Side 1 af 12
Abstract
This study investigates the relationship between the Danish and the British people and the
European Union and their point of view of the political parties. It will be evaluated by a
review of an article written by Margaret Thatcher 1990 and a speech to the European
Parliament given by the former Premier Tony Blair of Great Britain. From that there will be
analysed the posture of the above-mentioned Prime Ministers, succeeded by an appraisal
of the people's opinion compared to the results of the Parliament Elections 2004 and 2009.
The study contains rhetorical analyses and discussions about results of opinion polls and
tests made by Eurobarometer. It appears that both Denmark and Great Britain are some of
the countries participating EU with reservation. It has been like that from the
commencement at the 60s and 70s. In addition, through the changes of governments and
extraordinary debates, the people of Great Britain will continue their partial membership of
the Union as well as the Danes continual membership of reservation. Eventually there
might be changes in the future since the Danish Government argue whether to hold a
referendum on a complete membership of the EU or not.
Side 2 af 12
Indholdsfortegnelse
Problemformulering & indledning............................................................... 4
Fra 60'erne til 90'erne.................................................................................. 5
Artikel af Margaret Thatcher....................................................................... 6
Tale af Tony Blair......................................................................................... 8
Den Europæiske Union i dag...................................................................... 9
Konklusion................................................................................................... 12
Litteraturliste............................................................................................... 13
Side 3 af 12
Problemformulering
Ud fra Margaret Thatchers artikel og Tony Blairs tale til Europaparlamentet vil jeg redegøre for de
retoriske elementer i begge tekster og påvise forskellige virkemidler. Derudover vil jeg lave en
analyse af begge taler og deres holdning til væsentlige emner, og hvilken indflydelse de har haft på
briternes holdning til EU sammenlignet med danskernes. Til sidst vil jeg gennemgå resultaterne for
Europaparlamentetsvalget i 2004 & 2009 og derved vurdere danskernes og briternes opfattelse til
EU.
Indledning
Jeg har valgt emnet omkring Storbritanniens forhold til Den Europæiske Fællesunion, hvilket
indebærer behandling af nogle politikeres taler fra slutningen af det 20. århundrede og et syn på de
seneste europaparlamentsvalg i det nye årtusinde inklusiv diverse barometerundersøgelser. Grunden
til valget af dette emne er, at jeg gerne vil sætte mig ind i den britiske poltik, hvilket jeg i forvejen
ikke har noget kendskab til, og at jeg tidligere har arbejdet med udviklingen fra Kul- og Stålunionen
frem til det nutidige EU. Gennem denne opgave kan jeg lære noget om den britiske politik og
danskernes og englændernes syn på fællesskabet.
For at besvare min problemformulering, vil jeg starte med at gennemgå forløbet fra 1960'erne frem
til 90'erne, for at få et overblik over selve politikken i de 30 år i Storbritannien. Derefter vil jeg lave
en analyse af en artikel af Margaret Thatcher og en tale af Tony Blair omkring deres holdning til
forskellige emner vedrørende EU, og en redegørelse af de retoriske elementer og sproglige
virkemidler, som indgår. Til sidst vil jeg lave en vurdering af danskernes og englændernes holdning
til EU vha. Eurobarometer og materiale fra undervisningen inklusiv fundet materiale på internettet
med resultater fra parlamentsvalgene.
Margaret Thatchers artikel er skrevet af hende selv efter at have regeret i 11 år og er taget direkte
fra en velkendt bog, og må derfor siges at være en meget pålidelig kilde. Tony Blairs tale er direkte
nedskrevet og er en tale til Europaparlamentet, og er derfor også meget relevant for behandlingen.
Jeg har ikke valgt at inddrage andet materiale end disse to kilder, et kompendie om Storbritanniens
udviklingsforløb fra 1960-90 historisk og samfundsfagligt set og data fra Internettet.
Side 4 af 12
Fra 60'erne til 90'erne
Storbritanniens vej til et medlemsskab i Den Europæiske Union har over mange år via forskellige
regeringer gennemgået en uforståelig proces, da der hele tiden har været partier for eller imod det
europæiske samarbejde. Partierne har med årene svinget enormt med hensyn til hvem, der
undertiden har ledet regeringen, og påvirkning udefra – både fra resten af Europas lande og USA.
Forløbet startede tilbage i 1960, hvor Storbritannien begyndte de første tanker om at udskifte det
såkaldte EFTA (European Free Trade Association) med det nyopstartede europæiske fællesskab
under ledelse af Harold Macmillan fra det konservative parti (Conservative and Unionist Party).
Samtidig så USA på sig selv med dårlige øjne med henblik på evnen til at deltage i eventuel krig
med den østlige del af verden, hvoraf supermagten konkluderede, at den måtte oprette et samarbejde
med Europa. Dertil kom det frem, at det europæiske fællesskab kunne blive udviddet med et større
forsvar og en bredere økonomisk afdeling, og herunder så USA gerne Storbritannien som deltager
af dette projekt.
Det kan altså konkluderes, at amerikanerne ville påvirke briterne og resten af europæerne på
forskellig vis, og det gik briterne tilsyneladende med til på baggrund af den for tiden dårlige
økonomi med lavere vækst end resten af landene fra den europæiske sammenslutning. Økonomien
var nemlig ekstremt dårlig med storunderskud på betalingsbalancen, hvilket gjorde fællesskabet til
en bedre løsning frem for EFTA, og der fremgik en langt større eksport til resten af Europa i forhold
til Commonwealth-landene
1
. Det ledte til den første ansøgning til at blive medlem af Det
Europæiske Fællesmarked, hvor landet havde ønsker om, at der skulle tages store hensyn til de
gamle commonwealth-lande, og at landet skulle have en stor indflydelse på bestemmelser om
landbrugspolitik, så de kunne holde prisstabiliteten nede, da det kostede dem dyre domme for
import af landbrug, hvilket ville resultere i, at alt ville få en højere pris.
Her vistes første tegn på en blandet holdning – de ønskede gerne deltagelse i samarbejdet men
udviste samtidig en svag modstrid til det fælles marked. I forbindelse med ansøgningen anvendte
den franske præsident, Charles De Gaulle, vetoret ved afstemning om optagelsen, hvor han udtalte
negative kommentarer om Storbritanniens gøremål. Det andet tegn på, at landet var i strid med
fællesmarkedets principper, var, at Storbritannien og USA i 1962 havde arbejdet sammen om
kernevåben, hvilket fra Europas side var en handling, de selv havde som formål at håndtere. Altså
så Gaulle negativt på briterne som et vanskeligt problem, da han og sin regering ville miste magt og
1 Det tidligere britiske statssamfund bestående af kolonier og områder styret af kolonimagten Storbritannien.
Side 5 af 12
indflydelse på den europæiske politik ved Storbritanniens optagelse.
Efter et regeringsskifte med Harold Wilson (Labour Party) i spidsen fornyede landet sin ansøgning i
1967 men igen forgæves på grund af Gaulle, på trods af at Labour-partiet ikke før havde været for
en optagelse til fællesmarkedet før det tidspunkt. 2 år senere startede forhandlingerne dog igen, da
Charles de Gaulle ikke længere var ved magten, og med den konservative Edward Heath som ny
premierminister var der blandede holdninger hos de to kontrastpartier efter en Labour-regering.
Labour opfordrede til en folkeafstemning men Conservative var imod denne, og i 1973 blev landet
medlem af EF, bl.a. samtidig med Danmark. Til gengæld kom Labour tilbage til magten med
Wilson, der allerede havde regeret nogle år forinden, og krævede en folkeafstemning, der skulle
vurdere, om landet skulle forblive i EF, og gav et tydeligt flertal. Det varede ikke mange år, før de
konservative kom tilbage på banen, hvor Margaret Thatcher i 1979 tiltrådte som vinder af valget, og
herfra styrede konservative helt frem til 1997.
Det viste sig at være en succesfuld regering der førte landet til periodevis fremgang, da landet bl.a.
var førende inden for oliebranchen i 70'erne og endda var i stand til at eksportere råstoffet fra
Nordsøen til de andre lande i Europa, og landet viste sig at have en større årlig vækst i forhold til
resten af de europæiske lande.
Altså havde partierne delvist hele tiden blandede holdninger, da Conservative med forbehold
inkluderet fik landet ind i det europæiske fællesmarked, hvilket Labour var kritiske mod. På trods af
Labours kritik da de endelig kom til magten stemte folket ja til at forblive i EF, hvorefter Thatcher
og de konservative efterfølgende ledede landet med en fasthold kritisk holdning til fællesskabet.
Sådan ser det stadig ud fra de konservatives synsvinkel. En britisk premierminister vinder ikke
stemmer ved at være fortaler for det europæiske samarbejde, tværtimod
2
.
Artikel af Margaret Thatcher, 1990
Da Margaret Thatcher tiltrådte som premierminister i 1979, havde hun sat forskellige mål.
Indenrigspolitikken og fordelingspolitikken var tydelig at antage som kapitalistisk, i og med at hun
ville mindske den offentlige sektor i form af lavere skatter og privatisering af markedet. Derudover
ønskede hun at sælge alle kommuneejede ejendomme og afskaffe fagforeninger, og det viste sig i
med tiden at gå delvist succesfuldt – landet havde dog en periode med høj arbejdsløshed, men
2 Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet Viborg
A/S. s. 338
Side 6 af 12
landet opnåede alligevel en vækstrate på 3,2 %, hvilket svarer til niveauet for resten af Europa
3
.
I 1991 udgav Axel Krause en bog ved navn "International Herald Tribune, Inside the New Europe".
Bogen har til formål at give et indblik i det "nye" Europa, altså efter Europas opdeling, og lægger
op til en udviddelse af den Europæiske Union både fra øst til vest
4
. I sidste kapitel af bogen, har
flere forskellige præsidenter og regeringsledere givet deres holdning til kende om deres syn på det
nye Europas stilling i året 2000. En af dem var Margaret Thatcher: hun skrev artiklen den 19.
oktober.
Overordnet set udtrykker Margaret sine holdninger meget klart, og hun får tydeligt læseren til at
forstå sine pointer. Modtageren af disse artikler må siges at være svær at definere, da det ligger i en
tid, hvor Europa gennemgår forandring, og da det er en udgivet bog med visioner fra flere
forskellige politikere verden over. Generelt er formålet med artiklen, ligesom resten af bogen og de
andre artikler, at informere om EU. Dette bliver gjort på et diskuterende niveau, da Thatcher
udtrykker lidt blandede holdninger til fællesunionen.
Thatcher udtrykker en klar holdning om, at så mange lande som muligt skal indgå i et bredt
samarbejde, men at man skal bibevare de forskellige uafhængige nationer og stater hver for sig.
Hun mener nemlig, at det er de små nationers skyld, at Europa har opnået succes – og ikke
samarbejdet. Dette grundlag med uafhængige stater blev der opbygget, og det skal der ikke ændres
på, mener hun. Nationernes suveræne parlamenter skal beholde deres magt, og borgerne skal på
fortsat vis føle det sidste århundredes drivkraft: national stolthed. Disse synspunkter konkluderer
hun ved en kort bemærkning: "... the best way to build a succes European Community is through
willing and active cooperation between independent sovereign states". Gennem dette citat kommer
hendes holdning klart til udtryk om, at de suveræne uafhængige stater skal bevares.
Ifølge Thatcher, skal antallet af medlemslande være så højt som overhovedet muligt. Som eksempel
bruger hun Spanien, Grækenland og Portugals optagelse i 70'erne, hvilket dermed også tillader en
masse østeuropæiske landes optagelse gennem 90'erne. Et af de grundlæggende krav er just, at
landet er demokratisk. Dertil nævner hun den daværende situation, hvor der er et "inward-looking"
Europa, der ikke tænker eller tager hensyn til omgivelserne, men at unionen skal udvikles til at
blive et "outward-looking" fællesskab, der i sidste ende bliver udviddet til et samarbejde helt fra det
vestlige Amerika til det østlige Rusland (daværende Sovjetunion) i form af et udviklende frit
3 E. Damsgård Hansen (1998). Europøisk økonomisk historie: fra merkantilisme til Maastricht (Bind 2).
Handelshøjskolens forlag.
4 Inside the New Europe. Foreign Affairs. Fundet 21/4-10 på http://www.foreignaffairs.com/articles/47481/gregory-f-
treverton/inside-the-new-europe
Side 7 af 12
handelsmarked og frie grænser, hvor alle (specielt de unge) kan rejse mellem landene både i
forbindelse med uddannelse og forretningsrejser såvel som turistrejser
5
.
Thatcher må siges at være meget åben for samarbejdet inden for Den Europæiske Union, i og med
at alle demokratiske lande skal kunne deltage, og at der skal åbnes op for markedet og grænserne
osv.. Dog er hun kun åben for det på et delvist plan. Nationerne skal forblive stolte og uafhængige
og have deres egen bestemmelsesret, så Thatcher ønskede kun at Storbritannien skulle være medlem
på et mellemstatsligt niveau, hvor landene er med til at træffe beslutninger frem for en fuldstændig
overdragelse af landets suverænitet til Bruxelles. Hun anvender ordene: "I want Europe to be more
united and have a greater sense of common purpose. But it must be on the basis (...)", hvilket
understreger hendes mellemstatslige synspunkt og tro på, at nationerne sagtens kan klare de fleste
ting af sig selv.
Artiklen er skrevet meget ligefrem. En almindelig nyhedsartikel starter gerne med alle guldkornene,
hvorefter der så kommer flere og flere detaljer på. Denne informerende artikel er meget ligetil, og er
ikke opbygget på nogen vanskelig måde, der gør det forvirrende for læseren. Margaret starter med
at præsentere sin artikel med, at det hele handler om hendes vision for året 2000 og præsenterer
hendes generelle holdninger. Dertil anvender hun nogle tankevækkende vendinger, der får læseren
til at undre sig, som en introduktion til sin artikel: "what it will be", "what it will not be", "I can say
something about the Europe i would like to see". En god måde at fange læserens interesse. Derefter
kommer en liste af 6 punkter, hvor hun ved hvert afsnit indleder med at nævne, hvilket punkt hun er
kommet til. I slutningen kommer klimaks, hvor hun opsummerer sine synspunkter og anvender det
virkemiddel man kalder anafor, hvor hun gentagende gange siger "that" i begyndelsen af
sætningerne, i alt 4 gange. For hele tiden at understrege hendes iagttagen af det europæiske
fællesskab, danner hun gentagende både en kontrast og en parallel mellem Europa og USA, for at
eksemplificere forskellen mellem de forskellige organisationer verden over: "The CSCE
(Conference on Security and Cooperation in Europe, red.) is the only body which brings together all
the European countries as well as the United States and the Soviet Union ...". Da dette er en artikel,
der er ligefrem for læseren, anvendes der ikke yderligere retoriske elementer.
Tale af Tony Blair, 2005
Den 23. juni 2005 gav Tony Blair en tale til Europaparlamentet, og her var de socialistiske træk fra
5 Article for Inside the New Europe, Margaret Thatcher Foundation.Fundet 21/4-10 på
http://www.margaretthatcher.org/speeches/displaydocument.asp?docid=108225
Side 8 af 12
Labour-partiet tydelige. Talen blev holdt i en tid, hvor Storbritannien er i økonomisk fremgang,
hvilket han udtrykker således: “The idea that Britain is in the grip of some extreme Anglo-Saxon
market philosophy…”. Gennem hele talen har han en ret positiv tilgang til tingene, og han taler
meget direkte omkring borgerne, deres rettigheder, og at forbedre deres liv, og han tager forbehold
til at de også har bekymringer: “They worry about (...)”.
Han starter med at indlede talen med at fortælle, at han vil kommentere på debatten om EU's
fremtid, og at han godt ved den indebærer mange uenigheder. Han gør dog klart, at han er for EU-
medlemsskabet, og tilføjer, at han i 1975 stemte for, da der blev genafstemt mht. medlemsskabet.
Tony udtrykker, at han tror på det politiske projekt og er stolt af dets 50-årige udvikling, hvor han
ved hjælp af Logos appelerer til lytteren om at være taknemmelig for denne udvikling: “50 years of
peace, 50 years of prosperity, 50 years of progress”. På trods af al denne tilfredshed, har han også
nogle kritiske punkter. Blair ønsker forandring i form af fornyelse. Her lavet han et retorisk ordspil
(pun), hvor han indenfor meget få sætninger anvender 3 meget ens ord med samme præfix. Han
nævner følgende ord: “renew”, “remarry” og “recover”, der hhv betyder forny, genforene sig og
genfinde, hvilket understreger hans holdning til fornyelse og genforening.
Tony Blair lader til at være ret tilfreds med fællesskabet. Dog har han nogle ting, der endnu ikke er
på sin plads. Blandt andet kommenterer han på, at Lissabontraktatens mål endnu ikke er nået,
hvorefter han stiller et retorisk spørgsmål: “We are half way throught that period. Has it
succeeded?” . Han appelerer også til lytteren, “... improve the lives of people. And right now, they
arent convinced. Consider this”, hvilket åbenlyst er en hentydning til folket om, at EU altså endnu
ikke har gjort dem fuldstændig lykkelige, og derfor holder han sig stadig lidt på det neutrale niveau.
Et andet træk, hvor han viser, at han ikke er 100% for EU, er sin omtale af migration. Han kommer
med en masse fakta i form af tal, for at eksemplificere og understrege sin holdning til, at frie
grænser altså uden tvivl resulterer i illegal indvandring, og at 100.000 kvinder hvert år sælges i den
Europæiske Union.
Den Europæiske Union i dag
Der kan ses tydelige spor af holdningerne udtrykt i henholdsvis Blair og Thatchers taler i dag. At
Storbritannien i mange år har udtrykt en skeptisk holdning til det politiske medlemsskab er fortsat,
samtidig med at Danmark nærmest står i samme situation – med 4 forbehold.
Danmark har siden 1993, ved et kompris indgået ved Edinburgh-aftalen, haft et medlemsskab i den
Side 9 af 12
Europæiske Union bestående af 4 forbehold
6
. Landet ønsker ikke den fælles valuta, et
unionsborgerskab, et fælles forsvar, og at overdrage suverænitet til det overstatslige samarbejde.
Det 4. punkt kan sættes som en stor parallel til den holdning, som Margaret Thatcher udtykte i sin
tale i 1990, om at bevare medlemsskabet på et mellemstatsligt niveau. I dag viser det bl.a., at
Storbritannien også har forbehold – bl.a. deres egen valuta.
Opfattelsen af EU i Danmark er meget kompliceret. Det viser sig, at den typiske tilhænger er
studerende eller har en længerevarende uddannelse, og at han typisk er hankøn. Den typiske
modstander er en kvinde med kortere uddannelse
7
. Det kan altså antages, at jo mere bevidst man er
om det europæiske samarbejde, des villigere er man til at støtte det. Derudover er en person placeret
i en lavere socialklasse i “mindre kontakt” med EU-støtten, da der for eksempel for en person med
en uddannelse, der er taget i udlandet, findes større kendskab til, hvad EU egentlig bidrager til – frie
grænser, billigere uddannelse i udlandet, osv..
Der er også en stor forskel på, hvordan man ser på Unionen. Ifølge Eurobarometer opfattes
samarbejdet vidt forskelligt, alt efter om man ser på det som en Europæisk Union eller en politisk
union. Spørger man om borgernes tilfredshed med EU samarbejdet, er danskerne enige med 60 %
om, at det er en god ting
8
. Hvis man så spørger om danskerne personligt er tilfredse med
udviklingen af en europæisk politisk union, er kun ca. 40 % tilfredse
9
, hvilket viser forskellen
mellem synspunktet på EU, om at fastholde den nationale følelse, stolthed, historie og tradition,
frem for at skulle indgå fuldstændigt I det europæiske politiske samarbejde.
Land
Parti
Mandater i 2004
Mandater i 2009
Danmark
Konservative
Folkeparti
1
1
Soc.dem.
5
4
Venstre
3
3
Socialistisk Folkeparti
1
2
Folkebev. Mod EU
1
1
Dansk Folkeparti
1
2
6 De fire forbehold, EU-oplysningen. Fundet 21/4-10 på http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/dk/forbehold/
7 Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet Viborg
A/S. s. 333
8 Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet Viborg
A/S. s. 334
9 Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet Viborg
A/S. s. 335
Side 10 af 12
Junibevægelsen
1
0
Storbritannien
Labour Party
19
13
Liberal Democrates
12
11
United Kgd.
Independence Party
11
13
Conservative
27
26
Tabellen ovenfor viser mandatfordelingen ved Europaparlamentsvalget i henholdsvis 2004
10
og
2009
11
for de danske og de britiske partier. Af tabellen fremgår det, at i Danmark er de to
folkepartier gået frem, dvs. Socialistisk Folkeparti og Konservative Folkeparti. Med hensyn til
Storbritannien har de konservative modtaget ca. samme antal stemmer, hvorimod Labour er gået
væsentligt tilbage (6 mandater).
Det kan antages, at briternes holdning til EU er blevet påvirket af Tony Blairs tale I 2005. At han i
talen giver udtryk for at støtte EU og være en væsentlig del af dette samarbejde, må i befolkningens
øjne være negativt, og derfor kan de have valgt at lade deres stemme gå et andet sted hen. Herfra
kan det sluttes, at folket hellere bakkede op om den konservative holdning, om at bibevare den
uafhængige nation blot med en smule interesse for samarbejde inden for forskellige nationale
interesser. Derudover kan det vurderes, at andre aspekter har spillet en rolle siden tabet af mandater
for Labours vedkommende. I perioden kom han ind i en upopulær situation, hvor han,
på trods af at befolkningen ville have soldaterne ud af Irak, ikke fik dem ud i tide, sagde, at han
ville nedskære mængden af soldater. Kort efter denne handling trak han sig som minister, og det
skabte en del upopularitet.
Den britiske befolkning har overordnet set gang på gang udvist en skeptisk holdning til EU, og
interessen for samarbejdet tyder på at være på et lavt niveau. Ved Europaparlamentsvalget I 2009
var valgdeltagelsen i Storbritannien på 34,7 %, og 59,5 % I Danmark
12
. Det underbygger min
påstand om, at briterne i hvert fald i forhold til Danmark er en skeptisk befolkning. Der snakkes
altså om en lav grad af demokratisk legitimitet i Storbritannien, i forhold til mange af de andre
lande. Til gengæld må det fastslås, at danskerne dog har en anderledes holdning end briterne på
trods af de andre ligheder. Vi lever som det lykkeligste folkefærd i verden, og en undersøgelse viser,
at vi er mere tilfredse med EU end andre lande fra Skandinavien. Det må også siges, at en
10 Europaparlamentsvalg 2009, Wikipedia. Fundet 22/4-10 på http://da.wikipedia.org/wiki/Europa-
Parlamentsvalg_2009
11 European Parliament Election, Wikipedia. Fundet 22/4-10 på
http://en.wikipedia.org/wiki/European_Parliament_election,_2004
12 Valgdeltagelse i EU-landene, EU-oplysningen. Fundet 23/4-10 på http://www.eu-
oplysningen.dk/emner/parlamentsvalg/underside1/valgtekand/valgdeltagelse/
Side 11 af 12
forandring er ved at ske. “Et flertal af danskere synes enddog at beslutninger indenfor en del
områder i højere grad bør tages af EU-niveau i stedet for nationalt niveau”, lyder det fra en
undersøgelse lavet i juni-juli, 2009
13
om danskernes holdning til EU og deres egen situation.
Konklusion
Det hele startede med, at USA gerne så Storbritannien som en del af EF. Det fik i starten af 60'erne
landet til at starte forhandlingerne omkring dette emne – men med hensyn. Briterne ønskede, at der
skulle vises hensyn til de gamle Commonwealth-lande, og at Briterne skulle have stor indflydelse
på landbrugspolitikken. Allerede her kan man se, at landet ikke ønsker fuld deltagelse i samarbejdet.
Dog blev de afslået, og med et regeringsskifte med Labours Wilson i spidsen startede
forhandlingerne påny, blandt andet på grund af Charles de Gaulles død, og endte med et
medlemsskab af EF med de konservative som regering. Da Labour så kom til magten, krævede de
en folkeafstemning, der skulle afgøre, om landet forsat skulle være medlem, men folket stemte ja.
Derefter kom Thatcher til magten i 79 og bragte landet ind i en økonomisk fremgang, herunder
inden for oliebranchen. I hendes artikel fra '90 gør hun det klart, at landet kun skal deltage på et
mellemstatsligt niveau som suveræne, uafhængige stater. Denne holdning havde hun altså regeret
med i 18 år, inden hun blev udskiftet med en Labour regering. Da socialistiske Tony Blair holdt sin
tale i 2005 til Europaparlamentet, fortalte han om sin tilfredshed med Unionen, og hvad han i
fremtiden gerne vil ændre, men først og fremmest er han en stor fortaler for samarbejdet, og som
sagt er en fortalende Premierminister for EU i Storbritannien ikke særlig populær.
Herefter viste det sig, heriblandt da Gordon Brown efterfulgte hans sæde, at briterne gav mindre
stemmer til Labour Party. Inddrager man den lave grad af legitimitet og briternes holdning til
Unionen, som er den mest negative i Europa, ønsker de sandsynligvis at forblive ved den
konservative holdning om en suveræn, uafhængig stat, der kun deltager i EU på et mellemstatsligt
niveau, hvor EU kun har magt ved store nationale interesser.
Storbritanniens borgere har altså en lignende holdning som danskernes, da begge folkefærd indgår i
den Europæiske Union med forbehold, dog på et helt andet niveau, da danskerne er de lykkeligste i
verden, og dem, som er mest tilfredse med Unionen i dag. Storbritannien udviser altså større
interesse for de konservatives holdning, mens danskernes holdning bliver mere og mere positiv med
13 Det mener danskerne om EU og deres egen situation, Europa-Kommissionen. Fundet 23/4-10 på
http://ec.europa.eu/danmark/eu-politik/alle_emner/information/2009/090925_eb71_da.htm
Side 12 af 12
årene. Dog hersker der stadig stor tvivl i Danmark om, hvorvidt der skal afholdes en
folkeafstemning vedrørende at afskaffe de fire forbehold – eller ej. Danskernes opfattelse har med
tiden ændret sig, mens briterne vedvarende er blevet ved den traditionelle negative holdning fra
70'erne.
Litteraturliste
Bøger:
Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet
Viborg A/S.
E. Damsgård Hansen (1998). Europøisk økonomisk historie: fra merkantilisme til Maastricht (Bind 2).
Handelshøjskolens forlag.
Leksikonsider:
Europaparlamentsvalg 2009, Wikipedia. Fundet 22/4-10 på http://da.wikipedia.org/wiki/Europa-
Parlamentsvalg_2009
European Parliament Election, Wikipedia. Fundet 22/4-10 på
http://en.wikipedia.org/wiki/European_Parliament_election,_2004
Artikler:
Inside the New Europe. Foreign Affairs. Fundet 21/4-10 på
http://www.foreignaffairs.com/articles/47481/gregory-f-treverton/inside-the-new-europe
Article for Inside the New Europe, Margaret Thatcher Foundation.Fundet 21/4-10 på
http://www.margaretthatcher.org/speeches/displaydocument.asp?docid=108225
De fire forbehold, EU-oplysningen. Fundet 21/4-10 på http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/dk/forbehold/
Valgdeltagelse i EU-landene, EU-oplysningen. Fundet 23/4-10 på http://www.eu-
oplysningen.dk/emner/parlamentsvalg/underside1/valgtekand/valgdeltagelse/
Det mener danskerne om EU og deres egen situation, Europa-Kommissionen. Fundet 23/4-10 på
http://ec.europa.eu/danmark/eu-politik/alle_emner/information/2009/090925_eb71_da.htm