SSO om industrialiseringen og arbejdsklasser i Danmark

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 1 af 11

Emne: Industrialiseringen og arbejdsklasser i Danmark før og efter ca. 1870 set fra en historisk

synsvinkel.

Problemformulering:

Kan man kæde oplysningstidens kendetegn sammen med begivenhederne under industrialiseringen?

Hvilke former for arbejdsklasser var der før og efter industrialiseringen kom til Danmark?

Hvilken indflydelse havde Industrialiseringen på arbejdsforhold og løn?

Hvilke ændringer medbragte industrialiseringen vedrørende folks arbejdsrettigheder?

Introduktion:

I denne rapport vil jeg undersøge en række aspekter vedrørende industrialiseringens effekt på

Danmarks arbejdere i en tidsperiode der cirka strækker sig fra 1600 til 1950.

Jeg vil påpege udviklingen der fører landarbejdere ud til at blive til arbejderklassen, begge klassers

arbejdsforhold og hvad det indebærer at en ny klasse opstår. Afsluttende vil jeg konkludere ved at

kæde oplysningstidens kendetegn sammen med de fremførte informationer samt tendenser og

udpege om der er en sammenhæng.

SSO – 06

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 2 af 11

Indholdsfortegnelse

Side 3……………………………… Industrialiseringen generelt samt i Danmark.

Side 4……………………………… Bøndernes arbejdsforhold.

Side 5……………………………… Bøndernes position lovmæssigt.

Side 6……………………………... Befolkningens fordeling i hovedområder

Side 7…………………………… Det industrielle gennembrud i Danmark.

Side 8………………………………. Arbejderklassen og dens arbejdsvilkår

Side9-10…………………………… Arbejderklassens position lovmæssigt.

Side 11……………………………. Industrialiseringen og kendetegn ved

oplysningstiden.

Side 12……………………………. Kildeangivelse.

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 3 af 11

Industrialiseringen generelt samt i Danmark.

Før man kan beskrive Industrialiseringen i Danmark, må vi kende historien bag, på verdensplan.

Industrialiseringen har sine rødder i England hvor man havde formået at automatisere

bearbejdningen af bomuld, og derved kunne sætte produktionen drastisk i vejret.

Med en hurtig og billig masseproduktion fik England gennem eksport penge til at finansiere krigene

mod Frankrig i 1793 til 1815 (Napoleonskrigene)

England havde desuden en fordel da de havde let adgang til vigtige råvarer såsom kul og jern,

desuden havde de herredømmet over havet som sikrede dem den vigtige eksport.

Konceptet med at fremstille varer ved maskinteknik spredte sig til andre former for erhverv og til

andre lande i Europa. Der var en tendens til at industrien samlede sig på bestemte steder med

bestemte fordele, hvor man f.eks. havde nem adgang til kul, træ og vandkraft, og man siger at det

var industrialiseringen som affødte den moderne fabrik. Blandt de mange

faktorer der spillede ind, kan man nævne teknologien som havde en

væsentlig rolle i industrialiseringen.

Dampmaskinen var en vigtig opfindelse da den banede vej for

infrastrukturelle udvidelser i form af jernbanenet som formindskede

leveringstider af råvarer og eksportvarer.

1850 angives ofte som et starttidspunkt for industrialiseringen i Danmark,

den tidligste industri var afhængig af vandkraft og var placeret

ved stærke strømme/vandløb.

Med dampmaskinen blev energiforsyningen uafhængig af de steder hvor

den tidligere var bundet. Det medførte også at man slap for

utilregnelige naturressourcer såsom vand og vind,

og så kunne man placeres på områder hvor andre nødvendige

forudsætninger for industrialisering såsom infrastruktur og arbejdskraft

var til stede, nemlig i byerne.

Den ældste danske industri bestod af jernstøberier med produktion af landbrugsredskaber,

jernkakkelovne og tekstilindustri, der var iblandt de første til at bruge dampmaskinen.

Senere hen opstod bryggerivirksomheder, sukkerfabrikation, cementfabrikationer og

papirfabrikationer.

I 1760’erne opfandt den

engelske væver James

Hargreave en

automatiseret

spindemaskine,

”Spinning Jenny”.

Denne var drevet ved

håndkraft, men Richard

Arkwright videreførte

konceptet, og lancerede

forholdsvist kort tid

efter sin ”Water

Frame”, som var

vanddrevet.

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 4 af 11

Bøndernes arbejdsforhold.

I perioden var landet primært et landbrugssamfund og

Størstedelen af bønderne arbejdede som fæstebønder for en adelig godsejer.

Bønderne arbejdede efter en fæstekontrakt, hvor de imod en række pligter og

afgifter fik lov til at bo på gården og nyde en procentdel af dens produktion.

Når en bonde fæstede på en gård skulle han betale en afgift til ejeren af gården kaldet en

indfæstning eller stedsmål. Denne afgift betaltes oftest i penge og den kunne variere en del.

I tider hvor produktionen var lav og mange gårde lå øde hen, kunne en godsejer se sig tvunget til at

sætte den ned eller at afskaffe den helt. Den årlige afgift der skulle betales for brugen af jorden

kaldtes landgilden. Landgilden blev oftest betalt i naturalier såsom rug eller byg.

Udover at bonden fæstede på sin ”egen” gård så havde han også en række dage hvor han skulle

udføre arbejde på hovedgården, dette blev kaldt Hoveri. Det var pligt at bonden i 1,2 eller 3 dage

om ugen skulle tage til hovedgården og klare de opgaver godsejeren havde til ham eller som regel

klare godsets marker, til gengæld skulle der ikke betales skat af dette arbejde.

Bønderne havde ikke det store luksuriøse overskud til dem selv, dog bliver deres situation til trods

for manglende informationer beskrevet som en relativ velstand. Salget af stude gav dem en god

mulighed for at få en stabil indtægtskilde. De havde dog lange hårde arbejdsdage på marken hvor

de oftest rendte rundt bag en hjulplov og så til at arbejdet gik til som det skulle.

Arbejdet og relativ dårlig kost medgjorde at levealderen for bønder sjældent kom over de 30år.

Bøndernes position lovmæssigt.

Nedskrevet i Aasum herreds tingbog står denne sag fra 1640 som illustrerer bøndernes retslige

forhold til herremanden.

En ung mand, der var rømmet fra tjeneste hos herremanden Henrik Podebusk, var søgt hjem til sin

far, som i en anden del af Fyn var husmand hos en fæstebonde.

Tre mand var med vogn kommet fra herremanden for at hente den rømmede. Det kom til slagsmål

mellem de tre og den unge mand og hans far, og under dette slagsmål blev faderen så alvorligt

såret, at han nogle uger efter døde. 3 måneder efter slagsmålet var næsten hele landsbyen

indstævnet til herredstinget for at aflægge vidneudsagn. Dette vidneudsagn var krævet af Henrik

Podebusk, som ville have to ting slået fast, nemlig, at faderen ikke var død af sårene fra slagsmålet

og at by mændene havde hindret hans folk i at udføre et lovligt ærinde. De fleste vidner var meget

træge, de havde ikke hørt og set noget. To vidner udtalte sig klart, og det var betegnende nok en

håndværker og en skriverdatter. Disse to vidneudsagn søgte Henrik Podebusk forgæves at få

erklæret ugyldige. Det vidnerne forklarede var, at de tre mænd havde fanget den unge mand, havde

bundet ham til deres vogn, og da faderen havde søgt at gribe ind, var han på grov måde blevet slået

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 5 af 11

ned. By mændene havde slået kreds om vognen og tilkendegivet, at vognen ikke fik lov til at køre

uden tilladelse fra herremanden på den nærliggende hovedgård. Under dette havde den unge

mands søster løsnet rebet, så han kunne flygte. Om sagens afslutning vides at en af Henrik

Podebusk’s folk på Fyns landsting blev erklæret fredløs. Om den rømmede ved vi ikke mere.

Man kan ud fra den nedskrevne tekst forklare rimelig meget.

Bønderne der forhindrede herremandens folk i at køre med den unge mand turde ikke udtale sig i

retten, de havde ikke hørt eller set noget.

De eneste folk der udtalte sig i sagen var ikke bønder, men en håndværker og en skriverdatter. Med

andre ord folk uden videre affilenation til herremanden.

Sådan stod situationen til i forholdet med bønder og herremanden, de var truet af ham og ville ikke

trodse ham.

Det ville højest sandsynligt medføre konsekvenser i form af de ville miste deres job, eller måske

blive slået ihjel, hvem ved hvad der skete med den unge mand. Der var ingen fagforeninger eller

fællessammenslutninger for folk uden videre ”status” der ville have deres sag frem. Ikke fordi folk

med status havde fagforeninger den gang, men de havde i forvejen en magtfaktor der gav dem en

fordel.

Befolkningens fordeling i hovedområder

År

Samlet befolkning

1000 personer.

København %

Heraf i

provinsbyer %

Sognekommuner

1700

560

1769

798

1787

842

1801

929

Hvis man ser på tabellen kan man få et billede af hvordan folket fordelte sig på sjælland.

” Storbyen” København holder sig på 11 % gennem 100 år, hvilket ikke er en imponerende stigning

da det slet ikke er en stigning. Tabellen viser umiddelbart en tendens til at folk flyttede fra

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 6 af 11

provinsbyerne ud til diverse sognekommuner i 1769, hvorefter en procentdel året efter flytter

tilbage til provinsbyer og så forholder det sig fast resten af tabellen.

Majoriteten holder sig stadigvæk ude på landområderne, hvor de arbejder med markerne.

Byerne havde dog i denne periode en mindre fremdrift i handel,

Værd at nævne er indbyggertallet der næsten fordobles fra 1700 til 1800 hvilket var en stor stigning

for denne tid. København havde således omkring 102.000 indbyggere i starten af 1800 tallet,

Hvorimod byer som Ålborg, Helsingør, Odense og Århus, som var de største provinsbyer, havde et

indbyggertal på 3-4000.

Overskueligt billede af fordelingen i 1801..

Det industrielle gennembrud i Danmark.

Historikerne er uenige om det præcise tidspunkt man kunne tale om et industrielt gennembrud i

Danmark, dog er der en relativ enighed om at det er i periode mellem 1840 til 1890.

I 1840 var det der dog stadig kun et mindre antal arbejdere og hestekræfter, så om det var et

gennembrud eller blot en optakt kan diskuteres. Der er også blevet peget på 1950 og 1970 som

årstal for det egentlige gennembrud.

Dog kan man se at det er først i 1890’erne at industriens andel i bruttofaktorindkomsten og de

samlede investeringer kommer op på 10 % Og det er kriterier der er nævneværdige og vigtige i

international industrihistorie før der er tale om et egentligt gennembrud.

Når vi når op til 1890 bestod Danmarks befolkning af omkring 2.2 Millioner indbyggere.

Dødeligheden var faldet og en kraftig befolkningsstigning stod til.

København

Provinsbyer

Sogne kommuner

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 7 af 11

Grundene til stigningen har været under diskussion, men man kan nævne de medicinske,

hygiejniske, ernæringsmæssige faktorer der blev forbedret op igennem 1800 tallet.

Hele vejen frem til slutningen af det 19. århundrede var Danmark primært et landbrugssamfund, og

stiftelsen af en arbejderklasse skete især mellem 1870'erne og den første verdenskrig.

Udviklingen havde på samme tid et noget andet grundlag end i de andre europæiske lande,

der for hovedpartens vedkommende var baseret på tekstilindustri og længere hen sværindustri

(jernindustrien).

I Danmark var industrialiseringen dog bundet til landbruget.

Det havde sit udspring i en bearbejdelse af landbrugsprodukterne og udviklede sig til hvad man

kunne kalde en nærings- og nydelsesmiddelindustri. Dvs. Fra kornsalg til andelsprodukter.

Desuden udvikledes der også en vis produktion af maskiner, der var sigtet mod landbruget.

Set bort fra enkelte skibsværfter og jernstøberier var industrien hele vejen op til 1950'erne primært

kendetegnet af mere eller mindre små håndværksprægede virksomheder, der først og fremmest

forsynede hjemmemarkedet.

Da Danmark forvandledes til et industriland, skabes der en stor arbejderklasse i industrien. Disse

folk måtte ofte gebærde sig under ringe vilkår. Deres løn var ikke høj og deres arbejdsforhold

dårlige. Man kan ikke svare på om de ligefrem blev fattigere af at arbejde i industrien,

da også arbejdere inden for landbrug og håndværk ofte selv var dårligt lønnede.

Men industriarbejdernes tilværelse blev i hvert fald tit mere krævende og monoton end tidligere.

Arbejderklassen og dens arbejdsvilkår

I 1840 er der endnu kun få industriarbejdere i Danmark. Majoriteten af arbejdspladserne er små

håndværkssteder med en produktion efter bestilling og med få ansatte.

I omkring midten af 1800-tallet startes der nye industrivirksomheder op, med gennemsnitligt cirka

20 ansatte. Kun få fabrikker havde over 20 medarbejdere. På de store fabrikker introduceres også

dampmaskiner. Industriproduktionen er meget anderledes end landarbejdertraditionen. Her kræves

effektivitet. Medarbejderne møder til arbejde, de holder restriktive pauser og får først fri på forud

bestemte tidspunkter. Arbejdsdagen bliver mere gentagende og monoton end førhen, og det er

krævende for den enkelte medarbejder. Støv, Larm og ordre om at holde planen er dagligdagen.

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 8 af 11

Med tiden forsvinder de ansattes tætte forhold til arbejdet, og det hele opfattes til sidst som rent

lønarbejde. Den normale arbejdsdag strækker sig fra klokken om 5 morgenen til klokken 18.00

Inkluderet i de timer er der en middagspause på en halv time og en frokostpause på halvanden time,

hvor arbejderen oftest ville gå hjem for at få sig noget at spise og gerne hvile s lidt før han skulle

begive sig tilbage. Arbejderen bor derfor gerne tæt på arbejdspladsen. Dagen bærer præg af

gentagende fysisk hårdt arbejde. Arbejdsmiljøerne på fabrikkerne var ofte rimelig dårlige.

Denne blanding af hårdt monotont arbejde og et dårligt arbejdsmiljø gør arbejdsdagen til en farlig

rejse. For at få et billede af de dårlige arbejdsbetingelser, kan man læse denne udtagelse fra 1899

som en medarbejder giver på en af de største fabrikker i Århus kaldet centralværkstederne.

"Over skinnerne, over en kullet og sodet gård står jeg i det første af de store reparationsværksteder,

drejeværkstedet. Drivremme svirre ustandseligt, hjulene går og går og luften er mættet med larm.

Larm af maskiner, larm af hammerslag og larm fra de andre værksteder. Luften er tung af kulstøv

af de tusinder af partikler, der drejes, files, hamres og høvles af i de store værksteder. Jeg kan

smage den i munden, den gør ondt i mine lunger. Og her står i denne luft mænd dag på dag, bøjede

over de evigt løbende hjul."

Arbejderklassens position lovmæssigt.

Efter næringslovens gennemførelse og den store vækst i byerne, var der brug for at etablere

fagforeninger. Tidligere hen var det arbejdsgiveren der totalt bestemt retningslinerne på

arbejdspladserne uden at lægge væsentligt øre til medarbejdernes ønsker.

Og da medarbejderne på samtlige fabrikker havde disse ringe vilkår, blev de nødt til at danne en

strategi, hvori de kunne få deres ord og ønsker luftet for alvor.

Ideen kom fra Pariserkommunen, en arbejderledet opstand i Paris i 1870-71. Det var en dansk

Løjtnant og postfunktionær ved navn Louis Pio () der fik inspirationen til at danne en

dansk afdeling af Internationale som var en socialistisk organisation det var blevet oprettet i 1864 af

bl.a. Karl Marx. Den danske afdeling fik på kort tid flere tusinde medlemmer, deres mål var at

erobre den politiske magt på demokratisk vis. Der gik nogle år med tumult hvor der i landet kom

lavkonjunktur og en del arbejdsløshed. Der var en del usikkerhed i bevægelsen, indtil den blev

reorganiseret i 1878.

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 9 af 11

Smedestrejken i 1885.

I 1885 krævede smedene på en maskinfabrik lønforhøjelse, og gik derfor i strejke for at opnå dette,

men arbejdsgiverens sammenslutning indenfor området valgte at føre lockout på omkring 24

virksomheder, det havde effekt på 2400 mand.

Partiet Venstre prøvede indædt at støtte arbejderne og deres rettigheder (blandt andet ved at forsyne

dem med mad, og kæmpe for deres sag), mens højre støttede arbejdsgiverne.

Smedelockouten varede i over 4 måneder, og det kostede dyrt for medarbejderne, men det vigtigste

her var at de fastholdt retten til at være medlemmer af en fagforening.

Septemberforliget 1899.

I Septemberforliget 1899 vedtog Arbejdsgiverforeningen arbejdernes ret til at organisere sig i

fagforeninger. Dog havde de danske borgere på dette tidspunkt haft organisationsret i omkring 50

år - nemlig siden den første grundlov som blev grundlagt i 1849.

Arbejdsgiverne fik med Septemberforliget ret til at lede og fordele arbejdet.

Septemberforliget blev først kørt igennem efter omkring 3 måneders storlockout af over halvdelen

af de medlemmer der var i forbundet - cirka 50.000 ud af 75.000.

Det startede med en serie snedkerstrejker, men det endte så med en landsdækkende lockout.

Medlemmer af fagbevægelsen måtte altså gå igennem en 3 måneder lang arbejdskamp for at sikre

sig organisationsretten.

Med Septemberforliget blev bunden lagt til det arbejdsmarked, som vi kender nu til dags.

Et arbejdsmarked hvor forholdet mellem arbejdsgivere og fagbevægelse er reguleret

og hvor der sådan set ikke er nogen indflydelse fra statens side.

Internationale - 2. vers oversat gendigtning af Hans Laursen

Ej nogen mægtig gud og kejser

og folkehøvding står os bi.

Nej, selv til kampen vi os rejser,

vor folkeret forlanger vi.

For at knuse tyvene, vi føder,

for at fri vor bundne ånd

vi puste vil til essens gløder

og smede med en senet hånd.

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 10 af 11

Vågn til kamp af jer dvale ....

Originalt af -Eugène Pottier

Industrialiseringen og kendetegn ved oplysningstiden.

Tanken om at løsrive sig fra fastbundne traditioner og mentalitetsformer breder sig op igennem

industrialiseringen. At bryde med autoriteterne og tænke på egen hånd, er lige præcis nogle de

elementer der medvirker til f.eks. dannelsen af fagforeninger. Folk accepterer ikke længere hvad der

bliver sagt fra oven, og de er villige til at gøre noget ved det. Føler de at de ikke bliver behandlet

ordentligt og lige, så tager de sagen i egen hånd, og om de så må ofre lidt så gavner det i længden.

Tanken om fremskridt og forandring er de ting der medvirker til effektivitet i produktion på de

industrielle fabrikker og institutioner.

Så konkluderende kan man uden tvivl føre tråde fra oplysningstidens kendetegn såsom –

Fremskridt/forandring, lighed og den anti autoritære tankegang til de begivenheder der opstår under

industrialiseringen, såsom – opstanden mod arbejdsgivere, dannelse af fagforeninger, ændringer i

produktions metoder, forøget effektivitet.

Der ses tydeligt en markant fremtrædning af en ny klasse efter industrialiseringen, nemlig

arbejderklassen, arbejdede med andre metoder, under andre forhold, på andre steder m.m.

Industrialiseringen medførte også en ændring på arbejdsforhold og løn.

Tidligere blev mange betalt i korn eller andre naturalier, hvor man efter industrialiseringen ser folk

få en fast løn udbetalt efter at der bliver arbejdet i nogle faste timer. Arbejdsforholdende ændrer sig

også, det er nu ikke længere en gård ude ved marken der er arbejdspladsen, men en industri fabrik

inde i byen. Der er et stort modstykke, og en stor ændring.

Opgave: SSO Klasse: 2.GB

Side 11 af 11

Industrialiseringen medførte at folk indså når de blev behandlet forkert, og derfor stod op for deres

rettigheder. Før i tiden ville man måske blive tyranniseret hvis man gjorde oprør mod sin

arbejdsgiver, så majoriteten måtte acceptere de forhold de blev udsat for.

Fagforeningerne bliver dannet, hvilket styrker arbejderne meget i deres sag og giver dem mulighed

for at skabe ændringer de mener er nødvendige.

Kildeangivelse.

Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen - Det gamle Danmark 800-1890

Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen – Det ny Danmark

Ole Hyldtoft, Helle Askergaard og Niels Finn Christiansen – Det industrielle Danmark

Finansministeriet – 100 året for septemberforliget

Susanne Fast Jensen - Samarbejdsaftalens historiske & politiske baggrund

SSO -06