HF 2. år
Februar 2012 Efterslægten HF
1
Indholdsfortegnelse
1. Indledning…………………………………………………………………………………….…...………......2
2. Ekspressionisme………………………………………………………………………………......………..2
2.1 Ekspressionismen blomstrer………………..…………………………………...……….…..……..2
2.2 Ekspressionistiske virkemidler………………………………………………….....…...…….…....3
3. 80’er digtning.......................................................................................................................................3
3.1 80’erne springer ud........................................................................................................................4
4. 80’er digtning og ekspressionisme, forskelle og ligheder................................................5
4.1 Den indre oplevelse, for ekspressionisten og 80’er digteren.......................................5
4.2 Digterens sprog og tematikker, ekspressionisten og 80’er digteren.......................6
5. ODALISK-SKØNHED.........................................................................................................................7
5.1 Grafisk opsætning, rim og rytme.............................................................................................7
5.2 Handling, tid og sted.....................................................................................................................8
6. FORÅRET KOMMET TIL CAFEEN............................................................................................10
6.1 Sted og handling...........................................................................................................................10
6.2 Symbolik, former og kontraster............................................................................................11
6.3 Budskab...........................................................................................................................................12
7. Skrigerne! .........................................................................................................................................12
8. STINKENDE LIG I GADERNES STRAMME NODESYSTEM AF LÆBER – JEG
ANKLAGER MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV! ...............................................................12
8.1 Handling, tema og stemning...................................................................................................13
9. Byen i nat...........................................................................................................................................14
9.1 Handling og stemning................................................................................................................14
10. ”BLOD” og ”Skrigerne!” ............................................................................................................15
11. Perspektivering............................................................................................................................15
12. Konklusion......................................................................................................................................16
13. Abstract............................................................................................................................................17
14. Litteraturliste................................................................................................................................18
15. Bilag 1-7....................................................................................................................................19-25
Februar 2012 Efterslægten HF
2
Indledning
I følgende opgave vil digtsamlingen ”BLOD” af Rudolf Broby Johansen blive
analyseret og sammenlignet med digtsamlingen ”Skrigerne” af Michael Strunge.
Der bliver taget udgangspunkt i digtene ”ODALISK – SKØNHED”, ”FORÅRET
KOMMER TIL CAFEEN”, ”STINKENDE LIG I GADERNES NODESYSTEM AF
STRAMME LÆBER – JEG ANKLAGER MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV” og
”BYEN I NAT”.
80’er digtning har ofte været svær at kategorisere, men er gennem tiden blevet
sammenlignet med ekspressionisme. I opgaven bliver der lagt vægt på, hvilke
ekspressionistiske træk 80’er digtning (Michael Strunge) gør brug af, og hvor
forskellen ligger.
Derudover er det med henblik på den samfundsmæssige problematik tilsvarende
perioden og på forfatterens egen baggrund.
Ekspressionisme
Ekspressionisme er en international kunstnerisk stilart, som havde sin tid i det
første kvartal af 1900-tallet. Ordet ekspressionisme kommer af det latinske ord
exprimere, ”at udtrykke sig”.
1
Essentielt for denne kunstart var, at den indre
virkelighed skulle komme til udtryk. Det umiddelbare var ikke længere vigtigt.
Det var den indre oplevelse, som ekspressionistiske kunstnere var interesserede
i at skildre.
Ekspressionismen blomstrer
Der findes ikke et præcist angivet årstal for, hvornår ekspressionismen
litteraturhistorisk set startede. Den tog dog rigtig fat i takt med
industrialiseringen og efter 1. verdenskrig. Især krigen efterlod et tomrum. Hele
den verdensorden der regerede op til krigen, blev blæst omkuld, og hvad folket
troede på, samfundsmæssigt og humanistisk, blev vendt op og ned. Samtidig med
at der inden for videnskaben blev gjort en række banebrydende opdagelser, som
fx Albert Einstein med relativitetsteorien, eller Nietzsche der mente, at mennesket
er styret af drifter. Især Sigmund Freud, som studerede menneskets psyke, og
1
http://www.leksikon.org/art.php?n=656
Februar 2012 Efterslægten HF
3
mente, at mennesket ikke var evigt fornuftigt men styret af det ubevidste, blev en
kæmpe inspiration for de ekspressionistiske kunstnere, der ville gøre op med
naturalismen og ”den falske” samfundsorden.
2
Billedkunstmæssigt blev den ekspressionistiske stilart en udvidelse eller
forlængelse af fauvisme (1904-07) og kubisme (1907-14), som fx Pablo Picasso
dyrkede meget. Fauvisme var præget af stærke farver, og bliver i dag betegnet
som en ekspressionistisk undergenrer. Kubisme derimod gik ud på at vise
objektet fra flere forskellige synsvinkler. Man ophævede på den måde det
tredimensionelle rum, og gik imod perspektivlæringen, som ellers var en
selvfølge.
3
Ekspressionistiske virkemidler
Typisk for den ekspressionistiske kunst var overdrivelse, stærke farver og
formeksperiment, både inden for malerkunst og digtning. Værkerne måtte aldrig
beskrive virkeligheden, som den så ud, men virkeligheden som den blev oplevet.
Den indre virkelighed. Disse forskellige virkemidler blev brugt på en måde, så
kaosoplevelsen var uundgåelig.
Typiske ekspressionistiske motiver kunne være krigsscener, da samfundet havde
svært ved at forholde sig til 1. Verdenskrig. Store maskinerier eller
masseproduktion ville også være typisk, da industrialiseringen var på sit højeste.
Oftest ville dette blive afbilledet på en skræmmende måde, som konsekvens af
chokket over, at menneskeskabte ting kunne gøre ondt.
80’er digtning
80’er digtning er, om ikke andet, et dramatisk skift fra, og opgør med, 70’erne.
Knækprosa var dominerende, og digterens personlige problemer var ofte på
menuen. Modsat 80’erne, var samfundsmæssige problemstillinger uinteressante
at digte om. 80’ernes kunstnere var derimod optaget af natten, revolution, oprør
og drømme, for bare at nævne nogle få.
2
http://www.faktalink.dk/titelliste/eksp/ekspbagr
3
Jelsbak, Torben, ”Ekspressionisme modernismens formelle gennembrud i dansk malerkunst og
poesi”, forlaget SPRING, 2005, s. 9-10
Februar 2012 Efterslægten HF
4
Derudover var det specielle ved 80’erne, at alle kunstretninger influerede
hinanden. Man samarbejdede på tværs af kunstformer og især rockmusikere, som
eksempelvis David Bowie, blev en kæmpe inspiration for mange digtere.
80’erne springer ud
Den store arbejdsløshed i 70’erne fortsatte ind i 80’erne. En af konsekvenserne var
mangel på boliger. 80’ernes unge blev, af den ældre generation, betegnet som nå-
generationen eller generation x. De blev stemplet som en generation, der ikke kom
ud på arbejdsmarkedet, ikke var iværksættere og ikke tog stilling. Kløften mellem
de unge og de ældre blev større og større. De unge følte sig svigtet af samfundet, og
det blev essentielt for dem at modbevise den stempling som passive, de havde fået.
Det var blandt andet derfor, at Michael Strunge var med til at arrangere
oplæsnings- og musikarrangementet ”NÅ!!80” i Huset i Magstræde i 1981.
4
Formålet med arrangementet var, at vise hvad den unge generation havde at byde
på. At de igennem deres kreativitet kunne ytre sig på flere forskellige måder.
5
Året efter var han med til at starte tidsskriftet Sidegaden.
”Tidsskriftet blev et fælles forum for litteratur, billedkunst, musik,
teater og aktuelle begivenheder i byen. Der blev kastet symbolske
brosten mod hovedstrøgets dyre butiksruder og pæne mennesker.”
6
Tidsskriftets layout var tydeligvis punk-inspireret, ligesom digtningen også var
det. Punken var en af de flere forskellige subkulturer, som sprang ud, og det blev
en modkultur i forhold til samfundet. Gennem deres tøj og musik chokerede de og
vækkede afsky. ”De ville skåneløst vise os, at verden er grim og uden mening.”
7
Her adskilte punk-bevægelsen sig fra bz’erne, som også var en subkultur, der i
forlængelse af arbejds- og boligløsheden, søgte alternativer for dem selv. De
4
http://www.litteratursiden.dk/analyser/strunge-michael
5
http://dvm.nu/periodical/mm/mm_1980/mm_1980_8/na-80/
6
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Firserly
rikken/Sidegaden
7
Blaksteen, Vibeke, ”VÆBNET MED ORDENS VINGER”, forlaget GYLDENDAL, 1991, s. 22
Februar 2012 Efterslægten HF
5
flyttede ind i tomme huse, som et oprør mod at regeringen ikke kunne skaffe
boliger til dem.
80’er digtning og ekspressionisme – forskelle og ligheder
Da flere 70’er forfattere angreb 80’er lyrikken, og kaldte den for romantisk og
individualistisk, tog Strunge til genmæle gennem sit eget tidsskrift, hvor han
skrev: ”De nye digtere er ikke romantikere, men påvirket af romantik, såvel som af
symbolisme, ekspressionisme og surrealisme.”
8
Ekspressionismen og 80’er digtningen har mange lighedstræk, da
forudsætningerne for ekspressionismens start er tilsvarende forudsætningerne
for 80’er digtningens start. Den samme form for afmagt herskede i samfundet, dog
af vidt forskellige grunde. Trangen til at beskrive andet end det umiddelbare og
normale var essentielt for begge perioder.
Som Michael Strunge nævner i citatet, er 80’er digtningen inspireret af blandt
andet ekspressionismen. Nok det vigtigste fællestræk er, at man via kunsten
kritiserede den borgerlige pænhed. Derudover er det tydeligt, at 80’ernes lyrikere
blev inspireret af ekspressionismens besættelse af den indre bevidsthed. Men her
skiller vejene også.
Den indre oplevelse
- for ekspressionisten og 80’er digteren
Ekspressionistens indre oplevelse er meget overdrevet og stærk. Den
ekspressionistiske digter skildrer, via sine digte, en situation eller oplevelse, hvor
det er følelserne og sanserne, der er altafgørende for, hvordan situationen bliver
beskrevet.
Eksempelvis i Tom Kristensens digt Det blomstrende slagsmål, hvor et
værtshusslagsmål bliver beskrevet med alverdens farver, og giver en vild og
kaotisk stemning. Et blåt øje bliver beskrevet som en stedmoderblomst, der folder
sig ud (se bilag 1). Altså som noget smukt - hvilket det i realiteten ikke var.
8
Blaksteen, Vibeke, ”VÆBNET MED ORDENS VINGER”, forlaget GYLDENDAL, 1991, s. 29
Februar 2012 Efterslægten HF
6
80’er digterens indre oplevelse består af drømmestumper fra underbevidstheden
og kropsnære sansninger.
Ekspressionisten tager udgangspunkt i det indre, og søger ud, hvor 80’er digteren
tager udgangspunkt i det ydre, og søger ind.
Især natten, som var en kæmpe fascination for kunsterne i 80’erne, blev brugt til
at lade fantasien slippe løs. Med natten og mørket som ramme kunne man skabe
et rum, hvor normaliteten var trådt i baggrunden, og hvor det pludselig var
digterens drømme, der kunne fylde tomrummet ud.
Digterens sprog og tematikker
- ekspressionisten og 80’er digteren
Sprogbrugen i ekspressionistiske digte er ofte præget af en vildhed, som kommer
i form af adjektivs-eksplosioner. Især en forfatter som Tom Kristensen gør brug af
disse spraglede vendinger. Beskrivelsen af objektet eller pointen vil oftest fylde
mere end selve objektet eller pointen.
Modsat er sproget i 80’er digtningen ikke nært så beskrivende, og farver er
overhoved ikke dominerende som i ekspressionismen. Til gengæld er der en form
for attitude i 80’er digtningen, som ikke var set før. En aggressivitet samt
ligegyldighed man ikke finder i anden ældre litteratur.
Der hvor de igen mødes, er ved de tematikker som periodernes kunstnere
arbejdede med. Mange ekspressionister skrev om storbyens bagside og
tabubelagte emner. Fx Broby-Johansens digtsamling ”BLOD”, hvor han
behandlede emner som voldtægt, prostitution og abort, vakte stor
opmærksomhed. Han blev fængslet i 14 dage, grundet den blev opfattet som
utugtig.
9
I 80’erne var det også populært at skrive noget, som det pæne borgerskab ville
have været bedre foruden. Tabu skulle ikke være tabu mere, og det skulle helst
helt op i ansigtet på læseren. Kaos-stemningen fyldte meget i begge perioder både
inden for kunsten men også samfundsmæssigt.
9
http://www.litteratursiden.dk/artikler/blod-et-umoralsk-opraab-i-1920ernes-danmark
Februar 2012 Efterslægten HF
7
De to kunstperioder adskiller sig dog igen fra hinanden i forhold til de reelle
samfundsmæssige problemstillinger skildret i kunsten. Dette er uundgåeligt da
ekspressionismen var stærkt påvirket af den tidligere krig og industrialiseringen,
hvorimod 80’er digtningen var påvirket af punk-bevægelsen, rock musikken og
hele det oprør mod samfundet, som de unge følte sig svigtet af.
ODALISK – SKØNHED
Digtet ODALISK – SKØNHED (se bilag 2) er skrevet af Broby-Johansen og udgivet i
hans digtsamling BLOD fra 1922. En odalisk var en slavinde i et harem i det
osmanniske rige.
10
Digtet er dedikeret til Asta Nielsen, som var international
stumfilmsskuespiller. Grunden til dette kan være, at hun ofte spillede eksotiske
kvinder i erotiske melodramaer.
11
Grafisk opsætning, rim og rytme
Det første man ligger mærke til, er den grafiske opsætning, som var fuldstændig
uvant dengang. Overskriften ”ODALISK – SKØNHED” er strukket ud, så den fylder
hele sidens bredde. Den er fremhævet med en stor fed streg under. Dette går igen
i resten af digtsamlingen.
Digtet følger ikke nogen fast form, hvilket gør det svært at definere, hvor mange
strofer det indeholder. Som man kan se i bilaget, starter det med ”TIL ASTA
NIELSEN”. Sætningen står i højre side, hvilket adskiller den fra digtet, og
sætningen er derfor kun en dedikation og ikke en del af digtet som så.
I anden strofe, verselinje tre til fire, er sætningen layoutmæssigt også anderledes.
”(BLOD RANKER SVEDIGE LAGNER)”. I hele digtsamlingen leger Broby-Johansen
med det visuelle, og her styrker det sætningens betydning. Man kan næsten se
hvordan ”BLOD RANKER” forestiller sengen, og ”SVEDIGE LAGENER” er de
krøllede lagener, der hænger ud over sengen - ligesom at sætningen hænger ud
over den forrige. I fjerde strofe ”JEG / SELVMORDER KASTER MIG UD FRA
10
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Osmanniske_rige_t
il_ca._1700/odalisk
11
Harsløv, Olav, (red:) ”Broby – en central outsider”, Forlaget Museum Tusculanums Forlag, 2000,
s. 107
Februar 2012 Efterslægten HF
8
STILLADS”, gør han igen brug af det visuelle. Bindestregen illustrere faldet fra
stilladset, hvilket gør virkningen endnu kraftigere.
Der findes hverken punktummer eller kommaer i digtet, hvilket går igen i hele
digtsamlingen. Dette gør oplæsningen hurtigere, samt tvinger oplæseren til ikke
at gå ned i tonelejde. Alt er skrevet med stort (som i resten af digtsamlingen), og
det er tydeligt at det skal læses højt og klart hvis ikke næsten råbes ud. Alt dette
tyder på, at Broby-Johansen havde et budskab, han virkelig gerne ville have ud.
Der findes ingen ”rigtige” rim i digtet, men et enkelt sted har han eksperimenteret
med dette. I tredje strofe verselinje tre og fire står der ”SOM SMUDSIGE SKRIG
SKURK SKJULER HALVNØGENT KVINDELIG I KLOAK”. Umiddelbart giver den
sidste del ikke mening, men hvis man ligger trykket på LIG i KVINDELIG, får
sætningen en tilgængelig betydning, samt et lille rim.
Han gør utrolig meget brug af allitteration (se bilag 2 første strofe), som er
fuldstændig altafgørende for digtets rytme, da han har udelukket både rim og
tegnsætning samt en fast struktur, som normalt ville danne rammerne for en
rytme.
Handling, tid og sted
”STORBY I MÅNENAT” er den første og eneste verselinje i førstestrofe. Det
fortæller kort og godt og tid og sted. Sætter rammerne for hvor, Broby-Johansen
tager os med.
Storbyen kan være hvilken som helst, da der ikke er nogen yderligere
indikationer, men det er rimelig sikkert at gå ud fra, at denne storby er
København, da Broby-Johansen var meget samfundsorienteret. Månenatten giver
associationer til noget smukt og idyllisk, der allerede bliver ødelagt ved følgende
verselinje ”I HUSES SLUGTER SIDDER MÆND MED BLODIGE HJÆRNER BØJET
OVER BØRNS LIG.” Natten er det, det pæne borgerskab ikke ser. Det er dér byens
grimme bagsider kommer til syne, og det er lige præcist disse sider, han vil gøre
opmærksom på.
Februar 2012 Efterslægten HF
9
I strofe to beskrives nogle meget voldsomme mareridtsscenarier. Mændene der er
bøjet over børn lig, parrene der slynger sig sammen på deres blodige lagener, og
blinde kvinder der er så afmagrede, at de ikke har til at give mælk til deres spæd.
Disse tre situationer symboliserer egentlig den borgerlige idyl. Mændene er fædre
der sidder og venter på, at deres børn falder søvn. Parret der slynger sig sammen,
er et par som er forenet via elskov, og de blinde kvinder er helt almindelige
kvinder, der ammer deres børn.
12
Det er disse, der forsømmer samfundet, og undlader at tage ansvar. Det er dem
der skal opråbes, og derfor er de beskrevet så brutalt. Tydeligst er det i den sidste
verselinje, hvor han betegner kvinderne som blinde. De ser ikke ud over deres
perfekte familie liv, og derfor har Broby-Johansen afmagret dem, så de ikke
engang kan tage sig af deres barn. Han fjerner det perfekte for at skabe fokus på
reelle problemer. Det golde skød er symbol for, at vi alle er som maskiner uden
varme og følelser.
I tredje strofe tager han os med ned på gaden, hvor vi ser byens bagside. En
morder der sender sit offer ned i kloakken eller helvedet så at sige. En luder der
er på jagt efter en kunde. ”ØJNE TIGRER BAG LIGSORT SLØR” er meget symbolsk,
da det giver en fornemmelse af paranoia. Paranoia over ikke at se verden gennem
det filter sløret symbolisere, og se den grimme sandhed nattens gader gemmer på.
Sløret er ligsort, for så længe man ser igennem det, er man mere eller mindre et
dødt menneske.
De blødende læber er den lavere klasses stemme. De bløder fordi de intet har at
skulle have sagt, og alt hvad de har er sygdom og elendighed.
Jeg’et begår derefter selvmord, som konsekvens af at se byens elendighed. Men i
stedet for at det er jeg’et der falder, er det byen der styrter op. Et meget
ekspressionistisk træk, da det helt tydeligt er jeg’ets indre oplevelse, og ikke
hvordan selvmordet rigtigt ville se ud. Under ”faldet” ser jeg’et byen som ”et
fattigt furet ansigt”, hvilket stemmer overens med Broby-Johansens opfattelse af
samfundet.
12
Harsløv, Olav, (red:) ”Broby – en central outsider”, Forlaget Museum Tusculanums Forlag, 2000,
s. 108
Februar 2012 Efterslægten HF
10
FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN
FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN er det andet digt i digtsamlingen BLOD.
Ligesom ODALISK – SKØNHED er titlen smuk, og giver et indtryk af, at det er et
harmonisk og romantisk digt – hvilket det selvfølgelig ikke er.
Grafisk følger digtet Broby-Johansens klassiske struktur – store bogstaver, næsten
ingen tegnsætning og kaotiske sætningsopbygninger. I anden strofe, verselinje tre
og fire leger han igen med det visuelle, hvor han forskyder sætningerne (se bilag
3) for at forstærke hensigten. ”HÆNGER BILLIARDETS SPINATFALMEDE AF” og
”PERSPEKTIVET BRAT TILSPIDSEDE FIRKANT”. Her gør han op med den almene
perspektivlæring, da firkanten/billardbordet tilspidser. Samtidig, for at
ekspressere sig endnu kraftigere, gør han op med den almene sætningsstruktur,
ved at starte ”perspektivet” midt på linjen. Perspektivet er altså ikke som man
skulle tro.
Sted og handling
Som titlen afslører, finder digtet sted på en café. Ud fra beskrivelsen af stedet, kan
man konkludere, at det nok er en lidt snusket en af slagsen, eller måske endda et
værtshus. Dette er på baggrund af det spinatfalmede billardbord og gæsterne der
bliver beskrevet. Både en skøge og en alfons optræder i digtet.
Digtet foregår i kronologisk rækkefølge. Man kommer først ind på cafeen, og får
beskrevet hvordan der ser ud. Dernæst, i strofe tre, bliver man introduceret for
billardspillerne og skøgen. Pludselig i kontrast til alt, kommer en tretten årig
blomster sælger ind, som kort efter bliver voldtaget. Da hun kommer ind, er
stemningen i digtet næsten helt romantisk og bliver så brutalt ødelagt da
forgribelsen finder sted. Hun er først et tegn på det uskyldige – det vil sige folket
før 1. Verdenskrig. Da voldtægten sker, ødelægges alle visioner for det gode
samfund, og den ækle sandhed bliver smidt lige i hovedet på læseren.
Dernæst er der kaos i form af et masseslagsmål.
Symbolik, former og kontraster
Februar 2012 Efterslægten HF
11
Dominerende i digtet er farver og geometriske figurer. Farven grøn optræder hele
fem gange i digtet. Normalt er farven grøn symbol for håb og forår – men Broby-
Johansen, stilen tro, har givet grøn en negativ klang. I strofe to, første verselinje
optræder ”MØJGRØN”, hvilket lyder ækelt og giver associationer til noget
muggent. I verselinje tre, samme strofe, står der ”BILLARDETS SPINATFALMEDE”.
Det vil sige en brugt, falmet og slidt grøn. Dette kan være en henvisning til før og
efter krigen. At før krigen ville farven have været lækker spinat grøn, men nu den
bare forældet og uspiselig. Som et tegn på hvad der er sket med samfundet.
I strofe fem bliver farverne modsat brugt i en positiv retning. Da den unge pige
kommer ind, breder en rosenrødme sig i rummet. ”STILHEDEN EVIGGRØNER”.
Som læser ånder man lige lettet op, og bliver helt grebet af håb, indtil man læser
videre og alfonsen forgriber sig på hende. ”EVIGGRØNER” står i stærkt kontrast til
de andre grønne, og specielt den spanskgrøn, i strofe seks, som minder en om
noget giftigt.
Så man går i digtet fra en skummel, dyster stemning, til en håbefuld og forårsagtig
stemning, for dernæst at ende i en kollision af blod i form af slagsmålet. Det står
fuldstændig i kontrast til hinanden, hvilket også er med til at skabe dynamik og
gøre det eksplosivt og ekspressionistisk.
Hele tredje strofe er uhyre spændende, da han objektiviserer gæsterne på
værtshuset. Han beskriver dem i geometriske figurer som fx ”KUGLE-HOVED” og
”KEGLE-KROP” hvorimod at han besjæler objekter som ”SKRIGENDE REKLAMER”
og ”DØR HYLER”
13
Udover at han skaber et helt maleri ved disse beskrivelser,
henviser han også til det maskinstyret menneske. At vi mennesker mere og mere
er slaver af industrialiseringen, og den frie vilje samt medmenneskelighed er ved
at gå tabt.
13
Harsløv, Olav, (red:) ”Broby – en central outsider”, Forlaget Museum Tusculanums Forlag, 2000,
s. 112
Februar 2012 Efterslægten HF
12
Budskab
Han prøver igen at gøre opmærksom på, hvad han mener, der er ved at ske med
verden – og at det går i den forkerte retning. Sproget er chokerende og råt, og han
tvinger læseren til at reflektere over hvilken sandhed han prøver at belyse.
Sidste strofe starter med ”OMVENDT PYRAMIDE STYRTER OVER OS”. Det er
næsten ligesom dommedag. Han afslutter digtet med absolut kaos, og pyramiden
illustrerer samfundet som er ved at falde sammen. Budskabet er absolut det
samme gennem hele digtsamlingen, og hans chokerende skrive stil har været
essentiel for at skabe opmærksomhed omkring dette.
SKRIGERNE!
Michael Strunge udgiver digtsamlingen SKRIGERNE! i 1980. Han udtaler selv at
den er skrevet på ”et dirrende raseri”.
14
Samlingen er meget punk-inspireret og
ord som LIGEGYLDIGHED, BETONMURE, NAT og BYEN er essentielle og går igen i
hele digtsamlingen. Det er en kritik af hele samfundet, ligesom digtsamlingen
BLOD, men til forskel for den, er SKRIGERNE! meget mere vrængede,
provokerende, desperat og samtidig opgivende.
Det var almindelig kendt, at Strunge havde mange psykiske problemer, og hans
maniske tilstand og besættelse spejler sig i hans digte. ”SKRIGERNE!” er entydig
og skulle samtidig være Strunges afsked med punken.
15
Ikke fordi han
efterfølgende skiftede holdning, men fordi han var utilfreds med at være blevet
sat i bås med dem – på trods af at han identificerede sig med dem.
STINKENDE LIG I GADERNES NODESYSTEM AF STRAMME LÆBER
– JEG ANKLAGER MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV!
”STINKENDE LIG I GADERNES NODESYSTEM AF STRAMME LÆBER – JEG
ANKLAGER MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV!” er titlen på et af digtene fra
samlingen ”SKRIGERNE!”. Det er skrevet med stort, hvilket de andre digte i
samlingen også er. Præcist ligesom i ”BLOD”. Baggrunden for at både Strunge og
14
Blaksteen, Vibeke, ”VÆBNET MED ORDENS VINGER”, forlaget GYLDENDAL, 1991, s. 53
15
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/strunge-michael/zstrunge05
Februar 2012 Efterslægten HF
13
Broby-Johansen har gjort dette, er fordi de begge nok har følt en form for afmagt,
og ved at skrive det med stort bliver deres budskab forstærket.
Digtet er delt op i tre forholdsvis lange strofer (se bilag 4), hvilket resulterer i at
oplæsningen bliver desperat – da man næsten ikke kan nå at få vejret. Samtidig
med at det giver en følelse af fart og besættelse. Det er tydeligt at det emne
Strunge behandler, er noget han føler stærkt for. Man bliver tvunget ind i hans
univers – og han tvinger os til at se byen fra hans perspektiv.
Handling, tema og stemning
I digtet går jeg’et igennem byen og fortæller os hvad det ser. Som i Broby-
Johansens digte, ser vi tingene gennem jeg’ets øjne – men Strunge er mere
subjektiv i sine betragtninger, og hans kritik af byen og samfundet er meget
åbenlys.
Allerede i første verselinje, ”JEG GÅR HER OG SER MURENES TVANG AF RUM”, er
kritikken synlig. Murene er som fængselsmure, der tvinger dannelsen af rum. Stik
modsat det frie rum, som Strunge var optaget af. Ordet ”TVANG” er negativt ladet,
og stemningen er dyster fra start. I verselinje ti og elleve, strofe et, står der
”…BYENS EVIGE LANGE FØDSELSSKRIG DER ALDRIG DØR UD, MEN ALTID
VOXER”. Her er fødselsskriget evigt, fordi at efter en fødsel kommer der liv – men
det liv har ikke nået at blomstre i samfundet, og derfor sidder det fast i en
smertefuld evighedsfødsel. ”VOXER” er stavet med x, så ordet får en flertydig
betydning, i form af at vokse, materialet vox og at være voksen. Dette kan tolkes
som at det materielle (vox) breder sig, altså vokser, ud over hele samfundet.
Samtidig står ”den voksne” i kontrast med fødslen, og da fødslen er livløs er den
voksne blot slave af det materielle samfund.
I strofe et, verselinje sytten og atten står følgende ”JEG VIL RENSE OG DÆKKE OG
AFSLØRE DIG MED ORD MEN DU ER GRÅ OG UBESTEMMLIG”. Her afslører jeg’et
sit formål, som er at afsløre den virkelig by, hvilket Broby-Johansen også var dybt
optaget af. Samtidig besjæler Strunge byen, ved at sige den er grå og
ubestemmelig. Det giver associationer til en grå, dyster by og det ubestemmelige
afspejler menneskene i den. Grundet ungdomsoprøret i 80’erne, var kaos og
splittelse dominerende i samfundet.
Februar 2012 Efterslægten HF
14
Digtet slutter af med ”I IDENTITETEN SOM JEG VIL ØDELÆGGE MED SKRIG DYBT,
DYBT INDE FOR FORTIDENS, FREMTIDENS SJÆL………………………………………………”
Stemningen er tung til det sidste, og man føler næsten hvordan alt omkring en
bliver destrueret. Men destruktionen foregår i form af desperate skrig, der er
evige. Dette kommer af punken da ”verden er grim og uden mening”. Samtidig
afspejler det Strunges personlige depressive tilstand, som han ingen ende ser på.
BYEN I NAT
”BYEN I NAT” er titlen på et andet digt af Strunge fra samlingen ”SKRIGERNE!”.
Som i hans andre digte fra denne digtsamling, følger digtet ingen fast struktur. Det
består af fire strofer, og der forefindes ingen rim i digtet. Der optræder en smule
allitteration (se bilag 5), hvilket er med til at give digtet rytme.
Handling og stemning
Digtet handler primært om natten, hvilket har været Strunges helt store
fascination. I modsætning til størstedelen af digtene fra ”SKRIGERNE”, er
stemningen her ikke så oprørsk og provokerende, men mere depressiv og
opgivende.
I første strofe står der ”NATTEN ER SÅ TUNG IMELLEM MINE ØJNE”. Natten har
før fungeret som et frit og kreativt rum for Strunge, men nu virker det som om, at
han ikke magter det mere. Det kan også være en reference til hans sindstilstand,
som på det tidspunkt han skrev digtet, måske har været sort, og tæt på at lukke
hans øjne for evigt.
Stemningen er rolig igennem hele digtet, hvilket var atypisk for Strunge, da det
oftest virker som om, at han bliver redet med i hans manifester. I samme strofe
verselinje seks og syv står der ”GADENS LAMPER LYSER DISTRÆTE,
FRAVÆRENDE, TÆNKER PÅ STJERNER”. Et drømmebilled bliver blandet ind med
virkeligheden, og lamperne bliver besjælede. Ligesom Strunge drømmer om en
anden verden, drømmer lamperne her om stjerner.
Det virker som om, at han har indset, at den virkelighed han stræber efter, er lige
så realistisk som lampernes drøm om at være en stjerne.
Februar 2012 Efterslægten HF
15
I sidste strofe står der ”JEG VED IKKE NOGET. FOR MEGET FØLES.” Han giver her
udtryk for, at hans følelser har taget over hans sind, så han ikke kan tænke klart –
han ved ikke mere. Dernæst står der ”SÅ TUNGT, SÅ LANGSOMT. STVINET,
TRÆGT. HVAD SKER?”. Dette er digtets slutning, og det virker som om at jeg’et
falder hen, på grænsen mellem liv og død.
Digtet bærer præg af kaos, men i en meget rolig forstand. Hvilket egentligt er
utroligt kontrastfyldt og Broby-Johansen præget. Digtet er skrevet med stort, som
om at det skal råbes, men stemningen er rolig og fattet. En anden detalje er, at
hver strofe slutter med et spørgsmål – men spørgesætningen er bygget op som en
konklusion. Det virker som om at Strunge har følt sig splittet, og derfor sætter
spørgsmålstegn ved hvad han normalt ville konkludere.
”BLOD” og ”SKRIGERNE!”
Broby-Johansens digtsamling ”BLOD” minder på mange punkter om Michael
Strunges digtsamling ”SKRIGERNE!”. De er begge skrevet med store bogstaver og
fungerer som en kritik af samfundet. ”BLOD” er dog mere ekspressionistisk, hvor
”SKRIGERNE!” blot har nogle ekspressionistiske træk.
Begge digtsamlinger har bærende temaer som natten og elendighed, men ”BLOD”
besidder disse eksplosive, ekspressionistiske beskrivelser, som Strunge slet ikke
kommer i nærheden af.
”SKRIGERNE!” derimod er, på et eller andet punkt, meget influeret af Strunges
psykiske tilstand. Dette er med til at give digtene en dobbelthed, hvor det er
Strunges personlige problemer der farver samfundets. Kaos effekten som er
essentiel for begge digtsamlinger, stammer i ”SKRIGERNE!” fra Strunges eget
hoved, hvor Broby-Johansen ser kaosset i selve samfundet.
De var dog alligevel begge revolutionære i en hvis forstand, og essentielt for dem
var at provokere det pæne borgerskab – hvilket lykkedes i stor stil!
Perspektivering
Karakteristisk for 80’erne var netop det, at forskellige kunstarter lod sig inspirere
af hinanden. Da samfundet var kaotisk, og ligegyldigheden dominerende for
mange lyrikere, blev billedkunsten også påvirket af dette. Akryl-maleriet ”Kniven
på hovedet” af Kehnet Nielsen, malet i 1982 (se bilag 6), illustrerer dette godt.
Februar 2012 Efterslægten HF
16
Maleriet er tilfældigt registrerede indtryk
16
som coca cola flasken, men forholder
sig stadig samfundskritik, i form af den sorte hånd der kan – og ikke kan, fjerne
kniven fra ”proletarens” hoved. Baggrundens farver, grøn og rød, optræder meget
i ekspressionistiske malerier. Dette ses blandt andet på det ekspressionistiske
maleri ”Potsdamer Platz” af Ernst Ludwig Kirchner, malet i 1914 (se bilag 7). Den
grønne fylder næsten hele billedet og udfolder sig i forskellige nuancer – ligesom i
Broby-Johansens digt ”FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN”. Megen inspiration er
hentet fra kubisme, da man ser motiverne fra forskellige synsvinkler – hvilket
perspektivlæren ikke tilladte. Ligesom at ekspressionistisk lyrik og 80’er digtning
har mange ligheder og uligheder, har billedkunsten var de tilsvarende periode det
også. Den råde tråd mellem lyrikken og maleriet er tydeligt, og det er vist sikkert
at sige, at forskellige kunststile altid vil lade sig inspirere af hinanden.
16
Bogh, Mikkel – Hornung, Peter Michael –Fischer Jonge, Ingrid – Michelsen, Anders, ”Ny dansk
kunsthistorie”, FOGTDAL, 1996
Februar 2012 Efterslægten HF
17
Konklusion
Efter 1 verdenskrig var samfundsordnen krakeleret, og kaos lå for døren. Mange
borgere valgte at se bort fra byens elendighed, og grundet industrialiseringen
virkede samfundet pludseligt materialistisk og umenneskeligt. Rudolf Broby
Johansen udgav digtsamlingen ”BLOD” netop for at gøre opmærksomhed på disse
problemer, og fordi at man som kunstner har et ansvar overfor samfundet og sig
selv. ”BLOD” var så usmagelig og chokerende at han fik en fængselsdom. Men hans
mål, at skabe opmærksomhed omkring problemstillingen, var lykkedes. Ca. 60 år
efter er det berømte 80’er oprør i fuld gang. Ligesom efter 1 verdenskrig, er der
en mistillid og afmagt der hersker. Her formår Michael Strunge at chokere og
vække afsky igennem sin digtsamling ”Skrigerne!”, i tidsskrifter og diverse
debatter på tv. Han var, som Broby-Johansen, stærk optaget af byens elendighed
og den materialisering der syndes at dominere samfundet. Det er tydeligt at
Michael Strunge er stærkt inspireret af ekspressionismen, selv layoutmæssigt kan
man drage paralleller, men det er også tydeligt at hans dystre sindstilstand har
efterladt sine spor i hans digte.
80’er digtning forholder sig ikke lige så meget til perspektiver og geometriske
figurer samt farveeksplosioner, som ekspressionismen gør, men de er begge
optaget af samfundsmæssige problemer, som de, igennem digte, formidler til
københavneren.
Februar 2012 Efterslægten HF
18
Abstract
This study deals with Rudolf Broby-Johansens collection of expressionistic poems
”BLOD”, and Michael Strunges collection ”Skrigerne!” which is written in 80’s style
poetry. The study compares the two styles of writing to each other, and looks for
similarities and differences between the periods. All the poems have been
analyzed in the light of social contemporary history, dealing with the newly
surfacing psychological and philosophical ideas in the given period, and the
influences it has brought. The biographical method was also used to better
understand the poems from the writers perspective.
It is clear that Michal Strunge draws much inspiration from expressionism in his
writing, and the unknown subconscience is a very present entity in both writing
styles. Both writers are very provocative and shows their version of the ”naked
truth”.
Februar 2012 Efterslægten HF
19
Litteraturliste
Bøger
Jelsbak, Torben, ”Ekspressionisme modernismens formelle gennembrud i
dansk malerkunst og poesi”, SPRING, 2005
Blaksteen, Vibeke, ”Væbnet med ordenes vinger”, GYLDENDAL, 1991
Bogh, Mikkel – Hornung, Peter Michael –Fischer Jonge, Ingrid – Michelsen,
Anders, ”Ny dansk kunsthistorie”, FOGTDAL, 1996
Harsløv, Olav, (red:) ”Broby – en central outsider”, Museum Tusculanums
Forlag, 2000
Kyndrup, Morten, ”Det postmoderne – om betydningens forandring i kunst,
litteratur, samfund”, GYLDENDAL, 1986
Jeppesen, Michael, ”Overblik – 63 danske samtidskunstnere”, Politikens
forlag, 2006
Strunge, Michael, ”Samlede Strunge”, Borgen, 1978-85
Hjemmesider
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8ste
n/Osmanniske_rige_til_ca._1700/odalisk
http://www.leksikon.org/art.php?n=656
http://www.faktalink.dk/titelliste/eksp/ekspbagr
http://www.litteratursiden.dk/analyser/analyser-fra-1980erne
http://www.litteratursiden.dk/analyser/strunge-michael
http://dvm.nu/periodical/mm/mm_1980/mm_1980_8/na-80/
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/strunge-michael/zstrunge05
http://fiktionogkultur.wordpress.com/2009/05/18/ernst-ludwig-
kirchner-potsdamer-platz-1914/
Februar 2012 Efterslægten HF
20
Bilag
Bilag 1
Det blomstrende slagsmål, af Tom Kristensen
Strofe fem
En Tumlen med Slag imod Arme og Næse og Bringe!
Et Øje får dér sin Bekomst! –
En Stedmoderblomst
får foldet sig ud som i farvede, flydende Ringe
mod Næse og Kind
og hovner ham blind.
En Stedmoderblomst i lilla og blåt
står nænsomt lig Storstadsurter mod gråt.
Bilag 2
1. STORBY I MÅNENAT
2. I HUSES SLUGTER SIDDER MÆND MED BLODIGE HJÆRNER
BØJET OVER BØRNS LIG
PAR SLYNGER SIG AFSINDIGT SAMMEN (BLOD RANKER SVEDIGE LAGNER)
BLINDE KVINDER TASTER TØMTE BRYSTER/GOLDT SKØD
3. I DØDE GADER
SKRASLER BLINDE KARRER
SOM SMUDSIGE SKRIG
SKURK SKJULER HALVNØGENT KVINDELIGI KLOAK
SKØGE VANDRER HVILELØS
ØJNE TIGRER BAG LIGSORT SLØR
LÆBER BLØDER (FLYDENDE UDOVER PEST-SVAMPEDE SKULDRE)
4. JEG / SELVMORDER KASTER MIG UD FRA STILLADS
Februar 2012 Efterslægten HF
21
5. TÅRN STYRTER SIG OVER GADE
HUSRÆKKE ILER SOM JAGET I RÆDSEL
PLADS LIGGER STIVNET
BY BLIR FATTIGT FURET ANSIGT
GRØNLIGT BRÆNDER ØJENHULER
BLIND
6. PÅ HIMLEN HARPER SYVSTJERNE.
Bilag 3
1. GASBLEG STØVLUFT OG SVINDENDE DAGS BLÅ SKÆR
BRYDES MELLEM “WILLIAM SIMPSON”S SKRIGENDE REKLAMER
2. EN METER OVER GULVET MØJGRØNNE KVADRAT
TUNGT HOLDT I AVE AF ET SVÆRBENET KRAFTPARALLELOGRAM
HÆNGER BILLARDETS SPINATFALMEDE AF PERSPEKTIVET BRAT
TILSPIDSET FIRKANT
HVIDE CIRKELFLADER BEVÆGER SIG I SPIRALER
FRA QUEUERS TERRA-TREKANTER
3. SPILLER BØJER SIG MED RØDT KUGLE-HOVED
TUNGT KILET FAST I KEGLE-KROP
GULT OVAL-ANSIGT GRINER
DRUKKEN RÆBER (MUND: SORT HUL I GRØNLIGT FJÆS)
SKØGES ÅDSELBLIK KLÆBER VED APACHES LASK-HÆNDER
SKØD VIDER SIG CIRKLENDE
4. DØR HYLER
5. TRETTEN ÅRS BLOMSTERSÆLGERSKE KOMMER
ALLE HENDES LEGEMS LINJER ER ELLIPSER
RUMMETS TERNING BLIR ROSENRØDME
STILHED EVIGGRØNNER / BLÅREGNER
Februar 2012 Efterslægten HF
22
BJERG / TRÆ / SØ...
6. ALFONS ÆTSER HUDLØS
SPANSKGRØN / ZINNOBER
FALDER BAGFRA OVER BUE-SKULDRE
7. SKRIG BRISTER
8. PURPURN BLODIG BLÅNER BILLARD-PLAN
UROLIGT GLØDENDE KEGLESNIT VIRVARER
QUEUE ZIG-ZAGER
9. OMVENDT PYRAMIDE STYRTER OVER OS
BLIKTRAGT-GRAMMOFON SKINGRER
TI / TI / TIER DI / DA
VALMO / VALMI / VALKAJMAKA
Bilag 4
STINKENDE LIG
I GADERNES NODESYSTEM
AF STRAMME LÆBER
- JEG ANKLAGER
MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV!
JEG GÅR HER OG SER MURENES TVANG AF RUM
OG URENES POSTULAT AF TIDENS EKSISTENS.
JEG VED IKKE HVOR JEG ER I BEVIDSTHEDEN
JEG ER FOR LILLE TIL AT SKELNE IDENTITETEN
AF DENNE DEL AF MIT LIV OG DENNE STAT
OG JEG ER LIGEGLAD!
IDENTITETER ER NOGET DER LEVER
I GADENS HULE DRØN
Februar 2012 Efterslægten HF
23
AF BILLEDER
DER UDGØR BYENS EVIGE, LANGE FØDSELSSKRIG
DER ALDRIG DØR UD, MEN ALTID VOXER
SOM SVAMP PÅ ET SUPERMARKEDS OVERSKUD AF KAGER.
LIGESOM DU ALDRIG LEVER DIG HELT UD
ELLER SLIPPER HELT IND
I BYENS PLASTICRÅDDENSKAB.
ÅH, STORE STINKENDE BY
JEG VIL RENSE OG DÆKKE OG AFSLØRE DIG MED ORD
MEN DU ER GRÅ OG UBESTEMMELIG
DU ER DYBT INDE I DIG SELV OG VED IKKE
HVOR DU BEGYNDER
DIT SPROG ER VERDENS STÆRKESTE OG MEST SPRÆNGTE:
PENGE, BETON OG HUSENES SKRABEN MOD HIMLEN.
ÅH, STORE BABYLONDISTRIKT AF VILD VÆKST OG »PLANER«!
SYSTEM AF KAOS OG OS!
SKEMA AF MENNESKER I DERES PINLIGE RUM!
ANGST OG VREDE GEMT I PILLEGLAS, LIBIDO I SPRIT!
OPRØR KENDES KUN FRA DET HYSTERISKE TV!
LATTERLIGE RADIO!
IDIOTBILER!
ÅH, RUINER AF HUSE OG ILLUSIONER
DER ALDRIG KAN GENOPBYGGES
IKKE ENGANG MED KÆRTEGN ELLER KRIG.
FORFALD OG TOMHED!
LI-GE-GYL-DIG-HED!
HVOR ER DET HELE DOG INDERLIGT LIGE MEGET
SÅ ENS SÅ ENS SELV HELT FORSVINDER
MENS DEN PROSTITUEREDE BY
MED SMINKEDE SÅRS VAMMELHED
UDVEXLER UKENDTE SIGNALER AF LYS OG ENERGI
MED KOMMENDE ÅRS EXPLOSIONER OG TVANG
Februar 2012 Efterslægten HF
24
MENS MENNESKENE INTETANENDE GÅR PÅ GADEN
MED UREGELMÆSSIGE OG ANARKISTISKE RYTMER
SPONTANE OG UMULIGE AT FORUDSIGE
TIL LYDEN AF TUSINDE STEMMER OG ØJNE
DER ENGANG MÅSKE VIL OVERVINDE LYSKRYDSENES
OG REKLAMERNES GOLDE LIV I DØD.
DU VED HVAD JEG MENER
DIN FREMTID ER URE OG MURE
VI ER SIMILISMYKKER I RENDESTENENS STØV
JEG VED IKKE HVOR JEG ER
MEN JEG VED JEG VIL VÆRE KONTRAST I SORT
I IDENTITETEN SOM JEG VIL ØDELÆGGE
MED SKRIG DYBT, DYBT INDE FRA FORTIDENS, FREMTIDENS
SJÆL.......................................................................................................
Bilag 5
BYEN I NAT
NATTEN ER SÅ TUNG
IMELLEM MINE ØJNE.
BILERNES LYDE I GADERNE
VARSLER AFSKED.
HUSENE TAVSE.
GADENS LAMPER LYSER
DISTRÆTE, FRAVÆRENDE, TÆNKER PÅ STJERNER.
EN ENGEL GRÆDER OVER DE GRÅLIGE SKYER.
DET REGNER?
ORDENE ER TÆNKT
I TIMERNE.
LIGGER PÅ GULVET SOM ASKE
BRÆNDER LANGSOMT MIN CIGARET.
MIN TABTE ENGEL?
Februar 2012 Efterslægten HF
25
I MINE ØJNE ER NATTEN SÅ TUNG.
AFSKEDSVARSLER
I BILERNES LYDE I GADERNE.
HVISKES DER I HUSENE?
JEG VED IKKE NOGET.
FOR MEGET FØLES.
SÅ TUNGT, SÅ LANGSOMT.
STIVNET, TRÆGT
HVAD SKER?
Bilag 6
Nielsen, Kehnet, ”Kniven på hovedet” 1982
Bilag 7
Kirchner, Ernst Ludwig, ”Potsdamer Platz”, 1914