Abstract
This paper explains René Girard’s theories of Mimetic Desire and the Scapegoat Mechanism considering the
Christian reformer Martin Luther. I account for the theories themselves, as well as Luther’s struggle with
the Pope. Girard claims that the theories can explain how cultures begin and religions form. I make
comparisons between Luther and Jesus Christ to demonstrate how Mimetic Desire can direct our goals to
become like that which we see. I use a wide variety of websites and books on the subject to achieve the
knowledge needed. I make a short analysis of earlier reformer Jan Huss and determine, whether he fits
Girard’s theories as well as give criticism of Girard’s attempt to explain the world. It can be concluded that
while the theories are effective and suggestive of truth, it is likely that Girard has too biased a view of one
religion to apply his theory objectively, as well as considering other explanations for given actions. Luther is
therefore – although a good one – not a perfect scapegoat in accordance with Girard’s theory.
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
René Girard - Udviklingen af en teori ................................................................................................................ 2
Det mimetiske begær ........................................................................................................................................ 2
Ekstern mediation ......................................................................................................................................... 3
Intern mediation og Metafysisk begær ......................................................................................................... 3
Rivaler ............................................................................................................................................................ 3
Syndebuksmekanismen ..................................................................................................................................... 4
Syndebukken afmaskeret .................................................................................................................................. 5
Luthers tidlige virke og voksende afsky ............................................................................................................. 6
HF 2. år
Et brev – en bulle ............................................................................................................................................... 8
Blomster og nøgler ............................................................................................................................................ 9
Kampen om kirken ........................................................................................................................................... 10
At udfylde andres sko ...................................................................................................................................... 11
Kritik af teorierne ............................................................................................................................................ 12
Konklusion ....................................................................................................................................................... 13
1
Indledning
I anledning af reformationsåret har jeg valgt at skrive om Martin Luthers kamp mod Pave Leo X om
kirkens reformering og retning, set i forhold til René Girard. Jeg har valgt at bruge René Girards
teorier. De to teorier om Mimetisk begær og Syndebuksmekanismen har potentiale til at kunne
forklare de fleste større religioners, moderne kulturers, samt menneskers tendenser. Mit formål
er at via analyse og diskussion at bevise eller afvise sammenhængen mellem én af de største
begivenheder i Europas historie, Reformationen, og forholdet mellem dens iværksætter og hans
modstandere. Dette vil jeg se på ud fra Girards teori om mimetisk begær og
Syndebuksmekanismen. Jeg vil undersøge hvordan en mand som Martin Luthers relation til paven
og syn på Kristendommen påvirkede hans handlinger. Til det formål vil jeg bruge de udleverede
tekster, ”Åbent brev til Pave Leo X”, Luthers ”95 teser” og forsiden til den bandbulle som paven
fordømte Luther med, samt relevante tekster fundet via internettet. Dog vil jeg kun bruge de
udleverede teser og tekster selektivt, og kun bruge analytiske nedslag fra teksterne.
Jeg vil også kigge på enkelte sammenligninger mellem Jesus Kristus og Martin Luther, da der er
enkelte påfaldende sammenligninger.
Til sidst vil jeg kort kigge på én af Martin Luthers eventuelle inspirationskilder. Grundet størrelsen
på dette emne vil jeg nøjes med kort benævnelse eller komplet udeladelse af nogle ellers
relevante emner og begivenheder, samt personer, da størrelsen på opgaven og tiden til rådighed
ikke vil være tilstrækkelig til sådan en opgave. Jeg vil blandt andet ikke gå i dybden med
bondeoprøret i 1524, Johann Eck, Andreas Karstadt, Johann Tetzel, Luthers ægteskab og store dele
af hans liv, samt det politiske klima i Europa i starten af 1500-tallet.
2
René Girard - Udviklingen af en teori
René Girard havde en uddannelse inden for middelalderhistorie og tog senere sin Ph.D. i historie
ved universitet i Indiana, USA. Han så sammenhæng og tendenser blandt nogle af tidens største
værker og med udgivelsen af Mensonge romantique et vérité Romanesque, redegjorde og
argumenterede han for det han kalder ”Det mimetiske begær”. Heri demonstrerede han, hvordan
mimesis er et grundlæggende begreb i både litteraturen og i naturen selv. Han brugte flere af
historiens største litterære værker til at dokumentere teorien i effekt
1
.
Det mimetiske begær
Mennesket er i sin essens et imiterende dyr. Vi lærer ved at imitere vores forældre og undervisere.
Imitation, eller mimesis efter oldgræsk mimos, er tidligere blevet brugt som udtryk af både Platon
og Aristoteles til blandt andet at beskrive kunstens væsen, men bliver ekspanderet i dets
forståelse af Girard. Hér dækker det over komplette menneskelige adfærdsmønstre og
motivationer da begæret bestemmes mimetisk. I almen forståelse er begær når én person lyster
efter en person, genstand eller oplevelse. Girards Mimetiske Begær tager et andet syn på det.
Teorien siger at én person – kaldet Subjektet – definerer hvad der er begærligt ud fra hvad en
anden person – som vi kalder mediatoren – begærer. Det begærede objekt bliver altså et fælles
fokus for både subjekt og mediator hvor mediator betragtes som model eller mediator for
subjektets begær. Objektet kan altså få begærlige attributter udelukkende fordi subjekt har tillagt
det en værdi. Mimesis er derfor en hentydning til det grundlag som begæret bliver motiveret af:
Behovet for at efterligne det samfund vi lever i.
Dette gør sig gældende både i mindre kredse, såsom i vennegrupper, men er særlig tydeligt i hele
samfund over længere tid. Her kan man se kan man se i effekt tydeligt. Mediator oversættes bedst
som formidler af begæret. I denne opgave vil ”mediator” dog fortsat blive brugt.
1
http://www.iep.utm.edu/girard/#SH5d Punkt 1
3
Ekstern mediation
For at illustrere hvordan ekstern mediation adskiller sig fra intern mediation bruger Girard Don
Quijote
2
som eksempel. Det gør han ved at vise, at den model Don Quijote søger at imitere,
befinder sig på en andet sfære end ham selv. Quijote vil derfor aldrig kunne lave en reel
rivalisering med Amadis. Derfor vil Don Quijote kontinuerligt idolisere sin model. Ekstern
mediation handler altså om noget uden for Subjektets rækkevidde og påvirkningskraft, såsom
fiktive eller historiske personer.
Intern mediation og Metafysisk begær
Intern mediation derimod kan påvirkes og her er det en markant mere skrøbelig situation, da både
Subjekt og Mediator befinder sig i samme sfære, både fysisk og metaforisk. De kan altså
konkurrere. Selvom Subjekt starter med at imitere mediators begær vil det ende med en
rivalisering og subjekt kan sågar ønske at blive mediator for andre, eventuelt inklusive subjektets
egen mediator. Dette kan kort eksemplificeres med en person, der ser en sanger i en reklame og
begynder selv at ønske at kunne være stjerne i en reklame for at blive beundret, som han
beundrer sangeren. Seeren af reklamen begærer altså ikke produktet for dets kvaliteter, men har
derimod et begær om at blive som sangeren i tv. Dette kalder RG for metafysisk begær og da det
kan fremprovokere følelser som misundelse, mindreværd og i sidste ende had, konkluderer RG at
det er en ekstrem magtfuld og destruktiv kraft.
Rivaler
Følelser såsom misundelse eller had fører let til rivalisering inden for gruppen, hvor medlemmer af
gruppen efterligner hinandens begær og en kamp om at besidde objektet vil blive udkæmpet.
Disse følelser vil kun føre til rivalisering ved intern mediation. I tilfælde hvor objektet ikke er
opnåeligt for flere parter samtidig kan man ende med at se store konfrontationer som når to
bukke kæmper om en rås gunst i parringssæsonen eller som læseren vil opdage senere i denne
opgave: Som når Martin Luther kæmper med Pave Leo X om kirkens retning og sjæl.
Girard selv beskriver rivaliseringens dynamik i lys af litterære værker der illustrerer hhv. intern og
ekstern mediation. Han beskriver den dynamik med hvad han kalder den romanske sandhed i flere
forskellige grader af intensitet. Fra den næsten uskyldige og ærlige beundring i Luthers opløftning
2
Don Quijote de la Mancha; af Miguel Cervantes hhv. 1605 og 1615, Bogen er en parodi på tidens ridderhistorier.
4
og imitation af Jesus Kristus i Det Ny Testamente til den umiddelbart hadske og aggressive
interaktion mellem Luther og Pave Leo X.
I takt med at flere bliver involveret i det samme mimetiske begær ses øgede mængder af
aggression og vold i gruppen og enkelte individer vil blive udskilt af gruppen og her ses starten på
en anden af René Girards teorier, navnlig Syndebuksmekanismen.
Syndebuksmekanismen
Syndebuksmekanismen er et udtryk der blev skabt og forklaret af Kenneth Burke i hhv. 1935
3
og
1945
4
. Det blev dog af Girard kraftigt udvidet og præciseret som en fortolkning af menneskets
kultur. Girard forklarer at i takt med den stigende aggression – aggression skal forstås som i Jungs
beskrivelse af generel psykisk energi – og kaos i samfundet som følge af vores indfødte evne og
behov for at imitere, bliver mere turbulent må der findes en skyldner, en årsag, en syndebuk. Den
udvalgte person vil typisk blive udstødt eller dræbt og gruppen får derefter aflad for sin
aggression, da årsagen er blevet fjernet og verden igen er i kosmos. Samvittigheden vil tvinge
gruppen til at ære syndebukken, for at have genoprettet kosmos i deres samfund og de vil derefter
ritualisere og gentage ofringen, hver gang der er behov for aggressionsafledning. Disse ritualer vil
blive til primitive religioner i takt med at ritualerne og dogmer systematiseres.
Girard pointerer dog at hele denne proces skal være ubevidst, erkendelse af årsagen bag den
potentielle ofring vil annullere effekten af mekanismen og afledningen ikke vil finde sted. Det kan
få katastrofale følger for hele samfundet, hvis ofringen ikke sker succesfuldt, da samfundets
akkumulerede aggression ikke får afløb. Tanken er at aggressionen til sidst vil blive vendt mod
samfundet selv og samfundet vil falde fra hinanden eller selvdestruere.
Girard går faktisk så langt at han siger at denne proces er selve fundamentet i alt moderne kultur
og samfund. Det gør han blandt andet ved at reevaluere psykoanalytikeren Sigmund Freuds tanker
om Totemsymbolers betydning for kulturens ophav. Freud mener at totemsymboler
repræsenterer et ældgammelt fadermord, men Girard erklærede sig uenig. Girard insisterede i
3
Kenneth Burke; Changes and Permanence - 1935
4
Kenneth Burke; A Grammar of Motives - 1945
5
stedet på at det er Syndebuksmekanismen man ser i funktion. Dette gav han adskillige argumenter
for, disse samt Freuds argumenter vil dog ikke blive diskuteret i denne opgave
Syndebukken afmaskeret
For at forstå Martin Luther skal vi først forstå hvem han som subjekt brugte som mediator for sit
begær. Girard mener at kristendommen skiller sig ud fra andre religioner ved netop at afsløre, og
derved underminere, Syndebuksmekanismen. Jesus er umiskendelig uskyldig og i sit liv selv
prædiker ikke-vold og forsøger at få samfundet til at indse at denne tendens er skadelig. Jesus kan
derfor ses som skeptisk overfor oldtidens brug af syndebukke og ofringer. Dette ses blandt andet i
nedenstående citat.
”Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer...”
5
- Matthæus 9,13
Dette citat hos Matthæus omhandler folks syn på deres egen retfærdighed og konstateringen om
at vi alle er syndere. Dette betyder også at da alle er syndere, er ingen hævet over andre og ingen
har derfor ret til at ofre en anden. En tilbagevendende lektion fra Kristus om ikke at dømme andre.
I Bjergprædikenen hvor Jesus blandt andet sagde ordene om at ”vende den anden kind til”, kan
tydeligt ses i et tidligere vers se, at han ser forsoning med uvenner og fjender som en højere
prioritet fremfor hævngerninger og offergaver.
”Når du derfor bringer din gave til alteret, og der kommer i tanker om, at din broder
har noget imod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med
din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din
modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til
dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel.”
- Matthæus 5,23-25
5
Det fulde citat er: ”Gå hen og lær, hvad det vil sige: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.‹ Jeg er ikke kommet
for at kalde retfærdige, men syndere.”
6
Da Kristus selv bliver udvalgt som samfundets syndebuk og bliver ofret på Golgata, kunne han ikke
ses som den skyldige og det monster han skal ses som, for at mekanismen at virke og
aggressionerne kan blive afledt. Det eneste der er tilbage, er volden. Grusom og kold menneskelig
vold, ikke en guddommelig retfærdighed og ikke følelsen af katarsis som forventet. Ved at der nu
ses det meningsløse i den vold som blev påført ser vi også os selv som vi er. Dertil skal det nævnes
at selvom Kristusfortællingen normalt læses sakraliserende, så læser Girard den nærmere
desakraliserende. Med dét forstås at han fjerner store dele af den religiøse betydning og bringer
det til et mere verdsligt og sociologisk niveau ved at bruge Syndebuksmekanismen. Derfor er det
muligt at tilføre religiøse hændelser som Kristus’ domfældelse og ofring via korsfæstning, en ny
vinkel og gøre den sammenlignelig med andre begivenheder, for eksempel Martin Luther, der
ellers ikke ville kunne fortælles med sammenlignelighed.
Luthers tidlige virke og voksende afsky
Martin Luther, søn af en handelsmand, var i gang med sin formelle uddannelse til jurist da han
under en forfærdelig tordenstorm lovede sit liv til Gud hvis blot han blev skånet død under
stormen. For at leve op til sit løfte meldte han sig som munk i Erfurt og modtog senere sin
præstevielse og doktorgrad i teologi. Luther kæmpede med tanken om hvordan han kunne vide at
gud elskede ham. Dette spørgsmål kæmpede han med indtil han nåede til konklusionen, at Gud
giver sin kærlighed til os og at vi skal acceptere den som den er
6
. Denne konklusion skulle vise sig
at få stor betydning da han besøgte Rom og bevidnede med afsky den pengemaskine han så kirken
havde forvandlet sig til i Kirkens eget magtcentrum. Fra afladsbreve til entrébetaling for at se,
hvad han anså som tvivlsomt, autentisk religiøse relikvier og andre monetære bestræbelser. Det
syn vakte hans harme. Det er ikke svært her, at drage parallel til Jesus’ vrede, da han smed
handelsmændene fra tempelpladsen.
Fyldt af tvivl drog han hjem til klosteret. Denne førnævnte harme resulterede i hans nok mest
kendte handling. Da han bankede sin skrivelse, med invitation til debat, formuleret som 95 teser
på døren af slotskirken i Wittenberg – som var standard for sådanne invitationer i tiden
7
. Noget af
det mest udslagsgørende var at teserne inden for kort tid var blevet oversat til tysk og
6
Jf. Henning Nørhøj i artikel: https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/10-vigtigste-ting-om-reformationen
7
https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/10-vigtigste-ting-om-reformationen
7
masseproduceret i stor stil og fordelt, så almene borgere kunne læse og videregive hans tanker.
Dette blev starten på en af de største bevægelser i Europas historie og det største skridt i retning
af en reformeret kristen kirkeinstitution.
Aflad – 95 Teser
Martin Luther (ML) skrev sine 95 teser og hamrede dem på berømt manér på døren til kirken i
Wittenberg og med det såede spiren til Reformationen. De udleverede teser er delt op i flere
temaer, som blandt andet omhandler hvordan man kan gøre op med sin synd og hvordan man bør
opføre sig for at modtage frelse. Luther argumenterer for at syndsforladelse kommer ikke kun ved
tanker, men også vore handlinger
8
. Han vurderer hvordan man får egentligt aflad for sine synder
ved at konstatere at købere af afladsbrevene og deres sælgere vil være fordømt
9
og at folk der i
sandhed angrer vil acceptere den guddommelige straf synden medfører
10
. Luther fokuserer også
på at gerninger som almisse bør søges i stedet for afladsbreve, da de er vejen til aflad
11
. Han retter
samtidig en løftet finger mod præster og forkyndere af kristendommen ved at postulere at det er
en uret mod Gud når der bruges mere tid af prædikenen på aflad end på Ordet
12
.
Teserne anses i dag mest som åbenlyst korrekte idet at tiden har vist den daværende Pave Leo X
tog fejl og at paven forrykt misbrugte sit embede, når vi ser på det i moderne Europas. Det var
dengang ikke så åbenlyst, qua folkets absolutte overbevisning om Pavens status som Kristus’
stedfortræder på jord, Vicarius Christi. Derfor var det ekstra spektakulært og sjældent set før at
Luther forsøgte at vise paven fejl. I starten med høflig forespørgsel om udredning af hvad Luther
så, som måtte være en misforståelse fra egen side. En del af dette bør som udgangspunkt ses som
tidens høflighedsprincipper, men også som et tegn på respekt for pavens embede og den
nøglemagt
13
der hører til. Dog er der mere til teksten end hvad man ser ved første øjekast.
8
Jf. Tese tre
9
Jf. Tese 32
10
JF. Tese 40
11
Jf. Tese 42
12
Jf. Tese 54
13
https://www.hvaderkristendom.dk/lille-katekismus/noeglemagten/
8
Et brev – en bulle
Her bliver arten af mimetisk begær umiddelbart også determineret da Luther viser tegn på at
Paven – på daværende tidspunkt – opleves som ukrænkelig og uden for hans rækkevidde. Det vil
indikere ved første gennemlæsning af Luthers åbne brev til Pave Leo, at her er tale om en ekstern
mediation. Hvis man dog kigger lidt nærmere i teksten vil man se at flere af Luthers formuleringer
virker næsten hånligt høflig, som en ansat der i falsk ydmyghed, bukker og skraber overfor sin
nærmeste chef selvom det ikke er almindelig praksis. Et eksempel på denne umiddelbare
spydighed fra Luthers side kan ses i følgende citat:
”Måske er det uforskammet af mig at fremstå som en, der vil belære en sådan
højhedsperson, som enhver burde tage vil lære af, og som nogle af dine giftige
eftersnakkere gerne vil fremstille som en, der har alle konger og domstole under sin
domsmyndighed … Jeg gør det ikke for at ville belære dig men af velment omsorg og
pligt… ”
14
Udtryk såsom ”højhedsperson” klinger hult idet Luther senere i samme sætning tiltaler Paven i den
uformelle Du-form med ”dine”. Et minimum af ærbødighed ville kræve at ”Deres” blev brugt i
stedet, hvilket Luther højst sandsynligt var klar over, ikke mindst som funktion af sin fortid som
munk og uddannelse i teologi. I en tid som senmiddelalderen er det at forvente at den mægtigste
mand i verden, ikke ville reagere positivt på sådan en tiltale. Samtidig er Luther i dag kendt som
en fantastisk orator og retoriker for hans mange tekster og debatter.
Kort efter deltog Luther i en dage lang debat i Leipzig mellem Andreas Karlstadt
15
og Johann
Eck
16
,
17
. Derudover kan man i historiske kilder se, at få måneder efter skriver Luther, i et brev til en
ven, at han mistænker at Paven for at være selveste Antikrist eller dennes afkom
18
. afbrænding
af den Bandtrusselsbulle – Exsurge Domine – som Pave Leo X udstedte med Luther. Her ses den
14
”Åbent brev til Pave Leo X” s. 29 i vedlagt materiale.
15
Andreas Karlstadt var en teolog der som Luther også var forarget over afladshandlen i Rom. Han blev betragtet som
lidt af en revolutionær. Trods kraftig uenighed søgte han tilflugt i Luthers hus under bondeoprøret i 1524.
16
Johann Eck var dominikansk munk og forsvarer af katolicismen og udgav flere skrifter der udfordrede Luthers tanker
og kritik af paven og katolicismen.
17
Johann Eck var udfordreren af Karlstadt i debatten i Leipzig
18
Bainton, Roland H. (1950). Here I Stand: A Life of Martin Luther s. 161-162. Abingdon-Cokesbury Press.
9
mimetiske rivalisering for alvor. Luther dæmoniserer sin rival bogstaveligt talt og forsøger
metaforisk at destruere ham. Paven prøver også at tilintetgøre Luther. Det gør han med den i dag
kendte Bandtrusselsbulle som Luther brændte sammen med flere pavelige retsbøger og signalerer
hermed endeligt brud med den katolske kirke.
Blomster og nøgler
Pavens Bandbulle skal ses som den kirkelige magt samlet mod Luther. Hvis bandbullens forside
studeres kan man se hvorfor. Grundet bogtrykkerteknologien i 1500-tallet er den i sort/hvid, men
originalen er fuld farvelagt. Noget af det første der springer i øjet er et skjold og bagved to
ekstravagant tegnet nøgler, henover ses hvad der ligner en klokke. Klokken er pavens tiara med
det kristne kors øverst, der symboliserer Vicarius Christi. De to nøgler står for den nøglemagt som
paven besidder. Den magt hvormed han kan dømme folk eller fratage dem deres synder. De er
tegnet bagved skjoldet og det ses at nøglernes greb er et stiliseret kors. Den ene nøgle er hvid og
den anden gul eller guld. Dette kan indikere Pavens åndelige uskyldighed og Guds rigdom.
Derudover er skjoldet den velkendte Medici-families våbenskjold med de fem cirkler, da Pave
Leo
19
var søn af Lorenzo de Medici, Lederen af den Florentinske Republik
20
. Der er fem cirkler i
skjoldet sammen med det omkredsende bånd i rødt. Dette kan være en allusion til både nadveren
og til det blod Jesus Kristus spildte under hans lidelser. Øverst, som en sjette cirkel, ses Frankrigs
våbenskjold med de tre gule Fleur-de-lis – franske liljer på blå baggrund. Liljen har gennem tiden
har stor betydning for kristendommen. Flere helgener ses afbilledet med en lilje i hånden
21
.
Bandtrusselsbullen var selvfølgelig rettet mod Luther, men det giver mening at gøre det så
offentligt som det blev gjort. Paven skulle jo fjerne mistillid og stigende aggression i form af
uenighed og snak om reformering af kirken. Når folk så, at selveste paven havde taget til genmæle
mod Luther og krævede tilbagetrækning af næsten halvdelen af teserne, kan man forvente at
folket blev mere tilbageholdende, med en sådan magtdemonstration.
Det lykkedes dog ikke efter intentionen. Indholdet af bullen er senere hen blevet kaldt svag og
19
Født Giovanni de Medici. Den første pave fra Medici familien.
20
http://www.aboutflorence.com/history-of-Florence.html
21
Sankt Filomena med Lilje i hånden: http://www.catholictradition.org/Saints/philomena-3.jpg
10
tegn på manglende forståelse af Luthers teser
22
. Overskriften og undertitlen lyder ”Bulle imod
Martin Luthers og hans tilhængeres vildfarelser”
Kampen om kirken
Luther ønskede efter eget udsagn at reformere kirken. At gå bort fra helgendyrkelse og den
korruption han så i Rom. Paven ønskede ingen reformer, ej heller at pille ved status quo, generelt.
Hvis situationen kigges på med mimesis og syndebuksmekanisme for øje, tegner der sig et billede
af noget mere. Hvis Jesus ses som det fællesbegærede objekt, så er Luther subjektet og Paven er
hans mediator. Dog skal det pointeres at det ikke er Paven som person men nærmere hvad han
repræsenterede, Kristus, som Luther beundrede i starten. Det er derfor at da Luther så hvad der
blev udrettet i Jesu navn, at han blev vred og derfor Luthers syn på kristendommen er så meget
mere puritansk. Han forsøger at holde sig til evangelierne og deres budskab, hvor Vatikanet har
udviklet sig til dens egen institution med markant forandrede dogmer og riter end der bliver
beskrevet i biblen som værende ret tro. Luther selv, bliver dermed reformisternes mediator og
model for, ifølge protestanter, rettroende kristne.
Luther blev ekskommunikeret i 1521 af Paven
23
og dermed endeligt ofret som syndebuk for at
genoprette kosmos i den katolske verden. Da Luther på dette tidspunkt allerede havde skrevet
diverse sønderlemmende tekster om papisterne
24
og om den rette måde at dyrke Kristus på, var
hans popularitet enorm. Som med så mange andre martyrer blev folket delt mellem hans
tilhængere og traditionalister
25
. Luther bliver derfor holdt op som eksempel og bliver til idolet.
Syndebuksmekanismen har nu løbet sin kurs og ved oprettelsen af protestantismen, som kristen
udspringsreligion, genoprettes kosmos både for katolikkerne og for protestanterne. At han bliver
idoliseret og ofret ligesom hans eget objekt er heller ikke den eneste lighed man kan lave mellem
Luthers handlinger og hans objekt, Kristus’ handlinger. I deres virke af at håndhæve de religiøst
puritanske forskrifter og genetablere respekten for det helliges renhed, formåede Luther at fjerne
væsentlige dele af de monetære elementer fra religionen. Dog kristendom i en anden form end
22
http://beggarsallreformation.blogspot.dk/2010/04/how-accurate-was-exsurge-domine-in.html
23
Pave Leo X døde d. 10 december 1521, kort efter ekskommunikationen
24
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/p-pd/papist
25
I dag kaldet katolikker
11
originalt tiltænkt, men det samme gjorde Kristus da han smed vekselererne og de handlende fra
tempelgården.
” v12 Så gik Jesus ind på tempelpladsen, og han jog alle dem ud, som solgte og
købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, v13 og
han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus.‹ Men I gør det
til en røverkule.” - Matthæus 21, 12-13
Som Kristus gik Luther også op imod den religiøse autoritet og kæmpede for lighed blandt
mennesker og mindre korruption. Luther formede en ny retning til en eksisterende religion, som
Jesus gjorde med sine disciple.
Der kan ikke sættes direkte lighedstegn mellem de to, da Luther aldrig hævdede mere
guddommelighed end alle andre mennesker, og er ikke blevet en messiansk figur i moderne tid.
Dog er der i Worms, Tyskland hvor Luther forsvarede sine tekster og holdninger og blev erklæret
kætter, et monument
26
. Her står 12 skulpturer af de vigtigste af reformatorerne, med Luther solidt
placeret i midten. På den vigtigste plads. Højt hævet og større end de andre. Næsten
Guddommeligt, kan man argumentere for.
Luther selv blev jo kun ofret symbolsk, mens mange af hans forgængere ikke var så heldige.
At udfylde andres sko
Der har været en del folk der tidligere har forsøgt at reformere kirken. Her vil jeg dog kun kort
fokusere på en enkel, da han havde relevans for Luther i en mere direkte forstand. Jan Huss
27
levede i starten af 1400 og talte imod afladsbreve. Han talte om biblen som den absolutte
autoritet og anerkendte ikke pavens nøglemagt. I takt med at hans følge voksede, voksede
aggressionerne også under betegnelsen Hussiterne. Ved at appellere direkte til Kristus gik han,
som Luther efter ham, uden om paven og blev efterfølgende fanget, dømt uden retssag og brændt
på bålet. Netop at han aldrig fik en fair retssag er en typisk del af Syndebuksmekanismen, da det
handler om volden og aggressionerne frem for alt. Ved en fair retssag kunne han risikere at gå fri
og der ville ikke komme orden og kontrol, kosmos, i samfundet. Huss var foregangsmand når det
26
https://www.flickr.com/photos/mbell1975/34/sizes/l
27
http://www.christianitytoday.com/history/people/martyrs/john-huss.html
12
kom til kritik af salget af afladsbreve og pavedømmets korruption, han var med til at bane vejen
for ham det til sidst ville lykkedes for at skabe en reformeret kirke. Martin Luther. Huss passer
fantastisk ind i Girards teorier. Faktisk markant bedre end Luther gør, da Huss blev brændt og til
sidst ophævet til idol, for blandt andet, Luther.
Kritik af teorierne
Kritikere af Girards teorier mener at hans tilhørsforhold til kristendommen har gjort at han
vurdere teorierne i kristendommens favør. Der er postmodernistiske kritikere der ser på hans idé
om objektiv sandhed i kultur med foragt
28
. Kritikere mener at Syndebuksmekanismen gaber over
for meget og tilsidesætter andre plausible muligheder. Samtidig argumenteres der for at teorien
om kulturers og religioners begyndelse ikke kan testes og verificeres efter den videnskabelige
metode som antropologer ellers arbejder med. Samtidig er kristendommens unikke særegenhed
med annullering af offerkulturen ikke en indikation på Guddommelig begyndelse. Dermed kan
Girard anklages for Ad Ignorantiam fejlslutningen, da manglende viden om et fænomen ikke
betyder at man kan tilføre overnaturlige forhold.
28
http://www.theaugeanstables.com/2008/09/01/a-millennial-critique-of-rene-girard%E2%80%99s-thesis-on-
scapegoating/
13
Konklusion
For at konkludere. Mimetisk begær er en udmærket og plausibel forklaring på meget der foregår i
menneskets psyke. Det er let at se eksempler på den overalt i vores liv. Fra børnehaven hvor der
skændes om legetøj til modeverden hvor den helt rigtige krop og tøj kæmpes hårdt om. Selv
blandt almindelige mennesker der leder efter ny telefon kan man se teoriens principper.
Syndebuksmekanismen virker som en naturlig model til at forklare store dele af vores verden og
kultur.
Martin Luthers liv, selvom til tider turbulent, passer i de fleste aspekter ned i teorierne og når man
medregner hans kamp med paven er det nemt at isolere aspekter der passer perfekt i Girards to
teorier. Der hvor det halter lidt er ved beskrivelsen af hvad Luthers egentlige begær ér. For at få
det til at passe må man skifte hans begærede objekt mellem Kirkens retning og Jesus Kristus’
levevej. De er dog tæt forbundet
Jeg må derfor konkludere, at selvom han på mange måder er oplagt, så er Luther-skikkelsen
muligvis ikke er den perfekte model til at vise René Girards teorier præcist, men den passer dog
ind i store dele af konflikten mellem Pave Leo X og Reformator Martin Luther.
14
Litteraturliste
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie,_kunstkritik_og_teori/mime
sis
Lundager Jensen, Hans J. ”René Girard” Anis forlag, 1995
http://www.iep.utm.edu/girard
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/rvt/article/viewFile/5518/4832
https://tuhat.helsinki.fi/portal/files//2001saarinen_girard_lutheran.pdf
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=matt&id=3&chapter=9b
https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/offeret-er-den-krumtap-alle-samfund-baserer-sig-
paa
https://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Luther#cite_ref-8
http://www.lutherdansk.dk/%C3%85bent%20brev%20om%20at%20overs%C3%A6tte/index.
htm – ”Ordet alene” i oversættelsen af Rom 3, 28”
http://nobelspec.au.dk/pdf
http://www.martinluther.dk/ECK-05.htm
https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/10-vigtigste-ting-om-reformationen
http://beggarsallreformation.blogspot.dk/2008/05/luthers-letter-to-pope-leo-i.html
https://www.google.dk/search?q=cranach+og+lov+og+evangelium&espv=2&biw=1368&bih=783&
source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwiruY3wn-
zRAhUlS5oKHbefDOEQ_AUIBigB#imgrc=2CDLWSa6xyPz4M%3A
Zorzin, Alejandro (2008). Carter Lindberg, red. The Reformation Theologians. Blackwell Publishing.
s. 329.
http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline
15
Brecht, Martin "Luther, Martin" oversat af Wolfgang Katenz, New York: Oxford University Press,
1996)
https://www.hvaderkristendom.dk/lille-katekismus/noeglemagten
http://beggarsallreformation.blogspot.dk/2010/04/how-accurate-was-exsurge-domine-in.html
http://www.christianitytoday.com/history/people/martyrs/john-huss.html
Girard, René og Vattimo, Gianni “Christianity, Truth, and Weakening Faith: A Dialogue” Redigeret
af Pierpaolo Antonello, oversat af William McCuaig. Columbia University Press, 2010 s. 87- 110