Studieretningsopgave
Straf
STX 2.g
December 2007
Studieretningsopgave om straf
December 2007
2
Abstract
This study investigates the effect of penalty in different kinds of crime. First there is given an ac-
count of the term “penalty” and a reading of its history.
Afterwards two different cases are compared to each other, one on spontaneous violence and one on
terror. The effect of penalty in each case is discussed from both a psychological and a social point
of view.
It is shown that the preventive effect of the penalty is very little in both cases, and the effect ahead
is also very modest. Lastly the two cases are compared to the effect of penalty in violation of Road
Traffic Act, and it is shown that the effect is best in the case with the Road Traffic Act because the
criminal can consider the consequences of his actions, before he commits his crime, and very easily
change from being a criminal to not being a criminal, opposite terror and spontaneous violence.
Studieretningsopgave om straf
December 2007
3
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 1
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3
Indledning ............................................................................................................................................ 4
Straf og straffens historiske udvikling. ................................................................................................ 4
Diskussion og vurdering af straffens virkning i spontan- og planlagt kriminalitet ............................. 6
Psykologisk vinkling ...................................................................................................................... 7g
Samfundsfaglig vinkling .................................................................................................................. 8
Konklusion ......................................................................................................................................... 10
Kilder ................................................................................................................................................. 12
Studieretningsopgave om straf
December 2007
4
Indledning
Jeg vil i denne opgave redegøre for begrebet straf samt straffens historiske udvikling. Jeg vil kort
redegøre for tre strafferetsteorier: Den klassiske, den sociologiske og den nyklassiske.
Derudover vil jeg diskutere straffens virkning i to forskellige cases, en med spontan gadevold og en
med planlagt terror. Jeg vil analysere strafs virkning ud fra et psykologisk synspunkt og derefter fra
et samfundsfagligt. Slutteligt vil jeg sammenligne de to førnævnte tilfælde med straffen ved over-
trædelse af færdselsloven. Til slut vil jeg konkludere på min opgave.
Straf og straffens historiske udvikling.
I dansk ret er straf defineret i straffelovens § 31: "De almindelige straffe er fængsel og bøde". Straf
findes dog også i en masse andre sammenhænge, fx ved opdragelse af børn, ”det røde kort” i fod-
bold osv., men dette vil jeg ikke beskæftige mig med her, men derimod den retsvidenskabelige de-
finition af straf samt straffens historie.
Gennem historien har man haft forskellige grunde til at straffe, og alt efter hvilken strafferetstanke
man beskæftiger sig med, vil man vægte forskellige faktorer i højere eller mindre grad. Når man
taler om straf er det væsentligt at overveje, hvem man ønsker at straffe. Straffen kan nemlig både
påvirke lovovertræderen selv, men også andre - eksempelvis samfundet. Desuden skal man kigge på
straffens tidsperspektiv, om man vil straffe bagudrettet eller fremadrettet. Dette kan sættes ind i et
skema som ses nedenfor.
Straffens målgruppe
Bagudrettet
fremadrettet
Lovovertræderen selv
Soning, fortrydelse
Individualprævention:
uskadeliggørelse, afskrækkel-
se, helbredelse
Andre end lovovertræderen
selv
Hævn, gengældelse
Almenprævention: afskræk-
kelse, moraldannelse, vane-
dannelse
Som det kan ses i skemaet kan straffen altså virke på flere forskellige måder. Man kan få lovover-
træderen til at angre sin forbrydelse, samt uskadeliggøre lovovertræderen ved fængsel; derved kan
han ikke begå flere lovovertrædelser, afskrække ham fra at gøre det igen, samt evt. helbrede ham
for sine kriminelle tendenser, hvis lovovertræderen lider af en sindssygdom. Ydermere kan straffen
have en virkning på resten af samfundet, da det er en form for retfærdiggørelse i at lovovertræderen
Studieretningsopgave om straf
December 2007
5
bliver straffet. Mennesket har en retfærdighedssans, der gør, at vi føler, at det er nødvendigt at straf-
fe for at gengælde eller hævne forbrydelser. Desuden kan straffen have en præventiv virkning på
andre evt. kriminelle, da den kan afskrække og i øvrigt være grundlag for moraldannelse.
Baggrunden for at straffe har udviklet sig gennem tiderne, og der er derved blevet udviklet forskel-
lige strafferetstanker eller begreber.
I år ca. 1000 var der ingen centralmagt og straffens formål var derfor oprindeligt hævn, men blev
senere overtaget af en bødestraf for lovovertrædelsen. Straffen blev varetaget slægterne imellem, og
det skete altså derfra uden indblanding udefra.
Med indførslen af en centralmagt blev straffen opdelt i straf og erstatning, således at lovovertræde-
ren både blev straffet, men også måtte betale erstatning for evt. ødelæggelse eller krænkelse til
slægten. Dette vil altså sige, at staten tog sig af den egentlige straf fx korporlig afstraffelse, mens
den økonomiske straf stadig var forbeholdt slægterne imellem. Dette kaldes i dag den klassiske
strafferet. Grundtrækkende i den klassiske strafferet er, at det er retsstaten, der sikrer borgernes sik-
kerhed, straf kræver lovhjemmel og bevistvivl vil altid komme den anklagede til gode. Desuden
skal al forbrydelse straffes og straffen bør være proportionel med forbrydelsen. Ydermere forudsæt-
ter strafansvaret viljens frihed og utilregnelighed fritager derfor for straf. Slutteligt vil straffen altid
være fængsel eller bøde.
I oplysningstiden blev kirkens rolle mindre og samfundet blev derved præget af en større mængde
rationalisme. Man straffede af hensyn til samfundet, altså almenpræventivt. Før havde man kun
overvejet, at straffen kunne have en forebyggende virkning, men nu blev dette straffens egentlige
mål. Straffens formål var derfor ikke hævn eller magtudfoldelse, men der skulle derimod straffes
lige præcis nok til at nye forbrydelser forhindredes. Datidens barbariske afstraffelses metoder blev
afskaffet. Man mente, at mennesket var et fornuftsvæsen med en fri vilje, og derfor ville afholde sig
fra forbrydelser, når dette medførte straf. Straffen skulle fastsættes således, at lidelsen kun lige
oversteg udbyttet af forbrydelsen. Der tages udgangspunkt i gerningsmanden og dennes økonomi-
ske og sociale situation, og straffen skulle derfor også afmåles i forhold til dette. Med dette opstod
den sociologiske strafferetstanke.
I sidste halvdel af 1900-tallet efter 2. Verdenskrig opstod en ny strafferet, den Nyklassistiske straf-
feret, der ideologisk kulminerede i slutningen 1970’erne. Blandt de vigtigste træk i denne er et krav
om social retfærdighed. Den økonomiske kriminalitet blev opprioriteret, mens traditionel berigelses
Studieretningsopgave om straf
December 2007
6
kriminalitet blev nedprioriteret. Desuden er der et krav om normalisering, der skal være moderation
i sanktionsvalget samt humanitet i straffuldbyrdelsen. Desuden er der et krav om proportionalitet,
tidsubestemte foranstaltninger skal afskaffes og samtidig skal strafværdierne omvurderes.
Straffen har altså udviklet sig meget gennem tiderne. I begyndelsen straffede man i høj grad for
selve straffens skyld og man straffede for at hævne den forbrydelse, der var blevet begået. Desuden
var straffen kun rettet mod lovovertræderen. Senere da kirken og den bibelske overbevisning fik
mindre betydning, blev formålet med straffen mere rationelt, og man straffede også for den præven-
tive virkning. Sluttelig opstod en ny strafferetstanke, der på mange måde var en ny udgave af den
helt gamle strafferetstanke. Kravet om social retfærdighed var vigtigt, og desuden var en væsentligt
ændring, at man i takt med samfundets udvikling måtte vægte straffen af økonomisk kriminalitet
højere, da dette nu blev en ny og væsentligere form for kriminalitet. Dermed måtte man også vægte
traditionel berigelseskriminalitet lavere. Dette er i alt det tre grundlæggende strafferetstanker vi har
i dag: Den Klassiske, Den Sociologiske og Den Nyklassiske
1
.
Diskussion og vurdering af straffens virkning i spontan- og planlagt kriminalitet
Der er ingen tvivl om, at straf har en meget forskellig virkning i henholdsvis planlagt og spontan
vold. Udfra de to selvvalgte cases ”De ville have pizza efter grov vold” og ”Dagen før dommens
dag i Vollsmose”
2
kan man redegøre for, at der er stor forskel på hvor nøje planlagt kriminaliteten
er i de to sager.
I den første ”De ville have pizza efter grov vold” illustreres det, hvorledes de to unge mænd ikke
havde planlagt deres voldshandling. Der står i artiklen: ”Du må undskylde, at du mødte os på den
dag. Sådan er vi overhovedet ikke. Det var alkoholen, sagde den 17-årige til hans 48-årige offer i
retten i Roskilde.” Dette tyder altså på, at deres handling ikke var planlagt. Modsat står artiklen
”Dagen før dommens dag i Vollsmose-sagen”. Her fremstår det, hvor planlagt selve terrorhandlin-
gen var, selvom den dog aldrig blev udført. De nu dømte i sagen havde downloadet bombemanua-
ler, købt ind til bomber og i øvrigt planlagt deres aktion gennem mange år. Man må altså derfor
formode, at de også havde overvejet konsekvenserne af deres handling, heri hvor hårdt de vil blive
straffet. Derimod kan man ikke forvente, at de to dømte i sagen om den spontane gadevold havde
1
Fra udleverede ark fra samfundsfag
2
Fra Dagbladet Roskilde 9. marts 2007 og Information 22. november 2007.
Studieretningsopgave om straf
December 2007
7
overvejet deres straf. De var begge påvirket af alkohol og udførte voldshandlingen uden egentlige
forberedelser.
Psykologisk vinkling
Man må formode, at straffen ikke har en præventiv påvirkning i den spontane voldshandling. De
mennesker, der udfører voldshandlingen, handler i ren affekt og spontanitet. Den eneste præventive
metode til at afværger spontane voldshandlinger må være, at få folk til at lære at styre sine impulser.
Folk som lader sig styre af sine impulser, må betegnes som id-styrede. Ifølge Freud er menneskets
personlighed delt op i tre ”dele”, overjeget, jeget og id’et. Jegets opgave er, at sørge for at menne-
skets mere ubevidste impulser og følelser, id’et, ikke handles ud. I overjeget findes menneskets mo-
ral og her vurderes, hvad der er rigtig og forkert. Med andre ord er mennesket sådan sammensat, at
en vi har en mekanisme der gør, at vores ubevidste impulser og følelser ikke vil komme til udtryk i
dagligdagen. Mennesker med et svagt jeg, vil derimod have svært ved at styre sine ubevidste følel-
ser, og vil derfor ofte lade sig styre af sine impulser, hvilket vil resultere i, at de ofte kan komme til
at reagere voldeligt i pressede situationer, da de simpelthen ikke har det samme ”filter” som andre
mennesker.
3
Hvis man derfor tænker på staffens præventive virkning i sammenhænge med folk, der
er styret af impulser, kan man simpelthen ikke forvente, at straf vil have en præventiv virkning.
Folk, der er id-styrede, vil ikke tænke på konsekvenserne, før de handler.
I forbindelse med mere planlagt vold, vil konsekvenserne ofte være medtaget i planlægningen, og
man må derfor formode, at straffens størrelse kan spille en rolle og derfor må have en præventiv
effekt. Dog er tilfældet det, at mange terrorister begår selvmord i forbindelse med deres terrorakti-
on, og de vil derfor aldrig opleve straffen.
Man kan vha. gruppepsykologien give nogle svar på, hvorledes gruppedannelser spiller en rolle i
forhold til, hvorfor folk blive terrorister, da disse ifølge Asch i høj grad kan være med til at påvirke
et individ i en bestemt retning. Det er derfor af stor betydning, at man forhindrer gruppedannelser i
samfundet, så man ikke får konflikter mellem ind- og udgrupper der derved vil føle sig stillet op
imod hinanden.
4
Ifølge adfærdspsykologien kan straf både have positive og negative konsekvenser for den kriminel-
le. I forsøget med Pavlov’s hunde, ser man hvordan stimuli og respons afhænger af hinanden. Det
vises hvorledes belønning fremmer adfærd. Ligeledes siger adfærdspsykologien, at straf i mange
3
Fra ww.liv.dk og www.wikipedia.dk
4
Fra Psykologi Håndbogen
Studieretningsopgave om straf
December 2007
8
tilfælde kan fremme negativ adfærd
5
. Dette vil altså sige, at ifølge adfærdspsykologien vil det have
en større præventiv effekt, hvis man belønnede dem, der havde en positiv adfærd, og ikke straffede
dem, der havde en negativ adfærd, da dette vil føre til endnu mere kriminalitet.
Det må altså konkluderes, at straf hverken har en præventiv virkning i henholdsvis spontan og plan-
lagt kriminalitet. Ifølge artiklen ”Sådan ødelægger man et liv” vil straf heller ikke have en fremad-
rettet virkning. I den fortælles det, hvorledes det at komme i fængsel kan ødelægge et liv, da man
simpelthen kommer ind i et kriminelt miljø, hvor gruppepåvirkningen er stor i henhold til ønsket
om at opnå konformitet, et ønske der ifølge gruppepsykologien vil være i næsten alle grupper.
Fængslet vil kunne påvirke den fængslede i en endnu mere kriminel retning.
6
Det må derfor kunne
konkluderes at straf ingen nyttig virkning har psykologisk set.
Samfundsfaglig vinkling
Man må formode, at straffen i den spontane vold ikke har en præventiv effekt jævnfør ovenstående
afsnit. Dog skal man huske, at formålet med staffen har flere forskellige perspektiver. Jævnfør af-
snittet om straffens historie, straffes der også for at opnå en slags hævn, og fordi man, idet man
spærrer kriminelle inde, uskadeliggør dem, således at de ikke har mulighed for at begå kriminalitet
igen. Dette opnås ved straf af spontan vold. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på,
hvordan straf også kan have mange negative virkninger. I artiklen ”Sådan ødelægger man et liv”
fortæller en tidligere medarbejder i et fængsel, hvorledes indsatte bliver udsat for ydmygelser. Der
lægges vægt på, at man ikke kun straffer den kriminelle, men også hele dennes familie, der nu må
savne en bror, far osv. Altså gør straf ligeledes meget lidt gavn i sager om spontan gadevold ud fra
en samfundsfaglig vinkling. Det eneste positive er, at den tilfredsstiller resten af samfundets ønske
om hævn ved kriminalitet samt uskadeliggør den kriminelle, således at han ikke kan begå kriminali-
tet, så længe han er i et fængsel. Straffen varer dog ikke ved, og mange undersøgelser tyder på, at
man ikke bliver mindre kriminel efter man har været i et fængsel. Recidivet er tværtimod stort for
de, der straffes med fængsel
7
.
Men hvordan hænger det så sammen i mere planlagt kriminalitet som casen med terrorsagen for
Vollsmose? Der må man også formode, at straffen ikke har en præventiv virkning. Ofte dør de, der
deltager i terroraktioner en martyrdød, og en del af terrorhandlingen er derfor selve denne selv-
mordsaktion. En kommende terrorist overvejer ikke om han får 10 eller 20 års fængsel før han
5
Fra ”Hvorfor Ryger Nille”
6
Fra Politiken d. 24. december 2006
7
www.dst.dk
Studieretningsopgave om straf
December 2007
9
sprænger en bombe i Londons undergrund – han skal alligevel selv dø. Ydermere kan man i artiklen
”Hvad er meningen? ”De er helt uden for pædagogisk rækkevidde”” læse hvordan en muslimsk
mand fortæller, hvordan han mener, at de mænd fra Vollsmose-sagen, der blev dømt, allerede var så
langt ude, at man skulle have sat ind meget før for at forhindre, at de blev så fundamentalistiske, at
de ville begå terror. Hamid El Mousti mener, at den vigtigste måde at forhindre fremtidige terror-
handlinger på, er at være mere positivt indstillet overfor muslimer, således at man undgår at der
bliver et ”dem” og et ”os” jævnfør gruppepsykologiske vinkler. Han mener dog også, at selvom
straffen ikke har nogen præventiv effekt, skal terrorister stadig straffes. Her giver han altså udtryk
for et ønske om bagudrettet straf, der hævner den handling, der allerede er blevet begået. Umiddel-
bart vil straf altså ikke have nogen præventiv virkning på hverken spontan vold eller planlagt terro-
risme.
I juni 2002 blev straffeloven ændret således, at straffen ville blive hævet ved vold, både simpel og
grov. Straffen ved simpel vold blev hævet til næsten det dobbelte, fra indtil 1 år og 6 måneder til
indtil 3 år. Ligeledes blev straffen hævet for kvalificeret vold og vold under særdeles skærpende
omstændigheder
8
. Grafen nedenfor illustreres hvorledes volden har udviklet sig de seneste år. På
denne ses det tydeligt, at volden har fortsat sin stigende tendens, også efter midten af 2002, hvor
den nye skærpelse af loven blev indført. Ud fra dette må man altså kunne konkludere, at højere
straffe heller ikke har en positiv virkning på mængden af vold.
9
3469
3629
3794
3988
4139
4141
4469
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
4500
5000
2006
VOLDSFORBRYDELSER I ALT
8
Fra www.justitsministeriet.dk
9
Tallene der illustreres i grafen er fra www.dst.dk
Studieretningsopgave om straf
December 2007
10
Et sted hvor skærpede straffe dog har vist sig at virke, er med indførslen af ”klip” i kørekortet.
Umiddelbart efter indførslen af denne nye skærpelses af færdselsloven sås et fald i overtrædelser af
denne.
10
Man må altså derfor kunne konkludere, at hvis man sammenligner de tre omtalte former
for kriminalitet; planlagt terror, spontan vold samt overtrædelse af færdselsloven ses det, at straffen
har den bedste præventive virkning i tilfældet med overtrædelser af færdselsloven. Dette er en form
for kriminalitet, hvor den involverede har rige muligheder for, at overveje konsekvensen af hans
lovovertrædelse. Ydermere er straffen meget klar – man kan risikere at miste sit kørekort, og straf-
fen vil have klare konsekvenser for lovovertræderen – han kan risikere ikke at kunne køre bil mere.
Dette er modsat terror og spontan gadevold. Ved terrorsager vil straffen ikke have nogen synlig
effekt på den dømte, da denne ofte vil begå selvmord i forbindelse med sin terroraktion, og i sagen
med spontan gadevold vil straffen heller ikke have en præventiv effekt, idet den kriminelle ikke
overvejer sine handlinger, før han handler.
Konklusion
Udgangspunktet for, hvorfor man straffer har udviklet sig gennem tiden. I begyndelsen var der in-
gen centralmagt og straffens formål var derfor oprindeligt hævn, men blev senere overtaget af en
bødestraf for krænkelsen. Med indførelsen af en centralmagt blev straffen opdelt i straf og erstat-
ning, således at lovovertræderen både blev straffet, men også måtte betale erstatning for evt. øde-
læggelse eller krænkelse. Dette kaldes i dag den klassiske strafferet, og minder på mange måde om
den strafferetstanke, vi har i dag. Senere med kirkens mindskede indflydelse fremkom en straffe-
retstanke, der var mere præget af rationalitet, og man straffede ikke kun for hævnens skyld men
også for den præventive virkning. Dette er den sociologiske strafferet. Sluttelig opstod den nyklas-
siske strafferet. Dette er på mange måder en moderne udgave af den klassiske strafferet. Kravet om
social retfærdighed var vigtigt, og desuden var en væsentligt ændring, at man i takt med samfundets
udvikling måtte vægte straffen af økonomisk kriminalitet højere, da dette blev, og stadig bliver, en
ny og væsentligere form for kriminalitet, og dermed også vægte traditionel berigelseskriminalitet
lavere.
Man må ud fra en både psykologisk og samfundsfaglig vinkling konkludere, at straf ikke har nogen
positiv virkning i hverken spontan gadevold eller terror. I gadevolden handler folk i ren spontanitet
og overvejer ikke konsekvenserne af deres handling og i terrorsager har de implicerede oftest kalku-
leret med livet som indsats med baggrund i en stærk religiøs overbevisning.
10
www.statistikbanken.dk
Studieretningsopgave om straf
December 2007
11
Desuden viser undersøgelser, at recidivet er stort ved tilfælde af spontan vold og man må derfor
også konkludere, at den fremadrettede effekt heller ikke er stor. Sammenlignet med overtrædelser af
færdselsloven har straffen dog her en effekt, da antallet af overtrædelser af denne faldt med indfø-
relsen af højre straf i 2005. Straf virker altså bedst ved planlagt kriminalitet, hvor den kriminelle
kan overveje sin handling, terror er dog en undtagelse. Desuden har straffen den største præventive
virkning, hvis straffen virker således, at den kriminelle mister noget værdifuldt, som fx dennes kø-
rekort.
Studieretningsopgave om straf
December 2007
12
Kilder
Udleverede ark fra samfundsfag
“De ville have pizza efter grov vold” Dagbladet Roskilde 9. marts 2007
”Dagen før dommens dag i Vollsmose-sagen” Information 22. november 2007
”Sådan ødelægger man et liv” Politiken 24. december 2006
”Hvad er meningen? ”De er helt udenfor pædagogisk rækkevidde”” Politiken 28. november
2007
”Hvorfor ryger Nille?” Udgivet af kræftens bekæmpelse
www.liv.dk
www.wikipedia.dk
www.dst.dk
www.statistikbanken.dk
www.justistsministeriet.dk
Psykologihåndbogen