2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 2 af 19
Indholdsfortegnelse.
Abstract. ............................................................................................................................................................ 3
Problemformulering. ......................................................................................................................................... 3
Indledning. ......................................................................................................................................................... 3
Metodekritik/kildekritik. ................................................................................................................................... 4
Hvad er en gruppe? ............................................................................................................................................ 4
Primær – og sekundærgrupper. ...................................................................................................................... 5
Formel og uformelle grupper. ........................................................................................................................ 6
Egengrupper og fremmedgrupper. ................................................................................................................. 6
Gruppedannelse ............................................................................................................................................. 7
Dannelsesfasen .......................................................................................................................................... 7
Markeringsfasen ........................................................................................................................................ 7
Normfasen ................................................................................................................................................. 8
Præstationsfasen. ....................................................................................................................................... 8
Afsltutningsfasen. ...................................................................................................................................... 8
Personprofiler. ................................................................................................................................................... 9
Krigerne ........................................................................................................................................................... 11
Inddeling af holdene .................................................................................................................................... 11
Fælles identitet............................................................................................................................................. 12
Gruppetænkning. ......................................................................................................................................... 13
Etiske grænse. .............................................................................................................................................. 14
Delkonklusion.............................................................................................................................................. 14
Undersøgelse af elitetrænere ........................................................................................................................... 15
Fordomme, stereotyper og diskriminering. ..................................................................................................... 16
Konklusion. ...................................................................................................................................................... 17
Kildehenvisninger. ........................................................................................................................................... 18
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 3 af 19
Abstract.
How do you get two teams to perform their absolute best? How is the psychological approach
compared to team psychology? That was a few of the questions, which got me started on this
assignment. I have always been interested in team psychology since I'm a handball player myself I
would like to learn more about this specific topic.
One of the things I will explain is "what is a group?" and what is the difference between a team and
a group. In my analytical part, I will analyze a documentary from DR (Danmarks Radio) called
"Krigerne". It's a television program, where a number of different regular people has signed up to
participate, not knowing that it is a psychological survey. Also in this phase I will tell about:
Leadership, roles, cohesion, hierarchy and personal profiles, since this number of people are divided
in to two teams, I will analyze both teams. From the warriors (krigerne) perspective, I will debate
the group member’s relations to each other, with regard to boundaries, norms of behavior, cruelty,
prejudices and stereotypes. Also the methods used in the warriors (krigerne) are criticized and
critics of the experiment itself are discussed.
My conclusion overall is, that groups develops greatly to move away from another. There are
several different kind of groups, and all these groups is going through 5 phases in their creation. In
the program the warriors (krigerne), you will realize that you can have regular people committing
evil deeds, if you pressure them far enough.
Problemformulering.
Min problemformulering lyder sådan: Gør rede for grundlæggende team-/socialpsykologiske
teorier og undersøgelser med henblik på at foretage en analyse af de to teams udvikling i Poul
Martinsens ”Krigerne” (DR1, dokumentar, 2006). Diskutér afslutningsvis, hvordan
fordomme, stereotyper og diskrimination udvikler sig og perspektiver det til de to teams i
”Krigerne”
Indledning.
Hvordan får man to teams til at yde det maksimale? Hvordan er den psykologiske indgangsvinkel i
forhold til teampsykologi? Det var blot nogle af de spørgsmål der satte mig i gang med opgaven.
Jeg har altid interesseret mig meget for teampsykologi, da jeg selv er håndboldspiller, og godt
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 4 af 19
kunne tænke mig at lære lidt mere om emnet. Jeg vil bl.a. komme ind på hvad en gruppe er, og hvad
forskellen mellem teamet og gruppen er. I min analytiske del går jeg ind og analysere dr1
dokumentaren krigerne. Som handler om en gruppe mennesker der har meldt sig til et
fjernsynsprogram uden at vide at det er en psykologisk undersøgelse. I denne fase vil jeg også
komme ind på ledelse, roller, kohæsion, hierarki og personprofiler, da de to hold er opdelt analysere
jeg begge grupper. Ud fra krigerne vurderer og diskuterer jeg gruppernes relationer til hinanden
m.h.t. grænser, normer for adfærd, ondskab, fordomme og stereotyper, samt metodekritik af
krigerne og kritik af eksperimentet.
Metodekritik/kildekritik.
I henhold til krigerne, er det en bestemt type mennesker som er udadvendte mennesker der melder
sig til sådan et TV- program, så man kunne have håbet, at programmet kunne, finde andre deltagere
der var lidt mere forskellige. Man kunne også undre sig over om at deltagerne tænker en ekstra gang
over, hvad det er de foretager sig, når der er et Tv hold med og et kamera til at følge dem igennem
hele programmet. Et par spørgsmålstegn kunne også lyde. Har programmet en videnskabelig
gyldighed? Og hvis ja tror man så at en etisk komite, ville have godkendt et sådan forsøg? Måske er
det i orden, bare fordi det er i fjernsynet?
Hvad er en gruppe?
Man kan definere en gruppe ved at nogle personer går sammen om et fælles mål, målet skal være
overskueligt og synligt. Derudover skal der opsættes et sæt normer så gruppen har nogle
grundregler at gå efter. Derudover vil der opstå roller når gruppen har været igennem
”dannelsesfasen” og hver enkelt har indtaget deres plads i gruppen.
Muzafer Sherif’s definition.
1. Medlemmerne er fælles om et eller flere motiver eller mål, som bestemmes af den retning
gruppen bevæger sig i.
2. Medlemmerne udvikler et sæt normer, som afstikker grænserne for hvilke gensidige forhold,
der kan etableres, og hvilken aktivitet, der udføres.
3. Hvis samspillet fortsætter stabiliseres et sæt af roller, og gruppen skiller sig stadig mere ud
fra andre grupper pga. fælles kendetegn. (Larsen, 2008, s. 350)
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 5 af 19
Ud fra overstående kan man endvidere tilknytte, at vi oftest finder sammen med dem vi ligner og
kan sammenligne os med. Det kan være alt fra alder, køn, religion, udseende, boligområde
uddannelse osv.
Forskeren Festinger (1954) fremhæver fem psykologiske behov for at indgå i en gruppe. Bl.a. at
man føler et tilhørsforhold til den gruppe man er tilknyttet, samt at føle en personlig og psykologisk
tryghed, med de personer man er i gruppe med (Hassmén, Hassmén, & Plate, 2005, s. 161).
Samtidig er det også vigtigt at få defineret at teams og grupper ikke nødvendigvis er det samme. I et
team har man et fælles mål ligesom i en gruppe, men i modsætning til gruppen samarbejder teamet
og er afhængige af hvert enkelt medlem for at kunne nå hen til deres fælles målsætning. I en gruppe
er der nødvendigvis ikke nogen opgave, der skal løses, eller et helt klart mål som skal nås
(Henriksen, Hansen, & Hansen, 2007, s. 85).
Et team kan også defineres således: ”Et team er et lille antal mennesker med supplerende
færdigheder, som med gensidig ansvarlighed og involvering, forpligter sig til at gennemfører mål”
(Brørup, Hauge, & Thomsen, 2002, s. 264)
Det er vigtigt at erkende at ikke alle grupper er ens og i det følgende afsnit vil jeg ligge vægt på
forskellige grupper.
Primær – og sekundærgrupper.
Den amerikanske sociolog Charles H. Cooley er manden bag begrebet primærgrupper.
Primærgrupper er de grupper der er karakteriseret ved nærkontakt og nært samarbejde ansigt til
ansigt. To eksempler på primærgrupper kunne være familie og/eller nære venner. I en
primærgruppe kender alle, alle og alle kan mødes ansigt til ansigt. Det særlige ved primærgrupper
er netop de følelsesmæssige bånd, der knyttes og udvikles mellem medlemmerne i den pågældende
gruppe.
Sekundærgrupper kan derimod eksempelvis være venner man besøger af og til, arbejdskollegaer, en
sportsforening. Grupper hvor medlemmerne er langt mindre personligt og intimt involveret i
mellem hinanden. Det er grupper som mere eller mindre er bygget op omkring fælles interesser,
hvor man mødes regelmæssigt til fx lidt fritidssociale faciliteter, hygge bold i den lokale
fodboldklub eller et parti man er medlem af, ganske enkelt fordi man har interesse for dette. Cooley
den amerikanske sociolog hævder, at det kan være meget afgørende for det enkelte individs
selvforståelse at være tilknyttet bestemte sekundærgrupper (Larsen, 2008, s. 351-352).
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 6 af 19
Formel og uformelle grupper.
Forskellen mellem disse to grupper er, hvorledes de forskellige grupper er velorganiseret.
Formelgruppen er den gruppe hvor der er styr på alt, gruppen hvor folk møder til tiden, der er et helt
klart sæt ”spilleregler” samt normer inde for denne gruppe. En formelgruppe er henvist til deres
mål, standard og roller. Samt vedtægter, retningslinjer og forordninger afgivet, udtrykkeligt, eller
endog den gruppen blev bestemt af. Formelle grupper er normalt organiseret fast og med det
bevidste formål, at komme videre. Medlemskab i sådan et fællesskab begynder som regel samt
ender med en formel handling.
Næsten alle ungdomsforeninger, ungdomsorganisationer, klubber og partier er formelle grupper i en
sociologisk forstand. Endvidere kan det nævnes at klasser, foreninger og sammenslutninger høre
under denne type gruppe.
Dette står i kontrast med uformelle gruppe, denne form for gruppe er mere eller mindre spontant
dannet og har hverken formelle eller struktureret definerede mål (Brørup, Hauge, & Thomsen,
2002, s. 363).
Egengrupper og fremmedgrupper.
Til sidst har vi de vigtigste som vi i særlig grad skal koncentrere os om, nemlig egengrupper og
fremmedgrupper. Egengrupper er dem som vi som individ identificere os med, dem vi ligner og har
loyalitet overfor. Egengrupper er også de grupper vi selv er medlem af, hvorimod fremmedgrupper
er en gruppe som slet ikke ligner og er en slags modstander til egengruppen. Det er de store
forskelle som har en stor indflydelse imellem grupperne og kan ende op i et konfliktforhold, hvor de
andre er de onde, de forkerte og er fjenden. Fremmedgruppen kan i nogle tilfælde blive gjort til
syndebuk, som en egengruppe finder det, kun rimeligt og naturligt at nedgøre og i værste fald
bekæmpe.
Der kan forekomme fordomme og stereotype opfattelser så man fx går ud fra at hvis en person i
fremmedgruppen er voldelig er alle medlemmer af den pågældende gruppe pludselig voldelige,
hvilket måske slet ikke er tilfældet. Der dannes altså generalisering som ligger til grund for en
mulig forkert opfattelse af den anden gruppe. Man sætter altså folk i et kognitivt skema inde i
hovedet og siger fx at ”hende fra det andet hold er voldelig, fordi hun er på det hold med ham den
voldelige”. Det at vi i vores hoveder placere disse gruppemedlemmer i et kognitivt skema og
generalisere er en ubevidst handling som vi individer foretager os.
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 7 af 19
Indadtil i egengruppen vil modsætningsforholdet til en anden gruppe ofte kunne være med til at
styrke opgavekohæsionen og yderligere bekræfte medlemmerne i egengruppen, i at deres egen
normer og holdninger er de rigtige (Larsen, 2008, s. 352-353). Dette konfliktforhold til en anden
gruppe (fremmedgruppen), er altså med til at styrke forholdende og relationerne i egengruppen.
Gruppedannelse
Som regel gennemgår gruppen/teamet fem faser, de fem faser er som følge: 1. dannelsesfasen 2.
markeringsfasen 3. normfasen 4. præstationsfasen 5. afslutningsfasen.
Dannelsesfasen
Det er i denne fase gruppen dannes. Gruppens medlemmer gør sig bekendt med hinanden,
diskuterer muligvis den opgave de har fået og hvilke metoder der kan være hensigtsmæssigt at
anvende i forhold til at løse opgaven. I denne fase er det vigtigt for det enkelte individ at føle sig
som en del af en enhed og et fællesskab (Hassmén, Hassmén, & Plate, 2005, s. 162). Men der opstår
dog også i denne fase nogle spørgsmål. Det kan være spørgsmål som, er han god til dette og hvem
er god til noget andet osv. herved finder gruppen ud af hvem der er i stand til at varetage de
forskellige opgaver som til sidst kan hjælpe dem frem til den endelige løsning (Henriksen, Hansen,
& Hansen, 2007, s. 97).
Markeringsfasen
I denne fase gælder det om at markere sig og få sine holdninger samt færdigheder tydeligere frem,
så ingen er i tvivl om at den pågældende person gerne vil have lederrollen. Den enkeltes behov og
tanker kommer mere til udtryk her og kan medfører konflikter mellem personer der gerne vil have
samme rolle. Det er vigtigt at mindre centrale roller i teamet fremstår som betydningsfulde i
markeringsfasen (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2007, s. 97). En måde at gøre dette på kan fx
være, at man uddeler såkaldte minister roller. Som den danske succesrige håndboldtræner Ulrik
Wilbek gør når han skal have et team til at fungere og samarbejde. Dvs. at en fx kan være
transportminister som skal sørge for at alle er med bussen når holdet skal ud til hallen. Sådan gør
Ulrik Wilbek med alle hans spillere så hver enkelt spiller føler sig som noget helt specielt for
holdet. Men også for at alle spillere føler sig trygge og betydningsfulde på holdet (Wilbek, 2010).
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 8 af 19
Normfasen
Normfasen er her hvor gruppen udvikler normer, regler og rollerne syntes at være på plads.
Teammedlemmerne/gruppemedlemmerne ved hvad de kan forvente af hinanden, fordi de nu har
lært hinanden bedre at kende. Holdets målsætning er i denne fase central i forhold til de individuelle
målsætninger og opgavekohæsionen stiger. Den sociale åbenhed øges overfor gruppemedlemmerne
(Henriksen, Hansen, & Hansen, 2007, s. 98).
Det er her at de enkelte gruppemedlemmer/teammedlemmer kan tillade sig at joke med hinanden,
fordi man joker kun med dem man føler sig trygge sammen med (Martinsen, Krigerne del 2:
Ondskab og moral, (2006 B))(25:01-25:10).
Det er også i denne fase der udvikles en kollektiv identitet, hvor udøverne føler at de er del af noget
helt specielt, hvilket styrker holdånden.
Præstationsfasen.
Præstationsfasen kommer fra det engelske ord ”performing”. Her er normerne og rollefordelingen
stabiliseret. Teamet har en høj kohæsion og samarbejder mod det fælles mål, med fokus på den
fælles ydelse frem for den enkeltes færdigheder. Teammedlemmerne kender nu hinandens styrker
og svagheder og bruger deres viden til at til at udvikle løsninger til holdets bedste (Henriksen,
Hansen, & Hansen, 2007, s. 98).
Det er altså her holdet virkelig skal præstere, nu er alt det med dannelsen, placeringerne og
normerne sat på plads, nu skal der skabes resultater så man kan nå sin målsætning. Landstræner
Ulrik Wilbek skriver: ”Uden samarbejde og sammenhold, er der intet også vinder vi i hvert fald
ingenting” (Wilbek, 2010).
Afsltutningsfasen.
Her er holdet/teamet tæt på at nå målet, det vil ofte fører til at gruppen opløses. Det kan ske i
frustration og det kan ske på stille og rolig vis, det kommer helt an på om teamet har opnået sine
mål. I denne fase evaluerer man ofte for at sige hvad lærte man af opgaven? Og hvorvidt man kan
tage noget med videre fra oplevelserne? (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2007, s. 99).
Man skal altså kigge ind ad og sige hvad kan jeg gøre bedre, hvad kan holdet gøre bedre og i det
hele taget bare få snakket ud og evalueret.
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 9 af 19
Personprofiler.
Ulrik Wilbek er en anerkendt international håndbold træner der har vundet EM, VM, og OL som
håndbold landstræner. Ulrik lavede i samarbejde med Finn Havaleschka en skriftlig test for at lærer
sine spillere bedre at kende. Ét spørgsmål kunne fx lyde: Er det vigtigt for dig, at der er faste
rammer op til en kamp?
Spillerne havde så fem valg muligheder: Helt enig, delvist enig, neural, delvist uenig og helt uenig.
Han sammensatte dem i 4 hold.
- De røde. (resultatspillerne)
- De blå. (integrationsspillerne)
- De grå. (grundspillerne)
- De grønne. (udviklingsspillerne)
Den grå står overfor den grønne: Tryghed og sikkerhed står over for variation og forandring.
For den grå er det vigtigt med rammer, struktur og regler. Et typisk eksempel for den grå spiller til
træning, hvor der bliver øvet kontra, og hvor der ikke bliver dømt indkast. ”Der er indkast for det
spiller vi med i kampene!”, ”Vi øver jo kontra så vi har ikke indkast med” Jamen vi spiller med
indkast i kampene..” (Wilbek, Tro på dig selv., 2008)
(Garuda, 2008)
De grønne derimod er lige det modsatte og efterstræber alt det modsatte. Forandring, afveksling,
inspiration, eksperimenter og fleksibilitet. Det kunne fx være en Anja Andersen som dog ikke har
grønt som sin dominerende farve, men har lidt. Da hun fx i 1996 brænder det afgørende straffekast i
OL-finalen, hvor hun prøver at være kreativ og brænder, i stedet for at gøre det sikre og scorer på
det man ved har lykkedes tidligere. De grønne kan altså godt lide at være kreative og keder sig hvis
det bliver for ens formet.
De blå og røde ligger overfor hinanden. De røde er meget resultatorienteret og vil vinde for en hver
pris. Anja Andersen er igen et godt eksempel på sådan en spiller, som har rødt som sin markerende
farve foruden har hun også grøn. De røde har en fantastisk sejrsvilje, men går ikke op i hvordan de
har det på holdet. Et andet eksempel kan være den østrigske håndboldtræner Gunnar Prokop der i en
Champions Leauge kamp med sit østrigske hold løb ind foran en modstander til sidst i kampen for
at forhindre modstanderen i at score. De tænker kun på en ting, nemlig og vinde og herved vil de
gøre næsten hvad som helst for at opnår sejr.
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 10 af 19
Overfor de røde er de blå som er meget socialorienteret, der går forrest i samspil og sammenhold. Et
eksempel er den tidligere landstræner Ole Eliasen han er meget socialorienteret, og vil gerne vinde,
men hvis det ikke sker så går det nok alligevel. Et andet eksempel på en blå personprofil, kunne
være at man skal ud på en trafikeret vej, og den der holder for at man kan komme ud, er en blå,
fordi så tænker de så nu er han glad. De blå tænker meget over hvad andre tænker og går meget op i
hvordan andre har det (Wilbek, Gør en forskel. Hvad vil du bidrage med?, 2010, s. 65), derfor er der
mange af de blå inde for håndboldens verden der bliver holdledere.
- På denne måde kunne Ulrik og de andre ledere kortlægge, hvilket fokus hver enkelt havde i
forhold til at tænke, træne, spille samt håndtere vinder- og tabersituationer.
Da landsholdet så senere på sommeren skulle samles på træningslejr, blev holdene delt op i fire
forskellige hold, sammensat efter deres mest dominerende farve. Her skulle de konkurrere mod de
andre hold/farver og resultatet blev således: (Wilbek, Tro på dig selv., 2008)
- De grå ændrer ikke i modgang. Reflektere ikke over konceptet, når det går dårligt. Gennem
solide i medgang og trofaste over for konceptet. Det er noget man kan bruge i en
kampsituation: Kommer man foran med to mål, skal man bare have nogle grå ind! Det er
ikke helt løgn!
- De blå bevarer den venlige omgangstone med hinanden. Ingen skælder hinanden ud, til
gengæld får det ingen konsekvenser hvis nogen gør det dårligt. De mangler at være lidt mere
konkurrence orienteret. De traf ingen beslutninger, men var til gengæld gode til at give
hinanden energi, de var konstruktive og bakkede hinanden op.
- De grønne finder på kreative løsninger, og det er også en god egenskab, når du er bagud, for
så kan du lave finter ingen andre kan. Men det er ikke godt, når kampen står på vippen, og
du skal holde en føring på ét mål.
- De røde har virkelig fokus rettet mod opgaven/målet, de vil næsten vinde for enhver pris. De
har masser af drivkraft og er konsekvente i forhold til udskiftninger, en fejl og så er det ud.
Men de er relative dårlige tabere og prøver altid at bortforklare et nederlag i omgivelserne i
form af fx det er dårlige holdkammerater. Disse person profiler er ofte egoistiske individer.
(Wilbek, Tro på dig selv., 2008)
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 11 af 19
Hvor er de forskellige profiler stærke og svage på håndboldbanen?
Grå
Blå
Grøn
Rød
Styrker
Kan holde
en føring
Giver
opbakning
Kreative
løsninger
Dynamik
og drivkraft
Svaghed
Ændrer ikke
taktik selvom
de er bagud
Er ikke
konsekvente
Kan ikke
holde en
føring
Bliver
destruktive
i modgang
En sådan personprofil kan ligeledes udarbejdes over dr1 dokumentaren ”Krigerne” fra 2006.
Krigerne
”Krigerne” er en dansk dr1 dokumentar, som handler om et psykologisk eksperiment, hvor man ser
på hvor hurtigt der bliver dannet gruppefølelse og hvor meget to hold vil bekæmpe hinanden og
lave krigslignende handlinger mod hinanden. De to hold skal konkurrerer mod hinanden, først to
dage i Danmark og tre - fire dage i Sverige. Her vil de blive presset som menneskelig individ og
som et hold. Det starter med nogle små selskabslege og bliver derefter hårde og hårde og slutter
med en blid form for krig.
Inddeling af holdene
Da deltagerne ankommer, bliver de delt op i to hold, et rødt og et blåt hold. De skal nu dyste mod
hinanden i forskellige discipliner nogle hårdere end andre. Det første tegn på hvem der er de barske
krigere og hvem der er de lidt mere bløde, kommer til udtryk da de to hold får til opgave at lave
deres fane. Blåt hold vælger at lave smølfer som er nogle tegneseriefigurer og rødt hold vælger at
tegne et våbenskjold (Martinsen, Krigerne del 1: Fjendens ansigt, (2006 A), s. (15:00-15:20)). Det
indikere, uden at man skal ligge så meget i det, at signalværdien udsender to vidt forskellige udtryk
de blå som nogle solidariske og sociale væsener, mens rødt hold signalere at de er hårde og barske
krigere.
Blåt hold vinder i starten alle konkurrencerne og der er en rigtig god socialkohæsion og
opgavekohæsion på holdet. Rødt hold taber alle deres konkurrencer i starten, fordi de ikke kan få
samarbejdet til at fungere endnu, det kommer for alvor til udtryk da de to hold skal ro i kano ud til
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 12 af 19
en ø i Sverige. Her er det tydeligt for teamlederen og også for tilskuerne at se at blåt hold roer
balanceret og har et godt samarbejde, mens rødt hold kæmper som et flok individualister og der er
ingen der for alvor er trådt ind som en ledertype for rødt hold endnu.
Hos det blå hold er markeringsfasen allerede begyndt og der er allerede så småt begyndt at
tegne sig én leder, nogle der altid bliver hørt også dem som aldrig bliver hørt. Eller det man
også kalder lederen, de aktive, medløberne, de passive og perifere roller (Larsen, 2008, s.
s.367). Hos det røde hold er markeringsfasen også i gang, men der er mange krigere hos de
røde, så der er mange som kæmper om at blive lederen, og få de øverste pladser i hierarkiet.
Et problem ved en hierarkisk opdeling er den sociale konformitet: Personer, der ligger lavt i
hierarkiet, tilbageholder kreative ideer og vigtige løsningsmuligheder og begrænser deres
præstationer, fordi de indordner sig under hierarkiet og ikke vil udfordre det eller fremstå som
stræbere (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2007, s. s.100 ). Det man ser på rødt hold, er at de som
befinder sig lavest i hierarkiet blot holder sig i baggrunden fordi de her føler sig trygge og
sikre.
Fælles identitet.
Under en konkurrence hvor en fra hvert hold skal løbe om kap mod hinanden, sker der en voldelig
handling. Én udkæmper fra rødt hold går så hårdt op i konkurrencen, at én fra blåt hold kommer til
skade, så slemt så han må tilses af en læge. De to holds had til hinanden begynder nu for alvor at
komme til udtryk. Efter det lille uheld er de to hold nu sat i bero samt nulstillet, men man
fornemmer stadig et lille had til det andet hold og her kommer janteloven så ind i billedet. ”De skal
ikke tro, de er noget” – mentalitet kommer frem og ingen af holdene vil nu tabe og der lurer en ond
stemning i luften.
Man har nuværende tidspunkt fået opbygget en fælles identitet på hver af de to hold, og der
begynder at være en holdånd på begge hold. Men de bevæger sig stadig i større grad længere
og længere væk fra hinanden. Rødt hold bruger busturen til at få hvilet ud så man er klar til
næste dags udfordringer, mens blåt hold hygger sig med hinanden og synger fællessange. De
to hold begynder og tale om ”dem” og ”os”.
Rødt hold vinder deres første konkurrence da de skal bygge en tømmerflåde og her bliver der talt
om tingene, de overvejer alt nøje. Hos blåt hold hopper man bare ud i det uden nogen som helst
struktur og resultatet bliver derefter. Efter denne sejr begynder rødt hold at fungere som et hold, de
begynder endda at joke med hinanden, og som nævnt tidligere så joker man kun med dem som man
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 13 af 19
føler sig trygge med (Martinsen, Krigerne del 2: Ondskab og moral, (2006 B))(25:01-25:10). Der
mener Poul Martinsen at det ikke er alle man tør joke med, man møder jo heller ikke op i en ny
forsamling og laver vittigheder og jokes med det samme, her skal man føle sig tryg og godt tilpas
inden man begynder på sådan noget.
Gruppetænkning.
De to hold skal på et tidspunkt prøve at fører ”krig” mod hinanden med gevær der skyder med
farvekugler skal de forsøge med krigslignende handlinger at tage fanger og forhører dem. Da de to
hold skal diskutere, hvad de vil gøre ved deres fanger, bliver det hos rødt hold bestemt af en
autoritær leder hvor ingen tør gå i mod lederen. Det der sker, er at der er et hierarki på rødt hold og
de lavest rangerende her tør ikke at komme med deres mening. Det kan man også kalde
gruppetænkning det kommer af det engelske ord (groupthink). De forskellige alternativer bliver
ikke diskuteret yderligere, det bliver blot taget en beslutning fra lederens side af”Den fælles
beslutning er snarere et resultat af det pres der, hviler på gruppens medlemmer(…) i kraft af deres
magtposition i gruppen, får de andre medlemmer til at tvivle på deres egne meninger (Larsen, 2008,
s. 356-357). Hos blåt hold bliver der taget en fælles beslutning via en demokratisk afstemning
hvilket nok ikke er det bedste at gøre i denne situation. De to hold skiller sig virkelig ud fra
hinanden. Fremgangsmåden er op til holdene selv, hvordan de vil få oplysninger ud af deres fanger.
Igen er det tydeligt hvem der er de barske og hvem der er de bløde. Dette ses tydeligt idet de røde
vælger at få deres fange fra det blå hold til at sige noget, ved at tage sko og strømper af ham i 1
grads varme, så personen fryser og næste dag putter de den anden fange i en bjørnefælde. Hos de
blå er der ikke ligefrem den militæriske fremgang, her er de meget opmærksomme på personens ve
og vel, og behandler ham nærmest som en lidt krævende gæst.
Nu er begge hold godt sammentømrede, de to hold kæmper og kæmper. De røde er i hvert
fald mere konkurrence og resultat orienterede end de blå. Her hvor de virkelig skal præstere
går det godt for rød, for de har en autoritær leder mens blåt hold stadig er meget
demokratiske og hos blåt hold er lederen endda skiftet, fordi den forhenværende leder ikke
havde nok autoritet.
De røde vinder overlegent, da de dagen efter spiller capture the flag, hvor det gælder om at erobre
det andet holds fane. Rød vinder sammenlagt over smølferne som blåt hold kalder sig.
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 14 af 19
De to hold bliver opløst og bliver sat til at skulle samarbejde om at lave en tømmerflåde, så de er
tvunget til at samarbejde. Senere på dagen er der afslutning med spisning og så går snakken hurtigt.
Den eneste undtagelse er den fange for blåt som rødt hold tog sko og sokker af samt fangevogteren
hos de røde, de har to vidt forskellige syn på sagen. De røde siger at ”jeg ville vinde for en hver
pris” og de blå siger ”Det var kun et spil”, der er altså tydeligt forskel på de to holds holdninger
selvom de er opløst.
Til sidst i afslutningsfasen bliver der evalueret og det er igen tydeligt, at der stadig selvom de
to hold er opløst, er forskellige holdninger og man er ikke indforstået med hinandens
fremgangsmåder. En af deltagerne udtaler sig at selvom de som hold er opløst kan de stadig
godt mærke holdfølelsen (Martinsen, Krigerne del 4: Ondskabens banalitet, (2006 D), s. (28:45-
28:50)).
Etiske grænse.
Som det tydeligt fremgår, bevæger krigerne sig på grænsen af det etisk forsvarlige, dette bliver
forsvaret med en tone af videnskabelighed og en form for meta-analyse. Af ikke blot deltagere men
også af planlæggernes beslutninger fx hvem var i virkeligheden den onde, den røde kriger som
overtrådte konventionerne eller tilrettelæggeren der ikke brød ind? Mange undersøgelser viser at de
fleste mennesker ikke tør sige fra, når de bliver presset til noget af en autoritær leder. Fx Stanley
Milgrams forsøg i 1960’erne, med den autoritære leder, hvor eleven til hver en tid kan sige fra, men
gjorde det ikke (Larsen, 2008, s. 373-374). Hvad er han bange for? I realiteten skal han jo ikke være
bange for noget, det viser bare at det er meget svært at sige fra når der sidder én autoritær leder og
presser dig ved siden af, han siger ikke noget, men bare det han er der kan være nok til at føles sig
presset.
Delkonklusion.
- Resultatet er at man kan få helt almindelige mennesker til at begå ondskabsfulde
grusomheder som kan virke som tortur. Vi har alle en fri vilje til at sige nej, men det er de
færreste der tør gøre det under pres (Martinsen, Krigerne del 4: Ondskabens banalitet, (2006
D)). Her kender de fleste mennesker til at man bliver underlagt et pres fra gruppen til, at
gøre noget man normalt ikke ville.
- Tilrettelæggerne har også sit ansvar og man kan sige, at de er de mest onde af dem alle, fordi
de kan stoppe seancen hvis de vil, men de griber ikke ind.
- Man kan også konkludere ud fra dokumentaren, at det var tydeligt at der var flest af de blå
personprofiler hos blå hold, de var meget sociale, de var gode til at give hinanden opbakning
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 15 af 19
og havde et godt samarbejde på holdet. Men da det rigtigt gjaldt om at præstere var de alt for
søde og rare. De havde ikke det krigergen som skulle til, de var simpelthen ikke
konsekvente nok.
- Hvorimod de røde starter dårligt og ikke har særlig meget fokus på den sociale del, det
resultere i at de samarbejder dårligt og ikke arbejder som en helhed men som individer. Men
da de så skal i kamp vil de give alt og bruger tortur lignende metoder for at vinde. De laver
barrikader foran deres hule, så de kan være bedre forberedte til når de blå skytter kom. Som
en af de røde også sagde ”Jeg vil gøre alt for at vinde, og jeg ville gøre det igen” (Martinsen,
Krigerne del 4: Ondskabens banalitet, (2006 D), s. (28:08-28:15)). Dette er et tegn på at
disse individer passede på den røde personprofil som beskrevet tidligere.
- Man kan også tydeligt se der er tale om egengrupper og fremmedgrupper. De tænker om
deres egengruppe at det er os mod dem og fremmedgrupperne er dem. Man får en fjende
som er fremmedgruppen og indadtil i egengruppen styrkes deres opgavekohæsion og
socialkohæsion fordi man i hvert fald har en ting til fælles, nemlig at bekæmpe fjenden.
Derved udvikler man fælles identitet som at gå i det samme tøj, som de to hold også gør og
snakke om deres fjender som ”dem” og ”os”.
- De to holds ledertyper var også hvidt forskellige. Blåt hold havde en demokratisk leder og
der blev ofte stemt om hvordan tingene skulle gøres. Rødt hold havde derimod en autoritær
leder og der var ikke særlig mange der turde sige ham imod.
- I starten af programmet var de to hold ved at få en introduktion til hvordan man spiller
paintball og hvad han forventer af deltagerne i spillet. Da der er sat et slagsmål i værk af
tilrettelægerne bagved deres teamleder, for at se hvordan de vil reagere. En reagerer kraftigt,
men da den autoritære teamleder siger: sæt dig ned, vælger han at følge den givne ordre
(Martinsen, Krigerne del 1: Fjendens ansigt, (2006 A), s. (24:03-25:56)).
Undersøgelse af elitetrænere
I kontrast til autoritær og demokratis leder, lavede Thomas Anker fra Københavns Universitet en
undersøgelse der undersøgte håndboldspillernes indstilling til trænerens lederstil i bestemte
situationer. Det gav følgende udvalgte resultater.
- Spillerne er positive overfor, at blive inddraget i målsætning og fastlæggelse af
spillekonceptet. Det øger bevidstheden om de opgaver der skal løses.
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 16 af 19
- Ønsker konstruktivt feedback og instrukser i stressede situationer. Der er ikke ret mange der
er blevet bedre af, at en træner skælder dem ud for herved risikere man bare at spilleren der
var stresset i forvejen bliver endnu mere stresset. Derfor ønsker spillerne at de får
konstruktivt feedback
- Uddelegering af arbejdsopgaver når spillet kører og da ser man helst at træneren træder i
baggrunden når det kører godt. Det bevirker også at den enkelte kommer til, at tænke
selvstændigt og tage ansvar (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2007, s. 115).
- Ved at træneren fremstår som person og tager sig af det hele menneske, øges respekten og
motivationen, i stedet for at spillerne bare er et par brikker trænerne skal bruge for at vinde.
- Det er vigtigt at træneren altid har det sidste at skulle have sagt, selvom han godt kan tage
folk med på råd skal han vise han er handlekraftig og tør tage beslutninger, det øger
respekten fra spillerne (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2007, s. 116 ).
Fordomme, stereotyper og diskriminering.
Forklaringerne på fordomme har vekslet i tidens løb, bl.a. under indtryk af sociale og politiske
begivenheder. Fremtrædende teorier i 1940'erne og 1950'erne antager, at fordomme hænger
sammen med en autoritær opdragelse, der undertrykker barnets vrede mod forældrene. Herved
skabes en personlighedstype ("autoritær personlighed"), der er tilbøjelig til at idealisere magt og
autoritet. I stedet rettes had og aggression mod svagere personer, der gøres til syndebukke. Der
udvikles på den måde en fordomsfuld personlighed (danske., 2008).
Det stemmer meget godt overens med de fordomme vi ser i ”krigerne” med, at de begynder at
diskriminere den anden gruppe, fordi de har fordomme og stereotypiske opfattelser af det andet
hold. Man sætter det andet hold i ’kognitive skemaer’ dvs. billeder inde i vores hoveder, ved at man
kategoriserer fx det røde hold med fjenden, så er alle på det røde hold fjenden og dem får man
negative opfattelser af (Hannibal, 2008). ”Det er nemmere at bekæmpe en upersonlig fjende, end
nogen man kender og kan sætte ansigt, nemmere at kalde nogen for mider end for mænd
(Martinsen, Krigerne del 1: Fjendens ansigt, (2006 A), s. (22:36-22:57)). Så det der altså sker inde i
hovederne på de to hold er, at når det blå hold eksempelvis ser rødt hold tænker de rød, det
forbinder man automatisk med fjenden. Det har vi lært, at sætte ind i vores kategorisering og det
fører til det ’kognitive skema’. Sådanne kognitive skemaer om andre mennesker hjælper iflg.
kognitive psykologer med at forudsige, hvad vi skal forvente af andre mennesker (…) Vi ser noget
og ved med det samme, hvad det er, og hvad vi mener om det. Denne proces gør det nemmere at
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 17 af 19
handle i hverdagen, fordi vi ikke skal forholde os bevidst til alt det, som vi oplever (Hannibal,
2008). Så de to holds diskrimination i mod hinanden, udvikles i takt med at egengruppens
sammenhold og samarbejde bliver bedre og styrkes. Som tidligere nævnt får man en holdfølelse af,
at man er ”vi” og ”dem” og det giver en indre sammenholds følelse indadtil i gruppen.
De negative stereotyper og fordomme om andre er således grænser man sætter op for at fastholde
sin egenart(…)Disse fordomme fortæller grundlæggende, at sådan er den gruppe jeg tilhører ikke
(Larsen, 2008, s. 386-387). Her kan man sige, at hvis man fx sagde til en fra rødt hold skulle gå
over til blåt hold fordi rødt hold var to for meget, ville det nok ikke ske. Hvorfor ikke? Fordi at ens
egengruppe og fremmedgruppe er så markerede, der er tydelige forskelle på de to hold, og man skal
i hvert fald undgå at blive sammenlignet med sin fremmedgruppe. Det kan fører til diskrimination
hvor man diskriminere den anden gruppe. Som det også er tilfældet i ”krigerne” med de to hold,
hvor man taler om den fælles fjende der er på det andet hold, og hvor trælse og irriterende de er.
Man kan sige det er derfor de to gruppers had til hinanden er så stort og deres diskriminering,
fordomme og stereotyper er intakt, det bygges stille og roligt op og det udvikler sig. På et tidspunkt
nås et klimaks da der indtræffer en voldelig handling, da det blå teammedlem skal tilses af en læge.
På dette tidspunkt sætter man virkelig hinanden i kognitive skemaer, fordi den ene person der kom
til at gøre lave den voldelige handling hos det røde hold, så tror de blå nu at alle fra rødt hold er
voldelig, hvilket slet ikke er tilfældet.
Konklusion.
Hermed nåede vi så til min konklusion. Jeg fik afklaret at en gruppe er en samling individer, mellem
hvilke der eksisterer visse dynamiske relationer. Derudover er der visse fælles, karakteristiske træk
for gruppen. Gruppen består af en samling individer med en vis fælles tilknytning – Et, at gruppens
deltagere udvælger et fælles sæt normer. To, at gruppedeltagerne har en rollefordeling og tre, at
gruppens deltagere har et eller flere fælles mål. Vi fandt også ud af at der eksistere flere forskellige
grupper, primære – sekundære grupper hvor de primære er dem vi har nære relationer til som
familie og nære venner, mens sekundære er dem vi har et lidt mere distanceret forhold til fx kunne
dette være en sportsklub. Formelle og uformelle grupper, forskellen på disse to er hvor organiseret
de to grupper er. Endelig har vi egengrupper og fremmedgrupper hvor, egengruppen er den man
selv tilhører og fremmedgruppen er den gruppe man ikke tilhøre og dem man ikke vil
sammenlignes med.
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 18 af 19
Vi kan også konkludere at der i en gruppe gennemgås 5 faser. Dannelsen hvor holdene bliver
dannet, markeringsfasen hvor der er kamp om rollerne, normfasen hvor gruppens normer og regler
bliver udviklet, præstationsfasen hvor grupperne skal præstere og sidst afslutningsfasen hvor der
bliver evalueret på forløbet. Denne form bruger man til, at analysere ”krigerne” hvor man klart kan
konkludere at grupperne former og udvikler sig igennem denne strategi. Ud fra krigerne kan man
også konkludere at rødt hold er de barske og hårde krigere hvor de blå er de mere solidariske,
sociale mennesker. Iflg. personprofilerne er de røde eller rødt hold dem der vil vinde for en hver
pris, og ikke tænker så meget over det sociale. Hvorimod de blå, blåt hold er dem som er meget
socialorienterede, men ikke vil vinde for enhver pris.
Man kan altså få helt almindelige mennesker til at begå onde handlinger, når de bliver udsat for
gruppepres. Som man også så med forsøget af Stanley Milgram, så har lederen, i dette tilfælde
tilrettelæggerens rolle også en væsentlig funktion, når der er en autoritær leder til stede er det svært
at sige fra. Det er også nemmere at bekæmpe en modstander, hvis man ikke kender personerne og
de menneskelige træk og nogle gange er modstanderne bare et objekt, en fjende der skal bekæmpes.
Derfor er det også nemmere at have fordomme, stereotypiske forestillinger om det enkelte individ.
Kildehenvisninger.
Brørup, M., Hauge, L., & Thomsen, U. L. (2002). Den nye psykologi håndbog. I M. Brørup, L. Hauge, & U. L.
Thomsen, Den nye psykologi håndbog (s. 261-285). København: Nordisk Forlag A/S.
danske., D. s. (2008). Fordomme. Hentet fra
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/fordom?highlig
ht=fordomme.
Garuda. (Juni 2008). http://www.garuda.dk/pdf/garudanyt/Landsholdet.pdf. Hentet fra
http://www.garuda.dk/pdf/garudanyt/Landsholdet.pdf.
Hannibal, J. (2008). Psykologiens veje. Hentet fra Forlaget Systime A/S: http://psykologiensveje.systime.dk/
Hassmén, P., Hassmén, N., & Plate, J. (2005). Idrætspsykologi. I P. Hassmén, N. Hassmén, & J. Plate,
Idrætspsykologi (s. 158-181). København K: Frydenlund forlaget.
Havaleschka, F. (2006). Fokuseret ledelse. Risskov: Garuda Forlag.
Henriksen, K., Hansen, M., & Hansen, J. (2007). Gyldendals idrætspsykologi. I K. Henriksen, M. Hansen, & J.
Hansen, Gyldendals idrætspsykologi (s. 83-131). København: Nordisk Forlag A/S.
Larsen, S. O. (2008). Pyskologiens veje. Århus: Systime.
2Q
Stører skriftlig opgave. 2 HF
Nr. Nissum HF
Side 19 af 19
Martinsen, P. (Instruktør). ((2006 A)). Krigerne del 1: Fjendens ansigt [Film].
Martinsen, P. (Instruktør). ((2006 B)). Krigerne del 2: Ondskab og moral [Film].
Martinsen, P. (Instruktør). ((2006 C)). Krigerne del 3: Bødler og fanger [Film].
Martinsen, P. (Instruktør). ((2006 D)). Krigerne del 4: Ondskabens banalitet [Film].
Wilbek, U. (2010). Gør en forskel. Hvad vil du bidrage med? København K: Lindhardt og Ringhof Forlag A/S.
Wilbek, U. (2008). Tro på dig selv. København V: People's Press.