
16
I min analyse af case 2. er jeg kommet frem til følgende. Et individ der er blevet sat i et miljø, der
var tilstrækkeligt ekstremt og derefter bliver sat i en situation hvor der blev krævet at onde
handlinger bliver udført, kan være i stand til at leve med det. Individet kan kun leve med sine
handlinger, hvis personen har retfærdiggjort handlinger overfor sin moral.
Diskussion – 1. hvordan kan bødler leve med deres ugerninger
efterfølgende?
Det at være i stand til at udfører onde handlinger, har vi i den forgående analyse lært, at det
kræver en kognitiv omstrukturering, som er anderledes ifh.t. Den man som barn er blevet indlært.
At være i stand til efterfølgende at kunne leve med de gerninger man har begået, er en helt anden
historie. At kunne leve med gerninger man har begået, er ikke noget man kan tillære en person.
Udviklingspsykologisk set, er der fornuft i at en sådan evne, kan være et resultat af forskellige
former for omsorgssvigt. Et syn på hvad der er, som gør et menneske i stand til leve med sine
gerninger, er at finde hos den amerikanske forsker Carl Goldbergs teori om forhold der har
betydning for et barns udvikling af destruktiv adfærd.
En voksen person der er ude af stand til at føle empati med andre mennesker, kan som barn have
været blevet hindret i at udtrykke sig med vrede. Det i værste fald resultere i at personen ikke har
udviklet passende måde at håndtere f.eks. de følelsesmæssige dønninger som ville komme
skyllende, efter at du have tortureret et menneske i 8 timer. Mange socialteoretikere ville dog på
den anden side være hurtige til at udpege, at der rigeligt med belæg for at kunne sige, at kognitiv
omstrukturering er den eneste mulighed for et bud på, hvordan mennesker bliver i stand til at leve
med deres gerninger efterfølgende. For at underbygge denne teori, vil jeg belyse formatet af
socialpsykologiens betydning for at være i stand til at leve med sine gerninger.
De psykologiske processorer man bliver nød til at gå igennem for at blive i stand til udfører onde
handlinger, er de samme som kommer i spil, når vi snakker om efterfølgende at kunne stå inde for
og leve med sine handlinger. Hvis man som udfører af onde handlinger, først har, moralsk
retfærdiggjort sine handlinger, vil man umiddelbart ikke have nogen efterfølgende skrupler.
Modsætningsforholdet mellem de 2 måder jeg har valgt at skelne imellem, er at socialpsykologien
foreslår at enhver normal person, kan blive i stand til at udfører onde gerninger, hvor i mod