste til musik og tegning og alt
kreativt, hvilket hun har fra sin mor af. Som voksen beskrives Marie med lyst langt hår,
trosskyldige øjne og som alt for tynd.
27
Marie bor i Lisas gamle lejlighed i København, og studerer
på konservatoriet, men hun føler sig utilstrækkelig og bliver nervøs når hun skal optræde med
klaveret, på trods af at hun er meget talentfuld. Marie lider af depression og er blevet indlagt efter at
have forsøgt selvmord med indtagelse af piller.
24
Riebnitzky, 2013, s. 9
25
Riebnitzky, 2013, s. 94
26
Riebnitzky, 2013, s. 130
27
Riebnitzky, 2013, s. 19
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
11
Mor
Lisas mor hedder Laila og bliver beskrevet som en smuk kvinde med former, bryster og rund
numse. Hun har lange ben, et smukt ansigt og kort sort hår, men Laila er utilfreds med sig selv og
mener at hun er tyk.
28
Som ældre dame er håret blevet snehvidt over de irgrønne øjne.
29
Som barn
blev Laila selv forsømt og hun bliver til sidst sendt på børnehjem af sin mor, hvor hun i starten får
besøg af sin far en gang imellem indtil de også ophører. Laila har været gift en gang før Lisas far,
med en mand der hed Charles dog var det under tvang fra sine forældre af.
30
Hun har forsøgt
selvmord flere gange under Lisas opvækst og har diagnosen maniodepressiv.
31
Laila græder hver
dag, hvor det er Lisa der typisk trøster hende. Hun er ensom og savner opmærksomhed.
32
Lisas udvikling over for forældrene
Lisa er bange for sin far som barn, frygten udvikler sig til had, og som ung drømmer hun og Ivan
om, at han vil falde i ned i kornsneglen og dø.
33
En yderligere udvikling i Lisas forhold til sin far,
sker da Lisa som 18 årig er blevet mere modig, flabet, bevist provokerer ham og sætter ham på
plads. ”Har du tænkt dig at slå mig?” spørger jeg roligt. ”For så skal du bare komme i gang. Men
jeg tager i skole i morgen, uanset hvad du så brækker eller slår i stykker på mig. Jeg skal bære de
blå mærker, som var det medaljer. Og jeg skal nok komme væk fra det her lorteliv”.
Som barn er Lisa meget bekymret for sin mor, hun har stor sympati for hende og føler behov for at
beskytte og forsvare hende. Da Lisa som 18 årig finder selvmordsbrevet fra hendes mor, var det
ikke længere bekymring der fyldte hende, men i stedet en lettelse og sympati. ”Jeg tænkte, at så
kunne hun da endelig få fred og en afslutning på alle sine lidelser”.
34
Som voksen er Lisa meget
vred på sin mor og de har ikke længere så meget kontakt
35
. Lisas negative følelser omkring sin mor,
kommer tidligt til udtryk i bogen, hvor hun omtaler hende som ”heksen”
36
, men da Lisa bliver
konfronteret med, at det ikke lyder til at hun kan lide sin mor, svarer hun; ”Tag ikke fejl. Jeg elsker
min mor. Jeg beundrer hende også. Men min mor er også det menneske, der har løjet mest for mig i
hele mit liv”.
37
28
RIebnitzky, 2013, s. 27
29
Riebnitzky, 2013, s. 96
30
Riebnitzky, 2013, s. 157
31
Riebnitzky, 2013, s. 238
32
Riebnitzky, 2013, s. 90
33
Riebnitzky, 2013, s. 199-201
34
Riebnitzky, 2013, s. 232
35
Riebnitzky, 2013, s. 66
36
Riebnitzky, 2013, s. 20
37
Riebnitzky, 2013, s. 78
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
12
Udefinerbar genre
Bogens genre er i og for sig svær at kategorisere. På den ene side fremstår bogen som ren fiktion
med brugen af de typiske fiktionsteknikker, som skiftende fortæller måde, spring i tid og sted, samt
det malende sprog, et hav af metaforer og hendes meget poetiske beskrivelser af naturen, som man
normalt kender fra romanens måde at blive skrevet på. Men hvad interessant er, så finder man ikke
betegnelsen roman, hverken inden i eller uden på bogen, hvilket typisk indikere, at der er tale om en
form for autofiktion eller i hvert fald, at det er op til læseren selv at vurdere, hvilken genre man har
med at gøre. På den anden side er der jo heller ikke navneidentitet mellem forfatter og hovedperson,
så omvendt er der heller ikke noget der indikere, at bogen er andet end ren fiktion.
Det der så kan få en til at undre sig, er de mange fællestræk mellem Riebnitzky og bogens
hovedperson Lisa. Riebnitzky er opvokset på en gård med en voldelig far og en mor der var
maniodepressiv, præcis som karakteren Lisa i bogen. Derudover er Riebnitzky uddannet
sprogofficer i russisk, har været ansat ved den danske ambassade i Moskva, været udsendt i
Afghanistan og sidst men ikke mindst, så er hun en erfaren faldskærmsudspringer, hvilket alt
sammen også er tilfældet med Lisa. Det er jo ikke unormalt at forfattere bruger deres eget liv som
inspiration til deres værker, men det der satte den endelig understregning til, om der blot er tale om
inspiration, eller til tider en direkte skildring af virkelige hændelser i ”Forbandede yngel”, fik jeg
personligt sat, da jeg læste artiklen ”Livet er konstant blevet bedre siden min barndom”, skrevet af
Marianne Luna Røndal i Kristligt Dagblad d. 31/8 2013. Her omtaler Røndal en episode fra da
Riebnitzkys var 18 år gammel og hendes mor havde forsøgt at begå selvmord. Selve handlingen i
episoden, samt udtalelser angående, hvad Riebnitzky tænkte, da hun overså diagnosen
”maniodepressiv” på sin mors journal, virker stort set identisk med fortællingen i ”Forbandede
yngel”. I artiklen udtaler Riebnitzky også, at hun altid havde vidst, at hun blev nødt til at skrive om
nogle af hendes barndomserindringer, men da hun ikke ville skrive bekendelses litteratur, ville hun
blande fiktion ind i stoffet, hvilket umiddelbart lyder som en definition på autofiktion. Desuden
skriver Røndal direkte om bogen, at ”Den er delvist selvbiografisk, men rummer også mange
elementer, som hun ikke selv har oplevet”, hvortil der efterhånden ikke efterlades megen tvivl om,
hvilken genre vi har med at gøre.
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
13
Problemet ligger bare i, at de 3 kriterier for autofiktion ikke bliver opfyldt, og ”Forbandede yngel”
vil derfor heller ikke kunne placeres under nogle af de 3 grene inden for autofiktion. Men alligevel
ligger den et sted imellem autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion og autofiktion som
selvfortælling. Fri selvbiografisk konstruktion, da der ikke kan skelnes mellem fiktion og
virkelighed, hvilket også er underordnet for helhedsforståelsen af bogen, men at der stadig kan være
komplet opdigtede handlinger og elementer til stede, her mangler navneidentiteten blot for at
”Forbandede yngel” kunne passe ind. Og som selvfortælling i henhold til den manglende
navneidentitet og manglende genre betegnelse på bogens omslag, men her falder ”Forbandede
yngel” også uden for, da det ikke er vigtigt for Riebnitzky, at alt det hun fremstiller rent faktisk er
sket. Men selvom man ikke kan placere ”Forbandede yngel” inden for en bestemt gren af
autofiktion, virker det stadig som om, at der er en indirekte form for dobbeltkontrakt tilstede i
bogen, i hvert fald hvis man tager forfatterens baggrund i betragtning og, at der til at starte med slet
ikke er givet nogen form for kontrakt, da der som sagt mangler genrebetegnelse på omslaget.
Omverdenen omtaler stadig ”Forbandede yngel” som en roman, inklusiv Røndal selv, men
bekræfter på samme tid i sin artikel, tilstedeværelsen af virkelige hændelser i bogen. I bund og
grund er det vel op til fortolkning og personligt mener jeg, at der er rigeligt med belæg for, at man
kan kalde ”Forbandede yngel” for autofiktion, men måske som en helt 4. gren af slagsen.
Diskussion
Årsagen til at autofiktionen endte med at blive ”tidens store litterære genre”, hænger uden tvivl
sammen med den nye stil i litteraturen, der brød frem i starten af årtusindskiftet, som nævnt
tidligere i min opgave. Forfatterne ser ind ad og temaerne er typisk hjemstavnsfortællinger,
personlige kriser og psykologiske diagnoser
38
, hvilket alt sammen også passer godt ind i
Riebnitzkys bog ”Forbandede yngel”. Og med Knausgårds bekendelse i forklædning som roman,
gav det modet til andre forfattere at gøre det samme, som digteren Yahya Hassan selv siger, var det
netop Knausgårds ”Min kamp”, der personligt gav ham modet til selv at skrive om sin egen far.
39
38
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/perioder/autofiktion
39
Behrendt & Bunch, 2015
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
14
Der er en hvis selvterapi i at nedskrive traumatiske oplevelser man har været udsat for, da man
tvinges til at reflektere over, hvordan man egentlig havde det med oplevelserne samt, hvilke
konsekvenser oplevelserne efterfølgende har haft for en. På akkurat samme måde som samtaler ved
en psykolog, hvor psykologen får en til at reflektere over tingene for at få indsigt i en selv, gør
forpligtelsen over for læserens forståelse, det samme for forfatteren. Det er naturligvis meget
grænseoverskridende at skulle skrive om ens mørke sider og oplevelser, hvor mange af dem ofte er
forbundet med skam, men som selvterapi er det afgørende at gå til bekendelse, for at få en følelse af
lettelse, ud over indsigt og forståelse, som hele formålet med terapi i bund og grund er. Her er det
smarte lige præcis ved autofiktionen, da den giver forfatteren mulighed for at finde befrielse i
bekendelsen, på samme tid med, at den tilbyder en vis tryghed, da man har mulighed for at
retfærdiggøre sin bekendelse med at sige, ”det er jo bare fiktion”.
Riebnitzky siger også i Røndals artikel, at der helt klart er et terapeutisk aspekt i at skrive. ”Det er,
som om når jeg skriver og forklarer mine oplevelser præcist, så forsvinder de ud af mig. Der er ikke
længere en psykologisk knude”. Et andet aspekt kan også være behovet for at hjælpe andre, som har
oplevet lignende ting. Personer der har været udsat for noget traumatisk, oplever ofte følelsen af at
være alene og vil derfor kunne finde trøst i at læse om andre med lignende oplevelser og dermed se,
at de ikke er de eneste. Riebnitzky siger også i Røndals artikel, at hun håber at bogen kan hjælpe
andre med lignende historier i bagagen, som der også står i starten af bogen ”Tilegnet dem, der
voksede op i kaos”.
En anden forfatter der uden tvivl har haft samme grundlag og motiv bag sit værk, er digteren Yahya
Hassan, hvor han i digtsamlingen ”Yahya Hassan” fra 2013, skildrer sin egen kaotiske barndom
mellem to forskellige kulturer. Digtsamlingen kan nemlig også kategoriseres som autofiktion, da
der er navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson, samt selve genrebetegnelsen digte,
der ligesom betegnelsen roman, ligger op til fiktion. I dette tilfælde er der tale om fiktion som
selvfortælling, da oplevelserne beskrevet i digtet i virkeligheden er sket, men bliver fremstillet på en
æstetisk måde, med et hav af sproglige og litterære virkemidler som f.eks. brugen af versaler og
billedsprog. Digtene har sikkert også fungeret som selvterapi for Yahya Hassan, hvor han også
kommer ud med en del bekendelser både i henhold til vold, seksuelt misbrug og kriminalitet. Ud
over det selvterapeutiske, har Hassans motiv sikkert også været at vise andre med samme baggrund,
at de ikke er alene, men på samme tid også en opfordring til ikke at finde sig i tingene men i stedet
at gøre op med dem, for uden hans åbenlyse motiv om at forarge og provokere, såvel muslimer som
danskere.
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
15
En anden årsag til, at mange skriver autofiktioner i dag kan være, at grænserne mellem offentlig og
privat har rykket sig markant den seneste tid, primært på grund af de sociale medier som f.eks.
Facebook, hvorfor det er blevet normalt at ”publicere” om sig selv. ”Men autofiktion fiktion kan i
sin kerne ikke reduceres til en tidstypisk konsekvens af socialkulturelle forhold. Den er i sig selv en
kunstform, der går dybere og vil noget fundamentalt andet en traditionel fiktion, og som modsat
Facebook ikke (for)tæller de lyse timer, men i stedet (gen)fortæller de mørke”, som Behrendt og
Bunch skriver i kronikken ”Autofiktion har knust modernismens facade” fra Politiken d. 28/4 2015
Eller som kronikredaktøren Christoffer Emil Bruun d. 8/6 2014 skrev i indbydelsen til at indsende
autofiktioner i kronikform til Politiken, ”Når den nye strømning appellerer så voldsomt til vores
tid, hænger det sammen med, at vi er godt trætte af fiktion”.
40
Konklusion
Begrebet Autofiktion er betegnelsen på en nydannelse inden for litteraturen, som både indeholder
fiktion og virkelighed på en og samme tid. Der findes 3 kriterier for, hvad en autofiktion opfylde,
som navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson, betegnelsen roman på bogens
omslag, samt indhold af både fiktion og virkelighed. Dog findes der 3 grene af autofiktion, hvor
ikke alle kriterier altid bliver opfyldt. Anne-Cathrine Riebnitzkys bog ”Forbandede yngel” fra 2013,
er ikke officielt kategoriseret som værende autofiktion, men når man kigger nærmere på, hvor
mange ligheder der er mellem Riebnitzky og hoved personen selv, samt udtalelser fra Riebnitzky
om, at bogen er delvist selvbiografisk, blandet sammen med fiktive begivenheder, ville jeg
personligt mene at bogen kan retfærdiggøres som værende autofiktion, selvom kriterierne ikke
bliver opfyld og bogen ikke passer ind i en enkelt af grenene. Et bud på, hvorfor autofiktion er
blevet så populær en genre i dag, kan være det terapeutiske aspekt i at nedskrive sin livshistorie,
som Riebnitzky siger at det personligt var for hende, samt trygheden ved, at forfatteren ikke kan
holdes til ansvar for det der bliver skrevet i autofiktionen, da den jo er lige så fiktions som den er
virkelighedspræget, gør det måske nemmere for forfatteren at kaste sig ud i denne form for fiktiv
bekendelseslitteratur.
40
Behrendt & Bunch, 2015, s. 15
[navn fjernet] SSO – Dansk A 19/02-16
102643 Forbandede yngel
16
Litteraturliste
Behrendt, Poul & Bunch, Mads: ”Autofiktion har knust modernismen facade”, Politiken, 2015
Behrendt, Poul & Bunch, Mads: ”Selvfortalt”, Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag, 2015
Christensen, Claus & Jensen, Peter: ”Livsværk”, Forfatter og Dansklærerforeningens Forlag, 2008
Riebnitzky, Anne-Cathrine: ”Forbandede yngel”, Politikens forlag, 2013
Røndahl, Marianne Luna: ”Livet er blevet konstant bedre siden min barndom”, Kristeligt Dagblad,
2013
www. Forfatterweb.dk/oversigt/perioder/autofiktion