GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
1
Indledning
Religion spiller en stor rolle i vor dagligdag, om vi er troende eller ej. Vi kan tage religionen til os
eller lade være. Det er nok det største problem i et sekulært samfund ”valget” mellem det troende
eller ateistiske liv. Godt nok ved man, at Danmark er et Kristen land, men troen på Gud og
Kristendommen spiller ikke den største rolle.
Danmark er det man kalder for et kulturkristent land. Julen, påsken og helligdagene takker man ja
til. Nogen vil sige at det bare er traditioner, andre vil måske mene at selv traditionerne ikke er nok
og tomme uden troen på Gud.
Ritual, myte og lære er de tre lag som bygger en tro op, uden disse tre lag vil religionen være
meningsløs og tom vil nogen hævde og andre vil gerne forholde sig til traditionerne, men kan ikke
få det til at give nogen mening, da de på ingen måder tror på Gud.
I min opgave vil jeg først komme ind på de tre vigtige lag, ritual, myte og lære. Jeg vil her redegøre
for ordenes betydning, hvilken mening de giver i religion og hvordan disse 3 ord kan give et stort
problem, for de mennesker der lever i et sekulært samfund.
Vi adskiller oftest det religiøse rum i to dele, de troende vs. ateister. Selve spørgsmålet om Guds
eksistens kan man nemt og hurtigt svare på, enten nej jeg tror ikke eller ja jeg tror på Gud. Men er
det nu i virkeligheden så enkelt, eller ligger der mere i svaret, for hvad nu hvis man gerne vil tro på
traditionerne? Det er nok her problemet om Guds eksistens bliver til et problem. Det vil jeg senere
hen komme ind på i min opgave, her vil jeg analysere problemet ved at tage udgangspunkt i et
konkret eksempel.
Det er en god ting at kunne vælge, men samtidig vil det skabe mere forvirring og tvivl hos
mennesker. Såsom Hvorfor er vi mennesker skabt? Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med
livet? Osv. Men på den anden side giver det en frihed til selv at danne sin egen måde at leve og
tænke på. Men hvad er bedst? friheden til at tænke og vælge selv eller leve efter en religion? Det er
her det store spørgsmål ligger. Derfor vil jeg til sidst gerne diskutere om den religions ændrede
status i det moderne samfund bevirker ”Orinenteringsløshed”
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
2
Ritual
Det første lag er ordet ritual
1
, som bygger på religiøse handlinger som udføres i tro om at påvirke de
højre magter, i dette tilfælde Gud. Disse handlinger udføres i forbindelse af f.eks. fødsel og død,
modning, sygdom og erhverv. Et meget godt eksempel er nadveren. Når man som kristen knæler
foran alteret og modtager brød og vin er det et helligt ritual, hvor Gud lader os blive en del af ham.
Fordi man ved at spise brødet og vinen som man får i kirken, siger man at man spiser Jesu Kristus
kød og drikker hans blod og derved bliver man et med Gud. Selvom der er forklaring på ritualerne,
er det ikke altid at man kender til forklaringen, især i et dansk sekulært samfund hvor man for det
meste finder kulturkristne som både døber deres børn, går til nadver og bliver gift i krikken. Men
hvorfor gentager man så alligevel ritualerne. Ritualerne i sig selv har noget overjordisk over sig. Vi
ved ikke, hvorfor ritualerne er som de er, men netop derfor får ritualerne den betydning som hver
enkelt kirkegænger selv lægger i dem. Nogen vil se ritualerne som symboler, gamle traditioner eller
måske overtro hvis man har en ateistisk tankegang.
Ritualerne blev lavet sådan så at alle folk, præcis ved hvad de skal gøre i en given religiøs
situation. Alt i alt er det svært at give et konkret svar på hvorfor ritualer er til. Det kan være en trøst
eller give en større sammenhæng i livet. Som en kendt filosof ved navn Durkheim en gang sagde
”Alle religioner er praktisk sande”
2
Med denne sætning mente Durkheim at når en troende person
forklarer og retfærdiggør sin tro, kommer det med 100 % sikkerhed fra den troendes side og
samtidig vil den troende prøve på at overbevise en at hans tro, er fejlfri. Når den troende fortæller
på baggrund af virkelige årsager, der lægger op til ritualerne og myterne. Her bekræftes der at ingen
religion er falsk og alle er sande på deres måde, de er praktisk sande i det religionen kan få et helt
samfund til at holde sammen og ikke blive splittet. Alle religioner svarer forskelligt, men i sidste
ende er der en forklaring til den menneskelige eksistens og det er det åndelige.
1
Bilag for ritual. Bogen skrevet af: E. Andersen, B. Bech, P. A. Fogde, H. Følner, S. Lindhardt og A. Poulsen
Bogens titel: Mennesket og magterne s. 15-16 og Bogen: Religion skrevet af: J. T. Bertelsen, M. Boss, F. Stefansson og A. Sørensen.
s. 57.
2
Durkheim () blev grundlægger af den franske sociologiske skole (Forfattere: af bogen Finn Jacobi og Hanne Josephsen,
Titel: Religionerne)
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
3
Myte
Mennesket har i mange år haft en undren over ting og dette forklarer hvorfor vi har myterne.
Myterne blev lavet til at forklare de forskellige spørgsmål man nu måtte have om livet og verdens
eksistens. Før den europæiske filosofi opstod omkring 600 år f.Kr.
3
dominerede myterne. Kort og
godt er myter blot hellige fortællinger, myterne handler om en given situation som forgår i en særlig
og bestemt tid. Den fortæller altså noget om en tid eller en dag f.eks. skabelsesberetningen i
bibelen
4
Den kan ikke stedfæstes geografisk eller kronologisk. Myterne kan hver især have vidt
forskellige funktioner, de kan f.eks. omhandle eksistens grundlæggende levevilkår. Men om enten
det drejer sig om skabelsen, naturfænomener, sociale kulturelle forhold, eller om det drejer sig om
noget mere konkret, såsom et menneskes personlige liv. Handler det i sidste ende om hvordan en
myte bliver brugt til at understrege og fortælle mennesket om en religiøs sammenhæng. Det er en
traditionel fortælling om Gud/guder og de guddommelige væsners handlinger og oplevelser.
Myterne udtrykker forestillinger om hvilke kræfter, der styrer verden og hvordan menneskene skal
forholde sig til disse kræfter og til hinanden.
Man kan sige at myte er en slags facit liste for de troende. I med at man følger myterne og er
overbevist om mytens ufejlbarlighed, kan man der ved sige, at fordi man gjorde og sagde sådan med
et godt resultat kan vi tillade os at sige at hvis vi ikke gør eller følger det myten fortæller os, kan det
gå os gruelig galt og vi vil risikere en stor katastrofe. Det at nogen mennesker tænker på denne
måde viser, at der er en meget stærk selvbekræftende effekt til myterne, dette hænger sammen med
at myterne har boret sig så dybt til folkets tanker og følelser, så det bare bliver en sædfølge i en
troendes liv. Det der får de fleste mennesker til at tro på mytens fortællinger er meget simpelt. Et
menneske der gennem sin barndom er blevet opdraget til at tro på mytens komplette sandhed og står
og kigger gennem mytens briller vil han, i det han kigger ud gennem dem se en verden der
bekræfter endnu engang mytens sandhed. Hvis så alle omkring ham også kigger gennem de samme
briller vil han opdage og blive overbevist om myten passer og har ret, hvilket medfører at personen
tager myten bogstaveligt til sig eller i andre tilfælde overføre myten i symbolsk forstand.
3
Bilag: Bogens titel: Eksistens og Ansvar. Forfatter: Jimmy Zander Hagen. S. 15 (Myte og Filosofi)
4
Skabelsesberetningen i Bibelen findes i Første Mosebog (GT), kapitel 1, og omhandler skabelsen af himlen og jorden
og alt der er derpå, skabt af Bibelens Gud.
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
4
Lære
Læren
5
er det sidste lag som binder sløjfen om de to andre lag, altså ritual og myte. Det gør den
fordi dens grundlag er, at skabe en større sammenhæng i det den bunder i myten og riten. Dens
absolutte tilstedeværelse er at skabe en større forståelse og mening, i det den gerne vil opnå en
løsning på de modsigelser der nu måtte være. Samtidig vil den være den vejledende, som viser en
vej gennem livet, en slags guide der vil danne en vej som mennesket skal følge. Alt i alt vil dens
pointe være at skaffe et ideologisk grundlag for hele samfundets livsstil. Men ligeså snart læren
bliver helt slettet fra bunden af de tre lag, opstår konflikten og nu kan man ikke længere kalde det
for en religion og religiøs forståelse, men filosofi og livsanskuelse. Det beviser så at ligeså snart
man prøver på at opløse læren fra ritten og myten opløser man religionen og dens forståelse. Dette
samspil gør at de tre faser hænger sammen generelt i alle religioner, og understreger endnu en gang
hvor vigtigt deres funktion er i en religiøs sammenhæng.
Nogle meget gode eksempler på læren kunne være taget fra bibelen (NT): Om bekymring
6
, Om at
dømme andre
7
, den gyldne regel
8
og man kunne blive ved med eksempler fra Jesu Kristi lære. Her
fortæller Jesus hvad man skal gøre i en given situation. F.eks. hvordan man skal være overfor sine
medmennesker, eller hvordan man altid kun ser andres fejl men aldrig sine egne. Det er ting som,
man skal tage i sine overvejelser og tænke over, som derved bliver understeget her.
5
Bilag for lære: Bogens titel: Religionerne Forfattere: Jacobi og Hanne Josephsen. (s. 12)
6
Bilag: Bibelen (GT) Matthæusevangeliet kapitel 6 s. 865 vers 22
7
Bilag: Bibelen (GT) Matthæusevangeliet kapitel 7 s. 865 vers 1
8
Bilag: Bibelen (GT) Matthæusevangeliet Kapitel 7 s. 866 vers 12
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
5
Hvorfor kan religion blive til et personligt problem?
Om vi tror eller ikke gør, hvad gør det en forskel? Man kan stadig holde ved traditionerne, da
traditionerne tilhører landets kultur og måde at se tingene på. Men Hvad så hvis man føler sig tom
uden troen, og hvad gør troen egentlig ved vores opfattelse af traditionerne.
Som der tidligere blev nævnt spiller ritualerne en stor rolle i en religion, ved hjælp af den udfoldelse
der finder sted og myterne som er et slags bilag for ritualerne giver religion og hele forståelsen for
traditionerne en større mening. Men det er ikke der skoen klemmer, hvis man tror og er overbevist
er der ingen problemer, så kan man fuldføre alle helligedagene uden en eneste tvivl om Guds
eksistens i vores tilværelse. For det hele giver straks mere mening og hænger sammen når man altså
ser hele billedet fra den troendes side. Men hvad gør man når religion bliver til et personligt
problem i Danmark i dag? Som der blev nævnt tidligere i Indledningen er Danmark et sekulært
9
land godt nok blev der nævnt at Danmark er et kulturkristent land, og det i sig selv er nok til at
forstå problematiseringen.
Denne problematisering bygger på at man i et land som Danmark har religions frihed og derved
adskillelse af religion og politik (sekularisering) Gør det hele mere kompliceret, hvor man f.eks. i et
land som Iran følger en teokratisk
10
leve måde. Dette bekræfter at når mennesket er i stand til at
vælge frit gør det en mere forvirret, fordi man ikke har en bestemt livs retning at følge og det vil
skabe en slags tomhed i mennesket og forvirringen. Som en kendt berømt filosof sagde engang at
man er ”dømt til friheden”
11
. Vi kender alle ordet dømt, og vi ved at det er et negativt ladet ord, så
når man ser på det danske samfund kan man godt se, at friheden spiller den største rolle. Ligeså
snart sekulariseringen træder ind, træder religion tilbage og bliver en privat sag. Denne privatsag er
skylden i forvirringen, for nu må man lige pludselig tænke og vælge selv. Nu begynder man at se
med et helt andet syn. Det er her man skal tage den afgørende beslutning. Tror jeg eller tror jeg
ikke? Og hvis jeg ikke gør hvad så med traditionerne? Forsvinder de også ligeså snart man vinker
9
(af latin saeculum = "århundrede" altså: at bringe ind i tiden) er processen en verdsliggørelse af forhold, som ellers
har været styret ud fra religiøse hensyn. I samfundsmæssig sammenhæng har det medført en adskillelse mellem kirke og
stat. Bogen: Religion og kultur - en grundbog skrevet af: Allan Poulsen s. 225
10
Teokrati= teo= Gud Krati= Magt(Gud har magten og derved styres samfundet af den religion der nu måtte være i det
bestemte land)
11
Den Franske filosof Sean-Paul Sartre () hans overordnet ståsted lå i eksistens og den enkeltes frihed.
Bogen: Eksistentialisme er en humanisme. Skrevet af Jean-Paul Sartre oversat fra fransk til dansk af: Anders Thuborg
(1946) revideret 1997.
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
6
farvel til religionen, eller kan man stadig holde fast på traditionerne uden troen? Her kan vi se at vi
vender helt tilbage fra vi startede af.
Et meget godt eksempel på denne problematisering er et digt skrevet af en dansk ung pige, ved navn
Marianne Koluda
12
. Denne pige kommer ind på sine fortvivlelser og forvirring. Hun lægger det fint
ud til os hvor meget hun holder af alle de danske traditioner, hun elsker det hele fra julekalenderlys
til engle. Men der er bare lige et problem som hele tiden kører oppe i hendes hoved, og det er at hun
ikke tror på Gud. Hun vil så gerne være en del er det, for hun elsker at holde julen, og hun vil mere
end noget andet have rødder i selve traditionerne, men de siger hende ikke så meget, hun vil giftes i
en smuk brudekjole som hendes mor, mormor og oldemor. Hun vil, men kan ikke tro og da hun
beklager sig over ritualerne, siger folk blot til hende at hun nok selv kan skabe sine egne ritualer, da
de mener hun er kreativ nok til at kunne gøre dette. Derefter kommer hun ind på flere kreative
eksempler på hvordan andre har fået skabt nye ritualer, forskellige steder. Men hun vil ikke følge
den kreative måde. Hun vil være en del af de gamle traditioner, hun vil have dybe rødder til dem,
men hun ved ikke hvordan. Hun føler sig helt tom fordi Gud desværre ikke rigtig hænger sammen i
hendes livsopfattelse, så denne forbindelse forsvinder helt og derved føler hun at der ikke er belæg
for traditionerne og de er tomme uden meningen. Dette gør at hun i sidste ende føler sig fortabt,
ensom og svæver rundt i de rodløses univers.
Dette tilfælde er meget normalt i et sekulært samfund som Danmark. Mange mennesker vil sikkert
have den samme holdning til traditionerne som Marianne Koluda pointere. Fordi det store
spørgsmål jo er, om man stadig kan holde ved de gamle traditioner selvom de oprindelig stammer
fra en religiøs sammenhæng. Som tidligere nævnt i læren blev der sagt at der ligger tre lag til at
skabe en religion, og hvis man opløser disse fra hinanden er det hele meningsløst. Dette er lige
præcist hvad der bliver lagt vægt på i digtet. Fordi Marianne Koluda ikke tror, kan hun ikke helt nå
frem til traditionerne. Dette er et dansk aktuelt religions problem. Det er meget svært for et moderne
menneske at forholde sig til de religiøse ritter, man kan godt som et moderne menneske acceptere
og forholde sig til ideen, men længere går den ikke. Ligeså snart man fjerne ritter væk, dør
traditionerne med, fordi man i sig selv, som et moderne menneske, er overbevist om at Guds
eksistens ikke finder sted. På baggrund af dette danner der sig et stort tomt hul i traditionerne.
12
Vedlagt bilag: Bogen: religionerne. Forfattere: Jacobi og Josephsen. 1987 (side 11 ”Blandt de rodløse” af Mariane
Koluda).
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
7
Dette digt stilles op som et personligt problem, men i virkeligheden er det ikke blot et personligt
problem, men også et videnskabeligt problem. Det er hele vores forståelse af livet der afhænger af
om man tror eller ikke tror på Gud. Men ser vi nærmere ind på både de ældre og de nuværende
kulturer bygger de begge på et religiøst grundlag. Det er så her den store forvirring opstår. Fordi
selv Danmark som er et meget moderne og sekulært samfund bygger på et religiøst grundlag. Det er
her folk begynder at tænke på traditionerne og dens tomhed. Marianne er blot et eksempel, og er en
blandt mange, i det nuværende Danmark som føler sig rodløs og tom i traditionerne.
Hendes personlige problem peger os ind på et fælles tema for hele Danmark og andre lande der
ligger på lige fod med Danmark. Hele denne tomhed og forvirring blev først bragt på banen da man
noget frem til sekulariseringen. Sekulariseringen
13
defineres som en udvikling der sker fra et relativt
religiøst til et ikke-religiøst samfund. Nu er tanken at man ikke længere interesserer sig for den
åndelig verden men mere for den verden vi lever i nu. Altså handler Sekulariseringen om at
samfundet bliver mindre religiøst og religion bliver til en privatsag. Baggrunden for denne
sekularisering er at fra 1500-tallett slog renæssancen igennem med en ny måde at tænke på, hvor
man op til middelalderen tænkte på at sætte Gud i centrum som en verdens skaber, begyndte man i
renæssancen at sætte mennesket i centrum. Man mente stadig at Gud var mennesket skaber, men
man begyndte mere at lægge vægt på at mennesket også er et skabende væsen. Her bliver det
tydeligt gjort at mennesket kan udforske og forme verden selv, det vil sige at mennesket ikke er
ligeså afhængigt af Guds styring i sin tilværelse. Fra den religiøse side kommer det til udtryk i
reformationen
14
her gjorde man op med den katolske kirkes autoritære kristendomsforståelse. Når vi
så kommer tættere på, i historien kommer vi forbi 1700-tallets oplysningstid på dette tidspunkt siges
der at kun fornuften ved tænkning er den afgørende instans. Det var også i denne periode hvor nogle
filosoffer begyndte at sætte spørgsmålstegn om Guds eksistens, og mente at Gud ikke fandtes
13
(af latin saeculum = "århundrede" altså: at bringe ind i tiden) er processen en verdsliggørelse af forhold, som ellers
har været styret ud fra religiøse hensyn. I samfundsmæssig sammenhæng har det medført en adskillelse mellem kirke og
stat. (wekipedia. Under Sekulær)
14
Reformationsbevægelsen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland, hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en
voldsom kritik af den katolske kirke med sine 95 teser. Luthers tanker spredte sig også til Danmark, hvor indre
stridigheder førte til en reformation af kirken i 1536. Reformationen angiver overgangen fra katolicisme til
protestantisme i Nordeuropa. (wekipedia under reformationen).
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
8
(ateisme)
15
, at det bare var noget vi hele tiden havde bildt os selv ind. I 1789 opstår der en fransk
revolution, Menneskerettighedserklæringen bliver bragt på banen. Dens tanke var at et hvert
menneske er født frit og lige og derfor har umistelige rettigheder, Her nævnes Gud ingen steder.
Mange faktorer kommer til at præge den nye måde at se tingene på.
Fra 1700-tallet og op igennem 1800-tallet sker der store ændringer i det europæiske samfund. Det
økonomiske, politiske, og idehistoriske faktorer kommer det til at spille en stor rolle, disse tre ting
forstærker hinanden. Så begynder den store industrialisering som gør at der brydes op med
landsbrugssamfundet, og dette fører til at der bliver dannet store byer. Industrialiseringen gør at der
på en gang bliver skabt et rigt samfund, men samtidig bliver der dannet en fattig og undertrykt
arbejderklasse. Men ser vi på naturvidenskabens udvikling får den en meget stor betydning for den
måde folk kommer til at tænke og se livets omgivelser på. Charles Darwins
16
biologiske
udviklingsteori (arternes oprindelse) fra ca. 1860 bliver et kæmpe stor trussel for den bogstavelige
bibeltro. Folk begynder nu at tænke at hvis mennesket er blevet til ved hjælp af en lang biologisk
udvikling kan bibelens ord ikke være fuldkommende og derved ikke bogstavelige sande. Man
begynder nu inden for sociologi, psykologi og filosofi at lede efter naturvidenskabelige forklaringer
på det sociale og menneskelige forhold. Dette fører os ind på en religionskritik. Fællesnævneren for
religionskritikken er projektion, ved det menes der at enhver form for religion og gudstro er blot
menneskelige behov og lyster om en religiøs virkeligheds forestilling. Gud eksisterer ikke, gud
himlen osv. Er blot fantasier der kører rundt i menneskets hoved. Det er dette Nietzsche
17
siger, han
understeger flere gange at Gud er død. I Danmark kommer dette til udtryk i 1870’erne med Georg
Brandes
18
.
15
Ateisme betyder at man ikke tror på Gud (”Gud er død”) Denne opfattelse slog først for alvor igennem i det 19.
århundrede. (Bogen er skrevet af Jens Forman, Titel De kristnes religion, s. 33)
16
Charles Robert Darwin (12. februar 1809 - 19. april 1882) var engelsk naturhistoriker. Som ung påmønstrede og
sejlede Charles Darwin jorden rundt(1831-36). Under rejsen gjorde han en lang række iagttagelser af forskellige plante-
og dyrearter og deres geografiske fordeling. Dette, kombineret med et omfattende studium af den relevante litteratur,
samt oplysninger indhentet fra opdrættere af husdyr i mange lande, ledte ham til den slutning, at arterne havde udviklet
sig fra en fælles forfader, hvilket senere førte frem til hans hypotese om naturlig selektion. Det gennemgående tema var,
at den naturlige selektion gjorde, at det altid var den bedst egnede der overlevede. (Wekipedia under Darwin)
17
Friedrich Wilhelm Nietzsche (15. oktober 1844 - 25. august 1900) var en meget indflydelsesrig tysk filosof. Han
skrev kritiske tekster om moral, religion, kultur, filosofi og videnskab med brug af en særegen filosofisk stil med stor
brug af aforismer. Nietzsche fik stor indflydelse der strakte sig langt ud over filosofien, mærkbart indenfor
eksistentialisme og postmodernisme. Bogen: 50 klassiske filosoffer. Skrevet af: Edmund Jacoby og Ulrike Braun.
18
Georg Morris Cohen Brandes (4. februar, 1842 - 19. februar, 1927
[1]
) var en dansk kritiker og litteraturforsker, der
havde stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870'erne og frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Han
regnes traditionelt for teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud(wikipedia under Georg Brandes)
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
9
”Orienteringsløshed”
Danmark bygger på en kristen fundament i en helhed, men man tager afstand fra alt det åndelige det
passer nemlig ikke ind i den moderne sekulære samfund, som Danmark nu er. Nej for videnskaben
har bevidst det modsatte af det der siges i religionerne ikke kan tages bogstaveligt og derved er
fejlbarligt. men hvordan kan det så være at man i et land som Danmark tænker både med fornuften
og stadig beholder de gamle traditioner i landet, selvom de på ingen måder hænger sammen med
den overbevisning på at Gud ikke eksistere. Dette emne kan diskuteres i høj grad, for kan en kultur
eksistere uden en religion eller skaber det en tomhed og forvirring hos folk når de ikke har nået at
gå målrettet efter. Nogen ville mene at man bare kunne tage ud og shoppe rundt efter den opfattelse
man selv synes passer ind ved at vælge noget og tage andet fra for flere forskellige religioner. Men
dette fører os blot til en større splittelse og forvirring blandt samfundets helhed, dette splitter hele
kulturen. Det er lige det man ikke vil have, nej tværtimod når vi f.eks. kigger tilbage på Marianne
Koludas digt så understreger hun for os at hun ikke vil ud og være kreativ, hun vil ikke lege ”pick
and choose” med sin kultur. Hun vil bare nå til en større sammenhæng og finde sine rødder i den
danske kultur. Hun er nemlig godt klar over at hun lever i et moderne samfund da hun selv er et
godt eksempel, fordi hun ikke tror på Guds eksistens i hendes tilværelse. Med dette tydeliggøres
”orinentringsløsheden”, det er meget nemt når man har en specifik religion at følge, og når man tror
på den giver det hele straks mere mening for en. Men hvad gør man når man lever i et dansk
samfund og er ateist, man brænder efter traditionerne og man vil så gerne have rødderne med, men
man kan bare ikke. Man kan ikke tro, der er simpelthen ikke en fornuftig forklaring på troen og alt
den indebærer, bortset fra traditionerne men traditionerne er tomme uden ritualerne, myterne og
læren. Det fører os tilbage til spørgsmålet. Hvad gør man hvis man holder af traditionerne, men ikke
kan tro. Vil traditionerne forblive tomme, eller kan man give dem mening på en anden måde og hvis
ja så hvor søger man svaret på dette ubesvarede spørgsmål? Det er der indtil videre ingen der rigtig
har, kunne svaret på. Vi har dem der tror og dem der ikke gør, men samtidig har vi dem der står i
midten, dem der har hvert ben stående i to forskellige verdner. På den ene side det rationelle
(fornuften) og på den anden side det åndelig(Gud). Disse to forskelligheder er lagt sort på hvidt, de
kan på ingen måder hænge sammen og det er dette der har skabt som tidligere nævnt
sekulariseringen der i sit budskab adskilte disse to faktorer fra hinanden.
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
10
Konklusion
Jeg vil hermed konkludere at hele denne store problematisering jeg har været igennem og gjort at
jeg har uddybet hele problemet om Gods eksistens i den sekulære moderne verden. Jeg har ikke
rigtig nået til et svar i min undren ikke helt fundet frem om man kan have et samfund der bygger på
religiøse traditioner uden at rigtig tro eller kende til dens mening. Det er nok et spørgsmål der
måske forbliver tavs og ubesvaret. Det nok derfor de fleste mennesker der holder af traditioner
kalder sig for kulturkristne i håb om at bibeholde de gamle traditioner selvom religionen ikke er
hovedoversagen til deres beholdes af traditionerne. I min konklusion er jeg noget frem til at ligeså
snart man prøver at pille ting ud fra en religion piller man ved dens mening og derfor opstår det
tomme hul i traditionerne og i det hele taget i mennesket som ikke dyrker Guds eksistens men
fastholder traditionerne. Man bliver på en eller anden måde enten nødt til at se traditionerne
symbolsk eller tro på Gud, hvis man vil have det hele til at køre rundt og give mening. Problemet er
bare nu at hvis man ikke kan tro og man mener at man gerne vil, er det fordi at man i virkeligheden
ikke vil tro, fordi ens fornuft bare blokere for alt det man hverken kan måle eller veje og det er troen
til Gud. Dette er bare en følelse og har man ikke denne følelse til Gud bliver det hele tomt og
meningsløst. Religion er ikke en fakta der kan overbevise folk om at tro. Det er derfor det er så
svært når man hele sit liv er opdraget og lært fra man var helt lille af, at fornuften er det væsentlige
som man vægter højest. Det er svært at vokse op i et land som Danmark hvor fornuftens rolle spiller
en stor rolle og samtidig kommer traditionerne hele tiden ind hvor de i realetetten slet ingen mening
giver i forhold til det rationelle. Traditionerne er der og de holder et ellers meget splittet samfund
sammen. Jeg nåede frem til at, i sidste ende må man acceptere dem eller lade være. Denne
forvirring vil altid opstå når man prøver på at blande fakta og religion sammen. Det er bare noget
man ikke kan blande sammen, ellers går det bare galt. Derfor skal man ikke tage det så tungt når det
ikke helt giver mening, for man er selv med til at ikke give det mening når man ikke tror på Gud og
det er også fint nok. Ligesom man ikke skal tage biblen bogstaveligt skal man heller ikke tage
traditionerne så bogstaveligt, bare nyde at de er der og danner et historisk fællesskab i ens kultur.
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
11
Summary
My assignment is based on the concept of religion, focusing on rituals, myths and teachings. This with holds
a analysis on why religion can become a personal issue for some people. There after I have used a poem that
reflects the frustration of the modern secular society. The problems of a seculized society, the choice of
believing in God or becoming an atheist, of weather the traditions play a big role or not? If not then how
does one hold on to these traditions, when living in a non religious atmosphere. These are all questions
which I have attempted to answer in this assignment, but of all of these questions one binds them together
weather traditions can exist without religion and the belief in god?
At the end I discuss if it is true that the religious changed status has affected us and has made us less oriented
in our traditions when religion doesn’t play any role in our lives.
GHF. SSO i Religion B.
D. 18/12-08
12
Litteraturliste
➢ Bogen skrevet af: E. Andersen, B. Bech, P. A. Fogde, H. Følner, S. Lindhardt og A. Poulsen
➢ Bogens titel: Mennesket og magterne, 1991, 1. udgave.
➢ Bogen skrevet af: J. T. Bertelsen, M. Boss, F. Stefansson og A. Sørensen.
➢ Bogen titel: Religion, 1985, 2. udgave.
➢ Bogen skrevet af: Finn Jacobi og Hanne Josephsen
➢ Bogens Titel: Religionerne, 1987, 1 udgave.
➢ Bogen skrevet af: Jimmy Zander Hagen
➢ Bogens titel: Eksistens og Ansvar, (1946), revideret 1997, 5. udgave
➢ Bogen skrevet af: Allan Poulsen
➢ Bogens titel: Religion og kultur- en grundbog, 2002, 1. udgave.
➢ Bogen skrevet af Jens Forman
➢ Bogens titel: De kristnes religion, 2008, 1. udgave.
➢ Bogen skrevet af: Edmund Jacoby og Ulrike Braun.
➢ Bogens titel: 50 klassiske filosoffer, 2004, 1. udgave.
➢ Bibelen
Internetadresser:
www.google.dk
www.wikipedia.dk