[navn fjernet], 3.c
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus
Litterær artikel
Strømsvigt
Ofte er den nemmeste løsning på ophobende problemer at gå i selvbenægtelse ved at for-
trænge sine dæmoner, pakke dem langt væk og sætte en facade op som om alting er i den
skønneste orden – også over for sig selv. ”Strømsvigt” er en novelle, som er skrevet af Ida
Jessen, og som blev udgivet i novellesamlingen ”De uskyldige” i 1994. Hun er en succes-
fuld 27-årig forfatter fra Sjælland, der både har skrevet romaner og noveller til børn, hvor-
STX 3.g
der og er afhængige af hinanden. Det sætter tydeligt sine spor i ”Strømsvigt”, der handler
om kvinden Lisbeth, der er dybt utilfreds med sin livssituation og afhængighed af andre.
Novellen starter in medias res, hvor hovedpersonen Lisbeth står foran et vindue i sin stue.
Det er onsdag, den eneste aften på ugen, hun har for sig selv, idet hendes mand Jens går til
vandpolo. Pludselig går strømmen, og det går op for hende, at hun har en trang til en kop
te, men indser at hun endnu engang er for sent på den til, at det kan lade sig gøre. Dette
sætter gang i en hel del flashbacks, hvor hun gør sig nogle reflekterende tanker.
Den indre komposition er ikke kronologisk opbygget men organiseret således, at det er et
opbrudt forløb, hvor man springer i tid fra den nære fortid i stuen, til diverse fortider fra
tidligere samme dag, som tiden som kærester inden børnene, da hun blev gravid og den-
gang de mødtes, for til sidst at ende i nutiden, hvor Jens kommer hjem. Novellen bruger
altså en panoramisk fremstilling med noget beskrivende indimellem, idet langt størstede-
len består af dels detaljerede flashbacks, som fører til andre flashbacks, der enten tager
Lisbeth længere frem eller tilbage i fortiden. Disse tilbageblik giver læseren en vigtig for-
udsætning for at kunne forstå historien og gemmer samtidig på konfliktstoffet samt det
tematiske: at leve i et ægteskab med børn, hvor rollerne vendes rundt.
[navn fjernet], 3.c
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus
Litterær artikel
Den fortællertype, der benyttes, er en personbunden 3. persons-fortæller, hvor man har
adgang til Lisbeths tanker og følelser. Dette tillader læseren at se ting fra hendes synsvin-
kel, hvorfor man får indtrykket af, at Lisbeth ikke er en helt pålidelig fortæller på grund af
hendes skiftende sindstilstand.
Gennem hele novellen fylder personkarakteristikken af Lisbeth meget – både den indirek-
te, men også den direkte. Den direkte karakteristik vises for eksempel, når vi som læsere
får at vide, at hun omtaler sig selv som ”doven” (s. 89, l. 9), hvorimod den indirekte viser et
mere pålideligt billede af hende. For eksempel kan man få indtrykket af, at hun skifter
mellem at være manisk og depressiv; i sine unge dage var hun bange for at spilde livet,
bange for døden. Men nu er hun mere eller mindre gået i stå og foretager sig intet. Det
skiftende og den splittede personlighed bliver yderligere understreget, da hun forklarer,
hvordan hun mange dage ikke orker at røre en finger i huset, mens hun andre dage sprin-
ger rundt og gør rent. Yderligere siger hun, at puslespillet mangler en brik, hvilket er ty-
pisk hende, og det kan ses som er symbol for, at hun er psykisk syg og altså ”mangler en
brik” på øverste etage. På den måde tager novellen fat i psykologiske problemstillinger om
en kvinde, der er i en krise-fase af sit liv med en længsel efter fortiden, hvilket har udløst
en ustabilitet i sindet.
Lisbeth lever i sin egen isolerede verden, hvor hun beskytter sig fra alt det ubehageli-
ge, hun gemmer oppe i loftsrummet. ”Meget mere kunne siges om den sag. Men Lisbeth vil ikke
sige mere. Hun vil glemme det alt sammen, knalde døren ind til det stille mørke og flagermusens
onde øje” (s. 94, l. 22). Loftsrummet er normalt et sted, hvor man oplagrer fortrængte ting,
der skal gemmes væk, og det symboliserer derfor hele hendes rodede og mørke sindstil-
stand, hvor hun pakker sine problemer væk.
Hun er meget konfliktsky, fornægtende og vil ikke se sine problemer i øjnene. Inderst
inde ved hun godt, at hun har ”frie hænder” (s. 87, l. 18) til at gøre noget ved sin længsel
[navn fjernet], 3.c
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus
Litterær artikel
efter lykke, men hun har ikke gåpåmodet til at indse det og få gjort noget ved den indre
konflikt med tilfredsheden af sit eget liv.
Lisbeth føler ikke, at man er nogen uden at have udrettet noget. Derfor siger hun også, at
hendes børn har gjort hende til den, hun er i dag, for de er symbolet på det, hun har kun-
net bidrage med til verdenen. Til dagligt arbejder hun som dagplejemor, men kan ikke
engang finde ud af sit job, fordi børnene er afhængige af hende, og det ansvar hverken
duer hun ikke til eller magter at påtage sig. Måske har hun taget det job i håbet om, at det
har kunne give hende den samme lykkerus, hun fik, da det for alvor gik op for hende, at
hun var blevet gravid.
I sine unge dage var hun arbejdsløs, og selvom hun nu er i beskæftigelse, virker det ikke
til, at hun kommer ud af huset, men i stedet elsker hun at isolere sig fra alt ansvar, pligter
og al social omgang med andre. Jens repræsenterer en kontrastfigur, der er mere aner-
kendt i samfundet, men fra Lisbeths synsvinkel bliver han beskrevet negativt. Ifølge hu-
mane Lisbeth er Jens kedelig og siger det samme hver dag, hvilket står i stor kontrast til
den yngre version af hende, som hun længes sådan efter at være igen.
Forholdet mellem de centrale figurer Jens og Lisbeth er meget interessant, da de lever i
to parallelle virkeligheder, hvor de kan siges at være komplementærkontraster til hinan-
den. De er vidt forskellige men alligevel harmoniske, når de bliver sammensat, hvilket
eksemplet, da Jens kommer hjem fra arbejde og smelter sammen med Lisbeth i sofaen, vi-
ser. Desuden synes han godt om mørket efter strømsvigtet, hvilket kan symbolisere, at han
holder af Lisbeths fejl og accepterer, at hun trods alt ikke er perfekt.
Hun er afhængig af ham, fordi han symbolsk set er hendes medicin eller midlertidige
terapi. ”Loftsrummet og flagermusen er næsten helt forsvundet. Det er Jens’ kærtegn mod hendes
hovedbund, der gælder” (s. 95, l.4). Hans berøring lader de kampe, hun har i sit indre, svinde
væk for en stund, og på denne måde er Lisbeth også en tryghedsnarkoman, der ikke tør
[navn fjernet], 3.c
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus
Litterær artikel
bryde fri. Da Jens studerede til medicin og var på sit laveste, fik han livsglæde fra Lisbeth.
På samme måde spørger han Lisbeth: ”Har du haft det rart?” (s. 95, l. 2), for at frembringe
den lykke, han engang så i hende, da han var på sit laveste. Hermed er rollerne byttet om,
og de forventninger, de engang må have haft til hinanden, er derfor vendt 180 grader
rundt.
Alligevel er der konflikter i deres forhold; men konflikten eksisterer kun fra Lisbeths
side. Der er mangler i deres kommunikation, og dette gøres tydeligt, da hun tænker, at
hun ikke kan sætte ord på loftrummet, når Jens kigger bebrejdende på hende, selvom en
underforstået trang til selvsamme er der. Derfor er hendes ydre konflikt også et udtryk for
hendes indre, idet hun har svært ved at konfrontere indholdet af loftrummet selv.
Det nævnes, at folk siger om hende, at hun er gået i stå. Ud fra dette kan jeg konkludere, at
de bor i et mindre bymiljø, idet det tit er det, man associerer med sladder fra byen. Dette
kan ydermere perspektiveres til et genretræk ved Ida Jessens noveller, som nævnt i ind-
ledningen.
Flagermusen symboliserer den sladder, der er om hende. ”Flagermusen går til angreb på
loftet” (s. 94, l. 9). I det øjeblik, hun ikke beskytter sig, men står blottet for deres hvisken, er
”et afskyeligt øjeblik” (s. 94, l. 10), indtil hun finder ud af at sætte sine parader op og beslut-
ter sig for, at hun ikke vil finde sig i at være et offer. Igen få sekunder senere dukker tviv-
len op i hende, hvorfor man kan se, at hun er ekstremt ubeslutsom, usikker og i syv sind.
Flagermusen kommer præcis når loftsrummet endelig er stille, hvilket kan symbolise-
re kampene, hun dagligt kæmper; den ene dæmon afløser for den næste. Når hun tænker:
”I morgen skal slaget stå på ny” (s. 95, l. 13) bruger hun en metafor for at beskrive, hvor-
dan hun kæmper med sin indre psyke.
Temaet om ægteskab, børn og roller viser det problematiske i at sidde fast i en fortid, hvor
alt var ungt og godt. Børnene var muligvis grunden til, at de som ekstreme modsætninger
med forskelle blev sammen; for før børnene ”havde det imidlertid ikke generet nogen af dem”
[navn fjernet], 3.c
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus
Litterær artikel
(s. 90, l. 28). Dengang var Lisbeth den livsglade og Jens den deprimerede, men ægteskabet
har tæret så meget på Lisbeth, at de nu har byttet roller, og hun har brug for et stykke af
ham til at holde sig selv over vande – muligvis fordi hun har givet for meget af sig selv til
Jens, da han var nede, for at få ham ovenpå igen.
Motivet ligger i den forbudte tanke, hun flere gange nævner i novellen og uddyber til
sidst; uafhængighed. Hun vil gerne foretage sig noget stort for at bevise, at hun er uaf-
hængig, men på grund af ægteskabet er hun bundet af både Jens og børnene på flere må-
der. Problemet er at hver gang, hun vil foretage sig noget, er det for sent. Den kop te, hun
har utroligt meget lyst til i starten af novellen, symboliserer hendes frustrationer over at
være afhængig af noget. For at kunne lave teen, er strømmen nødvendig, og idét strøm-
men svigter, indser hun atter, at hun ikke er uafhængig, selvom hun prøver at lukke de
tanker inde på loftet. Desuden er den grønne te tit sammenlignet med noget helbredende,
hvorfor den symboliserer trangen efter at blive rask igen. Desuden er der også et motiv
med forspildte chancer, og at ville have det, man ikke kan få. Hun har mulighederne lige
foran sig, men får først øje på dem, og har først lyst til at gennemføre det, når det er for
sent. Hun tør i virkeligheden ikke realisere sine drømme, og strømsvigtet gør, at hun for
en stund metaforisk set indser, hvad det er, hun egentlig længes efter. En gang imellem
kan det være sundt at trække stikket ud og lade os synke ind i os selv og ransage lidt for
en stund. Hvis man kigger mere overordnet på titlen, kan man sige at hun personligt har
haft en form for strømsvigt i form af en mørk periode med hverken energi eller livsglæde.
”Strømsvigt” kan sættes i perspektiv i forhold til perioden, den blev skrevet under. Idet
den udkom i 1994, går den ind under 1990’ernes minimalisme, der handlede om at skabe
korte og små øjebliksbilleder med tomme rum, så meget blev overladt til læseren. Det vil
sige, at læseren aktivt skulle fortolke for at skabe sammenhæng, fordi teksten selv kun vi-
ser ”toppen af isbjerget”. Det ses tydeligt i strømsvigt, der er meget mystisk og fyldt med
metaforer, som kan fortolkes meget individuelt, alt efter hvilken forforståelse, læseren bi-
[navn fjernet], 3.c
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus
Litterær artikel
drager med. For eksempel teen, flagermusen og loftsrummet, hvor helt almindelige hver-
dagssituationer bliver mystificeret. Her har Ida Jessen valgt at efterlade meget til fantasien,
da billedsproget ikke er yderligere uddybet, og hun har skabt en meningsfuld historie ud
fra det korte øjeblik, det tager fra strømmen går, til Jens kommer hjem.