!
SSO!opgave!
Skanderborg/!Odder!center!for!uddannelse!
IRAK&USA !KRI GEN!
"#$%&!'$()$!*$#&!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
-!
Indholdsfortegnelse!
Indledning!...............................................................................................................................................!3
!
Redegørelse!............................................................................................................................................!4
!
,$))$0!12**3&%!0$4567385$439*3!................................................................................................ .....!:!
;8$<*!<8&43!...........................................................................................................................................!=!
"38868$%483>35!?@!A689)!"8$)3!B3%538!CDD.!*3?530>38!-EEDF!64!)35*!3GG3<5!?@!)35!&%538%$5&6%$93!
*$0G2%).!............................................................................................................................................!H!
Analyse!....................................................................................................................................................!8
!
Diskussion!.............................................................................................................................................!13
!
Konklusion!.............................................................................................................................................!15
!
Litteraturliste!........................................................................................................................................!16
!
Bilag!.......................................................................................................................................................!17
!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
I!
Abstrakt!
This study deals with the war between Iraq and the USA.
The first part of the paper will be an introduction to the topic with a summary of the power
takeover of Saddam Hussein. Continuing the summary, the focus will move further on to
the wars Iraq have been influenced in lately, and the terror attack on the World Trade
Center.
Moving on towards the next part of the paper, different analyses, arguments and point of
views will be presented. A discourse analysis of George Bush “War Ultimatum” speech
will be done, with the benefits of showing the rhetorical techniques towards the audience.
A discussion, focusing on the United States interests in invasion Iraq, with the help of
different sources, will be made, to get an understanding for the necessity of invading Iraq
in 2003, and not before that. Saddam Hussein strategies together with the pressure from
their enemies, led to the collapse of the Iraqi dictatorship, which have been reigning since
1979.
Indledning!
Området omkring floderne J2G8$5!64!"&48&*!har været hjemsted for nogle af de blodigste folkedrab
nogensinde. Allerede fra 630’erne blev området erobret af araberne og i var området
under osmannisk herredømme. Den irakiske befolkning har nærmest oplevet krig i hver eneste
generation. I marts 2003 valgte USA sammen med en lang række lande blandt andet Danmark og
Storbritannien at invadere Irak og vælte Saddam Husseins regering. I alle krige er der en række
formål samt interesser, og derfor er det interessant at undersøge, hvordan Georg Bush argumenterede for
krigen samt hvilke interesse der lå bag invasionen.
I denne opgave vil der først blive redegjort for Saddam Husseins magtovertagelse i Irak samt de store krige,
der havde
indflydelse på verdenen og ikke mindst Iraks udenrigspolitik. Dernæst vil der blive foretaget
en diskursanalyse af Georg Bushs ”War ultimatum Talen”(selvvalgt kilde) som blev offentliggjort kun to
dage inden krigen, og der vil også fortaget en analyse af hvilke synspunkter Georg Bush argumenterede for, i
forbindelse med beslutningen om at gå i krig imod Saddam Hussein. Afslutningsvist vil der blive diskuteret,
hvilke interesse der lå bag invasionen af Irak ved hjælp af
inddragelse af forskellige citater samt artikler.
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
:!
Redegørelse!!
Saddam!Hussein!magtovertagelse!!
Saddam Hussein er født den 1. juli 1939 i byen Al-Awja ifølge hans familie.
1
Byen Al-Awja er 8
km væk fra den irakiske by Tikrit. Indbyggerne i Tikrit er primært sunni-muslimer. Saddam
Hussein kom fra en fattig kom fra en fattig familie og hvor hans mor Subha Tulfah al-Mussallat
kom fra en beduinesk baggrund
2
. Hun navngav ham "Saddam", som på arabisk betyder: "Den, der
støder sammen med nogen eller den forårsager sammenstød".
3
Hans far Hussein 'Abd al-Majid
forsvandt seks måneder før, Saddam blev født. Stykke tid efter døde Saddams bror af kræft, hvilket
gav hans mor en depression i de sidste måneder af hendes graviditet. Den unge mand startede på
jurastudiet på universitetet i Baghdad, hvor han her gjorde bekendtskab med det forbudte parti, som
dengang blev kaldt Baath-Partiet.
4
Som 19-årig begik Saddam Hussein sit første mord med et enkelt
skud gennem hovedet. Netop denne episode var åbningen for hans drømme, for han fik status, som
The Gun Man og blev så senere hen optaget i det forbudte parti ”Baath-partiet”. Samme år,
Baathpartiet kom til magten ved et kup i 1963, blev styret i Irak væltet, og Saddam Hussein blev
fængslet. I 1968 gennemførte Saddam et nyt kup, som førte Baath-partiet tilbage til magten med
præsident Ahmad Hasan Al-Bakr. Som 31-årig blev Saddam Hussein udnævnt som vicepræsident,
og derefter blev han præsidentens højre hånd. Allerede her begyndte døden at falde for
modstanderne af partiet.
Baath-partiet var en politisk bevægelse, der blev grundlagt i starten af 1940’erne i Syrien.
5
Partiet
opfattede den muslimske verden som en nation med en evig mission, og derfor havde partiet
repræsentanter fra de forskellig lokale afdelinger i de arabiske stater. Deres væsentligste
programpunkter lød på anti-imperialisme, anti-zionisme og socialisme. Saddam Husseins opgave
var at forhindre modstand mod regimet, og partiets fjende blev enten henrettet eller fængslet. I 1979
trak præsidenten Bakr sig tilbage fra magten efter flere års sygdom, og så tog Saddam Hussein
D
!,&)3!DK!>643%!L,$))$0!GM8*53%!G8$!"&<8&5L!
-
#55?NOO)3%*5683)$%*<3.)<OP3648$G&Q64Q#&*568&3OR69<3*9$4OSG8&<$%*<3QG69<Q64Q*5$0038O>3)2&%3
8!
I
!T643%!*&)3!-:!L,$))$0!GM8*53%!G8$!"&<8&5L!
:
!T643%!*&)3!--U-:!L,$))$0!GM8*53%!G8$!"&<8&5L!
=
#55?NOO)3%*5683)$%*<3.)<OP3648$G&Q64Q#&*568&3OV39930W*53%OV39930W*53%Q3G538QDK:HOT$$5#?$
85&35!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
=!
magten og blev præsident for et af Mellemøstens rigeste lande. Men ikke nok med det: Han blev
også formand for Baath-partiet i en alder af 40 eller 42. Han var nu den mest magtfulde mand i et
land, hvor oliepengene fyldte den irakiske statskasse. Med den strøm af penge dannede han
grundlag for gratis skolegang for alle, fri adgang til universiteter og gratis lægehjælp samt massere
af jobs på jobmarkedet, hvor staten kunne tilbyde forskellige jobs i den offentlige sektor. Alligevel
var der stor klasseforskel i samfundet, og på trods af de gunstige økonomiske vilkår, landet havde,
var landet stadig ikke stabilt i politisk forstand. Grunden er alle de militærkup, der har været siden
1936
6
. Saddam Hussein var kendt for sin fristelse af magt, og den blev ikke mindre, som årene gik.
Det lykkedes Saddam Hussein at føre to krige, først i 1980-88 imod Iran og senere i 1991 imod
Kuwait. Begge krige har haft stor indflydelse på verden og Iraks udenrigspolitik.
Iraks!krige!
D. 22. september 1980 til 20. august 1988 opstod krigen imellem Iran og Irak, som også bliver kaldt
for Golfkrigen. I krigen mellem Irak og Iran skete der en tilnærmelse mellem Irak og USA, da
krigen omfattede hele golfen og havde stor konsekvenser for oliepolitikken. Tilnærmelsen
resulterede i, at de to lande i 1984 genoptog de diplomatiske forbindelser med hinanden.
7
Efterfølgende var krigen en katastrofe for begge lande. Den stoppede både den økonomiske
udvikling, forstyrrede olieeksporten, dræbte omkring 1,5 milliarder mennesker bare i Iran og
kostede omkring 350 milliarder dollars for skaderne i Iran. Desuden var Irak i en stor økonomisk
krise, hvor landet skyldte mere end 80 millioner dollar væk udover at have tabt cirka 200 milliarder
dollars og 14 milliarder dollars til sine tidligere arabiske støttespillere Kuwait. Krigen førte altså til
et godt forhold mellem Irak og USA, og det meste af Vesten fik den generelle forståelse, at Irak og
Saddam altså kæmpede for USA.
Kun to år efter udmattelseskrigen imod Iran valgte Saddam Hussein den 2. august 1990 at gå til
angreb på sit naboland Kuwait. Selvom de havde støttet ham under den tidligere krig imod Iran.
Som det tidligere også blev nævnt, havde Irak lånt store beløb af Kuwait og bl.a. de rige oliestater i
golfen. Irak betragtede pengene som en slags aflad, da de arabiske lande fik overladt det at føre
krigen til Irak, men efter krigen valgte Kuwait og nabolandene så at opkræve gælden. Nu var
Saddam meget rasende, og forholdet mellem Kuwait og Irak var meget anstrengt på dette tidspunkt.
6
"side"41"bogen"”Saddam"fyrsten"fra"Tikrit”"
H
!*&)3!XK!>643%!”USA’s"nye"verdensorden”!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
X!
Ikke nok med det: De var også meget uenige om oliepolitikken i golfområdet. Kuwait havde
interesse i en stabil og lav oliepris, og derfor valgte de at sætte prisen ned på olien, imens Irak var
meget hårdt presset og havde mest muligt brug for indtægterne af olien.
8
Nedsættelsen af olieprisen
resulterede i, at Iraks indtægter af olien ikke længere kunne finansiere landets udgifter. Saddam
Hussein talte ligefrem om i medierne, at Kuwait gennem deres oliepolitik nu havde valgt at føre en
økonomisk krig imod Irak. Kuwait var domineret af oliepolitikken for at sikre opretholdelsen af en
magtbalance i Golfen. Med kuwaitiske øjne virkede Irak nu meget truende med sin stærke hær og
Saddams ambitioner om magt. USA var imod uenighederne mellem Irak og Kuwait. Det var vigtigt
for dem, at der var stabilitet i Golfområdet, da det kunne sikre dem gode olieleverancer.
Den 24. juli gik Iraks tropper ned mod grænsen til Kuwait, kort tid efter kontaktede USA’s
ambassadør Saddam for at nå frem til, hvad hans hensigt var. Saudi-Arabien forsøgte også at
overtale Saddam til at forhandle med Kuwait i stedet, men desværre var det for sent. Saddam havde
allerede besluttet sig, og ingen kunne nu stå imod hans valg. Den 2. august 1990 valgte Saddam
Hussein at invadere Kuwait, og i løbet af 24 timer fik Irak erobret hele landet. Det var nu et stort
chok for kuwaiterne og ikke mindst hele verden. Angrebene imod Kuwait blev nu fordømt af FN’s
sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet satte en tidsfrist den 15. januar 1991 for tilbagetrækning af irakisk
militær. En række allierede lande og ikke mindst USA tog forhandlingerne op for en fredelig
løsning. Mange arabiske lande besluttede sig også at samarbejde med FN’s sikkerhedsråd.
9
Den 3.
april 1991 blev der vedtaget resolution nr. 687 af FNs Sikkerhedsråd der handlede om våbenhvile
mellem Irak og Kuwait.
10
Efterfølgende sendte FNs sikkerhedsråd også våbeninspektør, heriblandt
Scott Ritter, til i Irak. Deres opgave var at ødelægge alle Iraks våbenprogram, og trods manglende
irakisk samarbejdsvilje havde FN succes med at finde og ødelægge 90-95 % af Iraks våbenprogram
ifølge Scott Ritter.
11
Y
!*&)3!XXUXH!>643%"Irak"”USA’s"nye"verdensorden”"
K
!#55?NOO(((.G$<5$9&%<.)<O5&5399&*53O469GO469G#393!
DE
!#55?NOO(3>$8<&7.G5.)<OZO,$09&%4ODKKHDO>3*925%&%4*G68*9$4Q*60QG830*$5OTDD:.#50!
DD
!#55?NOO(((.5&03*2%&6%.[60O96[$9O$85&[93O,[655U\&5538U?$8693)U&%U6%9&%3U*3]U[$*3U=KIX--H.?#?!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
H!
Terrorangrebet!på!World!Trade!Center!(11.!september!2001)!og!dets!effekt!på!det!
internationale!samfund.!
11. september 2001 er en dato, som uden tvivl har sat spor i USA's historie. Tirsdag den 11/9 2001
var der en række terrorangreb mod USA. 19 arabiske terrorister kaprede 4 passagerfly og brugte 2
af dem som selvmorsangreb.
12
Terroristerne styrtede 2 af flyverne ind i World Trade Centers
”tvillingtårne”, hvor begge tårne kollapsede efter 56 og 102 minutter. World Trade Center var et
stort forretningscenter og bygningskompleks i New York. Senere styrtede det 3. fly ind i Pentagon-
bygningen, og på det 4. fly forsøgte passagererne at overtage kontrollen over flyet, hvilket fik flyet
til at havne på en mark i Pennsylvania. Omkring 3.000 mennesker døde ved angrebene.
13
Få dage
efter terrorangrebet kunne man mærke, at USA’s udenrigspolitik var dramatisk ramt. Præsident
George W. Bush erklærerede nu krig mod ”ondskabens akse”
14
. Terrorangrebet markerede et
vendepunkt for hele den vestlige verden, idet det placerede et nyt fjendebillede hvor den islamiske
terrorisme lå øverst på listen. Angrebet har især haft stor betydning for den amerikanske
udenrigspolitik i Mellemøsten, der siden har fokuseret på kampen mod terror. Det blev fremvist for
hele verden, at alt ville blive brugt til kampen imod terrorismen, og det hele handlede i sidste ende
om USA's sikkerhed. ^8_[&*5!35!@8!3G538!W)39_4439*3%!$G!A689)!"8$)3!B3%538!<60!)3%!GW8*53!5$93!
$G!`,S!^8_*&)3%5!P36843!T2*#a!)3%!*@<$9)53!T2*#)6<58&%a!*60!G68<9$8a!3G538!#7&9<3%!835%&%4!`,S!
7&9!G68#69)3!*&4!5&9!$%483>3%3!?@!%$5&6%3%.!
I Bushdoktrinen kommer blandt andet disse udpluk til udtryk, som jeg finder interessante at nævne:
“At the time of the Gulf War, we acquired irrefutable proof that Iraq’s designs were not limited to the
chemical weapons it had used against Iran and its own people, but also extended to the acquisition of
nuclear weapons and biological agents. Our comprehensive strategy to combat WMD includes.”15
Der er det, at George Washington Bush for første gang prøver på at danne et billede af, at Irak er i
besiddelse af atomvåben, hvilket er noget, der bør bekæmpes af de internationale magter. Allerede
her får man en fornemmelse af, at der ville komme krig mellem USA og Irak. Amerikanske jurister
D-
!#55?*NOO3%.(&<&?3)&$.684O(&<&O,3?530>38QDDQ$55$[<*!
DI
!#55?NOO#&*568&3%35.)<O<8&0&%$9&535O538868&*03OKUDDU538868$%483>35U)3%UDDU*3?530>38U-EED!
D:
!*&)3!K!>643%!Lb35!3%)39&43!6?4W8L!
D=
#55?NOO(((.*5$53.467O)6[203%5*O684$%&c$5&6%OXI=X-.?)G!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
Y!
udarbejdede sammen med deres britiske kolleger i september 2002 et udkast til en ny FN-
resolution, som skulle give USA den ønskede forstærkning til en eventuel militær aktion mod Irak.
Resolutionen afkrævede, at Irak skulle aflevere en sagsfremstilling for sine våbenprogrammer, 23
dage efter skulle de stille alle anlæg til rådighed for inspektørerne, og derefter skulle de udruste dem
med nødvendig dokumentation. Desuden efterfulgte der en tid med ellevild diplomatisk aktivitet,
idet resolutionen overgik modstand fra blandt andet Rusland, Frankrig og Kina. De mente, at USA
havde dannet resolutionen, som ikke gav helt mening. De havde ikke tiltro til, at Irak i løbet af en
uge kunne opdrive de krævede oplysninger. Derfor opfattede de opslaget som et useriøst udspil.
Resolutionen blev godkendt som nr. 1441 af FN. De havde fået grønt lys til at gå i krig mod
Saddam Hussein, mente USA. Hvorimod Frankrig mente, at sikkerhedsrådet først skulle høres.
14.000 dokumenter blev afleveret af Irak, som viste, at de ikke besad masseødelæggelsesvåben
længere. USA samt udenrigsminister Colin Powell havde svært ved at bevise, at Irak besad
masseødelæggelsesvåben. Den 5. februar 2003 i FN’s sikkerhedsråd fremlage USA beviser. Det gav
dem dog ikke pote med at bevise, at Saddam havde samarbejdet med Al-Qaeda. Derpå var der
meget kiv i FN om, at Saddam skulle fjernes gennem militær magt. USA, England, Polen, Danmark
og mange andre lande besluttede sig herefter for at fuldføre krigen uden egentlig FN-mandat
16
.!b3%!
-E. 0$85*!-EEI!&%7$)383)3!`,S!;8$<!03)!IEE.EEE!0$%)a!#768!XE.EEE!$G!)30!7$8!$2*58$9*<3!64
3%439*<3!*5M8<38.
DH
!;!b3[30>38!-EEI!>937!,$))$0!12**3&%!5$435!5&9!G$%43!$G!!)3!$038&<$%*<3!
*69)$538a!64!)3%!IE.D-.-EEX!>937!#$%!)W)*)W05!$G!)3%!&8$<&*<3!)60*569.
DY
!
Analyse!
;!)35!%_*53!7&9!)38!>9&73!G6835$435!3%!)&*<28*$%$9M*3!$G!T2*#*!5$93!).!D9.!0$85*!-EEI!64!3%!$%$9M*3!
$G!)3!>3482%)39*38a!)38!>9&738!%_7%5!&!5$93%!G682)!G68!&%7$*&6%3%!$G!;8$<.!
Kun to dage inden USA invaderede Irak fremsagde præsidenten George ”War Ultimatum-talen”
19
i
Det Hvide Hus. Hele verden havde deres øjne rettet mod Washington, da Bush gjorde det klart, at
Saddam og hans familie skulle forlade Irak. I talen forklarede Bush, hvilken trussel verdenen stod
overfor og lagde mest vægt på frihed og demokrati. I talen er afsenderen George Bush, og
modtageren er både den amerikanske befolkning samt FN og alle, som er mod diktatur. Han
præsenterede mange og stærke påstande i talen for at overtale Amerika, det internationale samfund
DX
!*&)3!DXX!d!DXH!>643%!L`,Se*!%M3!738)3%*68)3%L!
DH
!*&)3!XH!>643%!L`,Se*!%M3!738)3%*68)3%L!
DY
!#55?NOO)3%*5683)$%*<3.)<OP3648$G&Q64Q#&*568&3OV39930W*53%O;8$<*Q#&*568&3O,$))$0Q12**3&%!
DK
!#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
K!
og Irak til at støtte op om krigen, da hver af disse målgrupper var i stand til at skabe en forandring
for krigen.
”My fellow citizens”. Sådan begynder George Bush sin tale. Han henvender sig nemlig helt fra
starten af personligt til tilhørerene, idet han benytter ordet ”fellow”. Han samler alle, som er til
stede, og skaber derved et stort fælleskab. Allerede her, signalerer han nærhed med tilhørerene i
forsøg på at fange deres opmærksomhed.
I starten af talen prøver Bush på at genstarte og fortælle en form for fortælling om Iraks fortid og
forholdet mellem Irak og USA, hvilket giver god mening i Bush’ tale, da han kan bruge dette
historiske tilbageblik til at gå tilbage og retfærdiggøre konflikten. Dette kan ses i følgende uddrag,
hvor George Bush fastslår:
“That regime pledged to reveal and destroy all its weapons of mass destruction as a
condition for ending the Persian Gulf War in 1991. Since then, the world has engaged in
12 years of diplomacy.”
20
We have passed more than a dozen resolutions in the United
Nations Security Council.”
George Washington Bush viser hermed, at Irak stadig udgøre en anomisk trussel for det
internationale samfund trods fortidens hændelser.
21
I en appelformsanalyse af Bushs tale iscenesættes Saddams regime som en "apparatus of terror", og
at Saddam er som en "tyran", der undertrykker folket ved at bagatellisere situationen: ”The tyrant
will soon be gone.”
22
I uddraget gør George Bush brug af logosappellen, hvor han taler til
modtagerens/læserens fornuft, og hvor han samtidigt bringer sit budskab/sin påstand frem ved at
nævne, at det var Saddams regime, som var en "apparatus of terror”. På den anden side prøver
George Bush at skabe en form for fællesskab for sig selv, f.eks. når han prøver på at snakke for hele
nationen, og påpeger, at de er en trussel for det internationale samfund. Bush!prøver generelt at
fremstå som et troværdigt individ ved at bringe alt negativitet ud som muligt:
-E
!#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
-D
!T3483>35!anomisk"trussel"G68<9$83*!&!GW943%)3!9&%<N!#55?NOO(((.839&4&6%.)<O93<*&<6%O$%60&!
--
!
--
!#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
DE!
“The regime has a history of reckless aggression in the Middle East. It has a deep
hatred of America and our friends. And it has aided, trained and harbored terrorists,
including operatives of al Qaeda.”
23
Ved brug af logosappellen forsøger George Bush at overbevise modtageren om sit standpunkt ved
at appellere til modtagerens fornuft. Det kan han gøre ved at lade sin argumentation være logisk.
Igennem hele sin tale er George Bush meget pathosappellerende. Han taler til tilhørernes følelser og
stemning. I følgende uddrag kan man se, hvordan George Washington Bush appellerer til folkets
følelser ved anvendelse af patosretorikken, hvor han til at starte med sætter tilhørerne i en
forsvarsposition, så de dermed føler sig truede. Ved brug af dette lægger han vægt på kernen i
sagen, nemlig at USA skal handle nu, inden at det er for sent:
”We are now acting because the risks of inaction would be far greater. In one year, or
five years, the power of Iraq to inflict harm on all free nations would be multiplied many
times over. With these capabilities, Saddam Hussein and his terrorist allies could choose
the moment of deadly conflict when they are strongest. We choose to meet that threat
now where it arises, before it can appear suddenly in our skies and cities”.
Ved brug af patos forsøger George Bush altså at overbevise modtageren om sit standpunkt ved at
appellere til modtagerens følelser.
Det er også oplagt af præsidenten at snakke om terror, da terrorangrebet den 11/9 2001 spillede en
central rolle for Amerika og dens befolkning. Efter hændelsen var der frygt blandt den amerikanske
befolkning, og de følte sig også truede, da dette kunne ske når som helst. Derfor var det oplagt at
snakke til folkets følelser, for krigen var afhængig af befolkningen. Hvis befolkningen havde
blandede følelser i forhold til at støtte krigen, ville det påvirke den offentlige mening samt
militæret, som skulle invadere Irak.
Ved brug af patosappellen tager George Bush fat om, at man ikke bør være egoistisk, i
stedet for skal man tænke på sine medmennesker og deres følelser. Han prøver efterledes at nævne,
at uskyldige ofrer deres liv, og at vi sammen burde beskytte os mod truslerne. Endvidere mener
Bush, at hvis der tages hånd om disse trusler, vil alle føle sig trygge og der vil ikke længere være
problemer:
-I
!#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
DD!
"Infree Iraq there will be no more wars of aggression against your neighbors, no more
poison factories, no more executions of dissidents, no more torture chambers and rape
rooms. The tyrant will soon be gone. The day of your liberation is near.”
Grundet til at Bushs tale vagte stor interesse blandt tilhørende, vat fordi han besad en forum for
autoritet. Han var nemlig USA daværende præsident. Altså etos appellen er med til at skabe en
troværdighed for forfatteren/senderen, og netop derfor lyttede mange til hans ord.
I talen kommer George Bush ind på 3 begrundelser, som hermed viser, hvorfor Saddam Hussein
skal bekæmpes. Dette vil blive uddybet vha. tre citater, som George Bush benytter til at
argumentere, hvorfor diktatoren Saddam Hussain skulle bekæmpes.
1) “Intelligence gathered by this and other governments leaves no doubt that the Iraq regime
continues to possess and conceal some of the most lethal weapons ever devised. This regime
has already used weapons of mass destruction against Iraq's neighbors and against Iraq's
people.”
24
Uddraget her fortæller os, at Saddam Hussein havde brugt
masseødelæggelsesvåben som kampmidler i mod Iraks naboer og Iraks befolkning. I tiden
efter terrorangrebet på World Trade Center kom der fremfarende debat i FN om, at Irak
muligvis besad masseødelæggelsesvåben. Der har i 1990 været beviser for, at Saddam
Hussein har brugt kemiske våben mod den kurdiske befolkning, som ønskede et
selvstændigt land i byen Halabja, hvor han dræbte ca. 5.000 mennesker ved brug af kemiske
våben
25
.!I talen her forklarer Bush, at Irak ejede masseødelæggelsesvåben. Udover dette var
FN og Bush enig om at Saddam Hussein ikke brugte masseødelæggelsesvåben i Golfkrigen,
men Bush, at det at han stadig besad dem udgjorde en stor fare for det internationale
samfund. Efter terrorangrebet i USA i 2001, havde USA en stærk tro på, at Saddam var bag
det ved at støtte Al-Qaeda. Som der blev nævnt tidligere, lykkedes det ikke USA at få FN til
at angribe Irak, da flertallet af FN’s sikkerhedsråd ikke mente, at beviserne var omfattende
eller klare nok omkring Saddams besiddelse af masseødelæggelsesvåben samt hans
forbindelser og samarbejde med terrornetværket al-Qaeda.
-:
!#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
-=
!#55?NOO)3%*5683)$%*<3.)<OP3648$G&Q64Q#&*568&3OV39930W*53%O;8$<aQ,M8&3%Q64Qg&>$%6%O1$9$>'$!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
!
D-!
2)! “The regime has a history of reckless aggression in the Middle East. It has a deep hatred of
America and our friends. And it has aided, trained and harbored terrorists, including
operatives of al Qaeda.”
26
Dette uddrag er med til forklare, at der har eksisteret et
samarbejde mellem Al-Qaeda og Saddam Hussein, og at Irak muligvis havde en rolle i
terroraktionen i New York den 11. september 2001.! I første tale efter terrorangrebet 20.
september bliver der ikke nævnt nogen tilknytning mellem terror-organisationer og Saddam
Hussein eller Irak
27
. Irak bliver først senere hen nævnt som led i krigen mod terror, hvor
Bush bl.a. omtaler landet som ”Ondskabens akse”
28
, fordi han mener, regimet giver
fundament og ly til terrorister. Desuden bliver der også lagt en del vægt på, hvilken stor
trussel der udgøres mod verden, når Saddam samarbejder med terrororganisationer. Efter al-
Qaeda stod Saddam Hussein og Irak øverst på fjendelisten. Men endnu engang, er der ingen
beviser for Saddams hjælp og beskyttelse til terror-organisationen Al-Qaeda.
29
3)! “In a free Iraq, there will be no more wars of aggression against your neighbors, no more poison
factories, no more executions of dissidents, no more torture chambers and rape rooms. The tyrant
will soon be gone. The day of your liberation is near.”30
Her Prøver bush at fortælle, at formålet med at fjerne Saddam Hussein ikke kun handler om
masseødelæggelsesvåben, men også at fjerne det diktatoriske styre og erstatte det med et
demokratisk styre, da dette ville gavne den irakiske befolkning samt hele Mellemøsten.
Efter 9/11 blev det fremvist for hele verden, at alt terror skal bekæmpes, samt at det er
vigtigt at kæmpe for de demokratiske frihedsværdier. Alle var enige om, at Saddam Hussein
var en diktator, der gennem hele sin tid som leder af Irak undertrykte sin befolkning og ikke
mindst hele den internationale Samfund, men det at overgribe situationen med direkte
militær magt, var nu lidt aggressivt. Sådan lød det fra repræsentanter fra FN, som var uenige
med George Bush.!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
-X
!#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
-H
!*&)3!:=!>643%NLb35!3%)39&43!6?4W8L!
-Y
!#55?NOO)$.(&<&?3)&$.684O(&<&Oh%)*<$>3%*Q$<*3!
-K
!*&)3!DD!>643%N!L)35!3%)39&43!6?4W8L!
IE
!#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
DI!
Diskussion!
;!)3553!$G*%&5!7&993!)38!>9&73!)&*<253835!#7&9<3!&%5383**383!)38!9@!>$4!`,Si*!&%7$*&6%!$G!;8$<!-EEI!73)!
#'_9?!$G!G68*<399&43!2))8$4!$G!A&99&$0!,[655!\&5538!*$05!TTB!'628%$9&*53%!P834!^$9$*5.
Ifølge Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og Georg Bush var der ingen tvivl
om at Saddam besad Masseødelæggelsesvåben og var en stor fare for samfundet. I 2002 påpegede
Anders Fogh Rasmussen “ vi er overbevist om, at regimet i Irak, i dag besidder
masseødelæggelsesvåben og missiler” Statsministeren understregede også at: "Det er for sent, når
først giftgassen er spredt over én af vore store byer."
Hans udenrigsminister Per Stig Møller sagde i
samme fase, at Irak "vil formentlig oven i købet have udviklet sit eget atomvåben i løbet af dette årti"
31
. Ud
fra dette uddrag kan man se at Minister Anders Fogh Rasmussen støttede Bush fuldt ud om hans
stærke påstande, som han kommer til udtryk med i ”WAR Ultimatum Talen”, men ifølge William
Scott Ritter FN’s tidligere våbeninspektør i Irak som var ansat i UNSCOM var nu sagen en anden,
end hvad Bush og Anders Fogh påstod. Scott Ritter blev anklaget af FN i 1991 for at finde og
destruere alle masseødelæggelsesvåben Irak besad
32
. Scott Ritter forklare at 90-95 af Iraks
atomvåben er blevet destrueret og fjernet af FN, og at der ingen beviser, der har vis sigt at Irak
derudover havde forbindelse til terrororganisationen Al-Qaeda.
Scott Ritter nævner også, at verden ikke behøvede at frygte Saddam Hussein, da alt
masseødelæggelsesvåben var fjernet af våbeninspektørerne og at han er sikker på, at de ikke har
forbigået noget, det kommer også til udtryk i dette uddrag af Scott Ritter:
"I'll always
maintain that we never got 100 percent of the weapons, but I
will maintain--and the facts speak for themselves--that we
got 90-95 percent of it," he says. "In the past three
years, we just don't know what's been going on. And that
should be put on the table right off the bat. But what we
do know is that using 1998 as a benchmark, Iraq, frankly
ID
!#55?*NOO(((.&%G680$5&6%.)<O&%)9$%)O-EEHOEYO73)U73'*U3%)3!
I-
!#55?*NOO3%.(&<&?3)&$.684O(&<&O,[655Q\&5538!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
!
D:!
speaking, hasn't had the time or the resources to
effectively reconstitute its weapons of mass destruction.”
33
Til slut nævner Scott Ritter, at de sidste procent af Iraks masseødelæggelsesvåben, som FN ikke
fandt, udgør ingen trussel
34
. Scott Ritter nævner også, at USA finansierede og bestak Saddam
Hussein, selvom de vidste, at han bombede kurderne med kemiske våben i Iran-krigen. En del af
hans våben kom fra USA og England som havde støttet ham fuldt ud
35
. Overordnet så viser denne
historie at USA ikke har nogen problemer med at afstøtte diktaturer, så længe de afstøtter USA's
mål og lidenskaber. Han kommer også ind på, at fjernelsen af Saddam Hussein ville medføre til
mange problemer i landet, da Irak bestod af mange forskellige religionsgrupper som dermed ville
kæmpe om magten. Grupperne kan ses under Bilag 1.
En anden teori går ud på en artikel skrevet af!BBC-journalisten Greg Palast
36
, som mente, at Irak
krigen handlede ikke om olien - men om prisen på den. Han understreger at:
”Saddam begyndte ikke først at lege med priserne i 2003. Det gjorde han fra slutningen af 1990’erne. Han
havde en kvote på to millioner tønder om dagen, sat af FN - og man regnede derfor med, at han altid ville
producere præcis så meget. Men det ene øjeblik nægtede han at sælge, for så derefter at sælge ud i ophobede
mængder. Saddam Hussein destabiliserede oliemarkedet." Derfor var det ikke olieindustriens ønske om at
overtage den irakiske olie, der drev politikken. Det var derimod et ønske om at kontrollere prisen på olie.”
37
Med dette uddrag af Greg Palast kan der nu konkluderes, at Irak-krigen ikke handlede om
atomvåben og ikke mindst at Saddam Husseins forbindelse med Al-Qaida, men derimod handlede
det om at kontrollere prisen på olien.
bogen ”Det endelige opgør” kommer ind på samme forklaring som journalisten Greg Palast:
”krigen handler i afgørende grad om olien – som USA's kontrol md de gigantiske olieressourcer,
der gemmer sig under ørkenens sand i Irak.”
38
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
II
#55?NOO(((.[$*&.684.2<O)&*[2**O-EE-O0*4EDD=H.#509!
I:
!*&)3!:-!>643%N!L<8&4!06)!;8$<L!
I=
!#55?NOO(((.G69<3)8$>.)<O$85&<938O2*$U64UG69<3)8$>35U?$$U<28)38%3U&U&8$<UG8$U5&9*<238U5&9U
>3*<M5538!
IX
!#55?*NOO(((.&%G680$5&6%.)<O2)9$%)O-EEYOE-O&8$<U<8&43%U#$%)938U69&3%U?8&*3%U?$$!
IH
!#55?*NOO(((.&%G680$5&6%.)<O2)9$%)O-EEYOE-O&8$<U<8&43%U#$%)938U69&3%U?8&*3%U?$$!
IY
!*&)3!DD!T643%!L)35!3%)39&43!6?4W8L.!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
D=!
Ifølge Rene Girads syndebuksanalyse gøres Irak til syndebukke, da USA smider skylden på dem
uden oprigtige beviser på, at Irak støttede Al-Qaeda.
Konklusion!
Efter arbejdet med Irak-USA krigen er der mange ting at undre sig over. Bush mener at diktatoren
Saddam Hussein skal fjernes, da han udgøre en stor trussel med sit atomvåben forhold til det
internationale Samfund samt den irakiske befolkning, men alligevel beviser det sig at han muligvis
ikke besad Masseødelæggelsesvåben og måske kun 5-10 % som ikke udgjorde en trussel. Bush
kommer også ind på at Saddam Hussen der undertrykte sin befolkning og dræbte civile, men
spørgsmålet her er, at hvorfor USA først regerede i 2003 og ikke før. Derimod støttede de ham
under angrebet på den kurdisk befolkning med kemiske våben.
39
To dage før krigen lægger Bush
meget vægt på de civile som Saddam dræber i Irak, men ifølge en rapport af hold forskere på Johns
Hopkins Bloomberg School of Public Health i Baltimore viste sig at under det såkaldte Irak-USA
krigen døde 655.000 civile som svare til 2,5 af Iraks befolkning.
40
Under Iran krigen blev Iran
støttet af Sovjetunionens mens USA støttede Saddam Hussein for at begrænse Sovjetunionens
indflydelse i Mellemøsten.
41
Overordnet kan vi konkludere at USA ikke har nogen problemer med
at sammenarbejde med diktaturer, så længe de pågældende diktatorer støtter USA's mål og
udenrigspolitiske interesser. Man kan således sige at der tale om et ganske interessant
udenrigspolitisk do-ut-des-forhold mellem USA og deres mellemøstlige interesseområder.
IK
!#55?NOO(((.G69<3)8$>.)<O$85&<938O2*$U64UG69<3)8$>35U?$$U<28)38%3U&U&8$<UG8$U5&9*<238U5&9U
>3*<M5538!
:E
!#55?NOO(((.>.)<O738)3%OX==.EEEU)63)3U2%)38U&8$<U<8&43%!
:D
!#55?NOO(((.G69<3)8$>.)<O$85&<938O2*$U64UG69<3)8$>35U?$$U<28)38%3U&U&8$<UG8$U5&9*<238U5&9U
>3*<M5538!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
DX!
Litteraturliste!
Skiftlig kilder:
,7$%3a!J9&*$>35!!
Det"endelige"opgør"(-EEIF"
h9*3%!h<<39*a!S%%$!!
USA's"nye"verdensorden"C-EEXF"
gM<<3!j&39*3%a!13993!!
Saddam"C""fyrsten"fra"Tikrit"C-EE:F"
Ritter William, Scott
Krig"mod"Irak (2002)
Webkilder!!
#55?NOO(((.G$<5$9&%<.)<O5&5399&*53O469GO469G#393!
#55?NOO)3%*5683)$%*<3.)<OP3648$G&Q64Q#&*568&3OV39930W*53%OV39930W*53%Q3G538QDK:HOT$$5#? $55&35!
#55?NOO)3%*5683)$%*<3.)<OP3648$G&Q64Q#&*568&3OV39930W*53%O;8$<*Q#&*568&3 O, $ ) ) $ 0 Q 1 2 * * 3&% !
#55?NOO(((.G$<5$9&%<.)<O5&5399&*53O469GO469G#393!
#55?*NOO3%.(&<&?3)&$.684O(&<&O,3?530>38QDDQ$55$[<*!
#55?NOO#&*568&3%35.)<O<8&0&%$9&535O538868&*03OKUDDU538868$%483>35U)3%UDDU*3?530>38U-EED!
#55?NOO(((.*5$53.467O)6[203%5*O684$%&c$5&6%OXI=X-.?)G!
#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
T3483>35!anomisk"trussel"G68<9$83*!&!GW943%)3!9&%<N!#55?NOO(((.839&4&6%.)<O93<*&<6%O$%60&!!
#55?NOO)3%*5683)$%*<3.)<OP3648$G&Q64Q#&*568&3OV39930W*53%O;8$<aQ,M8&3%Q64Qg&>$%6%O1$9$>'$!
#55?*NOO(((.5#342$8)&$%.[60O(689)O-EEIO0$8ODYO2*$.&8$f!
#55?NOO)$.(&<&?3)&$.684O(&<&Oh % ) * <$ > 3 % *Q $< *3 !
#55?NOO(3>$8<&7.G5.)<OZO,$09&%4ODKKHDO>3*925%&%4*G68*9$4Q*60QG830*$5OTDD:.#50!
#55?*NOO(((.&%G680$5&6%.)<O&%)9$%)O-EEHOEYO73)U73'*U3%)3!
#55?*NOO3%.(&<&?3)&$.684O(&<&O,[655Q\&553 8!
#55?*NOO(((.&%G680$5&6%.)<O2)9$%)O-EEYOE-O&8$<U<8&43%U#$%)938U69&3%U?8&*3%U?$$!
"#$%&!+$()$!,$#&!-./!
DH!
Bilag!