Organisation [navn fjernet]
1 |
HHX 3. år
Stress
Fag: Organisation
Opgave løser: [navn fjernet]
Skole: IBC – International business college
Dato: 21-10-07
Indholdsfortegnelse
Hvad er stress? Side 3
Stress symptomer og stress typer Side 3
- Åbenlys stress Side 4
- Kort – og langvarig stress; positiv/negativ stress Side 5
- Psykisk og fysisk stress Side 6
Konsekvenserne af stress, og hvordan skal det håndteres? Side 7
Hvad er det der får bægeret til at flyde over? Side 8
Behandling Side 8
Mit syn på stress Side 9
Konklusion Side 11
Litteraturliste Side 12
Vedlagte bilag 1 Side 13
Vedlagte bilag 2 Side 14
Organisation [navn fjernet]
2 |
Hvad er stress?
Stress er en medicinsk betegnelse hvor fysiske, kemiske og psykologiske faktorer, forrykker den biologiske,
bevægelige ligevægtsstilstand og evnen til at modstå ydre påvirkninger. Dvs. dilemmaet ”flygte eller
kæmpe”.
1
Organismens tilpasningsreaktion kommer fra hjernen, især via binyrerne. Der frigøres aldralin,
der bl.a. øger puls, blodtryk og blodsukker. Endvidere frigøres også stoffet kortisol. Dette stof
fremprovokere i øget mængde: vrede, frygt, kuldepåvirkninger, i situationer med iltmangel og til sidst hvis
en person har fået mindre end 8 timers søvn, hvilket rigtig mange mennesker ikke får når de er stresset
2
.
Udover kortisol og adrealin frigøres også andre almene og psykiske symptomer, såsom uoverkommelighed,
nervøsitet, utilstrækkelighed og søvnløshed som følge af, at personens evner og formåen overskrides på
grund af de krav som stilles fra omverdenen.
Ordet stress betyder altså spænding, tryk eller belastning, men i hverdagstale kan ordet næsten betyde
hvad som helst.
”Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker,
eller udefra af fx arbejdet. Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede. Det er
sundt at være lidt presset, her er der tale om adrenalin-kick, der får det hele til at køre. Men varer presset
for længe, kommer stress-hormonet også kaldet tolerancehormonet kortisol på bane. Det bruges til at
udholde presset - og det spiser hjerneceller!” Udtaler professor i organisations- og ledelsesteori, Steen
Hildebrandt.
3
Stress er noget som kan ramme alle; rig og fattig, rengøringsassistenten og erhvervslederen. Dog er det
oftest de mest pligtopfyldende, der bliver syge.
4
Stress forsker Bo Netterstrøm ved Hillerød Sygehus, Arbjedsmedicinsk klinik – udtaler at vi ikke bør være
stressede i mere end en time før det bliver negativt.
Stress symptomer og stress typer
Der findes flere forskellige typer af stress og stress symptomer.
Der findes tre overordnede grupper af stress symptomer:
1) symptomet hvor man oplever man er stresset, som også er kaldt kognitive stress symptomer.
2) symptomet hvor man opfører sig på bestemte måder, som er kaldes for de adfærdsmæssige stress
symptomer.
1
www.Lademann.dk
2
http://www.netnaturdoktoren.dk/kortisol.htm
3
www.apro-kom.dk
4
http://www.computerworld.dk/search/stress - her ses mange eksempler på virksomheder hvor ledere og højt
stillede ansatte bliver ramt af stress.
Organisation [navn fjernet]
3 |
3) Symptomer hvor man reagere på forskellige måder, der kaldes for de somatiske stress symptomer.
5
Symptomerne kan ses, vist på illustrationen nedenfor.
Udover stresssymptomer, findes der også adskillige typer af stress. Fx åbenlys og skjult stress, lang- og
kortvarig stress, positiv og negativ stress, psykisk og fysisk stress, jobstress, boligstress osv.
Åbenlys stress – Alle danskere rammes af åbenlyse stress udløsere – stress, der kommer udefra. Hvis du
har ildebrand eller indbrud i huset, hvis der sker omstrukturering i din virksomhed, hvis din arbejdsplads er
sygdomsramt eller et nært familiemedlem bliver syg eller dør vil du være ramt af en åbenlys stress
belastning. Grunde til åbenlys stress er for det meste lette at forstå og få øje på. Skjult stress – Stadig flere
danskere er plaget af skjult stress – stress, der kommer indefra. Skjult stress er forbundet med dårlig
samvittighed, skam og selvbebrejdelser. Du har negative tanker om dig selv, om andre og om din fremtid –
du lever ikke op til det idealbillede du har af, hvordan du skal være. Skjult stress er ofte mere farlig end
åbenlys stress, fordi den kan være svær at forstå og få øje på. Både for dig selv og for andre.
Blandt kvinder er der tendens til, at blive ramt af skjult stress over ikke at være god nok mor, ikke at holde
nok sammen på familien, at være for tyk eller have problemer i parforholdet. Blandt mænd er der tendens
til at blive ramt af skjult stress over manglende forfremmelser, dårlig økonomi og ensomhed.
Kort- og langvarig stress ( inkl. positiv og negativ stress)
Kortvarig stress (positiv stress) - Kortvarig stress, der også kaldes akut stress, kan ikke undgås. Den er sund
og fungerer som en kickstarter. Den stimulerer, sætter gang i dit system og aktiverer ens krop og psyke.
5
www.arbejdsmiljøforskning.dk
Organisation [navn fjernet]
4 |
Kortvarig stress virker mange gange positivt og udviklende. Kortvarig stress skal ikke bekæmpes, men styres
så du undgår at den bliver til langvarig stress. Kortvarig stress kaldes også for den ”positive stress”
Kortvarig stress går over, fx hvis man kan geare ned efter en hektisk arbejdsdag. Risikoen med den
kortvarige stress er, at man fortsætter i "højt gear" og ikke formår at få pause og ro til restitution. Så er
man på vej over til langvarig og derved negativ stress.
Langvarig stress (negativ stress) - Langvarig stress kaldes også kronisk stress og er "negativ stress".
Stressen er langvarig, når den har stået på i måneder eller år. Hormonbalancen kan nu indeholde store
mængder kortisol, der har en skadelig virkning
6
. Psykisk kan du miste overblik og begynde at tvivle på dig
selv. Fysisk kan du blive udmattet, træt og plaget af sygdom og smerter. Socialt kan du blive usikker, du
holder dig mere tilbage, bliver let irritabel eller utilfreds i forhold til andre mennesker. Man kan derfor sige
at den langvarige stress er en trussel mod din livskvalitet på alle områder.
Den langvarige stress begynder at påvirke forskellige dele af hjernen, bl.a. hippocampus, der viser sig ved at
korttidshukommelsen og koncentrationsevnen begynder at svigte.
7
En anden form for negativ stress hørte man for første gang om, i forbindelse med nogle undersøgelser af
engelske samlebåndsarbejdere
8
. Den negative stress blev kaldt understress og beskrev den frustration som
mennesker ved et samlebånd oplevede, når de stod ved maskiner, som overtog deres hårde, fysiske
arbejde.
De følte sig fremmedgjorte, i følje ”grundlæggeren af stress fænomenet”, William Osler. Den slags
monotont arbejde findes stadig i dag, og også arbejdsløse oplever den form for stress.
Psykisk og fysisk stress
Psykisk stress - Psykologisk stress påvirker vores psyke, dvs. at vores tanker, følelser og humør. Psykologisk
stress kan være i form af krav om tilpasning (fx forandring på arbejdspladsen), forøget arbejdstempo, krav
om at skjule følelser (fx salgs- og servicemedarbejdere, politi og hospitalspersonale)
6
Se side 3
7
www.netdoktor.dk
8
Udsendelse set på Discovery tidligere dette år.
Organisation [navn fjernet]
5 |
Fysisk stress - Fysiologisk stress påvirker kroppen direkte fx i form af for høje krav om fysisk præstation
eller ved smerter i kroppen.
9
Indenunder disse overgrupperinger for stress, befinder der sig en masse underordnede stress
problemstillinger. Den nok mest kendte form for stress i den moderne verden er, arbejdsstress.
For en virksomhed er det vigtigt at få dækket de faktorer, der er stress skabende for den enkelte
medarbejder. Der kan ofte være enkelte ting, der ikke bliver kommunikeret direkte, misforstået og dette
kan skabe arbejdsstress.
Udover kommunikation kan arbejdsstress også forekomme ved for stort arbejdspres gennem længere tid.
Dårligt arbejdsmiljø i form af: mobning, tyveri, dårlig økonomi med frygt for fyringer, fyringer, en leder der
har svært ved kontakten med sine medarbejdere, uvenskab blandt kollegaer, sladder, og ja vi kender det
alle fra vores eget arbejdsliv – jeg gør i hvert fald. Den frustration, der fremkommer inde i en, hvis en du
stolede på – ligepludselig ikke viste sig at være den man troede. Den skuffelse og den kedelige følelse man
står med bagefter, som man ikke ved hvor man skal ligge hen, lagere sig bare op sammen med alle de andre
oplevelser man har haft via sit arbejde, blandt kollegaer.
10
En anden form for stress, som vi nu står overfor er mørkestress. Vi nærmer os med hastige skridt den
mørke tid af året, og for rigtig mange mennesker er det en deprimerende tid. For mange er det modsat en
dejlig tid med indendørs hygge og mere ro i tilværelsen. Men for den store gruppe af mennesker, der
belastes af mangel på lys, er blot tanken om de mørke måneder ved at drive dem til vanvid. Og efter en våd
og solfattig sommer er kroppens tanker måske ikke fyldt helt op med sollys, og problemet bliver derved
forstærket. Personligt, kender jeg godt til symdromet, mørkets stress. Ikke at jeg får stress af det, men ens
humør bliver svækket og ens optimisme er ikke længere så stor, som den er på solrige og varme
sommerdage. Det er koldt og mørkt udenfor og alt man har lyst til, er at putte sig under dynen hvor der er
varme og tryghed.
9
Materiale fra ”center for trivlsel”
10
Se artikel, der omhandler emnet.
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2003/01/Forskning%20i%20sam
menhaeng%20mellem%20arbejdsstress%20og%20dep.aspx
Organisation [navn fjernet]
6 |
Konsekvenser af stress og hvordan skal det håndteres?
Mange mennesker lever stressfyldt med store krav og manglende tid. Stress starter i hjernen, som sender
en besked der går til forskellige kirtler og derefter produceres kortisol. Meget nås ikke og det stresser.
Angst for ikke at slå til, angst for afsked, angst for forandringer, sygdom og meget mere stresser i vores
dagligdag og hæver kortisolmængden i blodet og derved øges vores stressniveau. Halvdelen af alle dødsfald
mellem 1 og 65 år har årsag i stress. Det øger hjertedødsfaldene med 4,5 gange.
11
Kortisol, det stof, som jeg tidligere har nævnt, danner sig rundt om i kroppen, ødelægger og nedbryder
celler og immunforsvar. Så når man går ned med stress, øges risikoer for mange sygdomme.
Op mod hver fjerde dansker lider af stress, men ikke alle har voldsomme symptomer. Man kan have stress
igennem flere år, hvor man ignorerer de tegn, der fortæller, at det går for stærkt i ens hverdag.
Konsekvenserne af ubehandlet stress kan være alvorlige og kan i sidste ende medføre døden.
Langvarig stress kan som nævnt føre til en depression og nogle af de nævnte symptomer overlapper med
symptomerne på depression. Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk hvilket kan føre til
alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme
12
. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for
åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Migræne forværres endvidere også ved stress.
13
Også hjernen bliver påvirket og skrumper i visse områder, hvilket især går ud over hukommelse og
indlæring. Den rette størrelse vender dog tilbage når stresshormonniveauet igen falder, men efter længere
tids stress, ser hjernen ud til at skades permanent.
14
Et langt stressforløb kan også ende med et sammenbrud, som kan være voldsomt og næsten ligne en
hjerneblødning eller en akut psykose. Personen kan f.eks. tale usammenhængende og være svær eller
umulig, at komme i kontakt med og være ude af stand til at foretage sig noget. Et sammenbrud kan dog
også se anderledes ud med f.eks. voldsomme udbrud og bevægelser. I den akutte sammenbrudsfase kan
personen også være så frustreret, at han eller hun ligefrem forsøger selvmord.
Hvad er det der får bægeret til at flyde over?
11
http://agency.osha.eu.int
12
www.netdoktor.dk
13
www.stresszonen.dk
14
www.stresszonen.dk
Organisation [navn fjernet]
7 |
Man kan sige, at faktisk er det stort set alt, der kan få bægeret til at flyde over. Det kommer meget an på
hvor ens stressterskel ligger. Det kan være fysisk underskud, masser af spekulationer, udarbejde indtryk
eller de ting du ikke når. Det kan være arbejde, familie, venner, en selv – det kan være stort set alt.
Man kan dele det op i tre niveauer. På niveau 1 kan du klare tingene til dels, på niveau 2 begynder det at
blive kritisk – og på niveau 3 bryder du sammen. Man kan skitsere det således:
Behandling
Det sværeste ved behandlingen af stress er netop at indse, at man er i farezonen for at blive rigtig syg af
stress og gøre noget ved det, før det går galt. Det kræver, at man tager sig tid til at pleje sig selv, og til at
lytte til kroppens signaler, men netop tid er jo ofte det, man synes at mangle! Selve behandlingen af stress
bunder i virkeligheden i at udforske årsagen til stressen og derefter lave en omlægning af hverdagen og en
ændring af ens prioriteringer. Det kan være både på arbejde, blandt venner, på hjemmefronten m.m., at
den er gal, og det kræver ofte hjælp at indse præcis, hvor problemerne ligger. Det kan være hjælp fra en
læge eller psykolog, psykoterapeut eller måske bare en god ven, som man kan snakke med. Det gælder om
at komme nærmere ens egne værdier i livet - at indse hvad, der er stressfaktorer - og gøre mere af det i
hverdagen, som man virkelig har lyst til. En god ide er også at give dig selv mere af det, der giver dig god
energi, eller andre ting som føles godt. Se med venlighed på dig selv og på andre, spænd af i kroppen, kom
Organisation [navn fjernet]
8 |
ud i naturen, snak med dine medmennesker, gør en dyd ud af at holde pauser og sidst men ikke mindst –
vær i nuet.
15
Mit syn på stress
Stress ser jeg som en naturlig ting, af det moderne Danmark. Stress er noget, der kan ramme os alle, og det
er en ting vi ikke kan undgå. Jeg tror på, at alle før eller siden vil opleve stress, enten af den ene eller den
anden art. Som John Lennon engang udtalte: Life is what happens to you, while you’re busy making other
plans.
Stress koster staten hvert år opmod 10 mia kroner, i form af sygemeldinger, indlæggelser og
pensionsudbetalinger,
16
så derved som jeg skrev ovenover mener jeg, at stress ikke er noget man kan
undgå. Stress er et vilkår i det moderne liv. Kravene både på jobbet, i skolen, til moderen, til faderen, til de
unge, til vennerne bliver større og større. Men vi har stadig kun 24 timer i døgnet. Jeg synes man kan
sammenligne det godt med den nye skole reform. Ifølge den skal vi kunne nå mere og mere, men på den
samme tid. Samtidig med at kravende er blevet skærpet i skolen, er de også blevet skærpet omkring
fritidslivet. Det nærmest forventes, at man som ung har et fritidsjob, og også der er kravene blevet
skærpet. Mor og far ønsker også hjælp derhjemme til havearbejde, vaske tøj osv. Alle steder fra, er kravene
blevet skærpet, og det er svært at følge med. Jeg synes det er svært, at være ung i Danmark i dag. Og når
jeg ser på min mor og far, kan jeg se det også er svært, at være fra den middelaldrene generation. Faktisk
synes jeg, at det også er blandt den aldersgruppe, at der opstår flest stress tilfælde. Det er oftest dem som
har en leder stilling, eller en anden høj stilling. Det er også dem, som kan blive påvirket af det familiere
stress symdron.
Ifølge hjemmesiden www.folkesundhed.dk fortalte 35,5 % i 1987, at de ofte eller af og til følte sig
stressede. I 2005 var tallet steget til 42 %. Endvidere siger de også at stressniveauet er højest blandt de 25-
44- årige – dog er flere og flere unge begyndt at rapportere om stress-skabt via arbejde. Måske
tendenserne er ved at skifte ? – Det vides endnu ikke.
Hver sjette FTF´er
17
bliver hvert år syg af stress. Blandt de helt store stress-syndere er en for stor
arbejdsbyrde og overarbejde. Det viser en ny stress-undersøgelse fra FTF. Undersøgelsens resultater slår en
gang for alle fast, at stress er arbejdsbetinget og, at løsningerne skal findes i måden arbejdet tilrettelægges
15
Udleveret kompendie; center for stress.
16
www.psykologi.wordpress.com
17
HOVEDORGANISATION FOR 450.000 OFFENTLIGT OG PRIVAT ANSATTE
Organisation [navn fjernet]
9 |
på. – Også er det jo man kan undre sig over en ting. Hvis stress er arbejdsbetinget og man bliver syg deraf-
hvorfor er stress så endnu ikke anerkendt som en arbejdsskade?
Jeg har haft mange stressede perioder i mit liv personligt. Både via arbejde, lektier og træning. Jeg oplevede
det som, at man havde nogle ting man gerne ville, også var der en række andre ting som man decideret
skulle. Lektier er vigtigt – og skolen skal prioriteres først. Ens arbejdsgiver synes man skal se ens job som
værende det vigtigste og endelig selv, er det også vigtigt at dyrke noget motion, som får mig er vigtigt. Det
er på den måde jeg får energi. Motion og natur – frisk luft. Midt i min stressede periode, hjalp mine venner
mig meget. Først og fremmest var det dem, der konfronterede mig med det og bad mig gå til læge, som så
også bekræftede det via migræne, svækket immunforsvar og forhøjet blodtryk. Da mine forældre fandt ud
af det og opdagede, at det nok var mere end et par dage afgangen, forsøgte de at hjælpe mig igennem det
så godt som de nu kunne. De forsøgte at hjælpe med de ting, som de vidst stressede mig mest. Midt i mine
lektier kunne de finde på at tage fat i mig og give mig en jakke og hive mig med til stranden. Bare et kvarter.
Derefter sad jeg tit oppe længe om natten, men min mor sad næsten altid med mig. Jeg sad sjældent alene
sent oppe. Det kunne godt være hun ikke kunne hjælpe mig fagligt med mine lektier, men det at hun var
der, lavede lidt at drikke, sat en skål frugt eller chokolade på bordet, det at hun bare var der, kan jeg huske
var rart. Efter noget tid, med meget sygdom – fandt jeg balancen mellem de krav jeg havde til mig selv, og
de ressourcer jeg var i besiddelse af. Jeg fandt ud af at mine krav var alt for høje, fordi jeg gerne ville
fremstå som et godt eksemplar, ikke mindst for mine forældre så de kunne være stolte af mig. Men det gik
først op for mig en dag efter min mors prediken, at kravene ikke var deres, det var mine egne. Det eneste
de håbede var bare at jeg ville gennemføre en ungdomsuddannelse. Det var mine egne krav, der havde
stresset mig, mine egne krav som havde ødelagt mig. Og siden dengang, har jeg forsøgt hele tiden og finde
balancen, få det hele til at glide – og det har det gjort siden da. Jeg har funder min flow-strategi, som er
blevet meget vigtig for mig. Finde den balance, hvor du er glad, glad for livet, taknemmelig og hvor du
holder af de ting du laver.
Til venstre for her har jeg vist en graf som illustrere
hvordan jeg har fundet min balance. Man skal blot
Organisation [navn fjernet]
10 |
find det sted hvor du føler dig godt tilpas, mellem kravene/udfordringerne og ens egne evner og
ressourcer. Også selve sammenhængen, hvordan stress kører gennem kroppen, har givet mig et bedre syn
af, hvor dan og hvor meget kroppen egentlig svækkes.
18
Jeg håber, at jeg stadig kan få lov til at bibevare min egen balance i form af mængde arbejde, udfordringer
og krav, på min kommende arbejdsplads. Jeg har ikke noget i mod at arbejde, og heller ikke at arbejde
hårdt, så jeg er sikker på at det nok skal gå. Ellers ved jeg jo allerede nu hvad jeg skal gøre for ikke at blive
stresset, og hvordan jeg kan råde andre hvis nu en af mine kollegaer føler sig stresset. Jeg ved allerede nu,
at der på min kommende arbejdsplads er en politik der hedder, at de kan kræve at man laver overarbejde
og hjemmearbejde kan også forekomme. Men det er i mængder, der er påpasselige og man kan selv sige
fra. Det er i virkeligheden det jeg tror, der er aller vigtigts. Det at kunne sige fra.
Som afslutning på min aflevering, har jeg valgt at lave en artikel på baggrund af et interview, som jeg har
lavet med en tidligere stress ramt person. Han har været gennem hele systemet, og har fortalt mig hvordan
det har været for ham, for hans familie og for hans arbejde. En meget følsom mand, som glæderligt nu
fortæller ud om sin periode, der var ved at splitte både ham og hans familie ad. Se vedlagte bilag 2.
Konklusion
Som konklusion på dette meget store og meget spændende emne kan vi jo konkludere, at stress i dag må
betegnes som et folkesundhedsproblem. Stress er blevet et moderne fænomen, som jeg synes mange
spøger med. Stress er ikke noget man skal grine af, stress er meget alvorligt – man kan dø af det. Mange
mennesker ved det bare ikke. Får ved at en person dør ved nedsvækket immunforsvar, kræft eller den mest
hyppige årsag blodpropper, tænker folk ikke hvor den blodpror eller hvor kræften stammer fra. Men mange
gange er det tilfældet, at det er forårsagede af stress. Det er tragisk, og hvis man ikke passer på, kan selv
den bedste blive ramt af det. Jeg synes det er vigtigt, at huske på, at det ikke kun er travle mennesker som
får stress. For travlhed er ikke stress. Selv arbejdsløse og folk, der har deltidsjob kan få stress. Der er mange
forskellige typer af stress, og det er der også mange som ikke er klar over. Ikke mange ser indelukkethed,
det at man ikke selv synes man er god nok, man er ikke blevet til den man gerne ville- som stress. Det er jo
bare ens egen ubevisthed, der er i konflikt med ens ego. Det er ærgeligt, og ligepludselig en dag, så går det
galt.
18
Se bilag 1
Organisation [navn fjernet]
11 |
Jeg ved fra mig selv, med mit eget tilfælde, at det er hårdt psykisk og hvis man ikke har en god familie og
nogle gode venner, så tager det lang tid før man er på fode igen. Jeg ved også fra mit møde med Carsten
19
at selv den bedste kan blive ramt af uheld. Og at selvom man har vilje, så er vejen lang.
Litteraturliste:
http://www.ftf.dk/
www.Lademann.dk
http://www.netnaturdoktoren.dk/kortisol.htm
www.apro-kom.dk
http://www.computerworld.dk/search/stress
www.dr.dk
www.google.com (billedsøgning)
www.arbejdsmiljøforskning.dk
www.netdoktor.dk
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2003/01/Forskning%2
0i%20sammenhaeng%20mellem%20arbejdsstress%20og%20dep.aspx
http://agency.osha.eu.int
www.stresszonen.dk
www.folkesundhed.dk
www.psykologi.wordpress.com
Bilag 1.
19
Se bilag 2
Organisation [navn fjernet]
12 |
Bilag 2
Organisation [navn fjernet]
13 |
Drømmejobbet endte i
rent mareridt
Carsten Petersen, ejendomsmægler, en ellers stærk og
ubekymret succesmand – satte i maj uvidst hans eget og mange
andres liv på spil. Han led af stress.
- ”Jeg var, som alle andre dage på arbejde
med den vission om, at gøre alle mennesker
glade og tilfredse. Jeg ønskede at udføre mit
job efter bedste evne, men jeg fandt hurtig
ud af, at det var langt fra godt nok” siger
Carsten Petersen, med sammenfaldende
øjne, da han tænker tilbage på sommeren
2006. ” Klokken nærmede sig 18, en tid hvor
de fleste folk normalt har fri og er hjemme
ved deres familier, men jeg havde endnu to
fremvisninger den aften. Et hus vi havde haft
lidt vanskeligheder med at få solgt, pga.
boligmæssige problemer. Der var dog
potentielle købere, og huset var min opgave,
så jeg måtte atter igen tage den sene tjans
med utilfredse kunder, der konstant
bebrejdede os ejendomsmæglere for alt. Den
følelse af hele tiden at blive beskyldt, hele
tiden få smidt ting i hovedet du ikke kan gøre
noget ved, fyldte bare for meget i mit
hoved.” Siger Carsten mens han fortsætter. –
”Problemet var dog ikke kun kunderne, men
med et sammenfald af mange måneders
arbejde fra tidlig morgen til sen aften, uden
fridage og næsten uden pauser – viste sig at
forvandle sig til mit livs mararidt.”
At være ejendomsmægler, havde altid været
Carstens store drøm, men den aften sidst i
maj, gik det galt. Carsten fik nok efter så
mange måneders non-stop arbejde og med
et sammenfald af evig lange bebrejdelser for
det ene og det andet – satte han sig ud i sin
bil. Han tændte den og kørte. Han vidste ikke
hvorhen, han kørte bare. Han husker
ingenting, før politiet stopper ham.
Den dag i dag husker Carsten tydeligt
meddelelsen om hans kørsel på 260 km/t, på
en landevej hvor hastighedsbegrænsningerne
ligger på 80. ”Det var sen aften og der var
næsten ingen mennesker på vejen, fortalte
politiet mig efterfølgende – og gud ske tak og
lov for det, er den eneste tanke jeg kan
tænke i dag. Tanken om, at jeg på grund af
stress, har sat ikke mindst mit eget, men også
hundredvis af andre menneskers liv på spil er
forfærdeligt. Ganske enkelt forfærdeligt.
Noget tid efter hændelsen fik jeg analyseret,
at mit psykologiske immunforsvar var helt i
bund, og det var derfor min tankegang var
mere eller mindre kortsluttet. Stadig var jeg
meget ramt, og jeg var blevet indelukket og
snakkede ikke med nogen. Tiden var hård.
Organisation [navn fjernet]
14 |
Jeg har tre små børn på hhv. 4,6 og 7 år og en
kone – som ingen af dem kunne genkende
mig. Jeg havde svært ved at erkende hvad
der var sket, og jeg havde ikke nogen lyst til,
at dele mine tanker med nogen. Jeg husker
min kone havde kontaktet en psykolog dels
fordi at hun håbede, at jeg ville snakke med
hende, men også fordi hun ikke selv vidste
hvad hun skulle gøre. ” udtaler Carsten, med
en bevægende ryst i stemmen, men
fortsætter dog. ”En dag efter aftensmaden,
sætter min kone sig ned ved mig. Hun
forsøger at snakke med mig og hun fortæller
mig, at hun bare ønsker at gøre det bedste
for mig. Det resulterede i at mit hoved
nærmest sprang - bægeret flød over, min
tankegang gik i stå. Jeg udbrød et
raseriandfald, og jeg faldt kort efter om.
Næste gang jeg vågnede var på sygehuset 1
dag efter. Meldingen lød, at jeg havde fået en
blodprop. Det var nu, at det for alvor slog klik
for mig. Mine børn havde været på nippet til
at miste deres far, en gang for alle. Nu havde
døden lige pludselig været tæt på. ”
- ”Efter jeg kom hjem fra sygehuset, bad jeg
min kone starte på arbejde igen, og lade mig
tage mig af børnene. Jeg havde brug for
noget tid derhjemme, og dels også noget tid
til bare, at være mig selv. Når man ikke
længere selv ved hvem man er, og når ens
børn ærligt fortæller, at de er bange for deres
far, så rammer det dybt ind i hjertet. Fra den
dag af, vendte jeg mit syn på alt, fra at være
negativ til positiv.
Uden min fantastiske familie, havde jeg aldrig
klaret mig gennem dette livs mareridt. De fik
mig til at indse hvilken forfærdelig ting jeg
havde gjort, og samtidig tilgav de mig. Det
var en befrielse”. Siger Carsten, der i dag har
valgt at være åben om sit stress-
sammenbrud. Han har længe kæmpet med
eftervirkningerne af sit voldsome anfald af
stress, og gør det stadig den dag i dag, blot
1½ år efter dagen, hvor det hele faldt fra
hinanden. ” jeg ved, at rigtig mange
mennesker i dag lider af stress, eller har gjort
det på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Måsker er det ikke alle, der har oplevet det i
sådan en alvorlig grad som jeg, men jeg er
bare et levende billed på hvor slemt det kan
blive. Selvom man har fået sit drømmejob, en
fantastisk familie, ting som man altid har
drømt om, såå er livet altså desværre ikke en
dans på roser. Ikke alt er så idyllisk, som det
ser ud til at være. Det er en af de mange ting
jeg har lært. Men mest og vigtigst af alt jeg
har nu lært at sige fra. Jeg har lært at lukke
ørene overfor de folk, der snakker grimt til
mig når jeg ved, at det ikke har noget med
mig at gøre. Samtidig har jeg lært at lytte, i
stedet for bare at lukke af og tænke arbejde.
Så mit bedste råd jeg kan give til folk derude,
er at tænke over hvad i fordriver jeres
dyrebaretid med! – Lad vær med at arbejde
en fredag og lørdag aften. Når du har fyraften
kl. 14, så gå hjem kl. 14, slap af og nyd din tid
med din familie. Vi lever kun en gang – så
husk og vær med dem du elsker. Lad vær
med, at brug din tid på unødvendige
mennesker, der kun ønsker at se dig ondt. Og
vigtigts af alt: husk og sig nej, når du
begynder at mærke dit hjerte slår
dobbeltslag.”