SSO om integration

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

Indledning

Man hører ofte i medierne og blandt den danske befolkning, at integrationen er mislykket

og at indvandrere og flygtninge ikke er integreret nok på det danske arbejdsmarked og i

uddannelsessystemet. Da jeg selv er flygtning vil det være interessant at undersøge

hvordan indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige og vestlige lande klarer sig på

arbejdsmarkedet.

Jeg vil starte med at definere de forskellige integrationsformer og fortælle om, hvad

forskellen er mellem indvandrere og flygtninge. Jeg vil også behandle visse dele af

integrationsloven i Danmark. Derefter vil jeg diskutere hvilken hindring, der kan være for

integration på arbejdsmarkedet og hvad der kan gøres for at løse disse forhindringer?

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

Definition af integrationsformer

For at danne et billede af indvandreres integration i Danmark, skal man først prøve at

forstå begrebet integration. Ifølge ”Politikens retskrivnings og betydnings ordbog” er

definitionen på integration ” det at forene forskelligartede dele til en helhed”, det vil sige at

forbinde eller samle de forskellige grupper til en fælles enhed. Der skelnes mellem 4

former for integration: assimilation, segregation, pluralistisk og smeltedigel-integration.

Kulturel integration

er når udlændinge beholder dele af deres kultur, mens de samtidig

prøver på at tilpasse sig den danske kultur. Der opstår en meget tæt kontakt mellem

danskere og indvandrere og der dannes fælleskulturelle

grundlæggende værdier og

normer.

Social integration er, når minoritetsgrupper får den samme tilknytning til

arbejdsmarkedet, til uddannelsessystemet og til det politiske liv og opnår samme

indflydelse som majoritetsbefolkningen.

Assimilation

betyder at gøre indvandrere fuldstændige til danskere, det vil sige at

indvandrere forkaster deres egen kultur og prøver på at blive så danske som mulig. Man

kan assimilere sig frivilligt eller under tvang, som Ole Hammer skriver i ”90érnes

Mennesker & samfund” side 158. Assimilationstilhængere mener, at man skal forsøge at

blive dansk som overhovedet muligt, når man vælger at bo i Danmark. Som det danske

ordsprog siger ”skik følge, eller land fly!”

Det betyder at indvandrere, som bor i Danmark, skal tilpasse sig det danske samfund, og

tage den danske kultur til sig eller forlade Danmark.

( social integration, kulturel assimilation og kulturel integration) Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand

Jacobsen ” Velfærdsstaten og dens mange liv” side 105

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen ”Velfærdsstaten og dens mange liv” side.105

(assimilation, pluralistisk integration og smeltedigel integration) Ebbe Hansen + Benny Jacobsen”90ernes

Mennesker & samfund” side 158 -159.

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen ”90érne Mennesker & samfund” side 158

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

”Økonomer taler alene om assimilation i økonomisk forstand med henblik på ” at blive lig

med” den øvrige befolkning for så vidt angår beskæftigelse, indkomst, uddannelse mv., jf.

Nielsen(2002c).”

Økonomer mener, at indvandrere skal assimileres økonomisk, at udlændinge skal bidrage

til samfundsøkonomien og dermed betale skat, at udlændinge skal have muligheder for at

komme på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Der er ikke tale om kulturel lighed,

men kun økonomisk lighed.

Kulturel assimilation betyder at indvandrere opgiver deres egen kultur og overtager den

danske kultur og er fuldt kulturelt integreret i det danske samfund

Segregation

er, at indvandrere og danskere lever adskilt og indvandrere integrerer sig

ikke i det danske samfund, men bevarer deres egen kultur fuldstændig. Inden for

segregation findes fire former for segregation: etnisk segregation, socioøkonomisk

segregation, boligsegregation og demografisk segregation.

Etnisk segregation betyder, at man adskiller de forskellige kulturer, racer og religioner.

Man adskiller for eksempel indvandreres kultur fra den danske kultur, og indvandrere kan

bevare deres kultur, men har meget begrænset kontakt med den danske kultur.

Socioøkonomisk segregation betyder, at der er stor afstand og adskillelse mellem

personer, der har forskellige indkomst – og mellem erhvervsgrupper. Konsekvensen er at

den sociale og økonomiske ulighed øges mellem indvandrere og danskere i samfundet

Boligsegregation er, hvor beboelsesforholdene mellem indvandrere og danskere er meget

forskellige, og dermed for dannelse af ghettoer

. Svage og problematiske familier defineres

som familier der har svært ved at håndtere hverdagsproblemer og repræsenterer en

besværlighed for omgivelserne.

Ole Hammer

siger, at ghettoer i Danmark ikke er det

samme som under Sydafrikas apartheidsystem

. I Danmark er der tale om sociale

ghettoer, altså hvor både danskere og indvandrere med sociale problemer bor i det samme

http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2002/integrationsforskning2002/integrationsbe

grebet.htm + Nielsen, H. S (2002c) er en kilde, som de har brugt på hjemmesiden.

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen ”Velfærdsstaten og dens mange liv” side.105

(segregation, Etnisk segregation, socioøkonomisk segregation og boligsegregation)

http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2002/integrationsforskning2002/integrationsbeg

rebet.htm afsnit 2.2.3

ghetto betyder at bosætningsområde der bor folk med etiske baggrund eller har fælles interesser, uden

kontakt med de øvrige i samfund.

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen ”90ernes Mennesker og samfund” side 159

I Sydafrikas adskillelses politik, hvor man adskilte de sorte afrikaneres fra de hvide afrikanere.

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

område. Men Ole Hammers modstandere er uenige i hans påstand. De nævner

Gjellerupparken som eksempel på et område hvor 40 %

af lejlighederne bebos af

udlændinge.

Demografisk segregation forstås som en opdeling mellem alder og køn.

Pluralistisk integration betyder, hvor indvandrere kan bevare noget af deres kultur, men

også tager noget af den nye kultur til sig. Indvandrere/flygtninge kan deltage aktivt i deres

nye kultur og kan dermed bidrage til det danske samfund. Efter nogle generationer vil den

pluralistiske integration føre til assimilation, og dermed fører til kulturelle ændringer for

danskerne. Som Ole Hammer skriver i bogen ”90érnes Mennesker & samfund” s. 159

Smeltedigel – integration er en proces hvor indvandrere med etniske baggrunde og

danskers oprindelig kultur smeltes sammen, og der opstår en ny kultur.

”Billedlig talt tager man en stor gryde (melting pot), fyrer op under den, putter alle folk

ned i den og rører grundigt og længe rundt.”

Det vil sige at både majoriteternes

og minoriteternes

kultur gøres til en monokultur, der

vil ikke være nogen kulturelle, religiøse eller sproglige forskelle mellem danskere og

indvandrere.

”Den afgørende forudsætning for, at indvandrerne kan påvirke det nye samfund, er, at det

nye samfund er villigt til at lade sig påvirke.”

Hvis vi vil have at indvandrere skal integrere sig fuld i det danske samfund, så skal man

være åben for nye idéer og holdninger fra danskernes side. Det er ikke nok at indvandrere

skal integrere sig i det danske samfund, men også danskerne skal lade sig integrere i

indvandrernes kultur.

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen”90érnes Mennesker & samfund” side 159

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen”90erne Mennesker & Samfund” side 159

Flertal (danskbefolkning)

Mindretal (indvandrere og Flygtninge)

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen ”90erne Mennesker & Samfund” side 159

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

Forskel mellem indvandrere og flygtninge

I FNs flygtningekonvention fra 1951, defineres en flygtning som en person, der ”som følge

af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, sit

tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser befinder sig uden for

det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller –på grund af

sådan frygt –ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse.

”

Flygtninge kan få asyl i Danmark, hvis de opfylder FN´s flygtningekonventions. Men

Danmark giver ikke asyl til de mennesker, der er flygtet på grund af fattigdom eller dårlige

levevilkår. I de første syv år har flygtninge midlertidig opholdstilladelse, efter syv år

vurderer udlændingeservice

og flygtningenævnet

om man skal rejse tilbage til

hjemlandet eller blive i Danmark, det kommer an på, hvad situationen er i hjemlandet.

”Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi

har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder

flygtninge og andre humanitære indsatser.”

Danmark deltager aktivt, når det gælder internationale menneskerettigheder og påtager sig

de internationale opgaver og har gjort det i mange år. Danmark kæmper for bedre vilkår og

rettigheder for andre mennesker i verden.

Mens indvandrere rejser frivilligt til et land, for at få arbejde og kan vende tilbage til deres

hjemland, når de vil eller har lyst. Indvandrere strømmede til Danmark i 60érne, fra

Pakistan, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. De blev kaldt gæstearbejdere. I den periode

var der økonomisk højkonjunktur

og behovet for arbejdskraft var høj. Første

indvandrestop kom i 1973

, men mange gæstearbejdere har fået deres familie til Danmark

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Viden_og_fakta _PDF/25_sporgsmaal_2007.pdf s. 6

udlændingeservice er en bestyrelse, der hører under flygtninge, indvandrere og integrationsministeriet.

Udlændingeservice træffer deres afgørelse ud fra de oplysninger, de har i rådelighed

Flygtningenævnt er statsinstitution, der tilhører under flygtninge, indvandrere og integrationsministeriet og

træffer afgørelse om afvist el. tildeling af asylansøgers ophold.

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Viden_og_fakta _PDF/25_sporgsmaal_2007.pdf side 8

Højkonjunktur: høj vækst, men lav arbejdsløshed. Ebbe Hansen og Benny Jacobsen ”90ernes Mennesker &

samfund” side 156

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Viden_og_fakta _PDF/25_sporgsmaal_2007.pdf side 8

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

gennem familiesammenføring

. Indvandrere fra vestlige og ikke – vestlige lande kan få

arbejdstilladelse i Danmark, hvis de har høje kvalifikationer.

Integrationsloven

Folketinget i 1998 har vedtaget ” Lov om integration af udlændinge i Danmark”

. Lovens

hensigt er at:

▪ ”bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod

med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale,

religiøse og kulturelle liv,

▪ Bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende

▪ Bibringe den enkelte udlænding en forståelse for danske samfunds grundlæggende

værdier og normer.”

Disse integrationslove er for at få indvandrere og flygtninge til at integrere sig på

arbejdsmarkedet og forstå de danske værdier og normer som de møder til hverdag. Ifølge

integrationsloven har indvandrere/flygtninge de samme muligheder for uddannelse,

deltagelse i den politiske proces, i det sociale liv og på arbejdsmarkedet ligesom

danskerne. Integrationslovens formål er at få fremgang i integration i Danmark.

Spørgsmålet er, om det lykkes at få indvandrere og flygtninge på arbejdsmarked efter

indførelse af integrationsloven.

For flygtninge/indvandrere fra ikke – vestlige lande, der kommer til Danmark gælder nogle

faste regler og love, som der kaldes det treårige introduktionsprogram

. Formålet med det

treårige introduktionsprogram er, at fordele flygtninge og indvandrere ligelig over hele

landets kommuner og dermed formindske muligheden for ghettodannelse.

Under dette introduktionsprogram kan flygtninge ikke frit flytte til anden kommune, hvis

de gerne vil flytte til anden kommune, kommunen skal godkende flytning ellers mister de

Familiemedlemmer som bor i Danmark, kan få sin familie til Danmark gennem bestemt regler og love.

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen” Velfærdsstaten og dens mange liv”. Side 104

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen ”Velfærdsstaten og dens mange liv” side 104

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side. 10

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

enten deres kontakthjælp eller starthjælp.

Kommuner spiller meget stor rolle når det

gælder integration, kommunerne og regioner laver en aftale om fordeling af flygtninge og

indvandrere som dansk flygtningehjælp skriver i deres hjemmeside

. Det treårige

introduktionsprograms hovedpunkt er, at hver enkelt flygtning skal deltage aktivt i det

danske samfund

. Et treårigt introduktionsprogram består af danskundervisning, viden om

og forståelse af det danske samfund og samtidigt introduktions til arbejdsmarkedet gennem

aktivering

eller praktik

. Alle flygtninge og indvandrere har mulighed for at komme på

det danske arbejdsmarked.

Efter tre år kan flygtninge og indvandrere stemme ved kommunalvalg og ved

folketingsvalg gælder det at man er dansk statsborger, og har bestået danskuddannelse 3

med gennemsnitskarakter 4

. Kommunerne har ansvar for at fremvise bolig til flygtninge

/indvandrere og huslejen skal tilpasse den boliglovgivning

Hvis man er alvorlig syg eller ikke i stand til at deltage i det treårige introduktionsprogram,

kan man blive fritaget for en periode eller for evigt. Selvom folk ikke modtager

introduktionsydelse

, har de stadig mulighed for at deltage i introduktionsprogrammet, det

skriver dansk flygtningehjælp. Hvis personen ikke deltager aktivt i

introduktionsprogrammet som allerede nævnt kan man risikere fradrag kontakthjælpen.

Cirius

og de fem regionale Videnscentre for Kompetenceafklaring

der afklarer

flygtninges erhvervs – og uddannelseskvalifikationer

ud fra ”Lov om vurdering af

udenlandske

”. Ud fra disse kvalifikationer tager de fem regionale Videnscentre for

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf

Aktivting er hvor man hjælper dem, som er arbejdsløse og er på kontakthjælp eller starthjælp tilbage på

arbejdsmarkedet.

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side. 11

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side.10

Offentlig ydelse det vil sige kontakthjælp eller starthjælp

Cirus er en bestyrelse i undervisningsministeriet, der har opgave til at styrke internationaliseringen af de

danske uddannelser ud i verden.

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side. 11

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side 11

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side 11

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

Kompetenceafklaring

og Cirius

stilling til ansættelse, optagelse i a-kasse og

uddannelser.

Formålet med danskuddannelse er, bedre integration af udlændinge og give dem nogle

færdigheder, hvor de selv er i stande til at klare sig både økonomisk og socialt.

Hvis man efter det treårige introduktionsprogram ikke kommet på arbejdsmarkedet, kan

man forlænge kontrakten

indtil man har en varig opholdstilladelse

. Kommunen står

stadigvæk til rådelighed for integration af udlændinge og arbejdsmarked og indsatsen

foregår efter reglerne i Lov om aktiv socialpolitik og Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.(De første år i DK s. 12)

”Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres

evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige for

med samfundets øvrige borgere. Integrationslovens § 1.”

Disse love og regler er, til fordel for udlændinge der kommer til Danmark. De skal arbejde,

betale skat til staten og deltage aktivt i samfundet ligesom danskere.

Indvandrere/flygtninge har lige mulighed for at deltage i det danske samfund.

Undersøg hvordan flygtninge og indvandrere klarer sig på det danske

arbejdsmarked sp.2

Definition

af arbejdsmarkedet er, at et marked hvor man sælger eller køber arbejdskraft,

og arbejdere tilbyder deres arbejde til gengæld for løn. Arbejdsmarkedet er en meget vigtig

del af integrationen. Et arbejde giver den enkelte indvandrer

og efterkommer

mulighed

for at deltage aktivt i det danske samfund.

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side 11

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side 4

http://da.wikipedia.org/wiki/Arbejdsmarked

Personen er født uden for Danmark.

Personen der er født i Danmark af forældre med udenlandske statsborgerskab.

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

”Desuden kan udlændinge gennem arbejde opnå faglig udvikling, bedre danskkundskaber

samt øget viden om danske samfundsforhold, værdier og normer

.”

På arbejdsmarkedet har indvandrere/flygtninge muligheder for at blive integreret og kan

samtidigt danne sig nogle erfaringer om det danske samfund. De kan komme i kontakt med

danskere og dermed formindske fordomme og får bedre forståelse for de danske traditioner

og værdier.

Siden 1996

steg beskæftigelsen for indvandrere

fra ikke – vestlige lande

. I 2007 havde

mere end hver anden indvandrere et arbejde. En stigning i beskæftigelse der svarer til 20

procentpoint

. Beskæftigelsen er steg fra 33 procent i 1996 og til 53

procent i2007 og i

det samme tidspunkt steg beskæftigelsen for danskere fra 75 procent til 79 procent.

Indvandrere fra ikke – vestlige lande har bidraget positivt til at formindske

arbejdsløsheden. Beskæftigelse

steg meget for indvandrere fra ikke – vestlige lande, da

de kun har boet under 10 år i Danmark i 2007 det oplyser rapporten fra Ikke -vestlige

Indvandrere & Arbejdsmarkedet. Uanset om der er stigende beskæftigelse, faldende i

arbejdsløsheden, så er 40

procent af indvandrere fra ikke vestlige lande er uden for

arbejdsstyrken

. Indvandrere fra ikke – vestlige mellem 16 -64 år er på kontakthjælp er op

på 27

procent. Grunden til, at mange indvandrere med ikke – vestlige baggrund er på

kontanthjælp

, skyldes at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Indvandrere fra

ikke – vestlige med 50 procent og 70 procent af danskere står til rådighed for

arbejdsmarkedet, ifølge rapporten fra Ikke -vestlige Indvandrere & Arbejdsmarkedet.

Kommunerne spiller en vigtig rolle for integration på arbejdsmarkedet. Der er forskel på

hvor mange indvandrere er der i arbejde på tværs af kommunerne. 49

procent

Indvandrere fra ikke – vestlige lande

http://www.nyidanmark.dk/resources.ashx/Resources/Publikationer/Rapporter/2006/udlaendinges_integrati

on.pdf”. Side 51

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 7

Udlændinge der er ikke født i Danmark.

De lande uden for Europa og den her sammenhængen indvandrere og flygtninge omfattes som ikke-

vestlige borgere.

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 7

Forskellen mellem to procenttal

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 7

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 8

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 9

Defineres som mængde af beskæftigede og arbejdsløse, dvs. folk som er i beskæftigelse og arbejdsløse.

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 10

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 12

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

er på arbejde i Hørsholm, mens kun 49 % af indvandrere på beskæftigelse på Lolland,

hvilket har landes dårligst arbejdsbetingelser for indvandrere. Indvandrere fra ikke –

vestlige lande der er på kontakthjælp er ca. 30

procent. De er klar til at komme på

arbejdsmarkedet og står til rådighed. Efterkommere

fra ikke – vestlige lande vil være

88.000 personer i 2040 og antal af indvandrere i den erhvervsaktive alder vil stige med

18.000 personer ifølge rapporten for Ikke -vestlige Indvandrere & Arbejdsmarkedet. Der

oplyses yderligere at 47 procent af efterkommere fra ikke – vestlige lande mellem 30 -39

år har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens for personer med dansk baggrund

er 75 %.

Hvis man skal sammenligne indvandrere fra vestlige og ikke – vestlige lande og danskere,

så bruger tabel 4.2 fra Tal og Fakta

fra den 1.januar 2008 på side 31 til at beskrive

hvordan ser ud for indvandreres med vestlige og ikke – vestlige baggrund og danskernes

tilknytning til arbejdsmarkedet og de tre grupper er opdelt efter alder 16 -64 år og køn. For

bedre forståelse af tallene se i bilag.

Vestlige

indvandrere

Erhvervsfrekvens

Beskæftigelsesfrekvens

Arbejdsløshed

Indvandrer mænd

70 %

69 %

2 %

Indvandrer kvinder

63 %

61 %

3 %

Mandlige

efterkommere

75 %

73 %

3 %

Kvindelige

efterkommere

75 %

73 %

3 %

Ikke – vestlige

Erhvervsfrekvens

Beskæftigelsesfrekvens

Arbejdsløshed

Mænd

67 %

63 %

7 %

Kvinder

54 %

49 %

9 %

Efterkommere

71 %

67 %

5 %

Kvindelige

efterkommere

68 %

65 %

5 %

Dansker

Erhvervsfrekvens

Beskæftigelsesfrekvens

Arbejdsløshed

Mænd

83 %

82 %

2 %

Kvinder

78 %

77 %

2 %

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 12

Udlænding der født i Danmark af forældre udenlandske statsborgerskab

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/BA42D1B3-8F3C-4288-B9EB-

42716FA5C13B/0/tal_fakta_dec_2009.pdf side 31 Tabel 4:2

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

Ude fra disse procenttal konkluderes at indvandrere og efterkommere med vestlige

baggrunde har en høj erhvervsfrekvens, en høj beskæftigelsesfrekvens og en lav

arbejdsløshed til sammenligning med indvandrere og efterkommere fra en ikke – vestlige

baggrund. Mandlige indvandrere med vestlige og ikke – vestlige baggrunde har høj en

beskæftigelsesfrekvens, en erhvervsfrekvens og en lav arbejdsløshed end kvinderne fra

vestlige og ikke – vestlige lande. Både for danske mænd og kvinde har en høj

beskæftigelse og en høj erhvervsfrekvens og en lavere arbejdsløshed end for indvandrere

med vestlige og ikke vestlige baggrund.

Selvom der er fremgang af integrationen på arbejdsmarkedet og der er kommet flere

indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, er indvandrerne godt på vej til at blive

integrerer i det danske samfund. Men alligevel er der stadigvæk flere indvandrere uden for

arbejdsmarkedet i forhold til danskere. Det er nødvendigt at fokusere på efterkommerne

således at de kan forsørge de ældre i fremtidens velfærdsstat. De skal have en bedre

tilknytninger til arbejdsmarkedet og en bedre integration i uddannelsessystem og være

bedre motiveret for deltagelse på arbejdsmarkedet. Der er et stykke vej til at indvandrere

bliver økonomisk assimileret som danskere.

Diskuter hvilke forhindringer der kan være for integration på det danske

arbejdsmarked – og hvad der kan gøres for at løse disse sp.3

Man hører tit at det er svært at få integrerer indvandrere med ikke vestlige baggrund, de er

ikke vilje til at lade sig integrerer ligesom vestlige indvandrer. Men det er også umuligt at

få indvandrere til at assimilere sig, når man ikke acceptere og respektere deres

forskellighed. Der skal være plads til alle også forskellighed, folk med forskel kultur,

værdier og normer er velfungerende mennesker. De har det samme påkrav på respekt og

accept ligesom de øvrige borgere. Diskrimination og fordomme ikke vej til bedre

integration, men den vil tværtimod skabe hade og intolerance i samfundet. Dermed skabes

parallelt samfund, folk på begge sider volder med problemer uden at der findes løsning til

det.

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

Hans Lassen

henviser til Oxford Research der lavet undersøgelse i 2007, hvor det viser at

en tredjedel af viden arbejdere(definition) synes at danskere er lukket og ikke

imødekommende folkeslag. Udlænding der kommer til Danmark for uddannelse eller

arbejde, forlader hurtigt og den udviklingen bekymrer Hans Lassen. Hvis Danmark vil

være lidt åben og imødekommen vil det i 2020 være ”verdens bedste integrationsland”

ifølge Hans Lassen. Hvis man får integration til at lykkes, så skal indvandrere og danskere

skal vise åbenhed, tolerance og være imødekommende overfor hinanden. Mange

veluddannede indvandrere finder sig i diskrimination, de ved at de har en god uddannelse

og andre steder i verden værdsætter. Når de ikke føler at samfundet værdsætter deres

kvalifikationer, så vælger de at flytte andre steder. En undersøgelse

viser at indvandrere

oplever diskrimination forskelligt, mest udsat gruppe er somalierne der oplever

diskrimination, og de ”ressourcesvage” og de ringe integrere flygtninge oplever mest

diskrimination på arbejdsmarkedet i forholde til de øvrige indvandrere. Undersøgelsen der

er forskelligt kønsmæssige, flest mænd oplever diskrimination end kvinder. I dagens

Danmark har man det svært ved at acceptere forskellighed og der er ikke plads til de svage.

Betina Wolfgang Rennison siger at mange indvandrere accepterer forskelsbehandling og

chikane som uvægerlige del af hverdag. Selvom forskelsbehandling er forbudt i Danmark,

men alligevel føler mange indvandrere forskelsbehandle enten på grund af deres hudfarve,

religion eller kulturelle baggrund. Diskrimination er det største problem for integration på

arbejdsmarkedet, det ser ud til at indvandrer bøjer sig for diskriminerende holdninger end

kæmpe for at forhindre diskrimination og fordomme i deres dagligdag. Men Direktør

arbejdsgiverorganisation har en helt anden opfattelse, Han siger at problemet ikke er, man

er indvandrere, men man har ikke nogen uddannelse. Hvis indvandrere får sig et bedre

uddannelse så har de bedre mulighed for at komme på arbejdsmarkedet som danskere.

Mange indvandrere har den forestilling om at de bliver diskrimineret, men de skal tænke at

der er spild af tid at tage en uddannelse, for de får alligevel ikke et arbejde senere hen og

de skal ikke give op på forhånden, de skal vide med en uddannelse de har bredder

mulighed for arbejdet.

”Jeg har boet i Danmark i 15 år (---) gæstfrit land, der havde overskud til mennesker, der

kom udefra(---) jeg og mange af mine venner med etnisk minoritetsbaggrund oplever, på

Kronikken: Verdens bedste integrationsland; Berlingske Tidende

Betina Wolfgang Rennison ” Kampen om integrationen” side 34

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

trods af gode uddannelser og job, diskrimination på grund af vores

oprindelse.”(Cand.scient.soc og socialrådgiver, Politiken 18.10.08)”

Det kunne være én af svarende på hvorfor mange udlændinge er bagud når det gælder

integration på arbejdsmarked eller i uddannelsessystemet, at man mange indvandrere føler

sig uvelkommen. Hvis man ønsker at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet, så skal

danske virksomheder skal åben dør for indvandrere og bud dem velkommen til at deltage

på danske arbejdsmarked. Men så enkelt er det. Men Børsens Nyhedsmagasin skriver at

når virksomhed vil ikke ansatte indvandrere eller nydanskere, er fordi de er bange for

indvandreres reaktion. En frygt for racistiske reaktioner fra medarbejder og kunder, og

usikkerhed angående til sprog og kompetencer, utryghed over for fremme vaner og skik.

Virksomhederne vil gerne at ansatte nydanskere, men de tør ikke. Torben M. Hansen og

Hans Lassen

mener at integration er blevet succesfuld på de seneste 10 år, at der kommet

flere med etniske baggrund på arbejdsmarkedet, i 1997 var ca. en tredjedel af ikke -

vestlige indvandrere på arbejde, i dag mens det er steg fra 49.000 ikke vestlig udlænding

på arbejde til 135.000 i 2008. Det er på tid at fejre succesen af integration på

arbejdsmarkedet. Selvom det lykkes at får flere indvandrere på arbejdsmarkedet, men

statistikerne viser at indvandreres ligger under niveauet for danskere, både når det gælder

uddannelse og arbejdsmarkedet, så er det ikke lidt for tidligt for at fejre festen. Betina

Wolfgang Rennison mener, at integration på arbejdsmarkedet er langt fra succes, selvom

der er flere indvandrere på arbejdsmarkedet, men der er stadigvæk ikke nok for opråb til

”integrationsmirakel”, ”integrationsmirakel” bliver den dag, hvor alle indvandrere

økonomiske assimileres

. Nikolai Langs undersøgelse der basiser på, danskeres mening og

holdning til bedre integration af indvandrere. Danskere synes, at indvandrere skal lære

danske sprog, en god tilknytning til arbejdsmarkedet, overholde love og det er vigtigt at

indvandrere forstå danske humør. Undersøgelsen viser at 14 % af danskere synes at det er

god ide at indvandrere kan danske national sang og hvor 61 % mener at kæresteforholde

mellem indvandrere og danskere er vej til bedre integration. Nikolai Langs undersøgelse

påpeger, at halvdele af danskere synes at det er politikernes og mediernes skyld, at der er

fokus på indvandrere og det er vigtigt at indvandrere fra ikke – vestlige lande deltager

skole-hjem- samtaler, skal deltage i det sociale arrangement såsom sportskonkurrencer og

firmafester. Mens Betina Wolfgang Rennison siger at uddannelse og integration er to sider

Betina Wolfgang Rennison ” Kampen om integration” side 32

Artiklen er bragt i Politiken d. 7. november

Betina Wolfgang Rennison”Kampen om integrationen” side 10

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

af samme sag – uddannelse er en vigtigt grundelage for at få et arbejde og blive integreret i

det danske samfund både lokalt og nationalt. Flere efterkommere skal begynde på en

uddannelse og gennemføre den. Jo mere viden har indvandrere og kompetence har

indvandrere, jo bedre bliver de integreret i det danske samfund. Som sagt at viden er magt,

og via den magt kan indvandrere får bedre kontakt, respekt og forståelse for det danske

system. Betina Wolfgang Rennison henviser et citat fra Folketingsmedlem, hvor personen

siger at indvandrere skal assimilere i det danske samfund, begrebet assimilation frem for

integration er, når udlænding kommer til Danmark, for at blive her, så skal de assimileres,

så er de loyal og sande borger. Danmark hører danskerne og som statsborger skal man leve

under danske love og kultur og blive et barn af Danmark. Betina Wolfgang Rennison siger

at et sundt og dynamisk samfund pr. definition er multikulturel, hvor man mødet mellem

flere kulturer skaber flere betydningspunkter , dialoger og diskussioner og dermed flere

måder at rykke også fremme ad. Assimilation og segregation giver problemer både for

danskere og udlænding, første og fremmest det er svært at ligge sin kultur og baggrund til

side og begynde på at blive danske. Man kommer til at føle sig tomme, man bliver hverken

accepteret af sin egen kultur eller af det danske kultur, man bliver ikke danske ved at spise

svinekød. Både indvandrere og danskere skal tage hensyn til hinanden kultur, respekter og

vis forståelse. Det vil sige at man skal tage det gode både fra den danske kultur og sin egen

kultur og prøve at få noget godt ud af det. Betina Wolfgang Rennison

siger at 69 procent

af indvandrere følt sig bedre integrere i 2008 og 80 procent af de virksomheder som havde

ansat indvandrere havde positive oplevelser med ansat indvandrere. OECD

(definition)

har offentliggjord i starten af 2008, at Danmark er ét af de lande, som største fald i

arbejdsløshed, når det gælder indvandrere på de seneste 10 år. I 1995 hvor arbejdsløsheden

var 20, 6 procent, den var i 2005 på 9,8 procent og den er altså faldet til 10,8

procentpoint. Årsager til den faldende arbejdsløshed blandt indvandrere er, den hårde

udlændingepolitik, hvor der kommer færre indvandrere til landet, en stor del af herboende

højtuddannede udlænding og flere minoriteter med tidsubegrænset opholdtilladelse og

bortledt den forhøj beskæftigelsesfrekvens

samtidigt den voksende efterspørgsel på

arbejdskraft. Men Lisbeth Knuden mener at knæk koden til arbejdsmarkedet er at

indvandrere skal forstå og afkode det danske samfund, ved at tilpasse sig og

Betina Wolfgang Rennison ”Kampen om integrationen ” side 9

Betina Wolfgang Rennison ” Kampen om integration” side 10

Betina Wolfgang Rennison ”Kampen om integration” side 10

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

grundlæggende er at indvandrere forstå at her i Danmark er en anden arbejdskultur. At man

bare ikke pludselig tager på ferie, deltager ikke opgaver for eksempel oprydning.

”Det handler om, at gøre plads og kunne kapere, at folk er forskellige, og ikke alle kan

bidrage på fuld kraft.”

Et hvert menneske skal værdsattes, respekteres og accepteres, fordi vi er forskellige, derfor

skal vi rumme forskellighed og giv plads alle. Mennesker ligesom dyr har svaghed og

svaghed som gør dem anderledes og værdifuld. Vi har ansvar for hinanden, derfor skal vi

tage sig af dem, der kan ikke klare.

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

Konklusion

Ud fra denne opgave kan jeg se at der er mange forskellige holdninger, hvor man mener at

det går godt for indvandrere, de er integreret på arbejdsmarkedet, behøver man ikke tage

stilling til nye ideer, hvor man kan forbedre integration, mens de andre er lidt skeptiske

med hensyn til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet. Hvor de mener blandt andet

at det er stadigvæk plads til forbedring. Der skal stadigvæk ligger arbejde for en succesfuld

integration. Nogle mener at kulturel assimilation er den bedste løsning, og hvor andre

mener at segregation er en løsning. Personligt mener jeg at segregation intet løser, da man

bare skaber andre problemer, når man ikke accepterer forskelligheder i samfundet. Jeg

synes hverken kulturel assimilation eller segregation er løsning til integration, det er

umuligt at ligge sin kultur og baggrund til side, og prøve på at skabe ny kultur, det vil give

problem på den personlige plane og man bliver udelukket af sine landsmænds fællesskab.

Den bedste form for integration i samfundet er den pluralistisk integration, hvor man tage

de gode både fra den danske kultur og sin egen. For at flere indvandrere til på

arbejdsmarkedet, så skal man respekter og acceptere deres baggrund og kultur og vis en

forståelse for at de har forskellige kultur og det samme gælder indvandrere. Siden regering

har strammet integrationsloven og indført introduktionsprogrammet er gået godt har fået

mange indvandrere på arbejdsmarkedet.

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

Summary

It is about how immigrate how at the labour market and to find out how is going for

immigrate to day. It look likes that more immigrate are in the labour market then in the

past 10 years. But there still works to get more integrate to work. Even the investigation

and statistics shows that immigrate are well done in the labour market but there is still

problems to get the immigrate to work. There is still more immigrate do not have a work.

The reason can be the discrimination at the labour market. The way to better integration of

immigrate can be educate the immigrate and and better connection to the labour market.