Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Historie A
STX 3.g
STX 3.g
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
1
Større Skriftlig Opgave – Modstandsbevægelsen BOPA
STX 3.g
Onsdag den 21. december 2005
Demonstranter vælter politibil under augustoprøret i Odense i 1943
Opgaveformulering:
Med udgangspunkt i den danske modstandskamp under 2. verdenskrig
ønskes en redegørelse for modstandsgruppen BOPA. Vurder BOPA’s
indsats i kampen mod tyskerne.
STX 3.g
________________
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
2
Indholdsfortegnelse
Indledning……………………………………………………………………………………….Side 1
Danmark under 2. Verdenskrig……………………………………………………………….Side 1-2
Danmarks modstandskamp under 2. Verdenskrig……………………………………………Side 2-5
Augustoprøret…………………………………………………………………...…………..Side 5-7
Modstandsgruppen Bopa……………………………………………………………….……Side 7-12
Den danske modstandsbevægelses Betydningen ………………………………………….Side 12-13
Konklusion...…………………………………………………………………………….…Side 13-14
Litteraturliste………...……………………………………………………………………...…Side 15
Bilag………………………………………………………………………………………..Side 16-21
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
3
Indledning:
Da Danmark natten mellem den 8 og 9. april 1940 klokken 04.15 blev erobret og besat, var det
ikke en logisk følge af de tyske nazistiske krigsplaner. Tysklands angreb på Norge og Danmark
blev også kaldt ”operation Weserübung”. Hitler, Himmler og chefideologen Rosenberg så det
som en strategisk nødvendighed og besættelsen var mere en slags improvisation, der skete på
grund af en koalition af flere handlingslinjer, både inden for og uden for Tysklands grænser.
Besættelsen forløb egentlig ret fredeligt, da den danske regering forholdsvis hurtigt trak sine
tydeligt totalt underlegne militære enhed tilbage.
Der blev skabt en samarbejdespolitik mellem okkupationsmagten og de skiftende danske
samlingsregeringer. Dette samarbejde blev med tiden dårligere og dårligere, fordi tyskerne i
stigende grad blandede sig i de danske forhold. På grund af den stigende indblanding fra
tyskernes side, steg utilfredsheden blandt den danske befolkning, og der blev gradvist dannet
små grupper af utilfredse borgere, som med forskellige midler prøvede at modarbejde tyskerne.
I løbet af kort tid begyndte cirkulationen af et stort antal illegale blade. Forskellige
organisationer dannes med ét mål; at bekæmpe den tyske besættelsesmagt.
1
Enden på 2.
verdenskrig var frem til Tysklands kapitulation den 5. maj 1945.
Danmark under 2. Verdenskrig:
Da tyskerne så Danmark som gode handelspartnere, fik de en anderledes bedre behandling end
blandt andet Norge, Frankrig og Polen, hvor tyskerne overtog landets statsmyndighed og
systematisk undertrykte og mishandlede deres befolkning. Der blev dannet en samarbejdspolitik
mellem okkupationsmagten og den danske regering, hvis formål var at beskytte danskerne og
deres samfund i en svær og kaotisk tid. Det lykkedes også sådan nogenlunde at bevare Danmark
trods krigens mange ødelæggelser. Og danskerne kunne til dels leve en normal tilværelse,
hovedsagelig i de første år af besættelsen.
2
Samtidig placerede det Danmark i en gråzone
imellem at være besat eller at være nødtvungen tysk allieret. I lyset af dette kunne Danmark
hurtigt blive medskyldig i tysklands ugerninger. Der spillede den danske modstandsbevægelse en
kanon vigtig og væsentlig rolle i både danskernes selvforståelse og verdens syn på Danmark.
Verden kunne se at der også var et kæmpende Danmark.
1
Besættelsens hvem hvad hvor, ved Jørgen Hæstrup, Politikens Forlag 1979 side 5.
2
http://faktalink.dk/publish.php?linknavn=besahele#N10042 (Hvad er besættelsestiden?).
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
4
Et vendepunkt på samarbejdet mellem Danmark var augustoprøret i 1943, hvor almene danske
borgere pressede regeringen til at træde tilbage. En anden faktor som kom på banen samtidigt var
magtfaktoren, som bestod af modstandsfolkene og deres styrende organ Frihedsrådet, hvis
budskab befolkningen nu lyttede til. Det var stadigvæk kun få borgere ud af den danske
befolkning der men livet som indsats, gik til modstand imod besættelsesmagten.
3
Perioden fra augustoprøret 1943 til befrielsen i maj 1945 blev ret kaotisk periode med mange
blodige kampe mellem den voksende modstandsbevægelse og det brutale tyske sikkerhedspoliti
der gjorde alt hvad de kunne for at stoppe modstandsbevægelsen. Politikernes bestræbelser på at
få vasket deres tyskvenlige stempel af gjorde, at de nu nærmede sig Frihedsrådets
modstandslinje. Politikerne ville være klar til et comeback, den dag befrielsen kom.
Den danske besættelsestid kan deles op i to perioder:
1. Perioden den 9. april 1940 – den 29. august 1943
2. Perioden den 29. august 1943 – den 5. maj 1945
Den første periode stod i samarbejdets tegn, hvorimod den anden periode stod i modstandens
tegn. Overgangen mellem de to perioder skabes på grund af augustoprøret.
4
Danmarks modstandskamp under 2. verdenskrig:
Bekæmpelsen af det tyske herredømme skete dels gennem politiske partier, som for eksempel
Danmarks Kommunistiske Parti og Dansk Samling, og via specielle etablerede
modstandsgrupper, som for eksempel:
Ringen (1941) Dansk Studiering startede som oplysningsorganisation, men gik senere
aktivt ind i modstandsbevægelsen. Gruppen blev ledet af Frode Jakobsen fra Frihedsrådet
og var socialdemokratisk. Ringen deltog i oprettelsen af militære ventegrupper. I
sommeren 1944 tilsluttede Holger Danske sig organisationen og en kæde illegale blade
blev udgivet. Ringen nåede at få tilknyttet flere tusind medlemmer, dog var nogle løs
tilknyttet. I forhold til befrielsesregeringen og retsopgøret indtog Ringen en magtfuld
position ved befrielsen.
3
http://faktalink.dk/publish.php?linknavn=besahele#N10042 (Hvad er besættelsestiden?).
4
http://faktalink.dk/publish.php?linknavn=besahele#N10042 (Hvordan skal vi forstå besættelsestiden?)
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
5
Bopa (1942) Borgerlige Partisaner, som bliver detaljeret beskrevet på et senere tidspunkt.
Frit Danmark (1942) blev dannet af Christmas Møller og kommunisten Aksel Larsen.
Organisationen blev ledet af Mogens Fog og Børge Houmann, så trods det ellers
tværpolitiske initiativ var organisationen kommunistisk styret. Efter ca. et års levetid var
organisationen blevet landsdækkende og bestod af flere små og uafhængige lokal- og
faggrupper. Den udviklede sig til en af de største modstandsorganisationer og havde egne
trykkerier med opslag på op over 100.000 eksemplarer.
Holger Danske (1943) bestod primært af folk fra Dansk Samling, og opbygningen af
gruppen vat løs og antiautoritær med undergrupper der bestod af selvstændige. Gruppen
repræsenterede kendte navne som Josef ”Tom” Søndergaard og Jens Lillelund. Jens
ledede gruppens sabotageaktioner, hvor de to største var sprængningen af Forum (1943)
og B&W (1944). Ud over dette rådede organisationen også over navne som ”Citronen”,
”Flammen” og ”John”, som efter deres dødsfald i frihedskampen fik heltestatus; det siges
at ”Flammen”, som var mesterskytte likviderede over tyve af Gestapos håndlangere. Ved
befrielsen talte organisationen 350 mand. Gruppens tabstal var 64, den stod for ca. 200
stikkerdrab.
5
Modstandsbevægelsen var ikke noget man meldte sig til, men en tilknytning man fik gennem
medlemskab af bestemte partier eller foreninger.
Allerede i 1940 kom de første illegale løbesedler ud, og spontane sabotagehandlinger som for
eksempel overklipning af af tyske telefonledninger og ildspåsættelser blev udført af for det meste
meget unge folk. Og i slutningen af 1940 begyndte modstandsbevægelsen at formidle
oplysninger om de tyske tropper fra generalstablens efterretningstjeneste via Sverige til England.
Den første målrettede modstandsgruppe, der satte handling bag deres ord, var Churchill-klubben
i Aalborg. Klubben blev i årene sat i forbindelse med et utal af brandstiftelser,
hærværkssabotage og våbentyverier.
6
Ledelsen i modstandsbevægelsen var oftest politisk organiseret, mens de fleste aktive
medlemmer af bevægelsen var unge mænd uden noget fast ståsted rent politisk.
5
http://faktalink.dk/publish.php?linknavn=besahele#N10042 (Hvem var de store modstandsgrupper?)
6
Gads leksikon om dansk besættelsestid side 80.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
6
Opbygningen af modstandsbevægelsen skete frem til 1943 i et tæt forhold til de politiske
organisationer og specielt de kommunistiske.
DKP (Danmarks kommunistiske parti) blev nødsaget til at begive sig ud i illegaliteten ved
interneringerne og forbudet mod kommunistisk virksomhed i sommeren 1941. Selvom en illegal
organisering var ventet, tog det flere måneder, før det illegale parti fungerede i hele landet. Men
efter dette og frem til vinteren 1943 blev kommunisterne som sagt en væsentlig kraft i;
modstandskampen, udbredelsen af illegale presse og sidst men ikke mindst i sabotagen. I
sabotagen blev kommunisterne hurtigt specialister i den håndværksmæssige udførelse.
Dansk Samling som var et andet politisk parti fik også en central rolle fordi folk fra partiet var
blandt de første, der fik kontakt med SOE (Special Operations Executive). Partiets legale
virksomhed fortsatte hele krigen igennem, men gennempartiets netværk blev der specielt i
Jylland rekrutteret en stor del af de modstandsfolk, der tog sig af modtagelsen og fordelingen af
det materiale, som blev nedkastet fra de britiske fly.
KU (Konservativ Ungdom) var størstedelen af en tredje hovedgruppe. De gik ikke ind i det
legale apparat. Ledelsen bakkede indtil augustoprøret i 1943 op om de samarbejdende partier.
Med en stor andel af folk, der gennem KU havde lært hinanden at kende, opstod de grupper der
udgav illegale blad, hvoraf nogle gik over i andet modstandsarbejde.
7
For af få et overblik over udviklingen af modstandskampen, har jeg udarbejdet et lille skema
med nogle tal, som er en sammensætning af flere kilder.
8
År
Illegale blade
Jernbanesabotage
Industrisabotage
1940
Vides ikke
0
2
1943
Minimum 21
175
816
1945
363
1301
924
7
Besættelsesårene , Henning Poulsen, Aarhus Universitetsforlag 2002 side 110-111.
8
Det moderne Danmark , Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen, Munksgaard 1995 side 116 og
side 120. samt Gads leksikon, Dansk besættelsestid side 223 og side 227.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
7
Ud fra tabellen kan det ses at antallet af illegale blade og sabotagehandlinger stiger gennem
perioden fra 1940 til 1945. Denne observation giver mig et indblik i hvordan modstandskampen i
i takt med blandt andet besættelsesmagtens hårdhændede gengældelse overfor den danske
befolkning og udvikling gennem krigen.
Selvom modstandsbevægelsen i løbet af det sidste halve år af besættelsen godt nok voksede fra
ca. 10.000 til ca. 50.000, var det stadigvæk kun en lille andel af den danske befolkning.
Alligevel fik modstandskampen ved to lejligheder en kategorisering som hele folkets kamp,
nemlig ved augustoprøret i 1943 hvor Scavenius-regeringen og samarbejdspolitikken blev væltet.
Det banede vejen for Danmarks Frihedsråd.
Anden gang da Folkestrejken fra juli til september 1944 rullede over landet og rev selv de
fjerneste afkroge med.
9
Hvor modstandsfolkene tidligere overvejende blev rekrutteret blandt medlemmerne af de
politiske partier, og især kommunisterne, så dukker en ny rekruttering frem via arbejdspladser og
bestemte erhverv.
10
Opbakningen om bekæmpelsen af besættelsesmagten fra befolkningen blev således bredere i de
sidste år af besættelsen.
Augustoprøret 1943:
Augustoprøret i 1943 indrammede en kæde af generalstrejker, massedemonstrationer og
voldsomme gadeuroligheder, der foregik i de danske provinsbyer, hvor almene borgere åbent
gjorde oprør mod besættelsesmagten.
Oprøret var hvis ikke den mest afgørende, så i hvert fald en af de væsentligste faktorer til at
Scavenius-regeringen undergang. Oprøret udløste der ud over en lavine begivenheder, der fik
samarbejdspolitikken til drastisk at ændre karakter.
11
I lyset af Tysklands afgørende nederlag i Rusland og Afrika samt det 20 års fascist-styre Italiens
endelige fald den 25. juli af noget så uheroisk som en kongelig underskrift, udspillede
augustoprøret sig. Det skabte en ny optimistisk og aggressiv stemning blandt den danske
befolkning, som endelig kunne se en ende på 2. verdenskrig og dermed også besættelsen af deres
land. Som følge af markant flere danske sabotageaktioner, skærpede den tyske besættelsesmagt
9
Samarbejde og modstand under besættelsen, Hans Kirchoff, Syddansk Universitetsforlag 2001 side 239.
10
Samarbejde og modstand under besættelsen side 187.
11
http://faktalink.dk/publish.php?linknavn=besahele#N10042 (Hvad var augustoprøret?)
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
8
sin kurs. Spændingerne mellem de to nationer steg til bristepunktet i juli 1943. sammenstød og
blodige slagsmål var på dagsordenen.
12
Proteststrejken på Odense Stålskibsværft den 30. juli skulle få uanede konsekvenser for tyskerne.
Strejken skyldtes at tyskerne for at forhindre sabotage havde sat bevæbnede sabotagevagt ind på
værftet. Tyskernes stædighed resulterede i at urolighederne havde spredt sig til Esbjerg inden de
bøjede sig for de arbejdende på stålskibsværftet. Mindre end to uge efter strejken i Odense
udløstes Esbjergsstrejken den 9. august, som var en protest mod udgangsforbudet, som tyskerne
havde indført i bestræbelserne efter at forhindre natlig sabotage og daglige tumulter. I løbet af et
par dage udviklede det sig først til en generalstrejke den 10. august og yderligere til en bystrejke
den 11. august. Hele Esbjerg deltog og ganske som forlangt fjernede tyskerne forbudet dagen
efter.
13
En uge efter var der generalstrejke i Odense. På grund af at den tyske kommandant havde sendt
tyske patruljer i de odenseanske gader. Slagsmål mellem patruljerne og den danske ungdom var
ikke til at undgå ude en generalstrejke. På gaderne var der demonstrationer og møder, arbejdere
og helt unge mennesker jagtede tyskerpiger (danske piger der havde forhold til de tyske
soldater), hvorved de ramte de tyske soldater. Yderligere smadrede de tyskvendlige butikker og
sloges med de tyske patruljer. Under denne strejke blev rigtig mange såret og en døde, hvilket
sammen med mishandlingen af en tilfældig gennemrejsende tysk officer, fik tyskerne til at sende
flere tyske tropper og det danske politi på gaden. Men urolighederne ville ingen ende tage før
regeringen den 23. august blev koblet på og den kommunistiske ledede strejke blev afblæst.
14
Afgørende blev det imidlertid at det i tyske øjne strategisk vigtig Nordjylland kom med i
strejkebevægelsen. Den 23. august begyndte urolighederne i Aalborg i forbindelse med en dræbt
sabotørs begravelse og spredtes herfra langs nordenfjorden til Frederikshavn, Skagen og Sæby.
Den udbredte demonstration skulle blive den hidtil mest voldsomme og blodige demonstration,
da hverken befolkningen eller den tyske Værnemagt bøjede sig. De illegale danske grupper
forsøgt ved hjælp af løbesedler at sprede strejken til hele Jylland og samtidig slog Værnemagten
hårdere til. Det resulterede i at der i Aalborg blev en meget blodig kamp med mange skudsårede
og syv dræbte.
15
12
Samarbejde og modstand under besættelsen side 194-195.
13
Samarbejde og modstand under besættelsen side 196-197.
14
Samarbejde og modstand under besættelsen side 197-198.
15
Samarbejde og modstand under besættelsen side 198-199.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
9
Den 29. august sluttede strejke og dermed også augustoprøret. Tyskerne havde sat landet i
militær undtagelsestilstand og det var slut med strejken.
Resultatet af augustoprøret var enden for samarbejdspolitikken og en sejr for
modstandsbevægelsen. Samarbejdspartierne og det ledende Danmark forsøgte indædt at ligge en
dæmper på augustoprørets folk. Men anstrengelserne var unødvendige, for danskerne lyttede
ikke til politikkernes budskab om ro og orden mere. Samarbejdspartierne blev hægtet totalt af
augustoprøret. Både overfor tyskerne der selv tog affære, og befolkningen. De
socialdemokratiske fagforeningsfolk kunne ikke forhindre arbejderne i at strejke og demonstrere.
Nu havde kommunisterne og DKP ordet, og arbejderne lyttede hellere til dem. Medlemmerne af
modstandsbevægelsen var trådt ud af glemmebogen og førte bevægelsens sabotageaktioner.
16
Modstandsgruppen Bopa:
Navnet Bopa står for ”Borgerlige Partisanere”, gruppen hed oprindeligt Kopa ”Kommunistiske
Partisanere”. Der er mange forskellige forklaringer på det pludselige navneskift, men den mest
almindelige var dog at det at være kommunist i høj grad var forbundet med noget suspekt i store
dele af befolkningen. Hvis man derfor skulle samarbejde med andre sabotagegrupper, måtte
organisationens navn være renset for politiske antydninger. Dels var de vestlige Allierede ikke
helt trygge ved at skulle samarbejde med kommunister i forbindelse med de nedkastninger af
våben og sprængstoffer fra britiske fly, som var på trapperne.
17
De ledende medlemmer i Bopa var kommunister, mens organisationens aktive medlemmer
overvejende var unge mænd fra alle dele af det politiske spektrum.
Det skønnes at Bopa havde op imod 400 medlemmer og ca. det samme antal sabotager gennem
dens treårige levetid. Efter befrielsen i 1945 talte Bopa 175 mand. De resterende var enten blevet
arresteret, flygtet til Sverige og 40 var omkommet. Det var meget få der forlod gruppen af egen
vilje.
Organisationen lavede primært industriel sabotage og blev også kendt for denne. Der var ofte op
imod 50 personer eller derover, der deltog i aktionerne. Jernbane- og skibssabotage var altså ikke
Bopa’s arbejdsområde.
18
16
http://faktalink.dk/publish.php?linknavn=besahele#N10042 (Hvad var augustoprøret?)
17
Sabotage, Andreas Skov, Forlaget Documentas 2003 side 30.
18
Sabotage side 7.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
10
Eigil Larsen som er skaberen af ”kogebogen”, var den 10. juni flygtet fra interneringslejren i
Horserød. Han fik til opgave at oprette grupper og samle dem i en organisation. Det lykkedes og
omkring en måned efter sin ankomst var organisation klar til at udføre sin første store sabotage.
En af hans første handlinger var et få styr på de spaniensfrivillige. Det var i forbindelse med
denne opgave at han udarbejdede ”kogebogen” en lærebog i fremstillingen af sabotagemateriel
og vejledning i illegal teknik samt præcision om hvordan hvilke midler der skulle til for at virke
som en effektiv modstandsgruppe bag fjendens linjer. Med kogebogens præciserede
retningslinjer var der ikke noget at tage fejl af og med Eigil Larsen i spidsen blev sikkerhed,
disciplin og planlægning sat i førersædet.
19
”Kogebogen” var både håndskrevet og håndtegnet og der blev kun fremstillet få eksemplarer af
den. Fire af disse blev sendt videre til partikammeraterne i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense.
Grunden til at sende til netop disse byer var at det var planlagt at starte sabotage i dem.
”Kogebogen” var guld værd for en fremtidig sabotør, man kunne stort set få svar på alt. Den gav
et indblik i hvordan Eigil Larsen forsøgte at styre sine sabotører, samt opskrifter på fremstilling
af bomber o. lign:
”Grupperne må ikke have indbyrdes omgang med hinanden, og kun i
nødsfald må to grupper á 10 mand gå sammen om arbejdet.
Den praktiske fremgangsmåde bliver da: Gruppelederen + lederen af
10-mands gruppen mødes – ved dette møde tildeles opgaverne. Samtidig
gives der instruktion således, at det arbejde, der skal udføres, helst kan
blive samme dag tid for alle grupper. Jo mere, der sker på en gang, desto
større virkning.
Hver gruppe må være behjælpelig med at fremskaffe og indsende
oplysninger om egnede objekter – og hvorfor de er egnede!
Alle grupper må holde øje med at meddele, hvor der findes egnede
materialer og stoffer, der kan bruges til vore formål. Gruppen må dog
kun anvende det efter nærmere ordre.
Ingen gruppe må påbegynde et stykke arbejde uden nærmere ordre,
idet der ellers er fare for samtidig arbejde på samme objekt af flere
grupper. Fordi en gruppe har indsendt beretning om et egnet objekt, har
den ikke eneret på det.
Gruppen skal gennemføre de givne opgaver, før den giver sig i lag
med nye. Gruppen må ikke beskæftige sig med andre ting, hvor
interessante de end kan være.
Der er absolut tavshedspligt for alle medlemmer om alle gruppens
forhold. Snakkesaglighed må under ingen omstændigheder finde sted, ej
heller ”bedrevidende” smil og blinken med øjnene om, at ”man nok ved
noget”.
Enhver, der snakker, må straks udelukkes fra videre samarbejde. Det
vil være uklogt – og falsk kammeratskabsfølelse – at mene, at ”der går
nok”.”
20
19
Besættelsens hvem hvad hvor side 93-94.
20
Sabotage side 31-32.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
11
Der var ikke noget at tage fejl af og reglerne kunne ikke gradbøjes. Gruppemedlemmerne skulle
holde kæft, trit og retning, og hvis de ikke kunne det, ville det blive straffet på en eller anden
måde. Det var i alle højeste grad kommunistisk partidisciplin.
Den omtalte bog indeholdt desuden en lang række yderst relevante oplysninger for sabotører.
Der blev blandt andet beskrevet præcis, hvordan man i tilfælde af arrestation af både dansk og
tysk politi skulle forholde sig. Og skulle det ske at man fik et brandsår, var der også en praktisk
vejledning i, hvordan det skulle behandles. Denne vejledning var utrolig nyttig, mens der endnu
blev eksperimenteret med kemikalier.
Hovedvægten var lagt på fremstillingen af brandbomber, og anvendelsen af disse blev skubbet til
side til fordel for anvendelsen af egentligt sprængstof i det sidste halvandet år af besættelsen,
efter SOE-nedkastningerne fra England blev sat i system.
21
Nogle af de mest betydningsfulde sabotage aktioner under besættelsen udført af Bopa var:
1. 26. september 1942. Bopa gennemfører sin første sabotage med brug af sprængstof, tre
kg sortkrudt. Målet er fabrikken Adler Service i København.
22
2. 23. juni 1943. Bopa gennemfører sin hidtil kraftigste sabotage. Målet er fabrikken Glud
& Marstrand A/S på Rentemestervej i København. For første gang benytter Bopa
sprængstof til en sabotageaktion. Sprængstoffet er nedkastet i Danmark af den britiske
sabotageorganisation SOE, og Bopa Har fået fat i det gennem lægen og kommunisten
Mogens Fog.
23
3. 23-24. august 1943. Bopa udøver sabotage mod Lauritz Knudsens Mekaniske
Etablissement på Haraldsgade i København, som producerer elektriske artikler til
Værnemagten. Aktionen ledes af kommunisten Villy Olsen, ”O.D.”, fra Boba’s ”Gruppe
Morten”. Der anvendes 26 kg sprængstof til aktionen, og fabrikken lægges i ruiner. De
materielle skader opgøres i mio. kr.
24
Bopa var en af de mest effektive modstandsgrupper, der hovedsagligt benyttede sig af
industrisabotage. Jeg vil gennemgå de forskellige former for sabotage i det nedenstående.
21
Sabotage side 32-33.
22
Sabotage side 163-164.
23
Sabotage side 164-165.
24
Sabotage side 166.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
12
Den illegale presse
Den illegale presse var et middel, som de fleste især danske modstandsgrupper tog i brug. Det
var ikke et tilfælde at den danske regering under tvang havde accepteret værnemagtens
tilstedeværelse. Regeringen anbefalede ro og orden havde accepteret samarbejdspolitikken.
Det gav en ekstra opgave for den illegale presse i Danmark; som var at tale sin sag mod den
politik i forhold til tyskerne, som den siddende samlingsregering førte.
25
Den illegale presse havde ud over at forsøge at mangfoldiggøre den enkelte bevægelse, en stor
opgave i at vinde den danske befolknings sympati for at vælte regeringen.
Om målet blev nået kan diskuteres men fakta er at den regering der lige efter krigens afslutning
blev dannet, bestod af lige mange politikere og modstandsfolk.
I besættelsestidens første periode kørte den illegale presse ikke på højtryk, da regeringen på det
tidspunkt stadigvæk havde opbakning fra befolkningen.
Den illegale presses udbredelse var også et udtryk for modstandsvilje fra både udgiverne og
læserens side. For størstedelen af danskerne var besiddelsen af et illegalt blad i besættelsens
sidste måneder det nærmeste, de kom på modstandsarbejdet. De sidste års indhold af den illegale
presse kom til at præge en hel generation af danskere, da den legale presse efter befrielsen gik
mere end travlt med at overtage de samme holdninger som havde været karakteren i den illegale
presse.
26
Jernbanesabotage
Jernbanerne på dansk grund var for tyskerne meget vigtige for transporten af varer og tropper.
De fik specielt i krigens sidste fase stigende taktisk betydning i forbindelse med transport til og
fra Norge.
Øerne
I alt
1. halvår 1943
13
20
2. halvår 1943
13
91
1. halvår 1944
10
34
2. halvår 1944
18
278
Januar - 4. maj 1945
266
1103
I alt
320
1526
25
Gads leksikon om dansk besættelsestid side 224.
26
Gads leksikon om dansk besættelsestid side 228.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
13
Ifølge ovenstående tabel
27
kunne man fra starten af året 1943 konstatere at jernbanesabotagen for
alvor var blevet en væsentlig del af det illegale modstandsarbejde. Jernbanesabotagen fandt for
det meste sted i Jylland, hvilket egentlig var ganske logisk da Jylland jo hænger sammen med
Tyskland, og al transport af fødevarer og ammunition foregik den vej.
I årene 1943 til 4. maj 1945 gennemførtes i alt 1256 sprængninger i Jylland, mens der mere
beskedent kun blev udført 320 på øerne. De mange sprængninger i Jylland involverede mange
sabotagegrupper spredt rundt omkring i det jyske land og havde stor psykologisk betydning. Den
største betydning af jernbanesabotagen ud over det psykiske var at den bandt et stort antal tyske
tropper til bevogtning af jernbanerne. Helt op til 11.800 mand blev sat til at bevogte jernbanen i
februar 1945.
Industrisabotage
Industrisabotagen begyndte så småt i perioden , især var ildspåsættelser, og andre små
aktioner udbredt. Først i året 1943 begyndte industrisabotagen for alvor.
År.
Antal
industrisabotage
aktioner.
Summen af
skaderne i kr.
1940
2
Ikke opgivet
1941
12
113.600
1942
59
1.103.800
1943
816
1944
988
1945
924
I alt
2801
0
Ud fra tabellen
28
kan jeg se at industrisabotagen havde sit toppunkt i 1944 med hele 988 aktioner
og en gennemsnitlig skade på 57.467,71 kr. per aktion. Men tallene fra 1945 er jo ikke en
periode på 12 måneder, men ca. 5 måneder. Antallet af industrisabotager sted stadigvæk i 1945
selvom skaderne ikke var lige så omkostningsfulde som i 1944. Den hurtige stigning i aktionerne
og deres omkostninger kan muligvis forklares med, at sabotørerne blev mere erfarne, bedre
udrustede, og fik bedre informationer. Derved kunne de også sabotere de store og velbevogtede
virksomheder langt mere effektivt end i starten. At skadesbeløbet i 1945 trods de mange
sabotageaktioner var lavt i forhold til i 1944, kan forklares ved den store tilstrømning til
27
Besættelsens hvem hvad hvor side 157.
28
Det moderne Danmark side 120.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
14
modstandsbevægelsen i krigens sidste måneder. Antallet af ”ukendte” aktioner steg til ca. 60 %
mod ca. 45 % i de foregående år.
29
De ”ukendte” sabotager var aktioner, som man ikke har
kunnet finde bagmænd til. Bopa og de andre erfarne sabotagegrupper udførte færre
industrisabotager i krigens sidste måneder. Dog var der et par vigtige sabotager de sidste år af
krigen, som for eksempel sabotageaktionen mod radiofabrikken Always i København og ikke
mindst sabotagen mod Dansk Industrisyndikat også kaldet Riffelsyndikatet, som var den største
industrisabotageaktion i besættelsestiden. Aktionen var katalysator til den omfattende
københavnske folkestrejke i 1944.
30
Den danske modstandsbevægelses betydningen:
Da de danske modstandsbevægelser i slutningen af 2. verdenskrig til en vis grad arbejdede
sammen vil jeg vurdere deres indsats og dermed også deres betydning, som en fælles enhed.
Politisk betydning:
Sabotagen havde stor indflydelse på den indre udvikling i Danmark. Regeringen ønskede at
bevare det gode forhold til Tyskland og skåne Danmark for krigens begivenheder med
forhandlingspolitikken. Modstandsbevægelsen var i den anden grøft, de ville blandt andet
gennem sabotage skabe et brud med Tysklang og placere Danmark i krigsførelsen mod
Tyskland. Det virkede for nogen tåbeligt, da den Danmark var Tyskland totalt underlegne rent
militært. Men jeg tror at det mere var et spørgsmål om ære. Modstandsbevægelsens tilhængere
ville hellere dø med æren i behold, end at være underlagt de tyske retningslinjer. Brydningen
mellem disse to retningslinjer tilspidsedes i sommeren 1943, hvor augustoprøret satte en stopper
for forhandlingspolitikken.
31
Så en vurdering af modstandsbevægelsens betydning rent politisk er, at de opnåede hvad de ville.
Augustoprøret fik sat en stopper for forhandlingspolitikken og regeringen trådte tilbage. Til at
udfylde tomrummet efter regeringens afgang, skete dannelsen af Frihedsrådet som blev
Danmarks illegale regering der tog kampen op mod tyskerne. I løbet af 1944 knyttede rådet
Danmark til den allierede strategi i kampen med Tyskland og dets forbundsfæller.
32
29
Industrisabotagen under besættelsen i tal og kommentarer, Jesper Vang Hansen, Esben Kjeldbæk og Bjarne Maurer,
Frihedsmuseets Venners Forlag 1983 side 98.
30
Sabotage side 168-169.
31
Det moderne Danmark side 114.
32
Det moderne Danmark side 124.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
15
Militær betydning:
I starten havde jernbanesabotagen næsten ingen militær betydning da det kun i et begrænset
omfang lykkedes at forsinke de tyske troppetransporter gennem Jylland. De forkerte tog blev
saboteret de forkerte steder på forkerte tidspunkter. Og de danske jernbanearbejdere var enormt
hurtige og effektive til og udbedre skaderne der var forvoldt på sporene.
Det var mere den psykologiske betydning der for alvor var stor. Folk følte at Danmark på den
måde gjorde sin andel i bekæmpelsen af fjenden. Følelsen blandt modstanderne blev forstærket i
takt med de forsinkelser det danske trafik led under, da forsinkelserne også måtte ramme den
tyske trafik. Indtrykket af jernbanesabotagens effektivitet blev rost af den illegale presse med
rosende ord fra selveste London og af den tidligere efterkrigslitteratur.
33
Slagkraften blev øget betydeligt da modstandsbevægelsen fik adgang til Engelsk sprængstof, og
spørgsmålet om betydningen af jernbanesabotagen ændredes en del. V. Hanneken som var
øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark, fik nu grund til bekymring. En invasion
fra vesten var nu at frygte. Han måtte konstatere en voksende almindelig uro, da
angrebshandlinger mod tyske interesser kunne ske når som helst. Han havde ingen anelse om
organisationen, størrelsen eller farligheden, men vidste at den nu var en direkte fjende.
34
Konklusion:
Den danske modstandsbevægelse i perioden er kendetegnet ved i første omgang at
være drevet af politik. Modstandsgruppernes opbygning skete i tæt tilknytning til politiske
partier. Frem til vinteren 1943 stod kommunisterne bag modstanden, både hvad angår sabotage
og udbredelse af den illegale presse.
Bopa var en af de mest betydningsfulde modstandsgrupper under besættelsen, der udførte en
masse vigtige aktioner i kampen mod tyskerne. Partierne havde en fælles sag, som gjorde
modstandsbevægelsen stærk, især på det politiske punkt.
Fra 1943 rekrutteres modstandsfolkene ikke kun fra partierne, men fra arbejdspladser og
bestemte erhverv. I de sidste besættelsesår fik modstandsbevægelsen derfor bredere opbakning.
Modstandfolkene var en lille elite, der først hen mod befrielsen talte ca. 50.000 mand.
33
Gads leksikon om dansk besættelsestid side 250.
34
Besættelsens hvem hvad hvor side 48.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
16
2 gange blev modstandskampen udkæmpet som folkets kamp, i henholdsvis Augustoprøret 1943
og Folkestrejken i 1944.
Den illegale presse var det kampmiddel der havde størst betydning. Jernebane- og
industrisabotage havde også en vis effekt i kampen mod tyskernes militære enhed, men den
havde størst betydning rent psykologisk.
Modstandsfolkene viste vejen og sabotagevirksomheden fik stor politisk betydning for
udviklingen i Danmark. Det var gennem den illegale presse, at hele befolkningen blev samlet om
modstanden mod besættelsesmagten. Augustoprøret og den samtidig dannelse af Frihedsrådet er
andre vigtige hændelser, dom viser modstandsbevægelsens store politiske betydning under 2.
verdenskrig.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
17
Litteraturliste:
Gads leksikon om dansk besættelsestid (2002)
Besættelsens hvem hvad hvor, ved Jørgen Hæstrup, Politikens Forlag (1979)
Besættelsesårene , Henning Poulsen, Aarhus Universitetsforlag (2002)
Det moderne Danmark , Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen, Munksgaard
(1995)
Samarbejde og modstand under besættelsen, Hans Kirchoff, Syddansk Universitetsforlag (2001)
Sabotage, Andreas Skov, Forlaget Documentas (2003)
Industrisabotagen under besættelsen i tal og kommentarer, Jesper Vang Hansen, Esben Kjeldbæk og
Bjarne Maurer, Frihedsmuseets Venners Forlag (1983)
Litteratur fra nettet:
http://faktalink.dk/publish.php?linknavn=besahele#afsnit6
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
18
Bilag:
Hvad er besættelsestiden?
Under Anden Verdenskrig blev det neutrale Danmark angrebet og erobret af Tyskland den 9. april
1940. Samme dag valgte den danske regering at bøje sig for det tyske krav om betingelsesløs
overgivelse. Danmark var hermed besat af den tyske besættelsesmagt, og besættelsen varede indtil
tyskernes kapitulation den 5. maj 1945. Disse godt og vel fem år er siden blevet kaldt den danske
besættelsestid, og ordene signalerer, at i det tidsrum var Danmark besat og underlagt en fremmed
magt. Altså under et tysk overherredømme.
Det betød umiddelbart, at Danmark delte en hård skæbne med lande som Norge, Frankrig og Polen,
der også blev besat af det nazistiske Tyskland. Men modsat disse lande var besættelsen af Danmark
langt mere skånsom og mindre brutal. Danmark blev nemlig ikke behandlet som et fjendtligt,
krigsbesat land, hvor tyskerne overtog landets statsmyndighed og systematisk undertrykte og
mishandlede dens befolkning. Tværtimod betragtede tyskerne Danmark som et særtilfælde, hvilket
indebar en fredelig besættelse med vægt på danskerne som gode handelspartnere. Dermed kunne
regering, stat og offentlige administration i mangt og meget fortsætte på danske hænder i tiden efter
den 9. april 1940.
Ikke desto mindre er det en illusion at tro, at Danmark var en suveræn stat under besættelsen. Det
var til enhver tid besættelsesmagten, der havde det sidste ord at skulle have sagt. Vel at mærke ord
med vægt bag i form af truslen om nazificering, vold og terror og i værste fald krig på dansk jord.
Groft sagt, så længe den danske regering og befolkning makkede ret og passede sit uden at gøre
modstand, greb besættelsesmagten ikke ind i det, der blev kaldt "indre danske anliggender". Det var
vilkårene for det besatte Danmark. Netop derfor var besættelsen længe en samarbejdets skånsomme,
besværlige og smertefulde tid. Det placerede dog Danmark i en gråzone imellem at være et besat
land i gængs forstand og en - om end nødtvungen - tysk allieret. I det perspektiv var den danske
modstandskamp yderst vigtig.
Modstandskampen, som voksede frem i de sidste besættelsesår, fik ikke alene betydning for
danskernes selvforståelse. Den viste også hele verden, at der var et kæmpende Danmark. Dermed
var vejen banet for, at landet efter befrielsen og efter Anden Verdenskrig blev placeret på de
allierede sejrherrers side.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
19
Hvordan skal vi forstå besættelsestiden?
Besættelsestiden er blevet kaldt "de fem lange år", og der er på alle måder langt fra 1940 til 1945.
Fra 1940-41, hvor Tyskland fejrede store militære triumfer, og ingen i Danmark kunne vide om
besættelsen ville vare i generationer til 1944-45, hvor de allierede trængte de tyske hære tilbage, så
en endelig tysk kapitulation og Danmarks befrielse syntes nært forestående.
Også på et mentalt, psykologisk plan var rejsen lang fra 9. april 1940 til 5. maj 1945. Usikkerhed og
frygt - men efterhånden også håb og trods - spillede en central rolle for, hvordan danskerne
reagerede i forhold til besættelsesmagten. Hvis man vil forstå, hvorfor danskerne handlede eller
undlod at handle, som de gjorde under besættelsen, må man forsøge at leve sig ind i denne uvisse
tilværelse.
Der var der to muligheder for danskerne under besættelsen: Enten at kæmpe og yde modstand eller
at tilpasse sig og samarbejde med tyskerne.
Helt så enkelt var det dog ikke. I realiteten var der i de første besættelsesår intet brugbart alternativ
til samarbejdslinien. Ud fra devisen om at handel med tyskerne var vilkåret for at overleve som
nation, var samarbejdspolitik det officielle Danmarks svar på besættelsessituationen. Spørgsmålet
var, hvor langt man skulle strække sig for at opfylde de tyske ønsker og krav. Stillet over for en
kynisk besættelsesmagt blev samarbejdspolitikken skruen uden ende, og den holdt lige så længe,
befolkningens opbakning var tilstede og modstanden ubetydelig.
Indtil langt ind i 1943 bakkede den danske befolkning op. Men i august 1943 indtraf vendepunktet.
Augustoprøret indebar et brud med samarbejdslinien, da almindelige danskere pressede regeringen
til at træde tilbage den 29. august. Samtidig kom en ny magtfaktor på banen: Modstandsfolkene og
deres styrende organ Frihedsrådet, hvis budskaber befolkningen nu hellere lyttede til. Det betød
ikke, at hele Danmark gik til modstand imod besættelsesmagten - slet ikke. Modstandskamp var og
blev en sag for de få, der med livet som indsats bistod de allierede og banede vejen for Danmarks
befrielse.
Tiden fra augustoprøret 1943 til befrielsen i maj 1945 blev blodig, da et brutalt tysk sikkerhedspoliti
gjorde alt for at bekæmpe den voksende modstandsbevægelse. Imens varetog embedsmændene i
departementschefstyret officielt den danske tilpasningslinie, men reelt var det de "gamle"
samarbejdspolitikere, der trak i trådene. Politikerne nærmede sig nu Frihedsrådets modstandslinie i
bestræbelserne på at få vasket deres tyskvenlige stempel af og være klar til et comeback, den dag
Danmarks befrielse kom.
I dette lys er tre datoer særligt vigtige, når man beskæftiger sig med den danske besættelsestid:
Den 9. april 1940
Den 29. august 1943
Den 5. maj 1945.
Datoerne er milepæle i "fortællingen" om, da Danmark blev besat, gik til modstand og blev befriet.
Man kan således tale om en fase før og en fase efter augustoprøret i 1943. Første fase stod i
samarbejdets tegn, mens anden fase tilhørte modstanden.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
20
Hvem var de store modstandsgrupper?
De danske modstandsgrupper havde deres storhedstid fra augustoprøret 1943 og frem til befrielsen i
maj 1945, hvor især sabotagegrupperne foretog flere spektakulære aktioner. Her spillede
Frihedsrådet en vigtig rolle som en tværpolitisk paraplyorganisation for modstandsgrupperne, og
det skabte billedet af en samlet dansk modstandsbevægelse.
Organisering og koordinering af modstandskampen blev fra december 1943 sat i system, da den
danske leder af det engelske SOE, major Flemming B. Muus gik i samarbejde med Frihedsrådet.
Danmark blev opdelt i seks regioner med militære ventegrupper. Sabotageindsatsen blev
professionaliseret med talrige sprængstof- og våbennedkastninger, mens sabotagens mål blev
koordineret via England og Frihedsrådet.
BOPA (Borgerlige Partisaner) var en af de største sabotagegrupper.
Gruppen blev etableret i sommeren 1942 af en kerne af spaniensfrivillige og kommunister.
BOPA's første leder var den karismatiske Eigil Larsen kaldet "Hesten", som forfattede den
vigtige lærebog i sabotage, "Kogebogen". I løbet af 1943 blev gruppen større og politisk
bredere, især studerende og arbejdere blev rekrutteret. Efter augustoprøret koncentrerede
BOPA sine aktioner om danske virksomheder, der producerede krigsmateriel for tyskerne.
Den største aktion, i København den 22. juni 1944 mod våbenfabrikken "Riffelsyndikatet",
var et rent partisanangreb, hvor det ved højlys dag lykkedes BOPA at ligge virksomheden i
grus. I januar 1944 blev BOPA's ledelse arresteret. Den nye dygtige leder, Børge Thing med
dæknavn "Brandt" stod for de mest spektakulære bedrifter, præget af stor militær præcision.
Ved befrielsen talte BOPA 175 mand, 40 var døde og ud af i alt 400 var mange arresteret
eller flygtet til Sverige.
Holger Danske var den anden store sabotagegruppe, som blev etableret i foråret 1943.
Kernen i Holger Danske var folk fra Dansk Samling, og gruppens opbygning var løs og
antiautoritær med selvstændige undergrupper. I gruppen var berømte modstandsfolk, såsom
Josef "Tom" Søndergaard og Jens Lillelund. Sidstnævnte ledede gruppens sabotageaktioner,
hvor sprængningerne af Forum (1943) og B&W (1944) var de største. Modstandsfolk, som
"Citronen", "Flammen" og "John", blev efter deres død i frihedskampen nærmest
mytologiske skikkelser; det hed sig, at alene mesterskytten "Flammen" likviderede over tyve
af Gestapos håndlangere. To gange blev gruppen optrevlet af tyskerne. Gruppens tabstal var
64, og den var ansvarlig for 200 stikkerdrab. Ved befrielsen talte Holger Danske 350 mand.
Ringen (Dansk Studiering) begyndte i efteråret 1941 som oplysningsorganisation men gik
siden aktivt ind i modstandsbevægelsen.
Gruppen var socialdemokratisk og ledet af Frihedsrådets Frode Jakobsen. Fra 1944 var
Ringen med til at oprette militære ventegrupper. Holger Danske tilsluttede sig i sommeren
1944 Ringen. En række illegale blade fulgte trop, og Ringen nåede op på flere tusinde mere
eller mindre løst tilknyttede medlemmer. Ved befrielsen indtog Ringen en magtfuld position
i forhold til befrielsesregeringen og retsopgøret.
Frit Danmark var også en stor oplysningsorganisation.
Den opstod i foråret 1942 med den konservative Christmas Møller og kommunisten Aksel
Larsen som fædre. Initiativet var tværpolitisk, men Frit Danmark blev under Mogens Fog og
Børge Houmanns ledelse reelt kommunistisk styret. I løbet af 1943 blev den til en
landsdækkende organisation, som bestod af mange små og uafhængige lokal- og faggrupper.
Det illegale blad Frit Danmark var landets største med egne trykkerier og et oplag på over
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
21
100.000 eksemplarer. Frit Danmark udviklede sig til en af de største
modstandsorganisationer og deltog i mange former for illegalt arbejde.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
22
Hvad var augustoprøret?
Augustoprøret i 1943 omfattede en række generalstrejker, massedemonstrationer og
voldsomme gadeuroligheder, som udspillede sig i danske provinsbyer, hvor almindelige
mennesker gjorde åbent oprør mod besættelsesmagten.
Augustoprøret var en afgørende faktor i Scavenius-regeringens fald, og oprøret udløste en
lavine af begivenheder, der fik den dansk-tyske samarbejdspolitik til afgørende at ændre
karakter. Augustoprøret markerede et vendepunkt i besættelsestiden mod en ny, anden
fase.
Augustoprøret udspillede sig i lyset af de store og afgørende tyske nederlag i Rusland og
Afrika samt det fascistiske Italiens endelige fald. Det skabte en både optimistisk og
aggressiv stemning i den danske befolkning, som begyndte at tro på krigens og dermed
besættelsens snarlige afslutning.
Samtidig skærpede den tyske besættelsesmagt sin kurs som følge af markant flere
danske sabotageaktioner. I juli 1943 steg spændingerne til bristepunktet imellem tyskerne
og danskerne. Dagligt var der sammenstød og slagsmål. Men ingen anede følgerne, da
arbejderne på Odense Stålskibsvært den 30. juli strejkede i protest over, at tyskerne satte
bevæbnede sabotagevagter ind. Ugen efter bøjede tyskerne sig for de 3.000 arbejderes
krav, men da havde urolighederne allerede spredt sig til Esbjerg.
Esbjergsstrejken udløstes den 9. august. Atter var det jernindustriens folk, der førte an.
Strejken var en reaktion på spærretiden (udgangsforbudet), som tyskerne havde indført for
at hindre natlig sabotage og daglige tumulter. Den 11. august deltog hele Esbjerg i en
general- og bystrejke. Dagen efter afblæstes strejken - igen havde tyskerne været til at
overvinde.
Ugen efter var Odense i generalstrejke og åbent oprør. Efter voldsomme gadekampe
nedlagde hele byen den 18. august arbejdet. På gadeplan var der demonstrationer og
møder, og arbejdere og helt unge mennesker jagtede tyskerpiger (danske piger, der var
kærester med tyske soldater), smadrede tyskvenlige butikker og sloges med tyske
patruljer. Mange blev såret og en døde. Da en tysk officer på tilfældig gennemrejse blev
mishandlet, sendtes flere tyske tropper og dansk politi på gaden. Men urolighederne i
Odense fortsatte. Først den 23. august, da regeringen var koblet på, afblæstes den
kommunistisk ledede strejke.
På det tidspunkt sluttede stadig flere provinsbyer sig til strejkebølger - også de for tyskerne
så strategisk vigtige nordjyske byer var med. I Aalborg begyndte urolighederne den 23.
august, hvor en ung sabotørs begravelse blev fulgt af demonstration og strejke. Tyskerne
satte for første gang hårdt mod hårdt, og i de blodige kampe blev adskillige danskere
skudt. Næste dag fortsatte kampene. I alt døde otte mennesker og mange såredes, men
hverken de danske arbejdere eller tyskerne gav sig.
Den 29. august satte tyskerne landet i militær undtagelsestilstand. Det stoppede strejken
og dermed augustoprøret.
Augustoprøret blev et nederlag for samarbejdspolitikken, men en stor sejr for
modstandssynspunktet. Samarbejdspartierne og med dem hele det ledende Danmark
forsøgte indædt at bremse augustoprørets folk. Men danskerne lyttede ikke længere til
politikernes budskab om ro og orden, og samarbejdspartierne blev helt hægtet af
augustoprøret. Både over for tyskerne, der selv tog affære, og over for befolkningen.
Større Skriftlig Opgave – Historie - Modstandsbevægelsen BOPA
23
De socialdemokratiske fagforeningsfolk kunne ikke forhindre arbejderne i at strejke og
demonstrere. Arbejderne lyttede nu hellere til kommunisterne og DKP, hvis fåtallige
illegale medlemmer var trådt ud af glemslen og nu førte an i augustoprøret såvel som i
modstandsbevægelsens sabotageaktioner.