1
1.1 - Abstract
This paper examines the context between the new-religious movement known as New
Age and the contemporary postmodern society. Through an analysis of the supplied
text excerpt and a comprehensive description of the whole New Age concept, it is
described exactly how the movement draws various inspirations from especially
Eastern religion and cultures, all while becoming increasingly popular in today’s
Western society. The study also indicates that the religious criticism from the period
of enlightenment has had its say in the propagation of New Age and that it has been a
resource for different aspects regarding the New Age philosophy. Finally, a
discussion of various sociological theories explains that New Age can in fact be
linked together with the late modern society by comparing the movement’s teachings
with the theories presented by the British sociologist Anthony Giddens.
2.0 - Indholdsfortegnelse
2
1.0 - Titelblad…………………………………………………………......... s.
0
1.1 - Abstract………………………………………………………….......... s.
1
2.0 - Indholdsfortegnelse…………………………………………………… s.
2
3.0 - Indledning…………………………………………………………...... s.
2
4.0 - Opgavebesvarelse; problemstilling 1.………………………………… s.
3
4.1 - Religion i det senmoderne samfund………………………………
s. 3
4.2 - Hvad er New Age?………………………………………………..
s. 4
4.3 - Udviklingsoptimisme……………………………………………..
s. 6
4.4 - Holisme/monisme…………………………………………………
s. 7
4.5 - Energetisk kosmologi……………………………………………..
s. 8
4.6 - Udbredelse af New Age i Danmark………………………………
s. 8
4.7 - Analyse af bilag………………………………………………….
s. 10
4.1.0 - Opgavebesvarelse; problemstilling 2.……………………………… s. 12
4.1.1 - Ludwig Feuerbach……………………………………………..
s. 12
4.1.2 - Karl Marx……………………………………………………
s. 13
4.1.3 - Friedrich Nietzsche…………………………………………… s.
3
13
4.1.4 - Sigmund Freud………………………………………………
s. 14
4.1.5 - Sammenfatning af religionskritikken og New Age……………
s. 14
4.2.0 - Opgavebesvarelse; problemstilling 3.……………………………… s. 18
4.2.1 - Adskillelse af tid og rum……………………………………… s.
18
4.2.2 - Udlejring af sociale relationer………………………………… s.
18
4.2.3 - Refleksivitet……………………………………………………s.
19
4.2.4 - Sammenfatning af sociale teorier forbundet med New Age….. s.
19
5.0 - Konklusion………………………………………………………….... s. 21
6.0 - Litteraturliste…………………………………………………………. s. 22
3.0 - Indledning
Denne opgave har til formål at belyse New Age i det senmoderne samfund. På
baggrund af en udbyggende redegørelse af New Age og inspiration af østlige
religioner sættes New Age i sammenhæng med det senmoderne samfunds tendenser
samtidig med, at en analyse af det udleverede bilag yderligere forklarer, hvordan en
New Age-tilværelse fx kan se ud. En opsummering af nogle få statistikker og
iagttagelser har derudover til formål at vise udbredelsen af New Age i Danmark.
Derefter bliver der gjort rede for den overordnede religionskritik for at kunne bruge
en komparativ fremgangsmåde mellem religionskritikken og New Age, der har til
formål at undersøge, hvorfor New Age på baggrund af dette har fået en populær status
i det senmoderne samfund. Afslutningsvis følger en diskussion af sociologiske teorier
afspejlet i New Age som direkte forklaring på, hvorfor bevægelsen har fået
udbredelse i det nutidige samfund.
4
4.0 - Der ønskes en beskrivelse af religion i det senmoderne Danmark med fokus
på New Age og inspiration fra østlige religioner. Vedlagte tekst skal inddrages
(bilag).
4.1 - Religion i det senmoderne samfund
Religionen i det senmoderne samfund er blevet aldeles anderledes på flere punkter
sammenlignet med det traditionelle og moderne samfund. Fra slutningen af
1900-tallet bevæger verden sig mod et globalt samfund, der ikke er set før.
Informationsstrømme går tværs over landegrænser, kommunikation bliver ubesværet,
og alt dette giver en meget større indsigt i hele verdens forskellige foretagender og
forskelligheder generelt. Som følge af dette opstår der en del mere viden både på det
verdslige plan men også på det personlige, hvor mennesker pludselig har adgang til
alverdens information. Samtidig er det også umuligt at vide det hele, da der er så
uendelig meget information rundt omkring. Disse uendelige og forskellige
informationsstrømme giver anledning til forskellige valg og konsekvenser, der alle
har varierende udfald i sidste ende. Mulighederne i det senmoderne samfund er
utallige, hvilket resulterer i større diversitet på alle punkter - heriblandt også religion.
Det senmoderne samfund karakteriseres som et samfund, hvor ting bliver kombineret
på kryds og tværs i takt med individualiseringens fremtræden.
I det senmoderne samfund er religion ikke længere blot kendetegnet ved de
gamle, store religioner som kristendom, islam og buddhisme. Nye bølger af religioner
- eller bevægelser, der minder om religioner - er opstået i det globaliserede samfund.
De kan fx være et resultat af medier, andre kan være resultatet af flere forskellige
religioner kogt sammen. Under dette resultat hører begrebet New Age.
1
4.2 - Hvad er New Age?
Hvad dækker New Age-begrebet så over? Dette spørgsmål er svært at besvare uden at
komme vidt omkring af den simple grund, at New Age dækker over en række vidt
forskellige ting. New Age er nemlig en samlende betegnelse for en hel gruppe af
idéer, systemer, teknikker og aktiviteter, som siden 1980’erne er blevet mere og mere
udbredt i den vestlige verden i takt med den stigende globalisering, der har fundet
1
[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund. 1. udgave, 1.
5
sted. Da mange mener, at New Age som sådan ikke er en religion på samme måde
som fx kristendommen, kategoriseres hele begrebet oftere som en bevægelse frem for
en religion - dog med visse religionslignende træk, der hele tiden rejser debatten
omkring hvorvidt New Age egentlig er en religion eller ej.
2
New Age skiller sig netop
ud på den måde (hvis man vælger at se på det som en religion), at det netop ikke er en
oldgammel religion, der stammer helt tilbage fra traditionssamfundet som andre
etablerede religioner i verden. New Age er nærmere et resultat af den stadigt stigende
internationale kontakt verden over.
3
Udover denne forskel adskiller New Age sig
også fra andre religioner på det strukturelle og organisatoriske plan: New Age har
hverken nogen Gud, religionsstifter, helligskrifter, præsteskab, liturgi eller
trosbekendelse. Hvad New Age mangler på det rent strukturelle og “traditionelle”
område er dog vundet tilbage i stor stil på det kombinerede. Karakteristisk for dette
begreb er nemlig, at det kombinerer mange forskellige elementer fra flere
verdensreligioner og i udpræget grad fra de østlige, asiatiske religioner. Grundet
denne blandede inspiration fra især østens religioner er det svært at afgrænse begrebet
til noget småt og simpelt som det ses i andre religioners fremtrædelser. Derfor kan
New Age betragtes som både en kulturel og religiøs strømning, der, som nævnt
tidligere, er samlebetegnelse for en masse ting, der dog på trods af denne svært
definerbare samlede betegnelse forbindes og holdes samlet af en fælles livs- og
verdensopfattelse.
4
New Age fokuserer i store træk på det åndelige, naturlige og spirituelle i
tilværelsen. New Age gør meget brug af gnosticismen, som er en tro på, at den
åndelige erkendelse og viden kan få mennesket op på et højere niveau, der så at sige
ikke er tilgængeligt i det blotte legeme. Legemet og i det hele taget alt det materielle
opfattes negativt. Dette fokus stammer hovedsageligt fra inspirationen af buddhismen
og hinduismen, hvor de selv samme ting (legeme, materialisme) skal undertrykkes for
derved at opnå en bedre selvforståelse og nå et niveau af spiritualitet, der ikke kan
forklares rationelt men derimod skal føles og mærkes af selvet.
5
Et godt eksempel på
denne inspiration er hele reinkarnationsteorien, der går ud på, at man genfødes om og
oplag. Viborg. Systime, 2007, s. 24
2
Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. København. Fremad A/S, 1997, s. 19
3
Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. København. Fremad A/S, 1997, s. 19
4
Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s.
213-214
5
Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 215
6
om igen, som er en absolut grundlæggende ting i buddhismens og hinduismens lære.
Men i New Age-tilfældet er der sket en bemærkelsesværdig ændring i forhold til den
oprindelige tankegang. I indisk tradition betragtes reinkarnation som en ulykke. At
blive født igen er nemlig under alle omstændigheder ensbetydende med lidelse. For
hinduen er det derfor endemålet at undslippe genfødslernes kredsløb. Det samme
element ses stort set i buddhismen, som mener, at hele livet er én stor lidelse. Der
hersker altså en slags nedadgående spiral i reinkarnationstænkningen i hinduisme og
buddhisme, en spiral som så vidt muligt skal undgås ved til sidst at undslippe
genfødsel. Forskellen mellem disse to religioners tankegang og New Ages version af
reinkarnation, er, at der inden for New Age ikke findes nogen nedadgående spiral. At
fødes til en ny eksistens opfattes her ikke som indgang til fortsat lidelse, men derimod
som en positiv mulighed for fortsat at udvikle sig mod stadigt højere
tilværelsesformer og derved hele tiden blive et bedre menneske.
6
Dette kan i
modsætning til den nedadgående spiral beskrives som en opadgående spiral - et
karakteristisk billede på den udviklingsoptimisme, der hersker i New Age.
7
Denne dominerende optimisme, der ses i mange afkroge af hele New
Age-rammen er en hovedtankegang taget fra teosofien. Teosofi kan kort forklares som
et trossystem og en spiritualistisk lære, som har til formål at give tilhængere en dybere
indsigt i åndelighed.
8
New Age drager også en del inspiration fra denne bevægelse,
som først og fremmest kom op med kulturoptimismen, der var et forsøg på at forbinde
østlig og vestlig religion i harmoni. En af lederne inden for teosofien kom på idéen
om at kombinere den østlige reinkarnationstanke med datidens vestlige
evolutionstænkning (teosofien opstod i slutningen af 1800-tallet), som var kendt fra
darwinismen. Optimismen bunder således i, at mennesket via utallige reinkarnationer
hele tiden vil forbedre sig og opnå nye højder mentalt og metafysisk.
9
Denne
indblanding af darwinisme vidner også på, at New Age ikke kun låner fra den
åndelige og østlige verden, men også fra den mere videnskabelige og vestlige verden.
Selvom New Age hovedsageligt er inspireret af østlig tankegang og åndelighed, er der
ingen grænser for, hvor inspirationen kan lånes fra.
I forbindelse med denne store helhed kan man ikke komme uden om New Ages
6
Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift? 1. udgave, 1 oplag.
BB-Grafik, 1995, s. 25-26
7
Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 216
8
http://www.religion.dk/artikel/328472:Guide--Hvad-er-teosofi, 2009
7
store tro på astrologien og dens energier. Direkte oversat fra engelsk betyder New
Age “ny tidsalder”, som er betegnelsen for “Vandbærerens tidsalder”, dvs. den nye
2000-årige periode som i vor tid afløser den tidligere “Fiskenes tidsalder”. Disse
tidsaldre er taget ud fra sammenhængen om astrologiens stjernetegn, hvor
vandbæreren selvfølgelig repræsenterer vandmandens stjernetegn.
10
Sammenhængende med denne astrologilære i New Age findes der tre store
fællesbetegnelser, som samler alle former for New Age-grupper eller -bevægelser.
4.3 - Udviklingsoptimisme
Den første er kendt som udviklingsoptimismen, der faktisk er det samme som den
førnævnte kulturoptimisme. Troen på at der vil indtræde en ny og forbedret tid er her
dominerende. Kulturoptimismen er optimismen på det lille plan, hvor det enkelte
menneske hele tiden udvikler sig til det bedre. Kulturoptimismen vil i sidste ende føre
mod den store, generelle udviklingsoptimisme i New Age-tankegang, da alt opfattes
som én stor helhed (mere om det i punkt 2). Kollektivt vil de enkelte samfund,
menneskeheden som helhed og endda hele kosmos gennemgå en positiv forvandling
og derved nå frem til en ny og højere harmoni.
11
4.4 - Holisme/monisme
Den anden fællesbetegnelse er holismen og/eller monismen, troen på at kroppen og
universet tilsammen udgør en helhed, og at der er én samlende mening på grundlaget
af én samlende kraft i universet. Alt hænger sammen og denne helhed er mere end
bare summen af enkeltdelene, der indgår i helheden. I universet består der én
samlende energi, som er afgørende for alt liv og som alle mennesker besidder. Derfor
betragtes sygdom i kroppen fx som en ubalance i kroppens energier. Yderligere
menes der i holismen, at en fragmentarisk opfattelse af livet i New Age-øjne er helt
forfejlet. Holisme betyder også, at delen rummer helheden, hvilket er en inspiration
fra den generelle religionsfænomenologi, som også er set især i buddhismen, hvor
jeget ikke findes, men hvor det kollektive derimod udgør alt og skal sættes i fokus -
9
Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 215
10
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Nyreligi%C3%B8se_be
v%C3%A6gelser_i_Vesten/New_Age?highlight=New%20Age
11
Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 221
8
“Jeg er i universet, og universet er i mig”.
12
Monismen, der står i stærk forbindelse til
holismen, betyder at der består en bevidsthed eller energi, som i New Age-kredse
oftest beskrives som en metafysisk, ikke-målelig energi. Denne form for tankegang er
endnu engang taget fra buddhismen, hvor den sekundære procestænkning, der står for
det rationelle og logiske, skal lægges af vejen og byttes ud med den primære proces,
som står for kreativitet, følelser og åndelighed, der er fuldstændig løsladt fra tid og
rum. Denne tankegang bidrager til hele grundprincippet om, at alting hænger sammen
i universet, og minder om den kinesiske daoisme, hvor virkeligheden synes at bestå af
modsætninger, men i bund og grund ikke gør det, da disse blot er manifestationer af
den bagvedliggende, egentlige virkelighed, som kun kan opleves intuitivt.
13
Igen kan
dette element relateres til buddhismens hovedlære, som fortæller, at alt i livet blot er
bedrag og illusion.
14
4.5 - Energetisk kosmologi
Den tredje og sidste samlebetegnelse for hele New Age-læren er den energetiske
kosmologi. Denne kosmologi er læren om universets sammenhæng, hvor den
samlende energi med god grund kan betragtes som New Ages svar på Gud. Den
værste synd i New Age er nemlig at betragte sig selv som et individuelt, isoleret jeg.
Denne gennemstrømmende hovedenergi i universet ligger til grund for de tre
ovenstående hovedpunkter. Holismen og monismen findes på grundlag af denne
energetiske kosmologi, der til sidst kan opleves af New Age-tilhængerne, hvis de er i
stand til at udvikle sig til det bedre og opnå det metafysiske stadie, der kommer i
forbindelse med udviklingsoptimismen. Dette anses for at være New Ages svar på
nirvana-stadiet som set i hinduismen og buddhismen. Hvad der er interessant ved
kosmologiens lære i New Age, er, at alle energibaner i universet menes at påvirke
hinanden på den ene eller anden vis. Således findes der i energien begreberne
mikrokosmos (fx kroppens energi) og makrokosmos (fx universets energi). Påvirkes
energistrømmen ét sted, fx via massage eller meditation, vil denne impuls forplante
sig gennem hele systemet og dermed påvirke helheden. Som sagt rummer delen altså
helheden.
15
Dette, og faktummet at der inden for New Age ikke skelnes mellem
12
Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. Fremad A/S, 1997, s. 33-34
13
Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 223
14
Anonym: Mahayana-buddhismens lære (Lankavatarasutra) : Alt er blot bevidsthed, X-56-61
15
Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 223
9
naturen og mennesket som modsætninger, er grunden til, at der inden for New Age er
en lang række alternative behandlingsformer, der mere eller mindre sættes i samspil
med naturens grundprincipper. Disse behandlingsformer, som samlet kaldes for
alternative, kan fx være meditation, hypnose, healing, naturmedicin, yoga, zoneterapi
osv.
16
4.6 - Udbredelse af New Age i Danmark
Udbredelsen af New Age og alt hvad det indebærer har i senere tid oplevet en stor
vækst i vestlige samfund, heriblandt Danmark. Rent statistisk er det svært at udlede,
hvor udbredt New Age egentlig er, da der ikke er foretaget mange store
opinionsundersøgelser omkring det. Derfor skal udbredelsen af fænomenet gribes an
som et puslespil, som skal sættes sammen brik for brik, frem for at se det hele som ét
samlet billede af udbredelsen. Fx er man via forskellige undersøgelser kommet frem
til, at næsten hver fjerde i Danmark tror på reinkarnation, og at hver fjerde amerikaner
siges at tro på astrologi, som også er en gren inden for New Age-bevægelsen. I det
hele taget viser undersøgelser, at troen på det paranormale og åndelige er særdeles
udbredt og deles af et flertal af de adspurgte i forskellige vestlige lande. Det fremgår
yderligere, at der er mange veluddannede blandt de New Age-”troende”.
17
Det
moderne arbejdsliv er nemlig begyndt at blive præget af New Age-tankegang, der
spår, at man via arbejde kan fokusere på selvudvikling og grænseløs vækst i et
netværk af forbindelser og evige budskaber på det globaliserede arbejdsmarked. Hvor
det tidligere arbejdsliv var præget af kristendommens opfattelse af, at arbejdet er en
gave og en pligt, der gør en til et bedre menneske, er det nu ens egen selvopfattelse af
arbejdet, der er vigtigst, og her har New Ages filosofi vundet flertal.
18
Desuden viser
undersøgelser, at hver fjerde nyreligiøse bevægelse i Danmark er inspireret af New
Age, hvilket gør New Age til langt den største gruppe inden for nye religioner i
Danmark. I disse nyreligiøse fællesskaber bruges der metoder som clairvoyance,
håndlæsning og kropshealing, som anses for at udspringe fra New Age.
19
Et mere utraditionelt men stadig godt eksempel er udbredelsen af paranormale
serier og film i nyere tid. Den utrolig succesfulde danske serie “Åndernes Magt”, der
16
Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift? 1. udgave, 1 oplag.
BB-Grafik, 1995, s. 24
17
Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. Fremad A/S, 1997, s. 23
18
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e06cee05, 2006
10
kørte på TV2 Zulu fra årtusindskiftet, viste den åndelige og til tider uhyggelige side af
tilværelsen, hvor de deltagende i programmet menes at have været udsat for særlige
åndelige kræfter.
20
Også horoskoper er at finde i mange blade i dag som tegn på
astrologiens udbredelse i hverdagen.
Folkekirkens medlemsstatistikker tyder også på en New Age-drejet tid, da de
tydeligt viser, at der i både 2008 og 2009 blev meldt flere folk ud end ind af
folkekirken.
21
Denne statistik hænger godt sammen med statistikken om, at troen på
en personlig Gud er dalende mens troen på en særlig åndelig kraft er stigende. Troen
på en personlig Gud er her faldet fra 27% i 1981 til 25% i 1999, mens troen på den
åndelige kraft er steget fra 27% i 1981 til hele 37% i 1999.
22
Hvad der dog her er
fascinerende, er, at mange af dem, der føler sig tiltrukket af New Age-tanker har valgt
fortsat at være medlemmer af folkekirken.
23
Altså må det tænkes, at selv visse
medlemmer af folkekirken tror på New Age i det ene eller andet omfang.
4.7 - Bilag: Jacqueline Tejblum: “Vi fejrede verdens ende - en ny tid er på vej.
Vandbærerens tidsalder kræver, at du fornyr dig!”, 1988
Artiklen fra 1988 fra magasinet Nyt Aspekt, “Vi fejrede verdens ende…”, er en
beskrivelse af forfatterens egne oplevelser med en New Age-gruppe tilbage i
slutningen af 80’erne. Der bliver kort fortalt om en New Age-gruppeceremoni, der tog
sted i København i sommeren 1987, hvor de 26 deltagende gennemførte en øvelse,
der forbandt dem med tusindvis af andre mennesker på jorden, som også var samlet
med det samme mål for øje - at forbinde lys, kærlighed og kraft til den store
universelle energi, der gennemstrømmer alt i universet. Denne energistrøm er også
grunden til, at de deltagende samledes på nogle spirituelle kraftpunkter forskellige
steder i verden, som havde en helt bestemt energi, der kunne bringe dem tættere på
oplevelsen: “Nogle ved mindre kraftpunkter som vi - andre ved store spirituelle
kraftsteder såsom Stonehenge i England, pyramiderne i Ægypten og Teotihuacan i
Mexico.”
24
Den såkaldte Harmonic Convergence, som var årsagen til, at de deltagende samledes
19
http://www.bt.dk/nyheder/eksplosiv-vaekst-i-new-age-religioner, 2006
20
http://www.uncut.dk/show_review.php?review_id=1258, 2005
21
http://www.km.dk/folkekirken/statistik-og-oekonomi/kirkestatistik/ind-og-udmeldelser.html
22
Tabel fra Danskernes værdier Hans Reitzels Forlag, 2002
23
Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. Fremad A/S, 1997, s. 23
24
Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?, s. 125, l. 4-7
11
på netop d. 16. august 1987, kan oversættes til “at løbe sammen, at være rettet mod
det samme punkt”. Dette fænomen er taget fra mayaernes og aztekernes tro på, at en
ny verdenscyklus opstod i præcis 1987, som dermed markerer en ny tid - i dette
tilfælde Vandbærerens tidsalder, hele grundlaget for New Age-tidsalderen som
forklaret tidligere. En ny kosmisk verdensenergi opstår: “(…) passerer Jorden i
øjeblikket langsomt gennem en stråle af kosmisk energi, hvis hensigt er at accelerere
vibrationerne her på Jorden og få dem i harmoni med resten af galaksen.”
25
Et
tydeligt tegn på den overordnede astrologiske lære, der er at finde i New Age,
forklarer her, at den kosmiske energi skal hjælpe vores planet med at leve i harmoni
med resten af galaksen. Her ser man altså direkte tre af de i alt fire samlingspunkter
for New Age; holismen, monismen og læren om den energetiske kosmologi; alt i
universet skal leve i harmoni med hinanden pga. én samlende kraft, som udgør
helheden af alt.
I teksten ses også endnu et eksempel på en af New Age-bevægelsens
inspirationskilder, i dette tilfælde de gamle aztekere og mayaer fra Sydamerika, der
havde deres helt egen tro på Guder og livet generelt.
Selvom teksten i titlen fortæller om verdens ende, er det her ikke set i et negativt
aspekt, som man fx ser det i nutidige dommedagsfilm. New Age-deltagerne fejrede
derimod begyndelsen på en ny tid frem for en ende på den gamle tid, hvilket bunder i
den afgørende udviklingsoptimisme, der hersker i bevægelsen: troen på en ny
forbedret tid for både menneskene men også universet generelt. Vandbærerens
tidsalder er symbolet for denne nye tid, der bærer præg af visdom, erfaringer og
forbedring, da det er det såkaldte “livets vand”, der udgydes til tørstende mennesker i
denne nye æra. I samhørighed med den nye æra kommer den personlige udvikling,
der opnås gennem det kollektive: “(…) når hvert enkelt glemmer sine egne personlige
ønsker og modstande og giver det bedste, hun eller han har, til gruppen.”
26
Dette
eksempel er, igen, inspireret af buddhistisk tankegang, hvor man skal opgive sit
individuelle, personlige behov for at kunne fokusere fuldt ud på helheden og
sammenhængen i det større billede. Desuden forklares der, at vandbæreren gennem
mange inkarnationer har opnået forståelse og visdom, der nu gives videre til andre
mennesker, der søger samme form for viden. Forståelsen og visdommen er
symboliseret i vandet, der bæres rundt på, deraf navnet. Denne tanke kan direkte
25
Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?, s. 125, l. 15-18
12
relateres til buddhismen, hvori såkaldte boddhisatvaer har valgt at blive genfødt én
ekstra gang i stedet for at blive i nirvana-stadiet udelukkende med det formål at bruge
deres egen oplysning til at hjælpe andre mennesker op på samme niveau som dem
selv.
27
Hvad der yderligere er værd at lægge mærke til i teksten, er Planen: den
guddommelige hensigt med planeten. Forestillingen om Planen er taget fra teosofien,
der siger, at der bag alt, hvad der sker i universet og på jorden, er en guddommelig og
evig Plan. Planen markerer menneskenes endegyldige formål; foreningen med sit
guddommelige opgav, universet. Dette er i udpræget grad både monisme og
holisme.
28
Den stadigt lettere tilgængelige information og globalisering, der præger det
senmoderne samfund, bliver også berørt i teksten: “Tænk på al den visdom, der er til
rådighed for folk, der ønsker det.”
29
Al information er lettilgængelig for den, der blot
ønsker at være en del af den universelle gruppebevidsthed.
Til sidst i teksten gives der et bud netop på, hvordan man skal bidrage til
fællesskabet, hvilket gøres ved at holde kontakt med ens kreative center -
primærprocessen skal tages i brug.
4.1.0 - Indkreds hovedtankerne hos fire store religionskritikere og undersøg på
baggrund heraf, hvorfor New Age har fået en populær status i det senmoderne
samfund
Den klassiske tyske religionskritik opstod i oplysningstiden anført af teologen Ludwig
Feuerbach, der blev den klassiske religionskritiks fader, da hans tanker senere blev
udbygget af andre religionskritikere.
30
De fire største religionskritikere havde alle
forskellige og alligevel lignende tanker omkring religion, der i New Age er blevet
fortolket og brugt på kombineret vis. Nedenfor følger de vigtigste tanker og
implementeringen af disse i New Age.
26
Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?, s. 126, l. 12-14
27
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Buddhisme/bodhisatt
va
28
Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift? 1. udgave, 1. oplag.
BB-Grafik, 1995, s. 16
29
Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?, s. 127, l. 13-14
30
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oplysningstiden,
_engelsk_deisme_og_kritisk_filosofi/oplysningstiden
13
4.1.1 - Ludwig Feuerbach
Ifølge Ludwig Feuerbach, en af de første religionskritikere, er Gud ikke andet end
blot et menneskeligt produkt. Feuerbachs antropologisk anlagte religionskritik
bundede i tanken om, at gudsdyrkelse i virkeligheden er dyrkelse af alle de idealer og
længsler, som mennesket har, men som det ikke kan opnå eller realisere. Derfor mente
Feuerbach også, at Gud er i mennesket. På den måde bliver mennesket via
religionsforestillingen fremmedgjort over for sig selv gennem sine egne illusioner.
Først når mennesket bliver frigjort fra disse religionsillusioner vil det være i stand til
at se sandheden, nemlig at gudstro er overflødig og ikke fører til noget som helst.
Samlet set kan man sige, at Feuerbachs teori lød på, at religion er ønsketænkning, som
indeholder løftet om lykke i det næste liv for alle dem, som ikke finder den i det første
liv.
31
Feuerbachs religionskritik fra 1800-tallet kan i høj grad ses som et eksempel på,
at verdensbilledet er antropocentrisk anrettet, da mennesket selv skaber og former det.
4.1.2 - Karl Marx
“Religion er opium for folket” er den kendte sætning af Marx, der udgør hele hans
grundkritik af religionen. Religion er opium af den grund, at det danner afhængighed,
i dette tilfælde afhængighed af trøst. I Marx’ øjne var religion en illusorisk og
trøstfuld virkelighedsflugt, der afledte opmærksomheden fra de elendige vilkår på
jorden, som især magthaverne gjorde brug af imod deres arbejdere, så de ikke skulle
stille spørgsmålstegn ved livets uretfærdige lidelser men i stedet tro på en Gud, der i
et fremtidigt liv ville føre dem til lykke. For Marx var religionskritik sammenkoblet
med samfundskritik, da han var stærkt politisk anlagt, og dermed var religion ifølge
Marx en samfundsmæssig fejludvikling, der virkede som fredsbevarende faktor især
for den kapitalistiske kristendom, der lovede guld og grønne skove efter et hårdt
arbejdsliv. Menneskeidealet var for Marx, at mennesket skulle befries for falske
illusioner om en bedre hinsides verden for derved at opnå den logiske tænkning, så
samfundet kunne ligeliggøres.
32
31
Sinding Jensen, Jeppe: Det er religion - en historisk mosaik. 1. udgave, 1. oplag.
Gads Forlag, 2003, s. 50-51
32
[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.
1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 20
14
4.1.3 - Friedrich Nietzsche
Nietzsches berømte udtalelse “Gud er død” ses som et direkte eksempel på hans
religionskritik, der også bygger på, at religion er en illusion. Udover den udbredte
religionskritiske tanke om at religion blot er en illusion, var religion og især
kristendom fra Nietzsches synspunkt resultatet af en kulturel fejludvikling, hvor de
svage i samfundet har fået magten over de stærke pga. hele
næste-kærlighedsprincippet. Nietzsche var stærk kritiker af især kristendommen,
hvori centrum var det andet menneskes liv, altså medmennesket, som skal hjælpes og
tages vare om. Dette, mener Nietzsche, begrænser det stærke menneske fra at udfolde
sig pga. kulturens norm om, at man skal føle medlidenhed med de syge og fattige.
Disse syge og fattige har den såkaldte slavemoral, som siger, at man skal vende den
anden kind til og undgå nogen som helst magtanvendelse, hvorimod det stærke
menneske har herremoralen, der bygger på fri søgen på magt og indflydelse.
Sidstnævnte moral er det ideelle i Nietzsches øjne, der mener, at især kristendommens
religionskultur begrænser overmennesket i at udfolde sig frit.
33
4.1.4 - Sigmund Freud
Som psykoanalysens fader byggede Freuds ateisme på, at religion er en psykologisk
fejludvikling. Med denne fejludvikling menes der, at religionens rod skal findes i det
traditionelle samfunds patriarkalske familiesystem, hvor faderen er overhovedet og
styrer familien både indad- og udadtil. Faderens forhold til børnene er imidlertid
distanceret og følelsesfattigt, og han er den, der straffer børnene for overtrædelser af
reglerne i huset i stedet for at være den beskyttende og trøstende faderfigur. Dette gør
at børnene overholder disse regler og ritualer i søgning om en hvilket som helst
kærlighed til faderen, som der nu kan opnås. Faderrollen er ifølge Freud parallel med
den jødisk-kristne gudsopfattelse, hvor guden er straffende og regelsættende mod
menneskene ligesom faderen er det mod sine børn, hvilket altså gør religion til en
tvungen nødvendighed i håbet om generobringen af kærligheden fra Guden/faderen.
Religion er en projektion af traumatiske konflikter opstået i barndommen som fx
fysisk afstraffelse, der forbindes med lidelse og frygt. Idealet i denne fejludvikling er
at helbrede folk fra religion og den dertilhørende skyldfølelse vha. psykoterapi, så
33
[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.
1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 20
15
mennesket gøres bevidst om traumerne og derved kan blive fri, da traumerne i
fejludviklingen ligger i underbevidstheden.
34
4.1.5 - Sammenfatning af religionskritikken og New Age
Sammenfattende for disse fire store religionskritikere gælder altså, at man ikke
ukritisk skal overtage et verdensbillede og en livsanskuelse; i stedet opfordres det, at
man selv tænker og tager stilling. Derfor er idealet ifølge alle fire kritikere, at
mennesket skal frigøres på den ene eller anden vis for derved at opnå mulighed for
egen udfoldelse og selvidentitet. Dette ideal er ensbetydende med antropocentrisme.
Hvad der yderligere er værd at bemærke, er, at religionskritikken opblomstrede i
det moderne samfund, det såkaldte affortryllede samfund, hvor der blev sat fokus på
det enkelte individ og dets muligheder. I takt med den teknologiske udvikling, der
fandt sted i oplysningstiden i 1700-tallet fik mennesket pludselig nye horisonter at se,
da verden ikke længere var afgrænset til blot landsbyen eller købstaden. Hertil kom
også en stigende grad af “sikker” viden som følge af naturvidenskabens indtog (bl.a.
med religionskritikken), der stillede spørgsmålstegn ved Gud, kristendom og religion
i det hele taget. Kun det, der kunne iagttages og måles, blev nu opfattet som
fornuftigt. Mennesket blev anset for at vide bedst og forme verden, derfor var det også
i centrum. Altså var det moderne samfund præget af en nykommen antropocentrisme,
som også religionskritikken gjorde brug af. Det moderne samfund er døbt det
affortryllede samfund af den grund, at man tog et stort skridt væk fra det tidligere
traditionssamfund, hvor begivenheder i menneskets liv blev anset for at være
mytologiske og dermed religionsrelateret. Som modsætning til det moderne samfund
var traditionssamfundet kendt som det fortryllede samfund, hvori Gud opfattedes som
den absolutte størrelse af alt, der hverken kunne eller skulle forklares og at religion
var indiskutabelt, fordi det var hinsides al menneskelig viden. Denne tanke kaldes for
deocentrisme - et Gudscentreret samfund.
35
Selvom det moderne samfunds kritik af religionen var en direkte protest mod det
traditionelle samfunds religionshyldest, er det tydeligvis ikke tilfældet i overgangen
34
[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.
1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 21
35
[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.
1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 15-17
16
fra det moderne til det senmoderne samfund. Netop dette er også grunden til, at det
senmoderne samfunds hovedelementer ikke direkte konfronterer det moderne
samfunds, men nærmere benytter sig af dem på en anden måde ved at blande, bygge
videre og fortolke. Dette kaldes for polycentrisme, der betyder, at der er flere centre i
verden frem for blot et. Det er altså hverken kun Gudscentreret eller
menneskecentreret som i hhv. det traditionelle og moderne samfund, men blandet på
den ene eller anden måde. Polycentrisme ses også i New Age, som har inspirationer
fra vidt forskellige ting og steder, og dette er grunden til at også religionskritikken er
blevet lånt lidt i New Age.
36
Fælles for religionskritikken og New Age-strømningen er nemlig det forhøjede
syn på individet som centrum i universet. Selvom de klassiske religionskritikere
havde forskellige forklaringer på religion som fejludvikling, havde de også en
fællesnævner; individualisme. Det enkelte menneske skulle frigøre sig fra illusionen
om religion og især Gud, hvilket må siges at være tilstedeværende i New Age, da
troen på en personlig Gud ikke er til at finde i New Age.
Tager man de enkelte religionskritikeres meninger i betragtning, er der ligeledes
fællestræk at finde i New Age. Fx var Nietzsche glad for buddhismen, som han anså
for at være religionen, der var tættest på hans egne idealer om menneskelige værdier
og potentialer i modsætning til kristendommen, som han anså for at være
underkuende med dens slavemoral.
37
Nietzsche lagde groft sagt vægt på selvudvikling
til overmennesket frem for hjælp til undermennesket, hvilket også er en grundsten
inden for New Age med henblik på udviklingsoptimismen. Desuden kan Nietzsches
“Gud er død”-sætning også sættes direkte i perspektiv i New Age, da strømningen
som sagt ikke har nogen som helst Gud. Her er det nemlig Feuerbachs tanke om, at
Gud er i mennesket, der har fundet vej ind i New Age, da troen på konstant udvikling
af selvet og antropocentrisme er dominerende.
Freuds teori om mordet på urfaderen kommer ligeledes i spil i New
Age-sammenhæng. Da Freud anså religiøse ritualer og regler for nødvendige
36
[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.
1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 24
37
http://www.religion.dk/artikel/35946:Spoerg-om-buddhisme--Nietzsche-var-glad-for-
Buddha
17
udelukkende for at slippe for afstraffelse, var hans ideal at frigøre mennesket fra
denne tvang. Dette ses delvist i New Age, som ikke har nogen faste ritualer eller
regler, men derimod vælger frit og blander som det lyster.
Udover at forkaste religion gik religionskritikerne meget ind for naturvidenskaben
i samhørighed med at mennesket skulle være fornuftigt og rationelt, hvoraf hele den
religionsillusoriske tankegang stammer fra. Naturvidenskaben har også en del at sige i
New Age, som har lagt grund for hele teosofien med bl.a. darwinismen og
udviklingstanken. Som et eksempel på den naturvidenskabelige tilgang i New Age er
det bevist, at selvbehandling som yoga forbedrer et menneskes helbred, hvilket i New
Age anses for at være en naturvidenskabelig sandhed. På den måde er
naturvidenskaben også at finde heri.
38
Da det senmoderne samfund som forklaret tidligere er præget af en stor diversitet
på flere områder, kan den ikke karakteriseres så enkelt som det traditionelle og det
moderne samfund. Der er her tale om et genfortryllet samfund, hvor religion ses som
et meningsreservoir, man selv kan vælge at søge hen til eller ej. I forhold til den
klassiske religionskritik er den senmoderne religionsforståelse en kombination af
mange ting, bl.a. nogle af religionskritikkens læresætninger som forklaret ovenfor.
39
Grunden til at netop religionskritikken kan ses som en del af New Ages
inspiration er globaliseringen og informationsstrømningen, der byder på utallige
muligheder. Mens de to tidligere samfund var præget af en enten-eller-tankegang, er
New Age et direkte resultat af det senmoderne samfund med både-og-tankegang.
Faktummet at New Age også drager inspirationer fra religionskritikkens grundsyn er
selvfølgelig også en hovedsagelig grund til, at religionskritikken til dels indgår i New
Age. Da det senmoderne samfund ikke gør op med det tidligere samfunds tendenser
som det moderne samfund gjorde med det traditionelle, er der ikke tale om et oprør
mod de tidligere meninger, men nærmere en fortolkning og kombination af disse.
Derfor har New Age i det senmoderne samfund fået en udbredelse, der også bunder i
religionskritikken uden at gøre brug af den samme kritik som religionskritikken
gjorde. Dette er blot et tegn på, at New Age låner noget mens det udelader noget
38
Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift?. 1.
udgave, 1. oplag. BB-Grafik, 1995, s. 19
39
Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift?. 1.
udgave, 1. oplag. BB-Grafik, 1995, s. 30-31
18
andet, hvilket er karakteristisk for det senmoderne samfund og udbuddet af
muligheder.
4.2.0 - Der ønskes endelig en diskussion af hvordan man kan forklare
udbredelsen af New Age ved hjælp af sociologiske teorier om det senmoderne
samfund.
Det senmoderne samfund bliver metaforisk kaldt for zapper-samfundet af den danske
sociolog Klaus Rasborg. Denne metafor udspringer fra faktummet om, at mennesket i
det nuværende samfund har så mange muligheder, at det er svært kun at vælge én.
Derfor sammenlignes et senmoderne menneskes liv med det at zappe rundt mellem
endeløse tv-kanaler i fjernsynet i håbet om, at finde noget man kan lide. Måske vælger
man endda at se to forskellige kanaler lidt på tværs af hinanden, når reklamerne tager
over.
40
Zapper-tendensen må siges at være et afgørende begreb i New
Age-bevægelsen, hvor inspirationerne er mange og mulighederne endnu flere. Af den
simple grund, at enkelte muligheder er svære at udpege, vælger man flere for derved
at være så godt dækket ind som muligt. Dette ses bl.a. i alverdens forskellige
inspirationer i New Age, der strækker sig fra buddhisme til religionskritik.
Zapper-tilværelsen hænger imidlertid også sammen med en konstant risiko for at
vælge forkert i det uoverskuelige udbud af muligheder. Netop denne risiko er ifølge
den britiske sociolog Anthony Giddens en vigtig faktor i individualiseringen i dag.
4.2.1 - Adskillelse af tid og rum
Giddens snakker om tre overordnede senmoderne begreber, der har indflydelse på
individets liv. Den første teori er adskillelsen af tid og rum. Dette vil sige, at
mennesker kan kommunikere med hinanden på tværs af forskellig tid og rum, da
social interaktion kan foregå via mobiltelefon eller internettet. Man behøver ikke
længere befinde sig på samme sted for at snakke med hinanden som det var tilfældet i
de tidligere samfund. På samme måde er informationsstrømmene via adskillelsen af
tid og rum blevet universelle, så nyheder fra hele verden kan følges foran tv-skærmen
eller computeren hjemme ved en selv.
40
Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. Columbus Forlag, 2006
(Kompendium)
19
4.2.2 - Udlejring af sociale relationer
Den anden teori er udlejringen af sociale relationer i det senmoderne samfund. Fx er
det er ikke længere nødvendigt at passe sine børn selv, da man har ekspertsystemer
som dagpleje og børnehave til rådighed. Udlejring betyder, at sociale forhold løftes ud
af lokale sammenhænge og nu organiseres på tværs af store afstande. Komponenterne
hertil er det som Giddens kalder for “symboler” som penge og de førnævnte
ekspertsystemer, da disse opløser enhver bundethed til det lokale og dermed
traditionelle.
4.2.3 - Refleksivitet
Den tredje og sidste senmoderne teori er refleksiviteten. Refleksiviteten karakteriseres
som en øget brug af viden, som er lig med aftraditionalisering i denne sammenhæng,
da man i det traditionelle samfund ikke skulle stille spørgsmålstegn ved fx religion og
Gud. Den gamle lokale viden, som var alfa og omega i det traditionelle samfund,
forsvinder og erstattes med ny viden produceret hovedsageligt af ekspertsystemerne.
Refleksivitet er væsentlig af den grund, at mennesket selv skal tænke og vælge over
sin selvidentitet i det senmoderne samfund, hvor viden er en nødvendighed for at få
succes på flere punkter.
41
Da livet i det senmoderne samfund er blevet formbart alt afhængigt af det enkelte
individ, er selvidentiteten blevet sat på en prøve. Det gælder hele tiden om at foretage
de rette valg, da udlejringen betyder, at det individuelle valg får en afgørende
betydning i hverdagen. Fx er det ikke længere forudbestemt, at en dreng skal være
smed ligesom sin far. Det er op til drengen selv, hvad han vil være, men samtidig er
det også hans eget ansvar og problem - han skal selv vælge den rette uddannelse og
beskæftigelse. Denne eksistentielle tvivl, der kaldes for ontologisk usikkerhed,
hænger sammen med den store valgfrihed, og derfor er der hele tiden en risiko for at
foretage de forkerte valg. På den måde kommer refleksiviteten altså i spil, fordi det
gælder om at handle og vælge rigtigt, hvor adskillelsen af tid af rum kan være til gavn
med dets ubegrænsede information.
42
4.2.4 - Sammenfatning af sociologiske teorier forbundet med New Age
41
Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 2009, s. 80
42
Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 2009, s. 79
20
Overordnet set kan man sige, at alle Giddens’ teorier om det senmoderne samfund
passer ind i New Age-sammenhæng.
Refleksivitetens øgede brug af viden kommer som det første begreb til udtryk i
New Age-bevægelsen, der som fortalt drager inspirationer fra forskellige
verdenshjørner. Dette tag-selv-bord af muligheder, som New Age også repræsenterer,
er kommet som resultat af ikke mindst adskillelsen af tid og rum men i lige så høj
grad af refleksiviteten. New Age kan med rette tilpasses den enkelte alt efter hvordan
dette individs syn på verden og tilværelsen er, og derudfra kan den senmoderne
refleksivitet være helt afgørende for, hvilke meninger og inspirationer, New
Age-tilhængeren vælger. I forbindelse med dette kan man også bruge Klaus Rasborgs
zapper-teori som forklaring i New Age, da mulighederne er så mange, at New Age
simpelthen har valgt at bruge flere forskellige ting som inspiration frem for kun én, da
prioritering kan være svær at overskue, når udbuddet er så omfangsrigt.
Giddens taler om et aftraditionaliseret samfund, hvor traditioner udvaskes og
erstattes på ny, og dette må New Age siges at benytte sig af i høj grad.
Aftraditionaliseringen er således et centralt begreb i det senmoderne, genfortryllede
samfund, hvor det at tro er fuldstændig op til den enkelte person. Muligheden for at
“fortrylle” sin egen verden er nu større end nogensinde før, da mulighederne er så
mange, og netop dette ses i New Age-tilværelsen, hvor der bliver lånt fra forskellige
traditioner for derved at skabe sin egen unikke livsstil. Selvom aftraditionaliseringen
er synonymt med det senmoderne samfund er det ifølge Giddens nødvendigt at have
traditioner, fordi de giver livet sammenhæng og form. Især religiøse traditioner er
vigtige i nutidens samfund, fortæller Giddens, fordi man nu kommer i kontakt med
mennesker, der har andre meninger end en selv. Derfor er det godt at have noget
individuelt at tro på for at kunne retfærdiggøre sine overbevisninger både over for sig
selv men også over for omverdenen. Derfor er der også en del rationalitet i ens egne
religiøse ritualer, og sådan skal det være.
43
Især selvoverbevisningen i denne kontekst
er bærende i New Age-strømningen, der jo direkte har lånt elementer fra folk og
kulturer, der tænker anderledes end en selv. New Age-tilhængere har indset, at man
godt kan have sin helt egen mening ved at implementere andre folks meninger for at
gøre sin egen så udbygget som muligt, da man kan have forskellige præferencer.
Selvidentiteten skal genskabes og forklares for andre og for sig selv som aldrig før, og
43
Giddens, Anthony: En løbsk verden. 2006, s. 45-46 (Kompendium)
21
dette er grunden til, at en bevægelse som New Age, der kombinerer og lægger op til
personlig indflydelse og identitet, har fået en populær status i det senmoderne
samfund.
Giddens’ teori om udlejring og ekspertsystemer ses også afspejlet i New Age, da
individet ikke har brug for nogen fysisk kontakt til andre mennesker længere som det
havde før i det traditionelle samfund. Denne svindende fysiske kontakt kan måske
være en af grundene til, at New Age netop fokuserer på det individuelle kropslige og
spirituelle, da individualiteten nu kræver, at man på en eller anden måde kan udvikle
sig selv uafhængigt af andre.
Alt i alt kan man sige, at de forskellige sociologiske teorier om det senmoderne
samfund holder vand, når det kommer til tendenserne i New Age-sammenhæng. Både
de overordnede ting såvel som nogle af de små detaljer kan relateres til New Age. At
New Age-bevægelsen ser ud som den gør med sine løse rammer, individuelle valg og
inspiration fra forskellige kulturer kan ses som et led i det senmoderne samfunds
måde at reagere på, og de sociologiske teorier forklarer også, hvorfor New Age har
fået en udbredelse i det senmoderne samfund.
5.0 - Konklusion
New Age har i det senmoderne samfund fået en delvist prominent rolle, da dens løse
rammer og valgfrie muligheder har banet vejen for dens udbredelse på flere punkter i
hverdagen. Udover den generelle gennemgang af New Age-trækkene og inspirationen
fra østen, viser analysen af det udleverede bilag et konkret eksempel på en New
Age-tilhængers mulige ritualer og foretagender, der samtidig også benytter sig af
aztekernes gamle overbevisninger om indgangen til en ny verdenstid. Derudover
indeholder bilaget et konkret eksempel på nutidens flodbølge af viden, der er
tilgængelig for alle dem, der er villige til at bruge den, hvilket indrammer New Ages
sammenhæng med det senmoderne samfund.
Religionskritikken fra oplysningstiden viser sig også at have en hånd med i
udbredelsen af New Age-fænomenet i det senmoderne samfund, da de to begreber har
lignende fællestræk. Yderligere vidner det om, at selvom religionskritikken direkte
gjorde oprør mod det traditionelle samfunds religiøse normer, at det ikke er tilfældet i
forholdet mellem det senmoderne og moderne samfund hvori religionskritikken
opstod. New Age gør nemlig ikke op med religionskritikkens meninger som
religionskritikerne gjorde med det traditionelle samfunds, men benytter derimod nogle
22
af elementerne fra religionskritikken til fordel for New Ages egen blanding af
filosofier. At New Age gør brug af nogle af religionskritikkens meninger uden at gøre
brug af selve kritikken er et klassisk tegn på det senmoderne samfunds tendenser,
hvor nogle muligheder bliver valgt og andre skrottet.
Sidst men ikke mindst kommes der frem til, at Anthony Giddens’ sociologiske
teorier om det senmoderne samfund i den grad passer ind i New Age, der på baggrund
af disse teorier har dannet et grundlag for udbredelsen af New Age i det nutidige
samfund.
6.0 - Litteraturliste
Bøger og kompendier
- Anonym: Mahayana-buddhismens lære (Lankavatarasutra): Alt er blot bevidsthed
- Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag
(Systime, 2005)
- Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udgave, 3. oplag (Gyldendal, 2009)
- Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?
- Giddens, Anthony: En løbsk verden. 2006 (Kompendium)
- Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. Oplag (Fremad A/S, 1997)
- Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. Columbus Forlag, 2006
(Kompendium)
- Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift? 1.
udgave, 1. oplag (BB-Grafik, 1995)
- [navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.
1. udgave, 1. oplag (Systime, 2007)
- Sinding Jensen, Jeppe: Det er religion - en historisk mosaik. 1. udgave, 1. oplag.
(Gads Forlag, 2003)
- Tabel fra Danskernes værdier (Hans Reitzels Forlag, 2002)
Internethjemmesider
- www.denstoredanske.dk
- www.religion.dk
- www.infomedia.skoda.emu.dk
- www.bt.dk
