”Orienteringsløshed”
Danmark bygger på en kristen fundament i en helhed, men man tager afstand fra alt det åndelige det
passer nemlig ikke ind i den moderne sekulære samfund, som Danmark nu er. Nej for videnskaben
har bevidst det modsatte af det der siges i religionerne ikke kan tages bogstaveligt og derved er
fejlbarligt. men hvordan kan det så være at man i et land som Danmark tænker både med fornuften
og stadig beholder de gamle traditioner i landet, selvom de på ingen måder hænger sammen med
den overbevisning på at Gud ikke eksistere. Dette emne kan diskuteres i høj grad, for kan en kultur
eksistere uden en religion eller skaber det en tomhed og forvirring hos folk når de ikke har nået at
gå målrettet efter. Nogen ville mene at man bare kunne tage ud og shoppe rundt efter den opfattelse
man selv synes passer ind ved at vælge noget og tage andet fra for flere forskellige religioner. Men
dette fører os blot til en større splittelse og forvirring blandt samfundets helhed, dette splitter hele
kulturen. Det er lige det man ikke vil have, nej tværtimod når vi f.eks. kigger tilbage på Marianne
Koludas digt så understreger hun for os at hun ikke vil ud og være kreativ, hun vil ikke lege ”pick
and choose” med sin kultur. Hun vil bare nå til en større sammenhæng og finde sine rødder i den
danske kultur. Hun er nemlig godt klar over at hun lever i et moderne samfund da hun selv er et
godt eksempel, fordi hun ikke tror på Guds eksistens i hendes tilværelse. Med dette tydeliggøres
”orinentringsløsheden”, det er meget nemt når man har en specifik religion at følge, og når man tror
på den giver det hele straks mere mening for en. Men hvad gør man når man lever i et dansk
samfund og er ateist, man brænder efter traditionerne og man vil så gerne have rødderne med, men
man kan bare ikke. Man kan ikke tro, der er simpelthen ikke en fornuftig forklaring på troen og alt
den indebærer, bortset fra traditionerne men traditionerne er tomme uden ritualerne, myterne og
læren. Det fører os tilbage til spørgsmålet. Hvad gør man hvis man holder af traditionerne, men ikke
kan tro. Vil traditionerne forblive tomme, eller kan man give dem mening på en anden måde og hvis
ja så hvor søger man svaret på dette ubesvarede spørgsmål? Det er der indtil videre ingen der rigtig
har, kunne svaret på. Vi har dem der tror og dem der ikke gør, men samtidig har vi dem der står i
midten, dem der har hvert ben stående i to forskellige verdner. På den ene side det rationelle
(fornuften) og på den anden side det åndelig(Gud). Disse to forskelligheder er lagt sort på hvidt, de
kan på ingen måder hænge sammen og det er dette der har skabt som tidligere nævnt
sekulariseringen der i sit budskab adskilte disse to faktorer fra hinanden.