1
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Problemformulering 3
Metode 3
Definition af tortur 4
Redegør for begrebet tortur og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind når et menneske bliver
umenneskeliggjort. 4
Melanie Klein – Uden relation, ingen kommunikation 5
Carl Goldberg 6
1. sårbarhed over for oplevelser af skam 6
2. Mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner 6
3. Manglende færdigheder til at føle sorg 7
4. Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser 7
5. Betydningsfulde personers dobbeltmoral 7
Albert Bandura 8
Sammenligning 8
Ansvarsforskydning 9
Umenneskeliggørelse 10
Gruppepsykologi 10
Analyse 11
Case 1 – Kronik af Jesper Sølund Hansen, tidl. FN-soldat i Eksjugoslavien – Politiken 2004 11
Case 2 Kronik af Kjeld Koplev – De ordinære bødler – Politiken 2005 14
Diskussion – 1. hvordan kan bødler leve med deres ugerninger efterfølgende? 16
2. hvad karakteriserer de situationer hvor mennesket er mest lydigt og autoritetstro. 17
Konklusion 18
Litteraturliste 18
2
Abstract
This exercise is about what explanations can be found on that ordinary people will be able to carry
out torture against other people and the psychological factors that come into play when you see
other people as inferior.
I have in my analysis of case first found out that an individual's attitudes and norms can radically
change in favor of avoiding exclusion of a given group. Thus, the individual will be able to suppress
its own values and create new ones that allow you to perform evil deeds.
In my analysis of case 2. I have come to the following. An individual who has been put in an
environment that was sufficiently extreme and then being put in a situation which required that
evil acts are performed, may be able to live with it. The individual can only live with his actions, if
the person has justified his actions to his morale.
I have in the analysis found that for an individual to be able to perform actions of evil character,
there must be a cognitive restructuring. The individual must either not be able to make sense of
committing acts of evil character, it can be done by or to impose its own standards and values to
change.
Indledning
Denne opgave handler om hvilke forklaringer, der kan findes på, at almindelige mennesker bliver i
stand til at udføre tortur mod andre mennesker og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind, når
man ser andre mennesker som mindreværdige – set ud fra relevante psykologiske teorier.
Hvad er det, der kan få en mand til at tage på arbejde om morgenen og bruge hele sin dag på at
lemlæste og mishandle andre personer, og så derefter tage hjem til familien som om intet vat
hændt? Man kunne umiddelbart godt tro, at en mand som denne blot er et produkt af en gedigen
3
omgang hjerneskade, hvorpå at han ikke er i stand til at komme i kontakt med sine følelser. At det
er noget vi kan forklare med neuropsykologien og at det heldigvis kun er få mennesker der bliver
født sådan. Sandheden er desværre ikke helt så håndgribelig og nem få stillet svar på.
Den stillede opgaveformulering er:
Problemformulering
Hvordan kan udviklings- og socialpsykologien forklare at almindelige mennesker bliver i stand til at
udøve tortur mod andre mennesker?
- Redegør for hvad tortur er og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind, når man ser
andre mennesker som mindreværdige.
- Analyser ud fra ovenstående teorier, hvordan det kan være at ellers helt normale
mennesker bliver i stand til at udfører tortur mod andre mennesker.
- Diskuter hvordan det kan være at bødlerne er i stand til at leve med deres gerninger
efterfølgende, samt hvad der karakterisere de situationer hvor mennesket er mest lydigt
og autoritetstro.
Metode
For at svare på den stillede opgave, har jeg valgt at anvende forskellige teoretikere. Jeg har valgt at
redegøre for Melanie Kleins teori, da den belyser nogle helt grundlæggende aspekter af
socialpsykologien, herunder inddrager jeg også Bion, som er en elev af hende, da han har nogle
interessante tanker omkring grupper. For at kunne tage stilling til hvorvidt det sociale aspekt, har
en påvirkning på individet ifh.t. til at udfører onde handlinger, har jeg redegjort for Albert
Banduras teori om psykologiske påvirkningsstrategier. Endvidere har jeg taget Solomon Aschs teori
om gruppepres med, for at kunne redegøre for gruppepressets relevans for
problemformuleringen. For at skabe perspektiv ifh.t. mine andre teorier har jeg Carl Goldbergs
4
teori med. Goldberg mener at udviklingspsykologien er svaret på hvorfor nogle mennesker bliver i
stand til at udfører onde handlinger.
Definition af tortur
Tortur defineres som, at en person med fuldt overlæg påfører en anden person store fysiske eller
psykiske smerter. Formålet med tortur er at nedbryde en personlighed og at ydmyge individet til
at forråde sin overbevisning og sit tilhørsforhold og dermed at få berøvet sin identitet.
1
Redegør for begrebet tortur og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind
når et menneske bliver umenneskeliggjort.
Ord er fattige når det drejer sig om at beskrive tortur. Tortur er en af de mest hæslige
menneskabte frembringelser, som vi har formået at påfører andre personer verden over. Tortur er
ikke alene mennesker som bliver brændt med cigaretter, som bliver tæsket til de ikke har en hel
knogle tilbage i kroppen, som bliver forpint til deres hjerner bliver nød til at lukke ned. Tortur er
også psykisk. For eksempel er der mennesker der bliver tvunget til at se på, at deres egne børn,
familie eller venner får trukket alle neglene af. Begrebet tortur dækker over både de fysiske
aspekter af tortur, såvel som de psykiske.
2
I dette afsnit vil jeg gøre rede for psykisk og fysisk tortur.
Psykologisk set anskues psykisk tortur som havende langt værre følger end den fysiske tortur.
Formålet med at torturerer mennesker, er at nedbryde personligheden så totalt, at individet bliver
ydmyget på et plan, der vil og i størstedelen af tilfældene kan resultere i at individet forråder sin
egne overbevisninger og tilhørsforhold. Offerets identitet bliver skrællet af, udelukkende med
henblik på at få offeret til at afgive fortrolig information eller afgive beviser, der inkriminerer
1
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/tortur
2
Inge Kemp Genefke – Torturen i verden – den angår os alle – Hans Reitzels Forlag - 1986
5
ofrets kammerater og lignende.
De samfundsmæssige konsekvenser ved tortur er at der bliver skabt et psykisk miljø af terror og
frygt blandt befolkningen. Hvis befolkningen i et land lever i et sådant miljø, vil bagmændene bag
disse uhyrligheder kunne udnytte folkets frygt til at undertrykke og kontrollere eventuelle
frihedsbevægelser og politiske oppositionsgrupper. Torturens formål er at nedbryde en
personlighed, og ingen midler bliver skyet.
3
Melanie Klein – Uden relation, ingen kommunikation
Melanie Klein var en kontroversiel psykoanalytiker og havde mange kritikere og oppositioner. Dog
efter Melanies død, vandt hendes objektrelationsteori status som en af de væsentligste fornyelser
af Freuds klassiske psykoanalyse. En elev af hendes er Wilfred R. Bion.
Melanie Klein ser på hvordan tidlige relationer for babyen, kan have indflydelse på dets møde
omverdenen også uden for familien. Klein beskriver den naturlige udvikling som alle vi mennesker
gennemgår, for at skabe en platform og en identitet i individets tilværelse. Små børns stærke
følelser og udtryk handler om at skabe relationer for at klare sig i verden. De første
objektrelationer bliver en form for sikkerhedsnet, som hjælper os ud i samfundet og livet. Selv om
almindelige voksne mennesker ude i samfundet hverken kan betragtes som psykotiske eller
småbarnsagtige, kan objektrelationsteorien give en forståelse af de følelsesladede
gruppeprocessor, vi alle deltager i ud fra vores forskellige roller.
Når barnet er voksent, vil tidlige erfaringer få betydning for individets evne til at socialisere med
andre. Det kommer til udtryk i f.eks. grupper. Mellem ledere og ledede. Formålet med disse
erfaringer er ens uanset hvilken situation man befinder sig i, nemlig at finde en måde at klare
ubehag på og at overleve.
I enhver social situation findes – et jeg, et du og et vi.
4
F.eks. i en gruppe, gruppen bliver individets beskyttelse mod den eksistentielle ensomhed og
isoleringen, en menneskabt ”opfindelse” som symbolsk erstatter familien. Dette giver oplevelsen
af at være en del af noget som både er dig, mig og et vi.
3
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/tortur
4
Lars Svedberg – Gruppepsykologi – Dafolo Forlag – 2008 - s. 58-61
6
Wilfred Bion diskuterer en sådan uudtalt del af gruppelivet.
5
Idet gruppemedlemmerne bliver
forenet i processor som splittelse, introjektion og projektion, skabes der fælles forestillinger om
hvordan verden er. Bion anvender begrebet grundantagelsesgruppe til at beskrive disse indre,
fælles skabte billeder. Han mener at de bunder i en delt, ubevidst antagelse. Dette kommer til at
ligge til grund for og styre gruppens ageren.
Carl Goldberg
En af de mere gennemarbejdede udviklingspsykologiske teorier stammer fra den amerikanske
forsker Carl Goldberg, der selv kalder sig for humanistisk psykoanalytiker og social teoretiker. I
2000 publicerede han bogen The Evil We Do. Heri beskriver han på baggrund af 30 års kliniske
erfaringer med voldelige børn, unge og voksne en række faktorer han mener, kan forklare, hvorfor
nogle mennesker i deres voksenalder reagerer med overmåde, aggression og destruktion. Det er
mennesker, der har det tilfældes, at de af forskellige årsager ikke har været i stand til at indgå i
almindelige sociale relationer med andre. Baggrunden herfor, mener Goldberg, må findes i
socialiseringsprocessen. De 5 forhold, der er af betydning for udvikling af destruktiv adfærd er:
1. sårbarhed over for oplevelser af skam
Et barn, der under sin opvækst har oplevet af kunne løse forskellige opgaver tilfredsstillende,
udvikler en form for social kompetence. Det opnår anderkendelse fra sine omgivelser og
udvikler dermed en positiv personlig og social identitet. Et barn, der bliver udsat for evindelig
kritik, afvisning, ydmygelse og skam, vil derimod udvikle en oplevelse af at det ikke slår til og
udvikler derfor en negativ selvfølelse. Den manglende udvikling af sikkerhed af sikkerhed,
selvtillid og kompetence resulterer i, at barnet siden hen har vanskeligheder med at udvikle
realistiske sociale relationer. Det vil i voksenalderen altid være på vagt overfor andres
forventninger og vurderinger. Denne negative holdning resulterer i en udvikling af fjendtlighed
overfor omverdenen.
2. Mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner
Goldberg mener at et barn der under sin opvækst har manglet at kunne etablere en tæt og
nær tilknytning til sine forældre eller andre centrale personer, ikke vil være i stand til at udvikle
5
Lars Svedberg – Gruppepsykologi – Dafolo Forlag – 2008 - s. 61-62
7
sikkerhed og tillid i interpersonelle relationer. Barnet udvikler et lavt selvværd, reagerer stærkt
emotionelt over for genvordigheder og har vanskeligheder med at udvikle hensigtsmæssige
handlestrategier ved modgang.
3. Manglende færdigheder til at føle sorg
Manglende færdigheder til at føle sorg udvikles iflg. Goldberg ved, at forældrene ikke giver
barnet mulighed for at vise oprigtige følelser, når det under sin opvækst oplever, at det ikke
kan opnå det som det gerne ville. Hindres et barn i at reagere med vrede, bitterhed eller
skuffelse i sådanne situationer, forfalder barnet i at udvikle en fantasiverden, fremfor at
udvikle en kompenserende måde at håndtere sorg, tab eller andre problematiske
livsituationer. ”Med andre ord, børn der ikke kan udtrykke deres forvirring over at de ikke kan
kontrollere deres liv, tvinges til at finde andre måder, hvor de kan foregive, at de ikke er så
hjælpeløse, som de føler. Destruktiv adfærd, i sin grundlæggende betydning, er et forsøg på at
vise at gerningsmanden kan tage vare på sit eget liv – han kan gøre, hvad han selv ønsker”
6
4. Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser
Børn, der under deres opvækst hindres i at udtrykke deres følelser verbalt og nonverbalt,
bliver ofte drillet og isoleret af jævnaldrende. I voksenalderen har de stadigvæk vanskeligheder
ved at sætte ord på det, der går gennem dem på. Derfor føler de sig sårbare i interaktion med
andre mennesker.
5. Betydningsfulde personers dobbeltmoral
Specielt forældre fungerer som modeller for barnets adfærd. Hvis barnet skal vellykket have en
positiv indlæring, skal der være sammenhæng mellem det forældrene siger og det de gør. Et
barn der er vokset op med forældre der er hykleriske og som har sat barnet i situationer, hvor
det er blevet forvirret over for forældrenes adfærd, vil som voksen ikke have udviklet en
strategi til håndtering af modgangsituationer. Goldbergs teori siger at, hvis disse 5
ovenstående kriterier samtidig findes, vil chancen for at barnet som voksen vil få et destruktivt
liv, være forhøjet.
Iflg. Goldberg er den person som under sin opvækst har været udsat for omsorgssvigt, vil
6
Rolf Kuschel, Faezeh Zand – Ondskabens Psykologi – Frydenlund - 2004 - s. 30
8
udvikle et lavt selvværd
7
. Dette resulterer i selvhad og ligegyldighed over for andre mennesker.
At være ligeglad med andre mennesker er nødvendig for at beskytte den svage personlige
identitet. Ved efterfølgende at skabe en adfærdsstrategi der viser overlegenhed, føler
personens sig bedre tilpas. Til sidst sker der en ændring hos personen, hvor vedkommende går
fra at være selvhadende, til at have en skinhellig opfattelse af sig selv.
Albert Bandura
Banduras teori omhandler forskellige påvirkningsstrategier der fremmer ondskab. Han mener ikke
at ondskab opnås ved at ændre på personlighedsstrukturer, aggressive drifter, eller moralske
standarder. Men derimod ved at kognitivt omdefinere moralen med henblik på at dræbe, således
at den kan udføres uden selvcensurering. Banduras hovedpointe er at mennesker ikke generelt
engagerer sig i destruktive handlinger, medmindre de har været i stand til, over for sig selv, at
begrunde det moralsk fornuftige i at gøre det.
Moralsk retfærdiggørelse
Menneskets moralske retfærdiggørelse har fundet sted i tusindvis af år. Moralsk retfærdiggørelse
består i at retfærdigøre sine egne handlinger, det ses tydeligt i datidens nazi-Tyskland f.eks.
tyskerne blev indoktrineret til at tro på at hele udryddelses processen af jøderne, var nødvendig
for at rense den ”ariske race” Ved at fremstille jøderne som fjenden, retfærdiggøres udryddelsen
af dem. For at skabe en kognitiv omstrukturering er det nødvendigt hele tiden at komme med
eksempler på ”fjendens” farlige aktiviteter. Hvis et udtryk bliver gentaget nok gange, med
tilstrækkelig overbevisning bliver omtalt negativt, vil det til sidst blive troet på. Herefter vil enkelt
ord kunne sætte en række associationer i gang, sådan som vi i dag kender begrebet ”jøde” fra
datiden nazi-Tyskland.
Sammenligning
En anden psykologisk proces der mindsker evt. skyldfølelse, er at sætte dem i perspektiv til andre
ondskabsfulheder, som den anden part har været en del af. F.eks. Vestlige lande beskyldes af Al-
Qaeda for, hensynsløst at have udnyttet landets naturrigdomme. Ved at foretage
7
Rolf Kuschel, Faezeh Zand – Ondskabens Psykologi – Frydenlund - 2004 s. 31
9
sammenligninger med hvad fjenden tidligere har gjort, kommer ens egne handlinger til at fremstå
mere ubetydelige og meningsløse, hvorved de nemmere kan retfærdiggøres.
Ansvarsforskydning
I største del af tilfælde hvor grusomheder udføres, sætter udøveren sig selv uden skyld. Han
udfører blot en ordre, han følger blot den overordnedes krav. Nogle mennesker taler om, at de af
deres overordnede er blevet ”programmeret” til at udfører denne handling, uden dog at sige
hvordan denne ”programmering” fandt sted. Lydighed overfor autoriteter bliver af nogle anset for
at være en rationalisering. Lydighedens alibi kan hverken bruges som undskyldning eller forklaring.
Enhver handling er den enkeltes ansvar. Denne form for ansvarsforskydning har man set utallige
gange, bl.a. hos den græske torturbøddel Michaelis Petrou som fortalte ”At torturere blev et
arbejde. Når officeren beordrede dig til at slå, slog du. Man tænkte aldrig på at man kunne gøre
andet”
8
Eufimismer
Brugen af eufimismer er udbredt i alle samfundets sociale lag, i alle miljøer. En eufimisme behøver
slet ikke at være noget dårligt, det betyder blot at man ikke vil kalde noget for sit rette navn og
man derfor omskriver det. Det er en psykologisk teknik, der gør det betydeligt nemmere at
håndtere vanskelige situationer. Det amerikanske militær er ”storforbrugere” af disse slang udtryk
f.eks. kalder de bomber for ”vertikalt spredte anti-personelle anordninger” Når man læser disse
omskrivninger kan man uden at tøve sige at ”Ordene er virkeligt blevet nogle gavtyve”
9
Der er ingen tvivl om at brugen af eufimismer er et effektivt psykologisk teknik, til at fjerne
moralske skrupler hos gerningsmænd.
Et eksempel ”Det var ikke skamfuldt at dræbe dem (4 små negerbørn). Hvorfor? Fordi når jeg går
ud for at dræbe klapperslanger, gør det ingen forskel mellem små og store klapperslanger, fordi
jeg véd, at det er alle klapperslangers natur at være (menneskets) fjende og forgifte mig, hvis de
kan. Derfor dræber jeg dem alle, og hvis der i nat er 4 små niggers mindre, så siger jeg (at det var
godt), uanset hvem der anbragte bomben. Vi har det alle sammen bedre”
10
Her ses det
fuldkommen tydeligt at han ikke ser på de afroamerikanske børn som mennesker, han
8
Conroy, 2000 – Onskabens psykologi – Frydenlund – 2004 - s. 58
9
Shakespeare – Helligtrekonger Aften”
10
Rolf Kuschel, Faezeh Zand – ondskabens psykologi – Frydenlund – 2004 - s. 62
10
sammenligner dem med klapperslanger som han går på jagt efter til hverdag. Det at han
sammenligner dem med slanger, kaldes for dehumanisering. De opfattes nu ikke længere som
mennesker i hans opfattelse, derfor kan tillade sig selv at myrde disse 4 børn.
Umenneskeliggørelse
Hvis et normalt fungerende menneske skal kunne udfører systematiske ondskabsfulde handlinger
på en anden person, uden at hans egen integritet og selvforståelse tager skade, kræver det at der
ikke ses på offeret som et ”rigtigt” menneske. Det vil sige at når en tortur bøddel møder op på
arbejde mandag morgen, har han ikke selv i tankerne at han skal ind og skærer fingrene af en
mand, som ligesom ham selv, har kone og børn. En bøddel ser ikke på sine ofre som mennesker,
men han ser dem som det de er stemplet af hans øverstkommanderende. Stemplet som noget
umenneskeligt. Indlæringen af systematisk udført ondskab kræver at der sker en radikal ændring i
en af mest basale menneskellige værdier: respekt for andre menneskers liv. Ved at tillægge en
gruppe som helhed uædle motiver, giver det selvet lov at retfærdiggøre ellers utilgivelige
handlinger. ”Når en gruppe mennesker defineres ud fra den kategori de tilhører og denne kategori
er udelukket fra den menneskelige familie, så er det nemmere at overvinde moralske hæmninger
mod at dræbe dem”
11
Gruppepsykologi
Egengrupper & fremmedgrupper
En egengruppe er dem vi identificere os med, dem som vi er loyale overfor. Der sker en
identifikation indadtil i gruppen og det kan fører til at der opstår en barriere udadtil, altså en
markering i forskelle til fremmedgrupper. Forskelle mellem to grupper, kan resultere i et
konfliktforhold, hvor de andre er onde og hvor alt forståelse for fremmedgruppens situation viskes
væk til fordel fordomsfulde holdninger.
Gruppetænkning
At grupper tænker som en organisme, er allerede af Irvin Janis blevet belyst. Janis mener at en
gruppe kan nå frem til fælles beslutninger, uden overhoved at have taget det op til efterretning.
Dette fælles resultat er en konsekvens af det pres, der ligger på gruppens medlemmer, som alle
11
Kelman, 1973 – Ondskabens Psykologi – Frydenlund – 2004 - s.63
11
efterlever for ikke at blive udstødt.
”Grupper har med andre ord en tendens til at påvirke medlemmerne til konformitet og ensartet
adfærd”
12
Gruppepolarisering
Hvis mennesker med forholdsvis samme holdninger placeres i samme rum og de lades diskutere,
vil deres holdninger blive radikaliseret og mere ekstreme. Det sker fordi der en tendens til at man
lytter mere til folk, med samme holdning som dig selv. Dette vil i sidste resultere i at holdningerne
i gruppen er ensartede.
Analyse
I analysen vil jeg undersøge de to kronikker hver for sig. Både på grund af overskuelighed, men
også for at få dem til at stå stærkere hver for sig. Jeg vil runde analysen af med en sammenfatning
af mine undersøgelser af hvorfor at almindelige mennesker kan blive i stand til at udføre tortur.
Case 1 – Kronik af Jesper Sølund Hansen, tidl. FN-soldat i Eksjugoslavien –
Politiken 2004
Jesper Sølund var udsendt i Eksjugoslavien i midten af 1990’erne og skriver kronikken cirka 10år
efter at han var udsendt.
Socialpsykologisk/Gruppe
Som noget af det første Jesper Sølund oplevede da han ankom til missionområdet, var den slående
ensomhed og isolation fra omverdenen. Det at være isoleret, ensom og væk fra egne sociale
12
Solomon Asch – Psykologiens veje – Systime – 2011 - s. 356
12
normer og rammer, kan få enhver normal person til at blive en anden. Den isolation som Jesper
oplevede, var hurtigt en væsentlig faktor, der resulterede i at de lokale, især kvinder, blev set ned
på og umenneskeliggjort.
De begyndte hurtigt at bagtale de lokale kvinder, som de ikke fandt tiltrækkende og begyndte at
kalde lokale, der opsøgt militærlejren for danske ukvemsord. At Jesper og hans soldater
kammerater, nu er bosat i dette land hvor de ikke snakker sproget og er blevet forbudt at
socialisere med de lokale, resulterer i at de begynder at se ned på dem. Jespers egen gruppe er
kompagniet, som han deler sin hverdag med. I kompagniet opstår der indadtil en identifikation
mellem soldaterne, de er alle udstationeret i samme lille by, de har udelukkende hinanden at
kommunikere og socialisere med. Der opstår ikke et konkret konfliktforhold i forhold til lokal
befolkningen, men al forståelse for de lokale forsvinder og erstattes i stedet med fordomsfulde
holdninger om de lokale.
Jesper beskriver videre at han ud fra sine egne erfaringer godt kan forstå de amerikanske soldaters
adfærd i Irak.
Der har definitivt ligget et pres på Jesper såvel som hans kammerater. Soldaterne i kompagniet
tænker som en organisme, det ses da der uden forudgående samtaler, er en enighed om at de
lokale er mindre værd end dem selv. Jesper har ikke turdet sige fra, i frygt for at blive udstødt af
den gruppe, som han er bundet til i det kommende halve år. Her ses konsekvensen af det pres der
indirekte påvirkede Jesper.
13
”På intet tidspunkt oplevede jeg, at der var nogen, som sagde fra. Tværtimod bekræftede vi
hinanden, og udviklingen blev forstærket”. case 1
Socialpsykologisk/Bandura
Jesper fortæller at der var et større tyveri af bl.a. brændstof og diverse materiel og at det ikke
øgede de lokales popularitet. Når de lokale udfører en ugerning, har det ikke en stor materiel
betydning, men det bidrager til en moralsk retfærdiggørelse. Når Jesper ved, at de lokale stjæler
13
Solomon Asch - Psykologiens veje – Systime – 2011 - s.354-356.
13
fra dem, hjælper det Jesper med at skabe en kognitiv omstrukturering.(Bandura) Jesper får således
lettere ved at begå onde handlinger mod dem i form af skældsord og prostitution. Jesper fortæller
også hvordan en forsamling næsten udelukkende af mænd, satte en testosteron-baseret
dagsorden. At bordeller hyppigt besøgt i fridagene, dog med befalingsmændene i spidsen, som
Jesper påpeger, viser en ansvarsforskydning.(Bandura) Jesper har uden tvivl kendskab til denne
aktivitet, som størstedelen udøver, men han lægger vægt på at han ikke accepterede det. At have
kenskab til at sådanne situationer udspilles, uden at indvende en eneste gang, undskylder han
med at befalingsmændene gik forrest. Han siger således ”Helle tie og undgå konflikt, end at være
udelukket fra fællesskabet. Et fællesskab, der er det eneste der gør isolationen og hjemveen
udholdelig” (Case 1)
Hans undskyldning for at have begået disse handlinger, grunder i hans frygt for at blive udstødt og
isoleret. Han bestræber sig på at opfører sig som normerne tillader, på bekostning af den
dehumanisering de lokale kvinder bliver forvoldt. Der bliver gentagende gange i kronikken lagt
vægt på, at isolationen er den væsentligste faktor, i forhold til hvorvidt at Jespers normer og
værdier ændres.
14
Grupper er menneskets måde at abstrahere fra isolation, at Jesper indordner sig efter
kompagniets normer og værdier, kan blot siges at være en naturlig reaktion på frygten for
ensomhed.(S. Asch)
Jesper fortæller gentagende gange, at han sympatisere med de amerikanske soldater i Irak og at
han forstår hvordan det kom så vidt for dem. Han er ikke sen til at påpege at de amerikanske
soldaters handlinger, var af mere barsk karakter end hans egne. Der findes dog ikke et skema
hvorpå du man måle onde handlinger og derfor kan Jespers påvisning af de amerikanske styrkers
ugerninger, betragtes som moralsk retfærdiggørelse. Han sætter de normer og værdier, der var til
grundlag for hans egen gruppes ugerninger, op i mod dem som de Amerikanske styrker havde, for
at retfærdiggøre sine egne handlinger.(S. Asch)
Jeg har i min analyse af case 1. fundet ud af, at et individs holdninger og normer, radikalt kan
ændres til fordel for at undgå ekskludering af en given gruppe. Således vil individet være i stand til
at undertrykke sine egne værdier og skabe nye, der tillader at udfører onde gerninger.
14
Lars Svedberg – Gruppepsykologi – Dafolo Forlag – 2008 – s. 59 - 61
14
Case 2 Kronik af Kjeld Koplev – De ordinære bødler – Politiken 2005
Kjeld Koplev skriver om en undersøgelse af Nils Christie, om norske fangevogtere under
2.verdenskrig.
15
I kronikken ligges der ud med Adam Holms interview med den kroatiske forfatter og journalist
Slavenka Drakulic, hvor dagens emne er ’Almindelige mænd og massemordere’. Slavenka udtaler
således ”Ingen af os ved, hvordan vi faktisk vil reagere i en bestemt situation, men de fleste af os
bærer potentialet til at blive kriminelle og mordere”
Den norske kriminolog Niels Christie, udpensler i sin bog om norske fangevogtere under
2.verdenskrig, hvilken baggrund fangevogtere havde og hvordan de endte med at udfører disse
ugerninger, der forgik i disse kz-lejre der gik under navnet ”Serber-lejrene”
Dødsprocenten i de norskbevogtede lejre var på højde med – og i mange tilfælde endda højere –
end i de flest og mest berygtede tyske dødslejre.
Kjeld Koplev ligger således vægt på i denne kronik, hvorvidt at der sker en påvirkning fra dit miljø
og om at alle er i stand til at blive kriminelle.
Socialpsykologisk/gruppe
Disse omtalte kz-lejre som Niels Christie beskriver, lå et utroligt øde og ekskluderet sted, oppe i
Nordnorge. De norske fangevogtere som arbejde i disse lejre, var ikke udvalgt med større omhu,
eller med blik på at finde personale med de bedste kompetencer. Det var helt normale
mennesker, der nu blev udstationeret et meget isoleret sted. Disse fangevogtere, kom fra steder
med almindelige normer og værdier, men blev udsat for hvad der næsten kan betegnes som et
paradigmeskift. Frygten for at blive udstødt fra denne eneste mulighed for nærvær, kan drive
enhver person til at radikalt ændrer sine normer og værdier, for at tilpasse sig sine omgivelser.
Med Niels Christies egne ord ”Et meget stort antal mennesker kan begå de forfærdeligste
handlinger over for andre mennesker – hvis de ydre omstændigheder bliver tilstrækkeligt
ekstreme” Der skabes i denne gruppe af fangevogtere, nogle fælles forestillinger om hvordan
verden er. I gruppen er der sket nogle helt ubevidste antagelser, der har resulteret i fælles skabte
15
Fangevoktere i konsentrasjonsleire – en sociologisk undersøgelse af norske fangevoktere i serberleirene i Nordnorge
1942.
15
billeder om hvad der i orden og hvad der ikke er i orden at gøre over for medmennesker. Denne
fælles forståelse om opførsel, kommer således til at styre gruppens handlinger og ligge bund for
dens normer og værdier.
Socialpsykologisk/Bandura
Niels Christie fortæller at grusomhederne som fandt sted, ikke skyldtes at de norske fangevogtere
var særdeles aggressive eller voldelige, hvordan kunne disse normale mennesker begå så onde
handlinger så? Svaret kan findes i, hvilket syn fangevogterne havde på de indsatte i lejrene. At
serberne ikke havde den luksus at kunne tage et bad, ikke havde tøj at skifte i mellem og med en
reaktion på mad, der mindede om glubske ulve fra de norske skove, resulterede i at
fangevogternes syn på fangerne, blev reduceret til at de ikke blev anskuet som mennesker
længere. Grundet en kæmpe sproglig barriere, havde fangevogterne ikke mulighed for at
kommunikere med serberne, serberne havde således ikke grundlag for at kunne argumentere for
deres sag og fremstå som lige stående mennesker. At sætte en gruppe af mennesker et sted
verden, hvor de ikke har en jordisk chance for at kunne kommunikere, uden evnen til at formulere
sig, kan i den grad defineres som umenneskeliggørelse.
Med foreliggende faktorer i mente, kan man tilnærmelsesvis godt se, hvordan de norske
fangevogtere ikke opfattede serberne som mennesker. At fangevogterne har haft dette dyriske
syn på serberne, har haft stor indflydelse på hvorvidt at fangevogterne havde haft moralske
skrupler ved at udfører direkte onde handlinger.
Når fangevogterne over en længere periode, med en reel overbevisning, havde opfattet serberne
som dyr, skete der en kognitiv omstrukturering. De norske fangevogter så nu på serberne som dyr
og fra det punkt, var det ikke svært at retfærdiggøre deres handlinger over for deres moral. Som
Niels Christies undersøgelser viser, var der ingen klar forskel på de fangevogtere som havde
begået drab og dem som ikke havde. Der var dog et mønster da antydede at de mest belastede,
alle sammen var yngre end gennemsnittet, dette tyder på at der er sket en indoktrinering i en
tidlig alder. Unge nordmænd er i en tidlig alder, blevet indoktrineret til at tro at udryddelsen af
serbere, var en god gerning. Meget lig, hvordan tyskerne selv indoktrinerede deres unge til at
hade jøder.
16
I min analyse af case 2. er jeg kommet frem til følgende. Et individ der er blevet sat i et miljø, der
var tilstrækkeligt ekstremt og derefter bliver sat i en situation hvor der blev krævet at onde
handlinger bliver udført, kan være i stand til at leve med det. Individet kan kun leve med sine
handlinger, hvis personen har retfærdiggjort handlinger overfor sin moral.
Diskussion – 1. hvordan kan bødler leve med deres ugerninger
efterfølgende?
Det at være i stand til at udfører onde handlinger, har vi i den forgående analyse lært, at det
kræver en kognitiv omstrukturering, som er anderledes ifh.t. Den man som barn er blevet indlært.
At være i stand til efterfølgende at kunne leve med de gerninger man har begået, er en helt anden
historie. At kunne leve med gerninger man har begået, er ikke noget man kan tillære en person.
Udviklingspsykologisk set, er der fornuft i at en sådan evne, kan være et resultat af forskellige
former for omsorgssvigt. Et syn på hvad der er, som gør et menneske i stand til leve med sine
gerninger, er at finde hos den amerikanske forsker Carl Goldbergs teori om forhold der har
betydning for et barns udvikling af destruktiv adfærd.
En voksen person der er ude af stand til at føle empati med andre mennesker, kan som barn have
været blevet hindret i at udtrykke sig med vrede. Det i værste fald resultere i at personen ikke har
udviklet passende måde at håndtere f.eks. de følelsesmæssige dønninger som ville komme
skyllende, efter at du have tortureret et menneske i 8 timer. Mange socialteoretikere ville dog på
den anden side være hurtige til at udpege, at der rigeligt med belæg for at kunne sige, at kognitiv
omstrukturering er den eneste mulighed for et bud på, hvordan mennesker bliver i stand til at leve
med deres gerninger efterfølgende. For at underbygge denne teori, vil jeg belyse formatet af
socialpsykologiens betydning for at være i stand til at leve med sine gerninger.
De psykologiske processorer man bliver nød til at gå igennem for at blive i stand til udfører onde
handlinger, er de samme som kommer i spil, når vi snakker om efterfølgende at kunne stå inde for
og leve med sine handlinger. Hvis man som udfører af onde handlinger, først har, moralsk
retfærdiggjort sine handlinger, vil man umiddelbart ikke have nogen efterfølgende skrupler.
Modsætningsforholdet mellem de 2 måder jeg har valgt at skelne imellem, er at socialpsykologien
foreslår at enhver normal person, kan blive i stand til at udfører onde gerninger, hvor i mod
17
udviklingspsykologien siger, at du har levet et helt liv med denne ikke tilstedeværende tilgang til at
kunne håndtere f.eks. empati.
2. hvad karakteriserer de situationer hvor mennesket er mest lydigt og
autoritetstro.
Mennesket er et væsen, har fra naturens side lyst til at læne sig op ad en autoritet, en leder. For
mange menneskers vedkommende, ville der være en tilbøjelighed til at blive ledet. Det giver en
tryghed for individet at være ledet, da man i så fald ikke selv skal stå til ansvar for evt. handlinger
beordret af lederen.
Der er igennem tiden blevet adskillige eksperimenter, der hver især prøver at belyse hvor nemt
det er at påvirke det almindelige menneske, til at udfører onde gerninger. Milgrams
lydighedsekperiment er et glimrende eksempel, dog end smule forældet, på almindelige
menneskers lydighed over for en autoritet.
Milgram lavede en hel række forsøg, for at få et så fyldestgørende resultat som muligt. Forsøget
gik up på, at en testperson gik ud fra at han skulle give en given 2. testperson (den anden
forsøgsperson var en skuespiller, hyret til dette job) stød, på baggrund af om den 2. testperson
svarede forkert på spørgsmål. Der var under hele forsøget en mand i kittel, der udgav sig for at
være forsøgsleder, hans job bestod i at forsøge at presse testpersonen til at blive ved, trods
skuespillerens råb om hjælp. Resultatet var dog entydigt, 65 % af forsøgspersonerne acceptere at
tildele ”eleven” en fatal mængde strøm. Milgram betragter ”lydighed som en del af en hierarkisk
rollerelation” For at undersøge yderligere hvorvidt forekomsten af en autoritet er den
væsentligste faktor, udviklede Milgram en anordning, hvor forsøgslederen indtog pladsen som 2.
testperson (modtageren af strøm) og hvor en 3. person skulle lede forsøget og forsøge at presse
testpersonen til at fortsætte. Milgram kunne konkludere at ingen af de uindviede, var villige til at
give en fatal mængde stød, når den ikke ”rigtige” autoritet skulle lede forsøget.
Det der kan siges at være karakteristisk ved en situation, hvor mennesket er mest autoritetstro og
lydig, er en skikkelse i form af en person, som individet opfatter som en stående højere i det givne
lokale hierarki. Det er altså ikke alle og enhver, der kunne påvirke den sande forsøgsperson. ”Det
er den sociale kontekst, der forlener en person med autoritær status”
18
Konklusion
Jeg har i min analyse af case 1. fundet ud af, at et individs holdninger og normer, radikalt kan
ændres til fordel for at undgå ekskludering af en given gruppe. Således vil individet være i stand til
at undertrykke sine egne værdier og skabe nye, der tillader at udfører onde gerninger.
I min analyse af case 2. er jeg kommet frem til følgende. Et individ der er blevet sat i et miljø, der
var tilstrækkeligt ekstremt og derefter bliver sat i en situation hvor der blev krævet at onde
handlinger bliver udført, kan være i stand til at leve med det. Individet kan kun leve med sine
handlinger, hvis personen har retfærdiggjort sine handlinger overfor sin moral.
Jeg har i analysen fundet ud af, at for at et individ skal være i stand til at udfører handlinger af ond
karakter, skal der ske en kognitiv omstrukturering. Individet skal således enten kunne finde
mening i at begå handlinger af ond karakter, det kan ske ved eller tvinge sine egne normer og
værdier til ændring.
Jeg kan nu på baggrund af mine analyser konkludere at almindelige mennesker kan blive i stand til
at udfører onde handlinger, hvis de bliver sat i et tilstrækkeligt ekstremt miljø. Almindelige
mennesker kan også blive i stand til at leve med at have begået onde handlinger, hvis at individet
moralsk har retfærdiggjort disse handlinger over for sig selv.
Litteraturliste
Bøger
Rolf Kuschel, Faezeh Zand – Ondskabens Psykologi – Frydenlund - 2004
Lars Svedberg – Gruppepsykologi – Dafolo Forlag - 2008
Ole Schultz Larsen – Psykologiens veje – Systime - 2011
Inge Kemp Genefke – Torturen i verden – den angår os alle – Hans Reitzels forlag – 1986
