Menneskehandel – fra
slaveri til trafficking
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
1
Abstract
The subject of this paper is human trafficking – with its main focus on the slavery at the time of
colonisation, and how we also see slavery in trafficking in the world today. It is a big issue,
which many people do not realize the sight of.
Firstly the paper gives an account of the slavery that Denmark was a part of in the colonisation in
Vest Indian. Why and how we contributed to suppress and keep people in slavery. One of the
reasons why slavery meet criticism from the Danish people is because of the contradictory it
gives according to the commandment of love, which Christianity talks about. Peter von Scholten,
who was the Governor-general in 1836 was a very influential man who contributed to fight and
thereby achieve the repeal of the slavery in 1848. He meets a lot of criticism as well, which is
described and analysed.
Through different materials I have been analysing on the criticism that Denmark has met and I
have discussed whether or not the trafficking is dealt with today. In the United Nations, they
made a convention in corporation between the UN-nations. Denmark is a part of this convention,
which is described in the assignment. Finally I discovered how people are trying to fight the
trafficking. Even though it seems like it is a battle that we cannot win.
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
2
Indholdsfortegnelse
Abstract…………………………………………………………………………………… s.1
Indledning………………………………………………………………………………… s. 3
Danmark og slavehandel……………………………………...…………………………. s. 3
◼ Danskerne i Guinea…………………………………………………………………... s. 4
◼ Danskerne i Vestindien……………………………………………………………….. s. 4
◼ Trekantshandlen………………………………………………………………………. s. 6
◼ Hvor slaverne kom fra………………………………………………………………… s. 6
◼ Hvad slaverne blev brugt til…………………………………………………………... s. 7
Den danske kritik af slavehandlen……………………………………..………………. s. 7
Slavehandlens afskaffelse………………………………………………………..………. s. 9
◼ Peter Von Scholten……………………………………………………………………. s. 10
Trafficking………………………………………………………………………… ……... s. 12
◼ Slaveri eksisterer i dag………………………………………………………………… s. 12
◼ Trafficking af kvinder i Danmark……………………………………………………. s. 13
◼ Menneskerettigheder og EU konventionen imod slavehandel……………………... s. 13
◼ Globaliseringens påvirkning for udvikling af trafficking………………….………... s.14
Konklusion……………………………………………………………………..…………. s. 15
Litteraturliste…………………………………………………………….……………….. s. 17
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
3
Indledning
Menneskehandel er noget, som altid har fundet sted. Langt tilbage i historien hører vi om
slavekaravaner tværs over ørkenen. Danmark har også været med til at handle med slaver i 1600-
1800 tallet, da trekants handlen var en del af Danmarks florissante handelsperiode. Men
realiteten er, at det ikke kun var dengang, slaver var en del af vores hverdag og samfund. I
nutidens Danmark oplever vi trafficking, moderne slavehandel, på en anderledes måde, men det
finder stadig sted. I denne opgave ønsker jeg, at undersøge, hvad vi som nation var med til at
gøre i 1600 tallet mod vore medmennesker, og hvilket grundlag vi havde for at gøre dette, på
trods af den kritik den mødte i manges øjne. Hvordan kunne vi som nationen retfærdiggøre sådan
en handling og overbevise os selv om, at slavehandel er okay. Ved hjælp af kilder ønsker jeg at
belyse, hvad der skete, og hvem der stod i spidsen for, at den danske nation blev kendt for
afskaffelsen af slavehandlen.
Til sidst vil jeg diskutere og perspektivere til nutidens Danmark samt verdenen på globalt plan,
og se hvordan trafficking finder sted. Retfærdiggør vi denne handling på samme måde, som vi
gjorde i 1600-tallet?
Danmark og slavehandel
I dag oplever vi olie som værende af central betydning for verdensøkonomien, men i
tallet var det sukkeret, som var efterspurgt. Efterspørgslen af sukker i Europa var med til at sætte
gang i den kolonisering og handel med slaver, der fandt sted for flere hundrede år siden. Den
ekspanderende sukkerproduktion skabte en af de største folkeforflytninger i historien. Danskerne
havde en væsentlig rolle i slavehandelen og blev derved den 7. største slavenation.
1
1
Calundann Larsen, Leif m.fl.: ”Danskernes slaver”, Pantheon, 2003 s. 7
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
4
Danskerne i Guinea i slavetiden
Danskerne prøvede et par gange i 1630’erne og 40’erne at få etableret en dansk handel ved
kysten i Afrika, Guinea. Det var dog først i 1649 det lykkedes. De danske etablissementer i
Guinea var fornuftige, og danskerne gjorde ligesom de andre europæere på kysten, og byggede
forter med store lagrekældre. Danskerne betalte leje af jorden samt et årligt beløb til den lokale
høvding, hvilket var med til at få accept og anerkendelse fra det lokale folk.
For danskerne var det vigtigt at have et godt samarbejde med den lokale befolkning, for det var
af dem, man bl.a. kunne købe slaver. Også guld og elfenben var vigtige handelsvarer.
Handelsvarerne blev betalt i form af geværer, ammunition og bomuldsstoffer. De danske geværer
fra Kronborg Geværfabrikken i Hellebæk i Nordsjælland var meget eftertragtede, hvilket var
med til at give danskerne et godt ry.
2
Etablissementerne blev drevet af handelskompagnier, som
afløste hinanden, hvorefter staten overtog de danske besiddelser i Guinea samt på de Vestindiske
øer.
Danskerne i Vestindien i slavetiden
Danskerne kom, sammenlignet med de andre kolonimagter, relativt sent til Vestindien og måtte
nøjes med de øer, der endnu var ubesatte. De besluttede sig for en af Jomfruøerne, St. Thomas.
Øen var ubeboet, smuk og havde en anerkendt naturhavn. Den havde desuden en del bjerge, som
kunne beskytte imod det af og til dårlige uvejr. Hovedformålet i Vestindien var at finde et
handelsmæssigt fodfæste, hvilket St. Thomas med sine gode havneforhold, var god til. Dog var
øen, grundet bjerge og nedbørsmængde
3
, mindre optimal til agerbrug.
Danskerne tog for første gang St. Thomas i besiddelse i sommeren 1666. Desværre måtte man
allerede efter 19 måneder opgive dette pga. for høj dødelighed blandt kolonisterne, chikane fra
naboøerne samt nogle store praktiske administrative problemer. I 1671 blev det Vestindisk-
Guineiske Kompagni dannet. Oprettelsen af dette kompagni udsprang af den økonomiske politik:
merkantilismen
4
. Det går ud på at skaffe et land den gunstigste handelsbalance. Derfor skulle
erhvervslivet styres af staten, så man kunne opnå det bedste overskud på handelen, eks. i form af
2
Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 9
3
Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 11
4
Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 121
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
5
statsstøtte
5
. Kongen ønskede at få den maksimale indtægt fra kolonierne bl.a. ved at forhindre
konkurrence på markedet. Derfor styrede kongen handlen via love og forordninger.
I 1672 prøvede en ny ekspedition at få succes på St. Thomas, og denne gang lykkedes det dem på
trods af en række vanskeligheder. Øen var, som tidligere nævnt, ikke velegnet til at blive dyrket,
da det var kuperet terræn, og øens areal var kun 83 km2 – lidt større end Tåsinge. Men
produceringen af sukkeret fungerede godt.
I juli 1675 ønskede kompagniet at udvide handelen af sukker og tog derfor naboøen St. Jan i
besiddelse. En ø på kun 52 km2 – svarende ti Fanø – og mere bjergrig end St. Thomas. Der blev
ikke gjort meget for kolonisering af denne ø på dette tidspunkt.
Da St. Thomas nogle årtier senere begyndte at vise tegn på jordudpining, besluttede kompagniet
at iværksætte den gamle plan om St. Jan. Det lykkedes i løbet af 10 år at få øen etableret med
100 plantager –dog blev de endnu engang skuffede, da St. Jan ikke gav de resultater, man havde
håbet på. Omkring 1718 opnåede St. Thomas sin kulmination i sukkerdyrkning, men St. Jan var
stadig ikke optimal i dens produktivitet, så man ledede efter et alternativ.
I 1730’erne får kompagniet muligheden for at købe øen St. Croix, der ligger 60 km. syd for St.
Thomas og St. Jan. Øen var 218 km2 – lidt mindre en Møn. På daværende tidspunkt ejede
Frankrig øen, men de havde ikke haft et vellykket udbytte, og de ønskede, grundet storpolitiske
forhold i Europa, at holde sig på et venskabeligt plan med Danmark, og ville derfor gerne sælge.
Denne besiddelse af St. Croix gav kompagniet og danskerne nogle helt andre muligheder for
sukkeravl.
Kompagniet opdelte og inddelte øen i ca. 300 plantagegrunde. Salget af plantagegrundene
startede i 1736, og efter 15 år var de alle solgt og i gang med at blive dyrket.
Efter dette køb af St. Croix opnåede Danmark sin maximale størrelse på Vestindien. Økonomisk
set skulle det efter en årrække blive en af det danske monarkis største aktiviteter. Kompagniet,
som havde arbejdet med øerne siden 1671, blev ikke anset for at opfylde deres arbejde godt nok,
hvilket ledte til en masse stridigheder. I 1750’erne kørte kompagniet atter fast, og Frederik 5.
købte kompagniets aktier. De havde nu gjort deres arbejde på øerne. Efter dette var det muligt for
5
Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 7
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
6
alle at købe sig ind og eje plantageområder på øerne. Eks. H.C. Schimmelmann, finansrådgiver,
købte fire plantager i Vestindien.
6
Trekantshandlen
Da Danskerne fik oprettet deres base på Guldkysten ved det Dansk Guinea og senere St. Thomas
i Vestindien, stod de pludselig med en meget magtfuld handel tværs over Atlanten. Handelen
blev kaldt trekantshandel
7
(se bilag 1), og gik ud på at transportere skydevåben og andre
industrivarer til Afrika, Guinea, i bytte med slaver. Derefter blev slaverne fragtet til Vestindien
for at arbejde på europæernes sukkerplantager. Det sidste led i denne trekantshandel var fragten
af sukker og rom tilbage til København.
Når slaverne skulle transporteres fra Afrika til Amerika over Atlanten, også kaldet
mellempassagen, foregik det med slaveskibe. Over de år hvor slavehandlen fandt sted, blev der
fragtet 12-15 millioner slaver. Af disse kom ca. 100.000 til de danske besiddelser i Vestindien.
85.000 af dem var om bord på de danske skibe.
8
Der blev sendt godt 200 trekanttogter af sted.
Selve sejlturen fra Guineakysten varede op til tre måneder, og risikoen for skibbrud var absolut
nærværende.
Hvor slaverne kom fra
Europæerne fastslog hurtigt, at hverken europærer eller indianere udfyldte den arbejdskraft på
plantagerne, som der forventedes og var brug for. De kunne ikke holde til klimaet, og det var
svært at finde arbejdskraft nok i Europa. Man fandt ud af, at det at hente arbejdskraften fra
Afrika gav et større udbytte. Man regner med, at der fra blev transporteret mellem 10
-15 millioner negre fra det ”sorte kontinent”.
9
Efterspørgselen på arbejdskraft var umættelig.
Afrikanske slavejægere drog langt ind i Afrika for at angribe og rydde hele landsbyer.
Efterfølgende blev de tilfangetagende slaver solgt til mellemmænd, som gik den lange vej med
slaverne til de europæiske handelsstationer på den vestafrikanske kyst. Her skulle slaverne vente
i et fangehul i bunden af et europæisk fort på kysten, før de blev solgt videre til skibe, som
6
Calundann Larsen m.fl. 2003 122
7
Se bilag 1; Kort over trekantsruten mellem Danmark, Dansk Guinea og Dansk Vestindien.
8
Calundann Larsen m.fl. 2003, s.8-9
9
Calundann Larsen m.fl. 2003 s.8
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
7
transporterede dem over Atlanten.
10
Disse skibe var ejet af forskellige europæiske lande.
Danskerne fragtede slaver bl.a. på det kendte skib ”Fredensborg”. Når negrene var kommet til
St. Croix og var blevet solgt på auktion, blev de ført ud på køberens plantager.
11
Under denne
rejse var forholdene dårlige, og dødeligheden var høj. En mandeslave fik tildelt: 182 x 41 cm.
12
Slaverne på Guinea blev oftest købt af den lokale befolkning, som man også handlede jord, guld
og elfenben med.
Hvad slaverne blev brugt ti
Slaverne var billig arbejdskraft og forstod at producere en masse og være effektive. I
slaveverdenen var der forskellige arbejdsposter. Herunder blandt andet plantageslaverne, som
knoklede i den hårde jord dagen lang, og husslaverne, som havde nogle af de fornemste opgaver
som slaver, dette var både kvindelige og mandelige slaver.
13
Slaver kunne også have mange
andre former for slavearbejde. Europæerne fik slaverne til at udføre al slags arbejde. Slavernes
forhold var dårlige, og slaveejerne kunne behandle dem som de ville. Slaverne var en kostbar
investering, som ikke måtte gå til grunde. Det var vigtigt, at de trods alt havde levevilkår, så det
var muligt for dem at være fysisk produktive. Af og til oplevede man oprør blandt slaverne. Især
i Dansk-Vestindien.
Den Danske kritik af Slavehandlen
Synet på slavehandlen i tidligere tider er vigtigt at huske, da dette var meget anderledes end i
dag. For det første var det velkendt og alment accepteret, og for det andet var europæernes
synspunkt det, at det var meget langt væk, og dermed var lettere at forholde sig til. I slutningen
af 1700-tallet, da slavehandelen var på sit højeste, kom der dog mange protester. Kritikken var
knyttet til oplysningstidens synspunkter og ideer om universelle menneskerettigheder, ifølge
hvilke de samme menneskerettigheder er gældende for alle mennesker uanset hudfarve, race og
køn.
10
Adriansen, Inge m.fl.: ”Fra oplysningstid til imperalisme”, Gyldendal, 2007, s.17
11
Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 68
12
Calundann larsen m.fl., 2003 s.49
13
Calundann Larsen m.fl. 2003 s78-79
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
8
Kritikken af slavehandlen handlede også om, at det kristne kærlighedsbud ikke stemte overens
med handlingerne på Guldkysten og i Vestindien. Alt, hvad der skete i 1700-tallet, skulle
vurderes i lyset af kristendommen. Kristendommen var dengang meget vigtigere, end den er i
nutidens Danmark. Alle var kristne, nærmere betegnet Lutheranere.
Til at belyse datidens holdninger, har jeg valgt at analysere Biskop Erik Pontoppidans forord:
”Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea” fra 1760
14
. Da Pontoppidan kan betragtes som en
af datidens autoriteter er hans udlægning relevant for at forstå det moralske syn, befolkningen
havde på slavehandlen.
”Da vi som nation er tættere på Gud og den Kristne ånd ville vi ikke forringe en slaves forhold
(…), men kun forbedre deres forhold, ved at bringe dem nærmere Gud.”
Erik Pontoppidan giver også udtryk for, at de guineiske slavers tilstand i deres eget land er så
elendig, at den aldrig kan blive ringere eller mere umenneskelig. Derved prøver han et
retfærdigere denne handling og måden, hvorpå de behandler negrene.
”..Da de indbyrdes stjæler, mishandler, ja myrder hinanden således at, (…) nationen er næsten
udryddet, og det dejlige land vil snart stå ganske øde. (…) Derfor mener jeg, den neger, som
derfra overføres til Vestindien, i fald man ikke skiller ham fra hustru og børn, bliver langt
mindre elendig, og langt sikrere på sit liv og livsophold. Hans tilstand forringes ikke.“
Erik Pontoppidan får negrene til at fremstå som forbrydere, der mishandler hinanden. Han
mener, det er til deres gavn, at de kommer et sted hen, hvor de kan høre om Guds ord. Livet som
slave i Vestindien er bedre end i Afrika, for deres eget land er alligevel øde ganske snart. Man
mente også at slaverne, ved at dyrke deres egen tro, udførte hekseri, som skulle straffes med
døden. Derfor havde vi som nation, med bedre kundskab om Gud og hans rige, pligt til at
forbedre deres forhold og give dem et langt sikrere liv, ved at gøre dem til ”Kristi frigjorte, skønt
menneskers tjenere.” For at de, når det engang kom op til Gud, kunne stå rene i hans øjne.
15
I disse forord af Erik Pontoppidan oplever Erik være en 1. Håndskilde hvilket er troværdigt, da
det er ham selv der formulerer og argumenterer for sine egne holdninger. Erik Pontoppidan
havde på flere måder ret i sin udtale, da befolkningen ved Guinea indbyrdes stjal og mishandlede
hinanden, men Pontoppidan giver ikke udtryk for grunden til disse handlinger, hvilket kan være
14
Adriansen m.fl. 2007, s.27-28
15
Adriansen m.fl. 2007, s.27-28
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
9
af ren uvidenhed eller mangel på erkendelse. Grunden, til at negrene begyndte at bekrige
hinanden, var i virkeligheden de hvides indblanding. Slavehandlerne tilbød nemlig de afrikanske
stammer forskellige alkoholiske rusmidler og våben, hvis de udleverede andre negere til dem.
Stammerne begyndte således indbyrdes at bekrige hinanden for at få slaver at sælge, da de blev
afhængige af rusmidlerne. Når de solgte de andre negere, under det påskud at de var krigsfanger
eller forbrydere i deres samfund, var det legalt at bortsælge dem, men ved størstedelen af
tilfældene vidste man, at de fleste var blevet kidnappet fra deres egne stammer.
16
Slavehandlens afskaffelse
Efter nøje undersøgelser kom det første udspil til afskaffelse af slavehandel i 1792, hvor
Christian den 7. i en forordning forbød danske negertransporter imellem Afrika og Amerika.
Danmark var således det første land i verden, der forbød disse sejladser. Selve ideen til dette var
dog ikke dansk, da England i flere år havde debatteret samme spørgsmål. Særligt Ernst
Schimmelmann, finansminister, holdt sig meget orienteret om udviklingen i England. Da
Christian den 7.s ”forordning om neger-handelen,” udkom d. 16. marts 1792, høstede man
frugterne fra den årelange diskussion, der havde foregået i England.
17
Der var dog en tiårig
periode, inden loven trådte i kraft, så plantageejerne havde en mulighed for at købe så mange
slaver, at de kunne klare sig fremover.
Her er et par eksempler på forordninger – kaldet ”Schous forordninger.”
2) Imidlertid, fra nu af nemlig og indtil Udgangen af Aaret 1802, maae det være tilladt allle
Nationer uden Forskiel og under alle Flage at indføre Negre og Negerinder fra kysten til de Kgl.
Vestindiske Øer.
6) Udførsel af Negre og Negerinder fra de Kgl. Vestindiske Øer forbydes fra nu af paa det
strængeste (…).
18
Ud fra disse kongelige forordninger fremgår det, at alle nationer og folk under alle flag havde
16
http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/omnegerhandelenminerva9.pdf
17
Calundann Larsen m.fl., 2003, s.103-104
18
Calundann Larsen m.fl., 2003 s. 104.
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
10
indtil udgangen af 1802 til at transportere slaver til Vestindien. I denne forordning bliver ord som
”strengeste” og ”ulovligt” brugt i sammenhæng med slavehandlen, hvilket er med til at
fremhæve hvilke aspekter de ønskede at ændre. På relativt kort tid blev der en kolossal forskel i
den danske slavehandel, og Danmark kom herved til at fremstå som det første land, der forbød
det.
Peter von Scholten
Mod ophævelsen af slaveriet står Peter von Scholten centralt i den danske udvikling. Han var
generalguvernør fra 1836, men havde siden 1823 fungeret på posten. Han nærede en varm
interesse for slavernes vilkår. Han boede sammen med en frinegerkvinde på St. Croix. I og med
at han var gift med en mulat kvinde, kan vi se, at han kæmpede for en ligestilling for negrene.
Han så det umenneskelige i, at de blev behandlet, som de gjorde. Peter Scholten var personligt
bekendt med Kong Frederik den 6., hvilket gjorde, at han havde gode forbindelser. Siden 1830
har han sat forskellige reformer og initiativer i gang for at forbedre deres levevilkår. I 1834
lykkedes det Peter Scholten at give ”frifarvede” (mulatter) samme borgerlige rettigheder som de
hvide. Han gjorde dem desuden socialt accepterede ved at invitere dem til generalguvernørens
baller og sammenkomster.
19
På trods af den kritik Peter Scholten oplevede, blev han ved med at kæmpe for disse rettigheder.
I 1834 kom han også med forslag om, at slaverne ud fra deres egen opsparing kunne købe sig fri.
Igen blev det dog mødt med meget modstand, og reformen gik ikke igennem. Derimod fik han en
reform igennem med slavebørns skolegang på de Vestindiske øer. Peter Scholten håbede
inderligt på en emancipation (politisk ligestilling og frigørelse).
I 1842 slog man fast på en stænderforsamling i Roskilde, at øernes finansielle værdi for Danmark
var meget ringe, og i 1846 anmodede man kongen om et lovforslag til endelig emancipation.
Kongen fastslog, til stor skuffelse for negrene, at forberedelserne (til lovforslaget først skulle
igangsættes efter 12 år, men at negerbørnene skulle fødes fri. Selvfølgelig var det et fremskridt,
men der var ingen forståelse, for selv at skulle vente en årrække på at opleve denne frihed.
20
Den 2. Juli 1848 blev der rapporteret om røre blandt slaverne på St. Croix, og næste morgen brød
19
Calundann Larsen m.fl., 2003, s. 109
20
Calundann Larsen m.fl, 2003, s.114-115.
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
11
store grupper af negre ind på Frederiksted. Peter von Scholten kom kl. 16:00 den næste
eftermiddag, og på dette tidspunkt var der 6000 slaver bevæbnet med sabler og økser. Da Peter
Scholten trådte ud af kareten, var den omringet af negere, så på eget initiativ og med hans egne
ord ”for at undgå megen blodsudgydelse” erklærede Peter von Scholten med øjeblikkelig
virkning negerne for emanciperede og proklamerede frigivelsen af alle slaver.
21
Som Peter von Scholten skriver i teksten ”I er frie nu”: Alle Ufrie paa de danske vestindiske Öer
ere fra Dags Dato frigivne. (…) Arbeide betales for Fremtiden efter Overenskomst.
22
En så aktiv person som Peter von Scholten, som var med til at lede til afskaffelsen af
slavehandlen, fik meget kritik. Vi ser blandt andet i en af udenlandskorrespondents indlæg til
”fædrelandet”: ”Med udelt beklagelse ser jeg tilbage på de sidste begivenheder, og det eneste
lyspunkt, som jeg formår at finde, er Scholtens fjernelse fra styret. For vi kan ikke forholde os
følelsesløse overfor den ringagtige, der er vist os, ja jeg vil lige fem sige krænkelse, der er tilføjet
os ved at en sådan karakter har fundet det for godt at udøve magt og ledelse. Men også når vi
ser bort fra dette, kan jeg ikke nok beklage, at en så grundlæggende forandring som frigivelsen
af slavebefolkningen er gået for sig, som den er. Det er i sig selv en uoprettelig skade, at det er
negrene som har tilrevet sig deres frihed, at det ikke er os, som frivilligt har skænket dem den.”
23
I dette indlæg fra en udenlandskorrespondent ser vi tydeligt, at Peter von Scholten ikke var
anerkendt og accepteret. Folk var utilfredse med, hvordan ophævelse fandt sted. Det ville lede til,
at negrene troede, de havde vundet. Indirekte kan vi også tolke, at kilden betegner Peter von
Scholten en neger, der har tilrevet sig deres (negrenes) frihed, da det ikke er dem, (de hvide) der
frivilligt har givet negrene det. Det er en grov udtalelse at komme med, da Peter, som hvid mand,
var ham der proklamerede emancipationen.
Kilden er en andenhånds kilde, da udenlandskorrespondenten ikke selv var der. Men kilden er
stadig troværdig, da han argumenterer for hans holdninger, og forholder sig subjektivt. Det giver
et indblik i, hvordan folk har haft det med afskaffelsen og imod Peter von Scholten personligt
samt hans holdninger.
21
Calundann Larsen m.fl., 2003, s. 115
22
Calundann Larsen m.fl., 2003, s. 155. Tekst 32.
23
Calundann Larsen m.fl., 2003, s. 117
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
12
Trafficking
Trafficking, som med nærmere betegnelse kaldes moderne slavehandel, spiller en stor rolle i
verden i dag. I Danmark finder trafficking også sted, og man anslår, at Danmark er ved at
udvikle sig til et nordisk centrum for handlende kvinder. Som et land, der er med i FN og har
underskrevet - Bekendtgørelsen om Europarådets konvention om indsatsen imod
menneskehandel, er det foruroligende, at det stadig finder sted.
International Labour Organization (ILO) anslår, at omkring 2,5 millioner personer på
verdensplan er ofre for trafficking på arbejdsmarkedsområdet, især for slavefabrikker,
byggeindustri og landbrug. Endvidere sælges en del personer til tvungen organtransplantation.
24
Slaveri eksisterer i dag
”Slavehandel er et kraftigt voksende internationalt erhverv, naturligvis mindre iøjnefaldende end
for 200 år siden, men findes overalt omkring os. Måske foretrækker vi simpelthen at lukke øjnene
for det, eftersom mange lovlydige borgere køber de produkter, der fremstilles billigt af slaver.”
Antonio Maria Costa, (øverste leder for UNDOC, - United Nations Office on Drugs and Crime,
2007)
25
Som Antonio Maria siger, kan vi stille os selv det spørgsmål, om vi bevidst vælger at lukke
øjnene for slavehandel i dag, da vi køber de produkter, der bliver fremstillet under dårlige
forhold og ikke er fair Trade? Da dette citat er kommet fra hende som øverste leder, er det et
troværdigt citat, som sætter nogle tanker i gang. Hun er den øverste leder inden for UNDOC, og
har derfor autoritet til at komme med dette citat.
Som det retfærdige samfund vi gerne vil se os selv som, er det desværre en realitet, at vi som
dansk samfund støtter slavehandel til en vis grad – uden at vi måske tænker over det.
Trafficking af kvinder i Danmark
Erfaringerne fra sager om menneskehandel i Danmark viser, at de prostituerede der er blevet
handlet med, gerne må færdes frit for bagmændene - samt nogle af kvinderne på forhånd har
vidst, at de skulle prostituere sig, når de kom til Danmark. Men disse kvinder befinder sig i et
24
http://www.exit-trafficking.dk/fakta/
25
Stearman, Kaye, ”Menneskehandel – fra slaveri til trafficking”, 2008, s. 13
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
13
afhængighedsforhold til bagmændene, som mange står i gæld til. De har måske taget kvindernes
pas, og styrer deres liv med vold og trusler. Center mod menneskehandel udtaler, at disse kvinder
skal have den nødvendige hjælp til at komme ud af forholdet til bagmændene og skabe sig et
andet liv fri for udnyttelse og tvang
26
, hvilket er noget, som Danmark gør meget ud af for at give
kvinderne de rette rettigheder og den støtte, de har behov for.
Menneskerettigheder og EU konventionen imod menneskehandel
Under den Franske revolution i 1789 blev der for første gang opsat nogle rettigheder for
mennesket. De menneskelige rettigheder har siden udviklet sig. I dag ser vi rettigheder i reformer
og love. I Europa har vi også dannet en konvention for menneskehandel, som hører ind under
menneskerettighederne, da den opfylder kravene til at beskytte individet og give dem de
menneskerettigheder, de fortjener. Herunder er et uddrag fra konventionen imod
menneskehandel, som udtaler dette:
”(…) der finder, at menneskehandel er en overtrædelse af menneskerettighederne og en
krænkelse af den menneskelige værdighed og integritet,”
Artikel 1, Konventionens formål:
”Denne konvention har til formål:
At forebygge og bekæmpe menneskehandel og samtidig garantere ligestilling mellem kønnene, at
beskytte de handlede ofres menneskerettigheder, udforme omfattende rammer for beskyttelse af
og hjælp til ofre og vidner (…) samt sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning, at fremme
det internationale samarbejde om indsatsen med menneskehandel. Ved denne konvention
oprettes der en særlig overvågningsmekanisme for at sikre at parterne effektivt implementerer
konventionens bestemmelser.”
27
Da denne artikel er et uddrag fra den bekendtgørelse, som Europarådets konvention lavede d. 16
maj 2005, er den meget troværdig. Derfor kan den bruges som belæg for, at de ønsker at gøre
noget ved menneskehandlen og de rettigheder, som de handlede fortjener. Vi oplever, at EU
samarbejder imod menneskehandlen og ønsker at gøre noget ved den. De ønsker at retsforfølge
bagmændene, så det ikke er ofrene, der bliver dømt, da det ikke nødvendigvis er deres skyld, at
de er kommet ud i eks. prostitution eller en anden form for menneskehandel og slaveri. Det kan
26
http://www.centermodmenneskehandel.dk/hvad-gor-danmark/menneskehandel-i-danmark
27
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129730&exp=1
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
14
diskuteres, hvorvidt denne bestemmelse i EU bliver overholdt, da vi stadig oplever, at dette sker i
Danmark. Men om det decideret kan lede til en afskaffelse af det, er svært at sige. Vi burde i
Danmark forbyde prostitution helt, da det i Danmark er tilladt at købe sex og være prostitueret,
dog under de rigtige forhold og juridiske krav. Tilladelsen er med til, at vi ikke kan undgå, at der
vil foregå mere prostitution. Når dørene ikke er helt lukket, finder folk en måde at få
menneskehandel ind i Danmark. Det gør det lettere for bagmændene at importere kvinder fra
Afrika og Thailand til vores land og udnytte dem. Fra perioden er andelen af
bordeller, hvor der udelukkende eller delvis er udenlandske prostituerede, steget fra ca. 4 % til
ca. 45 %. Ifølge Rigspolitiets tal udgør udenlandske kvinder i dag ca. halvdelen af de kvinder,
som de danske politikredse har haft kontakt med på bordeller /escortvirksomehder fra 2007 til
2008.
28
Globaliseringens påvirkning af udviklingen for trafficking
Strømmen af trafficking foregår ofte fra den fattige del af verden til den rigere del af verden. Det
er globaliseringen med til at forårsage, da det åbner for nogle muligheder på tværs af nationer og
lande.
Kevin Bales skriver i Financial Times i 2007 ”Den gode nyhed om moderne slaveri er, at det –
for første gang i menneskehedens historie – kan udryddes. Med love imod det i alle lande, og ved
at fjerne den store økonomiske motivation, kan slaveriet afskaffes, når offentligheden og
regeringerne gør det til en prioritet.”
Kevin har i realiteten ret i, hvad han siger. Da han er journalist, har han ikke en autoritær
position til at udtale sig, men kan derfor stadig godt have sin egen mening til regeringens indgreb
på globalt plan. Som han siger, kan det udryddes, hvis alle lande gør det til en prioritet, hvilket
EU har lavet en konvention omkring. Men korruption og overskridelser af loven er med til, at
trafficking stadig kan få lov til at fortsætte.
Ligesom vi oplevede Erik Pontoppidan være med til at retfærdigøre slaveri for godt 300 år siden,
oplever vi også fremtrædende autoriteter og erhvervsmænd, der taler godt for trafficking. Blandt
andet oplevede vi det, da der blev afholdt VM i Sydafrika, og der var meget snak om, hvorvidt
man skulle lovliggøre prostitution under VM. Nogle af argumenterne gik på, at Tyskland gjorde
28
http://www.kfuks-socialearbejde.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=60&Itemid=68
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
15
det samme i 2006 under en fodboldattraktion, og dette tiltrak mange fodboldfans til at købe sex.
George Lekgheto, sydafrikaner, udtaler i denne forbindelse: ”Det er en af de ting, der kan gøre
VM til en succes”. Han mener i øvrigt, at en lovliggørelse vil reducere antallet af voldtægter.
29
Dette er fra en avisartikel i Kristeligt Dagblad, som blev publiceret i 2008, så kilden er bygget op
omkring denne artikel. Men sydafrikaneren, der udtaler sig, er en sekundær kilde, da han ikke
selv har skrevet artiklen, men blot er blevet citeret. Men det er stadig foruroligende, at succes og
penge skal have lov til at føre til, at de vil afskaffe loven imod prostitution for en periode.
Mennesker lader sig lokke til en forhåbentlig bedre fremtid, hvilket er med til at skabe en
kompleksitet, der betyder vi ikke kan skabe én enkelt metode til at forebygge menneskehandel.
Det er svært at bekæmpe menneskehandlen, men folk har stadig håb. Selv i Danmark har vi
mange organisationer, der kæmper for at udrydde det og hjælpe ofrene.
Konklusion
Menneskehandel er en del af Danmarks fortid og nutid. I 1649 lykkedes det danskerne at få
etableret etablissementer i Guinea, Afrika. Det var starten på en handel af slaver, som varede helt
frem til udgangen af 1802, hvor det blev forbudt at transportere flere slaver til Vestindien. Men
slaveriet fortsatte, og det var først d. 2. juli 1848, slaverne var frie, da Peter von Scholten kom ud
til et slaveoprør og proklamerede emancipation til slaverne. På trods af den kritik, som
slavehandlen oplevede, blandt andet fordi den ikke stemte overens med kærlighedsbuddet, som
betød meget for de danske lutheranere, formåede de at fortsætte slavehandlen igennem mange
hundrede år. Erik Pontoppidan, Biskop, kom med sine argumenter og holdninger, hvilket
influerede danskerne, da de havde et autoritært forhold til ham. I 1792 kom Christian d. 7 med et
udspil til, at slavehandlen skulle stoppe efter en tiårig periode. Hvilket betød, at danskerne var de
første til at ophæve denne slavehandel over Atlanten. Realiteten er, at vi i Danmark også oplever
slavehandel, trafficking, på trods af love, der forbyder det. Ligesom Erik Pontoppidan dengang
retfærdiggjorde handlingerne, har vi på globalt plan autoritære erhvervsmænd, som synes, det er
i orden. Nogle udnytter tilmed selv prostitutionens muligheder. Menneskehandel er hyppigt i
29
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/292159:Udland--Sydafrika-vil-tillade-prostitution-under-VM
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
16
verden, og nogle vælger at lukke øjnene, mens andre desperat prøver at bekæmpe det. Vi kan
altså konkludere, at menneskehandel er et fænomen, der har eksisteret siden tidernes morgen, og
fortsat vil være et problem, og at globaliseringen er med til at gøre importen af slaver tværs over
grænser større. Men vi oplever også denne globalisering være en fordel, da EU vælger at lave en
konvention sammen, og derved stå imod dette problem, som overskrider menneskerettighederne.
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
17
Litteraturliste
Bøger:
◼ Calundann Larsen, Leif m.fl., Danskernes Slaver, Kolonisation og Slavehandel ca. 1650-
1850, Pantheon, 2003
◼ Adeiennes, Inge m.fl., Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007
◼ Stearman, Kaye., Menneskehandel - fra slaveri til trafficking,Bogfabrikken fakta, 2009
Hjemmesider:
◼ http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vestindisk-guineisk-kompagni/
◼ http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/omnegerhandelenminerva9.pdf
◼ http://www.exit-trafficking.dk/fakta/
◼ http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/380922:Danmark--Tal-viser--hvor-de-prostituerede-
kommer-fra?all=1
◼ https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129730&exp=1
◼ http://www.centermodmenneskehandel.dk/
◼ http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/292159:Udland--Sydafrika-vil-tillade-prostitution-
under-VM
◼ http://www.information.dk/235760
◼ http://kvindemuseet.dk/media/15771/trafficking.pdf
Menneskehandel – fra slaveri til trafficking
18
Bilag nr. 1