SSO om DDR, med henblik på Stasi

[navn fjernet] 2.R

Side 1 af 20

Abstract

Which methods did Stasi use to get the full control over the citizens in the DDR, what was it like

to be a citizen in a state, where Stasi had the full control, and can you define Denmark as a

surveillance society?

I have read and analyzed different articles and books about Stasi´s use of power, people’s

arguments for and against a surveillance society, and about Denmark as a possible surveillance

society.

From the information I got by reading this, I can tell that Stasi used their power to suppress the

people, and by that create fear and “respect”. Besides that I also found out, that even the sweetest

and caring mom can be forced to perform criminal acts, because she as a citizen in the DDR, were

forced to fight against the government, to save her little boy.

Furthermore I can make the conclusion, that Denmark is a surveillance society, but also that

this is not necessarily a bad thing for the Danes.

Denmark has developed a country full of surveillance, and we enjoy the cameras everywhere,

because only in this way, we feel safe.

[navn fjernet] 2.R

Side 2 af 20

Indhold

Indledning .........................................................................................................................................................3

DDR´s historie kort fortalt................................................................................................................................4

Stasi og deres funktioner og opgaver i DDR ....................................................................................................5

Stasi´s magtanvendelse i DDR .........................................................................................................................7

Overvågning af et samfund ............................................................................................................................13

Danmark som overvågningssamfund .............................................................................................................16

Konklusion .....................................................................................................................................................18

Litteraturliste ..................................................................................................................................................19

[navn fjernet] 2.R

Side 3 af 20

Indledning

Efter 2. Verdenskrig blev verden tydeligt forandret, især i Tyskland som nu var blandt de svageste

samfund i verden, efter deres store nederlag. USA og Sovjet havde vidt forskellige holdninger til

hvordan verden nu skulle se ud, og dermed startede Den Kolde Krig kort efter. Især Sovjet tog nu

brug af meget beskidte kneb, nemlig efterretningstjenesten Stasi. Jeg vil ud fra en kort

gennemgang af DDR´s historie, finde ud af hvem Stasi var, hvad de lavede, og ikke mindst

hvordan de behandlede folket, hvortil jeg vil lave en analyse af den magtanvendelse de brugte.

Endvidere vil jeg finde ud af hvordan det var at være borger under Stasis magt. Her vil jeg særligt

tage udgangspunkt i en historie om Frau Paul, som mistede sit barn under opsplittelsen af

Tyskland, og efterfølgende både prøvede at flygte og blive fanget af Stasi, fra bogen ”Stasiland” af

Anna funder. Derefter vil jeg tage argumentationerne for og imod et overvågningssamfund op,

hvor jeg vil se på folks holdninger i forskellige artikler, og stille disse holdninger op til diskussion.

Til sidst vil jeg slutte af med at perspektiverer til Danmark som et overvågningssamfund, hvor jeg

igen ud fra forskellige artikler, bl.a. artiklen ”Danmark er et overvågningssamfund”, vil finde ud

af, om vi er et overvågnings samfund, og i så fald, på hvor højt et niveau?

[navn fjernet] 2.R

Side 4 af 20

DDR´s historie kort fortalt

DDR står for Deutsche Demokratische Republik, (Den Tyske Demokratiske Republik) også kendt

som Østtyskland, og var en tysk stat der blev dannet i 1949 og gik i opløsning i 1990 kort tid efter

Berlinmurens fald. DDR blev dannet efter 2. Verdenskrig på baggrund af opdelingen af Tyskland,

mellem de 4 stormagter Frankrig, Storbritannien, USA og Sovjet. DDR var den del af Tyskland,

som ikke gik til vesten, og dermed blev et kommunistisk land under Sovjets magt. Resten af

Tyskland, altså den vestlige del, kom så under magten af de andre lande (vesten).

DDR blev som

sagt skabt efter denne opdeling af Tyskland, og Tysklands skæbne lå nu i stormagternes hænder.

Eftersom der blev flere og flere uenigheder mellem Sovjet og deres tidligere allierede USA, opstod

der så småt et større og større had mellem Sovjet og USA. Der kom nu en politisk magtkamp

mellem de to stormagter, hvor USA ville gøre alt de kunne for at nedkæmpe kommunismen.

Dette

skabte det såkaldte bipolare verdenssystem, hvor USA og Sovjet var de to stormagter i verden,

som konstant prøvede at overgå hinanden, både politisk, økonomisk og militært.

I 1947 udtalte

den amerikanske præsident Harry S. Truman, at de nu ville hjælpe det frie folk med at forblive

frie, bl.a. ved hjælp af den nye udenrigspolitiske doktrin, den såkaldte inddæmningspolitik.

Inddæmningspolitikken gik udelukkende ud på at inddæmme den voksende kommunisme i hele

verden. USA´s præsident Truman ville nu bruge stærkere midler end tidligere, og sørge for at

kommunismen ikke spredte sig.

Det var ikke meningen at opdelingen af Tyskland, mellem USA

og Sovjet skulle have været permanent, men efter som de to stormagters (Sovjet og de 3 vestlige

lande i samarbejde) indbyrdes kamp blev større, gik det udover Tyskland, som nu blev splittet i to

dele. For da USA oprettede staten Vesttyskland d. 23. maj 1949, stod Sovjet nu pludselig helt fri

til at lave deres egen selvstændige stat, efter egne præmisser, ud af den østlige del af Tyskland.

Denne stat kom til at hedde Østtyskland (DDR). Splittelsen blev først rigtig tydelig, da DDR

opførte Berlinmuren i 1961. DDR sagde til offentligheden at muren blev sat op, for at holde

fascismen ude af Østberlin, for DDR mente at Vesttyskland og NATO-landene var fascistiske.

Men faktisk skyldtes muren, at flere østtyskere var flygtet til Vesttyskland, hvilket man nu ville

forhindre, da det kunne betyde en økonomisk nedgang for DDR. Efter opbygningen af muren, blev

det næsten umuligt for en borger i DDR at komme til Vestberlin, eller i det hele taget til

http://da.wikipedia.org/wiki/DDR: Besøgt d.

Klos, Michael: DDR , Den virkeliggjorte socialisme?. Side 16. 1. udg. Frydenlund, 2006. (Bog)

http://da.wikipedia.org/wiki/Magtbalanceordning#Bipolaritet: Besøgt d.

Klos, Michael, 2006. s. 16-17

[navn fjernet] 2.R

Side 5 af 20

Vesteuropa.

I offentligheden var DDR en demokratisk flerpartistat, men reelt set var det kun

partiet SED, der bestemte.

SED, som er en forkortelse af Sozialistische Einheitspartei

Deutschlands, er en sammensmeltning af de to tidligere partier KPD (Kommunistisk) og SPD

(Socialistisk).

Sovjet begyndte nu for alvor bestræbelsen på at få magten, ved bl.a. at svække de partier der var

kritiske over for dem, og sørge for at SED støttede dem fuldt ud, for til gengæld at få magten i

landet. Målet for Sovjet var nu at SED, skulle have den fulde kontrol over den politiske udvikling i

DDR. Sovjet skabte selv nye partier, som de sørgede for støttede SED 100 procent. Kritiske

modstandere af SED forlod selv deres parti, hvis de altså ikke var blevet tvunget ud, eller smidt i

fængsel inden. SED sørgede for at kun trofaste tilhængere af partiet, blev lukket ind i varmen

fremover. Senere stod Sovjet så for oprettelsen af en ny halvmilitær sikkerhedsstyrke, og samme år

udbyggede de det tidligere politiske politi. Dette nye politiske politi, var det, der d. 8. februar 1950

blev til MfS, (Ministerium Für Staatssicherheit) eller blandt folket, Stasi.

Stasi og deres funktioner og opgaver i DDR

DDR var nu officielt blevet et selvstændigt land, men var truet af mangel på borgerlig opbakning,

og af kritikere mod regeringen og dem selv. For at forhindre dette, havde Sovjet givet dem støtte

via Ministerium für Staatssicherheit, også kaldet Stasi, som var en tydelig efterligning af det

Sovjetiske statspoliti KGB. Stasi var et efterretningspoliti, hvis primære rolle var at beskytte den

østtyske økonomi. Stasi blev i 1950 omdannet til et selvstændigt ministerium. Efter Juniopstanden

1953, som resulterede i et kæmpe oprør mod DDR og regeringen, og hvor Sovjets militær måtte gå

ind og blande sig og dræbe og anholde flere civile, følte regeringen sig meget truet, og måtte nu ty

til hårdere midler. Det passede også med at Erich Mielke trådte til som ny minister nogle år efter,

nemlig i 1957. Nu var Stasi under udvidelse, og det skulle vise sig at blive et kæmpe

sikkerhedssystem, der brugte overvågning af DDR´s egne borgere, og spionage i andre lande, som

fx Vesttyskland. Denne efterretningstjeneste, eller politi som det også blev kaldt, var udelukkende

http://da.wikipedia.org/wiki/Berlinmuren: Besøgt d.

http://da.wikipedia.org/wiki/DDR: Besøgt d.

Klos, Michael, 2006. s. 19

[navn fjernet] 2.R

Side 6 af 20

til for at sikre det regerende parti SED´s overlevelse. Ifølge Stasi selv var de SED´s ”skjold og

sværd”, og dem der skulle forsvare den østtyske socialisme.

Inden længe levede alle østtyskere i et overvågningssamfund, hvor de ikke kunne stole på andre

end dem selv. Som borger i et samfund, hvor man aldrig ved om Stasi har haft fat i ens nabo,

venner eller sågar familie, ville det næsten være umuligt at stole på andre end sig selv. Der var

vidst ikke meget tvivl om, at det ikke kun gik ud på at sørge for at den enkelte borger ikke gik

imod staten, eller på anden måde truede DDR´s eksistens, men det gik også ud på at skræmme alle

borgere til ikke engang at forsøge på noget, der gik i mod DDR. ”Med DDR's åbning til

Vesttyskland fra 1970'erne voksede Stasi i omfang og beskæftigede til sidst godt 100.000

fuldtidsansatte og mindst 200.000 informanter, og det menes at have indsamlet informationer om

mindst hver tredje østtyske borger.”

Dette fortæller blot om hvor stor magt Stasi egentlig havde

som selvstændigt ministerium, og hvor svært det var som almindelig borger, at finde ud af hvem

man kunne stole på og hvem man ikke kunne. Man kan diskutere hvor vidt det var en etisk korrekt

måde at behandle borgene i østtyskland på, men man kan ikke diskutere, hvor vidt det var en

funktionel måde at få kontrol over borgerne på. Der var ingen tvivl om at borgerne frygtede dette

politi, for hvis de gik mod DDR, var de ikke i tvivl om at risikoen for at de blev overvåget, var

rimelig stor. Enten var man bange for at blive filmet, aflyttet eller bare at blive holdt øje med af

spioner. Og det værste var, at disse spioner, sagtens kunne være blandt dine venner eller lignende,

for Stasi havde som sagt så mange ansatte, at stort set ingen vidste hvem de kunne stole på.

Da DDR, som tidligere nævnt, ikke var lige populær hos alle borgerne i samfundet, var det klart

at de havde brug for Stasi til at holde kritikere mundlamme, og ellers i fængsel. Hvis alle fik lov at

ytre sig, og hvis alles meninger kom frem, ville DDR have svært ved at vedligeholde den magt de

havde på det pågældende tidspunkt. Derfor var Stasi´s primære opgave selvfølgelig at sørge for at

kun det positive slap ud, og at sørge for at vedligeholde regimets sikkerhed og stabilitet.

I takt

med at Stasi fik mere og mere magt efter, den tidligere nævnte, Juniopstanden i 1953, fik de også

større roller som fx paskontrol og overvågning af rejsetrafik, dette blev de underlagt i starten af

1960´erne.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/D

DR%27s_historie/Stasi?highlight=Stasi: Besøgt d.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/D

DR%27s_historie/Stasi?highlight=Stasi: Besøgt d.

Sørensen, Anne: Stasi og den vesttyske terrorisme. s. 93, Aarhus Universitetsforlag, 2006. (Bog)

Sørensen, Anne, 2006. s. 101

[navn fjernet] 2.R

Side 7 af 20

Efterhånden var det nok rimelig tydeligt for den enkelte borger, at se hvor store Stasi var blevet,

og hvor ligegyldigt det ville være at kæmpe imod dem, da de jo tydeligvis havde folk under sig

overalt i landet. Stasi havde som sagt mange forskellige funktioner og opgaver i den tid de

eksisterede, men mange af disse funktioner og opgaver, ville formentlig ikke kunne have ladet sig

gøre, hvis de ikke havde gjort brug af den effektive magtanvendelse, som de nu gjorde brug af.

Stasi´s magtanvendelse i DDR

Det er nok ikke så svært for det almindelige menneske, at sætte sig ind i hvorfor folk valgte at

hjælpe Stasi og blive såkaldte IM´ere, (Uofficielle medarbejdere)

frem for at kæmpe i mod dem.

”Begrebet magt bruges på flere forskellige måder, som ikke alle er indbyrdes lige forenelige. Hvis

man skal forsøge sig med en snæver, men central leksikalsk definition af begrebet, så bruges det i

almindelighed til at betegne en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin

vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden

måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej”.

Nogle af de

magtbegreber der bliver nævnt i dette citat, var tydeligt i brug af Stasi. Stasi kontrollerede fx

borgerne i paskontrol, og sørgede for at der kun kom folk ind og ud, som de vidste ikke ville gøre

nogen skade. På denne måde formindskede de risikoen for at miste magten. De kunne jo fx ikke

lukke en journalist ind i DDR, som de havde en idé om, kunne være kritiker af det østtyske

samfund. Derfor måtte Stasi også have ansatte i Vestberlin, der sørgede for, at de vidste hvem der

var kritikere af DDR. Den magtfulde mand, og Chef for Stasi, Erich Mielke, beordrede også til

langt værre metoder, for at de kunne opretholde statssikkerheden. Og inden længe var Mielke en af

de mest magtfulde og frygtede mænd i DDR

Et andet magtbegreb der blev nævnt i citatet, er at

påtvinge folk noget, hvilket Stasi også benyttede sig af. Stort set ingen turde gøre andet end hvad

Stasi opfordrede dem til. Der er intet at sige til at man som borger, med den viden at Stasi var

overalt, ikke turde gøre noget imod dem, ikke engang tale ondt om dem. For hvis Stasi vidste

alting om stort set alle, så ville man aldrig vide om ens handlinger, fik konsekvenser for ens egen

familie. På den måde tvang de også folket til ikke at have hemmeligheder overfor dem, og udover

det må det også have været tillokkende for borgerne at arbejde for Stasi. Man vidste at Stasi

alligevel havde snuden i alting, og man kunne ligeså godt komme ind i varmen og være i tryghed,

Sørensen, Anne, 2006. s. 102 afsnit 2

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/magt?highlight

=Magtbegreber: Besøgt d.

http://da.wikipedia.org/wiki/Erich_Mielke: Besøgt d.

[navn fjernet] 2.R

Side 8 af 20

end kæmpe imod og leve et liv i frygt. Man kan sige at Stasi overtalte, eller nærmest manipulerede

folket til at hjælpe dem, bl.a. ved at borgerne stak hinanden. En af grundene til at folket kunne

finde på at stikke hinanden, var nok at de, grundet alt det der skete rundt omkring, ikke vidste om

dem de stak, selv ville stikke dem hvis de selv gjorde noget forkert. Altså var der en slags ”skyd,

eller bliv skudt” holdning til tingene. De kontrollerede også folket ved fx at aflytte eller overvåge

stort set alle, og denne overvågning og aflytning kan man uden tvivl sige, blev brugt som Stasi´s

største magtanvendelse. De havde magten og ressourcerne til at aflytte eller overvåge næsten alle i

samfundet, men vigtigst af alt havde Stasi de tidligere nævnte MI´ere. Det var disse ”uofficielle

medarbejdere,” som var skyld i at det hele kunne køre rundt. Disse medarbejdere var Stasi´s

vigtigste våben, i kampen om at holde øje med private mennesker. I 1989, kort tid før enden for

Stasi, var antallet steget fra 1.100 medarbejdere i 1950, til 91 000 medarbejdere, plus ca. 175 000

IM´ere. Hvilket betød, at ca. 1 ud af 50 østtyskere var tilknyttet til Stasi på en eller anden måde.

Dog er disse tal kun cirkatal, og antallet svinger også meget fra kilde til kilde, hvilket egentlig også

bare viser, hvor svært det var at holde styr på så mange ansatte.

Det er logik, at ingen mennesker ville bryde sig om ikke at kunne gå ned ad gaden, uden at

være under konstant overvågning. Hvis man var forfatter eller journalist, må man have været i

konstant tvivl om, hvor vidt man var kommet til at skrive noget der var i mod regeringen, som

viste sig at være strafbart. Der var efterhånden kameraer og mikrofoner overalt i samfundet i DDR.

Hvis du snakkede i telefon med familien, vidste du aldrig hvad der var sikkert at fortælle. Blev

ordet ”flugt” nævnt i telefonen, var der stor risiko for, at politiet bankede på din dør kort tid efter.

”Mfs var opbygget efter militære grundprincipper. Det var en af verdens mest effektive og

succesrige efterretningstjenester, især med hensyn til spionage. Ministeriet var det vigtigste af

SED´s magtinstrumenter og var regimets mest virkningsfulde undertrykkelsesmiddel.”

Dette citat

siger i sig selv, at Stasi´s metoder var utrolig effektive, og at Stasi var et undertrykkelsesmiddel,

hvilket det også fungerede som på borgerne. Hvis man som borger befinder sig i sådan et land, er

der intet at sige til, at man føler sig undertrykt. I et land fuld af censur, overvågning,

frihedsberøvelse og mange andre ting der strider mod det "normale", er det svært, for ikke at sige

umuligt, at ytre sig og få sine meninger ud. Man går og gemmer på sin vrede, af frygt for at blive

aflyttet eller overvåget, og til sidst må det være svært ikke at blive indebrændt, af at holde alle sine

hemmeligheder og meninger for sig selv. Man kunne også være i tvivl om hvad man burde

anmelde, og hvad man ikke burde anmelde. Hvis man ser noget der muligvis strider imod loven,

Sørensen, Anne, 2006. s. 105

Sørensen, Anne, 2006. s. 102-104

[navn fjernet] 2.R

Side 9 af 20

men man ikke er helt sikker på at det er ulovligt, er man måske i tvivl om hvor vidt man bør

blande sig. Problemet er, at man muligvis selv bliver straffet, hvis man ikke skrider ind og det

viser sig at hændelsen egentlig var et brud på loven. Med alle de nye love og regler DDR lavede,

må det også have været svært at finde ud af hvad der var rigtig og forkert. En tidligere nævnt lov,

loven om censur, var bare én af de mange nye love, som var blevet lavet udelukkende til at sørge

for DDR´s omtale ikke kunne skade dem. I bogen "Stasiland" af forfatteren Anna funder, ser man

bl.a. et eksempel på censur, og på mange andre former af magtanvendelse, som Stasi brugte i deres

tid.

"Selvfølgelig lyttede jeg til RIAS, vestlig radio. Det var ulovligt, men alle gjorde det alligevel.

Det var vigtigt for mig at høre nyt udefra. og til slut blev det faktisk RIAS, der reddede mig."

Historien handler om et ægtepar, som mistede deres søn under opsplittelsen, og senere blev fanget

af stasi i forsøg på at flygte over til vesten, hvor han opholdt sig. Damen som dette citat er taget

fra, hedder Frau Paul og var borger i den østlige del af Tyskland, da det blev splittet af muren i

1961. Frau Paul og hendes mand havde netop fået en søn, men da der var problemer med barnet,

valgte Frau Paul at føre ham til et godt hospital i Vesttyskland, hvor han så blev indlagt. Efter lidt

tid kom han hjem til familien igen i Østtyskland, og Frau Paul fik nu at vide at det hele nok skulle

gå godt, hvis hun bare sørgede for at give ham medicin. Dette var ikke noget problem, før natten

mellem d. 12 og 13. august, hvor muren blev rullet ud i form af pigtrådshegn. Efter den nat da Frau

Paul næste gang henvendte sig til sundhedsministeriet angående medicin, blev hun afvist. Nu skete

noget, som man som borger i et bare nogenlunde fungerende samfund, nok har svært ved at

forholde sig til. For da hun havde tryglet embedsmanden om at få lov til at hente medicin til

hendes søn, fik hun at vide, at hvis sønnen alligevel var så syg at han ville dø uden medicin, ville

det nok bare være det bedste for ham.

Som borger i et samfund med en sådan holdning til ens

barn, må det have været utrolig svært at holde sig i skindet, men dette var langt fra det værste ved

Frau Pauls historie.

Da barnet i kort tid uden medicin igen blev alvorligt syg, blev de nødt til igen at indlægge ham

på det Østtyske hospital. Da Frau Paul næste dag kom for at besøge sit barn, var barnet væk.

Barnet var blevet smuglet til Vesttyskland af lægerne, som havde vurderet at han kun kunne reddes

på det hospital han tidligere havde været på. De havde gjort det om natten, og havde ikke turde

vente og spørge forældrene om tilladelse. Hvis det var den måde Frau Pauls søn kunne blive reddet

Funder, Anna: Stasiland, Scener bag muren. s. 184, Rosenkilde, 2003. (Bog)

Funder, Anna, 2003. s. 182-183

[navn fjernet] 2.R

Side 10 af 20

på, var hun glad for at de havde gjort det, men nu var sønnen altså på den anden side af muren. Da

de senere kontaktede sundhedsministeriet, i håb om at besøge sønnen, fik de blot afslag.

Pludselig befandt de sig altså i et land, hvor en masse af deres rettigheder, på en enkelt nat, var

forsvundet. Det kan være svært at sætte sig ind i hvilket helvede det må have været, pludselig at

miste sine rettigheder til at besøge sin egen søn. Efter 9,5 uge adskilt fra sin søn, fik Frau Paul

endelig lov til at se sin søn, hun måtte nemlig deltage i barnets dåb i Vesttyskland. Hun fik udstedt

forskellige nødvendige papirer, og fik så lov til alene at rejse til Vesttyskland. Men formentlig

grundet DDR´s frygt for at miste deres borgere, og dermed magt, fik hun ikke lov til at tage

manden med, da de så regnede med at de ville blive i Vesttyskland.

Dette viser også bare, hvor

oplyste DDR var omkring at deres borgere, for det meste, ikke kunne lide at bo i det land de var i.

DDR må formentlig have været fuldt bevidste om, uanset om de ville det eller ej, at de holdt en del

af deres borgere i fangenskab. Efter noget tid fik forældrene igen at vide, at sønnen var ved at dø

pga. hans forværrede sygdom. Nu begyndte de at snakke om at flygte over til Vesttyskland på

ulovlig vis, for at være sammen med deres søn.

En af de mest uhyggelige ting ved Frau Pauls historie er, at når hun fortæller forfatteren af

bogen om deres planlægning af at flygte, ser hun sig selv som en forbryder. Man kan argumentere

for at hun var en forbryder ifølge Stasi, men at hun stadig render og føler sig som en forbryder,

selv ca. 30 år efter da hun fortæller historien til forfatteren, er meget skræmmende at tænke på.

Frau Paul har tydeligvis været et normalt, sødt og velfungerende menneske, der er gået hen og

blevet en skurk i hendes egne øjne, på baggrund af en fuldstændig uretfærdig behandling af hende

og hendes familie. Det var en af de ting DDR gjorde ved sit folk, og som Stasi hjalp dem med,

nemlig at undertrykke og gøre de normale mennesker i samfundet til skurke, for ikke selv at

fremstå i et dårligt lys.

Frau Paul lyttede til RIAS, en Vesttysk radiokanal, og begyndte at lede efter hjælp til at komme

ud af landet. De fik kontakt til en gruppe af unge studerende, som hjalp folk ud af Østtyskland, via

tog over bl.a. Danmark. Frau Paul og hendes mand fik arrangeret at stikke af med 3 andre

studerende fra Østtyskland, men dér gik det hele galt. Til at starte med var der intet, der tydede på,

at der var noget galt, men pludselig måtte de afblæse flugtaktionen, der skulle ske med tog og

falske pas, lige inden de var ved at flygte ud af landet. Den gruppe der var taget af sted lige før

dem, var blevet taget af Stasi, da Stasi længe havde haft mistanke om denne flugtvej.

Funder, Anna, 2003. s. 183-184

Funder, Anna, 2003. s. 184-187

[navn fjernet] 2.R

Side 11 af 20

Så med deres magt havde Stasi, grundet deres mistanke, lavet en ny lov, som gjorde denne

flugtaktion umulig. Dette viser igen hvilken magt Stasi havde, og hvor let de kunne fange

forbrydere, bare ved at ændre lidt på reglerne fra den ene dag til den anden. Stasi var regeringens

højre hånd, og så længe de sørgede for at SED kunne blive i regeringen og DDR ved magten,

havde de i princippet lov til at gøre hvad de ville. Et eller andet sted kunne man tro, at de var ved

at nå en form for storhedsvanvid, grundet deres store magt i DDR. Efter flugtforsøget aftalte Frau

Paul og hendes mand, at de ikke ville forsøge at flygte igen, men de ville i stedet vente til deres

søn var rask nok til at komme hjem til dem i Østtyskland. Men noget tid efter flugtforsøget kom

de 3 studerende hjem til familien Paul, hvor de planlagde endnu en flugtaktion, denne gang

igennem en tunnel under muren. Flugtaktionen var meget avanceret, og indeholdt både hemmelige

kodeord, aflæsning af koder, og hemmelige tegn. En af de 3 studerende der boede hos familien

Paul, blev fanget under aktionen, da Stasi med deres overvågning, aflytning og andre metoder

havde fundet ud af hele aktionen.

Dette viser endnu engang et eksempel på den store magt Stasi havde, og hvor vigtige deres

metoder var for dem. De havde spioner overalt, og næsten intet slap forbi dem. Man kan vidst

uden tvivl, kalde dem der fortsatte med at prøve at gå imod Stasi, for meget modige mennesker.

Der er ingen tvivl om at de kunne skræmme hver en borger til bare at blive i Østtyskland, men de

stærkeste og mest modige fortsatte dog kampen mod dem.

Efter dette flugtforsøg mislykkedes, begyndte Stasi nu at overvåge Frau Paul og hendes mand.

Stasi vidste åbenbart at de havde haft den studerende boende. Stasi lod dem vide at de overvågede

og skyggede dem, de fulgte efter dem fra huset og rundt overalt hvor de gik. De gjorde det meget

tydeligt at de holdt øje med dem. Dette gjorde de nok for at undertrykke dem og skræmme dem så

meget som muligt, de sørgede for at de vidste at der blev holdt øje med dem. Kort tid efter

kidnappede Stasi Frau Paul på åben gade, og tog hende med til en af deres hemmelige bygninger.

De afhørte hende uafbrudt i næsten et døgn, de spurgte bl.a. ind til de studerende hun havde haft

boende, men da hun ikke kom med noget de kunne bruge, transporterede de hende over til et andet

hemmeligt sted, hvor de fortsatte afhøringen både dag og nat. På et tidspunkt prøvede de at slå en

handel af med hende. De ville have hende til at lokke ham der havde hjulpet dem med første

flugtforsøg og som stod for en organisation der hjalp folk med at flygte, til at mødes med hende i

Funder, Anna, 2003. s. 187-191

[navn fjernet] 2.R

Side 12 af 20

Vesttyskland, så Stasis mænd i Vesttyskland, kunne bortføre ham til Østtyskland. Til gengæld ville

hun få lov at se sin søn og evt. blive sammen med ham i Vesttyskland.

At sætte folk i sådan et dilemma, er rent ud sagt noget af det ondeste man kan gøre. Det kan

være næsten umuligt at vælge mellem sin egen søn, og en mand som har prøvet at redde en så man

kunne være sammen med sin søn. Det var også en af de magtanvendelser, som tidligere nævnt,

Stasi bl.a. brugte mod borgerne, nemlig at påtvinge folk noget. I sådan et dilemma må man næsten

føle sig tvunget til at redde sin søn, men hvem ville så kunne se sig selv i øjnene fremover, når

man er skyld i at have ødelagt livet for den mand, der prøvede at redde ens eget tidligere?

Frau Paul valgte dog heller ikke at gennemføre handlen, men afviste derimod. Hende og hendes

mand havde alligevel aftalt at vente på, at sønnen selv kom hjem Hun stolede heller ikke på Stasi,

men Stasi brugte alligevel mange forskellige metoder for at få Frau Paul til at snakke. De satte

hende fx på en meget lille stol i et hjørne i flere timer, og satte hende i celler ved siden af folk der

var blevet mere eller mindre sindssyge, dette var vel egentlig ren tortur i sig selv. Men i det

hemmelige fængsel hun senere blev ført hen til, så hun bl.a. et tortur redskab, som blev brugt til at

tvinge folk til at snakke. Det var et apparat, hvori man blev placeret med hovedet ud over en kant,

og med bare tæer på gulv med pigge. Under hovedet hang så en spand med vand i, så hvis man

langsomt faldt i søvn, ville ens hoved ryge ned i spanden. Man ville til sidst være så udmattet, at

ens hoved røg ned i spanden med vand, hvor der var to muligheder. Enten ville man vågne af det

kolde vand, og igen kunne mærke smerten, ellers ville man ikke være i stand til at registrere det og

tage hovedet op igen, og dermed ville man så drukne. Dette var bare få af de tortur redskaber Stasi

brugte, og som forfatteren af ”Stasiland” skriver, virkede disse redskaber meget primitive og som

noget fra den 3. verden tilbage i gamle dage. I den tid hun var i dette fængsel, for politiske fanger,

oplevede hun mange former for tortur, dog mest psykisk tortur.

Man kan uden tvivl tale om at Stasi ydmygede deres fanger på det groveste, og at der ingen

retfærdighed var til. Efter nogle år, nemlig i 1964, købte Vesttyskland Frau Paul og hendes mand

ud af fængslet, men i stedet for at blive sendt til Vesttyskland for at være sammen med deres søn,

blev de bare smidt af uden for fængslet, men stadig i østtyskland. Efter noget tid blev sønnen rask

og kom hjem til dem i Østtyskland, han var nu næsten 5 år.

Denne historie indeholder rigtig mange eksempler på Stasis magtanvendelse og de forskellige

metoder de brugte i deres opklaringer og beskyttelse af DDR. Folket var mere eller mindre

uvidende omkring Stasis metoder, men de vidste at der foregik noget, og at de havde hemmelige

Funder, Anna, 2003. s. 192-194

Funder, Anna, 2003. s. 195-204

[navn fjernet] 2.R

Side 13 af 20

bygninger og fængsler, men de var simpelthen skjult for godt. Man kan ikke sige at Stasi kun var

frygtet i DDR, for der må også have været en frygt for dem i Vesttyskland, da Stasi havde masser

af agenter i Vest. Et godt eksempel er historien om advokaten Walter Linse.

Walter Linse blev en tidlig julimorgen overfaldet og kidnappet af Stasi agenter. Han blev ført til

det selv samme fængsel, som Frau Paul blev holdt fanget i, nemlig det hemmelige Stasifængsel i

bydelen Hohenschönhausen i Østberlin. Grunden til de havde kidnappet Walter, var at han stod for

planlægningen af en konference om DDR-regimets brud på menneskerettighederne. Derfor havde

de øverste i DDR beordrede ham fængslet.

Selvom Walter var Vesttysk statsborger, havde Stasi stadig formået at anholde ham og føre ham

til Østtyskland, uden at Vesttyskland kunne stille noget op. Dette må have været utrolig

skræmmende for de Vesttyske borgere, at de ikke engang i deres eget land, var helt i sikkerhed for

Stasi. Stasis magt var ubeskrivelig stor, og der er intet at sige til at folk frygtede dem i så høj grad.

DDR var et samfund, der efter det de ønskede, egentlig fungerede som det skulle, og som

formåede at opnå den ”respekt” og orden som de ønskede. Men det kan diskuteres, om de metoder

og den magtanvendelse de brugte var etisk korrekte og om det i det hele taget var et godt

udgangspunkt, for at opnå et godt samfund med tilfredse borgere. Var DDR´s metoder og

anvendelse af Stasi en rigtig måde at ordne tingene på, og er et overvågningssamfund helt generelt

overhovedet acceptabelt?

Overvågning af et samfund

Det kommer nok an på hvem man spørger, og hvis synsvinkel man ser tingene fra, men der er

ingen tvivl om, at der både er argumenter for og imod et overvågningssamfund.

I de mere logiske og utvivlsomme argumenter mod et overvågningssamfund, og dermed også

mod DDR´s metoder, ser man for det første, at der overskrides en masse menneskerettigheder.

Helt tilbage i 1700-tallet, blev nogle af de første grundlæggende rettigheder lavet. DDR var styret

af Rusland/Sovjet, som var/er medlem af FN, og dermed ansvarlig for at følge FN´s

menneskerettigheder og regler generelt. Så DDR overskrider altså menneskerettighederne, bl.a.

retten til at ytre sig, forsamlingsfrihed og organisationsfrihed.

Folket i DDR havde ikke fri ret til

at ytre sig, uden risiko for at ryge i fængsel. De havde ikke altid ret til at forsamle sig i større

http://historienet.dk/guider/oplev-historien/her-laa-ddrs-hemmelige-faengsel: Besøgt d.

Jacobsen, Benny & Outzen, Ove: Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på c-niveau. 1. udg. s. 59, Columbus,

2005. (Bog)

[navn fjernet] 2.R

Side 14 af 20

grupper, uden at Stasi blandede sig i gruppens formål. Og de havde heller ikke ret til at lave

organisationer, hvis disse var mod staten. Selv vesttyskere blev, som tidligere forklaret, smidt i

fængsel, hvis de var med i organisationer, som gik ud på at redde østtyskere ud af DDR, eller hvis

de bare på anden måde gik imod DDR.

Det kan let tages til diskussion, om Deutsche Demokratische Republik, altså DDR, overhovedet

var demokratisk. Man kunne forestille sig at navnet måske blot var et slags ”dæknavn” over det de

egentlig var, nemlig kommunistiske/socialistiske. Det kunne også bare være, at det var det Sovjet

nu engang forbandt med demokrati. I Benny Jacobsens og Ove Outzens bog ”Liv i Danmark”, står

demokrati beskrevet som noget folk associerer med noget positivt, og noget man føler sig tryg ved.

Men da bogen handler om livet i Danmark, er dette nok primært sådan danskerne ser demokrati.

Men oprindeligt står demokrati bl.a. for, at der er mere end en der har noget at skulle have sagt,

men i DDR´s tilfælde var det egentlig kun partiet SED der bestemte, på trods af at DDR, som

tidligere nævnt, i offentligheden var en flerpartistat.

Hvis man prøver at se bort for DDR, og bare ser generelt på spørgsmålet om, hvor vidt et

overvågningssamfund er godt eller skidt, vil der nok stadigvæk være en del argumenter både for

og imod. Man skulle dog tro at, på baggrund af det der skete tilbage i den kolde krig, ville de fleste

folk nok være imod et sådan overvågningssamfund. Gode argumenter imod, kunne bl.a. være

krænkelse af det enkelte individs privatliv, ikke burde være acceptabelt. At folk skal have lov til at

have deres hemmeligheder, det er trods alt en af de ting, der gør os til mennesker. Et andet

argument kunne være "stalking", altså det at man, ud fra de ting der ligger frit tilgængeligt på

internettet, risikerer at blive forfulgt af en "stalker". Man kan dog modargumentere dette ved at

sige, at folk der bliver "stalket", nok ofte selv har haft gjort sig mere offentlig bemærket end

nødvendigt, og derfor selv er delvis skyld i dette. Men mod denne modargumentation, kan man så

igen sige, at det ikke burde være acceptabelt, at man skal leve i skjul og ikke vise sig selv frem,

som man har lyst til. Man burde ikke skjule sig selv, hvis man mener at man har noget at bidrage

med, til resten af landet eller verden, i positiv form.

Et andet rigtig godt argument imod overvågningssamfund, findes i en artikel skrevet af Lars

Helleskov Engelbrektsen, hvor han forklarer de store ulemper ved et overvågningssamfund. "Vi er

så naive at tro, at overvågning nedsætter den samlede kriminalitet. Den gør den ikke. I bedste fald

er den (mængden) uforandret. Sandsynligvis er kriminaliteten grovere og med personvold som

følge. Voldens grovhed er sværere at opgøre og føre statistikker over. Volden flyttes væk fra

mennesketætte steder og pladser, til næsten mennesketomme rum, uden større sandsynlighed for

[navn fjernet] 2.R

Side 15 af 20

vidner og for at nogen kan gribe ind eller, efter overfaldet, tilkalde hjælp."

Han mener at

overvågningen egentlig kun forværrer situationen, hvis den overhovedet gør noget. Han kommer

også med et eksempel fra da han var i Brasilien i 1997, hvor han påstod at denne overvågning,

samt stærkt bevæbnede politimænd, tydeligt havde resulteret i 3 ting. For det første var der

voldsommere kriminalitet, for det andet var der øget kreativitet i kriminelle miljøer, og for det

tredje var kriminaliteten bare flyttet andre steder hen. Man kan godt følge hans kritik og

argumentationen for den, men man kan også finde mange eksempler på, at det egentlig har virket i

høj grad. Han nævner bl.a. også selv at biltyverierne i parkeringshusene, trods alt er faldet ved

hjælp af denne overvågning.

Der er dog også argumenter, som er for et overvågningssamfund, nemlig individets egen

sikkerhed. Uden diverse tyverialarmer mod indbrudstyve i private hjem, og uden

overvågningskameraer med samme formål, er der nok rimelig mange danskere, der aldrig ville

kunne få lukket et øje om natten. De føler sig i sikkerhed, når der bliver holdt øje med dem. Folk

bliver mere og mere trygge ved at færdes på gaden, jo flere kameraer der bliver sat op, for at holde

øje med voldsmænd. Fx Burma og Nordkorea, er overvågningssamfund som fungerer stort ser

ligesom DDR gjorde. Og der er ingen tvivl om, at næsten alle danskere, er helt imod censuren og

overvågningen i disse lande, og det er svært at tro, at der findes en dansker, der vil sammenligne

sig selv med disse samfund.

I princippet er de fleste danskere egentlig rimelig dobbeltmoralske, hvad angår denne sag. De

fleste danskere ville som sagt sikkert være imod det der skete i DDR, og som sker i Burma og

Nordkorea lige nu. Det føles sikkert helt forkert for os, at man skal overvåges sådan. Men hvis

man kigger lidt på landene verden over, ser man at overvågningen stadig finder sted i høj grad, og

især hvis man kigger på vores lille Danmark, ligger vi faktisk i top 10 blandt de mest overvågede

lande i verden. Danmark er faktisk kun slået af få lande, som USA, Kina, Rusland og England. Og

ligger ironisk nok højere oppe på listen over mest overvågede lande, end Tyskland gør.

Dette

kunne formentlig skyldes at Tyskland allerede en gang er blevet skræmt af denne overvågning, så

frygten for at ryge tilbage til det gamle, er nok så stor, at den holder dem fra første pladsen på

denne liste. Men er Danmark til gengæld ved at blive, eller er vi allerede et overvågningssamfund?

http://www.podia.dk/site/artikler/artikel-politik/186933-overvagning-og-kriminalitet.html: Besøgt d.

Se bilag 2.

[navn fjernet] 2.R

Side 16 af 20

Danmark som overvågningssamfund

Overvågningskameraer i private hjem, caféer, butikker, diskoteker, gader, trafik, ja stort set alle

offentlige steder. GPS installeret i biler, mobiltelefoner, på børnene og i fodlænker på straffede.

Internetsider som Facebook, Doid, Twitter, diverse datingsider, Google, Youtube og mange mange

andre. Der er ingen tvivl om, at det ville tage evigheder, at opremse alle de forskellige ting der

findes i Danmark, som gør, at alle kan følge med i stort set alt om dig og dit liv. Det ville være en

kæmpe løgn, at sige at Danmark ikke er et overvågningssamfund, spørgsmålet er bare på hvor højt

et niveau, og om det er positivt eller negativt.

Alene antallet af overvågningskameraerne i Danmark er uoverskueligt. "Det er opgjort, at der

i dagens danske samfund opsættes 50 overvågningskameraer i timen."

Dette er citeret af, fra den

tidligere nævnte artikel, Lars Helleskov Engelbrektsen. Her må man nok være en smule

kildekritisk, for der ikke helt belæg for at det er det præcise tal, han har skrevet i artiklen, da der

ikke står noget om hvor han har tallet fra. Men foruden det, ville det egentlig ikke være helt

uforståeligt, hvis dette var det nøjagtige tal, når man bare tænker på alle de butikker der er i landet,

hvor man ser nye kameraer dukke op i ny og næ. Derudover bliver du filmet når du går i banken,

hæver penge i automater, betaler i butikker og restauranter, kører i bus eller taxa og ikke mindst, i

visse tilfælde, når du er på besøg hos andre i deres private hjem.

Ordet GPS hører man snart om overalt, og den bliver også flittigt brugt af de fleste bilister. Lige

meget hvor du befinder dig, så vil du altid kunne blive sporet, hvis du altså har en GPS. Du bruger

måske din GPS til at få navigeret vej, men hvem ved hvad fx politiets efterretningstjeneste (PET)

bruger den til? Hvem ved om de personligt bliver holdt øje med, når de kører rundt med en GPS i

bilen, eller har en indbygget i sin mobil? Der er ikke meget forskel på overvågningen fra Stasi til

den i dag, selvom den måske bruges til lidt andre formål. Og hvis man har svært ved at tro på at de

kan finde en selv, via satellitter, kan man jo prøve at gå ind på Googles, frit tilgængelige, "Google

Earth", hvor man faktisk kan se hele verden oppefra, via satellitter. Men danskerne benytter sig

også selv glædeligt af at kunne overvåge andre. For kort tid siden var der lange debatter om, hvor

vidt man skulle have lov til, at udstyre sine børn med en GPS i mobiltelefonen. Man hører om flere

forældre, som benytter sig af dette. Også med fodlænker, er vi mere trygge her i landet. Den lille

fodlænke der indeholder en GPS, som monteres på kriminelle, giver os en tryghed, fordi politiet

konstant ved, hvor de kriminelle befinder sig.

http://www.podia.dk/site/artikler/artikel-politik/186933-overvagning-og-kriminalitet.html: Besøgt d.

[navn fjernet] 2.R

Side 17 af 20

De forskellige internetsider i Danmark, indeholder alle sammen informationer om borgere i

Danmark. Ikke mindst Facebook, har oplysninger om dig, og det er ikke alle der sørger for at

holde disse hemmelige. Men uanset hvor hemmeligt de bliver holdt, har dem bag hjemmesiden

altid mulighed for at se dem. Og hvis man har svært ved helt at tro på alt dette, kan man prøve at

gå ind på fx Google.dk og skrive sit fulde navn, det ville sikkert overraske mange, at der muligvis

stod noget om dem. I en artikel ved overskrift "Ville du dele feriebilleder med Stasi?" skrevet af

Troels Heeger, kommer han ind på bl.a. Facebooks behov for de personlige oplysninger. Det

Facebook og mange andre hjemmesider bruger en del af oplysningerne til, er bl.a. at sende

målrettede reklamer. De lever ofte af de penge de får, når andre smider reklamer på deres

hjemmeside. Jo mere de ved om en person, jo mere personlige kan reklamerne til personen blive.

Artiklen "Danmark er et overvågningssamfund" af Peter Lauritsen, som er lektor og

overvågningsforsker, beskriver og konstaterer at Danmark er et overvågningssamfund. Han

forklarer bl.a. hvordan alle telefonopkald og former for kommunikation over nettet bliver gemt.

Dette kaldes logningsbekendtgørelsen, og går ud på at opdage og fange terrorister. Dette lyder

sikkert i manges ører rimelig absurd, at der er folk der har dine private samtaler til rådighed, men

det er altså virkelighed selv i Danmark. Selvom dette lyder voldsomt, tyder alt på at det kun bliver

til mere og mere i fremtiden, da man sætter terrorsikkerheden højere og højere i landet. I artiklen

bliver der også nævnt en fremtid med biometriske pas, hvor man ikke bare skal godkendes på et

billede, men nu også på fingeraftryk. Der er mange eksempler på hvordan overvågningen er i

Danmark lige nu, og hvordan den vil blive i fremtiden. Bl.a. simple ting, som kommuner der

ansætter privatdetektiver til at finde sociale bedragere, forsikringsselskaber der finder snydere på

Facebook og ikke mindst det faktum, at bankerne kender til alle de steder folk bruger deres

dankort.

Reality tv-programmer er også en del af hverdagen i Danmark, hvor folk bliver filmet i alle

situationer, imens danskerne sidder klistret til skærmen. Det er svært at vurdere hvor vidt det er

godt eller dårligt for danskerne at vi har denne overvågning, men alle udnytter på hver deres måde,

den overvågning vi har i landet. Nogen bruger overvågningen til at sørge for de ikke bliver snydt,

politiet bruger den til at gøre deres job lettere, staten til at skræmme folk fra at gøre ulovlige ting,

der er folk der bruger den til noget så simpelt som at finde vej, og andre for at vide hvor deres børn

er. Men størstedelen af grundene til overvågningen ses tydeligt, og den skyldes nok danskernes

Se bilag 1.

Se bilag 2.

[navn fjernet] 2.R

Side 18 af 20

ivrighed efter at være trygge, i et land med terrortrusler og bedrageri, og hvis dette virker på den

enkelte borgers personlighed og hvis det gør Danmark til et godt sted i det store hele, ja så er

overvågningen måske vejen frem i lille Danmark.

Konklusion

Ud fra en kort gennemgang af DDR´s historie, samt ud fra en analyse af Stasis funktion og

magtanvendelse, kan jeg konkludere, at Stasi var et af DDR´s vigtigste våben, til at vedligeholde

deres magt. Jeg kan derudover også konkludere, at Stasi bl.a. brugte metoder som, overvågning,

undertrykkelse af borgene samt tvang og tortur, for at holde styr på folket. Endvidere kan jeg, ud

fra bl.a. en analyse af historien om Frau Paul, konkludere at borgerne i DDR var undertrykte og

bange for Stasi og deres magtanvendelse. Med udgangspunkt i forskellige artikler, viser det sig, at

der er mange gode argumenter både for og imod overvågning af et samfund, og at der er tilfælde

hvor det både er godt og skidt med overvågningssamfund. Til sidst kan jeg konkludere, at der ikke

er tvivl om at Danmark i dag er et overvågningssamfund, men jeg er samtidig også nået frem til, at

det ikke nødvendigvis er negativt med denne overvågning i Danmark, da det giver den enkelte

dansker større tryghed, hvilket muligvis kan gøre Danmark til et trygt sted trods terrortrusler og

anden kriminalitet.

[navn fjernet] 2.R

Side 19 af 20

Litteraturliste

Bøger:

- Funder, Anna: Stasiland, Scener bag muren. Rosenkilde, 2003.

- Jacobsen, Benny & Outzen, Ove: Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag

på c-niveau. 1. udg. Columbus, 2005.

- Klos, Michael: DDR , Den virkeliggjorte socialisme?.1. udg.

Frydenlund, 2006.

- Mählert, Ulrich: DDR`s historie. 2. oplag. Ellekær, 2009.

- Sørensen, Anne: Stasi og den vesttyske terrorisme. Aarhus Universitetsforlag,

2006.

Artikler:

- Engelbrektsen, Lars Helleskov: Overvågning og kriminalitet. I: Podia,

Internetadresse: http://www.podia.dk/site/artikler/artikel-

politik/186933-overvagning-og-kriminalitet.html Besøgt d.

- Bilag: 1 Heeger, Troels: Ville du dele feriebilleder med Stasi?.

Information.dk,

- Bilag: 2 Lauritsen, Peter: Danmark er et overvågningssamfund. Politikken.dk,

Internetsider:

- http://da.wikipedia.org/wiki/DDR: Besøgt d.

- http://da.wikipedia.org/wiki/Magtbalanceordning#Bipolaritet: Besøgt d. 13-

12-2010

- http://da.wikipedia.org/wiki/Berlinmuren: Besøgt d.

- http://da.wikipedia.org/wiki/Erich_Mielke: Besøgt d.

[navn fjernet] 2.R

Side 20 af 20

- http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_%C3

%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/DDR%27s_historie/Stasi?highlight=Sta

si: Besøgt d.

- http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Mennesket

s_grundvilk%C3%A5r/magt?highlight=Magtbegreber: Besøgt d.

- http://historienet.dk/guider/oplev-historien/her-laa-ddrs-hemmelige-faengsel:

Besøgt d.