SSO om det Muslimske Broderskab

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ..................................................................................................................................................... 2

2. Religionsbegreber ......................................................................................................................................... 2

2.1. Om Ninian Smarts model og konstruktion af religioner .......................................................................... 2

2.2 Begrebet Fundamentalisme ...................................................................................................................... 3

3. Redegørelse for det Muslimske Broderskabs historie og udvikling i Egypten ........................................ 4

48: Stiftelse, mål og organisering ............................................................................................... 4

70: Undertrykkelse og radikalisering…………………………………………………………..5

14: Generationsskifte, ny strategi og stræben efter direkte politik indflydelse………………..7

3.4. Delkonklusion…………………………………………………………………………………..............8

4. Det Muslimske Broderskabs version af islam……………………………………………………………9

4.1. Hassan al-Bannas islamkonstruktion.………..……………………….....……………………………...9

4.2. Hassan al-Bannas islamkonstruktion set i lyset af Ninian Smarts religionsmodel…………………....11

4.3. Sayyid Qutbs islamkonstruktion……………………………………………………………………....12

4.4. Sayyid Qutbs islamkonstruktion set i lyset af Ninian Smarts religionsmodel………………………...14

4.5. Det Muslimske Broderskabs islamkonstruktion efter 1970………………………………………...…14

4.6. Det Muslimske Broderskabs islamkonstruktion i lyset af Ninian Smarts.religionsmodel………...….16

4.7. Delkonklusion…………………………………...…………………………………………………….16

5. Vurdering: Er det Muslimske Broderskabs version af islam overlevelsesdygtig som religion

i det 21. århundrede?......................................................................................................................................17

6. Konklusion………………………………………………………………………………………………...18

Abstract………………………………………………………………………………………………………19

Litteraturliste…………………………………………….…………………………………………………..20

SSO om det Muslimske Broderskab

1. Indledning

Det Muslimske Broderskab (herefter MB) er en politisk/religiøs bevægelse, der opstod i Egypten i

1928. Den har indtil i dag gennemløbet en turbulent udvikling, hvor de muslimske brødre på den

ene side har opnået stor indflydelse på det egyptiske samfund, men samtidig også i en stor del af

deres levetid har været en forbudt organisation, der skiftevis har været undertrykt og tålt af

magthaverne.

MB har i de senere år været meget aktuelle ifm. det såkaldte arabiske forår og opstanden mod

diktatoren Mubarak i Egypten, specielt da deres politiske parti i 2011 opnåede flertal i parlamentet

og en muslimsk broder, Muhammad Morsi, blev præsident i 2012. Hans regering - Egyptens første

demokratisk valgte - mistede dog hurtigt magten. Da der var stor utilfredshed med deres styre,

afsattes Morsi allerede i sommeren 2013. MB blev nu atter en forbudt organisation, og dets ledere

fængslet. Det var i forbindelse med disse dramatiske begivenheder, at jeg fik interesse for

broderskabet. MB bliver ofte brugt som eksempel på den første fundamentalistiske bevægelse inden

for islam, og da jeg synes det er interessant at se nærmere på denne påstand og dykke ned i deres

særlige version af islam, har jeg valgt at arbejde med det inden for rammerne af den store skriftlige

opgave.

Som grundlag og metodisk værktøj for arbejdet vil jeg anvende den definition af fagbegrebet

fundamentalisme, som findes i Følner og Lund: ”Fundamentalisme i kristendom og islam” samt

Ninian Smarts syv-dimensionelle religionsmodel. Disse vil jeg introducere i besvarelsens første

afsnit, hvor jeg også kort vil præsentere det grundsyn på religion, der ligger til grund for arbejdet.

Efter metodeafsnittet vil jeg give en kortere redegørelse for MB’s historie og udvikling i Egypten

fra 1928 til i dag, med vægten på deres opfattelse af islam. Med afsæt i denne redegørelse vil jeg i

de følgende afsnit nærmere indkredse og analysere, hvilke særlige træk, der karakteriserer

broderskabets islamversion. Analysen vil dels støtte sig til sekundær litteratur, dels inddrage

relevante, primære kilder.

Afslutningsvis vil jeg forsøge at give en vurdering af, hvorvidt broderskabets islamversion fortsat

vil være levedygtig som religion i det 21. århundrede.

Opgaven vil udelukkende beskæftige sig med MB i Egypten.

2. Religionsbegreber

2.1. Om Ninian Smarts model og konstruktion af religioner

Da denne opgave er centreret om en beskrivelse og analyse af en bestemt religionsversion, mener

jeg det vil være relevant og nyttigt at anvende en religionsteoretisk model, der forsøger at indkredse

religionens forskellige sider. Jeg har valgt at benytte den model over religionens syv dimensioner,

som den engelske religionshistoriker Ninian Smart har opstillet

, fordi jeg mener, den kan medvirke

til at kaste lys over, hvilke af religionens dimensioner der er mest i fokus i de muslimske brødres

islamversion. Ninian Smarts model systematiserer religionernes forskellige aspekter i syv

Min fremstilling i dette afsnit er baseret på gennemgangen i ”Andreasen m.fl. Religion og Kultur – en grundbog”, s.

265-267.

SSO om det Muslimske Broderskab

overordnede ”dimensioner”, der beskrives som følger:

• den praktiske og rituelle dimension

• den oplevelsesmæssige og emotionelle dimension

• den mytiske og narrative dimension

• den dogmatiske og filosofiske dimension

• den etiske og juridiske dimension

• den sociale og institutionelle dimension

• den materielle dimension

Disse dimensioner hævdes at være generelle og dækkende for alle religioner, men der er naturligvis

stor forskel på, hvordan de konkret giver sig udtryk i en bestemt religion, ligesom der også er stor

forskel på den betydning og vægt, de enkelte dimensioner har i religionerne.

Ninian Smarts model er blevet kritiseret for at være alt for bred og generel,

men den skal ikke

forstås som en egentlig definition af, hvad religion er, men netop som en model, et værktøj, der er

nyttigt, når man ønsker en systematisk tilgang til beskrivelsen af en religions egenart og en

mulighed for at sammenligne religioner.

Jeg vil ikke her gennemgå modellen i sin helhed, men i afsnit 4 inddrage de relevante dimensioner i

forbindelse med analysen af de muslimske brødres opfattelse eller ”konstruktion” af islam.

Det sidstnævnte begreb, ”konstruktion” skal også kort kommenteres: Udtrykket ”konstruktion”

afspejler en opfattelse af religion som en dynamisk størrelse, der ”konstrueres” af mennesker som et

produkt af en bestemt historisk kontekst og ud fra nogle bestemte behov for at skabe mening og

forståelse og opstille idealer og mål. Hvor man engang talte om fx ”islam” som en mere eller

mindre fast størrelse, har religionsforskningen vist, at religionerne er så mangfoldige og flertydige,

og så afhængige af deres historiske kontekst, at det let fører til grove forenklinger og misforståelser

at tale om fx ”islam” generelt. Bevidstheden om dette kan føre til det synspunkt, at der i princippet

er lige så mange religioner, som der er troende: Islam findes ikke, men der findes mange

(forskellige) muslimer. ”Islam” er ikke en meningsfuld størrelse, som man kan sige noget generelt

om, det er blot et sprogligt begreb – ifølge nogle.

Ifølge ”Religion og Kultur” (s. 274) er dette dog at gå for langt. Det er klart, at religioner

konstrueres af mennesker, og at de er dynamiske størrelser, men samtidig må man huske, at de ikke

opstår individuelt i et tomrum, men i sociale fællesskaber i ”med- og modspil med de mange andre

individer inden for samme religion” (socialkonstruktivisme), og at de også er bundet sammen af

den religiøse tradition de er fælles om at fortolke.

I denne opgave anskuer jeg den version af islam, som MB konstruerer, i forlængelse af dette syn på

religion: Der er tale om en specifik konstruktion af islam, der er opstået som et ”svar” på

problemstillinger i det samfund og den tid, hvor den opstod, men den er stadig forbundet med den

islamiske tradition og tankeverden, som indgår i andre versioner af islam.

http://www.videnskab.dk/blog/filosofien-i-praksis-arbejdet-med-definere-religion (d. :Her nævnes det, at

Smarts definition er så bred, at den også kan dække andre fænomener end religion, fx sport

SSO om det Muslimske Broderskab

2.2. Begrebet fundamentalisme

I Følner & Lunds ”Fundamentalisme i kristendom og islam – frontkæmpere for Gud” (s. 21)

defineres begrebet fundamentalisme således:

”Begrebet fundamentalisme knyttes til de antisekulære og antipluralistiske bevægelser, der fører en

aktiv kamp mod det moderne, sekulariserede samfund. Fundamentalisternes umiddelbare mål er at

forsvare og styrke religionens betydning, og på længere sigt ønsker de at skabe en afsekulariseret

verden, hvor religionen er fundament og centrum.”

Det kan være svært at skelne mellem fundamentalistiske og andre konservative religiøse bevægel-

ser. Forskellen ligger i den aggressive kamp mod det moderne. Fundamentalismen er derfor ikke

”middelalderlig”, som navnet ellers kunne give anledning til at tro, men hører faktisk den moderne

tid til, fordi dens indhold er formet som et opgør med de moderne værdier.

Ud over den aggressive kamp som indgår i al fundamentalisme, finder man en række andre træk

som ofte indgår. Disse træk vil jeg ikke gennemgå systematisk, men i min analyse af MB’s islam-

version vil jeg løbende inddrage dem, når de er relevante. Alle henvisninger til fundamentalismete-

ori i denne opgave er baseret på ovennævnte bog, kapitel 2 og 5.

3. Redegørelse for Det Muslimske Broderskabs historie og udvikling i Egypten.

48: Stiftelse, mål og organisering

MB er en religiøs/politisk organisation, som blev stiftet i 1928 af den egyptiske skolelærer Hassan

al-Banna (). Den har haft og har stadig kolossalt stor betydning i den muslimske verden,

både i Egypten og i andre muslimske lande, hvortil den har bredt sig. MB nævnes ofte som den

første fundamentalistiske bevægelse inden for islam. I afsnit 4 vil jeg vende tilbage til

fundamentalismebegrebet set i forhold til broderskabet.

Al-Banna blev som ung mand meget oprørt over at se den fattigdom og uvidenhed, der prægede

store dele af det egyptiske samfund, og han var forarget over den vestlige indflydelse, som han

mente var altødelæggende og demoraliserende. Det blev hans livs projekt at forsøge at vende

udviklingen og genindføre islam som bærer af kulturen. Da der i 1928 blev vedtaget en lov, der

reducerede islams indflydelse på undervisningen, blev det anledningen til, at al-Banna skrev en

pamflet, hvori han krævede, at islam på ny skulle danne norm i det egyptiske samfund, og kort tid

efter oprettedes broderskabet som organisation.

For al-Banna var fattigdommen og uvidenheden katastrofal, men det allerværste var det tab af

identitet og værdighed, som den muslimske verden havde lidt. Det hang sammen med det

osmanniske styres (og hermed kalifatets) sammenbrud efter 1. verdenskrig, der markerede en nedtur

for hele den muslimske verden, og specielt i Egypten drejede det sig om den kulturelle og

økonomiske undertrykkelse, der var en konsekvens af koloniseringen og den økonomiske

Fremstillingen er baseret på Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam – muslimer i Cairo, kap. 10. 11, 13 og 15 +

Svend Lindhardt: De muslimske broderskaber, kap. 1, 2 og 3 +

Følner & Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam – frontkæmpere for Gud, kap. 5

SSO om det Muslimske Broderskab

afhængighed af vestlige magter. Islam spillede ikke længere den rolle i samfundet, som al-Banna

mente den burde. Kolonimagternes succes med at indføre vestlige principper og ideologier havde

nemlig ifølge ham forført egypterne og styret landet ud i en krise, som kun islam kunne rette op på.

”Islam er svaret” blev al-Bannas og broderskabets kendetegnende motto: Ifølge al-Banna var islam

en altomfattende, guddommeligt indstiftet model, der skulle være rettesnor for alle livets forhold.

Derfor var islam også løsningen på den økonomiske og kulturelle krise, som Egypten befandt sig i.

Genrejsningen skulle gennemføres som en ”flertrinsraket”: Først en re-islamisering af landet og

egypterne nedefra. Det foregik gennem dawa, der betyder invitationen til at komme (tilbage) til Gud.

Målet var at genrejse egypterne fra den fornedrelse de var endt i, både materielt og åndeligt.

Foruden denne religiøse vækkelsesindsats var MB meget aktive ift. velgørenhed og socialt arbejde,

som fx oprettelsen af sundhedsklinikker, undervisning og sportsklubber. Målet med at islamisere

nedefra var at skabe det nødvendige grundlag for det egentlige mål, nemlig et islamisk

idealsamfund, funderet på Guds ufejlbarlige lov, sharia, og på endnu længere sigt et

verdensomspændende samfund i form af et genindført kalifat.

Brødrenes indsats blev hurtigt meget populær. Man mener, at organisationen ca. 20 år efter

stiftelsen talte omkring en 1/2 million medlemmer, og at der herudover var mindst lige så mange

tilhængere. Medlemmer blev bl.a. rekrutteret i forbindelse med missionen. Man kunne være

medlem på forskellige niveauer med varierende grader af forpligtelser, men det var for alle

medlemmer et krav, at man var en god muslim, der anerkendte al-Bannas ”trosbekendelse”

betalte medlemskontingent. Medlemmer på ”højere” niveauer skulle derudover også sværge

organisationen troskab og desuden forpligte sig til at udføre forskellige religiøse aktiviteter og

bidrage med større pengebeløb. Medlemmerne indgik i små grupper, kaldet ”familier”, der

samarbejdede om forkyndelsen og desuden holdt øje med, at alle i gruppen nøje fulgte islams regler.

Det er ikke let at få overblik over MB’s opbygning og ledelsesstruktur – litteraturen herom er ikke

helt samstemmende, og dette hænger formentlig også sammen med at broderskabet ikke har ønsket

gennemsigtighed. Men det er i hvert fald klart, at broderskabet helt fra begyndelsen har været stærkt

topstyret og hierarkisk opbygget. Den øverste leder er ”generalvejlederen” - al-Banna var således

broderskabets første generalvejleder - der er topfiguren i det såkaldte ”vejledningsbureau” (en slags

bestyrelse) og udpeget for livstid af ”shura-rådet” - det organ, der også indgår i drøftelser og

rådslagning med vejledningsbureauet og generalvejlederen. Shura, der er arabisk for rådslagning, er

et centralt begreb for MB, fordi det stammer fra Koranen og anvendes som ”bevis” for, at islam har

en demokratisk tradition foreskrevet i Koranen.

MB’s logo viser to krydsede sværd og en bog (Koranen). Forestillingen om kamp for islam – jihad

– og diskussionen om de midler man vil bruge for at nå sine idealer spiller en vigtig rolle i islam.

Det vil jeg komme ind på i senere afsnit. Her skal blot nævnes, at der i løbet af 1940'erne opstod en

radikal gruppe, ”Det Hemmelige Apparat” med tilknytning til broderskabet. Denne gruppe anvendte

voldelige midler i sin jihad mod det egyptiske kongedømme og præsidenten, der efter broderskabets

mening samarbejdede alt for nært med England og ikke sagde ordentligt fra over for den

Fra Følner & Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, kildetekst 22 ”Det Muslimske Broderskab – en

præsentation”, s. 164:

”Allah er vores mål. Budbringeren er vores leder. Koranen er vores lov. Jihad er vores vej. At dø på Allahs vej er vores

største håb.”

SSO om det Muslimske Broderskab

nyoprettede stat Israel og zionisterne, der opfattedes som en hovedfjende af islam. Denne militære

gren af MB stod bl.a. bag drabet på den egyptiske præsident Nuqrashi i 1948, efter at denne havde

forbudt broderskabet. Samme år blev al-Banna myrdet, formentlig efter ordre af styret. Han blev

hermed brødrenes første martyr idet han døde på ”Allahs vej” som det hedder i ”trosbekendelsen”.

70: Undertrykkelse og radikalisering.

Da de arabiske lande tabte den krig mod Israel, der udbrød efter Israels oprettelse i 1948,

påbegyndte den egyptiske hær under ledelse af ”de frie officerer” en kamp, der kulminerede i 1952,

hvor kongen (Farouk) blev væltet og Egypten blev udråbt som republik - fra 1954 under ledelse af

officeren Gamal Abdel Nasser. Under kampen mod kongedømmet samarbejdede MB med

officererne – de havde fælles interesse i at slippe af med kongen og den britiske kolonimagt og

skabe et nyt og selvstændigt Egypten. Men de var helt uenige om hvordan staten skulle indrettes, og

konflikterne brød snart ud i lys lue. En muslimsk broder forsøgte at myrde Nasser, der herefter

forbød MB og gjorde alt for at holde brødrene nede med langvarige fængslinger og tortur.

Blandt de fængslede hørte Sayyid Qutb (). Den tidligere sekulært orienterede lærer og

litteraturkritiker, uddannet på en britisk skole i Cairo, tegnede MB’s hidtil mest radikale,

fundamentalistiske holdninger i perioden frem til sin død i 1966. I sit møde med USA, hvor han

mellem 1948 og 1950 havde studeret forholdet mellem skole og kirke, havde Qutb set den vestlige

kultur indefra. Han oplevede et samfund og en kultur præget af materialisme, racisme og moralsk

fordærv og frygtede, at hans eget land også skulle ende således. Desuden rasede han over staten

Israels oprettelse – mens amerikanerne jublede – og da al-Banna, for hvem han altid havde haft

sympati, blev dræbt i februar 1949, var målet fuldt. Da Qutb vendte hjem, tilsluttede han sig straks

broderskabet, hvor han hurtigt fik stor indflydelse som leder af MB’s propagandaafdeling. Qutb

rettede sin kritik dels mod jøderne, for hvem målet ifølge ham var islams udryddelse, dels mod ”de

frie officerer” og deres sekulære lovgivning.

Efter at Qutb – sammen med titusindvis af andre brødre - var blevet fængslet i 1954, i kølvandet på

det mislykkede attentat mod Nasser, udarbejdede han to skrifter; en lang kommentar til Koranen, I

Koranens skygge og et kort skrift, Vejvisere. Sidstnævnte fik stor betydning for de radikale

islamistiske bevægelser, der opstod, efter at Qutb i 1966 var blevet dødsdømt og hængt i fængslet.

Qutb var med disse skrifter kommet langt væk fra al-Banna og hans vision. Al-Banna havde den

optimistiske opfattelse, at hvis muslimerne fik et grundigt ”wake-up call”, så ville de vende tilbage

til den rette islamiske vej, og derefter ville det blive muligt at oprette et ægte muslimsk samfund.

Qutb så anderledes pessimistisk på tingene: Han mente, at den muslimske verden befandt sig i et

uvidenhedens mørke, som han med et udtryk fra Koranen kaldte jahiliyya. De fleste af de, der

udgav sig for at være muslimer, var i virkeligheden bare hyklere. Situationen for de meget få sande

muslimer var for Qutb en tydelig parallel til den, som profeten Muhammed og hans tilhængere

havde oplevet i Mekka, mens ingen ville høre på Muhammeds forkyndelse. De havde befundet sig i

jahiliyya, fordi de dyrkede andre guder end Allah og ikke ville lytte til profetens sande åbenbaringer.

Og på samme måde som Muhammed og hans fæller var udvandret fra Mekka til Medina (hijra),

hvor de oprettede et idealsamfund og senere blev i stand til at føre væbnet jihad mod Mekka og

indtage byen, måtte nutidens sande muslimer foretage en tilsvarende hijra og føre jihad mod den

egyptiske stat, der under Nasser havde vist, at den var en farlig og vantro fjende, der måtte fjernes

SSO om det Muslimske Broderskab

med magt. Det var m.a.o. islamisering ”oppefra”. Islam var for Qutb ikke let og ligetil, men noget

det krævede mod at vælge, og de fleste havde ikke valgt islam på den absolutte og dedikerede måde,

som Qutb krævede.

For brødrene og andre egyptere, der delte Qutbs frustration over Nassers styre og samfundets

forfald, fik Qutb efter sin død status af martyr for islam, shahid, og hans skrifter kom til at fungere

som program eller manifest for de radikale islamistiske grupper, der opstod i 1970’ernes Egypten,

som ofte betegnes som jihadister eller salafister.

Efter Nassers død i 1970 kom Anwar Sadat til magten, og de fængslede brødre blev frigivet.

Generalvejlederen, Hassan al-Hudaybi, udgav nu en bog under titlen ”Vi er prædikanter, ikke

dommere”, hvori han gjorde kraftigt op med Qutbs syn på andre muslimer og hans dom over deres

gudsforhold. Dette opgør med den hårde linje markerede begyndelsen på en periode, hvor MB

skiftede strategi og gik efter parlamentarisk indflydelse.

14: Generationsskifte, ny strategi og stræben efter direkte politisk indflydelse

Da Sadat kom til magten, blev de fængslede brødre løsladt, og Sadat blev en populær mand i

broderskabet og resten af den islamiske verden - ikke mindst da han i 1973 foretog et angreb mod

Israel. Sadat var helt bevidst om at han måtte tækkes de islamistiske kræfter, hvis han skulle have

held med at gennemføre sine liberalistiske økonomiske og politiske visioner. Hans tilnærmelse til

brødrene og angrebet på Israel var et led i en større strategi. I virkeligheden ønskede han en

fredsaftale med Israel, så Egypten kunne nedbringe forsvarsbudgettet og øge sin goodwill i vesten.

Da Sadat i 1977 indgik fredsaftalen, fordømtes han straks af MB, som han til gengæld forbød, og

ledende brødre blev fængslet. I vesten var Sadat en helt, men i Egypten og resten af den arabiske

verden var han en forræder, og i 1981 blev han myrdet under en militærparade af en officer, der fik

status som martyr.

Efter Sadats død overtog vicepræsident Hosni Mubarak præsidentembedet – en position han beholdt

i 30 år. Mubarak prøvede ligesom Sadat at tækkes MB og de islamistiske kræfter, bl.a. ved at vise

sig som en alvorligt praktiserende muslim, og sharia blev nævnt i den egyptiske konstitution som et

grundlæggende princip. Men i praksis fik sharia kun meget begrænset indflydelse på lovgivningen.

På broderskabets indre linjer skete der i denne periode store forandringer. En ny generation var ved

at tage over, og MB’s popularitet, og efterhånden også magt, voksede. Selvom organisationen var

ulovlig og ikke officielt kunne opnå repræsentation i den egyptiske folkesamling, lykkedes det

alligevel at opnå indflydelse, bl.a. ved at MB fra og med 1972 sikrede sig magten i flere af landets

store fagforeninger. Senere blev det muligt at opstille til parlamentet som enkeltperson, og det gav

nye muligheder for indflydelse. Arbejdet for at få direkte indflydelse betød, at brødrene måtte

formulere deres politiske program, og de blev nødt til at forholde sig til vestlige begreber som fx

demokrati, ligeret for alle borgere uanset religion mm. I afsnit 4.5 vil jeg vende tilbage til dette og

inddrage nogle kilder. Her skal det blot nævnes, at MB’s forklaringer af mange blev opfattet som

uklare og medvirkede til, at deres kritikere både i og uden for Egypten har anklaget dem for at tale

med to tunger – m.a.o. at de siger det, der er nødvendigt for at blive parlamentarisk stuerene, men at

de i virkeligheden slet ikke mener det og blot venter på, at få magten, så de kan gennemtvinge deres

skjulte (islamistiske) dagsorden.

SSO om det Muslimske Broderskab

Det, at MB nu begyndte at arbejde politisk og forsøgte at få indflydelse på det parlamentariske

demokrati i Egypten, betød en form for anerkendelse af det eksisterende politiske system, som lå

meget langt fra al-Bannas visioner om et rent islamisk system og senere hen et kalifat – og det lå

endnu længere fra Qutbs totale afvisning af ethvert samarbejde med de ”frafaldne” magthavere. Der

var da heller ikke tale om intern enighed. Den fløj, der stod nærmest al-Bannas oprindelige ideologi,

var modstandere af den nye generations pragmatisme og samarbejdspolitik, også selvom de unge

brødre forklarede den nye strategi som et middel til opnåelse af det endelige mål, den islamiske

shariastat. Det førte til store interne konflikter. Men de nye brødres reformpolitik er efterhånden

blevet den toneangivende, i hvert fald udadtil. I 2011 brød MB’s ungdomsafdeling med

moderorganisationen og stiftede deres eget parti, som mere klart formulerede en demokratisk og

sekulær dagsorden, hvor de ville fremme:

”the protection of individual freedoms and the embrace of Islamic morals and culture without the

enforcement of Islamic religious law..”

At dette brud fandt sted kunne tyde på, at der reelt ikke var dækning for den reformivrighed som

broderskabet gav udtryk for. Broderskabet opnåede ved parlamentsvalget i 2005, 20 %

stemmerne. I 2011 udbrød et massivt folkeligt oprør mod Mubarak med krav om hans afgang og et

nyt og demokratisk styre. Oprøret lykkedes, da hæren i 2011 afsatte Mubarak og indsatte en

midlertidig regering, der forpligtede sig til at udskrive et demokratisk valg til parlamentet og

præsidentposten. MB’s parti ”Friheds- og Retfærdighedspartiet” fik 47,2 % af stemmerne,

og i

2012 blev den muslimske broder, Mohammad Morsi, landets præsident. Det blev dog en meget

kortvarig oplevelse: mange egyptere mente, at Morsi ikke var opgaven voksen. Kritikken gik bl.a.

på, at han var mere optaget af at sætte sig på magtapparatet og sikre egne beføjelser end på at løse

Egyptens presserende økonomiske problemer.

Utilfredsheden udmøntede sig i store folkelige

uroligheder og det endte med, at hæren greb ind og overtog styret efter kun godt et år, i sommeren

2013. Herefter er MB atter blevet forbudt og nu stemplet som en terrororganisation. Morsi og

ledende brødre er fængslet og anklaget for magtmisbrug og vold.

3.4 Delkonklusion

Som en sammenfatning kan man sige, at det Muslimske Broderskab i løbet af de tre tidsperioder har

gennemgået en udvikling fra at være

- en organisation med den opfattelse, at islam er en totalløsning, dvs. en ubrydelig helhed af politik

og religion, og at vejen til at realisere det sande islamiske samfund befriet for enhver vestlig

ideologi – og på sigt det islamiske kalifat – går via en nødvendig re-islamisering af muslimerne

nedefra. Denne proces indeholder både en moralsk og religiøs vækkelse og genrejsning og en stor

social indsats for at forbedre levevilkår, sundhed og oplysningsniveau

(al-Bannas vision)

til

http://www.nytimes.com/2011/06/23/world/middleeast/23egypt.html?_r=0 / (d. )

Jakob Skovgaard-Petersen: Muslimer i Cairo, s. 150.

http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-(d. )

http://edition.cnn.com/2013/07/01/opinion/ghitis-egypt-morsy/ (d. )

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e42e4f71 (d. )

Dette betyder dog ikke, at al-Banna afviste jihad – heller ikke den væbnede, men det var ikke der man skulle begynde.

Lindhardt, tekst 3 ”Banna om pligten til jihad”.

SSO om det Muslimske Broderskab

- en organisation, der som følge af stigende undertrykkelse fra de siddende magthavere i Egypten,

udvikler mere radikale løsninger til opnåelse af målet – både i form af en militær ”arm” af

organisationen (det Hemmelige Apparat), der er parat til at bruge vold, og senere i form af Sayyid

Qutbs nye og ekstreme ideologi, der kræver en total afvisning af alle andre muslimer end en lille

dedikeret fortrop, der skal bryde helt med samfundet og derefter vende tilbage for at føre væbnet

jihad. Qutbs indflydelse inden for broderskabets rammer var dog ikke varig, men hans tanker

videreførtes af ekstreme islamistiske grupper uden for.

og videre til

- en organisation, der ganske vist fastholder, at sharia – i et eller andet omfang - skal være

samfundsbærende og lovgrundlag i Egypten og fortsætter deres sociale arbejde, men som samtidig

helt har ændret signaler, i hvert fald udadtil, ved at præsentere sig som demokratisk og

lighedsorienteret. I princippet anerkender organisationen det eksisterende styre ved at begynde at

søge direkte parlamentarisk indflydelse og ved at formulere et politisk program, der forholder sig

positivt til vestlige værdier som demokrati, ligeret mm.

4. Det Muslimske Broderskabs version af islam

4.1. Hassan al-Bannas islamkonstruktion

Som nævnt er det karakteristisk, at Hasan al-Banna opfatter islam som en totalløsning, idet den

omfatter alt og er det eneste verden behøver.

I skriftet ”Vor Mission” fra ca. 1937

beskriver han MB’s mission, dvs. deres kamp for at opnå

deres mål, som følger:

”Vor mission kan bedst beskrives som islamisk, skønt dette ord har en bredere betydning, end folk

sædvanligvis tillægger det. Vi er af den overbevisning, at islam er et altomfattende begreb, som

giver regler for alle livets aspekter. Islam imødekommer alle de forskellige behov og bekymringer

og foreskriver en streng og solid orden for alle ting”.

Begrundelsen for denne opfattelse af islam findes ifølge al-Banna i Koranen, der sammen med

Profetens sunna og ”de første muslimers levned”, (de, som han senere i teksten kalder ”de

rettroende forfædre”) rummer alt, hvad man har brug for som model for et sandt islamisk liv.

Denne opfattelse ville mange muslimer nok kunne skrive under på, også muslimer, der ikke kan

betegnes som fundamentalister eller islamister.

Men det, der er det særlige ved al-Bannas italesættelse af islam som altomfattende system, er den

antivestlige holdning han taler ud fra. Alle andre ”missioner” – fx nationalisme og patriotisme, som

han nævner i teksten, må afvises, hvis de ikke stemmer nøje overens med islam. Og det er tekstens

hovedpointe, at alle de værdier og ideologier europæerne kan komme op med, slet ikke er deres

opfindelse, nej, de findes allerede i islam og i en meget bedre udgave - selv om det kan være svært

at få de vestligt forførte muslimer til at fatte det:

”…det er hverken godt eller udmærket, at hver gang man søger at gøre folk fra Orienten – som er

Dette vil blive uddybet i afsnit 4.

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, kildetekst 45 ”Hasan al-Banna: Vor mission”, s. 125

SSO om det Muslimske Broderskab

muslimer – forståeligt, at alt dette allerede findes i islam i en renere, mere fuldkommen og ophøjet

form end noget, som europæerne nogen sinde har sagt eller skrevet, så afviser de det og fortsætter

med blindt at efterligne europæerne, idet de siger, at islam er én ting, og denne ideologi noget

andet.”

Så nationalisme kan være meget god, mener al-Banna - men kun i den udgave man kan finde belæg

for i Koran og sunna. Og islam er på ingen måde forældet; den viser jo – iflg. al-Banna – hvor

tidløs/moderne den er, når den i virkeligheden rummer alt nymodens vestligt.

I al-Bannas version af islam findes et tydeligt kampmotiv, hvor de moderne vestlige ideologier og

værdier ses som fjenden. Dette er et helt grundlæggende træk ved fundamentalistisk religion, der

netop opstår som et – moderne – religiøst svar på den gudløse modernitet, og det peger på, at det er

velbegrundet, at betegne al-Bannas islam som fundamentalistisk.

Med sin afvisning af de ikke-religiøse ideologier måtte al-Banna fremlægge et slagkraftigt

reformprogram, der på baggrund af religionens sikre fundament kunne overgå ethvert sekulært,

moderne program, samtidig med at det var i stand til at løse tidens problemer. Det gjaldt om at

overbevise de vestligt påvirkede skeptikere. I sin tale ved broderskabets femte kongres, 1939

præciserer al-Banna, at MB har reformprogrammer for alt her i livet, lige fra den rette religiøse

livsførelse på basis af Koran og sunna til politik, idræt, videnskab, kultur, handel og sociale forhold.

MB’s program, siger al-Banna, er alle andre reformprogrammer overlegen, således at:

”enhver renhjertet og ivrig reformist fandt sin støtte her, og de reformelskere, som kendte

ideologien og forstod dens perspektiver, så deres forhåbninger imødekommet”.

Udmeldingen afspejler, hvordan al-Bannas ”konstruktion” af islam er formet af den moderne

kontekst han befinder sig i, og hvordan han - på trods af sin kamp mod de vestlige sekulære værdier

– alligevel er påvirket af dem og indirekte anerkender dem ved at tale ud fra dem. Fx når han

inddeler verden i de ovenfor nævnte kategorier (religion, politik, videnskab, sport etc.), som er

centrale i sekulær livsforståelse. Dette paradoks fremhæves i fundamentalismeteori som typisk for

fundamentalistiske bevægelser: selvom de bekæmper det moderne, er de alligevel selv et produkt af

det.

De reformer og det sociale arbejde som al-Banna og broderskabet stod i spidsen for, forstod han

som det han (i en tale til brødrene) kaldte de ”specielle mål”

. Virkeliggørelsen af disse var iflg.

ham en nødvendig forudsætning for, at samfundet i fremtiden kunne blive ”fuldkomment islamisk”:

”… at arbejde for at reformere undervisningen, føre krig mod fattigdom, uvidenhed, sygdom og

kriminalitet og at skabe et forbilledligt samfund, som kan fortjene at associeres med den Hellige

Islamiske Lov.”

Men de to ”grundlæggende mål” for broderskabet var klart politisk præget. Det første var at befri

Egypten fra al udenlandsk dominans, hvilket han så som ”ethvert menneskeligt væsens naturlige ret”

uden nærmere henvisning. Begrundelsen lyder umiddelbart snarere som påvirket af europæisk

frihedstænkning end af islamisk tankegang.

Det andet mål var, at der i Egypten skulle”opstå en fri islamisk stat, som er organiseret efter islams

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, kildetekst 46, ”Hasan al-Banna: Broderskabets reformisme”, s. 126.

Følner & Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, kildetekst 16 ”Diagnosen og Kuren” B, s. 156.

SSO om det Muslimske Broderskab

forskrifter, som virkeliggør dens regler for samfundslivet, forkynder dens sunde principper og

spreder dens vise mission til hele menneskeheden”.

På længere sigt, siger al-Banna, i samme tale, skal målene virkeliggøres i alle muslimske lande.

Organisationens navn, det Muslimske Broderskab, antyder da også et broderskab på tværs af

nationale grænser. Alle i islams umma er altså brødre i denne forstand.

Al-Banna har også mere direkte forholdt sig til spørgsmålet om genoprettelsen af kalifatet. I

følgende tekstuddrag (fra en tale i 1938)

opfattes kalifatet som et begreb, der i første omgang blot

bruges som et symbol på muslimernes enhed i umma, men som har den allerstørste vigtighed og

senere skal genopstå i egentlig politisk forstand:

"Islam does not recognize geographical boundaries, not does if

acknowledge racial and blood

differences, considering all Muslims as one Umma. The Muslim Brethren consider this unity as holy

and believe in this union, striving for the joint action of all Muslims and the strengthening of the

brotherhood of Islam, declaring that every inch of land inhabited by Muslims is their

fatherland…The Muslim Brethren do not oppose every one’s working for one’s own fatherland. They

believe that the caliphate is a symbol of Islamic Union and an indication of the bonds between the

nations of Islam. They see the caliphate and its re-establishment as a top priority, subsequently; an

association of Muslims people should be set up, which would elect the imam".

Denne store vægt på islams politiske aspekter, som understreges i citatet ovenfor, er kendetegnende

for al-Bannas islamkonstruktion og afspejler, at den er blevet til i en tid hvor kolonimagternes

politiske undertrykkelse i Egypten var massiv, og befolkningen led. Med sin urokkelige tro på islam

som ”svaret”, er det nærmest en logisk konsekvens, at al-Banna har hovedfokus på den politiske

side af sin religion.

Dette er endnu et træk, der indikerer, at hans islamversion er fundamentalistisk, idet

fundamentalismeteorien peger på, at den version af religionen man konstruerer, trækker de sider af

religionen frem i lyset, som har en aktuel relevans. Jihad – der tolkes meget forskelligt inden for

islam – bliver her udvalgt i sin konkrete betydning som kamp mod de vantro - selvom al-Banna i

begyndelsen var mest optaget af den indledende islamisering nedefra.

Der er derfor flere træk, der til sammen bekræfter, at al-Bannas islamversion med rette kan

karakteriseres som fundamentalistisk: Kampmotivet med den sekulære modernitet som fjenden,

det ”moderne paradoks” hvor han på en gang modarbejder og samtidig er en del af moderniteten,

samt fremhævelsen af religionen som politisk og samfundsbærende.

Også den organisering, som al-Banna indstiftede, er typisk for fundamentalistiske bevægelser. Som

nævnt i afsnit 3.1 er der tale om en topstyret, hierarkisk struktur med en stærk autoritet som leder.

Også organiseringen af bevægelsens fodfolk i såkaldte familier, der udgør

bevægelsens ”frontkæmpere” er et eksempel på de lukkede enklavesamfund af særligt udvalgte

pionerer, der ofte er at finde i fundamentalistiske bevægelser.

Svend Lindhardt: De muslimske broderskaber, s. 23.

http://www.ikhwanweb.com/article.php?id=17065 (d. )

Stavefejlene er medtaget som de står på hjemmesiden.

SSO om det Muslimske Broderskab

4.2 Hassan al-Bannas islamkonstruktion set i lyset af Ninian Smarts religionsmodel

Som nævnt i afsnit 2 kan Ninian Smarts syvdimensionelle model anvendes, når man vil forsøge at

bestemme egenarten af en bestemt religionskonstruktion – hvilke dimensioner er de højest vægtede?

Umiddelbart er det følgende fire dimensioner, der er mest fremtrædende i al-Bannas

islamkonstruktion:

1. Den mytiske og narrative dimension: Al-Banna var optaget af islams grundlag, de hellige skrifter,

Koranen og sunna. I dem rummes alt. I tilknytning hertil finder han i den mytologiske fortælling

om de første muslimer (islams forfædre), der troede på profeten og udgjorde et religiøst

mønstersamfund i islams første tid, en model til efterfølgelse for broderskabets medlemmer.

2. Også den etiske og juridiske dimension er let at få øje på: Broderskabets forpligtelse på socialt

arbejde og på at investere store personlige (og til dels økonomiske) ressourcer på deres trosfæller,

afspejler vægten på etik. Den juridiske dimension afspejles i al-Bannas ”trosbekendelse”, hvor det

bl.a. hedder, at ”Koranen er vor lov”. Al-Banna var meget kritisk over for islams lærde, ulama, der

bl.a. fungerede som religiøse jurister. Han betragtede dem som verdensfjerne og korrumperede, men

han var meget optaget af principperne for islams juridiske system fiqh, og de regler der gjaldt, når

man skulle fortolke og konkretisere Koranen og sunna. Al-Banna gik ind for, at ”porten til ijtihad”

stod åben. Ijtihad betød at man kunne nytolke kilderne uden at være bundet til ulamas fastlagte

bestemmelser, og det er naturligvis et vigtigt redskab, når man ønsker at indrette et moderne

samfund efter islamisk lov.

3. Den sociale og institutionelle dimension: Denne var og er stadig central i Broderskabets

islamkonstruktion. Brødrenes organisering og den stramme, hierarkiske og autoritære styring spiller

en vigtig rolle. Det ambitiøse projekt om at re-islamisere hele den muslimske befolkning ”fra neden”

og på længere sigt overtage magten og indføre islamisk styre, fordrede en meget stram

organisatorisk ramme og klare kommandoveje.

4. Endelig er den dogmatiske og filosofiske dimension også tydelig i al-Bannas version af islam.

Når man som al-Banna vil gøre religionen til normgivende for alle livets forhold, kræver det en

grundig analyse og fortolkning af betydningen af de religiøse begreber og dogmer og sådanne

filosofiske overvejelser præger da også al-Bannas taler og prædikener.

4.3 Sayyid Qutbs islamkonstruktion

Qutb havde stor indflydelse på MB’s islamopfattelse, mens han levede, men broderskabet tog som

før nævnt (afsnit 3.3) officielt afstand fra hans holdninger efter hans død. Trods den officielle

udmelding mener nogle forskere

, at mange af de muslimske brødre, der havde kendt ham og som

havde lidt under Nasserregimets forfølgelser ikke var uenige i hans synspunkter, men nok i hans syn

på væbnet jihad.

Qutbs islamkonstruktion er præget af en udpræget dualisme: Han ser verden som skueplads for

kampen mellem menneskeskabte, materialistiske ideologier på den ene side og islam på den anden

Se reference til kildetekst s. 9

Svend Lindhardt: De muslimske broderskaber, s. 22

Iflg. Svend Lindhardt: De muslimske broderskaber, s. 36

SSO om det Muslimske Broderskab

side. En kamp mellem godt og ondt.

”Den virkelige og dybtgående kamp står mellem islam på denne side og både øst- og vestblokken

på den anden. Islam er den virkelige kraft, der modsætter sig kraften fra den materialistiske tanke,

som dyrkes i lige mål i Europa, Amerika og Rusland.”

For Qutb var islam ikke blot én ideologi eller ét valg ud af mange. Islam var sandheden, Guds

absolutte model for alle forhold i livet, og derfor ikke hverken forenelig med de menneskeskabte

ideologier, eller noget man kunne tillade sig at vælge fra. Gjorde man det, krænkede man Koranens

forbud mod flergudsdyrkelse, idet man underkastede sig mennesker og tillagde dem guddommelig

magt. Dette foregik både i ”øst- og vestblokken”, men også blandt mange af hans erklærede

trosfæller, som fejlagtigt mente, at islam og de menneskeskabte ideologier var forenelige størrelser.

Denne gudløshed og uvidenhed kaldte Qutb (som nævnt i afsnit 3.3) for jahiliyya, det arabiske

begreb, som oprindelig blev anvendt om uvidenheden og hedenskabet blandt de polyteistiske

indbyggere i Mekka, som ikke ville vide af den sandhed, som profeten Muhammed forkyndte for

dem.

Det er et ”enten/eller” også på det personlige plan: Enten vælger man islam i sin helhed og kun

islam, eller også er man en frafalden, der står helt uden for umma. Det er Guds sharia mod jahiliyya

og alle de usle måder (systemer, livsformer, vaner m.m.), som denne kommer til udtryk på. Alt

hvad der opstår som følge af jahiliyya er menneskeskabt og motiveret af menneskets lyster og

begær, mens sharia, som Guds lov, er hævet over dette. Qutbs dualistiske syn kommer tydeligt frem

i følgende citat

”Jahiliyya er ussel, før som nu. Dens udseende og form varierer, men dens rødder er altid de

samme. Dens rødder er fæstnet i menneskets blinde begær, som hindrer mennesket i at frigøre sig

fra uvidenhed og selvbedrag… Guds sharia skærer imidlertid igennem alt dette og skaber for alle

mennesker en ny orden, som ikke er påvirket af menneskers uvidenhed, som ikke er tilsmudset af

dets begær og lyster, og som hæver sig over enkeltgruppers interesser. Dette er den afgørende

forskel på det sæt af leveregler, der kommer fra Gud, og det, som er menneskeskabt.”

Der er derfor kun to skarpt adskilte muligheder for den, der vil være muslim:

”Der findes to veje, ikke tre. Enten underkaster man sig Gud og Hans Sendebud, eller også følger

man sit begær og sine lyster. Enten Guds styre eller jahiliyyas styre.”

Som nævnt i afsnit 3.2 udviklede Qutb på baggrund af dette dualistiske verdenssyn en plan for,

hvordan islam skulle genindsættes som den eneste sande styreform. Den (lille) enklave af sande

muslimer måtte følge Muhammeds og hans første tilhængeres eksempel og forlade det eksisterende

gudsforladte samfund og i eksilet forberede jihad:

”For jahiliya er jahiliya og islam er islam, og forskellen mellem dem er kolossal. Vejen frem er at

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, kildetekst 53 ”Sayyid Qutb: Muslimerne ved skillevejen”, s. 130

Følner & Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, kildetekst 19 ”Islams opgave”, s. 159.

SSO om det Muslimske Broderskab

vende ryggen til jahiliya i sin helhed. Og komme til islam i sin helhed. At tage afsked med jahiliya

og alt, hvad den rummer, og foretage sin hijra til islam, med alt hvad det indebærer. Det første

skridt på vejen er, at missionæren med alle sine følelser isolerer sig helt og holdent fra jahiliya både

i tanke, plan og handling. Det skal være en isolation, som ikke tillader at mødes på halvvejen. En

afsondren, som umuliggør alt andet samarbejde end det ene, at jahiliyas folk i samlet flok forlader

deres jahiliya og går over til islam.”

Der er her tale om en handling der kan beskrives som et overgangsritual: man udskilles, dør rituelt

og genopstår derefter som en nyt og renset individ. Qutb nærlæser Koranen og argumenterer for, at

den kamp, de sande muslimer skal føre, jihad, kun kan forstås som en permanent ordre fra Gud – og

ikke som mange muslimer mener, at jihad kun er noget det er tilladt at føre, når der er tale om

selvforsvar.

”… kampen [er] ikke en midlertidig fase, men en evig og permanent krig. Denne krig er den

naturlige og logiske konsekvens af den evige afgørelse om, at Sandhed og Løgn ikke kan eksistere

samtidig i verden (….) Kampen mellem Sandhed og Løgn, Lys og Mørke har været i gang siden

universets begyndelse, og jihads voksende tidevandsbølge for frihed kan ikke standse, før de

sataniske magter er nedkæmpet, og religionen helt og holdent er renset til Guds ære.”

Qutbs version af islam et tydeligt eksempel på fundamentalisme. Fundamentalismens kamp mod det

moderne og sekulære er helt central. Qutbs tankegang ligger i forlængelse af al-Bannas, men den er

langt mere radikal. Han ser kampen mellem vesten og islam som kampen mellem godt og ondt i helt

fundamental betydning. Denne dualisme – et typisk træk ved fundamentalistisk religion - er hos

Qutb helt gennemført, som når han fx taler om kampen mellem ”Lys og Mørke”,”Sandhed og Løgn”

som i ovenstående citat.

Også Qutbs forestilling om jihad er skærpet ift. al-Bannas. Det er en permanent kamp, der må føres

så længe det onde findes. For Qutb er der tale om en væbnet jihad, der - på samme måde som det

gjaldt den krig Muhammed og hans tilhængere førte mod Mekka, - er udtryk for Guds vilje.

Når Qutb ser sin samtids voldsomme krise som en gentagelse af ”forfædrenes” krise i Mekka og

tilsvarende ser den første muslimske ummas samfund i Medina som en guldalder, der kan danne

mønster for nutiden, har vi også at gøre med en tankegang, der er typisk for fundamentalisme. Det

samme gælder forestillingen om, at de gode udgør et fåtal, der som Guds udvalgte fortrop påtager

sig kampen mod det onde flertal.

4.4 Sayyid Qutbs islamkonstruktion set i lyset af Ninian Smarts religionsmodel

Som det er fremgået, er der mange lighedspunkter mellem al-Bannas og Qutbs

religionskonstruktioner og det er de samme dimensioner der genfindes hos Qutb, dvs. den mytiske

og narrative, den dogmatiske og filosofiske, den etiske og juridiske samt den sociale og

institutionelle. Men hvor al-Banna er meget optaget af broderskabets umiddelbare praktiske sociale

arbejde og organiseringen af dette og derfor virker lidt mere jordbunden, er Qutb i højere grad

en ”teoretiker”, der analyserer og spekulerer over basale religiøse og filosofiske begreber og

opstiller en total livsanskuelse. Derfor mener jeg, at den dogmatiske og filosofiske dimension er

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, kildetekst nr. 56 ”Sayyid Qutb: I Koranens skygge”, s. 133.

Følner & Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, kildetekst 20 ”Befalinger om jihad – trin for trin”, s. 161.

SSO om det Muslimske Broderskab

særligt fremtrædende hos Qutb.

Den mytiske og narrative dimension er også meget tydelig i Qutbs islamversion, hvilket fremgår af

hans stærke optagethed af de mytologiske fortællinger om ”guldaldersamfundet” i Medina og den

måde han aktualiserer dem på – som konkrete modeller til efterlevelse.

4.5 Det Muslimske Broderskabs islamkonstruktion efter 1970

MB’s version af islam ændrer sig afgørende i denne periode. Som nævnt i afsnit 3.3 prioriterer

broderskabet nu muligheden for at få indflydelse på landets lovgivning gennem samarbejde med

styret og gennem opnåelse af parlamentarisk repræsentation.

Qutbs islamistiske visioner var officielt afvist, og al-Bannas forestillinger om et rent islamisk

samfund, hvor alene sharia rådede, blev skubbet lidt til side til fordel for en langt mere moderat

målsætning. Sat på spidsen kan man sige, at broderskabets udmeldinger gik fra absolutisme til

pluralisme. De gav nu udtryk for, at de anerkendte gyldigheden af andre ideologier og religioner

end islam og gik ind for demokrati og andre vestlige rettigheder - om end det er meget omdiskuteret

hvad de lægger i disse begreber.

I deres politiske program op til parlamentsvalget i 2005

skriver

de således, at deres reformprogram ”…bygger på (…) den islamiske reference og de demokratiske

mekanismer i den moderne borgerlige stat.”

MB gav udtryk for, at de nu ønskede en civil i modsætning til en religiøs stat – tilsyneladende en

kovending ift. deres tidligere programerklæringer om, at islam var en totalløsning og en enhed af

religion og stat. Sharia er stadig med i billedet, men formuleringerne er bløde og ukonkrete:

”Islam afviser religiøse [klerikale] autoriteter og den islamiske stat må være en civil stat, der selv

opretter sine egne systemer og institutioner. (….) Den [islamiske stat] kan ændres og forbedres

inden for rammerne af sharias grundlæggende autoritet og fundamentale principper, som styrer

ummaens og statens autoritet.”

I forhold til religionens indhold skiftede interessen til en stærk optagethed af moralske spørgsmål.

Disse gjaldt den rette adfærd for muslimer. Islam bliver mere et spørgsmål om noget individuelt

moralsk og religiøst, som man ser af følgende citat, hvor begreberne ”sjæl”, ”tro” og ”samvittighed”

er centrale.

”Det islamiske program besidder komponenterne til reform af sjælene, så de høje moralske værdier

råder og ethvert menneske ønsker det samme for sin broder, som han ønsker for sig selv. Troen

vokser i dybde, samvittighederne åbnes, og ethvert menneske følger Guds overvågen”.

Dette fokus på hverdagslivets islamiske moral svarer til det billede af et samfund præget af islamisk

vækkelse og ny fromhed, som ifølge Jakob Skovgaard-Petersen opstod i Egypten efter 1970.

Som det fremgik af afsnit 4.1 og 4.3, kan MB frem til 1970 med god mening karakteriseres som en

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, s. 91.

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, kildetekst 77 ”Det Muslimske Broderskabs program til parlamentsvalget i

2005”, s 149.

Samme kilde som i note 27, s. 150.

Samme kilde og sidetal som i note 27.

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, kap. 19, s. 97-104.

SSO om det Muslimske Broderskab

fundamentalistisk bevægelse. Spørgsmålet er, om organisationens islamversion efter 1970 og frem

til i dag også falder ind under denne religionstype. Det kan der næppe svares entydigt på:

I de citater fra MB’s programmer, som er gennemgået i dette afsnit, er pluralismen kommet ind, og

kampmotivet er svært at få øje på. I definitionen af fundamentalisme knyttes begrebet til ”de

antisekulære og antipluralistiske bevægelser, der fører en aktiv kamp mod det moderne,

sekulariserede samfund”

. Det kunne tyde på, at svaret er nej.

Men kan man regne med hvad MB siger? Mange har gjort gældende

, at de spiller et dobbeltspil –

at deres nye bløde formuleringer blot er taktiske, og at de bag den ”pæne” facade har fastholdt deres

gamle mål og blot venter på at få lejlighed til at gennemføre en shariastat. Hvis de skeptiske

iagttagere har ret i, at broderskabet kun på overfladen er blevet demokratisk og pluralistisk, og de

har bevaret deres islamistiske dagsorden, må svaret blive ja.

4.6 Det Muslimske Broderskabs islamkonstruktion efter 1970 set i lyset af Ninian Smarts

religionsmodel

Ser man på MB’s version af islam efter 1970, opdager man, at den praktiske og rituelle dimension

nu får stor betydning. Dette hænger sammen med, at interessen for moralske spørgsmål og ønsket

om, at islam skal styre den daglige adfærd, medfører at man går op i regler og ritualer. Ifølge Jakob

Skovgaard-Petersen

er idealet for mange muslimer i denne periode, at opføre sig islamisk i et og

alt. MB’s slogan ”islam er svaret” blev nu tolket sådan, at der var en særlig islamisk måde at gøre

alting på: hvordan man hilste, klædte sig, børstede tænder, handlede osv. Med andre ord blev

dagliglivet ritualiseret.

Den mytiske og narrative dimension er fortsat væsentlig, idet man i bestræbelsen på at islamisere

dagliglivet bruger profeten og idealsamfundets praksis i Medina som model – helt ned i detaljerne

(fx skulle tandbørsten være en rod som den profeten brugte).

Den dogmatiske og filosofiske

dimension ser derimod ud til at spille en mindre rolle, i takt med at man går mere op i religionen

som en konkret praksis. Den etiske og juridiske dimension er fortsat en vigtig komponent i

islamversionen i denne periode, idet broderskabet som nævnt lægger meget vægt på moral og

bruger deres nye politiske indflydelse til at påvirke lovgivningen.

I forhold til den sociale og institutionelle dimension kan man sige, at denne stadig er vigtig, men på

en ny måde, i og med at broderskabet (hvis vi tager dem på ordet) ændrer syn på forholdet mellem

religion og stat, men stadig bruger deres organisation – og senere politiske parti – til at fremme

deres religiøse dagsorden.

4.7 Delkonklusion

Sammenfattende kan man sige, at mange træk ved det Muslimske Broderskabs version af islam

placerer det som en fundamentalistisk bevægelse:

Se afsnit 2.2.

Svend Lindhardt: De muslimske broderskaber, s. 46-47

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam – muslimer i Cairo, s. 98-99.

Se note 33.

SSO om det Muslimske Broderskab

- synet på islam som den guddommeligt indstiftede og altomfattende sandhed og styreform i

modsætning til de ikke-religiøse menneskeskabte ideologier og styreformer

- målsætningen om at skabe et religiøst funderet herredømme, hvor islams lov er hele

samfundets lov

- vækkelsen til kamp mod de moderne sekulære ideologier

- fokusset på religionens ”guldalder” som direkte parallel og eksempel til efterfølgelse

- organiseringen af kampens ”tropper” i små enklavefamilier af udvalgte, sande troende.

Ninian Smarts syvdimensionelle model bidrager til at pege på, at MB’s islamversion er domineret af

de dimensioner der handler om

- religionen som system, dvs. den filosofiske og dogmatiske dimension

- religionen som kilde til love og etik, dvs. den etiske og juridiske dimension

- religionens forhold til samfundet og dens interne organisering, dvs. den sociale og

institutionelle dimension samt

- religionens mytologiske traditioner, dvs. den mytiske og narrative dimension.

I perioden efter 1970, hvor den personlige moral og de daglige islamiske ritualer kommer i højsædet,

får også den praktiske og rituelle dimension en vigtig plads i konstruktionen.

Spørgsmålet er dog, hvor meget klogere man bliver på det særlige ved MB’s islamversion gennem

denne metode. Man vil nemlig kunne indvende, at de fleste former for islam vil lægge vægt på de

samme dimensioner som broderskabet. Men når man supplerer denne metodiske tilgang med

fundamentalismeteorien, er det min opfattelse, at man får en skarpere karakteristik.

5. Vurdering: Er det Muslimske Broderskabs version af islam overlevelsesdygtig

som religion i det 21. århundrede?

Som det er fremgået af afsnit 3 og 4, har MB’s version af islam vist sig at være meget dynamisk, og

det er rimeligt at antage, at den fortsat vil udvikle sig i takt med, at forholdene i Egypten ændrer sig.

En vurdering af levedygtigheden af broderskabets islamversion (som den er nu) kan derfor hurtigt

blive uaktuel, men det er nu engang det eneste det er muligt at forholde sig til.

Vurderingen er kompliceret, fordi broderskabets nuværende islamversion er tvetydig. Er det den

demokratiske og tolerante version, som broderskabet selv giver udtryk for, eller er det fortsat deres

(skjulte) mål at monopolisere magten og indføre sharia som landets lov? Selve denne uklarhed kan

måske vise sig at blive broderskabets akilleshæl. MB’s måde at forvalte deres kortvarige

regeringsmagt på har fået nogle til at konkludere, at deres ideologi ikke - som mange tilhængere

SSO om det Muslimske Broderskab

havde håbet i mange år – fører til et bedre samfund. At de først nu har vist, hvem de egentlig er.

Broderskabets gammeldags topstyrede hierarkiske organisation, deres hemmelighedskræmmeri og

tvivlen om deres oprigtighed kan betyde, at deres islamversion er ved at være uddateret i et samfund,

hvor mange ønsker et ægte demokrati og større gennemsigtighed. Opslutningen bag det egyptiske

forår og den demokratiske revolution tyder på, at det gælder en stor del af befolkningen. De

egyptere, der fortsat ønsker et islamistisk styre vil måske vende sig mod den mere ”rene vare”,

repræsenteret af de salafistiske bevægelser, hvis parti da også fik stor tilslutning ved valget i 2011.

Så måske har MB fået sat sig mellem to stole. Man ved ikke helt hvem de er, og deres

regeringsperiode har for mange været en skuffende oplevelse. Af de grunde vil jeg vurdere, at der er

en risiko (eller chance) for, at deres version af religionen islam kan være på vej ud.

På den anden side skal man huske, at en vigtig del af MB’s tiltrækningskraft har været, at de har

stået for en meget stor del af de sociale programmer i Egypten. At de nu – efter terrorstemplingen

og fængslingerne– får mere end svært ved at fortsætte dette, kan måske betyde, at deres

islamversion og program vil få nyt liv, fordi det vil blive tydeliggjort, hvad deres indsats har betydet.

I følgende citat fra en artikel i dagbladet Information kommenteres disse spørgsmål ifm. den retssag

mod Morsi og andre ledende brødre som militæret indledte i 2013:

”[…] millioner af egyptere [må]nu undvære den sundhedspleje, fødevarehjælp og de uddannel-

sesprogrammer, som brødrene har stået for. Kampagnen mod Mursi i medierne betød f. eks., at

i ramadan-måneden, der normalt er den store indsamlingsperiode, var resultatet 10 procent af

det normale beløb«. »Denne sag handler altså ikke kun om Broderskabet og dets 800.000 med-

lemmer, den handler også om alle de mennesker, der er afhængige af Broderskabets sociale

programmer.

Og disse millioner kan ikke udelukkes fra den politiske proces, selv om militæret har besluttet at

ødelægge organisationen - det lader sig ikke gøre. Der er for mange, der støtter brødrene uanset

fraværet af demokratiske principper i organisationen, simpelthen fordi de i årtier har været

kompenseret for en svag og korrupt stats sociale svigt.«

Man skal være forsigtig med at dømme broderskabet ude alt for hurtigt. Det er en gammel og

erfaren organisation, der har oplevet stor modgang, men hver gang er kommet tilbage og har været i

stand til at forny deres islamversion. Der er derfor belæg for at tro, at det kan lade sig gøre igen,

men noget entydigt svar er umuligt at give.

6. Konklusion

Jeg vil i denne konklusion redegøre for de vigtigste resultater i min opgave og vurdere den

metodiske tilgang. Målet var at indkredse MB’s særlige islamversion under inddragelse af

religionsfaglig teori og vurdere, om MB’s version af islam er overlevelsesdygtig i det 21.

århundrede. Så hvad er jeg nået frem til?

http://www.information.dk/467610 (d. )

Information 4.11.13, Lasse Ellegaard: En hel ideologi er på anklagebænken i Cairo.

http://www.information.dk/477362 (d. )

SSO om det Muslimske Broderskab

Først og fremmest har den historiske gennemgang vist, at MB’s islamversion i høj grad – som det

gælder al religion – er en foranderlig størrelse, hvis indhold og udtryksform er afhængig af den

kontekst den opstår i. Der er tydelige forskelle mellem MB’s islamversion i de 3 historiske perioder

fra , og 1970 til i dag (hvorfor man måske bør tale om islamversioner i flertal).

Dette resultat harmonerer med opgavens grundlæggende syn på religioner som sociale

konstruktioner.

Dernæst har analysen ført frem til, at MB’s versioner af islam, i hvert fald i de to første historiske

perioder, falder ind under begrebet fundamentalisme anvendt som fagbegreb. Prøvestenen er her

kampen mod det menneskeskabte, sekulære samfund, som fra broderskabets begyndelse har været

det helt centrale indhold, og den primære årsag til dets opståen. Fundamentalismeteorien har efter

min bedømmelse fungeret godt som metodisk værktøj til at systematisere beskrivelsen af MB’s

islamversioner.

Ninian Smarts teoretiske model for religionens dimensioner har derimod ikke vist sig særligt

frugtbar i denne sammenhæng. Den har hjulpet med at kategorisere nogle overordnede træk ved

MB’s historisk varierende islamversioner, men den har vist sig for bred til at sige noget specifikt om

disse, der kan adskille dem fra andre former for islam. Derfor har den været mindre formålstjenlig,

end jeg umiddelbart havde forventet.

Mht. opgavetitlens spørgsmål om MB’s islamversions levedygtighed i det 21. århundrede, har det

været umuligt at give et endegyldigt svar. Jeg er dog nået frem til, at et svar for det første hurtigt

kan blive uaktuelt, da brødrenes islamversion – som nævnt i bl.a. afsnit 5 – har ændret sig løbende

og derfor kan forventes at gennemgå en lignende udvikling i fremtiden. For det andet har jeg belyst,

hvordan organisationens tvetydige visioner for religionens betydning, muligvis kan lede til dets

undergang. Ingen ved, om de i virkeligheden er så demokratiske, som de giver udtryk for, og de,

som for alvor ønsker et samfund baseret på sharia og islam, vil måske finde deres synspunkter bedre

imødekommet hos de mere åbenlyst yderliggående salafiyya-grupper.

Slutteligt, og her taler vi måske mere om MB’s overlevelse som organisation, end om overlevelsen

af deres islamversion, vil det måske skabe sympati og dermed give nyt liv til organisationen, når de

sociale institutioner og velgørenhedsarbejdet, som brødrene tidligere har stået som garant for, bliver

forringet som en konsekvens af deres nuværende status som ulovlig terrororganisation.

7. Abstract

This paper deals with the Muslim Brotherhood in Egypt from 1928 until the present and analyses

the varying versions of islam developed by the organization in the course of its history.

In the analysis religion is approached from the point of view of social constructivism, and Ninian

Smart’s model of the seven dimensions of religions is used as a frame of reference.

The analysis demonstrates that the versions of islam presented by the brotherhood are based on the

view - with certain exceptions - that islam is an entity of politics and religion and that islamic law

should be reinstated as the ruling principle not only for the individual Muslim but for the state,

indeed for the world. This, as well as another major theme, the fight against modernity, makes it

SSO om det Muslimske Broderskab

possible to conclude that the Islamic views of the brotherhood can be seen as an example of

religious fundamentalism. This part of the analysis is based upon an academic definition of

fundamentalism.

As for the future of the Brotherhood’s version of islam, the paper argues that the recent political

events in Egypt may indicate that the heyday of the Brotherhood might be over because they have

lost credibility as proponents of democracy. However, it is also pointed out how the Brotherhood

have always been able to reinvent itself in spite of adversity.

Litteraturliste

Bøger

Andreasen, Esben m.fl.: ”Religion og kultur – en grundbog”, Systime , 3. udgave.

Følner, Hanne & Lund, Bente: ”Fundamentalisme i kristendom og islam – frontkæmpere for Gud”,

Systime 2008, 1. udgave.

Lindhardt, Svend: ”De muslimske broderskaber – brandslukkere eller brandstiftere?”, Frydenlund

2012, 1. udgave.

Skovgaard-Petersen, Jakob: ”Moderne islam – muslimer i Cairo”, Gyldendal, 2002, 2007, 3. udgave.

Hjemmesider

BBC News, Middle East: “Egypt’s Islamist Parties win elections to parliament”, skrevet d. 21-01-

2012, senest læst d.

*** http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-***

Ellegaard, Lasse: ”En hel ideologi er på anklagebænken i Kairo”, skrevet d. , senest læst

*** http://www.information.dk/477362 ***

Ellegaard, Lasse: “Et pøbeldemokratisk eksperiment”, skrevet d. , senest læst d. 12-02-

2014.

*** http://www.information.dk/467610 ***

Ghitis, Frida: “Egyptians are fed up with Morsy”, skrevet d. , senest læst d.

*** http://edition.cnn.com/2013/07/01/opinion/ghitis-egypt-morsy/ ***

New York Times: ”In Egypt, youth wing breaks from Muslim Brotherhood”, skrevet d. ,

senest læst d.

*** http://www.nytimes.com/2011/06/23/world/middleeast/23egypt.html?_r=0 ***

Ritzaus Bureau: “Mursis Broderskab erklæres en terrorgruppe”, skrevet d. , senest læst d.

*** http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e42e4f71

***

Schaffalitzky, Caroline: ”Filosofien i praksis: Arbejdet med at definere religion”, skrevet d. 23-09-

SSO om det Muslimske Broderskab

2010, senest læst d.

*** http://www.videnskab.dk/blog/filosofien-i-praksis-arbejdet-med-definere-religion ***

Zhyntativ (alias): ”Hassan al-Banna and his political thought of Islamic Brotherhood”, skrevet d.

, senest læst d.

*** http://www.ikhwanweb.com/article.php?id=17065 ***