1
Indledning
”Adolf Hitler
1
, mange mennesker gyser når dette navn lyder, og husker øjeblikket tilbage på en af
de mørkeste perioder i det 20 århundredes historie. En periode, hvor et helt folkeslag næsten blev
udryddet systematisk, blot på grund af deres religiøse overbevisning. En periode hvor vold, terror
og krig var en del af mange tyskeres hverdag. En periode der forandrede Tyskland for altid. Men
selvom de fleste mennesker kender til massemordet på jøderne, er det de færreste der faktisk kender
grundene til at dette grusomme overhovedet kunne finde sted. Jeg personligt er en af dem, der ikke
kender de omstændigheder der gjorde det muligt for Adolf Hitler og hans støttere at overbevise
Tyskland om at jøder var roden til alt ondt, og at krig var vejen frem. Jeg mener personligt at en af
grundene til at det lykkes Hitler at overtage magten i Tyskland skyldes brugen af propaganda i
massemedierne. Derfor vil jeg i denne opgave redegøre for Tysklands økonomiske, politiske og
sociale situation, da jeg mener at nogen af svarende til at propagandaen var så effektiv skal findes
her. Derefter vil jeg analysere nazismens propagandametoder med udgangspunkt i
speakerkommentarerne til den nazistiske propagandafilm ”Der ewige Jude”. Da jeg mener at filmen
illustrerer nazisternes syn på jøderne, og hvilke metoder nazisterne benyttede sig af for at vække
samme had i befolkningen. Hvorefter jeg til sidst vil vurdere om propagandaen spillede en
HF 2. år
1933.
Jeg har altid haft en stor personlig interesse for 2.verdenskrig, men jeg har aldrig kendt de enlige
grunde til den opstod. Derfor var det et oplagt valg for mig at skrive om weimarrepublikkens fald,
og brugen af propaganda under nazismen. Da det altid har forundret mig hvordan det lykkes Adolf
Hitler at skabe så stort had til jøderne i den tyske befolkning. Netop derfor ønsker jeg også at gå i
dybden med analysen af propagandaen. Jeg mener også det er vigtig at kende omstændighederne
der gjorde at denne forfærdelige krig opstod og at der blev udført en grusom forbrydelse mod
menneskeheden i form af massemord på jordens jødiske befolkning, netop for at forhindre at dette
gentager sig.
1
Leder af Det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti. Senere rigskansler.
2
Tysklands udvikling
Nederlaget ved 1.verdenskrig havde store negative konsekvenser for Tyskland. Dette skyldes
primært Versaillesfreden der blev indgået den 28.juni 1919. Denne fredsaftale forpligtede Tyskland
til at afstå store landområder, i alt 70.000 km
2
. Hæren skulle reduceres til 100.000 mand og flåden
til 6 slagsskibe. Oven i disse krav, blev Tyskland også pålagt at betale en krigsskadeserstatning der
lød 132 milliarder guldmark, dette havde naturligvis stor indflydelse på Tysklands udvikling og
ikke mindst for landets indbyggere. Derfor vil jeg nu redegøre for landets økonomiske, politiske og
til sidst sociale udvikling fra 1919 til 1933 og der med for konsekvenser af nederlaget ved 1.
Verdenskrig.
Tysklands økonomiske udvikling
Det var kun muligt for Tyskland at skaffe penge til krigsførelsen under 1.verdenkrig, ved at optage
indenlandske lån. Efter nederlaget i 1918
2
skulle regeringen til dels betale disse lån tilbage, til dels
betale af på den før nævnte krigsskadeserstatning og regeringen måtte også betale for de varer som
tyskland blev nødt til at købe i udlandet. Da den tyske regeringen blev nødt til at skaffe disse
penge, valgte regeringen at gøre det dels ved at hæve skatterne og dels ved at trykke flere
pengesedler. Men selvom der kom flere penge i omløb, kom der ikke flere varer. Dette medførte at
prisen steg voldsomt og pengene blev mindre og mindre værd, og til sidst opstod der inflation.
Inflationen var til fordel for både staten og storindustriens folk. Staten kunne tilbagebetale lånene til
befolkning med penge der var betydelig mindre værd end da staten selv lånte pengene.
Storindustrien optog lån i bankerne og kunne derved opkøbe store fabrikker og ejendomme, for til
sidst at tilbagebetale bankerne med penge der var blevet væsentligt mindre værd. Selvom
storindustrien ligefrem tjente penge på inflation, led lønmodtagerne. Dette skyldes at
lønstigningerne hele tiden er bagud sammenlignet med prisstigningerne. For at illustrere dette vil
jeg nu inddrage en tabel der viser priserne på levnedsmidler
3
. Det fremgår af tabellen af et rugbrød i
1914 kostede 28 pfennig, i 1923 kostede et rugbrød 0,47 billioner mark. jeg vil også inddrage en
tabel over en gift faglært fabriksarbejder i Berlin
4
. I 1914 tjente en gennemsnits arbejder 42,44
mark, i november 1923 tjente en gennemsnits arbejder 3 billioner mark. Det fremgår tydeligt at
inflationen var meget voldsom, og at gennemsnits arbejderens løn ikke svarede til prisniveauet på
2
11. november 1918 blev der indgået våbenstilstand i 1. verdenskrig. Den blev undertegnet fra tyskside af Matthias
Erzberger i Compiegne.
3
Finn, Held og Poul Thomsen, Nazismen s. 30
4
Finn, Held og Poul Thomsen, Nazismen s. 30
3
varerne, der var altså tale om reallønnen faldt. I januar 1923 hævdede den franske regeringen, at
Tyskland ikke havde betalt de aftalte krigsskadeerstatninger. Franskmændene rykkede ind i Ruhr og
afskar alle kultilførsler til det øvrige Tyskland. Regeringen opfordrede til passiv strejke som
modsvar. Dette kostede staten et stort beløb, da regeringen måtte betale erstatninger til
arbejdergiverne for den tabte produktion. Dette resulterede i at regeringen trykkede endnu flere
penge og inflationen blev endnu voldsommere og mere omfattende end før. I slutningen af 1923
greb den tyske regeringen ind og erklæret alle pengesedler ugyldige. Derefter indførte regeringen en
ny mark der svarede til 4,2 billioner af den gamle mark. De allierede ændrede
erstatningsbetalingerne således at det blev lettere for Tyskland at betale, dette betød også at
tyskerne fik mulighed for at optage lån i udlandet. Det gjorder det muligt for den tyske økonomi at
udvikle sig stabilt i en række år. Men i 1925 begyndte arbejdsløshed at stige. Den stigende
arbejdsløshed skyldes en effektivisering af produktionen, men efterspørgslen fulgte ikke med det
større udbud af varer, og derfor priserne faldt. Industrien forsøgte at afværge krisen ved at optage
flere lån i udlandet og afskedige endnu flere arbejdere.
I 1929 skete børskrakket i Wall Street New York. Dette fik afgørende betydning for tysklands, i
forvejen svækket økonomi. Fra begyndelsen af 1900 tallet var der sket en mekanisering og
effektiviseringen af industriproduktionen i Amerika. Men efterspørgslen i Amerika fulgte ligesom i
Tyskland heller ikke med effektiviseringen. Derfor anbragte folk ikke deres penge i
virksomhederne, men i børsspekulation. Da efterspørgslen på aktier steg, steg prisen tilsvarende.
Dette skabte en stor modsætning mellem de høje kurser og den halte produktion. I september 1929
toppede priserne på aktier og den 23.Oktober 1929 opstod der panik på børsen, alle ville sælge. Det
medførte et enormt prisfald på børsen. Konsekvenserne var at mange virksomheder gik konkurs og
arbejdsløsheden i Amerika steg voldsomt. Endnu flere banker krakkede og trak derfor sine lån
tilbage fra udlandet her i blandt Tyskland. Da det 1923 blev muligt for tyske banker at låne penge i
udlandet, havde mange valgt at låne penge i Amerika. Derfor betød tilbagetrækningen af lånene at
flere tyske banker krakkede, mange virksomheder fulgte med i faldet. Dette skyldes at mange
virksomheder, ikke havde økonomiske midler til at betale deres arbejders løn. Dette ledte så til
endnu flere massefyringer og arbejdsløsheden steg endnu en gang voldsomt i Tyskland.
Tysklands politiske udvikling
I 1918 led Tyskland som sagt nederlag til de allierede magter. Dette betød at den tyske kejser
Wilhelm II abdicerede. Hvilket betød at Tyskland havde behov for en ny styreform. I sommeren
4
1919 blev der udarbejdet en ny grundlov af nationalforsamlingen i Wiemar. Den nye forfatning
respekterede alle krav til den ny demokratiske og parlamentariske ledelse. Den lovgivende magt lå i
rigsdagen, den udøvende magt blev tillagt præsidenten, der blev valgt direkte af befolkning for en 7
års periode. Præsidenten blev tillagt en helt særlig magt i form af § 48 i forfatningen. Magten
beskrives i følgende uddrag
I henhold til forfatningens § 48 havde han ret til at udstede nødlove. De skulle dog
straks forelægges rigsdagen, som kunne ophæve dem, hvis den fandt det nødvendigt.
Det bør dog tilføjes, at retten til at gribe til nødlove kun måtte benyttes, hvis >> den
offentlige orden og sikkerhed var udsat for betydelig forstyrrelse eller var i åbenbar
fare<<
5
Jeg vil senere i dette afsnit komme ind på hvorfor netop denne magt var afgørende betydning.
Forfatningen omfattede også garanti for retssikkerhed, religionsfrihed, trykkefrihed og individuel
frihed. Efter lange debatter i nationalforsamlingen blev forfatningen vedtaget den 31.juli 1919,
underskrevet den 11. August og trådte i kraft den 14.august 1919. I uoverensstemmelse med den ny
vedtaget grundlov, blev hverken præsidenten eller rigsdagen valgt ved en folkeafstemning.
Freidrich Ebert blev konstitueret som præsident og national forsamlingen konstituere sig selv som
rigsdag. Republikken stod nu overfor den økonomiske krise, i august 1923 førte den økonomiske
udvikling til en regeringskrise, der blev løst den 14.august da Gustav Stresemann blev udnævnt til
rigskansler. Hans hovedmål var en afslutning på besættelsen af Ruhrområdet som var opstået da den
tyske regeringen erklærede sig ude af stand til at betale krigsskadeerstatning til Frankrig og så en
endelig løsning af den økonomiske krise. Ved at genvinde Ruhr kunne den økonomiske krise også
løses, da Ruhr var centrum for industriproduktionen. Men den franske præsident afviste et hvert
forslag fra tyske regeringen. Blev Gustav Stresemann tvunget til at afbryde al modstand mod den
franske besættelse af området. Det blev i Tyskland opfattet som forræderi mod fædrelandet.
Dette forsøgte Adolf Hitler at udnytte til sin fordel, han havde i 1920 oprettet partiet NSDAP
6
.
Hitler forsøgte at arrangere et statskup. Han trængte ind i Bürgerbräukeller i München sammen med
en gruppe SA-mænd og afbrød en taler med et revolverskud i skud i luften og krævede magten i
Tyskland. Kuppet mislykkes og Hitler blev arresteret og idømt 5 års fængsel, han blev dog benådet
efter 9 måneders afsoning. Men kuppet bevirkede at han blev et kendt navn i Tyskland.
5
Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt” Politikens Verdens Historie 18” s. 49-50
6
Natoinal Socialische Deutsche Arbeiterpartei
5
Den 28.februar 1925 afgik tTysklands rigspræsident, Friedrich Ebert ved døden. Efterfølgende blev
Paul Von Hindenburg valgt som ny rigspræsident, Hindenburg havde været øverst befalende for de
tyske styrker i slutningen af 1. Verdenskrig og havde været en kejserens tro støtter. Selvom han var
valgt til rispræsident for republikken, lå hans sympati ved det gamle kejserrige, derfor begyndte
man igen at benytte kejserigets uniformer, det bør også nævnes at han ingen politisk erfaring havde.
I 1928 blev der udskrevet risdagsvalg i Tyskland, hvilket førte til en sejr til socialdemokraterne der
gik fra 131 til 153 mandater
7
. Kommunisterne og nazisterne gik tilbage. Perioden 1925-29 er
kendetegnet ved at den tyske økonomi var stabil og det samme var det politiske system.
Men i 1929 skete børskrakket i New York, de nærmere omstændigheder er beskrevet i forrige
afsnit. Dette fik afgørende betydning for tysklands politiske udvikling. Arbejdsløsheden steg
voldsomt og det førte 1930 til at den socialdemokratiske regering måtte gå af, på grund af en strid
om arbejdsløshedsunderstøttelse. Herefter blev der dannet en borgerlig regeringen med Heinrich
Brüning som rigskansler. Brüning ønskede at bekæmpe krisen ved store besparelser i det offentlige
og deflation. Men rigsdagen godkendte ikke dette finansforslag, derfor benyttede Brüning § 48 i
grundloven med godkendelsen fra Hindenburg til at udfører sin politik. Da rigsdagen reagerede ved
at sætte lovene ud af kraft, opløste Brüning rigsdagen og udskrev valg. Resultatet af valget blev at
Hitler vandt, hans parti gik fra 12 til 107 mandater.
8
Dog forsatte Brüning med at regere på
grundlag af nødforordningerne. I årene 1931 og 1932 blev situation yderligere forværret.
Arbejdsløsheden steg forsat og flere og flere tyskere blev desperate. I foråret 1932 blev der afholdt
præsident valg, både Hitler og Hindenburg var opstillet. Men sejren tilfaldt Hindenburg.
Efterfølgende besluttede Brüning at forbyde SA
9
og SS
10
I maj 1932 blev der endnu en gang
udskrevet valg til rigsdagen, denne gang valgte Hindenburg ikke at støtte Brüning hvilket førte til at
der blev dannet en højreregeringen med Franz von Papen som leder, med støtte fra både
præsidenten og rigsværnet. Den nye regeringen ophævede øjeblikket forbudet mod SA. I juli 1931
vandt nazisterne endnu en stor sejre og blev rigsdagens største parti. Hitler forlangte posten som
rigskansler, men Hindenburg og von Papen tilbød ham blot poster i regeringen, dette afslog Hitler.
Selvom at regeringens magt retmæssigt tilhørte Hitler, forsatte von Papen kampen for at forhindre
dette. Von papen opløste den nyvalgte rigsdag og i november 1932 var der endnu en gang valg.
Nazisterne mistede to millioner stemmer og 34 mandater, men partiet var stadig størst i rigsdagen.
7
Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt” Politikens Verdens Historie 18” s. 64
8
Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt” Politikens Verdens Historie 18” s. 64
9
Sturmabteilung
10
Schutzstaffel – dvs. beskyttelses afdeling. Også kendt som Hitlers livvagter.
6
I slutningen af januar 1933 blev Hitler endelig tilbudt posten som rigskansler. Han takkede ja til
posten, og fik gennemtrumfede et nyt valg den 5.marts. Hitler satsede alt på dette valg og kort før
valgdagen så der ikke ud til at være den ønskede og nødvendige fremgang. Men få dage før valget
opstod der ild i rigsdagen. Bagmændene bag ved dette mentes at være en ung hollænder ved navn
Marinus van der Lubbe, som angiveligt skulle være medlem af kommunistisk partiet.
11
En kilde
beskriver det så ledes”
Pålidelige vidner havde nogen tid før branden set brandstifteren sammen med den
kommunistiske rigsdagsmand Torgler. Begge var gået rundt i rigsdagsbygningen. Der
opstod spørgsmål, hvorfor kommuisterne havde anstiftet attentatet. Han, rigsminister
Göring, troede ikke, at attentatet var blevet besluttet på grund af lukningen af
liebknecht-huset. Han troede snarere, at attentatet på rigsdagsbygningen var blevet
besluttet og gennemført på grund af det preussiske politis beslaglæggelse af et
omfangsrigt hemmeligt materiale.
12
Hitler udnyttede øjeblikket situationen til sin fordel. I løbet af natten mellem den 26. og 28. Februar
blev kommunistiske funktionærer og rigsdagsmedlemmer arresteret og henholdsvis
socialdemokratiske og kommunistiske presse blev forbudt . ”morgenen efter branden udstedte
Hitler: ”Verordnung des Reichspräsidenten zum Schutz von Volk und Staat”
13
dette vil sige at
Hitler benyttede den før omtalte § 48 i republikkens forfatning. Hitler valgte at sætte en række
borgerlige rettigheder ud af kraft.
den personlige frihed, retten til fri meningsytring, pressefrihed, forings-og
forsamlingsfrihed. Der blev endvidere indført censur med breve, post, telegrammer
og telefonsamtaler, rigsdagen blev bemyndiget til at fornødent at overtage magten i
en hvilken som helst enkeltstat, og der blev indført dødsstraf for højforræderi,
giftmord, brandstiftelse, sabotage osv.
14
Denne nødforordning var det vigtigste grundlag for Hitlers magt. Den 5 marts 1933 blev valget
gennemført, nazisterne opnåede 43,9 % af stemmerne og dermed 288 pladser i rigsdagen.
Kommunist partiet opnåede 81 pladser i rigsdagen. Men kunne af gode grunde ikke møde frem.
Derfor sikrede NSDAP sig det absolutte flertal i rigsdagen.
11
Finn, Held og Poul Thomsen, ”Nazismen” s. 70
12
Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen,”Hitlerfascismens vej til magten” s. 94
13
Finn, Held og Poul Thomsen, ”Nazismen” s. 72
14
Finn, Held og Poul Thomsen, ”Nazismen” s. 72
7
”Den 23. Marts blev fuldmagtsloven vedtaget med 441 stemmer mod 94. Hitler sad på den totale
magt i landet. Weimarrepublikken eksisterede ikke længere.”
15
Hitler var nu diktator for Tyskland
og republikken var faldet.
Tysklands sociale udvikling
I de to forrige afsnit har jeg primært redegjort for tyskland udvikling som land, i dette afsnit vil jeg
komme nærmere ind på hvad den økonomiske og politiske udvikling betød for det enkelte
arbejdende individ i Tyskland.
Efter 1. Verdenskrig abdicerede den tyske kejser Wilhelm II og der blev indført republik. Tyskerne
havde været vant til at der i familien, så vel som i samfundet var autoriteter der havde ret til at
bestemme og give ordrer, som det var selvfølge at adlyde uden spørgsmål og kritik. I skolen var det
inspektøren og lærerne. I samfundet var det politiet og embedsmændene. Og i familien var det faren
der fungere som autoritet. Nu havde tyskerne pludselig mulighed for indflydelse, men det var en
indflydelse mange slet ikke var interesseret i. Efter 1. Verdenskrig opstod der inflation i Tyskland
på grund af at Tyskland skulle betale krigsskadeerstatninger tilbage til de allierede.
16
Det betød for
den enkelte arbejder at reallønnen faldt, og dermed blev arbejderne fattigere end tidligere da de
penge ikke havde samme værdig som tidligere. Værre var det for, de mennesker der havde sparet op
til sikring mod sygdom og alderdom. I løbet af kort tid var deres sparepenge ingen ting værd. De
mennesker der gennem helt liv havde arbejdet og levede af deres pension var endnu værre stillet.
Hver mdr. fik de udbetalt samme beløb at leve for, men i takt med pengene blev mindre og mindre
værd, fik disse mennesker mindre og mindre at leve for hver mdr. Mange familier solgte alt hvad de
havde, blot for at skaffe mad. ”På dette tidspunkt led mange tyskere af regulær hungersnød, og det
lod til, at elendigheden aldrig ville tage en ende.”
17
. For at illustrere hvor slemt inflation var, vil jeg
inddrage dette uddrag. ”Markens værdi svant til det rene ingen ting. Om morgenen kostede en avis
50.000 mark om aftenen 100.000. folk fik udbetalt løn dagligt, og tiggere på gaden smed 100.000
marksedler væk fordi de ikke kunne købe noget for dem”
18
. Hungersnøden og den svære
økonomiske situation skabte stor bitterhed mod systemet og demokratiet. Folk gav det nye
demokrati skylden for krisen, og længtes efter det gamle kejserrige hvor det meste fungerede
15
Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt” Politikens Verdens Historie 18. S 72
16
Omstændighederne er beskrevet nærmere i afsnit”tysklands økonomiske udvirkling”
17
Frederiksen, Peter, ”Det tredje rige”, s21
18
Frederiksen, Peter, ”Det tredje rige”, s22
8
optimalt. Mange glemte dog at krigen netop var opstået under kejserriget. Men i 1923 greb
regeringen omsider ind og standsede inflationen og forholdene blev stabile for en kort periode.
I 1925 døde Friedrich Ebert, og modviljen mod republikken afspejlede i sig i valgresultatet. Paul
Von Hindenburg blev valgt til ny rigspræsident, da han for mange tyskere repræsentere det gamle
kejserrige, da han havde ledet den tyske hær under 1. Verdenskrig. Men i 1925 steg
arbejdsløsheden, dette skyldtes effektiviseringen i produktionen men da efterspørgselen ikke fulgte
med, faldt priserne. Fabrikkerne afskedigede endnu flere for at forsøge at afværge krisen. I 1929
skete bank krakket i New York og dette med førte endnu flere massefyringer. Jeg vil nu inddrage en
tabel
19
for at illustrere udviklingen i arbejdsløsheden. tabellen viser arbejdsløsheden i procent
beregnet i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 1920 var arbejdsløsheden i procent 1,7, i 1926
var arbejdsløsheden steget til 8,0 på grund af effektiviseringen. I 1927 og 1928 faldt
arbejdsløsheden en smule igen. Men 1929 vender udviklingen igen og arbejdsløsheden var i 1931
oppe på 13,9 procent. Først i 1933 hvor Hitler overtager magten i tyskland lykkes det at vende den
negative kurve.
Højrefløjens propagandametoder
Frem til republikkens fald, benyttede Hitler og hans parti propaganda i en mere moderat form end
efter magt overtagelsen i 1933 hvor der blev oprettet et helt ministerium hvis primære formål var at
administrere propaganda. Propagandaen ses mest i Hitlers taler, hvor Hitler også brugte retoriske
virkemidler for at indprente hans mening hos de tilhørende. Hitler forsøgte også at skabe en stærk
national følelse og i hans taler blev det antydet at det var Tyskland mod verden, at demokratiet var
tåbeligt, og at det var ynkeligt at tro på verdensfred. Dette kommer særligt til udtryk i en tale Hitler
holdte i 1928.
For det andet vil vi gennem belæring opdrage vort folk til at kæmpe mod
demokratiets tåbelighed, anerkende autoritet of førelse og befri sig for
parlamentarismens vanvid. For det tredje vil vi derefter, samtidig med at vi befrier
folket fra den yngelige tro på folkeforsonnig, verdensfred, Folkeforbund og
international solidaritet, ødelægge disse ideer. Her i verden findes kun en
retfærdighed og denne retfærdighed skal søges i egen styrke
20
19
Bender, Johan og Hans-kurt Gade,”mellemkrigstiden og 2.verdenskrig s. 63
20
Sørensen Ingemann, Erik, Jens Ussing-Jepsen og Otto Hjortshøj,”problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940”, s.39
9
Et andet eksempel på Hitlers propaganda er en børnebog der udkom i 1932 børnebog der hed
”Børn, hvad I om føreren?”
21
. Her griber Hitler fat i de helt unge tyskere og kommer med en meget
pædagogisk forklaring på nederlaget i 1918. ”så overfaldt de Tyskland. Men tyskerne ville alligevel
have vundet, hvis ikke en ond ånd, ulven, var styrtet i struben på Tyskland”
22
Men ulven menes de
mennesker der træf beslutningen om at underskrive våbenstilstanden og versaillesfreden. Dette var
noget som Hitler tidligt gav jøderne skylden for. Som mange Tyskere, følte Hitler at fredsaftalen
havde ydmyget Tyskland unødvendigt. Netop dette førte han meget af sin valgkamp på. Hitler
fokuserede også på arbejderen var en af de vigtigste organer i samfundets struktur. Dette tiltalte
naturligvis den store arbejderklasse i det tyske samfund som havde lidt under de mere velhavende
grupper i de senere år.
Efter Hitlers magt overtagelse i 1933, gik han omgående i gang med at ændre tilværelsen i
Tyskland. ”det gjaldt ikke kun forvaltningen of samfundets styrende organer, men så godt som alle
livets områder”
23
sådan at samfundet og borgernes liv blev tilpasset nazismens ideologiske
hovedtræk. En ting der kendertegner den nazistiske ideologi er antisemitisme mod jøder. Hitler
betragtede jødedommen som roden til alt ondt, han mente at det var jødernes skyld at Tyskland
havde tabt 1.verdenkrig, dermed var blevet tvunget til at underskrive Versaillesdfreden som havde
ydmyget hele Tyskland og kastet landet ud i alvorlig krise. Hitler ønskede derfor jøderne fjernet fra
Tyskland, han var også besat af tanken om en ren arisk skulle regere og dominere verden. For at
Hitler kunne gennemfører sine visioner uden modstand fra befolkningen, var det nødvendigt for
nazisterne at kontrollere befolknings holdning til livet. Dette gjorde nazisterne ved hjælp af
propaganda, som havde ændret karakter efter 1933. Den hovedansvarlige blev Joseph Geobbels som
i 1933 blev udnævnt til Tysklands propagandaminister. Han var ansvarlig for presse, radio, bøger,
film og teater, alt hvad der kunne opfattes som en kritik af styret blev censureret. Derfor forekom
der aldrig kritik af regimet eller Hitler og dette gjorde det lettere for folk at acceptere det, da der
intet alternativ var. Radioer blev fremstillet i massevis og solgt billigt, så alle tyskere havde
mulighed for at hører deres leder tale. Hitlers taler var stadig fuld af propaganda. Og da Hitler var
en fantastisk taler, forstod han virkelig at tage ordene i sin magt. Et andet vigtig og effektivt middel
var propaganda film, her var det muligt at understøtte tekst og tale med levende billeder. Dette blev
især brugt til at skabe et stort had til jøderne. Andre propaganda film blev skabt for fremprovokere
et stærkt nationalt sammenhold og stor stolthed over at være tysk, dette var der særligt behov for
21
Sørensen Ingemann, Erik, Jens Ussing-Jepsen og Otto Hjortshøj,”problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940”, s.49
22
Sørensen Ingemann, Erik, Jens Ussing-Jepsen og Otto Hjortshøj,”problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. S. 50
23
Finn, Held og Poul Thomsen, ”Nazismen” s. 148
10
efter de hårde tider som tyskland havde været i gennem i seneste år. Filmene blev vist ugentligt, i
biografer landet over.
Propaganda filmen ”Der ewige jude”
Jeg vil nu analysere dele af filmen med udgangspunkt i en dansk oversættelse af
speakerkommentarerne til filmen. Dette vil jeg gøre da, jeg mener at dette er yderst godt eksempel
på hvilke propagandametoder der blev benyttet til at præge folks mening i nazistisk retning. Joseph
Geobbels har personligt godkendt filmen og derfor går jeg ud fra at den er tro mod den nazistiske
ideologis idealer. Jeg vil nu inddrage et uddrag der viser filmens vigtighed ” Filmen afspejler derfor
den officielle holdning over for jøderne i efter året 1940, dvs. kort før det tidspunkt, hvor Hitler
besluttede sig for den systematiske udryddelse i gaskamrene. ”
24
Filmen indledes billeder af handlende, fattige mennesker som angiveligt skulle være af jødisk
herkomst. Speakeren kommentere på billederne med følgende kommentarer ”Vi ser ikke længere
som i 1914 blot det groteske og komiske ved disse tvivlsomme skikkelser fra ghettoen. Vi erkender,
at her finder vi arnestedet for den pest, som truer sundheden hos den ariske befolkning”
25
. Vi ser
tydeligt i dette citat at, nazisterne betragter jødedommen som pest og dermed en alvorlig trussel
mod rene ariske race. Det bliver også antydet, at man i 1914 skulle have taget trusselen alvorligt.
Altså allerede fra start af bliver man præsenteret for problemet som filmen vil behandle. Filmen
forsætter med at vise billeder af fattige jøder som smiler og handler, og speakeren forsætter med at
beskrive negative hovedtræk ved dem, der er primært fokus på deres evne til at handle og skaffe sig
penge og rigdomme uden at komme i vejen for hinanden Lidt inde i filmen bliver jøderne
sammenlignet med rotter.
En forbløffende parallel til den denne jødiske vandring ud over hele verden finder vi
hos et ligeså hvileløst dyr og dets racevandring: Rotten. Rotten har som snyltere
fulgtmennesket lige fra begyndelsen af. De stammer far Asien, hvorfra de i vældige
horder er vandret ud over Rusland og landene på Balkan til Europa. (…) Over alt hvor
rotten dukker op, bringer de tilintetgørelse med sig ødelægger menneskenes ting og
sager samt føde. På denne måde spreder de sygdomme som pest, spedalskhed, tyfus,
kolera, dysenteri osv.
26
Her ses det tydeligt at nazisterne mener at jøderne har mange lighedstræk med rotter. De fleste
mennesker er af den opfattelse at det var rotterne der spredte pesten til hele Europa med deres
24
http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm
25
http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm
26
http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm
11
vandring. Det er også almindelig kendt at rotten er et skadedyr, der ødelægger materiel og kan være
en stor smitte spreder af de værste sygdomme. Disse kommentarer bliver fulgt af billeder af
skiftevis jøder og rotter, som bevæger sig på samme måde. Derved prøver nazisterne at underbygge
deres argument og giver jøderne skyldes for nogen af verdens værste sygdomme.
I den næste del af filmen er der fokus på nogen verden mest magtfulde mennesker, nogen af disse
mennesker viser sig at være af jødisk herkomst. Her efter nævns de og deres respektive magt og
funktion. Hvorefter det bliver påpeget at jøderne ikke bør have sådanne stillinger, da de kun varer
tager deres egen interesser. I næste afsnit bliver den jødiske del af den tyske befolkning beskyldt
for at være hovedårsag til den økonomiske krise der førte til den inflation, der tog sin begyndelse i
1919 efter nedlaget til 1. Verdenskrig. Det bliver fra start antydet at jøderne står sammen i kampen
mod tyskerne, selvom de foregiver noget andet på overfalden. Det bliver også antydet at, de er
grunden til at arbejderne led under inflationen. Dette ses i følgende uddrag.
Nu stimlede jøderne, der var dygtige til at drive forretning, sammen i storbyerne. Tre
fjerdedele af alle jøder boede i en storby. Men ikke for at arbejde i fabrikkerne dér.
Det overlod de til tyskerne. Pr. 1000 berlinske arbejdere var der kun to, som var
jøder. I begyndelsen af 1933 var der derimod 15 procent jøder blandt de offentlige
anklagere i Berlin. For hver hundrede dommere var der 23 jøder. For hver hundrede
advokater var der 49 jøder. For hver 100 læger 52 jøder - og for hver 100
forretningsfolk var der 60 jøder.
27
Som jeg har belyst tidligere i opgaven tjente storindustrien på inflationen, mens arbejderne led af
fattigdom og sult. Det fremgår af uddraget at der næsten ingen jøder arbejdede som almindelige
fabriksarbejder. Tvært imod var de fleste jøder beskæftiget i høje stillinger som netop gjorder at de
slap fri af den fattigdom inflation medførte. For understrege hvor få jøder der arbejdede på
fabrikkerne, bliver kommentarerne fulgt af billeder hvor der vises 1000 mennesker hvor af 2 af dem
er farvet sort. Mange almindelige tyskere havde haft det elendigt under inflationen og ledte derfor
efter en syndebuk som kunne få skylden for elendigheden. I filmen bliver det nemlig fremstillet som
om at jøderne havde kronende dage, mens de almindelige tyskere led. Derfor kunne scener som
disse, virkelig vække hadet mod jøderne. For virkelig at understrege budskabet, bliver der opremset
kendte jøder som har tjent mange penge på Tyskland på uærlig vis og blandet i sig kunsten og
videnskaben selvom de ikke har forstand på dette. Særligt kunsten var et emne der lå Hitler kært.
Han havde meget skræppe krav til hvad rigtig kunst var og hvordan det skulle se ud. Han var meget
forarget over at man havde ladet jøderne styrer Tysklands kulturliv. Hvilket også bliver understreget
27
http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm
12
i filmen hvor der vises billeder af så kaldt enterarte kunst
28
imens speakeren forklare det
forfærdelige ved dette.
Herefter følger en kritik af grund essen i den jødiske religion. Nazisterne tager her fat i de hellige
jødiske skrifter. Her efter beskrives det hvordan at jøderne fra barnsben bliver opdaget til at
bekæmpe den ariske race og dens sundhed. Det forklares at der jøderne benytter et hemmeligt sprog
så det ikke er muligt for ariske mennesker at forstå deres sammensvægelse. Jeg vil nu inddrage et
citat fra filmen der viser hvordan nazisterne opfatter den jødiske religion og det der står i deres
hellige skrifter.
Eller Orach Chajim 126, vers 1:"Lovet være Du, Evige, Du, som knuser og fornedrer
og udsletter fjenderne til Dit folk, så jorden alene kommer til at tilhøre Dig og Dit
folk."Det er ikke længere nogen religion eller nogen gudstjenete, det er
sammensværgelse mod alt ikke-jødisk, en sygeligt listig, forgiftet races
sammensværgelse mod de ariske folks sundhed og mod deres morallov
29
Her bliver det tydeligt antydet at nazisterne ikke opfatter den jødiske religion, som en religion men
derimod som en sammensværgelse mod de ariske mennesker. Derfor mente nazisterne at de var
meget farlige for det tyske samfund.
Efter kritikken af deres religion, følger en advarsel. Advarselen forklare, at det man nu skal se er
noget af det mest forfærdelige der nogen sinde er optaget på film, men da det er vigtig at kende
sandheden om jødedommen har de valgt at bringe det alligevel. Her efterfølger en scene hvor det
vises hvordan jøderne angiveligt udfører en schæchtet
30
. Det er meget voldsomme billeder af et
stykke kvæg som får skåret halsen over, hvorefter blodet fosser ud over gulvet, dyret ligger på
gulvet og bløder i lang tid mens det stadig er i live. Speakeren kommentere på dette med følgende
kommentarer.
De lader derfor dyrene forbløde i levende live. For at føre harmløse ikke-jøder bag
lyset betegner jøderne selv denne grusomhed som værende den mest humane
metode at slagte på. Fra tidernes morgen har den europæiske videnskab bekræftet
schæchtningens karakter af dyrplageri, og allerede i 1892 udstedte Schweiz et
forbund mod schæchtning på baggrund af en folkeafstemning
31
Kommentarerne og de stærke billeder bevirker at man får et billede af jøderne som værende meget
barbariske og ikke særlige humane. Nazisterne fremstiller dem som så meget følelses kolde og
28
Alt kunst som ikke var ideologisk rigtigt fik dette tilnavn.
29
http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm
30
Slagting på rituel vis
31
http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm
13
forsøger at vække frygt hos den almindelige tysker, ved netop at vise disse billeder af den
angivelige jødiske kultur. Der bliver også nævnt at schæchtning er en del af deres kultur og derfor
aldrig er blevet forbudt i Tyskland. Og gøres det endnu en gang klart, hvor meget magt jøderne
angiveligt skulle være i besiddelse af, siden det har været muligt for at få gennemtrumfet deres
mening.
Efterfølgende bliver vist tekst hvor af det fremgår hvilke love der gælder mennesker af jødisk
herkomst som angiveligt skal tjene til at beskytte den tyske ariske race mod sammenblanding med
den jødiske. Hvorfor der kommer en form for advarslen til jøderne og løfte til det tyske folk.”Og
ligesom det skete med schæchtningen, har det nationalsocia-listiske Tyskland gjort op med hele
jødedommen. Jødisk ånd og jødisk blod vil aldrig mere inficere det tyske folk. Under ledelse af
Adolf Hitler har Tyskland løftet kampbanneret mod den evige jøde.”
32
. filmen afsluttes med at vise
Adolf Hitler tale på et møde i rigsdagen 1939. Han opsummere kort filmens hovedbudskab, at det er
nødvendigt for den ariske races overlevelse af få fjernet alverden jøder ellers vil de endnu engang
forsage en økonomisk krise for verden.
Kort efter denne film blevet lavet, besluttede Hitler at den endelige løsning på jødeproblemet var at
udrydde dem systematisk i udryddelseslejre.
Propagandaens rolle i republikkens fald
Jeg har nu gennemgået Tysklands udvikling og vil nu vurdere om propagandaen spillede en
afgørende rolle i republikkens fald. Perioden var en turbulent tid for Tyskland, dels på
grund af de økonomiske kriser, massearbejdsløsheden og den nye styreform som aldrig helt vandt
tyskeres tillid. Dette mener jeg også gjorde tyskere langt mere modtagelige over for propaganda end
ellers. Denne påstand, bygger jeg på at Hitler allerede i 1920 oprettede hans parti, NSDAP, uden at
han gjorder sig gældende i det politiske liv. Der var først da verdenskrisen opstod i 1929 at Hitler
også hans parti blev en reel faktor i politik. Da verdenskrisen ramte, blev konsekvensen at
arbejdsløsheden steg og dette sendte mange tyskere ud i fortvivlet situationer, som netop var
kommet oven på igen, efter inflationen toppede i 1923. Derfor tiltalte Hitler netop mange tyskere,
han gav tyskerne en syndebuk i form af jøderne, han fremsatte arbejderen som nødvendig,
beundrings værdig og ikke mindst vigtig for samfundet, og så leverede han en voldsom kritik af
demokratiet, med antydelse af at ville tilbage til noget der mindende om det gamle kejserrige som
32
http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm
14
mange tyskere længtes efter. Versaillesfreden, var også meget udskældt af Hitler da han mente at
det var ydmygende for landet og Versaillesfreden var også en af de primære årsager til Tysklands
ustabile økonomi. Jeg vil derfor vurdere at propaganda spillede en delvis afgørende rolle i
republikkens fald. Dette bygger jeg på, at Hitler ved hjælp af eksempelvis den tidligere nævnte
børnebog og hans talere overbeviste store dele af det tyske folk om at det en stor fejltagelse at der
blev oprettet demokrati, og at de primære grunde til alle Tysklands lidelser kunne dateres tilbage til
jøderne. Det lykkes også Hitler at skabe et stort nationalt sammenhold, som gjorde at befolkning
følte at de stod sammen igen på trods af klasseforskelle. Og så appellerede han til arbejderklassen
med at love rigeligt med arbejde i de kommende tider. Alt sammnen fik han befolkningen til at tro
på, ved hjælp af propaganda. Her må det endnu en gang påpeges hvilken alvorlig krise Tyskland
befandt sig i på gældende tidspunkt. Det er netop også derfor at jeg vil mene at propagandaen kun
spillede en delvis afgørende rolle i republikkens fald, jeg mener nemlig at jeg i denne opgave har
påvist en tydelig sammenhæng mellem republikkens fald, de økonomiske kriser, den sociale
udvikling, netop denne kombination gjorder at propagandaen virkning var så effektiv.
Versaillesfreden sendte Tyskland ud i fortvivl økonomisk situation, selvom det lykkes regeringen at
afværge de værste konsekvenser af krisen, mener jeg at begyndelse til republikkens fald skal findes
den dag at verdenskrisen indtræf. Jeg mener at de omstændigheder republikken blev skabt under,
gjorder det umuligt for republikken at blive en integreret del af tyskernes hverdag, mange tyskere
følte den nye styreform var påtvunget og var derfor mere end villige til at acceptere Hitlers kritik af
demokratiet og derfor villige til at stemme på ham, hvilket også i sidste ende ledte til republikkens
fald. Uden disse omstædigheder, tvivler jeg på at Hitlers propaganda ville have haft den store effekt,
der med kan det betvivles hvor vidt han var blevet valgt og republikken ville i så fald aldrig være
faldet. Netop derfor har jeg også valgt at gennemgå filmen ”der ewige jude” , selvom det går lidt ud
over tidsperioden. Dette har jeg gjort for at vise et klassik eksempel på nazistisk propaganda og
hvorfor den var så effektiv.
15
Konklusion
jeg kan, efter at have belyst brugen af propaganda, konkludere at propagandaen spillede en delvis
afgørende rolle for republikkens endelig fald i 1933. Dog har omstændighederne, der var uforsaget
af kriserne haft den største betydning i republikkens fald. Jeg vil også påpege at § 48 i weimar-
forfatningen har haft en afgørende betydning. Den effektive brug af propaganda var også kun mulig
på grund omstændighederne som inkluderede enorm fattigdom og massearbejdsløshed og dermed
fortvivlelse over landets situation. Altså det var en kombination af rette omstændigheder,
propaganda og politisk dygtighed fra Hitlers side, der i sidste ende ledte til Weimar-republikkens
endelig fald i 1933.
16
Litteraturliste
Bøger
Bender, Johan og Hans-kurt Gade,mellemkrigstiden og 2.verdenskrig , Munksgaard,
København 1984
Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen, Hitlerfascismens vej til magten, nordisk forlag A/S 1983
Finn, Held og Poul Thomsen, Nazismen, Gjellerups forlag 1966.
Frederiksen, Peter, Det tredje rige, forlaget Systime A/S 1998-99
Svanström, Ragner, Weimarrepublikkens Tyskland, Det Schønbergske forlag København 1983
Sørensen Ingemann, Erik, Jens Ussing-Jepsen og Otto Hjortshøj, problemer omkring nazismen i
Tyskland frem til 1940, Nordisk forlag A/S 1972
Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt, Politikens Verdens Historie 18,
Politikens forlag A/S københavn 1986
Hjemmesider
http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm ( benyttet 11/12/2009, speakertekster)
film
Hippler, Fritz, Der ewige jude, Deutsche film geseelschaft ,1940