
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
Hvem var de store modstandsgrupper?
De danske modstandsgrupper havde deres storhedstid fra augustoprøret 1943 og frem til befrielsen i
maj 1945, hvor især sabotagegrupperne foretog flere spektakulære aktioner. Her spillede
Frihedsrådet en vigtig rolle som en tværpolitisk paraplyorganisation for modstandsgrupperne, og
det skabte billedet af en samlet dansk modstandsbevægelse.
Organisering og koordinering af modstandskampen blev fra december 1943 sat i system, da den
danske leder af det engelske SOE, major Flemming B. Muus gik i samarbejde med Frihedsrådet.
Danmark blev opdelt i seks regioner med militære ventegrupper. Sabotageindsatsen blev
professionaliseret med talrige sprængstof- og våbennedkastninger, mens sabotagens mål blev
koordineret via England og Frihedsrådet.
BOPA (Borgerlige Partisaner) var en af de største sabotagegrupper.
Gruppen blev etableret i sommeren 1942 af en kerne af spaniensfrivillige og kommunister.
BOPA's første leder var den karismatiske Eigil Larsen kaldet "Hesten", som forfattede den
vigtige lærebog i sabotage, "Kogebogen". I løbet af 1943 blev gruppen større og politisk
bredere, især studerende og arbejdere blev rekrutteret. Efter augustoprøret koncentrerede
BOPA sine aktioner om danske virksomheder, der producerede krigsmateriel for tyskerne.
Den største aktion, i København den 22. juni 1944 mod våbenfabrikken "Riffelsyndikatet",
var et rent partisanangreb, hvor det ved højlys dag lykkedes BOPA at ligge virksomheden i
grus. I januar 1944 blev BOPA's ledelse arresteret. Den nye dygtige leder, Børge Thing med
dæknavn "Brandt" stod for de mest spektakulære bedrifter, præget af stor militær præcision.
Ved befrielsen talte BOPA 175 mand, 40 var døde og ud af i alt 400 var mange arresteret
eller flygtet til Sverige.
Holger Danske var den anden store sabotagegruppe, som blev etableret i foråret 1943.
Kernen i Holger Danske var folk fra Dansk Samling, og gruppens opbygning var løs og
antiautoritær med selvstændige undergrupper. I gruppen var berømte modstandsfolk, såsom
Josef "Tom" Søndergaard og Jens Lillelund. Sidstnævnte ledede gruppens sabotageaktioner,
hvor sprængningerne af Forum (1943) og B&W (1944) var de største. Modstandsfolk, som
"Citronen", "Flammen" og "John", blev efter deres død i frihedskampen nærmest
mytologiske skikkelser; det hed sig, at alene mesterskytten "Flammen" likviderede over tyve
af Gestapos håndlangere. To gange blev gruppen optrevlet af tyskerne. Gruppens tabstal var
64, og den var ansvarlig for 200 stikkerdrab. Ved befrielsen talte Holger Danske 350 mand.
Ringen (Dansk Studiering) begyndte i efteråret 1941 som oplysningsorganisation men gik
siden aktivt ind i modstandsbevægelsen.
Gruppen var socialdemokratisk og ledet af Frihedsrådets Frode Jakobsen. Fra 1944 var
Ringen med til at oprette militære ventegrupper. Holger Danske tilsluttede sig i sommeren
1944 Ringen. En række illegale blade fulgte trop, og Ringen nåede op på flere tusinde mere
eller mindre løst tilknyttede medlemmer. Ved befrielsen indtog Ringen en magtfuld position
i forhold til befrielsesregeringen og retsopgøret.
Frit Danmark var også en stor oplysningsorganisation.
Den opstod i foråret 1942 med den konservative Christmas Møller og kommunisten Aksel
Larsen som fædre. Initiativet var tværpolitisk, men Frit Danmark blev under Mogens Fog og
Børge Houmanns ledelse reelt kommunistisk styret. I løbet af 1943 blev den til en
landsdækkende organisation, som bestod af mange små og uafhængige lokal- og faggrupper.
Det illegale blad Frit Danmark var landets største med egne trykkerier og et oplag på over