~ 3 ~
Indholdsfortegnelse
1. Indledning………………………………………………………………………………………………….……....…… 4
2. Horror-genren
2.1 Definition ……………………………………………………………………………………………….…………. 4
2.2 Den gotiske litteratur …………………………………………………………………………………...…… 5
2.3 Former for gys ……………………………………………………………………………………….….….…… 5
2.4 Fascinationen – ”Angstlust”……….………………………………………………………………..……. 6
3. The Shining – Romanen af Stephen King
3.1 Introduktion til Stephen King & The Shining………………………………………….……...…... 8
3.2 Analyse og fortolkning
3.3 Personerne………………………………………………………………………………………………….…….. 9
3.4 Fortællerteknik, tema og stilistiske virkemidler……………………………………………...... 13
4. Cecilie – En dansk gyser
4.1 Introduktion til Cecilie……………………………………………………………………………………….. 15
4.2 Filmanalyse og fortolkning…………………………………………………………………………………. 15
4.3 Filmiske virkemidler…………………………………………………………………………………………… 18
5. Sammenholdning af The Shining & Cecilie
5.1 De psykologiske aspekter…………………………………………………………………………………… 20
6. Konklusion….…………………………………………………………………………………………………………… 23
7. Litteraturliste…………………………………………………………………………………………………………... 24
~ 4 ~
Indledning:
Vi bliver meget påvirkede af det vi hører, ser og læser. Et smukt stykke musik kan få det mest koldblodige
menneske til at fælde en tåre, en sjov komedie kan få en sur, gammel mand til at trække på smilebåndene,
og en uhyggelig gyserroman kan lægge selv den mest rationelle person søvnløs i mange nætter. Hvorfor
berøres vi af fiktive fortællinger, når vi er velvidende om deres opfundne identitet? Hvorfor sætter vi en
gyserfilm på, når vi ved den vil skræmme os fra vid og sans? Hvorfor fascineres vi, og samtidig væmmes ved
ondskabsfulde gerninger? Det var dette, der fangede min interesse for ”Horror-genren”.
Det er fagene Dansk og Engelsk, der sammen skal belyse emnet, og da Stephen King af mange er omtalt
som ”The King of Horror”, fandt jeg det ideelt at undersøge, hvordan han mestrer gyset i ét af hans mest
populære værker; ”The Shining”.
Derudover har jeg valgt den danske gyserfilm ”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber, til at undersøge,
hvordan det filmiske gys fremstilles.
Ud fra dette har jeg valgt at strukturere min opgave således, at jeg først kort vil redegøre for, hvad der
forstås ved begrebet ”Horror-genre”, og dens opstandelse. Derudover vil jeg komme ind på menneskets
fascination af gyset.
Dernæst vil jeg analysere og fortolke ”The Shining” af Stephen King, samt ”Cecilie” af Hans Fabian
Wüllenweber, og undersøge hvordan virkemidlerne er anvendt i forhold til Horror-genren.
Afslutningsvis vil jeg sammenholde de to værker med fokus på de psykologiske aspekter i gyset.
2. HORROR-GENREN
2.1 Definition
Der er forskellige måder hvorpå en ”genre” kan defineres – det kan gøres ud fra stilen, emnet,
kompositionen, perioden osv. Men når det kommer til ”horror”, er man dog ikke i tvivl om, hvad man
beskæftiger sig med. Vi har alle oplevet følelsen af et galoperende hjerte, hårene der rejser sig, eller sveden
der langsomt, men intenst løber én koldt ned ad ryggen, når vi har set eller læst en uhyggelig film eller bog.
Denne følelse af angst og skræk vil på dansk betegnes som ”gys”, hvor man på engelsk ville bruge ordet
”horror”.
~ 5 ~
2.2 Den gotiske litteratur
Der har alle dage været debat om hvorvidt horror-genren er en fantastisk eller frygtelig genre. Nogle mener
de overnaturlige elementer, og fiktive scenarier er komplet latterlige, mens andre er betaget af dets mystik,
samt fortryllende univers. Men hvad var det egentlig, der vakte menneskets interesse for denne
omdiskuterede genre?
Svaret på dette skal findes i 1700-tallet, under oplysningstiden i England, hvor videnskaben og
rationaliteten overskyggede religionens dominans, som langsomt skabte en sekularisering
1
.
Som reaktion på denne omvæltning i samfundet udsprang ”Den gotiske litteratur”. Denne nye
litteraturform beskæftigede sig med absurde og irrationelle tanker, der fremprovokerede frygt og skræk
hos læseren vha. overnaturlige elementer og monstrøse
2
skikkelser.
Denne litteraturform gav fantasien og følelserne frit spil, som kontrast til periodens rationalisme og
religiøse dominans. Dette brud på datidens normer blev begyndelsen, til det vi i dag betegner som ”horror-
genren”.
2.3 Former for gys
For at fremkalde angst og skræk hos læseren/seeren i horror-genren, er det essentielt, at man gør brug af
førnævnte overnaturlige elementer
3
og monstrøse skikkelser.
Der findes forskellige former for gys, der indeholder de overstående vigtige karakteristika.
Man kan inddele gyset i de tre følgende kategorier; ”Det videnskabelige gys”, ”det overnaturlige gys” og
”det psykologiske gys”.
Det videnskabelige gys havde sin oprindelse i 1818
4
, da Mary Shelley skrev romanen ”Frankenstein”. Dette
er ét af de første kendte værker indenfor horror-litteraturen, og her var videnskabens frembrusende
udvikling i fokus, da den på daværende tidspunkt havde enorm indflydelse på samtidens samfund og kultur.
Det overnaturlige gys kan findes i splatter-genren, hvor det er selve de overdrevne effekter, der er et mål i
sig selv. Det kan fx være ”The Texas Chainsaw Massacre” eller ”Saw”-filmene. Den egentlige splatter-genre
udspiller sig i et univers, hvor alt er tilladt, hvor moralen ikke eksisterer, og hvor man må klare sig selv
5
. Det
overnaturlige gys kan også omhandle ånder, dæmoner etc. Et eksempel på dette kan bl.a. være den
1
”I Lyst og Død” af Rikke Schubart – s. 15-16
2
”Gys, Splat & Freud” af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt – s. 8-9
3
De overnaturlige elementer og monstrøse skikkelser, kan fx være monstre, mumier, Dracula, varulve osv.
4
“I Lyst og Død” af Rikke Schubart – s. 22-23
5
”Gys, Splat & Freud” af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt – s. 7
~ 6 ~
aktuelle “Paranormal Activity”, der har fået ekstremt meget omtale i medierne, trods dets sølle budget på
11, 000 $
6
.
Fælles for dem alle er det ”monstrøse” (efter ordet ”monster”), der er kernen i horror-genren. Det er den
skræmmende faktor, alle gyserfortællingerne skal indeholde, om det så er i litteraturen eller på film. I
horror-genrens begyndelse, var det monstrøse ofte en overnaturlig skabning - bogstaveligt talt et monster
eller et uhyre af en fremmed afstamning.
I det psykologiske gys (også kaldet ”det moderne gys”
7
) er fænomenet langt mere abstrakt, og kan optræde
i form af et almindeligt menneske, - hvilket netop er det skræmmende element. Det kan være hvem som
helst; den rare mand vi altid møder hos bageren søndag morgen, naboens søn, eller sågar et af vores
familiemedlemmer.
Det monstrøse kan altså tage form som den sindssyge, den psykopatiske, skizofrene etc., men det vigtige
er, at ”monsteret” ikke er født ondt, men bliver det, som følge af en psykotisk lidelse eller sygdom. Fælles
for det oprindelige monster og nutidens psykopat er, at det ikke kan tales til fornuft, og at vi ikke forstår
baggrunden for dets handlinger
8
.
2.4 Fascinationen – ”Angstlust”
Når vi læser en horror-roman, eller ser en uhyggelig gyserfilm oplever de fleste mennesker en
dybdeborende følelse af skræk og frygt, som for mange er en ubehagelig oplevelse.
Men alligevel, er der noget ved gyset, vi finder tiltrækkende og spændende, så hvorfor er det egentlig, vi
interesserer os for horror?
Det falder mennesket naturligt at udfordre skæbnen, og prøve sine grænser af. Når vi sætter en gyserfilm
på, har vi allerede forventninger til hvilken oplevelse vi vil få ud af det, og alligevel sætter vi filmen på,
skynder os over i sofaen, og trækker tæppet godt op om ørerne. Det er denne fornemmelse af angst og lyst
der fascinerer os ved horror-genren. På dansk er der ikke noget reelt begreb for dette, men på tysk bruger
man ordet ”Angstlust”
9
og på engelsk hedder det ”thrill”, hvilke jeg anser for gode betegnelser.
6
http://www.wired.com/underwire/2009/10/paranormal-activity-review/ - 11. december 2009
7
”I Lyst og Død” af Rikke Schubart – s. 15
8
“Gys, Splat & Freud” af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt – s. 8
9
”Gys, Splat & Freud” af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt – s. 10
~ 7 ~
En teori for dette kaldes ”rutsjebaneeffekten”
10
. Vi er velvidende om, at de vilde forlystelser i Tivoli ikke er
direkte farlige for os, men forestillingen om at vende på hovedet i et loop, i høj fart, i en lille vogn på
skinner, er ikke specielt fristende for de fleste. Men på trods af det, jo farligere og vildere forlystelserne ser
ud, des mere drages vi mod dem.
En lignende teori er beskrevet som ”Chili-teorien”
11
. Hvis man én enkelt gang har smagt chili, er man godt
klar over, at smagen ikke er decideret behagelig, men alligevel er der mange af os, der prøver at smage det
igen. Smagen af chili er stærk og modbydelig i starten, men når man har vænnet sig til det, og kroppen har
forstået af absorbere dets sande kvaliteter, udskiller kroppen automatisk endorfiner (naturligt
forekommende neurokemikalie med smertestillende effekt), og man opnår en mild grad af beruselse
12
. Det
samme kan siges om horror. Man ved godt det er uhyggeligt, og for mange en modbydelig oplevelse, men
mange vælger alligevel at se/læse det.
Psykologi-guruen, Sigmund Freud, beskriver i sin psykoanalyse, at vores drømme fungerer som en slags
sikkerhedsventil for vores fortrængte følelser og drifter. I det ubevidste, id’et, hører vores primære behov
og drifter hjemme, dvs. vores inderste seksuelle og aggressive følelser, som er undertrykt af vores
superego, overjeg’et, der er defineret ud fra vores opvækst og vores generelle etiske overbevisning.
Når vi drømmer, mener Sigmund Freud, at disse undertrykte drifter kommer til udtryk, og vi er styret af
underbevidstheden i højere grad end vi tror
13
.
Den førnævnte teori, ”Rutsjebaneeffekten”, går fint i spænd med hvad Sigmund Freud mener, når man
taler om menneskets fascination af horror-genren. Vi tiltrækkes af det uhyggelige/det monstrøse, da vores
underbevidsthed bliver stimuleret af det ukendte, det skjulte, den indre angst der ellers kun kommer til
udtryk i vores mareridt – vores drømme. Vi søger instinktivt efter at få vores kropslige, primære behov
opfyldt, og det får vi til dels når vi ser eller læser horror. Vi er bevidste om horror-universets forførende
verden, og de forbudte lyster vi undertrykker i dagligdagen, og vha. horror kan vi få forløsning for dette.
Denne genre tilbyder kroppen en mulighed, hvorpå den kan få afreageret, samt få stillet sine ubevidste
lyster, så de forstyrrende komplekser dermed kan befries. Denne metode hvorpå kroppen kan opnå indre
renselse, kaldes med et finere ord ”katharsis”
14
.
10
”Gys, Splat & Freud” af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt – s. 10
11
”Homo Timidus” af Mathias F. Clasen – s. 63-69
12
”Homo Timidus” af Mathias F. Clasen – s. 64
13
”Gys, Splat & Freud” af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt – s. 20-24
14
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Oldtidens_filosofi/katharsis - 11. december 2009
~ 8 ~
3. THE SHINING – ROMANEN AF STEPHEN KING
3.1 Introduktion til Stephen King & The Shining
Nellie Ruth og Donald Edwin King adopterede en nyfødt dreng i år 1945, efter lægerne havde fortalt dem,
at de ikke selv var i stand til at få børn. Men på trods af det, blev Stephen Edwin King undfanget på Maine
General Hospital i Portland, Maine, to år senere, d. 21. september 1947.
I dag er han godt 62 år gammel, og er kendt for at være en af verdens bedste horror-forfattere.
Da Stephen King var blot 2 år gammel, blev han sammen med sin bror, David, og hans mor, Nellie Ruth,
forladt af faderen, og de har ikke set noget til ham siden
15
.
Stephen King er i dag familiefar med kone, børn og børnebørn, og har gennem tiden erhvervet sig en
bachelorgrad i engelsk, han har undervist på Hampen Academy, han er ex-alkoholiker, narkoman, og var i
1999 involveret i en alvorlig bilulykke, der var ved at afslutte hans liv og karriere
16
.
Stephen King’ liv har derfor ikke altid været en dans på roser, men alligevel, har han fuldført sit ønske om at
blive forfatter – med mange bestsellers i bagagen.
”The Shining” fra 1977 er bl.a. en af disse, og fik stor succes da den udkom. Den var den første af hans
bøger, der kom på den højt eftertragtede bestsellerliste i New York Times
17
.
Selve titlen The Shining, skyldes drengen Dannys evne til at ”skinne”, som også kokken, Mr. Dick Halloran
besidder. Denne evne er en form for clairvoyance, og ender med at blive hans skæbne. Romanen foregår på
det såkaldte ”Overlook Hotel”, der er grundlagt højt oppe i Rocky Mountains, Colorado. Den mislykkede
forfatter, Jack Torrance, har fået jobbet som opsynsmand på hotellet i vinterperioden, og flytter sammen
med sin familie ind på hotellet, bestående af hans kone Wendy, og den førnævnte søn, Danny.
Jack har længe efterspurgt fred og ro, så han kan færdiggøre sit arbejde, og derfor passer det ham
strålende, at hotellet er fuldstændig isoleret fra omverdenen.
Dog, er der noget lusket ved Overlook Hotel. Igennem mange år har Overlook Hotel ikke kunne løbe rundt,
trods de store investeringer i hotellet, og der har været mange uforklarlige dødsfald på hotellet, hvilket
åbenlyst er et tegn på, at hotellet gemmer på noget skummelt.
15
”Bogen om Stephen King” af Morten B. Christensen & Kristian Kristiansen – s. 9
16
http://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_King - 12. december 2009
17
”Bogen om Stephen King” af Morten B. Christensen & Kristian Kristiansen – s. 59-60
~ 9 ~
Jack Torrance hungrer efter at opklare, hvilke mysterier der gemmer sig i hotellets mørke fortid, og i færd
med dette, bliver hans identitet langsomt opslugt af hotellet og dets onde ånder. Det går op for Wendy, at
hendes mand er på randen af sindssyge, og hun ender med at kæmpe en brav kamp mod sin psykopatiske
mand, for at redde Danny og sit eget liv…
3.2 Analyse og fortolkning
3.3 Personerne
Faderen, John Daniel ”Jack” Torrance, er overhovedet i den lille familie, og det er hans ønske, at de skal
flytte ind på Overlook Hotel. Jack bliver fremstillet som en charmerende mand med et meget stærkt
temperament, han har svært ved at beherske – specielt når han har fået noget at drikke.
Som romanen udvikler sig, finder man ud af, at Jack har haft en hård barndom; ”In those days it had not
seemed strange to Jack that the father won all his arguments with his children by use of his fists, and it had
not seemed strange that his own love should go hand-in-hand with his fear. (…) His relationship with his
father had been like the unfurling of some flower of beautiful potential, which, when wholly opened, turned
out to be blighted inside.”
18
Jacks fordrukne far bankede moderen halvt ihjel, og slog Jack og hans søskende. Man burde tro, at ud fra de
horrible erfaringer som dreng, ville Jack tage stor afstand til lignende opførsel, men faderens adfærd bliver
genspejlet i Jack selv.
Det har før været antydet, at Jack tidligere har haft problemer med alkohol, hvilket har medvirket til hans
fiasko, både på arbejdet og derhjemme. Jack var tidligere lærer, men blev fyret grundet sit ustyrlige
temperament, da han uheldigvis kom til at slå en elev. En anden ukontrollerbar episode, der illustrerer hans
lettere akavede forhold til sin kone og barn, var da Jack kom til at brække Dannys arm, da han var 2 år
gammel.
Det bliver nævnt i starten af romanen, at Jack har været sober i 14 måneder, da han lagde alkoholen til side
til fordel for sin familie. Men desværre vækker hotellets onde ånder hans trang til spiritus til live igen, og
han hallucinerer i balsalens tomme bar, at den er spækket med spiritus. Her bliver hans trang illustreret af
Stephen King med en elegant detalje, der går igen hver gang Jack bliver nervøs eller presset: ”He wiped his
lips with his hand and wished he had a drink. This would go better with a drink. He turned more pages.”
19
18
“The Shining” af Stephen King - s. 222-223.
19
“The Shining” af Stephen King – s. 159
~ 10 ~
Denne detalje afslører hvordan Jack langsomt er begyndt at miste besindelsen, indtil hotellet til sidst
frarøver hans identitet fuldstændig, og overtager hans krop, og derved fremkalder hans ”Andet Jeg”.
Et symbol på hvordan hotellets er ved at tage kontrol over Jack, er ”roque-køllen
20
”
,
der bliver beskrevet
som en kølle med en hård og en blød side. Denne tvetydige kølle, er et symbol på Jacks skizofreni, og den
ender med at kontrollere hans skæbne – den bliver hans mordvåben.
Som nævnt i min redegørelse, kræves der et monstrøst-element, før man kan kalde det en horror-roman.
Det monstrøse i denne roman er skildret i form af den skizofrene Jack. Han bliver besat af ”Overlook Hotel”,
og hotellets dæmonisering af Jack gør ham til en psykopat, der vil dræbe sin kone og søn. Hans kone,
Wendy, og Danny er magtesløse overfor hans ondskabsulde udskejelser, og det er allerede for sent, da det
går op for dem, at hotellet har opløst hans gamle identitet. Den Jack de kendte, faderen i deres familie,
eksisterer ikke længere, og tilbage er den psykopatiske Jack, der ønsker at slå dem ihjel.
Takket være Dannys evne til at ”skinne”, har han fra starten gennemskuet hotellets ondskab. Wendy
fornemmer som følge af Jacks udvikling, at hans aggressivitet forøges, og bliver som reaktion på dette,
overbeskyttende overfor Danny, hvilket Jack bestemt ikke synes om. Hans irritation bliver tværtimod
kraftigere som bogen skrider frem, og hans tanker om Wendy bliver grusomme i takt med ændringen i hans
karakter; ”He had agreed to take her and Danny away from the big bad boogeyman and there were no
problems. So you see, Al, I thought the best thing to do would be to- (kill her.) The thought rose up from
nowhere, naked and unadored. The urge to tumble her out of bed, naked, bewildered, just beginning to
wake up; to pounce on her, seize her neck like the green limbo of a young aspen and to throttle her, thumbs
on windpipe, fingers pressing against the top of her spine, jerking her head up and ramming it back down
against the floorboards, again and again, whamming, whacking, smashing crashing.”
21
Efter analyse af Jack Torrance, er der ingen tvivl om at karakteren er et billede på Stephen King selv. Jack
har ligesom King haft en yderst traumatisk barndom, de har begge været alkoholikere, og deler det samme
altoverskyggende ønske – de vil gerne være forfattere.
Stephen King indrømmer sågar selv efter lange overvejelser, at han skrev om sig selv; ”… Og eftersom jeg
var den eneste i huset, der drak Miller Lite… Hold kæft, jeg er alkoholiker, tænkte jeg, og der kom ingen
20
“The Shining” af Stephen King – s. 6-7
21
“The Shining” af Stephen King – s. 269
~ 11 ~
afvigende mening inde fra mit hoved – jeg var trods alt den mand der havde skrevet Ondskabens Hotel uden
overhoved at indse (i det mindste indtil den aften), at jeg skrev om mig selv.”
22
Stephen King anvender ofte børn, eller forfattere med et problematisk forhold til deres arbejde som
hovedroller i hans romaner, hvilket også er tilfældet i The Shining
23
. Jack skal konfrontere sin traumatiske
barndom, der har plaget ham hele livet, hvis han skal have en chance for at besejre ”det onde”. Desværre
lykkedes det ham aldrig, men det gjorde det for Stephen King. Jack Torrance repræsenterer derfor Stephen
King i The Shining, og hans egen konfrontation med sin traumatiske fortid.
Wendy er lige fra begyndelsen skeptisk overfor Jacks nye arbejde på Overlook Hotel som opsynsmand. Da
hotellets placering er isoleret fra resten af omverdenen, og dermed familien, er hun bekymret for Danny.
Grundet hans usædvanlige evne er han ofte gået i koma, og Wendy er bange for, hvordan hun skal
håndtere dette, da Overlook Hotel er meget isoleret. Den nærmeste by er Sidewinder der ligger ca. 60 km
væk fra hotellet
24
, og den kan de kun få kontakt med via et radioanlæg, da telefonforbindelsen, der består
af luftledninger, normalt er ude af funktion om vinteren. Hun ender dog med at bukke under for Jack og
lader ham tage jobbet, som han selv er godt tilfreds med, da det bidrager godt til familiens økonomi, og kan
give ham fred og ro til at skrive.
Et af Wendy’ karaktertræk der flere gange bliver illustreret i romanen, er hendes jalousi på Danny og Jacks
forhold. Selvom Jack har udvist et aggressivt adfærdsmønster overfor Danny, er det altid ham han
henvender sig og ser op til, selvom Wendy gør alt for at give sin søn så meget kærlighed og omsorg som
muligt.
Familieforholdene bliver dog ændret i takt med at romanen udvikler sig, og det hele bliver mere kritisk.
Som resultat af dette, gennemgår Wendy en personlig udvikling, som Mr. Hallorann beskriver I slutningen
af bogen; "She’d had a shattered vertebra as well as three broken ribs and some internal injuries. (…) She
looked older, and some of the laughter had gone out of her face. Now, as she sat reading her book,
Hallorann saw a grave sort of beauty there that had been missing on the day he had first met her, some
nine months ago. Then she had still been mostly girl. Now she was a woman, a human being who had been
draged around to the dark side of the moon and had come back able to put the pieces back together. But
those pieces, Hallorann thought, they never fit just the same way again. Never in this world.”
25
– i
overstående citat beskriver Mr. Halloran Wendys forandring, der har ændret sig både fysisk og psykisk.
22
”Stephen King: Om at skrive” af Stephen King – s. 85
23
”I Lyst og Død” af Rikke Schubart – s. 34
24
“The Shining” af Stephen King – s. 6 – 40 miles = 60 km
25
“The Shining” af Stephen King - Kapitel 58. - “Epilogue/Summer “
~ 12 ~
Hendes krop er meget beskadiget, efter Jacks voldelige overgreb, og hun i mange år har måttet leve med
Jacks alkoholmisbrug. Hun har dog aldrig før haft modet eller lysten til at forlade ham – dog med én enkelt
undtagelse
26
. Udover sit usikre væsen, har hun haft denne ambivalente følelse, en blanding af kærlighed og
had, der har gjort det svært for hende at tackle Jacks voldsomme humørsvingninger.
Wendys usikre personlighed skyldes formodentlig hendes hårde barndom, ligesom Jack, med en
dominerende mor der stadig plager hende som voksen. Det er først i slutningen, da hun indser, at hotellet
har opløst hendes mands identitet, at hun tør tage kampen op med den besatte Jack og til sidst kæmper en
brag kamp for at redde sit eget og Dannys liv.
Denne personlige udvikling har resulteret i, at Wendy har fået et mere realistisk forhold til virkeligheden, og
har lært hende at være selvstændig, og træffe svære beslutninger uden sin mand eller mor til at hjælpe
hende. Hun er gået fra at være en lille, uskyldig, uselvstændig pige, til at være en rigtig kvinde der kan tage
vare på sig selv.
Danny har fra sin første dag på hotellet kunnet mærke dets onde ånd med hjælp fra sin evne til at ”skinne”.
Han har set skrækkelige billeder af grusomme hændelser for sit indre øje, og har ikke kunnet forstå hvordan
han, en lille dreng, har været i stand til at opdigte disse. Det er først da han møder Mr. Hallorann, der deler
hans evne til at skinne, at han finder ud af, at han ikke er alene. Mr. Hallorann fortæller ham, at han bare
skal lukke øjnene og tænke på noget andet når disse væmmelige syner opstår, da det er ligesom billeder i
en bog. Desværre finder Danny ud af, at disse syner ikke kun er fiktive, men en realitet, da han besøger
værelse 217 trods Mr. Halloranns strenge forbud. Hans fantasi-ven ”Tony” (der normalt fortæller ham hvad
der vil ske i hans trancer - når han ”skinner”), har advaret ham imod ordet ”REDRUM”
27
, som han senere
finder ud af er ordet ”MURDER” stavet bagfra, dvs. en advarsel om Jacks mord.
Danny ser ligesom de fleste små drenge op til sin far, og har derfor svært ved at acceptere Jacks
transformation fra en kærlig far, til en dødsensfarlig psykopat der ønsker at slå ham og hans mor ihjel.
Danny er den karakter der holder sammen på familien Torrance, og dermed også romanen. Han er bogens
”håb” og ender med at redde sit eget og Wendys liv, ved at skille det monstrøse op i en ”god” del (Jack,
hans far) og en ”ond” del (hotellet). Det er beskrevet som en episode, hvor Danny opnår den erkendelse, at
hans far og mor ikke længere kan hjælpe ham, og at han derfor må overvinde monsteret alene
28
. Denne
proces er, ligesom Wendy, er modningsproces hvor han udvikles fra at være én tilstand, til en anden. Han
26
“The Shining” af Stephen King . s. 41
27
“The Shining” af Stephen King – s. 33
28
“The Shining” af Stephen King – s. 429
~ 13 ~
går fra at være et overbeskyttet barn til et selvstændigt individ, der indikerer hans yderst tidlige overgang
fra barn til voksen.
Stephen King anvender ofte børn i hovedrollerne i sine romaner, som her i ”The Shining” hvor Danny spiller
en vigtig rolle, samt i hans andre værker Carrie, The Stand og Firestarter
29
, hvor der ligeledes er børn i
hovedrollerne, og hvordan det skildres at ondskaben kan bryde tidligt ind i barndommen og familien.
Børn har intet sikkerhedsfilter, og er naive væsner, der siger, hvad der falder dem ind uden yderligere
eftertanke. I barndommen er der ikke nogen følelser, der er undertrykt eller gemt væk i sindet, hvorimod
man som voksen har lært at tilpasse sig samfundets normer og idealer. Horror-genren symboliserer
samfundets skyggesider; ”det undertrykte”, ”de inderste drifter” mens børn symboliserer de tabulagte
tanker og følelser hos mennesket – uden filter.
3.4 Fortællerteknik, tema og stilistiske virkemidler
Bogen The Shining er skrevet med en vekslende synsvinkel med en 3.personsfortæller, der medvirker til at
alle personernes følelser og tanker skiftevis bliver afsløret. Læseren får indblik i hvad alle karaktererne
tænker og føler, hvilket gør det vanskeligere at identificere sig med én af karaktererne, i forhold til hvis det
var skrevet ud fra en 1.personsfortæller. Netop dette, er kløgtigt af Stephen King, da identifikationen kan
svinge mellem offeret og morderen, som især medvirker til at gøre gyset endnu mere skræmmende end
ellers.
Den danske horror-ekspert Rikke Schubart, skriver i sin bog ”I Lyst og Død” at der gælder nogle specifikke
”spilleregler” inden for litteraturen; ”Når forfatteren vælger en genre og læseren ud fra genren vælger
netop dén bog, (en krimi til sommerhuset, en kærlighedsroman til ferien, en spændingsroman til at stresse
af med osv.) indgår de to en ’kontrakt’, hvor begge forpligter sig til at respektere genrens spilleregler.”
30
Dvs. at der er en vis forventning om, hvordan forfatteren skal opfylde genrens krav, samt læseren skal
indleve sig i handlingen og dens karakterer.
Et af horren-genrens vigtigste krav er som nævnt tidligere, det ”monstrøse” aspekt i fortællingen. Dette
krav mestrer Stephen King til topkarakter, da det monstrøse består i det onde hotels besættelse af Jack
Torrance, som derved bliver historiens psykopatiske monster.
29
”I Lyst og Død” af Rikke Schubart – s. 34
30
”I Lyst og Død” af Rikke Schubart – s. 47
~ 14 ~
Samtidig får læseren mulighed for at opfylde sin del af kontrakten, da man både kan identificere sig med
den sindsforvirrede Jack, den ulykkelige Wendy, eller den fortvivlede Danny, og der derfor er rig mulighed
for at sanse en virkelig indlevelse, gennem den vekslende synsvinkel.
Rikke Schubart skriver i samme afsnit om den ikke-rituelle og rituelle genre i litteraturen. Den ikke-rituelle
genre er uforudsigelige, nye historier, der sommetider henviser til virkeligheden, hvorimod den rituelle
genre, er en gentagelse af et handlingsforløb læseren allerede kender til.
31
Horren-genren tilhører derfor den rituelle genre, hvor læserens forventninger bliver indfriet gennem de
krav der lægger sig til gyset.
I Sigmund Freuds psykoanalyse er der opbygget en teori om, hvordan vores fortrængte følelser som vi af
hensyn til vores normer og idealer har lært at undertrykke, kommer til udtryk igennem vores
forsvarsmekanismer
32
, der bruges til at formindske vores oplevelse af skyld og angst.
Én af disse forsvarsmekanismer der er afgørende i The Shining, er isolation. Isolationen er repræsenteret i
to skikkelser i romane: Hotellets placering og Jack Torrance.
Hotellet er isoleret da det ligger højt oppe i Rocky Mountains, og dermed afskåret fra resten af
omverdenen. Familien har ligeledes ingen relationer der er tæt på, telefonforbindelsen virker ikke, og den
eneste kontakt til omverdenen de kan få, er via et radioanlæg.
Isolationen er repræsenteret i Jack Torrance, da han fortrænger sine ubehagelige oplevelser fra
barndommen, således at han kan leve sit liv uden at tænke tilbage på det. Sigmund Freud mener denne
forsvarsmekanisme hyppigt bliver benyttet af personer, der i fortiden har erfaret tragiske hændelser, og
det passer jo godt på Jack.
Andre relevante temaer for romanen, er familieforhold og en traumatisk barndom.
Et af Stephen Kings hovedformål med bogen er at illustrere, hvordan ondskaben kan bryde tidligt ind i ens
liv, og hvor stor betydning det har for det pågældende menneskes identitetsdannelse, og adfærdsmønster
senere hen i livet. Svaret på hvorfor Stephen King ofte behandler disse temaer i sine værker skal findes i
hans eget liv, der ikke altid har været lige nemt – som nævnt tidligere.
Et bemærkelsesværdigt teknisk virkemiddel Stephen King gør brug af, er hvordan ord og hele sætninger
bliver kursiveret. Det er karakterernes inderste tanker og følelser, der bliver skrevet med kursiv, hvilket er
et simpelt, men genialt virkemiddel for at frembringe ekstra gys og gru hos læseren. Denne kursivering
31
”I Lyst og Død” af Rikke Schubart – s. 48-50
32
”Gys, Splat & Freud” af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt – s. 23
~ 15 ~
illustrer karakterernes ”id”, og bliver fx benyttet for at tydeliggøre Jacks transformation fra manden til
monsteret.
Disse undertrykte tanker bryder ind som en indskudt sætning midt i en replik eller beskrivelse, og har ingen
yderligere sammenhæng med resten af hvad der står skrevet. Det giver et utroligt godt kendskab til den
enkeltes karakter hos læseren, da man lærer deres inderste hemmeligheder og lyster at kende.
Miljøet i bogen er endnu et aspekt som Stephen King benytter i flere af sine værker, da det foregår i et
realistisk miljø, og beskæftiger sig med middelklassens almindelige borgere, der pludselig gennemlever et
frygteligt scenarie og bliver konfronteret med det monstrøse. Dette er endnu et smart virkemiddel, da det
er lettere for læseren at identificere sig med personer der lever i et virkelighedsnært miljø.
4. CECILIE – EN DANSK GYSER
4.1 Introduktion til Cecilie
I år 2007 blev den danske gyser ”Cecilie” produceret. Manuskriptet er skrevet af makkerparret Nikolaj Arcel
og Rasmus Heisterberg, mændene bag ”Kongekabale”(2004), og filmen er instrueret af Hans Fabian
Wüllenweber, der ellers ikke har haft den store erfaring som instruktør
33
. Gyserfilm er ikke særlig udbredt i
Danmark, og der bliver på årsbasis ikke produceret særlig mange danske gyserfilm – i forhold til fx
komedier, der er ret populært blandt det danske publikum. Én af de danske gyserfilm, der har haft størst
succes gennem tiden, er ”Nattevagten” fra 1994 af Ole Bornedal, der senere blev hentet til Hollywood for
at lave en amerikansk gengivelse af filmen, med store navne som fx Ewan McGregor, Nick Nolte og Josh
Brolin i hovedrollerne - dog slog den aldrig rigtig igennem.
Da Cecilie for få år siden fik premiere, blev den også modtaget med god kritik fra diverse anmeldere, og er
siden blevet anset for at være et godt eksempel på en dansk gyser.
4.2 Filmanalyse og fortolkning
Filmen ”Cecilie” handler om ægteparret Mads og Cecilie Larsen der flytter ud til provinsen, efter at have
boet i byen. Cecilie arbejder som skolelærer, men har haft to års ”sygefravær” grundet nogle psykiske
problemer, og har lige fået nyt job som lærer for en 9. klasse, på en ny skole. Desværre går der ikke lang tid
efter indflytningen, før Cecilie begynder at se syner og opleve mærkelige ting igen. Hun bliver på mystisk vis
forbundet til en pige ved navn Camilla, der blev myrdet for mange år tilbage, og Mads overtaler hende til at
søge professionel hjælp på en psykiatrisk afdeling. Her møder hun den forstående psykiater Per Hartmann,
33
http://www.imdb.com/name/nm0943308/ - 15. december 2009
~ 16 ~
der efter nogle omgange terapi, tror på hendes syner og de uforklarlige sammenhænge, og hjælper hende
med at opklare, hvad der er forskel på hendes syner og virkeligheden. Cecilie befinder sig til sidst i et virvar
af en række uopklarede mord der skete mange år tilbage, og kæmper sit livs kamp for at finde morderen…
Cecilie, 33 år gammel, er hovedpersonen i filmen og bliver i starten fremstillet som meget skrøbelig og
usikker. Hun er en tynd dame, meget bleg i huden, og hendes konstante sørgmodige udtryk tegner billedet
af en ustabil kvinde der har mistet livsgnisten. Det bliver nævnt i filmen
34
, at hun før har været indlagt på
psykiatrisk afdeling, og af uforklarlige årsager har været mentalt forstyrret og depressiv.
Cecilie gennemgår en personlig udvikling i filmen. I begyndelsen er hun bange, usikker, og selv i tvivl om
hendes syner er det rene fiktion eller om det er virkelighed.
En aften løber Cecilie ud i skoven
35
, og oplever en yderst ubehagelig voldtægt, og Mads får hende hurtigt
bragt hen til den nærmeste institution. Problemet er bare, at lægerne ikke kan finde nogle visuelle tegn på
voldtægt eller overgreb, og de mener, det er hallucinationer. Hun er siden de flyttede til byen, stoppet med
at tage sin medicin og de mener dette kan være årsagen til hun oplever ubehagligheder igen. Hun får stillet
en videnskabelig diagnose på sin sygdom, og overnaturlige årsager til hendes oplevelser bliver hurtigt
afslået. Hun giver op for lægerne og hendes mand, og begynder at tage sin medicin igen. Det ser ud til at gå
godt; Mads er glad igen, hun underviser en 3. Klasse, de bliver venner med dem fra nabolaget
36
, og det
lader til, at Cecilie lever en normal, fredelig tilværelse – for nu. Vores helt opgiver sit ”kald”, og vender
tilbage til det trivielle liv. Skæbnen kommer dog i vejen for deres nye, monotone tilværelse og Cecilie bliver
mindet om Camilla igen, og beslutter at tage kampen op. Her får hun assistance fra filmens ”hjælper”, Per
Hartmann, og sammen prøver de at finde svar på Cecilies syner. I denne proces genvinder Cecilie troen på
sin ”mission”, hun får mere selvtillid, og har fuld tiltro til sin syner – helten er blevet klar til kamp mod
fjenden.
Når det endelige slag skal slås, og hun møder morderen ansigt til ansigt, kommer hun ud i en fysisk hård
kamp, og ender med at besejre morderen, trods hun kommer slemt til skade. Hun finder morderen, og
fuldfører sin mission. Hun går fra at være skrøbelig, usikker, hjælpeløs til at være en modig, frygtløs, og
selvsikker i sine handlinger.
Per Hartmann er psykiater og en mand af videnskaben. Han er uddannet til at tro på det der videnskabeligt
kan bevises, men Per Hartmann går imod normerne. Da han første gang møder Cecilie er han skeptisk
overfor hendes påstande, men noget i ham fascineres af hende. Han går hjem og undersøger sagen, og
34
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 26 min inde i filmen.
35
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 22 min inde i filmen.
36
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 31-34 min inde i filmen.
~ 17 ~
efter længere terapi tror han på hendes fortællinger, og bliver hendes hjælper gennem resten af filmen. Vi
bliver som seer også gjort opmærksom på, at han er ”god”. Da Cecilie bliver indlagt efter hun har fået 2.
Gradsforfrysninger på sine ben, kommer Per Hartmann ind ad døren, hvor en venlig, stille
underlægningsmusik manipulerer os seere, til at synes om ham
37
.
Mads Larsen er gift med Cecilie, og er skeptisk overfor Cecilies historier. Selvom hun er ærlig omkring sine
syner, vælger han ikke at tro på hende
38
, og giver lægerne sin accept hvis det kræves, at hun skal
tvangsindlægges, selvom han godt kunne passe på hende derhjemme. Han fremstår som én af heltens
fjender, selvom han burde være én af hendes nærmeste.
Peter Thomassen er filmens ”monster”. Det er ham der myrdede Camilla og ham, der myrdede de
efterfølgende piger, men da deres sager aldrig er blevet opklaret, er han fortsat på fri fod.
Han er ansat på skolen, og virker udadtil som en flink fyr
39
. Man skimter ham allerede i starten af filmen,
når Cecilie skal møde den skumle skoleinspektør, Karsten Levinsen, men lægger ikke synderligt mærke til
ham. Dette er typisk for den psykologiske del af horror-genren, at morderen vises i starten, men i samme
scene bliver vi vildledt, da vi får hints om at skoleinspektøren ikke har helt rent mel i posen, da man ser
close-ups af hans hånd der blidt berører Cecilie, samt hvordan han måler hende med øjnene. Man bliver
ledt på vildspor af hvem der er morderen – det kan være hvem som helst – hvilket også er et klassisk
karakteristika for den psykologiske gyser. Det er først i slutningen, at seeren bliver klar over at Peter
Thomassen er morderen, og det er først her han afslører sit sande, brutale jeg.
”Cecilie” er produceret i år 2007, og historien skal forestille, at den kunne foregå i vores samtid. Filmen
foregår et sted i Danmark, i en vilkårlig provins nær København. Miljøet er ganske realistisk i forhold til
tiden, og ligesom i The Shining, er vores hovedpersoner en del af middelklassen, og derfor nemme at
relatere til.
Et gennemgående fænomen for filmen, er is og kulde. Selve historien udspiller sig i en vinterperiode med
masser af sne, og i filmen illustreres frosten også i en nervepirrende scene, hvor Cecilie først ligger i sit
badekar, men så pludselig bliver fanget i en skovsø med en overflade af is, og er ved at drukne
40
. Når Cecilie
har slået morderen Peter Thomassen ihjel, og hendes mission er fuldført, tager hun ud til Camillas mor.
Dette er et spring frem i tiden, samt man kan se at sneen er begyndt at smelte. Dette er et symbol på
forårets komme, og at de går nye tider i møde.
37
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 50 min inde i filmen.
38
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 20 min inde i filmen.
39
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 19 min inde i filmen – Han krammer hende efter scenen i klasseværelset.
40
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 39 min inde i filmen.
~ 18 ~
Nogle gennemgående temaer for filmen Cecilie er bl.a. Det videnskabelige vs. Det overnaturlige og
Kontraster i ægteskabet. Det videnskabelige vs. Det overnaturlige har alle dage været antipoder, og dette
er repræsenteret i Cecilie. Da Per Hartmann sidder og diskuterer med de andre psykiatere
41
, klarificerer de
hendes opførsel og syner således, at hendes hjerne er ”overaktiv”. Deres tanker løber i rationelle baner, og
kun Per Hartmann tør bevæge sig over i det overnaturlige. Hans karakter er en kontrast i sig selv, da han
opgiver alt hvad han står for – det akademiske, og kontakter en bekendt ved navn Lasse Damgaard, der er
hypnotisør, som foreslår at ”reinkarnation” (overnaturligt), er grunden til Cecilie får disse syner.
Mads er Cecilies mand, og af alle personer, har man regnet med at han vil støtte hende i medgang og i
modgang. Men den traditionelle norm der præger vores samfund, at overnaturlige fænomener ikke
eksisterer, er stærkere end den kærlighed han føler for sin kone. Han opgiver kærligheden, og bukker under
for samfundets normer. De symboliserer hver deres del, Cecilie – det overnaturlige, og mads – det
videnskabelige, og denne kontrast sidder som modbydelig splint i deres forhold.
4.3 Filmiske virkemidler
”Cecilie” er spækket med filmiske horror-virkemidler. Et essentielt dramaturgisk element for en typisk
horror-film, er surprise og suspense
42
, og Cecilie besidder masser af suprise- og suspense elementer.
Filmens komposition er opbygget efter berettermodellen, og følger modellens faser hele vejen igennem.
Tiden harmonerer elegant med spændingen i handlingsforløbet og de 93 min. filmen varer, er bestemt ikke
langtrukne.
Der bliver flere gange brugt ”extreme close-ups” i filmen, fx en tæt zoom på en persons øje
43
, hvilket
medvirker til, at man bedre kan fornemme karakterens intensitet og nærvær. Dette bliver bl.a. anvendt, når
hun vågner om natten og hører Camilla kalde for første gang
44
, og så senere i filmen når hun vågner en nat
på hospitalet efter at være blevet indlagt igen, grundet hendes 2. Gradsforfrysninger
45
.
For at skabe ekstra spænding og angst, bruges hurtig klipning og krydsklipning i filmen Cecilie. Når Cecilie er
under hypnose af Lasse Damgaard, oplever hun brudstykker af, hvad Camilla oplevede i skoven
46
. Dette
vises med hurtig klipning og høje skarpe lyde, der er med til at skabe spænding og intensitet i scenen. Det
bliver også brugt i filmens klimaks, når Cecilie brutalt banker morderens hoved ned i gulvet, da klippes der
hurtigt skiftevis mellem Cecilie og Camilla, hvilket symbolsk betyder, at Camilla får sin hævn igennem
41
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 29 min inde i filmen.
42
”Levende Billeder” – Grundbog i Mediefag – s. 73
43
http://en.wikipedia.org/wiki/Close-up - d. 16. december 2009
44
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 12 min. inde i filmen.
45
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 42 min inde i filmen.
46
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 61 min inde i filmen.
~ 19 ~
Cecilie
47
. En anden form for spændingsskabende klipning, er krydsklipning, der ligeledes er brugt som et
gyser-virkemiddel i filmen. Det er til skolefesten i slutningen af filmen, hvor Cecilie står på dansegulvet,
hvor der krydsklippes mellem Cecilie og Camilla som skiftevis står og danser på det samme dansegulv, dog
forskudt af tiden
48
.
I film er det vigtigt hvordan lyset og farverne er fremstillet, og Cecilie er ingen undtagelse. Et velkendt
horror-virkemiddel er ”low key-belysning”
49
, og det er meget anvendt i filmen. Det giver filmen et mere
dystert præg, og er et simpelt, men effektivt virkemiddel. Det ses bl.a. i starten af filmen, når Cecilie vågner
og hører mærkelige lyder for første gang i deres nye hus
50
.
Farverne i filmen er generelt meget nedtonede, og derfor kommer filmen til at virke kold og grå hele vejen
igennem – en afspejling af Cecilies følelser, der også føler sig grå og kedelig. Den eneste reelle farve der
flere gange optræder, er den grønne farve væggene har de steder hvor hun bliver indlagt
51
, eller
derhjemme på hendes badeværelse når hun skal tage sin medicin
52
- denne farve forbindes altså med det
institutionelle system, det videnskabelige.
Underlægningsmusik, høje effektlyde, reallyd o. lign. er vigtige virkemidler for alle film-genrer, og især for
horror-genren. Tematisk motiveret underlægningsmusik er vigtig hvis man vil skabe en bestemt stemning
eller følelse hos seeren, samt høje effektlyde for at få den pågældende handling til at virke mere kraftfuldt,
men også stilheden kan være en effekt i sig selv
53
. I åbningssekvensen kan man høre vinden der blæser, et
nervøst åndedræt, samt en høj, pibende tone. Disse er allerede med til at lægge stemningen i de første
sekunder af filmen. Igennem hele filmen er der næsten en konstant dyster underlægningsmusik der bygger
op til, at der skal ske noget stort. Der er også scener hvor musikken ikke er stille, men ekstrem voldsom for
at skabe angst og spænding hos seeren. Dette kan bl.a. ses 23 min. inde i filmen, da Cecilie hurtigt løber
gennem skoven, hvor kraftige violinstrøg og klassisk musik følger hendes løb, samt høje lyde af
hjertebanken og hendes ildske åndedræt der heftigt hiver efter vejret. Alt dette er med til at opbygge
suspense, og man er på tærsklen til at falde ned fra stolen når man ser det.
47
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 84 min inde i filmen.
48
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 71 min inde i filmen.
49
”Levende Billeder” – Grundbog i Mediefag – s. 75
50
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 2 min inde i filmen.
51
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 44 & 48 min inde i filmen.
52
”Cecilie” af Hans Fabian Wüllenweber – ca. 37 min inde i filmen.
53
”Faglige forbindelser i dansk” af Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg & Mette Trangbæk Hammer – s. 149
~ 20 ~
Som nævnt før, er surprise også en vigtig del af et godt gys, og ligeledes kan der forefindes chok-effekter i
Cecilie, som netop resulterer i stor overraskelse. Som eksempel, kan der nævnes scenen i klasseværelset,
hvor Cecilie afholder prøve for sin 9. klasse. Hun ser en gennemblødt pige der drypper ned på gulvet, som
pludselig kigger op på Cecilie, men hendes klamme, forpurrede ansigt, samtidig med høje lydeffekter
pludselig spiller ind, hvilket resulterer i et surprise.
5. SAMMENHOLDNING AF THE SHINING OG CECILIE
5.1 De psykologiske aspekter
”The Shining” og ”Cecilie” hører begge til den psykologiske del i horror-genren, men der kan dog
argumenteres for, at de begge indeholder nogle overnaturlige elementer. På Overlook Hotel hersker der
onde ånder, der er skyld i Jacks transformation fra familiefaren til psykopaten. At et hotel kan være ondt, er
overnaturligt i sig selv, men det er de talrige psykologiske aspekter, der kategoriserer The Shining for at
være en del af det psykologiske gys.
Det samme er tilfældet med ”Cecilie”. Camilla Simonsen er blevet reinkarneret i Cecilie Larsen da hun blev
født, hvilket resulterer i, at Cecilie igennem hele sit liv oplever mærkelige tilfælde, der hele tiden kan drages
tilbage til Camillas liv. At reinkarnation kan finde sted, er også et overnaturligt fænomen, men igen er de
psykologiske aspekter så overvældende, at Cecilie også klassificeres som det psykologiske gys.
Som nævnt i min analyse af The Shining, spiller isolationen en vigtig rolle i romanens handlingsforløb.
Hotellet er isoleret grundet dets fjerne beliggenhed fra omverdenen, samt Jack bruger det som
forsvarsmekanisme og isolerer sig selv, da han fortrænger sin traumatiske fortid. I Cecilie er der derimod
ingen isolation. Mads og Cecilie er tilflyttet til et villakvarter fyldt med venlige naboer, og Cecilie bliver
aldrig efterladt alene på noget tidspunkt. Hun er konstant under overvågning, om det så enten er af
psykiatere, skoleelever, eller sin mand, og har meget lidt ”plads” til at udfolde sig i. Hun er hele tiden
omgivet af mennesker, der ikke forstår hende, og det er til stor frustration.
Det freudianske begreb, fortrængning, er stærkt repræsenteret i begge værker. I The Shining har Jack hele
livet fortrængt sin hårde barndom, og prøver at glemme sin fortid så meget som muligt.
I Cecilie fortrænger Mads og Cecilie ligeledes deres tilværelse. De flytter væk fra byen, og ud til provinsen
for at komme væk fra deres fortid. De prøver på at få en ny start. De fortrænger Cecilies ubehagelige
oplevelser i fortiden, ved helt at undlade at tale om det.
~ 21 ~
I Cecilie er der også stor grad af rationalisering og fornægtelse
54
. Selvom der er et utal af uforklarlige beviser
på, at Cecilie har en vis åndelig relation til Camilla, finder lægerne alligevel en rationel forklaring på Cecilies
syner og oplevelser, og diagnosticerer hendes hjerne til at være ”overaktiv”. De fornægter den mulighed, at
Cecilie måske er en del af noget overnaturligt, og at tilfældene derfor godt kan give mening, men tager den
beslutning at tvangsindlægge hende. Det er kun filmens hjælper, Per Hartmann, der som den eneste tør
tage et opgør med de tabu-belagte emner, og tror på Cecilie og hendes forklaringer. Selv hendes mand,
Mads, tror ikke på hende, og prøver at rationalisere hendes oplevelser.
Både lægerne, det samtidige samfund, og Mads, er alle styret af deres ”overjeg”. De tror på samfundets
normer og idealer, og hvad der kun kan forklares med videnskabelige analyse og teorier, og lader ikke det
overnaturlige få en chance. De fornægter virkeligheden.
I The Shining er graden er rationalisering og fornægtelse langt mindre. Da det går op for Wendy, at hotellet
har opløst Jacks identitet, er hun ikke i tvivl om, at hun vil tage kampen op med ham. Hun er langt hurtigere
til at se virkeligheden som den realitet den er, ligesom Danny, der i begyndelsen får fornemmelser af, at der
er onde kræfter på færde.
Et af kriterierne for det psykologiske gys er, at det monstrøse-element ikke er noget overnaturligt, men at
monsteret kan være hvem som helst. Dette aspekt lever begge værker op til, og holder sig inde for gysets
grænser – begge ”monstre” er helt almindelige mennesker. I The Shining transformeres
familiefaren/forfatteren som sagt til hans ”Andet jeg”, og får som mission at slå Wendy og Danny ihjel.
Jacks identitet bliver ham frarøvet af hotellet, og kun en skizofren person står tilbage, der ikke er i stand til
at kontrollere sine egne handlinger. Jack var førhen en helt normal mand, men blev som romanen
udviklede sig, til historiens monster. I Cecilie er det monstrøse-element ligeledes en ganske ordinær mand.
Navnet er Peter Thomassen, og han har i mange år været ansat på skolen. Peter Thomassen går i
modsætning til Jack Torrance ikke igennem en personlig udvikling, men er ”ond” fra starten af. Hans onde
gerninger består i, at han dræber små teenagepiger med nogle års mellemrum, og transformeres ikke fra
én person til en anden. En forskel på det monstrøse-element i de to værker er dog, at i The Shining, er
monsteret hovedrollen, mens, i Cecilie, er det en lille rolle der dukker op nogle få gange i løbet af filmen
uden de store replikker, men som man først får kendskab til i filmens klimaks, hvor man finder ud af hvem
morderen virkelig er.
54
”Gys, splat & Freud” af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt – s. 24-25
~ 22 ~
I begge værker er der konflikt i ægteskabet. Jack og Wendy har haft et ustabilt forhold i en længere
periode, pga. Jacks utilregnelige adfærd, og ligeledes har Cecilie og Mads haft problemer grundet Cecilies
”sygdom”, og flytter væk fra byen og ud til provinsen – begge par flytter.
Begge forhold ender også med, at de bliver ”fjender” på tværs af kønnene. Jack prøver som bekendt at slå
Wendy ihjel, mens Mads ikke tror på Cecilies fortællinger, og giver hans accept til hendes
tvangsindlæggelse, selvom han godt kan forhindre det.
En anden sammenhæng der kan siges om værkerne er, at de begge foregår om vinteren. Udenfor er der
koldt og gråt, og overalt er det fyldt med sne. Et gys er som regel bedre hvis det er koldt, vådt, mørkt og
ubehageligt, end hvis det foregår i en tid hvor solen skinner, og der er rig mulighed for strandture og
solbadning.
Et af de vigtigste psykologiske aspekter i The Shining er, at der bliver vendt op og ned på den
grundlæggende opfattelse af nogle af de, for os mennesker, vigtigste begreber i livet som tryghed, tillid og
kærlighed. At det er faderen Jack, der bliver den ”onde” strider imod alt, hvad en faderskikkelse står for.
Når den der har sat os i verden, den vi elsker, den vi troede elskede os, den vi har tillid til og den der burde
passe på os, viser sig at være ond bliver vi rystede i vores grundvold og gyset således for alvor vakt.
Det samme aspekt gør sig gældende i Cecilie. Her er det hendes mand, hendes følgesvend, hendes bedre
halvdel, ham der altid skal støtte hende, og være der for hende, i lyst og nød, til døden dem skiller, der
forråder hende. Mads vender hende ryggen, når hun har mest brug for det, og dette bringer gyset frem i os.
I Cecilie er der et andet psykologisk aspekt som vækker gyset i os. Tanken om ikke at blive troet på, ikke at
blive forstået og frygten for at miste troen på sig selv – tvivlen, der gør én vanvittig. Cecilie kan til sidst ikke
finde ud af, om hun rent faktisk er ved at blive skør. Hun begynder at tvivle på sine egne fornemmelser og
er dermed ved at miste sig selv.
Det er kontrasten mellem det vi forventer og det vi frygter. Det værste mareridt er vel, når alt det vi tror
på; kærligheden, trygheden, familien, vores fundament smuldrer. Hvad er der så tilbage?
Hvis man som afrunding skal fortælle lidt om værkerne hver for sig, er det åbenlyst at nævne det litterære
gys kontra det filmiske gys. The Shining blev skrevet i år 1977, og skræmmer stadig nutidens læsere med
ligeså stor kraft som for over 30 år siden, mens Cecilie der blev lavet for få år siden, er uhyggelig for nogle
nu, men hvis man kigger 20 år frem i tiden, vil der sikkert være mange der mener, at filmens special-effects
er forældede, og nogle af scenerne vil måske virke mere latterlige end uhyggelige.
~ 23 ~
Da man selv har ubegrænsede muligheder for at forestille sig handlingens forløb for sit indre øje, når man
læser en bog, er det litterære gys mere langtidsholdbart end det filmiske gys, da fantasien ofte vil gå hånd i
hånd med samtidens teknologi og moderne effekter.
6. Konklusion
Afslutningsvis kan jeg konkludere, at det monstrøse-element er et essentielt karakteristika for horror-
genren, og hvis forfatteren skal opfylde genrens krav, kan dette ikke udelades.
Menneskets fascination af genren består i det ambivalente forhold til gyset – vores ”Angstlust”. Vi
skræmmes af gyset, og på samme tid tiltrækkes, vi fordi det ligger til den menneskelige natur at udfordre
skæbnen. Vores undertrykte, primære behov får frit løb, når vi læser eller ser horror, da vi konfronteres
med de inderste drifter der ellers kun kommer til udtryk i vores drømme.
The Shining af Stephen King hører under det psykologiske gys, og det monstrøse-element er først og
fremmest Overlook Hotel, der fratager familiefaderen Jack Torrance’ identitet, og som repræsentant for
hotellet forsøger det nye monster – Jack – at dræbe sin kone Wendy, og sønnen Danny.
For at illustrere den bestialske dæmon der besidder Jack, kursiverer Stephen King Jacks inderste tanker og
følelser, der tydeliggør hans udvikling fra familiefaderen til psykopaten.
Cecilie af Hans Fabian Wüllenweber er en dansk produceret gyserfilm, der ligeledes hører under det
psykologiske gys. Cecilie Larsen får som mission at finde den rigtige morder på den afdøde Camilla
Simonsen, og oplever igennem overnaturlige syner nogle tilfældigheder, der til sidst leder hende til den
rigtige morder.
Cecilie indeholder mange af de typiske filmiske gyser-virkemidler, og fanger seeren i et intenst gys der
gælder liv og død.
The Shining og Cecilie er begge psykologiske gysere med overnaturlige elementer, og mange af de
psykologiske aspekter kan forklares vha. Sigmund Freuds psykoanalytiske teorier.
________________________________
~ 24 ~
7. LITTERATURLISTE
Primærlitteratur & Film:
- King, Stephen, “The Shining”, 1977, New English Library.
- Wüllenweber, Hans Fabian, “Cecilie”, 2007, Nordisk Film
Sekundærlitteratur:
- Shubart, Rikke, ”I Lyst og Død”, 1993, BORGEN
- Krogh, Ebbe & Schmidt, Finn Lykke, ”Gys, splat & Freud”, 1994, Forfatterne og
Dansklærerforeningen
- Clasen, Mathias F., ”Homo Timidus”, 2004, TELLERUP
- King, Stephen, “OM AT SKRIVE”, 2000, Vintens Forlag A/S
- Kristensen, Kristian & Christensen, Morten B, ”Bogen om Stephen King”, 1994, Ultima
- Grundbog i Mediefag, ”Levende Billeder”, 2007, Forfatterne og Systime A/S
- Bennike, Solveig & Nyborg, Listbeth & Hammer, Mette Trangbæk, ”Faglige forbindelser i dansk”,
2007, Dansklærerforeningens Forlag
Internethjemmesider:
- http://www.wired.com/underwire/2009/10/paranormal-activity-review/ - 11. december 2009
- http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Oldtidens_filosofi/katharsis - 11.
december 2009
- http://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_King - 12. december 2009
- http://www.imdb.com/name/nm0943308/ - 15. december 2009
- http://en.wikipedia.org/wiki/Close-up - d. 16. december 2009