[navn fjernet] Statsskole
SSO
1
Indholdsfortegnelse
1.1 Indledning ....................................................................................... Error! Bookmark not defined.
2.1 Type 1-diabetes (T1D) .................................................................... Error! Bookmark not defined.
2.2 Ubehandlet type 1-diabetes ............................................................. Error! Bookmark not defined.
2.3 Risiko for nedarvning ...................................................................... Error! Bookmark not defined.
3.1 Type 2-diabetes (T2D) .................................................................... Error! Bookmark not defined.
3.2 Ubehandlet type 2-diabetes ............................................................. Error! Bookmark not defined.
3.3 Behandling af type 2-diabetes ......................................................... Error! Bookmark not defined.
4.1 Forskellen på type 1 og type 2 diabetes .......................................... Error! Bookmark not defined.
5.1 Insulins virkning .............................................................................. Error! Bookmark not defined.
5.2 Blodsukkerregulering ...................................................................... Error! Bookmark not defined.
6.1 Konditions og styrketrænings effekt på insulinresistensen ............. Error! Bookmark not defined.
7.1 Fysisk aktivitet som forebyggelse ................................................... Error! Bookmark not defined.
7.2 Type 2-diabetikeren og træning ...................................................... Error! Bookmark not defined.
7.3 Forskellen påen passiv og aktiv livsstil ........................................... Error! Bookmark not defined.
7.4 Kulhydraterne under motion ........................................................... Error! Bookmark not defined.
7.5 Træningsforslag til T2-diabetiker .................................................... Error! Bookmark not defined.
8.1 Træningsanbefaling ......................................................................... Error! Bookmark not defined.
8.2 Anbefalinger vedrørende motion .................................................... Error! Bookmark not defined.
9. Konklusion ........................................................................................ Error! Bookmark not defined.
10. Litteraturliste ................................................................................... Error! Bookmark not defined.
[navn fjernet] Statsskole
SSO
2
1. Indledning
I denne opgave beskrives det overordnede emne livsstilssygdommen type 2-diabetes.
Indledningsvis redegøres for type 1- og type 2-diabetes, hvorefter forskellen beskrives.
Herefter forklares insulins virkning under normale forhold, og de ændringer der sker i
skeletmuskulaturens insulinfølsomhed ved fysisk aktivitet. Der diskuteres og vurderes i
hvilken grad fysisk aktivitet kan anvendes til forebyggelse og behandling af type 2-diabetes. I
forlængelse af dette drøftes hvilke former for fysisk træning som egner sig bedst. Opgaven
afsluttes med en konklusion.
[navn fjernet] Statsskole
SSO
3
2.1 Type 1-diabetes (T1D)
Denne udgave af sukkersyge kaldes også ungdomssukkersyge, fordi den bryder ud i
ungdomsårene (oftest inden 30-års alderen) og indtil videre er den uhelbredelig. Den er ikke
en livsstilssygdom. T1D forekommer når insulinproduktionen i bugspytkirtlen er defekt og
formindsket til 10-20 % af normen. Behandlingen af T1D er daglige indsprøjtninger med
insulin resten af livet. Insulinbehandlingen tilrettelægges efter individets livsstil dvs. kost og
fysisk aktivitet. Her i landet konstateres årligt 600-800 nye tilfælde af T1D og af disse tilfælde
er omkring 180 børn. Ca. 25.000 danskere har type 1-diabetes.
1
”Kroppens eget immunsystem aktiveres til at angribe betacellerne og beskadige dem.
Beskadigelsen kan ikke genoprettes, og insulinproduktionen nedsættes kraftigt eller ophører
helt. Beskadigelsen sker med forskellig hastighed hos den enkelte.”
1
Dvs. de
insulinproducerende betaceller bliver ødelagt pga. antistoffer fra kroppens immunforsvar.
2.2 Ubehandlet type 1-diabetes
Symptomerne på T1D: Udtalt tørst, rigelige vandladninger, hovedpine, mavesmerter og
kvalme med opkastninger, vægttab, træthed og sult.
2
Symptomerne starter i nogle tilfælde ud
som, og ligner, en begyndende influenza. T1D er dog mere alvorlig og kræver ofte akut
behandling. Ubehandlet T1D vil udvikle syreforgiftning på grund af en ukomplet nedbrydning
af fedtsyre, som insulinmanglen har været årsag til, og denne syreforgiftning som også kaldes
ketoacidose, er livstruende. Ketoacidose er en akut tilstand hos en T1-diabetiker, som oftest er
forårsaget af et unormalt forøget blodsukker. Uden insulininjektion eller anden form for
behandling er tilstanden livstruende.
3
1
http://www.steno.dk/documents/article_page/document/type_1_diabetes.asp
2
http://www.lifescaneurope.com/den/diabetes/generelt/iddm/;jsessionid=K0QDS355L1HL4CUCERDB0GQ
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Ketoacidose
Når insulinet bliver injiceret i maveregionen
optages det hurtigt, mens en optagelse går
langsomt hvis den gives i låret. Dette er pga.
blodforsyningen og således ser en insulininjektion
ud.
[navn fjernet] Statsskole
SSO
4
2.3 Tabel 1: Risikoen for at udvikle T1D i procenter.
4
Dvs. risikoen for at få en forringet insulinproduktion er 5-20 % hvis begge forældre har T1D.
3.1 Type 2-diabetes (T2D)
Ved konstateret T2D er insulinens effekt på kroppens celler (insulinfølsomheden) nedsat.
Fagudtrykket er insulinresistens. Dvs. virkningen af insulinet i muskel-, fedtvæv og i leveren
er formindsket, og det er årsag til en høj koncentration af glukose i blodet. ”Bugspytkirtlen
forsøger at kompensere for dette ved at øge insulinproduktionen, men det er ikke
tilstrækkeligt til at regulere det høje glukoseindhold.”
5
T2D blev tidligere kaldt aldersdiabetes, men er nu blevet en livsstilssygdom der kan ramme
personer i alle aldersgrupper. Årsagerne hertil er især usund levestil – forkert kost, manglende
motion og overvægt. T2D har som regel været til stede i flere år inden diagnosen stilles, og
mere end halvdelen af disse diabetikere viser tegn på sendiabetiske komplikationer. Disse er
især iskæmisk hjertesygdom, åreforkalkning, hjerneblødning og forandringer i øjets nethinde.
6
Ifølge Sunde Tanker er 200.000 danskere klar over, at de har T2D, og 200.000 har T2D uden
at vide det. 500.000 har forstadier til type 2-diabetes, og det giver høj risiko for at få
sukkersygen, mens det også forøger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Personer med T2D
lever i gennemsnit 6-12 år kortere end mennesker uden sygdommen, og får 2 til 4 gange
hyppigere blodpropper i hjertet og hjernen.
7
4
http://www.steno.dk/documents/article_page/document/arvelighed.asp
5
http://www.steno.dk/documents/article_page/document/type_2_diabetes.asp
6
Pedersen, Bente K., FYSISK AKTIVITET – Håndbog om forebyggelse og behandling, si.209-211,
Sundhedsstyrelsen, 2003 version 1.0
7
Koch, Jesper og Michael samt Bo Christensen og Torsten Lauritsen, Sunde Tanker, si.289, Sunde Tanker Aps,
1.udgave, 2009 - Jeg benyttede mig af denne bog, fordi det var for upræcise tal jeg fandt andre steder.
Hvis en forælder har T1D
2- 5 %
Mor
2 %
Far
5 %
Hvis begge forældre har T1D
5- 20 %
Hvis en tvilling har T1D
35-70 %
[navn fjernet] Statsskole
SSO
5
Livsstilssygdommen er i kraftig vækst overalt i den industrialiserede verden, og ifølge
www.sygeplejersken.dk er den billigere og mere lettilgængelige junkfood en af grundene.
WHO (World Health Organization) anslår at Indien ligger nummer 1, Kina nummer 2 og
USA nummer 3 på verdensranglisten over flest med sygdommen diabetes.
8
Selvom man er adipøs, kan daglig motion (samt eventuel kostomlægning) gøre meget ved
T2D. Hos enkelte patienter kan perorale antidiabetika eller insulin være nødvendigt for at
kontrollere hyperglykæmien (blodglukose under 3 mmol/l), idet bugspytkirtlens
insulinproduktion kan være helt ødelagt. I Danmark behandles omkring 20.000 T2-diabetikere
med insulin.
9
Hvert år registreres der i Danmark ca. 10.000 nye tilfælde af T2D, og risikoen for at få
sygdommen stiger med alderen. Det er estimeret at hver 10. dansker over 60 år har type 2
diabetes.
10
3.2 Ubehandlet type 2-diabetes
Ved ubehandlet type 2 diabetes er der for mange fedtstoffer i blodet, og nogle komplikationer
heraf kan være skader på nyre og øjne samt forringet nervefunktion og hjerte-kar-
sygdomme.
11
3.3 Behandling af type 2-diabetes
Mange mennesker kan i lang tid holde T2D nede ved blot at tabe sig samt spise sundt og
kaloriefattigt, mens værre tilfælde må behandles med tabletter.
De mest kendte blodsukkerregulerende tabletter fås i 5 forskellige versioner, som alle bliver
anvendt hvis kostomlægning, vægtregulering eller motionen effekt ikke er tilstrækkeligt.
Metformin – I almindelighed er dette første valg hos overvægtige, og det er det eneste
præparat som er bekræftet livsforlængende. Det hæmmer optagelsen af glukose fra tarmen,
blandt andet ved at nedsætte frigivelsen af sukker fra leveren, og nedsætter også
insulinresistensen.
12
Metformin bruges ofte i kombination med andre stoffer.
8
http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=6185&menu=195009
9
Madsbad, Sten: ”PRAKTISK LÆGEMIDDELINFORMATION” PLI, 1999 nr.2, 16.årg
10
http://sundhedsinformationen.dk/diabetes-tre-hovedtyper.html
11
http://www.lifescaneurope.com/den/diabetes/generelt/niddm/
12
Diabetesforeningen, Patientvejledning – Type 2 diabetes, si.35, 1. oplag, nov. 2004
[navn fjernet] Statsskole
SSO
6
Sulfonylurin – Siden 1950’erne har flere typer sulfonylurinstoffer været en vigtig faktor i
behandlingen af T2D. Blodsukkeret bliver reduceret, idet stoffet får bugspytkirtlen til at
producere mere insulin.
12
De sidste tre præparater virker således: metglitinider stimulerer
insulinproduktionen, acarbose hæmmer nedbrydningen af stivelse, glitazoner nedsætter
insulinresistensen.
I bladet PLI
9
fra 1999 blev det forudset, at der i år 2010 ville være over 240 mio. mennesker i
verden med T2D. Ugeskrift for Læger
13
fra 2001 fortæller at der dengang var omtrent 150
mio. mennesker med diabetes og ud af dem var 80-90 % T2-diabetikere. Det giver en
estimeret stigning på mere end 10 millioner mennesker om året. Med sigte på at bremse
denne udvikling er det vigtigt, at sætte ind overfor de faktorer som øger risikoen for T2D dvs.
overvægt, dårlig kondition og uhensigtsmæssig kost.
”Et kinesisk studie af personer med nedsat glukoseintolerance fandt, at den 6-årige incidens af
diabetes blev reduceret med 36 % i en gruppe, der blev behandlet med fedtfattig, kulhydratrig
kost, med 47 % ved fysisk træning og med 39 % af en kombination af diæt og fysisk aktivitet.
Et svensk vægttabsinterventionsstudie med anvendelse af kirurgi hos svært adipøse patienter
har vist, at 2-års-incidensen af diabetes var 6 % i kontrolgruppen, hvis vægttab var nul, men
reduceret til 0,02 % i vægttabsgruppen.”
13
Det overrasker ingen, at et vægttab sammen med en
operation giver en bedring i type 2 sammenhæng. Dvs. kirurgi såsom gastric bypass og gastric
banding er en stor hjælpefactor for patientens kamp mod T2D.
En gastric bypass fungerer ved at de nederste to tredjedele af mavesækken og
tolvfingertarmen aflukkes, i modsætning til en gastric banding, hvor mavesækken snøres ind
med et justerbart bånd.
Mere end 95 % af de nykonstaterede type 2 tilfælde hos bariatriske patienter kan forebygges
med et betydeligt vægttab.
13
Astrup, Arne V.: ”Ny viden til årsag om diabetes” i Ugeskrift for Læger, 8. januar 2001
[navn fjernet] Statsskole
SSO
7
4.1 Forskellen på type 1 og type 2 diabetes
En af de praktiske forskelle på T1- og T2-diabetes er det daglige behov for en insulin
injektion hos patienter med T1D. Baggrunden er den defekte insulinproduktion hos type 1-
diabetikere, mens det er insulinresistensen ved type 2-diabetikere.
T1D er en kronisk sygdom, hvor patientens blodsukker må reguleres med insulin, kost og
motion. Type 2-diabetes er en livsstilsbetinget sygdom, hvor blodsukkeret ligeledes skal
reguleres ved hjælp af kost, motion og evt. medicin. Hos personer med T2D er der en chance
for remission af sygdommen ved ændringer af livsstil, hvor kostomlægning, motion og
vægttab er vigtige faktorer.
5.1 Insulins virkning
Efter et måltid optages kulhydrater fra tarmen, primært som glukose. Efter glukosen er
optaget i tarmen føres den til leveren via. portåresystemet. Levercellerne omdanner glukosen
til glykogen. Leverens glykogendepot kan rumme 80-100 g. glykogen. Når der kommer en
stor mængde glukose, passerer den leveren og afgives til musklerne, hvor det deponeres som
glykogen, normalt ca. 400-500 g. Den overskydende glukose omdannes til fedt i leveren og
fedtvævet.
14
5.2 Blodsukkerregulering
Glukoseindholdet i blodet vil normalt øges efter et måltid med mange kulhydrater.
Glukosekoncentrationen vil mellem måltiderne have tendens til at falde, dels pga. deponering
i lever og muskler og dels pga. glukoseforbrændingen i cellerne. Glukosekoncentrationen i
blodet reguleres hurtigt tilbage til 5,5 mmol/l ved hjælp af en række hormoner, hvor insulin er
det vigtigste. Insulin dannes i bugspytkirtlens betaceller. Det har betydning for den normale
forbrænding af glukose og afgives til blodet, hvor det transporteres af plasmaproteiner. Herfra
går det ud i muskelvæv og lever. Insulinproduktionen styres af glukosekoncentrationen i
blodet. Glukosekoncentrationen stiger f. eks efter et kulhydratrigt måltid, og
insulinkoncentrationen reguleres herefter (øges). Når der frigives insulin begrænses
stigningen af glukosekoncentrationen i blodet.
14
14
Schibye, Bente: “Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde”, Stofskifte og ernæring si. 224-230, 2.udgave 2005,
FADL’s forlag
[navn fjernet] Statsskole
SSO
8
Insulin virker på følgende måder:
1. Insulin øger transporten af glukose fra blodet og ind i cellerne, især i muskel- og
fedtceller.
2. Det fremmer opbygningen af glukose til glykogen i musklerne, og til fedt i fedtceller.
3. Det øger glukoseforbrændingen i størstedelen af cellerne.
4. Det forhindrer at der dannes glukose fra protein i leveren.
Insulinets samlede virkning bevirker et fald i blodets glukosekoncentration.
6.1 Konditions og styrketrænings effekt på insulinresistensen
Effekten af styrketræning påvirker insulinfølsomheden ved en øgning af muskelmassen og en
ændring i musklens fibertyper. Jo større muskler, jo større glukoseoptagelse.
Udholdenhedstræning påvirker hjertet meget, og gør ikke musklerne større, men har en
positiv effekt på den insulinstimulerede glukoseoptagelse, som stiger pr. kilo kropsvægt.
15
Grunden er at antallet af kapillærer øges i de trænede muskler, og derved forbedres
muligheden for at glukosen optages i muskelfibrene.
7.1 Fysisk aktivitet som forebyggelse
Diabetikere har lige så godt af at motionere som alle andre. Diabeten bliver bedre reguleret,
fordi blodsukkeret falder (glukosen omsættes til den energi, som kroppen skal bruge til den
fysiske aktivitet). Motion giver øget velvære, og har en positiv virkning på blodtryk og
kolesterol. Effekten af insulin bliver forøget, og bugspytkirtlen producerer mere af det
nødvendige insulin, hvis der dagligt motioneres. Det resulterer i at det daglige insulinbehov,
hvad enten det er perorale antidiabetika eller insulininjektioner, ofte kan reduceres.
16
Insulintype og injektionstidspunkt
Hurtigtvirkende insulin analoger virker maksimalt 30-60 min. efter indsprøjtningen, men
aftager 2-3 timer efter. En voksen type 1-diabetiker har en smule mere gavn af insulin
analoger end af almindeligt insulin – det virker bedre.
17
15
http://www.netdoktor.dk/sport/motion_og_sundhed/motion_og_sukkersyge.htm
16
http://dagenssundhed.dk/index.php/Type-2-diabetes/Forebyggelse-af-type-2-diabetes.html
17
http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/diabetes_02/insulinanaloger_.htm
[navn fjernet] Statsskole
SSO
9
Den oftest anvendte type hurtigtvirkende insulin virker bedst 2-3 timer efter indsprøjtningen,
men virkningen ophører først 6-8 timer efter. En langsomt virkende insulintype opnår
maksimal effekt 4-10 timer efter injektion, og aftager efter ca. 24 timer.
18
Som overvægtig og
utrænet skal man vide, at insulinfølsomheden omgående bliver bedre efter en times motion
med moderat belastning. Motion virker med det samme, men hvis det ikke er regelmæssigt,
forsvinder virkningen efter nogle dages inaktivitet. Insulinresistensen mindskes kun i de
muskler, som har været aktive. Det er derfor at en alsidig træning, som inkluderer mange
muskelgrupper er så vigtig. Imidlertid er alle former for bevægelse med til at øge
insulinfølsomheden i en vis grad. En rask gåtur, cykling til og fra arbejde eller trappen kontra
elevatoren har alle positive effekter. Undersøgelser viser, at veltrænede fede og overvægtige
har en insulinresistens, der svarer til det, som ses hos normalvægtige.
15
Den positive effekt af at træne patienter med T2D er særdeles veldokumenteret.
Undersøgelser viser at fysisk træning har en effekt som går i retning af at normalisere
blodglukosen. Efter en træningsperiode havde patienten ofte samme vægt, men en reduceret
fedtprocent og øget muskelmasse. Forsøg viser også, at der er en overbevisende effekt på
maksimal iltoptagelse (VO
2
max), og øgning af muskelstyrken ved styrketræning.
Fysisk træning har andre veldokumenterede virkninger: blandt andet et fald i systolisk
blodtryk, som er af vigtig betydning idet 60-80 % af patienter med T2D har hypertension. Da
mange danskere har forstadier til T2D, vil det også være relevant at dyrke forebyggende
motion.
6
7.2 Type 2-diabetikeren og træning
Når man som T2-diabetiker oftest er overvægtig, skal man ikke starte ud med et maratonløb.
Det øger chancen for skader såsom forvredet fodled, fibersprængning og selvfølgelig
hypoglykæmi. Processen skal gå stille og roligt de første par måneder.
En livsstilssygdom er en lidelse, som er blevet pådraget af patienten ved en uhensigtsmæssig
levevis. I stedet for at se fjernsyn om aftenen kunne man eksempelvis gå en tur og sætte gang
i forbrændingen gennem rask gang.
18
http://www.sst.dk/publ/publ2004/insulin_diabetes.pdf
[navn fjernet] Statsskole
SSO
10
7.3 Forskellene på en passiv og aktiv livsstil er afbilledet på siden medicinmedfornuft.dk.
Tabel 2: Forskellene på den aktive og den inaktive T2-diabetikers hverdag
19
Der ses en tydelig forskel på den aktive og den inaktives livsstil, og der er ingen tvivl om
hvad der udgør denne forskel. Sammenlagt ligger det daglige forbrug på 971 kcal hos den
aktive, mens det ligger på 147 hos den inaktive. Det er en forskel på 824 kcal hver eneste dag.
7.4 Kulhydraterne under motion
Motionens varighed og hårdhedsgrad skal altid være i baghovedet på den aktive T2-
diabetiker. Ved fysisk aktivitet under 20 minutter undgås hypoglykæmi lettest ved at spise før
og efter motionen. Mere end 30 minutter gør det nødvendigt at spise ekstra eller drikke
kulhydratholdig væske under aktiviteten. Som regel vil det også være nødvendigt at spise
efter. En god idé er altid at have juice, sportsdrik eller anden form for hurtigtvirkende
kulhydrater i nærheden, så blodsukkeret hurtigt kan skydes i vejret.
Diabetesforeningen
På www.diabetes.dk anbefales flere former for alsidig motion. Badminton, cykling, løb,
stavgang, styrketræning og yoga. 6 sportsgrene, og noget for enhver smag. Ældre T2-
diabetikere vil oftest vælge stavgang, badminton og yoga. Dette kan også være et fint
udgangspunkt for de svært overvægtige.
19
http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/diabetes_02/type_2-diabetes_-
_behandling.htm
Passiv livsstil
Energiforbrug [Kcal]
Aktiv livsstil
Energiforbrug [Kcal]
Bruger elevator 2
etager
3
Tager trappe op / ned
45
Bil til / fra arbejde
65
Cykler på arbejde 20
min hver vej
360
Fjernbetjening
3
Rejser sig og skifter tv-
kanal
15
Rengøringshjælp
0
Gør rent i 1,5-2 timer
om ugen
500
Lukker hunden ud
i haven
8
Går en rask tur med
hunden i 30 min.
180
Sidder foran tv
68
Løber en tur i 30 min.
300
[navn fjernet] Statsskole
SSO
11
7.5 Træningsforslag til T2-diabetiker
Stavgang – alle kan være med, og bestemmer selv eget tempo og rytme. Motion med stavgang
styrker bryst-, skulder-, ryg-, ben-, nakke- og arm muskulatur. Stavgang påvirker
energiforbruget 20 - 40 % mere i forhold til ved almindelig gang. Belastningen i hofter, knæ
og ankler reduceres, og stavgang giver op til 30 % højere konditionseffekt end almindelig
gang. Spændinger i skulder og nakke, ofte opstået ved stillesiddende arbejde, kan blive
afhjulpet.
20
Styrketræning – som utrænet eller veltrænet. Der vises en tydelig sammenhæng mellem
styrketræningens effekt og cellernes insulinfølsomhed. Efter vægttræning kan sukkeret lettere
optages af de styrkede muskelgrupper. Reguleringen af blodsukker niveauet bliver, på sigt,
langt nemmere idet der skal benyttes mindre insulin for at holde blodsukkeret nede. Lettere
type 2-tilfælde vil helt kunne undgå brugen af medicin. Udover større muskelmasse øges
blodgennemstrømningen i de trænede muskler. Dvs. kar og væv bliver bedre forsynet med ilt
under træningen. Større muskelmasse og bedre blodgennemstrømning giver en bedre
optagelse af sukker og levering af dette til musklerne. Et andet positivt aspekt ved
styrketræningen er styrkelsen af knogler, og bedre produktion af de røde blodlegemer som
står for ilt transporten.
21
Styrketræning skal være med mange repetitioner, bør omfatte
opvarmningsperiode på 5-10 min. og cool-down-periode på 5-10 min. efter træningen.
6
8.1 Træningsanbefaling
Træningen skal være ligeså forskellig som individet, men både konditions- og styrketræning
kan anbefales. Enten i kombination eller hver for sig. Målet er mindst en halv times motion af
moderat intensitet dagligt – Borgs skala 12-13 med korte perioder under anstrengelse (15),
eller tre-fire timer ugentligt i form af gåture i raskt tempo, cykling, jogging, svømning, roning
og golf. Det er særligt godt, at benytte Borgs skala til vurdering af belastning i stedet for
hjertefrekvensen, da det kan være en for høj belastning for patienten.
6
20
http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Motion_og_diabetes/Motionsformer/Stavgang/Stavgang_og_d
iabetes.aspx
21
http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Motion_og_diabetes/Motionsformer/Styrketraening/Styrketra
ening_og_diabetes.aspx
[navn fjernet] Statsskole
SSO
12
8.2 Anbefalinger vedrørende motion
Husk på at motion uden insulin i kroppen vil medføre, at blodsukkeret stiger, fordi sukkeret i
blodet ikke kan komme ind i cellerne uden hjælp fra insulinen. Ved ikke planlagt fysisk
aktivitet af længere varighed indtages ekstra kulhydrater før, under og efter motionen.
22
9. Konklusion
Efter at have beskæftiget mig indgående med denne problemstilling, er det blevet tydeligt at
alle former for motion har en gunstig virkning i forebyggelse og behandling af type 2-
diabetes. I nutidens samfund, hvor type 2-diabetes nærmer sig status som folkesygdom, bliver
det stadig vigtigere, at en sund livsstil der indebærer fysisk aktivitet, integreres i danskernes
dagligdag. Jo mere der gøres for at forebygge og behandle forekomsten af type 2-diabetes, des
større chance er der for at undgå en fortsættelse af den negative udvikling som vi foreløbig
har erfaret.
Allerede fra barnsben bør motion være en integreret del af dagligdagen i den fortsatte kamp
mod vores livsstilssygdomme…
22
http://www.bayerdiabetes.dk/dk/Diabetes_Mellitus/At-leve-med-diabetes/Motion-og-diabetes.aspx
[navn fjernet] Statsskole
SSO
13
10. Litteraturliste
Primærlitteratur
Pedersen, Bente K., FYSISK AKTIVITET – Håndbog om forebyggelse og behandling,
si.209-211, Sundhedsstyrelsen, 2003 version 1.0
Koch, Jesper og Michael samt Bo Christensen og Torsten Lauritsen, Sunde Tanker, si.289,
Sunde Tanker Aps, 1.udgave, 2009 - Jeg benyttede mig af denne bog, fordi det var for
upræcise tal jeg fandt andre steder.
Diabetesforeningen, Patientvejledning – Type 2 diabetes, si.35, 1. oplag, nov. 2004,
Diabetesforeningen
Schibye, Bente: “Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde”, Stofskifte og ernæring si. 224-
230, 2.udgave 2005, FADL’s forlag
Sekundærlitteratur
Artikler
Madsbad, Sten: ”PRAKTISK LÆGEMIDDELINFORMATION” PLI, 1999 nr.2, 16.årg
Astrup, Arne V.: ”Ny viden til årsag om diabetes” i Ugeskrift for Læger, 8. januar 2001
Internetsider
http://www.steno.dk/documents/article_page/document/type_1_diabetes.asp (24/11/2009)
http://www.lifescaneurope.com/den/diabetes/generelt/iddm/;jsessionid=K0QDS355L1HL4C
UCERDB0GQ (04/12/2009)
http://da.wikipedia.org/wiki/Ketoacidose (09/12/2009) (dobbelttjekket ved anden kilde)
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/diabetesketoacidose.htm
http://www.steno.dk/documents/article_page/document/arvelighed.asp (09/12/2009)
[navn fjernet] Statsskole
SSO
14
http://www.steno.dk/documents/article_page/document/type_2_diabetes.asp (24/11/2009)
http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=6185&menu=195009
(10/12/2009)
http://sundhedsinformationen.dk/diabetes-tre-hovedtyper.html (10/12/2009)
http://www.lifescaneurope.com/den/diabetes/generelt/niddm/ (12/12/2009)
http://www.netdoktor.dk/sport/motion_og_sundhed/motion_og_sukkersyge.htm (04/12/2009)
http://dagenssundhed.dk/index.php/Type-2-diabetes/Forebyggelse-af-type-2-diabetes.html
(08/12/2009)
http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/diabetes_02/insulinanaloger_.h
tm (12/12/2009)
http://www.sst.dk/publ/publ2004/insulin_diabetes.pdf (08/12/2009)
http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/diabetes_02/type_2-diabetes_-
_behandling.htm (08/12/2009)
http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Motion_og_diabetes/Motionsformer/Stavgang/St
avgang_og_diabetes.aspx (10/12/2009)
http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Motion_og_diabetes/Motionsformer/Styrketraeni
ng/Styrketraening_og_diabetes.aspx (10/12/2009)
http://www.bayerdiabetes.dk/dk/Diabetes_Mellitus/At-leve-med-diabetes/Motion-og-
diabetes.aspx (13/12/2009)