SSO: USA som økonomisk supermagt

SSO i Historie

Hvordan USA blev verdens økonomiske supermagt

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................. 2

USA's situation ved etableringen af de forenede stater ............................................. 3

USA’s uafhængighed ............................................................................................... 3

Forholdet til Europa og England. ............................................................................. 4

Den økonomiske politik i årene efter 1776 ................................................................ 5

Jefferson og det frie marked ................................................................................... 5

Retorik og realpolitik .................................................................................................. 6

Introduktion til Hamilton ........................................................................................ 6

Alexander Hamilton’s opfattelse af økonomisk politik ............................................ 6

Churchill & Roosevelt .............................................................................................. 7

Betydningen af USA's økonomiske politik i årene efter 1776 ..................................... 9

Kildeanalyse ............................................................................................................... 9

Vurdering ................................................................................................................. 10

Konklusion ............................................................................................................... 11

Kilder ........................................................................................................................ 12

Indledning

Det 20. Århundrede var uden tvivl USA’s århundrede. Et århundrede, hvor USA for alvor blev ver-

dens førende supermagt såvel militært som økonomisk og politisk. Men hvordan er de blevet denne

økonomiske supermagt? Hvilken politik har de ført for at opnå denne status? Et spørgsmål der bør

være interessant for mange fattige lande, der ønsker at opnå bare tilnærmelsesvis samme rigdom og

velstand som USA har oplevet igennem de seneste godt 200 år. Umiddelbart tænker mange, at vejen

til USA’s rigdom og økonomiske vækst skyldes deres kapitalistiske system med frihandel, stærk

grad af konkurrence og en lille offentlig sektor, der ikke blander sig i erhvervslivets forhold. Men

forholder det sig faktisk sådan? Er USA bygget på frihandel og laissez faire politik, eller blev

USA’s økonomiske vækst grundlagt på andre økonomiske politikker?

Hvordan blev USA verdens økonomiske supermagt?

 Redegør for USA's økonomiske/politiske situation ved etableringen af de forenede stater

 Undersøg/analysér den økonomiske politik i årene efter 1776

 Diskutér hvilken betydning USA's økonomiske politik i årene efter 1776 har haft for

USA

Disse spørgsmål er der naturligvis ikke et enkelt svar på. Der er givetvis en lang række årsager til at

USA blev verdens økonomiske supermagt. En væsentlig del af svaret skal imidlertid findes helt

tilbage ved etableringen af de Forende Stater. Jeg vil søge tilbage til bl.a. Alexander Hamilton, som

var den første finansminister for USA. Han skrev en rapport i 1791, “Report on Manufactures”. En

rapport der har haft væsentlig indflydelse på amerikansk økonomisk politik. Jeg har også valgt at

kigge i bogen “How Rich Countries Got Rich … and Why Poor Countries Stay Poor”. Hvor jeg

især har kigget på opfattelsen af det fri marked i USA, hvor bl.a. Thomas Jefferson, den britiske

økonom David Ricardo og dennes teorier bliver analyseret. Jeg kigger også på en diskussion mel-

lem den tidligere premierminister for England, Winston Churchill og Præsident Franklin D. Roose-

velt, da USA skulle overtales til at træde ind i 2. Verdenskrig. Til sidst vil jeg diskutere om hvorvidt

begivenhederne i årene omkring 1791 har haft en betydning på den senere retorik (Bush/Friedman)

og kursen for den økonomiske politik i USA. Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at det

ikke er hvad de siger de vil gøre, men hvad de faktisk gør.

USA's situation ved etableringen af de forenede stater

USA’s uafhængighed

Uafhængighedskrigen fra 1775 til 1783 var et resultat af den amerikanske revolution. Det britiske

parlament hævdede at de havde ret til at beskatte kolonierne for at finansiere det militære forsvar af

kolonierne, som var blevet dyrere på grund af krige med franskmændene og indianerne. Kolonierne

derimod hævdede, med Benjamin Franklin i spidsen, at de allerede havde brugt millioner på at for-

svare kolonierne for at bevare deres plads i det britiske imperium.

Det endte med at kolonierne etablerede skyggeregeringer i hver af kolonierne og boykottede den

beskattede britiske te. Dette førte til den sidenhen så berømte “Boston Tea Party” bevægelse i 1773,

der ødelagde store ladninger af te fra England. England responderede ved at inddrage retten til selv-

styre i Massachusetts og overdrage styret til det britiske militær. En konfrontation var uungåelig.

Krigen havde britterne på den ene side og amerikanerne på den anden side støttet af Spanienerne og

Franskmændene på den anden side. På trods af amerikanernes ringe militære træning vandt de kri-

gen og bestod nu af en nation af 13 stater.

Efter uafhængighedskrigens afslutning, var USA en meget svag nation, set med internationale øjne.

De havde en meget svag politik i kongressen, der agerede som en føderalistisk regering.

De tegne-

de et billede af USA som en føderation af stater, det var dog uklart om hvorvidt USA var en nation

eller bare en løs gruppe af stater under et. Dog blev der hurtigt indkaldt til et møde, hvor deres måde

at styre samfundet på, skulle revideres. På dette møde fik USA en decideret forfatning som blev

formelt accepteret af 11 stater i 1788. Herefter trådte den i kraft i 1789, hvor George Washington

formelt set blev USA’s første præsident for en ny føderal regering, som dog havde magt over sta-

terne, lidt som man ser det i dag, hvor staterne godt kan have forskellige love, men de kan aldrig

vedtage noget, som går imod nationens forfatning.

Føderalisme: En måde at organisere en nation på, i USA har delstaterne til dels selvbestemmelse over

hvilke love de vil vedtage, men den centrale regering binder dog alligevel alle stater sammen, ved en fælles

forfatning og fælles regering.

Forholdet til Europa og England.

Tilbage, da USA lige var blevet selvstændigt, havde de kun en ringe industriproduktion. Det betød,

at de kun kunne eksportere fra deres relativt store landbrug. Derfor var de nødt til at importere indu-

strivarer fra England og Europa. USA havde derfor svært ved at få økonomisk fodfæste, da der på

daværende tidspunkt skete store omvæltninger i Europa under oplysningstiden. Under USA’s anden

præsident, John Adams, var USA tæt på at komme i åben krig med den daværende kejser af Frank-

rig, Napoleon Bonaparte, dog valgte Adams ikke at følge Hamilton’s råd om at gå i krig, så i stedet,

blev nogle forhandlere sendt til Frankrig, hvor det i sidste ende blev fredeligt afsluttet.

Da Jefferson blev valgt til USA’s tredje præsident, var det med et håb om at han skulle gøre rege-

ringens magt mindre, eftersom, at Washington og Adams var gået lidt væk fra tanken om at følge

folkets vilje. Thomas Jefferson, lagde meget vægt på at ekspandere nationen vestpå. Han ville nem-

lig fremme landbruget og følte, at der var et stort potentiale i vesten. Ved slutningen af Jeffersons

anden valgperiode, var statsgælden blevet nedbragt til mindre end 560$ mio.

Den økonomiske politik i årene efter 1776

Den gængse opfattelse af USA som fri markedsøkonomi

Mange i Europa ser USA som den ultimative liberalistiske stat, hvor staten er lille, hvor der er stor

forskel på rig og fattig og hvor der er få eller ingen indgreb i erhvervslivet fra regeringens side. Men

hvordan er det egentlig i guds eget land?

Jefferson og det frie marked

Thomas Jefferson var USA’s tredje præsident fra Han var af god familie og studerede

jura i Virginia. Han var med i kontinentalkongressen og var en af de vigtigste aktører bag uaf-

hængighederklæringen i 1776. Under Washington regeringen var Jefferson udenrigsminister, men

trådte dog tilbage efter ca. tre år på posten grundet uenighed med Washington og hans finansmini-

ster Hamilton. Han mente, at de var gået imod forfatningen og var blevet for føderalistiske.

Jeffer-

son var imod en stærk centralregering og gik ind for den frie markedsøkonomi. “The government,

according to Jefferson, was to act seldom and tax little.”

I 1801 blev Jefferson indsat som USA’s

tredje præsident, han opnåede at gøre USA næsten dobbelt størrelse ved køb af Louisianaområdet

fra Frankrig.

I uafhængighedserklæringen, beskrev Jefferson, at det var en menneskelig ret at have selvbestem-

melse, altså meget i stil med de liberalistiske tænkere. Jefferson var stor fortaler for at begrænse den

lovgivende magt. “Once the public debt had been paid off, taxes were to be reduced still further–or

so Jefferson must have planned. But nothing of the sort happened.”

Jefferson havde altså ambitioner om en lille stat, eller det var i hvertfald hvad han gav udtryk for,

men i virkeligheden skete det aldrig.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=markeds%C3%B8konomi

Se bilag for forfatningen

Letwin, William: American Economic Policy Since 1789 (1962) introduction side xvi

Retorik og realpolitik

Introduktion til Hamilton

På de amerikanske dollarsedler portrætteres tidligere præsidenter og landets grundlæggere. Blandt

dem finder man Benjamin Franklin, der er kendt som en af nations fædre og forfatter til den ameri-

kanske uafhængighedserklæring. Mindre kendt er Alexander Hamilton, der optræder på den ameri-

kanske 10 dollarseddel. Alexander Hamilton var medforfatter til uafhængighedserklæringen og lan-

dets første Finansminister under George Washington. Han etablerede USA nationalbank og etable-

rede ligeledes landets første børs. Han etablerede landets første politiske parti Føderalisterne. Ale-

xander Hamilton er forfatteren til hovedparten af de 85 artikler kaldet “The Federalist Papers”, der

er et forsvar for konføderation altså de forenede stater. “The Federalists Papers” er de mest citerede

kilder bland jurister, advokater, historikere, og politologer som den væsentligste fortolkning af kon-

stitutionen.

Som finansminister under Washington skrev Hamilton også en række væsentlige rapporter, der

skulle vise sig, at få stor betydning for USA’s økonomiske politik. Blandt disse rapporter var “Re-

port on Manufactures” fra 1791. I rapporten, der præsenteres for kongressen, kommer Hamilton

med en række økonomiske anbefalinger til stimulering af den nye republiks økonomi og uaf-

hængighed.

Alexander Hamilton’s opfattelse af økonomisk politik (Report on manufactures)

Hamilton gik i modsætning til Jefferson ind for en stærk centralregering, til fordel for delstaterne

han satte et kontinentalt fællesmarked igang, for at styrke den regionale arbejdsdeling og hjælpe

regeringen med at beholde magten. Hamilton ville have en amerikansk centralbank for at konsolide-

re de offentlige finanser og for at industri og infrastruktur kunne blive udbygget.

Som den første finansminister for USA har Hamilton fået stor indflydelse på hvordan deres både

indenriges, udenrigs og økonomiske politik har udviklet sig. Hamilton mente, at for de kunne op-

bygge kapital måtte de oprette toldmure eller såkaldte tariffer omkring landets grænser, hvilket ville

gøre, at alle udenlandske varer blev dyrere, så der ville komme større efterspørgsel på Amerikanske

varer og mindre på varer fra især Europa. På den måde ville der komme flere arbejdspladser, øget

omsætning og på den måde flere penge i den amerikanske statskasse.

“The nineteenth-century saying in the USA was ‘Don’t do as the English tell you to do, do as the

English did’. As already indicated in Chapter 2, today’s best advice to Third World countries is

‘Don’t do as the Americans tell you to do, do as the Americans did’”.

Amerikanerne har i lang tid været kendt for at hjælpe de fattige lande i verden. De er gået ind for

den frie konkurrence og har presset de fattige lande til at følge deres anbefalinger om fri konkurren-

ce for at opnå rigdom og velstand. Men det er altså ikke sådan, at USA selv har opnået den rigdom

og velstand de har i dag.

Churchill & Roosevelt

Til trods for, at man realpolitisk gennemførte Hamiltons politiske anbefalinger og sidenhen har

fulgt dem gennem ”The American System”, så er retorikken også stadig den samme som fortaler for

fri handel.

“The nineteenth-century saying in the USA was ‘Don’t do as the English tell you to do, do as the

English did’. Today’s best advice to Third World countries is ‘Don’t do as the Americans tell you

to do, do as the Americans did’”.

I en beretning fra Franklin Roosevelt’s søn, Elliot Roosevelt, der beskriver en samtale, som foregik

inden USA gik ind i 2. Verdenskrig, mellem den daværende præsident Roosevelt og daværende

engelske premierminister, Winston Churchill. Churchill havde hårdt brug for USA’s hjælp.

Roosevelt udtalte: “Those Empire trade agreements are a case in point. It’s because of them that the

people of India and Africa, of all the colonial Near East and Far East, are still as backward as they

are”. Churchill’s neck reddened and he crouched forward “Mr. President, England does not propose

for a moment to lose its favored position among British Dominions. The trade that has made Eng-

land great shall continue, and under conditions prescribed by England’s ministers.””

Roosevelt siger altså at den Britiske model for udenlandske kolonier, som er at lade kolonierne gøre

alt arbejdet, er grunden til den ulighed der er mellem I - og U-lande. Men hvis man kigger på hvor-

Reinert, Erik S.: How Rich Countries Got Rich … and Why Poor Countries Stay Poor (2007) side 168

Reinert, Erik S.: How Rich Countries Got Rich … and Why Poor Countries Stay Poor (2007) side 168-169

dan USA har ageret siden, så vil man se at den er meget lig den rolle som England har spillet over

for sine kolonier. Og et noget andet billede end det FDR giver udtryk for i denne beretning.

Amerikanerne var i lang tid forsvarer for de fattige lande i verden og modstander af den politik

England førte over sine kolonier rundt omkring i verden. Roosevelt mente, at der var behov for at

støtte og udvikle de fattige lande, hvis man skulle sikre fred og stabilitet.

De har imidlertid skiftet side over de seneste 60 år. Retorikken om fri konkurrence har de sidenhen

forsøgt med stor succes, at overfører til de fattige lande selvom de ikke selv har fulgt frimarkedspo-

litikken på vejen mod vækst og velstand.

Reelt set fortsætter retorikken i dag stadig som principper andre lande bør følge. George W. Bush

prædiker frihandel som er til alles fordel. Realiteten er på hjemmefronten er imidlertid en anden.

USA støtter alt fra landbrugsvarer til high-tech produkter. Ifølge Paul Krugman, der er en indflydel-

sesrig amerikansk økonom, er der ingen i USA der lytter til frihandels økonomer som Ricardo.

Reinert, Erik S.: How Rich Countries Got Rich … and Why Poor Countries Stay Poor (2007) side 22-23

Betydningen af USA's økonomiske politik i årene efter 1776

Der ingen tvivl om at Hamilton har haft og stadig har stor betydning for den økonomiske politik,

skiftende amerikanske regeringer har ført fra 1789 og frem til i dag. Under “The American System”

eller den amerkanske skole har politikken udviklet sig og flere præsidenter har i årenes løb bekendt

sig til den. Selv præsidenter der prædiker frihandel følger ikke selv frihandelstanken. Abraham Lin-

coln () adopterede stort set alle tankerne i “The American System” og gennemførte straks

ved sin indsættelse love, der støttede industrien.

Det gjorde ligeledes President William McKinley

(1897–1901). Og især under Franklin D. Roosevelt’s New Deal fulgte man tankerne i ”The Ameri-

can System”.

Kildeanalyse

I bogen “American Economic Policy since 1789” skrevet af William Letwin, har han fået trykt Ale-

xander Hamilton’s “Report on manufactures”, der beskriver Hamilton’s holdning til, hvordan USA

skal blive en stærk nation. Hamilton, er i dette tilfælde den primære kilde, da han selv var til stede

under begivenhederne i 1791. William Letwin derimod er den sekundære kilde, som har fået trykt

Hamilton’s rapport. Man kan derfor argumentere for, at Hamilton’s rapport ikke er helt ligesom

som den oprindelige. Der kan være formuleringer, som er blevet ændret og da der på det tidspunkt,

hvor bogen blevet frigivet på, var gået næsten 200 år siden rapporten blev skrevet, må man gå udfra

er nogle ting har ændret sig i den. Ikke destomindre, vil jeg betegne “Report on manufactures” som

en pålidelig kilde. Hamilton var dengang, finansminister under Washington og en højt respekteret

amerikaner af mange.

William Letwin var lærer ved London School of Economics og tilhænger af Adam Smith’s libera-

lisme. Man kan derfor være kritisk overfor indgangsvinklen til denne bog, da vi ved, at Hamilton

var modstander af en lille stat i modsætning til Letwin. Men sådan som det står beskrevet, virker

Letwin rimelig objektiv og han fortæller også om Jefferson’s tilgang til denne problemstilling. Der-

for må denne kilde siges at være pålidelig.

http://en.wikipedia.org/wiki/American_School_(economics)

“How Rich Countries Got Rich … and Why Poor Countries Stay Poor” af Erik S. Reinert

Reinert beskriver, hvordan det kan være, at USA er blevet så rige, når mange af de små stater bare

er blevet fattigere. Erik Reinert er før blevet kritiseret af den ultra liberale højrefløj i USA og det er

også dem han forholder sig kritisk overfor i bogen. Han fortæller om, hvordan USA i højere grad

industrialiserede hurtigt, frem for bare at udbygge landbruget.

Reinert har en Ph.D i økonomi og er kendt for at have kontroversielle ideer, både for liberalister

men også for kommunister har Reinert nogle kontroversielle teorier. Dette kan selvfølgelig influere

på, hvordan bogen er skrevet, da den forholder sig meget kritisk til de vestlige og liberale nationers

opførsel overfor de fattige U-lande. I bogen er beskrevet en samtale mellem Winston Churchill og

Franklin D. Roosevelt, på den kilde er Reinert en sekundær kilde, da han ikke selv var til stede un-

der samtalen.

Vurdering

Giver Hamilton, Letwin og Reinert et entydigt billede af hvordan USA blev en supermagt?

Hamilton beskrev hvordan det egentlig er kommet til at forløbe for den amerikanske republik. De

ville beskytte og hjælpe deres egen industri for således at opbygge en stærk industri der kunne kon-

kurrere med Europa, hvilket er det modsatte af fri konkurrence. De skulle skabe en god infrastruktur

bl.a. ved hjælp af en kontinental jernbane. Til sidst skulle de oprette en national centralbank, der var

støttet af staten. Disse tre ting, var mange amerikanere på daværende tidspunkt meget uenige i. Men

det, som Hamilton opfordrede til var også det der lagde grundstenen til amerikansk økonomisk poli-

tik den dag i dag.

Reinert og Letwin tegner et kritisk billede af Hamilton’s modpart Jefferson. Begge forfattere be-

skriver også hvordan især Jefferson sagde det burde være og så hvordan det egentlig kom til at ud-

vikle sig og, at der er kæmpe forskel på disse to ting.

American School (economics) http://en.wikipedia.org/wiki/American_School_(economics)

Konklusion

Når man skal studere et lands økonomiske politik er det vigtigt at finde ud af, hvad de sagde de ville

gøre og hvad de så rent faktisk gjorde.

Jefferson sagde dengang han var præsident, at han ville nedsætte skatten og indskrænke regeringens

magt. Men som tidligere nævnt, lagde Alexander Hamilton grundstenene til den amerikanske øko-

nomiske politik. Det skete ved hjælp af tariffer og ved hjælp af regeringsstøttet industri. Staten gik

simpelthen i starten ind og støttede bl.a. den amerikanske industri, men også landbruget. Samtidig

med at man satte told på alle udenlandske varer, hvilket gjorde at efterspørgselen blev meget større

på de amerikanske varer. Der er en lang række tidligere nævnte beviser på, at de amerikanske præ-

sidenter ikke følger laissez faire tankegangen, selv om de taler for den frie konkurrence.

USA er blevet en supermagt, ved at støtte egen industri, oprette tariffer og dermed sikre en stærk

industri. USA er endvidere gået skridtet videre og har prædiket frihandel for de fattige nationer og

rådet dem til at holde deres grænser åbne så de kan støtte den frie konkurrence, hvilket har været en

fordel for USA. Så man kan sammenligne USA med kolonitidens England og USA er blevet det

som de i sin tid frigjorde sig fra.

Kilder

Letwin, William: AMERICAN ECONOMIC POLICY SINCE 1789 (1961)

Reinert, Erik S.: How Rich Countries Got Rich … and Why Poor Countries Stay Poor (2007)

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(

Historie)

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-

1920/Alexander_Hamilton?highlight=alexander%20hamilton

https://da.wikipedia.org/wiki/USA%27s_historie_()

https://da.wikipedia.org/wiki/Den_amerikanske_revolution

http://www.telegraph.co.uk/news/obituaries/9908371/Professor-William-Letwin.html

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi,_biog

rafier/Milton_Friedman

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Europa/Europa_(Historie)/Europa_

(Historie_-_Perioden_)

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/07/Us_declaration_independence.jpg

http://www.leksikon.org/art.php?n=947

http://en.wikipedia.org/wiki/Erik_S._Reinert

http://en.wikipedia.org/wiki/American_School_(economics)

Billeder fra forsiden:

http://s3.amazonaws.com/readers/2011/02/23/tariff_2.jpg

http://www.revolutionary-war-and-beyond.com/image-files/jonathan-trumbull-signing-of-the-

declaration-of-independence-large.jpg

http://www.usavsus.info/Cartoons/Cartoon--FreeMarketCapitalist.gif