1
EUGENIK
Større skriftlig opgave i Historie
Nisa Lehnsbo (13369)
HF-Efterslægten
Vejleder: Lars Jensen
6. februar 2015
2
Indledning…………………………………………………………………………….………3
Problemformulering…………………………………………………………...………3
Eugenik ”Den gode fødsel”…………………………………………………….….4
Galtons tanke ……………………………………………………………………….…………..5
Eugenik i Danmark ……………………………………………………………………6
Socialdemokratens overbevisende påstande .…………………………………… 6
Sterilisationslovgivningen i Danmark …….………………….…………………….. 8
Racehygiejne i USA ……………………………………………………………………. 9
Folkemord i videnskabens navn ……………………………………………..10
Den positive eugenik i Tyskland ………………………………………………………11
Eftermæglet …………………………………………………..…………………………….11
Genteknologi, nutidens eugenik ………………………………………………………12
Nutidens ”negativ eugenik” ……………………………………………………………..13
Nutidens ”positiv eugenik” ……………………………………………………………...14
Fremtidens børn, er reagensbørn …………………………………………………….15
Konklusion……………………………………………………….…………………………. 16
Abstract …………………………………………………….………………………………… 16
Litteratur ……………………………………………………………………………………17-18
3
Indledning
Man forbinder ofte eugenik og racehygiejne med nazisme og jødeudryddelse, men sandheden
er, at den eugeniske videnskab var en accepteret og anderkendt teori i den vestlige verden.
Tanken om eugenik kom lang tid før nazismen, da der var en almindelig frygt for
degenerering. Historien har dokumenteret, at mennesker undertrykker mennesker - af
forskellige årsager-, men jeg vil forsøge at kigge tilbage på nyere tid og finde frem til, hvilken
indvirkning eugenik havde på Danmark, USA og Tyskland, og hvilken konsekvenser
eugenikken bragte med sig.
For at søge svar på, hvorfor tanken om eugenikken blev så udbredt, vil jeg i det følgende kigge
på evolutionsbiologien og dens etiske grænser og gøre rede for den befolkningsmæssige
udvikling i Danmark og USA, og kigge på de argumentationer, som blev anvendt i de nævnte
lande i det 20. århundrede frem til slutningen af 2. Verdenskrig. Jeg vil forsøge at finde
ligheder og forskelle på de eugeniske tanker mellem Danmark og USA. Efterfølgende vil jeg
gøre rede for, hvilke konsekvenser krigen havde for eugenikken, og derefter vil jeg finde ud
af, om eugenikken har overlevet mellekrigstanken, og hvis den har, på hvilken måde. Jeg vil
tage udgangspunkt i bøger og artikler, som afspejler sig af de holdninger, som lå til grund for
den tanke, der lå bag eugenikken og gøre rede for nutidige debatter for at finde ud af, hvor
den etiske grænse er i dag.
Problemformulering
- Hvilken tanke lå bag eugenikken i 1930
- Hvilket menneskesyn havde man i Danmark kontra USA
- Hvad er holdningerne til eugenik efter 1940
4
EUGENIK, den gode fødsel
Hvor man altid havde set mennesket som et væsen, skabt af Gud, og som var alle andre
levende organismer overlegen, ændrede tankegangen sig under det moderne gennembrud.
Darwins evolutionsteori var overbevisende, og man begyndte at se mennesket som et
naturligt og biologisk væsen, der havde udviklet sig gennem flere millioner år. Denne accept af
evolutionsbiologien fik en betydning for politiske og samfundsmæssige ændringer.
Social darwinisme og Eugenik dækker over en ideologi der argumenterer for tiltag og
anvendelsen af evolutionsbiologi på et politisk og samfundsmæssigt plan. Liberalisten
Herbert Spencer, manden bag udtrykket ”survival of the fittest” brugte det til at argumentere
imod statens indblanding på markedsøkonomien. Spencer mente, at en indgriben fra statens
side ville være en unaturlig fremgangsmåde, der ville resultere i nød, derfor bør staten trække
sig tilbage og undgå sociallovgivning.
1
Udover det mente socialdarwinisterne også, at der ikke
var grund til indblanding, eftersom evolutionen ville sikre det biologiske fremskridt
2
.
Mærkværdigt nok blev det samme udtryk brugt som argument for en samfundsmæssig
indblanding. På grund af bedre levevilkår og medicinsk fremgang overlevede flere mennesker
end tidligere. Det resulterede i en ”bekymrende” skævdeling blandt befolkningsgrupperne, da
de veludannede og pengestærke mennesker havde en lav fertilitet, hvorimod den fattige og
uuddannede befolkningsgruppe fortsat havde en høj fertilitet. Det skabte bekymring blandt
samfundets elite, som frygtede degenerering
3
. Charles Darwins halvfætter Francis Galton
(), som var matematiker og statistikere, var den første til at formulere og
grundlægge den eugeniske videnskab.
4
Eugenik er græsk, og betyder ”god fødsel”, og det var
netop dette begreb og den teori bag, som understøttede den ”problematik”, man var
overbevist om i samfundet. Eugenik blev defineret af den ”naturlige selektion”, som bliver
beskrevet i Darwins evolutionsteori. Galton er blevet citeret for at sige ”Hvad naturen gør
blidt, langsomt og skånselsløst, kan mennesket gøre forudseende hurtigt og blidt. Da det er inden
for hans muligheders rækkevide, er det hans pligt at arbejde i den retning, på samme måde som
1
Restudy, https://www.restudy.dk/video/play/id/263
2
Sørensen, Mona, infomedia, Arvehygiejne: eugenik for begyndere, 2003
3
infomedia, eugenik for begyndere.
4
Koch, Lene ”Racehygiejne i Danmark 1920-56” s. 17
5
det er hans pligt at hjælpe naboer, der lider nød. Forbedringen af vores slægt forekommer mig at
være et af de højeste mål, vi kan stræbe efter.”
5
Galtons tanke
Efter Charles Darwins værk ”Arternes oprindelse”, udgivet i 1859, startede der en debat om
den naturlige selektion. Det var i kølvandet på det moderne gennembruds naturrealisme, og
med den stigende sekularisering, begyndte man at kigge på mennesket på lige fod med andre
dyr. Galton skriver ” Mennesket kan og skal forstås på samme måde som resten af naturen, arv
er vigtigere end miljø, både fysiske og mentale evner går i arv, de kloge og gode mennesker skal
opfordres til at reproducere sig, mens de dumme og umoralske mennesker, skal afholdes fra det,
for at skabe et samfund uden kriminalitet og fattigdom”.
6
Overklassen og middelkassen havde en teori om, at den naturlige selektion var sat ud af spil
på grund af lægevidenskaben og forskellige institutioner. Dette fremskridt i samfundet gjorde
det samtidig muligt for de, der under naturlige forhold ville bukke under, at overleve. Derfor
var tanken, at staten skulle udfylde naturens rolle og dermed sørge for at kvalitetssikre og
fremtidssikre den sunde befolkning med positiv og negativ eugenik for menneskets,
samfundets og fælleskabets bedste.
7
Ellers ville samfundet med tiden gå til grunde på grund af
dårligere intelligens, kriminalitet og forøget fattigdom. Galton mente, at man skal opmuntre
de kloge og de gode mennesker til at formere sig, og de dumme og uværdige skulle forhindres
i dette med frivillig, eller tvunget sterilisation og kastrering. Denne tanke bredte sig hurtigt til
resten af Vesten og var en almen videnskabelig tanke og teori, som fik indflydelse på
samfundets politiske dagsorden.
8
Eugenik kaldes også for racehygiejne eller arvehygiejne.
5
Restudy, social darwinisme og eugenik.
6
Restudy, social darwinisme og eugenik
7
Koch, Lene, Racehygiejne i Danmark 1920-56 s.17-18
8
Racehygiejne i Danmark s. 18
6
Eugenik i Danmark
I Danmark argumenterede man på et politisk plan den økonomiske byrde, som den socialt
utilpassede befolkningsgruppe medførte i ”det moderne Danmark” Tanken var, at de, som i
forvejen var her, skulle hjælpes og have omsorg, de skulle have et værdigt liv, men de skulle
ikke have mulighed for at formere sig på grund af deres ”defekte gener”, som med alt
sandsynlighed ville gå i arv, og dette ville medføre yderlige udgifter til staten.
9
Danmarks førende fortaler for eugenik, socialdemokraten Karl Kristian Steincke tilkendegav
sin holdning i bogen ”Fremtidens forsørgelsesvæsen” fra 1920, hvor han skriver ”Hvad nytter
den stigende humanisering, den voksende offentlige forsorg. Den mangeartede omsorg, de store
tilskud til børneforsorgen, dels ved kontante tilskud, velgørenhed og allehånde indsamlinger,
dels ved oprettelse af børnehjem, sanatorier, vuggestuer, hittebørns hospitaler, Welanderhjem
osv., osv. fører kun, takket være lægevidenskabens og sygeplejens stærke udvikling, til at svække
slægten ved at holde liv i tusinder som samfundet var bedst tjent med bukkede under. Ja, hvad
værre er, ved at holde liv i disse tusinder, siger man, giver vi dem mulighed for at sætte titusinder
af endnu dårligere udrustede og på forskellige vis arvelig belastede efterkommere i verden, og vi
når efterhånden de samme forhold, der har bragt tidligere civilisationer til at gå til grunde,
nemlig at børnetallet med den stigende civilisation indskrænkes mere og mere i befolkningens
overklasse og i middelstanden, men de allerlaveste lag, derunder forbrydere og undermålere af
enhver art formerer sig stærkere og stærkere”
10
Socialdemokratens overbevisende påstande
Steincke var overbevist om, at degenerering var så alvorlig en sag, at man som samfund havde
pligt til at gribe ind. Han mente at enkeltpersoners frihed til at indgå ægteskab og få børn
måtte tilsidesættes for samfundets bedste.
11
Den trussel mente Steincke var indiskutabel. Det
var et faktum, et faktum som kostede samfundet flere hundredetusinder kroner, som ville gå
9
Trige, Nina, Informationen, Racehygiejne, Januar 2015, Faktalink.dk
10
Racehygiejne i Danmark s. 20
11
Racehygiejne i Danmark s. 78
7
ud over den fremtidige generation, derfor var det alene ikke bare en pligt, men en simpel
rationalitet at forhindre degeneration.
Steincke var stærkt inspireret af den amerikanske model, hvor der var ægteskabsforbud for
sindslidende og epileptikere, og at alle indvandrere skulle sundhedstjekkes, og at man tillod
sterilisation af alle voksne og børn med anormaliteter. Han indrømmer ligeledes at være
stærk inspireret af den tyske Lex Zwickau, som argumenterer for, at alle børn, som havde
svært ved at følge med i folkeskolen, skulle steriliseres, at arvelig belastede fanger skulle
steriliseres, og at enlige mødre uden en mandlig forsørger, der var en økonomisk belastning
for samfundet, skulle steriliseres.
12
Selvom Steincke var fortaler for den negative eugenik, var
han dog tilbageholdende med ideen om positiv eugenik, som han syntes mindende om et
avlsprogram for hunde og heste. Han mente således også, at debatten om det idealle
menneske ville være alt for abstrakt
13
.
Steinckes argumentationer overbeviste ikke alle, og hans påstand blev kritiseret af navnlig
præster, som ikke mente at hans påstand havde et godt nok belæg til at indføre en lovgivning
så menneskekrænkende.
14
Den pensionerede landfysikus Peder Mortensen mente, at man var ude på farlig grund ved at
støtte op om sterilisationstanken, han argumenterede med, at der ikke var noget belæg for at
fortage sådan en lemlæstelse. Denne lemlæstelse ville være i uoverensstemmelse med
lægeløftet, hvor det er lægens opgave at forbygge, trøste og lindre med henblik på at helbrede,
hvis dette er muligt, men ikke at skade og lemlæste. Derfor bør lægestanden tage afstand for
denne politiske anmodning.
15
Den danske folkekirke gjorde under rigsdagsbehandlingen af
lovforslaget indsigelser. Ikke alene på grund af dens uetiske karakter men også på grund af
det manglende videnskabelige grundlag.
Teologen Alfred Bindslev var bekymret for, om dette lovforslag fremadrettet ville skubbe til
den etiske grænse, til stor skade for samfundet.
8
Pastor Anthon Vestager var ligeledes kritisk, da han mente, at man ville træde på den
befolkningsgruppe, som i forvejen lå ned. Han pointerede kraftigt, at denne lovgivning, som
så hurtigt blev besluttet, vedrører levende mennesker.
16
Steincke var bevidst om, at hans ide om arvehygiejne ville sætte et etisk spørgsmål, men han
mente, at rationalitet og fornuft måtte vinde over den menneskelige følelse og religiøse
ideologi.
17
Sterilisationslovgivning i Danmark
Danmark blev det første land i Europa, som indførte sterilisationslovgivning med henblik på
at forhindre formering, som var til skade for samfundet. Dette vedrørte handicappede,
sindssyge, psykotiske mennesker, sædelighedsforbrydere, brandstiftere, epileptikere,
alkoholikere og især lettere åndsvage.
18
11.000 danskere, de fleste lettere åndsvage, blev
steriliseret mellem
I 1929 blev lovene om sterilisation gennemført som en 5 års prøve periode med støtte fra alle
rigsdagens partier, undtagen få medlemmer bestående af præster og medlemmer af det
konservative folkeparti.
19
I 1934 delte sterilisationslovgivningen sig i to. En for de åndsvage og en for alle de andre
grupper.
I 1937 indførtes en lovgivning om svangerskabsafbrydelse, og i 1938 blev en
ægteskabslovgivning etableret
20
17
Race hygiejne i Danmark s. 79- 83
18
Racehygiejne i Danmark s. 15
19
Racehygiejne, Faktalink
20
Racehygiejne, Faktalink
9
Racehygiejne I USA
I starten af det 20. århundrede stod de racehygiejniske tanker stærkt i USA. Der kom en
kæmpe tilstrømning af indvandrere, som var årsag til en lovgivning, som skulle forhindre
jøder, asiater, folk fra mellem-østen og syd- og østeuropæere mod at rejse ind i USA. Formålet
var at hindre degenerering af den amerikanske befolkning, som havde rødder i den nordiske
race.
21
Så selvom Hitler glorificerede den ariske race, var det amerikanerne der startede den
tanke årtier før Hitler.
22
Harry Laugnlin var en af de mest indflydelsesrige fortaler for
eugenik. Han udgav i 1922 et lovudkast ”eugenical sterilization” hvor han blandt andet skriver
“Purely eugenic, that is, to prevent certain degenerate human stock from reproducing its kind.
Absolutely no punitive element.“
23
denne udgivelse var afgørende for den fremtidige
sterilisationslovgivning i USA,
24
. I 1936 blev Laugnlin hædret af naziregimet i Tyskland for sit
arbejde med eugenik.
25
Laugnlin grundlagde ”Pioneer Fund” sammen med Wickliffe Draper,
hvis formål var at støtte studier i eugenik og på videnskabelig vis at klassificere etniske
grupper efter intelligens og kompetencer.
26
Socialdarwinisterne rationaliserede racismen ud
fra Darwins teori om naturlig selektion og argumenterede med, at sorte var 100, hvis ikke
1000 år bagud i deres udvikling. Derfor måtte man antage, at deres biologiske genetik ikke
kunne forbedres
27
. USA havde i forvejen en grum forhistorie i behandling af sorte, men nu
blev deres handlinger legitimeret og begrundet.
28
Racehygiejne i USA var en racistisk
videnskab, hvis formål var at skille sig af med ”uegnede” befolkningsgrupper. Man
efterstræbte sig at beskytte den hvide identitet. Der blev i 1909 indført lovgivning for
tvangssterilisation og segregation i 27 stater, hvis formål var at forbygge degenerering af den
hvide mand.
29
Forfatteren til ”IBM and holocaust” og ”War against the weak: Eugenics and
americas campaign to create a master race” Edwin Black mener, at de mest respekterede
21
Racehygiejne, Faktalink
22
Black Edwin, The horrifyring American Roots of Nazi eugenics, Sep. 2003,
historynewsnetwork.org
23
Model Eugenical Sterilization Law, alexwellerstein.com
24
Kjeldsgaard, Morten, eugenik.dk, september 2007
25
eugenik.dk
26
eugenik.dk
27
Reese, R og Pomona Cal, Journey of african american men Cpp.edu, 1999
28
Jørum Tine, Informationen 2006, Faktalink.dk
29
The horrifyring American Roots of Nazi eugenics
10
videnskabsmænd fra universiteter som Stanford, Yale, Harvard og Princeton blev finansieret
af pengestærke virksomheder til at forske i racehygiejne med et racistisk formål. Derfor blev
tanken om racehygiejne anerkendt i USA og den vestlige verden på grund af den
troværdighed, videnskaben bragte med sig
30
. Danske læger og politikere var ligeledes
inspireret af den amerikanske racehygiejne. Der var dog ikke belæg for et racistisk tiltag, da
man ikke havde de samme multikulturelle problematikker i Danmark, men man tænkte
positivt om ægteskabsforbud og tvangssterilisation. Da amerikanerne kritiserede den tyske
lovgivning, der i 1935 gjorde det muligt at fratage jøderne deres borgerrettigheder og forbyde
ægteskab med ikke jøder, skabte det stor forundring blandt tyskerne, som henviste til USA’s
egne racelove, som forbød ægteskab mellem sorte og hvide.
31
. De pointerede yderligere, at
den amerikanske model for racehygiejne havde været en inspirerende retningslinje for
tyskerne.
32
Folkedrab i videnskabens navn
I 1925 kom Hitlers eugeniske tanker til udtryk i bogen ”Mein Kampf”. Her skriver han bl.a.
“Den stærkeste skal herske og ikke smelte sammen med den svage, så at den derved ofrer sin
egen storhed. Kun den fødte svækling opfatter dette som grusomhed, thi han er jo også kun et
svagt og indskrænket menneske; men hvis denne lov ikke herskede, ville enhver forbedring af alle
organiske levende væsner være utænkelig. [...] Kampen for det daglige brød får alle de svage og
sygelige samt de mindre beslutsomme til at bukke under, mens hannernes kamp om hunnen kun
giver den sundeste forplantningsretten eller muligheden derfor. Kampen er altid et middel til at
fremme artens sundhed og modstandskraft, altså en årsag til dens udvikling til det bedre.”
33
Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev den tidligere nævnte Lex Zwickaus lov, som
gjorde det muligt at tvangssterilisere uønsket arvemateriale, vedtaget. Danske eugenik
tilhængere bød den tyske lovgivning velkommen og mente, at det var en forstående og
30
The horrifyring American Roots of Nazi eugenics
31
Racehygiejne i Danmark s. 234
32
Danmarks ”undermålere” skulle bekæmpes af racehygiejne, 1996, infomedia.
33
Racehygiejne, faktalink
11
nødvendig beslutning, taget i betragtning af Tysklands økonomiske situation.
34
Mellem 300-
400.000 mennesker blev tvangssteriliseret efter lovens påbegyndelse.
35
Da Hitler blev
Kansler, radikaliserede han den racehygiejniske videnskab med henblik på at beskytte den
ariske race mod degenerering,
36
og beordrede i perioden drab på uhelbredelige
syge og handicappede. Mellem 100.000 sindslidende og evnesvage tyskere blev myrdet.
Nazisterne begik folkedrab på omkring 5-6 millioner jøder under holocaust, mellem 200-
600.000 sigøjner mistede livet under Hitlers herredømme, og da Jehovas vidner nægtede at
sige ”Heil Hitler”, blev 838 ligeledes henrettet under holocaust.
37
Holocaust strækker sig over
perioden 30. januar 1933, hvor Hitler blev rigskansler, frem til d. 8. maj 1945, hvor krigen
sluttede. Ud over massemord kom det frem efter krigens afslutning, at der var blevet udført
videnskabelige forsøg på mennesker for at få en større forståelse for det menneskelige
arveanlæg med henblik på at forbedre den ariske race.
38
Den positive eugenik i Tyskland
Fremhævelsen af den germanske race stod stærkt i tyskernes ideologiske livsanskuelse. Med
inhumaniteten over for etniske minoritetsgrupper og med en indsatsstærk propaganda kunne
den tyske befolkning manipuleres til at opfylde Hitlers tanker om at gøre sig fri fra eksotisk
blod. Men tanken om den nordiske race stod så stærkt i nazisternes idelogi, at en udryddelse
af etniske minoritetsgrupper ikke kunne stå alene. I 1931 indførte SS strenge ægteskabskrav
for sine medlemmer, som blev pålagt at beskytte- og reproducere sig med nordisk blod. I
1936 blev ”Lebensborn e.V” grundlagt med henblik på at fremavle børn, som racemæssigt
blev betragtet som værdifulde. Ved at fremavle mennesker af tysk afstemning blev polske
børn, norske og danske kvinder sendt til ”Lebensborn”-hjem, så de kunne bidrage til den rene
nordiske race med udvalgte SS-officerer. Ca. 11.000 børn var resultatet af dette eksperiment,
som dog langt fra var vellykket. Denne brug af positiv eugenik blev holdt skjult fra
34
Racehygiejne i Danmark s. 89-90
35
Racehygiejne i Danmark s. 204
36
Racehygiejne, faktalink
37
Pedersen, Erling, Holocaustofre, faktalink
38
Racehygiejne, faktalink
12
offentligheden, da tanken om avl med mennesker trods alt var for grænseoverskridende.
39
Eftermæglet
Teologen Alfred Bindslev havde ret i sin bekymring, da han udtrykte sin frygt om den etiske
grænse. Krigen havde taget flere millioner mennesker med sig, og den systematiske
udryddelse og de makabre ”videnskabelige” forsøg af bestemte befolkningsgrupper gjorde de
eugeniske tanker til skamme. Degenerering var stadigvæk en bekymring, man havde i
samfundet, men man omformulerede problematikken og prøvede at anskue emnet med andre
øjne, så man ikke forbandt den eugeniske videnskab med nazisme. Racehygiejne blev til en
frivillig individcentreret arvehygiejne med genetisk rådgivning, og man fokuserede på emner,
som arbejdede sig væk fra den oprindelig tanke om eugenik, og eugenik blev genfødt som
humangenetik. I videnskaben ønskede man at erstatte den traditionelle måde at anskue
tingene på ved at ændre menneskets adfærd og holdninger til gode og dårlige gener. Efter 2.
Verdenskrig blev de Forenede Nationer grundlagt med henblik på at bevare verdensfreden og
sikre, at menneskerettigheder bliver overholdt. Derfor var det et krav, at
frivillighedsprincippet skulle overholdes i Danmark for at undgå misbrug og tvang.
Videnskaben var nu tvunget til at rette sig ind efter individets behov, og da kvinderne havde
ændret deres forhold til samfundet og var en aktiv del af den, ændrede videnskaben sig i
samme retning. Ved hjælp af forplantnings- og selektionsteknikker kunne man opnå kontrol
over reproduktionen.
40
Genteknologi, nutidens eugenik
Ikke alene i Danmark men i hele verden er man nået langt i genteknologien, der sætter en
række etiske spørgsmål i gang. Frygten for degenerering lever fortsat, men hvor det før i tiden
var en samfundsmæssig indgriben, er det i dag blevet en individuel beslutning. Videnskaben
39
Det etiske råd, gen-vejen biologien før og nu.
40
Racehygiejne i Danmark s. 220
13
er blevet en service, som lader mulighederne være tilgængelige, mens det er op til den enkelte
at navigere sine beslutninger ud fra den teknologi, der tilbydes. Den tyske Jürgen Habermas,
sociolog og filosof, er kritisk over for den udvikling af genteknologi og arveanlæg, som gør det
muligt ikke alene at fravælge, men også at fremme ønskede træk.
41
Viggo Mortensen, teolog,
udtrykker ”Kortlægning af det menneskelige genom vil få nogle helt forudsigelige
konsekvenser(...) En af de helt umiddelbare konsekvenser vil være, at vi bliver klogere.
Indsamlingen af oplysninger om det menneskelige genoms sammensætning vil øge vor viden og
indsigt i den genetiske baggrund for sundhed, sygdom, og hele adfærd (…) det vil få langt videre
betydning, idet det vil bidrage til en ændret opfattelse af det at være menneske”
42
Nutidens ”negative eugenik”
I Danmark bliver kvinder tilbudt scanning mod kromosomfejl i 11. graviditetsuge. Det har
resulteret i et rekord lavt antal fødsler af børn med Downs syndrom. Grete Falt Hansen,
næstformand i landsforeningen Downs syndrom siger, at det er en ærgerlig tendens. Det er
bekymrende, at man har defineret en gruppe mennesker som en fejl. Hun påstår, at de
ansvarlige fagfolk giver de gravide kvinder et forkert billede af børn med Downs syndrom og
fortæller, at de kvinder, som vælger at beholde barnet til trods for det, slet ikke finder det så
skrækkeligt. Jacob Birkler, som er formand for etiske råd, anerkender, at børn med Downs
syndrom i princippet godt kan få et godt liv men mener alligevel, at det er et fornuftigt valg at
få en abort. Birkler mener, at børn med Downs syndrom vokser op i en verden, hvor de er
uønsket, og det er uhensigtsmæssigt for dem selv og deres pårørende.
43
I Holland og England
bliver gravide kvinder ligeledes tilbudt nakkefoldsskanning, men flere fravælger abort til
modsætning af danske kvinder, hvor 9 ud af 10 ønsker abort. Eksperter og
handicaporganisationer beskylder de danske læger for ikke at være objektive nok i deres
information til kvinderne. På Føtalmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet, hvor scanningerne
foretages, fortæller vicechefjordemoder Rikke Nue Møller, at de gravide, der får konstateret
kromosomfejl, bliver velinformeret om handicaporganisationerne, men hun erkender, at hun
41
Habermas Jürgen s.36-37
42
Etisk råd s. 66
43
Lind, Laura, det laveste antal børn født med Downs syndrom nogensinde, etik.dk
14
ikke har oplevet, at nogen har takket ja til tilbuddet. Danske kvinder ønsker ikke, at deres
børn skal være handicappede, siger Møller.
Sytter Kristensen er uforstående over for den uhyggelige tendens.
”Det er vigtigt, vi får taget et kig på os selv, når vi får en tendens til at smide alt det væk, der ikke
er perfekt. Gruppen med Downs Syndrom er jo ingenting i forhold til, hvad vi fremover vil kunne
frasortere af f.eks. fostre med sygdomme, der bryder ud senere i livet. Derfor kan jeg godt blive
nervøs for, hvilken retning vi går i,” siger Kristensen.
Birgit Kirkebæk, der er dr.pæd. i handicaphistorie, pointerer, at det er et mærkværdigt
dilemma, at vi fravælger børn med Downs syndrom, da langt de fleste får et godt liv og i sidste
ende bidrager til vores liv. Hollandske kvinder betragter ikke Downs syndrom som et stort
nok handicap til at få fortaget en abort. Hun mener, at de gravide føler, at de står til ansvar
over for samfundet på grund af de økonomiske omkostninger, en handicappet pådrager og
vælger den løsning, som ikke belaster samfundet. Hun mener at diskursen er ”vi skanner dig,
men det er underforstået, at det bedste for samfundet jo er, at du får barnet fjernet”
44
Nutidens ”positive eugenik”
Videnskaben har mange tricks i ærmet, og selvom det er ulovligt i Danmark at kønsselektere,
er der andre etiske regler i udlandet. Man kalder dem for designerbørn, og SFs ordfører Özlem
Cekic mener, at det er forkasteligt ”at vælge børn til eller fra på baggrund af dets køn og går
langt over grænsen for alt, hvad der er etisk og i orden”
45
udtrykker hun. Denne holdning deler
flere fra etisk råd med hende b.la. Gunna Christensen, som mener, at det er etisk forkert at
vælge børn ud fra bestemte egenskaber
46
Jacob Birkler siger ”et barn er ligeværdigt uanset
køn. Det afgørende er, at vi hjælper barnløse med at få et barn og ikke med at få et bestemt
barn” men Alef El-kner, direktør for kirurgirejser, fortæller, at der er stor efterspørgsel på
kønssortering.
47
Han påstår, at han får 4-5 henvendelser om dagen på rejser til Cypern med
henblik på at kønsselektere. Men danske par, som vælger denne løsning, skammer sig over
44
Richter Lisa, Downs syndrom er et uddøende handicap, Juli 2011, informationen.dk
45
Brock, Ida, SF om designer børn, Berlinske 15. Maj 2014, politiko.dk
46
Frendsgaard, Jonas, risikoen for designerbørn er lille, Nov. 2011, etik.dk
47
Sørensen, Tea, Vælg dit barns køn, Jyllandsposten Maj 2014, jyllands-posten.dk
15
deres ønske om et bestemt køn. El-kner fortæller, at det er typisk veluddannede par, som i
forvejen har 3 drenge eller omvendt, som ønsker at benytte sig af muligheden for at få det
respektive andet køn. Selvom efterspørgslen er stigende, lægger politikerne debatten ned.
Emnet om kønsselektering er i strid med den ligestilling, man har i Danmark, som lægger
vægt på, at alle mennesker er lige værdige, uanset køn og hudfarve. Derfor er man ude på et
etisk skråplan, og man frygter, at nogle familier ville fravælge et bestemt køn, fordi de ikke
mente, at det var værdigt nok, fortæller Jacob Birkler fra etisk råd.
48
Fitima Sabir, PH.D i
anvendt etik på RUC, mener derimod, at danske forældre rent principielt ikke vil fortrække
det ene køn frem for det andet, hun mener, at der ikke er nogle saglige argumenter for at
beholde en lovgivning, der forbyder forældre at vælge køn på deres kommende afkom og
henviser til de lande, som minder om Danmark, hvor kønsselektion er tilladt. Hun fortæller, at
kommende forældre lige så ofte vælger drenge, som de vælger piger.
49
Fremtidens børn, er reagensbørn
Fertilitetsbehandling har været lovligt og anvendt i Danmark siden 1960erne for at afhjælpe
par mod barnløshed. Siden har loven ændret sig markant, og med den nye befrugtningslov,
som trådte i kraft d. 1. oktober 2012, er det nu muligt for enlige kvinder at få
fertilitetsbehandling
50
. Den etiske grænse er altså blevet skubbet. Hvor det før i tiden var
skamfuldt at være enlig mor, er det nu fuldt ud acceptabelt at få børn uden en partner.
Seniorforsker ved SFI Mai Heide Ottosen siger, at det er en moderne livsførelse, som er en
stigende tendens i vores samfund.
51
Karrierer og selvrealisering står ofte i vejen for at
etablere en familie, fortæller lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns
Universitet Lone Schmidt, og derfor har mange kvinder pludselig travlt, når de nærmer sig de
40. På fertilitetsklinikker kan kvinder fravælge og tilvælge fysiske træk fra doneren som
højde, øjnefarve, hudfarve osv. men også egenskaber som uddannelse og sportspræstationer.
48
Fannøe Sanne, Mange vil selv vælge barnets køn, sep. 2014 sondagsavisen.dk
49
dr.dk, Forsker: danske forældre burde kunne vælge børns køn, Maj 2014
50
http://www.copenhagenfertilitycenter.com/behandlingen/sd-donation.htm
51
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/familier.aspx
16
Konklusion:
Charles Darwins udgivelse af bogen ”abernes oprindelse” vakte en evolutionsbiologisk
revolution i hele vesten. Socialdarwinister og Eugenikker brugte og anvendte
evolutionsteorien i en politisk og samfundsmæssig sammenhæng, og selvom eugenikken blev
anvendt forskelligt fra land til land, var det den samme tanke, som lå bag anvendelsen, nemlig
frygten for degenerering. I Danmark havde man ikke de samme indvandreproblemer som i
USA. Derfor rettede man fokus på den befolkningsgruppe, som man betragtede som en byrde
for samfundet, og eugenikken blev aldrig benyttet som et racistisk redskab som i USA. Men
USA stod også over for flere udfordringer, som kunne være en trussel for den hvide mands
identitet, ikke alene var der de psykiske og fysiske syge, men også de uintelligente, den sorte
mand og alle de andre indvandrere var alle sammen elementer, man skulle værne sig i mod.
Nazisterne radikaliserede eugenikken og gik til ydeligheder for at beskytte den nordiske
identitet med udryddelse af etniske minoritetsgrupper og udarbejdelse af avlsprogrammer til
ariske racer. Efter krigen skiftede eugenik navn til humangenitik og bliver ikke længere
udnyttet til en samfundsmæssig indgriben, men som et tilbud til befolkningen. Det har
efterladt os med nye etiske spørgsmål, da man kan fravælge og tilvælge egenskaber hos sine
børn, og det er måske i virkeligheden ikke så langt fra den eugenik, der herskede i 30erne. I
dag kan kvinder få udtaget deres æg med henblik på at bruge dem senere, hvis tiden skulle
løbe ud. Det er en helt naturlig tanke hos den senmoderne befolkning, men det er også en
etisk grænse, som med tiden er blevet skubbet.
Abstract
Darwin's theory of evolution was the subject of a theory, which had an essential influence in
the West world. Due to medical progress and better living conditions, several survived but the
birth rate was still high. This created an imbalance between the upper class and the poor,
which caused concern among the elite in the United Kingdom, it was feared that society would
collapse, because they were convinced that it was just a matter of time before the poor and
17
criminals would take over. Francis Galton, was the first to formulate eugenics, he believed
humans to be viewed as animals, and by positive genetics could get the best offspring, by
letting rich women and wise men multiply, and prevent society from collapsing by denying
stupid and poor people to reproduce. This idea was very popular in the United States and
Denmark. Denmark wanted to preserve the welfare state and saw it as a financial burden that
so many people had to be supported. The United States feared that the white man should
perish, since there was a large influx of immigrants.
Litterateurliste
Bøger:
Det etiske råd, Gen-vejen, Biologien før og nu.
Habermas Jürgen, Den menneskelige naturs fremtid.
Koch Lene, Racehygiejne i Danmark 1920-56
Hjemmesider:
Alexwellerstein.com
“Model Eugenical Sterilization Law“
copenhagenfertilitycenter.com
http://www.copenhagenfertilitycenter.com/behandlingen/sd-donation.htm
dst.dk
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/familier.aspx
Cpp.edu
18
https://www.cpp.edu/~rrreese/INTEGRATION.HTML
Dr.dk, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/15/112223.htm
Etik.dk
Frendsgaard, Jonas, ”risikoen for designerbørn er lille”
Eugenik.dk
Faktalink.dk, http://www.faktalink.dk/titelliste/racehygiejne?searchterm=race
Historynewsnetwork.org, http://historynewsnetwork.org/article/1796
Infomedia.dk,
Sørensen, Mona, ”Arvehygiejne: eugenik for begyndere”
Informationen.dk
Richter Lisa, ”Downs syndrom er et uddøende handicap”
Jyllands-posten.dk
Sørensen, Tea, ”Vælg dit barns køn”
Politiko.dk
Brock, Ida, “SF om designer børn“
Restudy.dk, https://www.restudy.dk/video/play/id/263
Sondagsavisen.dk
Fannøe Sanne, ”Mange vil selv vælge barnets køn”,