SRO om Laffer-kurven | Samfundsfag A og matematik A

Ingrid Jespersen Gymnasium 2.gC

9. oktober 2009

Studieretningsopgave

Samfundsfag & Matematik - Økonomi

STX 2.g

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 2 af 13

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning………………………………………………………………………...…………………. 3

Opgaveformulering……………………………………………………………...………………....... 4

Matematisk model for mikroøkonomi……………………………………………..…………4, 5, 6, 7

Laffer-kurven………………………………………………………………………..……..……7, 8, 9

Vurdering – Økonomisk teori og model………………………………………….………... 10, 11, 12

Vurdering – Laffer-kurven……………………………………………………………..….. 10, 11, 12

Konklusion………………………………………………………………………………………… 12

Litteraturliste…................................................................................................................................. 13

Antal sider: 13

Antal bilag: 3

I alt: 16

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 3 af 13

Indledning

Økonomien har dagligt indflydelse på os. Alle har deres privatøkonomi, familieøkonomi osv. Dette

kaldes også for mikroøkonomi. Mikroøkonomi omhandler virksomheders økonomi, individers

økonomi osv.; altså en meget lille økonomi. Vi hører næsten hver dag, om samfundets økonomi, og

om hvor mange penge der bliver brugt på det ene og det andet. Samfundets økonomi kaldes også for

en makroøkonomi. Det er alt den økonomi, der bruges inden for staten. Alt i samfundet afhænger af,

hvor mange penge, staten har til rådighed. Men hvordan skal man få flest mulig penge i statskassen,

uden at borgerne føler sig snydt, og dermed ikke vil stemme på den siddende regering næste gang.

Det er den evige og meget svære balance for politikerne. Nogen gange skal der laves store

offentlige inverteringer, som fx at bygge en bro eller mange boliger, for at økonomien kan komme i

gang, hvis fx samfundet er i rescission. Med rescission menes der, at samfundet befinder sig i en

økonomisk tilbagegang. Andre gange, hvis samfundet er i højkonjunktur, skal der bruges penge på

fx vedligeholdelse af vores velfærd. Eller skal disse penge gå til individet og deres privatøkonomi?

Markedsøkonomi, som vi har i Danmark, bygger grundlæggende på, at der er en efterspørgelse på

en varer, hvorefter der vil være et udbud fra en producent. Markedsøkonomi betyder, at man lader

marked styrer sig selv, uden statslig indblandelse. Der er fx efterspørgelse efter billige møbler.

Efterspørgelse betyder, at der er et behov og brug for et bestemt produkt. Efterspørgelsen kommer

altid fra potentiel køber. Når en producent opdager, at der er et marked for billige møbler, bliver det

produceret og kommer ud på marked til forbrugeren. På den måde kommer der udbud for

efterspørgelsen. Der er nogen, der spørger efter en varer, og producenter der udbyder og leverer

dette produkt. Hvis ikke der er efterspørgelse på et produkt, bliver det ikke produceret. Det er,

blandt andet derfor, at langt de fleste lande i den vestlige verden, bruger markedsøkonomi. Hvis der

fx ikke er efterspørgelse og marked for billige møbler, bliver de ikke produceret. På den måde

bliver der ikke produceret nogen produkter, som der reelt ikke er behov for.

Staten opdager hurtigt, hvis der er stor efterspørgelse på et produkt. I Danmark er der 25 % moms

på alle varer. Dermed sikre staten sig en lille økonomisk bid af hvert produkt, der bliver solgt. Men

hvor meget skal staten blande sig i prisen på varen? Hvor høje fx afgifter må de tillægge, uden at

det vil medføre, at forbrugeren i sidste ende ikke gider købe produktet; eller at producenten ikke

gider producere varen?

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 4 af 13

Opgaveformulering

A. Opstil og forklar en matematisk model for en mikroøkonomi – dvs. at der skal konstrueres

en simpel virksomhed og beskriv de faktorer, heriblandt skat og moms, der har indflydelse

på virksomhedens overskud.

B. Forklar Laffer-kurven og dens begrebslige betydning inden for økonomi. Gør herunder rede

for optimeringsproblemet her i.

C. Vurder hvordan regeringen kan anvende økonomisk teori og økonomiske modeller (fx

Laffer-kurven) i udformningen af deres økonomiske politik og / eller økonomiske

argumentation. Vurder, hvordan Laffer-argumentet er blevet anvendt i den seneste valgkamp

og i den aktuelle debat om en skattereform.

A. Opstil og forklar en matematisk model for en mikroøkonomi

Udbud og efterspørgelse kan ikke kun benyttes til at give en samfundsvidenskabelig forklaring, men

kan også bruges til at sættes ind i en større matematisk forklaring ved hjælp af blandt andet formler.

Jeg ønsker at beskrive hvilke faktorer, der har indflydelse på en virksomheds sluttelige overskud –

virksomheden skal altså beslutte sig for den mest hensigtsmæssige produktionsstørrelse. Til dette

vil jeg benytte mig af en simpel matematisk model for en mikroøkonomi, da man indenfor

mikroøkonomien arbejder på et virksomheds- og husholdningsniveau. For at demonstrere dette, vil

jeg lave en fiktiv mikroøkonomi i form af mit eget firma. Før jeg kan beskrive, hvordan min

mikroøkonomi ser ud, er jeg nødsaget til at tage nogle forbehold.

Da jeg benytter en simpel model, gør disse forudsætninger sig gældende:

1. Virksomhedens eneste fokus er maksimering af overskuddet.

2. Virksomheden producerer kun én slags vare.

3. Der er ikke taget højde for strejke, modetendenser og andre uregelmæssigheder.

4. Alt der produceres omsættes; der er ikke taget højde for, at varen ikke bliver solgt.

Firmaet, jeg har oprettet, producerer økologiske juice med højt næringsindhold og ingen kunstige

konserveringsmidler. For at jeg kan komme ud på marked, skal der være en efterspørgelse efter

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 5 af 13

varen. Det er åbenlyst, at jeg ikke havde startet et firma, hvis ikke jeg havde opdaget et marked for

det. Jeg vil sælge min juice for 22,5 kr. Mine produktionsomkostninger, altså det som det har kostet

at producere varen, er på 13 kr. Jeg har følgende formler inden for matematikken, som jeg kan

benytte mig af, til at beregne et overskud i forhold til efterspørgelsen, produktionsomkostningerne

og prisen.

Se bilag 1 for P-Q-Diagram.

På diagrammet tegnet på bilag 1, kan det simpelt ses, hvordan man stiller udbud og efterspørgelse

op i forhold til hinanden. Prisen på min varer var 13 kr. Det kaldes også for C; cost. Man starter

derfor på 13 på y-aksen. For Q

, som betyder supply, altså udbud, gælder det, at desto højere prisen

bliver, desto større bliver udbuddet. For efterspørgelsen, Q

, gælder det, at desto mere prisen falder,

desto større bliver efterspørgelsen. Disse to skærer hinanden et sted på koordinatsystemet. Det sted

hvor de skærer hinanden kaldes for ligevægten. Det betyder, at det er her køber og sælger mødes

om en fælles pris.

For efterspørgelsen på et produkt, gælder følgende formel:

= a – b ∙ P

= Demand (efterspørgelse)

a = efterspørgelsen på en varer, hvis den er gratis.

b = hvor meget efterspørgelsen falder, hvis prisen stiger med 1 kr.

P = Pris på vare.

Hvis prisen på min varer var 0 (P = 0), bliver Q

= a, fordi b ∙ 0 = 0. Man kunne antage, at a var

100. Hvis jeg så besluttede, at min vare ikke længere skulle være gratis, men derimod koste 5 kr.,

ville prisen på varen stige med 5 kr. Formlen ville se således ud:

= 100 – 5 ∙ 5

= 100 – 25

= 75

Efterspørgelsen på mit produkt falder, fordi prisen er blevet sat op.

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 6 af 13

For udbud af en vare gælder følgende formel:

= β (P – C)

= Supply (udbud).

β = Den mængden man udbyder ekstra, når prisen stiger med 1 kr.

P = Pris på produktet.

C = Cost. Prisen for produktionsomkostningerne; det som det har kostet at lave produktet.

Hvis vi antager, at β er 5, ville formlen for mit firmas udbud se således ud:

= 5 (22,5 – 13)

= 5 ∙ 9,5

= 47,5

Det vil sige, at jeg er villig til at udbyde 47.500 flasker juice, når jeg kan få 22,5 kr. for den. Hvis

man antager, at min forretning går godt, kan jeg måske hæve prisen med 1 kr. Så vil formlen se

sådan ud:

= 5 (23,5 – 13)

= 5 ∙ 10,5

= 52,5

Det vil sige, at hver gang jeg hæver prisen med 1 kr. stiger prisen mit udbud med β. I dette tilfælde

er det 5. Omvendt, hvis fx mine produktionsomkostninger bliver højere, fx hvis mine råvarer blev

dyrere, falder mit udbud med β, 5. Prisen på produktet er bare et tal, der reguleres efter

omstændighederne, udbud og efterspørgelse.

Nu vil jeg gerne sætte mit udbud i forhold til efterspørgelsen på mit produkt, og derefter indtegne

det på et koordinatsystem (se bilag 2). Først burger jeg efterspørgelsesfunktionen:

= 100 – 5 ∙ P  Her antager vi stadig, at a = 100 og b = 5

Hvis jeg vil have prisen skal stå alene, er jeg nødt til at lave en anden funktion. Det kan man gøre

ved at lave den inverse funktion. Inverse betyder, at det er den omvendte. Den vil se sådan ud:

P = -1,25 Q

+ 50

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 7 af 13

Det samme gør jeg med udbudsfunktionen:

= 5 (P – 13)  Inverse funktion  P = 1/5 Q

+ 13

Jeg tegner herefter de to funktioner ind i et koordinatsystem (se bilag 2), og kan hermed finde en

ligevægt.

Skatter, moms og afgifter har stor indflydelse på mit firmas samlede provenu; det samlede

overskud. Lad os antage, at der bliver pålagt en ekstra afgift på frugt på 2 kr. Det vil sige, at min

produktionsomkost på juicen bliver 2 kr. mere, da jeg bruger frugt til at lave min juice. Før var

produktionsomkostningerne 13 kr., men nu er den steget på grund af afgiften med 2 kr. = 15 kr.

Derfor kommer formlen til at se sådan ud for mit udbud:

= 5 (P-15)

Som man kan se det på bilag 3, falder salget/mængden, Q, fordi prisen bliver sat op på juicen.

Dermed findes der et nyt ligevægtspunkt, hvor prisen P er højere, og mængden Q er blevet mindre.

Prisen stiger ikke med 2 kr., men nærmere kun 1 kr., fordi jeg som udbyder ubevidst deler afgiften

med kunden. Jeg betaler en ekstra krone i afgift, og kunden betaler en krone mere for juicen som

følge af afgiften. Dette er kun godt for staten. Jeg tjener ikke noget på denne prisopsættelse, men

taber derimod kunder på det. Spørgsmålet fra statens side er, om det kan betale sig for dem, er

pålægge en afgift på produktet. For jeg vil som udbyder sælge mindre, og på den måde får staten

færre penge fra mig i form af moms og afgifter. Når afgiften stiger sælges der mindre.

B. Forklar laffer-kurven og dens begrebslige betydning inden for økonomi

Laffer-kurven (se til venstre) er en

økonomisk model, der viser

sammenhængen mellem skatteprovenu og

skatteprocent. Skatteprovenu betyder det

samlede overskud for staten. Laffer-kurven

er udarbejdet af en amerikansk økonom,

som hedder Arthur Laffer. Kurven er rent

hypotetisk, og har ingen form for empirisk

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 8 af 13

undersøgelser bag sig. Men grundidéen er god nok. Hvis skatteprocenten er 0, vil skatteprovenuet

naturligvis ligeledes være 0; og hvis skatteprocenten er 100, vil provenuet igen være 0, på grund af

incitamentproblemet. Det vil sige, at der ikke er motivation til at gå ud at arbejde ekstra meget, for

man skal alligevel afleverer alt, hvad man tjener tilbage til staten. Derfor er der naturligvis ingen,

der gider arbejde. Skatteprovenuets maksimum ligger meget forskelligt, i forhold til, hvilket land

man befinder sig i. I Danmark er skatteprocenten forskellige i forhold til, hvor meget man tjener.

Men den ligger ca. på 50 %, +/- 10 %. Her menes der, at skatteprovenuet er højst. Det kunne være

fordi, at mange godt gider arbejde, fordi de får penge mellem hænderne, og dermed kan gå ud og

forbruge på nogle produkter, som staten så har lagt afgifter på. På den måde får staten både

skattepenge og afgifter. Laffer-kurven har den betydning som økonomisk kurve, at den kan

sammenligne skatteprovenu og skatteprocent, på en meget simpel måde. Som skrevet, er der dog

intet videnskabelig eller matematisk belæg for kurven.

Nogle politikere og eksperter arbejder og bruger sommetider denne kurve, som belæg for deres

argumentation om, at skatten enten skal op eller ned. Det gjorde blandt andet Ny Alliance i august

2007, da de fremlagde deres forslag om, at alle skulle have en skat på 40,6 % (se artikel 2). Deres

argument var, at hvis skatten var på 40,6 %, ville mange bruge deres penge til privat forbrug, og på

den måde ville staten tjene flere penge og de ”tabte” penge tilbage, ved hjælp af afgifter og moms

på de købte produkter. Færre ville også gå på efterløn pga. den man selv skulle finansiere at gå på

efterløn. Efterlønne koster det danske samfund milliarder af kroner, og de skulle dermed spares,

hvis skatten blev 40,6 %. Forslaget blev forkastet, da kritikken lød, at ca. 10 % ganske enkelt var

for meget at skære af. Det var en alt for stor sum penge for staten, som umuligt kunne hentes ind på

moms, afgifter, og at man fjernede efterlønnen. Man kan aldrig præcis regne med, hvor de

manglende penge skal komme ind igen, og om det kan opveje det store tabte beløb, som det er at

sætte skatten ned.

I oktober 2007, skrev Børsen (se artikel 1), at det næsten ville være gratis at afskaffe, eller i hvert

fald sænke, topskatten. I Danmark har vi, alt

efter hvor stor en indkomst man har, en

tilpasset skatteprocent. Det vil sige, at dem

der tjener mange penge, også har en højere

skatteprocent, end dem der tjener knap så

meget. Mange danske økonomer mener, at

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 9 af 13

det skader arbejdsudbuddet i Danmark, at topskatten er for høj. En professor ved Københavns

Universitet, Peter Birch Sørensen, forklarer at selvfinansieringen vil blive 20-30 procent højere.

Mange politikere siger, at vi ligger til højre for maksimummet på laffer-kurven, og at dette kunne

ændres, blandt andet hvis topskatten blev lavere. Dem der betaler topskat, mangler motivation til at

arbejde mere; det er et incitamentproblem.

Skatteprovenuet har højst på t* (se laffer-kurven på side 7). Hvis ikke man formår at indkassere det

højeste skatteprovenu, må man sørge for at få det optimeret. Det kunne fx være ved at sætte skatten

ned. Skatteprovenuet vil sjældent stige, hvis skatteprocenten bliver højere end den var tidligere.

Ofte bliver man nødt til at sænke skatten, for fx at få flere mennesker lokket ud på arbejdsmarked.

Når der er flere mennesker på arbejdsmarked, er der naturligvis flere der betaler skat, og dermed får

staten flere penge ind. Det er statens fornemmeste opgave, hele tiden at stræbe efter, at få det

højeste skatteprovenu. Ud fra laffer-kurven kan man ikke tolke, om det skal være 50 %, selvom t*

ligger lige i midten. Hvis vi vender blikket mod vest, og kigger på USA’s økonomi, kan vi

konkludere, at deres skatteprocent er langt mindre end vores i Danmark. Den gennemsnitlige

amerikaner betaler ca. 30 % i skat. Det vil sige, at de har flere penge til rådighed. Dog er der også

mange andre servicer, som koster penge i deres samfund, hvor det i vores samfund er ganske gratis.

Fx lægehjælp. Det er meget forskelligt fra samfund til samfund, hvad den optimale skatteprocent

skal være, for at staten får det højeste skatteprovenu.

I USA er det omkring de 30 %, hvor det i Danmark er nærmere 50 %. Det handler om ideologiske

holdninger og opdragning. I USA har man altid været vant til, at skattetrykket har været

forholdsvist lavt. Hvis det ændrede sig til den danske skattepolitik, ville skatteprovenuet højst

sandsynligt blive langt mindre på grund af, at de aldrig har prøvet andet, og at amerikanerne er

vokset op med, at have mange penge mellem hænderne, og betale en lille del til staten. Forbruget i

USA ville falde meget hurtigt, hvis skatteprocenten blev højere end 30 %. Hvis ikke der er forbrug

og vækst, mister folk deres job, og dermed er der færre mennesker, der betaler skat til staten. På den

måde taber staten penge, og har ikke formodet at optimere deres skatteprovenu men derimod

forringet det. Omvendt ville det i Danmark være et stort økonomisk tabt for staten, at skære 20 %

indtægter væk. For det mulige stigende forbrug og nye arbejdspladser, ville ikke kunne opveje de

manglende milliarder af skattekroner. Hvis de skulle sænke skatten, skulle afgifter og moms være

meget højere. Færre ville købe produkterne, på grund af en for høj pris for produktet, som er blevet

dannet via ekstra påkrævede afgifter.

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 10 af 13

C. Vurder hvordan regeringen kan anvende økonomisk teori og økonomiske modeller i

udformning af deres økonomiske politik og/eller økonomiske argumentation. Vurder

hvordan laffer-kurven er blevet anvendt i den seneste valgkamp, og i den aktuelle

debat om en skattereform.

Når man snakker om statsøkonomi, har man også at gøre med makroøkonomi. Makroøkonomi

betyder, at det er hele statens økonomi; samfundsøkonomien. Makroøkonomi kan inddeles i

forskellige sektioner. Fx producenter, forbrugerne og den offentlige sektor.

Hvordan skal økonomien være i Danmark? Der er, som altid, meget delte meninger på

Christiansborg. I bilagene kan man læse de forskellige holdninger. Regeringen har, baseret på

undersøgelser lavet af økonomer, fremlagt deres udspil til en mulig skattereform. De vil sænke

topskatten. Tanken er, at det skal medføre, at dem der tjener mange penge, går ud og forbruger flere

penge, som skal medføre nye arbejdspladser og få flere folk i arbejde. Regeringen er kommet frem

til, at vi ligger en smule til højre på laffer-kurven, og dermed ikke har det maksimale skatteprovenu.

Det samme mener Ny Alliance, når de med deres udspil, vil have, at alle skal have en skatteprocent

på 40,6. De har bare fundet frem til en anden måde at få det maksimale skatteprovenu. Når der

bliver forbruget mere, skal der ansættes flere rundt omkring i de forskellige virksomheder, og det

vil i sidste ende danne flere arbejdspladser, og dermed flere der betaler skat til staten. I den sidste

vedlagte artikel, bekræfter både DI (interesseorganisation for erhvervslivet) og økonomiske

vismænd, OECD, regeringens skattereform. Blandt andet fortæller DI’s økonom: ”Hertil kommer,

at en afskaffelse af mellem- og topskat øger gevinsten ved at tage en uddannelse, gøre det mere

attraktivt for udenlandske eksperter at arbejde i Danmark og mindre fordelagtigt for højtuddannede

at forlade Danmark. Alle disse effekter bliver langt større, hvis man satte topskatten mere ned, end

med regeringens forslag”. Regeringen kunne, ifølge DI, sætte topskatten endnu længere ned, end

det fremgår i deres skattereform, og stadig få en økonomisk gevinst.

I artikel 3, ”DF tror ikke på regeringens tal”, fremgår det, at regerings støtteparti, Dansk Folkeparti,

ikke er enige med regeringens udspillede skattereform. De tror ikke på, at hvis man sænker

topskatten, at det automatisk vil medføre, at det vil øge arbejdsudbuddet med 19.550 personer, som

regeringen forudser. Men i følge Peter Birch Sørensen, samme økonomiske overvismand som fra

den første artikel, er der ikke sagligt belæg for at betvivle, at en skatteomlægning med lettelser i

mellem- og topskatten vil give mere arbejdsindkomst at beskatte. Han forklarer, at der er lavet

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 11 af 13

mange undersøgelser, som alle viser, at en skatteomlægning med lavere marginalskat ganske enkelt

øger skatteindtægterne.

Der findes specielt to store teoretikere, som kan bruges i makroøkonomisk sammenhæng. De har

begge to forskellige grundlæggende teorier om makroøkonomi. Den ene hedder John M. Keynes.

Hvad var en britisk økonom og blev kendt i midten af 1930’erne, for sin teori, keynesianisme,

opkaldt efter ham selv. Han mener grundlæggende, at økonomiens efterspørgelseside er den

vigtigste. Hans teori siger, at en stat med fordel kan regulere et lands økonomi via finanspolitik;

enten ekspansiv eller kontraktiv. Hvis man fører en ekspansiv finanspolitik, bliver skatten ofte sat

ned, afgifterne bliver sunket, og man øger offentlige investeringer. Denne form for finanspolitik,

føres ofte når samfundet er i recession og lavkonjunktur. Omvendt, hvis man fører en kontraktiv

finanspolitik, gør man præcis det modsatte: Sætter skatten op, flere afgifter, og ikke mange, eller

ingen, offentlige investeringer. Denne form for finanspolitik, føres ofte i perioder med

højkonjunktur. Ifølge Keynes skal staten, fx turde investere i samfundet for at skabe beskæftigelse,

som skal medføre vækst og velstand. Keynes hævdede, at økonomien kunne havne i en varig

tilstand af uligevægt med lav produktion og ledighed, hvis den samlede effektive efterspørgsel blev

for lav til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse. Keynes mente, man skulle have en

aktiv statslig politik med blandt andet rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer,

øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at komme ud af krisen. Keynes betragtede ikke sig

selv som venstreorienteret, men han gør med sin teori op med de borgerlige og liberalistiske

tankegange.

Den anden vigtige teoretiker hedder Milton Friedman. Han mener grundlæggende, at økonomiens

udbudsside er den vigtigste. Han havde en anden teori end Keynes. Han mente, at staten skulle

holde sig væk fra marked, fordi det private marked via sin produktion skal sørge for, at der er

beskæftigelse. Afgørende er, at pengemængden i samfundet kontrolleres stramt, for at undgå

inflation. Det vil sige, at der ingen offentlige investeringer skal være. Dette er en meget liberalistisk

tankegang. Milton Friedman var også selv liberalist. Hans teori kaldes for monetarisme. Friedman

var udover det tilhænger af laissez-faire princippet. Det betyder oversat fra fransk: lad det være.

Man skal lade marked være uden statslig indblandelse.

Disse to teorier bruges ofte af politikere i forbindelse med argumentation for eller i mod en

skattereform. Dog kan man tilføje, at det ville være meget urealistisk, hvis man skulle bruge

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 12 af 13

Friedmans teori i Danmark, da vi i Danmark har en velfærdsstat. Grundet det vil der altid blive

brugt penge på offentlige investeringer og velfærd. Udover det, har Danmark en meget stor offentlig

sektor med mange hundrede tusinde ansatte. Hvis man skulle gøre brug af monetarisme, ville alle

disse ansatte i den offentlige sektor stå uden job. Det ville kræve en ideologisk omlægning. De

højreorienterede i Danmark, regeringen og DF, vil ofte kunne bruge dele af monetarismen, hvor i

mod oppositionen vil gøre brug af keynesianisme.

Konklusion

Udbud og efterspørgelse afhænger af hinanden. Det fandt jeg selv ud af, da jeg dannede mit fiktive

firma og regnede på, hvordan man kan skabe størst mulig overskud; og hvordan skat, moms og

afgift kan påvirke firmaets endelige overskud.

Laffer-kurven er en økonomisk model, der skal illustrere skatteprovenu i forhold til skatteprocenten.

Den kan fx bruges til, at regulere den økonomiske politik efter den, alt efter hvor politikerne

antager, man er henne på laffer-kurven. De kan så regulere vores økonomiske politik, for at

maksimere skatteprovenuet.

Der findes mange forskellige måder at håndtere den danske økonomi på. Det varierer meget i

forhold til, hvilken regering der sidder i Danmark, og hvilken økonomisk overbevisning de

forskellige partier har.

SRO – Økonomi

Ingrid Jespersen 2.gC Oktober 2009

Side 13 af 13

Litteraturliste

Internet

http://www.stuk2.dk/MH/samfundsfag/oekonomi/oekonoteori.htm

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/national%C3%B8

konomi/national%C3%B8konomi_(Mikro-_og_makro%C3%B8konomi)

Litteratur

Torben M. Andersen og Michael Stæhr, ”Økonomi på formler”, 2009, 1.udgave, 1. Oplæg.

J.P. Nielsen: ”Økonomi”, Gyldendal 2007.

Artikler

Ritzaus Bureau 08, ”Overvismand: Næsten gratis at afskaffe topskat”, Oktober 2007

Frederiksborg Amts Avis, ”Skatteplan fra Ny Alliance skal afskaffe top- og mellemskat”, 28. august

2007

Kristian Klarskov & Ipsen Boddum, ”DF tror ikke på regeringens tal”. Berlingske Tidende

Lars Erik Skovgaard, ”DI: Drop topskat og få flere job”.