Indholdsfortegnelse
Indledning. 2.
Referat af handlingsforløbet i Ulysses. 3.
Stephen Dedalus 5.
Far - søn temaet og Stephens Shakespeare/Hamlet teori 8.
Treenigheden i Ullyses 10.
Slutning 11.
Litteraturliste og bilag 12.-
2
Indledning
Ulysses er skrevet af den irske forfatter/digter James Aloysius Joyce (1882-
1941). Denne roman er et stort og omfangsrigt værk hvis umiddelbare handling
er en forholds simpel fortælling om digterspiren Stephen Dedalus og Leopold
Blooms, liv og møde i byen Dublin i året 1904.
Det er et af de store værker inden for verdenslitteraturen, og en af de mest
omdiskuterede bøger i det 19. århundrede, den var pålagt censur i USA indtil
1933. Joyce selv skrev om sin roman:
3
”… Jeg har indlagt så mange gåder og hjernedrillere, at det vild holde
professorerne beskæftiget i århundreder med at diskutere, hvad jeg mente, og
det er den eneste måde, på hvilken man kan sikre sig udødelighed”.
(Politiken, sektion 2, onsdag d.16. juni 2004, s. 1)
I denne opgave har jeg prøvet så fyldestgørende som muligt at svare på den
problemformulering der er blevet mig forlagt, denne har jeg besvaret efter
bedste evne, men som Joyce selv skrev, er det en bog der kan diskuteres i
århundreder, så selvfølgelig er det kun en meget beskeden opgave der her
ligger foran os, når man tager det omfangsrige værk som Ulysses er, i
betragtning.
Romanen blev første gang udgivet på det parisiske forlag Shakespeare and
Company i 1922.
Leopold Bloom og Stephen dedalus er hovedpersonerne i den moderne
Odyssé, som udspiller sig d.16. juni 1904, og det er deres indre og ydre rejse
man følger igennem den ca. 800 sider lange roman.
Denne dag i juni var også den hvor Joyce mødte sin kommende kone Norah
og senere i 1904 forlod han fysisk Dublin og rejste til Paris. Når jeg skriver
fysisk er det fordi at Joyces værk og verden aldrig forlod Dublin, selvom han
selv kun vendte tilbage i korte perioder.
4
Referat af handlingsforløbet i Ulysses
Det her følgende referat af Ulysses er kun et kort hvor og hvornår for historien,
rejsen som man giver sig ud på som læser, er af den indre slags og er derfor
meget sværere at give et fyldestgørende referat af.
Vi befinder os i Dublin d. 16. juni 1904.
I de første tre kapitler møder vi Stephen Dedalus. Han er let melankolsk. Han
blev kaldt hjem fra Paris til sin moders dødsleje, nægtede at udføre hendes
sidste ønske (at han skulle knæle og bede og dermed overgive sig til den
katolske tro), og han hjemsøges nu af skyld og syner af sin afdøde mor.
Stephen bor ude i Martello Tower, sammen med den lægestuderende Buck
Mulligan og englænderen Haines, han underviser i den lokale skole og i tredje
kapitel går han en tur på stranden.
I de næste tre kapitler følger vi Leopold Bloom, den jødisk – irske
reklamemand. Om morgnen forlader han sit hjem, vel vidende at hans kone
Molly planlægger at være ham utro senere på dagen, han går til en begravelse,
forsøger at sælge en del annoncer, køber lidt ind, spekulere i forbifarten på
hans Mollys utroskab, på hans døde søn og levende datter, men glæder sig
trods alt over livet.
5
Så skiftes der brat til avisredaktionen, videre til en pub og et bibliotekskontor:
Her kæfter mænd op, snakker og diskutere om mangt og meget. Nogle er
tåbelige og aggressive andre vittige og defensive, som det nu engang i det
virkelige liv.
I tiende kapitel bevæger vi os rundt via nitten små passager ud og ser stumper
og fragmenter af livet i Dublins gader anno 1904.
Så kommer vi ind på en på en bar, iagttager nogen barpiger der flirter og
snakker. Bloom udsættes for et nationalistisk/ antisemitisk angreb, men slipper
uskadt.
I trettende kapitel masturberer Bloom bag en klippe til synet af den syttenårige,
flirtende Gerty MacDowell, synkront med et lokalt fyrværkeri: Raketterne og
Bloom forløses i samme øjeblik.
Derefter kommer vi ind på Holles Street Maternity Hospital, hvor vi overhører
de unge studerende og læger sidde og diskutere. Bloom tager sig her næsten
faderligt af den unge Stephen, der studentikost og på brillant måde roder sig
ud i blindgyder.
Nu er klokken blevet mange, og lysterne stiger. Stephen går på bordel, fulgt af
Bloom, og scenen veksler mellem hallucination og realitet, fantasme og
virkelighed.
I de sidste par kapitler trasker Stephen mod Bloom hjem til Eccles Street nr. 7
og får sig en kop kakao og endnu en diskussion, og til sidst går Bloom op til
6
sin kone, notere sig sporene efter hendes affære, kysser hende på bagdelen og
lægger sig med hovedet ved hendes føder. Derefter følger Mollys indre
monolog som mere minder om en frit flydende tanke strøm, hendes tanker,
erindringer, håb, begær og vrede i et langt stykke uden punktum.
Måden hvorpå Ullysses er skrevet gør den ikke let at læse, i nogle passager
følger vi personerne i deres tanker og indre monolog såvel som deres gøren.
Andre steder skifter skrivemåden for at tilpasse sig stemningen og miljøet i
romanen, det kan være meget forvirrende læsning, men det giver også
romanen sin dynamik og særlige karakter
Over og i det forholdsvis simple handlingsforløb ligger der utrolig mange
symboler og mønstrer kun synlige for forfatteren og læseren.
Det mest kendte eller overordnede af disse parallelle historier er referencer til
Homers: Odysséen.
1
Til romanen skrev joyce en liste med kapitlerne og dertil hørende overskrifter
taget ud af Odysséen. Leopold Blooms rejse ud i verden og hjem igen følger
Odysseus rejse, men med Bloom som en antihelt. Hvor Odysseus vender hjem
til sin Penelope må Bloom vende tilbage til den seng hvor hans kone netop har
begået utroskab imod ham.
1
H. B. The Bloomsdaybook s.1
7
De gennemgående tråde i alle mønstrene er far – søn relationen og skabelsen
af kunst i tæt forbindelse med Shakespeare, Joyce selv og Gud.
Stephen Dedalus
”… Hans blik rugede på hans brednæsede støvler, en buks af aflagte
Nebeneinander. Han talte de folder af sprukket læder, hvori en andens fod
havde hvilet varmt. Den fod, der slog takt i tripudium, fod jeg uelsker. Men du
var henrykt, da Esther Osvalts sko passede dig: pige jeg kendte I Paris. Tiens,
quel petit pied!
2
Trofast ven, en brodersjæl: Wildes kærlighed, der ikke tør sige
sit navn. Nu vil han forlade mig. Og skylden? Som jeg er.
Som jeg er. Alt eller intet.
3
”
(James joyce: s.66, Ulysses, 1922)
I det ovenstående citat syntes jeg der tegnes et godt billede af Stephen
Dedaluses person. Han går klædt andenhånds tøj, han ruger melankolsk over
tingene, han længes efter hans tid Paris.
Alle disse ting er med til at vise Stephens rolle som outsiderens.
2
Se, hvilken lille fod
3
Jf. Shakespeares Hamlet: At værre eller ikke at være
8
Stephen Dedalus, bor som allerede nævnt tidligere i tårnet Martello Tower,
sammen med Buck Mulligan, og deres logerende, englænderen Haines.
Han blev kaldt hjem fra Paris hvortil han var rejst for at begå sit værk, til sin
moders dødsleje. Han bor nu i tårnet og er hjemsøgt af mindet om hans moder
men måske endnu mere af hans egen manglende selv realisering.
Og da han på denne dag forlader tårnet er han besluttet på ikke at vende
tilbage dertil, han drager ud i dagen uden nøglen til tårnet og dagen d.16. juni
er starten på hans usikre videre færd ud i verden.
Ud over at spille rollen som prins Hamlet, som jeg vil vende tilbage til senere,
har Stephen selvfølgelig også sin plads på homeriske plan.
Bloom spiller rollen som Odysseus, og rollen som Odysseus søn, Telmachus er
Stephen. Telmachus bliver i starten af Odysséen nærmest bliver gjort hjemløs af
hans moders bejlere og han beslutter sig derfor til at rejse ud i verden for at
finde sin far.
I starten af Ulysses forlader også Stephen sit hjem.
I episoden med mælkekonen
4
kan man lægge følgende tolkning.
Haines (englænderen) og Mulligan (ireren med vægten på det materielle) spiller
begge rollen som bejlere og den gamle mælkekone indtager altså pladsen som
Telmachus’s moder (Moderen kan også tolkes som Irland selv).
Mælkekonen er tydeligvis mere interesseret i Mulligans materialisme og Haines
engelske højkultur, end digterspiren Stephen.
4
J. J. Ulysses s. 28
9
Så Telmachus må altså forlade sit hjem og drage ud og finde sin fader.
I denne symbolik ligger der også Joyces kommentar til hans moderland Irland,
der ombejlet af englænderne og materialismen, glemmer ånden (Stephen eller
måske Joyce selv?), så denne må rejse ud i verden for at få opfyldt sine behov.
(jf. Joyces rejse til Paris.) Grundene til Stephens afrejse fra tårnet er uden
tolkningen svære at få øje på ud over hans umiddelbare lede ved hans to
samboer.
Stephen Dedalus er altså både den søgende søn men også digteren kunstneren
der endnu ikke har realiseret sig selv i kunsten, han er digte i sit sind men har
endnu ikke forfattet noget, han er en søn i bogens gennemgående far - søn
tematik.
Han er sig som sådan bevidst om sin rolle, som en der endnu ikke har skabt sin
søn (Hans eget kunstværk) og han er sunket ned i melankoli.
Men også på grund af sin bevidst om sin rolle som prinsen er den eneste af
personerne i romanen der kan se et niveau højere, det der ellers kun er
forbeholdt læseren og Joyce, han ser ikke hele billedet, men det er nok et
bevidst valg fra Joyces side at det netop er Stephen, den fortabte unge forfatter
der sidder inde med den største selvindsigt af alle.
10
Far - søn temaet og Stephens Shakespeare/Hamlet teori
5
Hans personlige bearbejdning af ”problemet” ser vi gennem hans Shakespeare
teori
6
. Han er endnu prins Hamlet og ikke faderen, kongen (jf. længere nede på
siden, Bloom – Shakespeare parallellen).
Rollen som Kong Hamlet bliver i Ulysses spillet Leopold Bloom, dog uden hans
egen eller Stephens viden.
For rigtig at forstå Fader – søn båndet mellem Bloom og Stephen kan man
kigge på Stephens egen teori om Hamlet og Shakespeare.
”…while Stephen talks about Hamlet he is really talking about himself, and while
he does that Joyce is speaking trough him about Ulysses.”
(S. L. Goldberg: Joyce, Edinburgh 1962)
Stephen fortæller os i sin teori om Shakespeare at, Shakespeare skaber sig selv
i skuespillet ”Hamlet”, som den gamle Hamlets spøgelse, ifølge Stephen er det
billede på at Ann Hathaway (Shakespeares kone) med sin voldsomme
seksualitet har frarøvet Shakespeares hans (som det også gør sig gældende for
Bloom) og efterladt ham som et seksuelt spøgelse. Men Shakespeare optræder
også som prins Hamlet selv og gennem ham, hans søn Hamnet Shakespeare
5
Se bilag 1
6
J. J. Ulysses s.207
11
som døde som elveårig (igen er der her en parallel fra Shakespeare til Bloom,
som har en dødfødt søn).
I Stephens egen teori for vi altså at se at der med lethed kan trækkes paralleller
mellem både Shakespeare og spøgelset af den gamle Kong Hamlet, men også
til Leopold Bloom.
De er alle tre blevet forrådt og gjort til genfærd af deres hustruer.
Shakespeare og Bloom af deres koners aggressive seksualitet, der i overført
betydning har gjort dem til spøgelser, og Kong Hamlet som der på mere
konkret vis overgår samme skæbne.
Den anden fællesnævner er den døde søn. Hos Bloom og Shakespeare en
virkelig død. I kongens tilfælde den umiddelbare handlingslammelse hos prins
Hamlet.
Den handlingslammede prins i Hamlet har selvfølgelig sin parallel i Ulysses,
nemlig Stephen han har, som prinsen endnu ikke begået sit værk og hans liv er
fjernt fra andres verden, han er ikke hjemme i hverken tårnet eller i Dublin,
ligesom prins Hamlet er han en udenforstående i sit eget hjem.
Det er desuden sådan at både prinsen og Stephen er hjemsøgt af spøgelser.
Stephen af hans moder, hvis sidste ønske han ikke opfyldte, og prinsen af hans
faders der vil have ham til at hævne sin død.
12
Men modsat prins Hamlet når vi ikke at overvære at Stephen begår sin dåd han
ender altså med at være en antihelt i forhold til prinsen, ligesom Bloom bliver
en antihelt i den homeriske tolkning af Joyces værk.
Hvor prins Hamlets opgave er at hævne sin fader, altså begå drab, er Stephens
at begå sit værk. Der kunne altså godt drages en parallel mellem Joyce selv, der
også skulle begå sit værk, og Stephen. Begge var de irere og forfattere, der
måtte rejse fra Dublin og som begge levede i Paris
7
.
Mødet mellem Bloom og Stephen får gennem de overliggende temaer, en
betydning som hverken Bloom eller Stephen er sig bevidste om, det er noget
som finder sted mellem Joyce og læseren af Ulysses.
Vi ved gennem vores tolkning at der her tale om på forhånd givet møde
mellem fader og søn.
Hos Bloom ligger afsavnet fra hans døde søn og hos Stephen savnet af
Shakespeare (som vi ved på mange måder er Bloom). Det der sker mellem
Stephen og Bloom er altså en gensidig projicering af behov, som vi ved hjælp
fra Joyce og de mønstre han har indlagt i Ulysses bliver gjort opmærksomme
på.
7
Politikken
13
Treenigheden i Ullyses
” … Han er alt i alle. –Det er han, sagde Stephen. Drengen i første akt er den
modne mand i femte. Han er alt i alt.”
Om Shakespeare i Hamlet.
(James joyce: s.232, Ulysses, 1922)
I Ulysses er en verden skabt af Joyce, i Hamlet en verden skabt af Shakespeare
og i Verden en verden skabt af Gud.
Med til Stephens teori høre altså også det at Shakespeare er både den gamle
og unge Hamlet, Når Joyce lader Stephen udtrykke sig sådan må man gå ud fra
at dette gør sig gældende hos Joyce selv.
8
Som Gud, der først skaber verden og som Helligånden befrugter Jomfru Maria,
der føder Guds søn og der igennem Gud selv. Således kan man sige at en
kunstner (forfatter), gør. Han skaber først en verden for derefter at befrugte den
og lade sig selv genføde i kunsten.
Stephen er kunstneren der endnu ikke har skabt sin verden, og som sådan et
billede på den tomhed som en fader føler før han er far.
8
H. B. The Bloomsday book s.83
14
Slutning
Selv om man skal passe på med at gøre sig klog på hvad Joyces pointe har
været med Ulysses (hvis der da har været nogen enkelt stående pointe), syntes
jeg dog det er nærliggende at det netop er tilblivelsen af kunsten, poesien og
livet som Joyce prøver at gøre begribeligt for os.
Hvordan kunstneren er faderen til sit værk, hvori igennem han bliver genfødt
og bliver udødeliggjort. Det er måske her man skal finde grunden til den
gennemgående far og søn tematik, udødeliggørelsen af sig selv.
Hvis vi vender tilbage til Joyces citat fra starten af opgaven
9
, er det måske
jagten på udødeliggørelsen og genfødslen, i sønnen og værket der er
drivkraften bag denne bog.
9
Se side 1 i denne opgave
15
Litteraturliste
Primær litteratur
Joyce, James. Ullysses, 1922. På dansk ved Mogens Boisen.
Gyldendals bogklubber. 2. bogklubudgave, 1. oplag.
Refereret til som J. J. Ulysses
Sekundær litteratur
Blaimers, Harry. The Bloomsday Book, a guide through Joyce’s Ulysses, 1966
Methuen & Co. Ltd.
Refereret til som H. B. The Bloomdays book.
Artiklerne på side 1 og 4-5-6 fra Politikken. 2.sektion onsdag d.16. juni 2004
Refereret til som Politikken.