Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: SRP, International Økonomi A, SOP …
Grundfos A/S og Finanskrisen
STUDIERETNINGSPROJEKT I VIRKSOMHEDSØKONOMI/
INTERNATIONALØKONOMI
HHX 3. år
HH3A
VEJLEDERE:
21. DECEMBER 2010
HHX 3. år
Abstract
This project is about Grundfos A/S, which is one of the biggest
companies in Denmark, and the financial crisis, which started in
2007. The project investigates why the financial crisis started
and how it affected Grundfos economically.
The financial crisis started at the american house market where
the customers could not pay there debt. The financial reduced
the demand for Grundfos’ pumping solutions and it made the
turnover decrease.
Through an analysis of the recent annual reports and by
examining the profitability, earning capacity and vertical
balance sheet structure, it can be seen how the decreased
turnover has affected the profits of the company, and what
changes they have made to reduce the loss.
The study indicated that Grundfos has adapted their costs to
the reduced turnover and they have also removed the biggest
part of their debt. By making these changes, Grundfos has
secured a satisfactory result in view of the financial crisis. The
satisfactory together with the smaller debt, gives them great
possibilities in the future. Grundfos is also aware of the climate
problems and that will be a force for them in the future.
1
Indhold
1. Indledning ........................................................................................................................... 3
2. Virksomhedsbeskrivelse af Grundfos ................................................................................. 4
2.1. Produkter ..................................................................................................................... 4
2.2. Historie og ledelse ....................................................................................................... 4
2.3. Ejerforhold ................................................................................................................... 4
2.4. Mission ......................................................................................................................... 5
2.5. Vision ........................................................................................................................... 5
2.6. Værdier ........................................................................................................................ 5
3. Subprime-lån forårsager finanskrise .................................................................................. 6
3.1. Følgerne af stillestående handel ................................................................................. 7
3.2. Finanskrisen i Danmark ............................................................................................... 8
3.3. Grundfos’ påvirkning af finanskrisen ........................................................................... 9
4. Økonomisk analyse af Grundfos A/S .................................................................................. 9
4.1. Rentabilitetsanalyse .................................................................................................. 10
4.1.1. Kommentarer ..................................................................................................... 10
4.1.2 Konklusion af rentabilitetsanalysen ........................................................................ 12
4.2. Indtjeningsevne ......................................................................................................... 12
4.2.1. Kommentarer ..................................................................................................... 12
4.2.2. Konklusion af indtjeningsevnen ......................................................................... 13
4.3. Den vertikale balancestruktur ................................................................................... 14
4.3.1. Kommentarer ..................................................................................................... 14
4.3.2. Konklusion af den vertikale balancestruktur ..................................................... 15
4.4. Sammenfatning af den økonomiske analyse ............................................................. 15
2
5. Vurdering af Grundfos’ fremtid ........................................................................................ 18
6. Konklusion ........................................................................................................................ 20
7. Litteraturliste .................................................................................................................... 22
Bøger .................................................................................................................................... 22
Artikler .................................................................................................................................. 22
Pressemeddelelser ............................................................................................................... 22
Hjemmesider ........................................................................................................................ 23
Grundfos årsrapporter ......................................................................................................... 23
Bilag 1 ....................................................................................................................................... 24
Bilag 2 ....................................................................................................................................... 26
Bilag 3 ....................................................................................................................................... 26
3
1. Indledning
Tiden efter årtusindskiftet, var en tid præget af høj og stabil økonomisk vækst. Folk blev
rigere og rigere, de fleste havde råd til luksusgoder og råd til at holde mere fri. Blandt
befolkningen var der en euforisk stemning og man troede ikke, at noget kunne gå galt. Penge
var der massere af og man var sikker på det ingen ende ville tage, men snart skulle folk
komme på andre tanker.
Sidst i 00’erne gik hele verdensøkonomien baserk. Det amerikanske boligmarked brød
sammen, bankerne mistede tillid og stoppede med at udlåne penge. Økonomien gik i stå og
medførte den største finansielle krise i mange år, nok den største siden Wall Street-krakket i
1929
1
.Finanskrisen spredte sig til det meste af jordkloden, og vi i Danmark blev også ramt.
Adskillige danske virksomheder blev ramt, og en af disse er Grundfos A/S, som producerer
pumpeløsninger og er en af Danmarks største produktionsvirksomheder.
Men hvad betød denne finansielle krise for Grunfos A/S, og hvad gjorde de for at klare sig i
gennem den? Ramte krisen dem rent økonomisk og hvordan ser fremtiden ud for
virksomheden? Dette vil blive analyseret i denne opgave, hvor en økonomisk analyse af
Grundfos A/S, vil give forståelse for hvad finanskrisen har gjort ved virksomheden, hvordan
de er kommet ud af krisen og hvordan fremtiden ser ud for Grundfos A/S?
I opgaven vil der blive lavet en virksomhedsbeskrivelse af Grundfos A/S, og redegjort for
finanskrisen, samt hvordan denne krise har haft indflydelse Grundfos. For at undersøge
finanskrisens indflydelse Grundfos, vil der blive foretaget en økonomisk analyse af
virksomheden, da denne kan give et overblik over de økonomiske og regnskabelige følger af
krisen. Til sidst vil der blive foretaget en vurdering af Grundfos’ fremtid, baggrund af den
økonomiske analyse, og efter det en konklusion.
1
http://da.wikipedia.org/wiki/Finanskrisen_
4
2. Virksomhedsbeskrivelse af Grundfos
2
2.1. Produkter
Grundfos er producent af pumpeløsninger. Deres hovedprodukter er cirkulationspumper til varme
og air-condition og diverse pumper til industri, vandforsyning, spildevand og dosering.
Den årlige produktion mere end 16 mio. pumpeenheder, gør Grundfos til den førende
producent af pumper i hele verden. Grundfos dækker ca. 50% af verdensmarkedet for
cirkulationspumper og er dermed verdens største prducent af disse cirkulationspumper.
2.2. Historie og ledelse
I 1945 blev Grundfos grundlagt af Poul Due Jensen. Først i 1967, hvor virksomheden hidtil havde
heddet Bjerringbro pressestøberi og maskinfabrik, skiftede den navn til Grundfos. Poul Due Jensen
fungerede som koncernchef indtil 1978, hvor hans søn, Niels Due Jense, overtog posten. Niels Due
Jensen har siden 2003 fungeret som koncernbestyrelsesformand.
Ledelsen i Grundfos-koncernen er organiseret i Grundfos Management A/S og opererer fra
Bjerringbro, men Grundfos har andre afdelinger rundt i hele verden.
I dag indeholder koncern-direktionen følgende medlemmer:
Carsten Bjerg, koncernchef
Søren Ø. Sørensen, koncerndirektør
Lars Aagaard, koncerndirektør
Heine Dalsgaard, koncerndirektør
2.3. Ejerforhold
Grundfos-koncernen er ejet af Poul Due Jensens Fond, som blev oprettet som en selvstændig
institution i 1975. Grundfos er et aktieselskab og fonden ejer 84,5%, medarbejderne 3,4% og
stifterens familie ejer de resterende 12,1% af aktiekapitalen. Godt nok er Grundfos et aktieselskab,
men de findes alligevel ikke Børsen, fordi aktierne ikke er offentligt tilgængelige.
Fondens udbytte udelukkende til geninvistering i Grundfos-selskaberne og det sikrer
dermed, at pengene går til at sikre og udbygge det økonomiske grundlag for Grundfos-koncernens
fortsatte vækst, i stedet for at ende i hænderne, på en masse forskellige investorer.
2
http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/Webopslag/UGRD-4C8FX9
5
2.4. Mission
3
Det er Grundfos’ mission af en af verdens førende indenfor produktion af pumper. Det vil de være
ved at udvikle, producere og sælge pumper og pumpesystemer af højeste kvalitet over hele
verden og dermed gøre hverdagen lettere og komfortabel for mennesker, samt være med til at
sikre et sund globalt miljø.
2.5. Vision
4
Visionen i Grunfos omhandler kunder, medarbejdere og samfundet. De ønsker at blive anerkendt
af deres kunder, som den førende producent og samarbejdspartner, når det gælder pumper af
højeste kvalitet. Det er også vigtigt for Grundfos, at medarbejderne er tilfredse med deres job,
arbejdsmiljø og vilkår, som giver dem gode udviklingsmuligheder. Til sidst ønsker Grundfos ogat
samfundet har respekt for virksomheden, og anerkender det ansvar, som Grundfos tager overfor
f.eks. miljøet, lovgivning, demokratiske spilleregler, lokale traditioner og de mennesker hvis liv de
har indflydelse på.
2.6. Værdier
5
Grundfos lægger meget vægt at tage hensyn til miljøet og have fokus mennesker i hele
verden.
Grundfos ønsker at producere bæredygtige produkter, som skal tage hensyn til miljøet og være
med til at reducere udslip og energiforbrug i hele verden.
Grundfos har mennesket i fokus, da de påvirker mange menneskers liv. Grundfos vil handle verden
over, da de mener deres produkter dækker basale behov og livsnødvendigheder. Derfor er det
også vigtigt for Grundfos, at være en international virksomhed, der er spredt ud over hele verden.
3
http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/Webopslag/UGRD-4C8FX9
4
http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/Webopslag/UGRD-4C8FX9
5
http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/Webopslag/UGRD-4C8G4S
6
3. Subprime-lån forårsager finanskrise
Verdenskøkonomien har de seneste år gennemgået en meget turbulent og omfattende udvikling.
Børserne rundt om i hele verden er blevet hårdt ramt, aktier og andre rdipapirer mistede deres
værdi og adskillige virksomheder er gået konkurs. Hele verdensøkonomien blev ramt, men hårdest
gik det dog ud over penge- og kapitalinstitutter.
Årsagen til denne omfattende finanskrise kan være svær at forklare, men grundlæggende er krisen
forårsaget af det amerikanske boligmarked og de såkaldte subprime lån. Subprime lån er nogle
specielle højrisiko lån, som blev udstedt til folk med lav indkomst og dårlig kreditværdighed.
6
I 2007 stopper amerikanske boligejere tilbagebetaling af deres boliglån, og det medførte at
værdipapirer, som var baseret disse boliglån, mistede deres værdi. I lang tid havde bankerne
handlet med disse værdipapirer, men da boligejerne stoppede tilbagebetalingen og
værdipapirerne faldt i værdi, mistede bankerne deres penge. Man kan sige at bankerne i en
periode rent faktisk, har handlet for penge de ikke har haft og bankerne stoppede derfor handlen
med hinanden.
Bankerne mistede tilliden til hinanden og da alle bankerne er linket sammen med hinanden de
finansielle markeder, blev alle berørt af den mistede tillid. Store banker som Lehmann Brother og
Bear Sterns begærede konkurs i 2008, og at store banker kunne konkurs, viste at krisen var
alvorlig og alle kunne blive ramt af den.
Grundet den mistede tillid stoppede bankerne også med at udstede lån og det medførte
bogstaveligt talt at handlen gik i stå i hele verden.
6
http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm
7
3.1. Følgerne af stillestående handel
Til at danne et overblik over følgerne af en stillestående verdenshandel, kan man benytte det
økonomiske kredsløb.
Figur 1, Det udvidede pengekredsløb
7
Da banker pga. mistillid stoppede udstedelse af lån, blev der ikke ført penge ind i det økonomiske
kredsløb og hele økonomien og selve ”markedsmekanismen” gik bogstaveligt talt i stå.
Virksomhederne kunne ikke længere optage lån af bankerne, og havde derfor ingen penge at
investere i deres forretning for. Når en virksomhed ikke kan investere i deres forretning, tjener de
færre penge og de bliver derfor nødsaget til at give medarbejderne mindre i løn, eller som under
finanskrisen, at fyre en del af dem. Da folk blev fyret eller gik ned i løn, begyndte de at nedsætte
deres forbrug, da de jo fik færre penge at gøre brug af, og en del gik også til opsparing. Det
nedsatte forbrug faldt igen negativt tilbage virksomhederne, der mistede mere af deres
omsætning, og igen kunne de blive nødt til at afskedige flere medarbejdere og kredsløbet kune
dermed fortsætte. Forbruget faldt både i hjemlandene men også i handlen med udlandet, og
den måde spredte krisen sig til hele verden. grund af globaliseringen handler alle lande i hele
verden med hinanden og hvis f.eks. et land som USA nedsætter sin handel med udlandet, bliver en
masse lande og virksomheder ramt.
7
http://vob.systime.dk/index.php?id=80
8
3.2. Finanskrisen i Danmark
8
I Danmark havde bankerne ligesom i USA, udstedt lån til kunder med lidt for stor risiko. Dette
resultetede i, ligesom i USA, at Danmark oplevede kraftige fald boligmarkedet, og flere banker
led store tab. Igen kan det økonomiske kredsløb inddrages, for når bankerne lider tab og ikke vil
udlåne penge, rammer det både virksomhederne og forbrugerne. Grundfos A/S var en af de
mange danske virksomheder, der blev ramt af finanskrisen.
Den danske stat lavede flere foretagender for at stabilisere og sikre den danske økonomi, og de
gjorde de blandt andet ved at lave bankpakker og Nationalbanken hævede renten for at forsvare
kronens faste kurs.
Når Nationalbanken hæver renten, for at hjælpe kronekursen i den rigtige retning, siger man at de
udøver en stram pengepolitik. Det betyder, at når renten hæves i Danmark, bliver det mere
attraktivt for udlandet, at købe de danske kroner. Dermed bliver der et mindre udbud af danske
kroner og ud fra en simpel udbud- og efterspørgselskurve, resulterer det i at kronekursen stiger.
Det er dog begrænset hvor meget man kan hæve den danske kronekurs, da vi i forbindelse med
EU, er indgået i et valutasamarbejde, hvor kronen ikke afvige alt for meget fra euroen. Dette
europæiske valutasamarbejde betegnes EMS.
9
Bankpakken, som den danske stat vedtog den 10. oktober 2008
10
, går ud på, at staten lavede en
garanti for bankerne. Det betød, at bankerne sikkert kunne udlåne penge til kunderne, da staten
ville betale et eventuelt tab, og det skulle hjælpe med, at sætte gang i økonomien igen.
Virksomheder skal låne penge til at investere, forbrugere skal låne penge til at forbruge, og på den
de vil der komme gang i økonomien.
8
http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98konomisk_krise_i_2008
9
http://www.nationalbanken.dk/dndk/eurohist.nsf/side/Det_europaeiske_valutasamarbejde_EMS
10
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%B8konomiske_krise_i_Danmark_i_2008
9
3.3. Grundfos’ påvirkning af finanskrisen
11
Da finanskrisen kom til Danmark, var Grundfos altså en af de mange virksomheder, som blev
påvirket af finanskrisen. Grundfos var vant til høj, stabil vækst årene forinden, men i slutningen af
2008 begyndte de at mærke en forandring. Ordrerne faldt kort tid drastisk og projekter blev
enten udsat eller udeblev helt. Pumpeløsninger fra Grundfos findes i de fleste bygninger verden
over, hvad enten de er store eller små, men da der under finanskrisen ikke var råd til at bygge nye
bygninger, mistede Grundfos deres kunder. Manglende kunder for Grundfos medførte et
betragteligt fald i omsætningen, og frundet den manglende indtjening, blev Grundfos nødsaget til,
at fyre omkring 2.000
12
af deres medarbejdere.
Selv om Grundfos mistede en stor del af deres omsætning pga. manglende projekter, var der dog
ét bestemt forretningsområde, som var stabilt for Grundfos og ikke blev påvirket af finanskrisen.
Nok kan der være krisetider hvor økonomien er helt i bund, men hvis en pumpe går i stykker,
bliver den jo nødt til at blive repareret. En stor del af Grundfos’ arbejde er nemlig også,at reparere
og udskifte gamle pumpeløsninger, og det har været en god og stabil indtjening for Grundfos
under den økonomiske krise.
Finanskrisen bød alt ialt en stor omvæltning for Grundfos A/S og den gjorde virksomheden
nødsaget til foretage væsentlige ændringer rent økonomisk og i selve organisationen.
Hvordan krisen har ramt Grundfos økonomsik og hvad Grundfos har gjort for at klare sig gennem
krisen, vil kunne ses ud fra deres regnskaber og en økonomisk analyse af disse.
4. Økonomisk analyse af Grundfos A/S
I det følgende afsnit vil der blive foretaget en grundig økonomisk analyse af Grundfos’ regnskaber,
for at finde ud af hvordan det er gået med Grundfos rent økonomisk under finanskrisen, samt
hvad de har foretaget af ændringer, for at komme fornuftigt i gennem den. Nok har Grundfos
mistet omsætning, men det betyder nødvendigtvis ikke, at resultatet er blevet forringet.
I regnskabsanalysen vil der blive benyttet årsrapporterne fra år 2007, 2008 og 2009, da der på den
måde kan dannes et komplet overblik over Grundfos både før, under og efter finanskrisen.
11
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ - side 5
12
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/179614/grundfos_reducerer_gaelden.html
10
Den økonomiske analyse er delt i flere dele. Først vil der blive foretaget en rentabilitetsanalyse, da
den kan fortælle hvor god Grundfos har været til at forrente deres investerede kapital i
virksomheden, altså hvor god de har været til at tjene penge. Ved at analysere rentabiliteten, kan
der også dannes et overblik over, om Grundfos har tjent på at arbejde med gæld.
Efter rentabilitetsanalysen vil virksomhedens indtjeningsevne blive analyseret, som mere præcist
vil fortælle, hvor god Grundfos har været til at tjene penge og skabe overskud.
Til sidst i den økonomiske analyse vil der blive kigget den vertikale balancestruktur i Grundfos
og foretaget analyser af denne. Grundfos har nemlig arbejdet hårdt at mindske deres
rentebærende nettogæld, og det vil derfor være relevant at se gældens forløb i
analyseperioden og hvordan soliditeten har udviklet sig. Analysen af den vertikale balancestruktur,
kan belyse hvor stærk Grundfos er og hvor sikkert de står, og det kan bruges til en vurdering af
Grundfos’ fremtid.
4.1. Rentabilitetsanalyse
2007
2008
2009
Afkastningsgrad
8,9%
7,2%
5,4%
Overskudsgrad
8,9%
6,7%
5,6%
Aktivernes
omsætningshastighed
1,01
g
1,08
g
0,96
g
Egenkapitalens hastighed
10,5%
6,6%
6,2%
Gældsrente
1,3%
3,1%
0,9%
4.1.1. Kommentarer
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden i Grundfos A/S er faldet fra 8,9% i 2007 til 5,4% i 2009, altså et fald 3,5
procentpoint, som svarer til en forringelse på 39 %. Det betyder at rentabiliteten i analyseperioden
er kraftigt forringet, og Grundfos har fået en dårligere forrentning af den investerede kapital i
virksomheden.
11
Afkastningsgraden er i 2009 faldet til et niveau, som lige akkurat er tilfredsstillende, sammenlignet
med en markedsrente på ca. 5 %. Grundfos har nemlig opnået en smule bedre forrentning, end de
kunne have fået ved at putte pengene i banken, men når man tænker den store risiko de har
haft, ved ikke at have pengene i banken, er forrentningen ikke specielt god.
Overskudsgrad
Årsagen til den forringede afkastningsgrad, kan bl.a. findes ved at kigge på Grundfos’
overskudsgrad. Overskudsgraden er faldet fra 8,9% i 2007 til 5,6% i 2009, altså et fald 3,3
procentpoint, som svarer til en forringelse 37 % og det betyder at virksomhedens
indtjeningsevne er kraftigt forringet i analyseperioden, ligesom afkastningsgradent. Grundfos har
altså opnået et mindre overskud på deres omsætning.
En forringet overskudsgrad er med til at påvirke en virksomheds afkastningsgrad negativt og det er
hvad der er sket i Grundfos gennem hele analyseperioden.
Aktivernes omsætningshastighed
Et andet nøgletal der har været med til at påvirke afkastningsgraden negativt er aktivernes
omsætningshastighed, der viser hvor stor en omsætning Grundfos har opnået af den investerede
kapital i virksomheden.
Aktivernes omsætningshastighed er faldet fra 1,01g i 2007 til 0,96g i 2009, altså et fald 0,05 g,
som svarer til en forringelse på 5 %. Det betyder at kapitaltilpasningsevnen er forringet en lille
smule i analyseperioden.
Aktivernes omsætningshastighed har altså sammen med overskudsgraden været med til at
forringe afkastningraden, men man bør dog notere sig, at aktivernes omsætningshastighed
udelukkende er forringet fra 2008 til 2009. Dette kan skyldes finanskrisen.
Egenkapitalens forrentning
Egenkapitalens forrentning er faldet fra 10,5% i 2007 til 6,2% i 2009, altså et fald 4,3
procentpoint, som svarer til 41 %.
Det betyder at ejerne af Grundfos har opnået en forrentning på 6,2 % deres egenkapital og det
siges at være tilfredsstillende. 6,2 % er ikke specielt meget, men da den stadig ligger over en
12
markedsrente ca. 5 %, trods finanskrisen, egenkapitalens forrentning siges at ligge på et
tilfredsstillende niveau. Virksomhedsejerne har opnået en en lidt større forrentning, som de kunne
have fået i banken og de har dermed fået en lille smule ud af den større risiko de har taget.
Egenkapitalens forrentning er i år 2009 højere end afkastningsgraden, hvilket betyder, at Grundfos
har tjent penge at arbejde med gæld. Dette kaldes også løftestangseffekten. Faldet af
egenkapitalens forrentning fra 2007 til 2009 er påvirket af den forringede afkastningsgrad, men
faldet af gældsrenten har påvirket egenkapitalens forretning positivt, og har været med til
mindske forringelsen.
4.1.2 Konklusion af rentabilitetsanalysen
Når alt kommer til alt, viser udviklingen af Grundfos’ rentabilitet et meget utilfredsstillende forløb.
Rentabiliteten i Grundfos er forringet med hele 39 %, hvilket siges at være en kraftig
forringelse, og det er den grund af en kombination af en stærkt forringet indtjeningsevne og
lille forringelse i kapitaltilpasningsevnen.
4.2. Indtjeningsevne
2007
2008
2009
Overskudsgrad
8,9%
6,7%
5,6%
Dækningsgrad
38,0%
37,0%
36,5%
Indeks for omsætning
100
113,1
101,1
Indeks for
kapacitetsomkostninger
100
114,4
104,5
4.2.1. Kommentarer
Overskudsgrad
Overskudsgraden er faldet fra 8,9% i 2007 til 5,6% i 2009, altså et fald 3,3 procentpoint, som
svarer til en forringelse 37 % og det betyder at virksomhedens indtjeningsevne er kraftigt
forringet i analyseperioden. Grundfos har altså opnået et mindre overskud deres omsætning,
hvilket betyder at de har tjent færre penge.
13
Dækningsgrad
I Grundfos, har der i løbet af analyseperioden været en uheldig udvikling i forholdet mellem
omsætningen og de variable omkostninger. Det kan man se idet dækningsgraden er faldet fra 38 %
i 2007 til 36,5 % i 2009, dvs. et fald 1,5 procentpoint, som svarer til ca. 4 %. Det betyder at
Grundfos nu kun tjener 36,5 øre pr. omsætningskrone, i forhold til at de tjente 38 øre pr.
omsætningskrone i 2007.
Den uheldige udvikling kan skyldes faldende salgspriser, stigende variable enhedsomkostninger
og/eller en en forringet salgssammentning. Den faldende dækningsgrad har påvirket
overkudsgraden i Grundfos negativt. Et mindre dækningsbidrag medfører mindre indtjening, som
er hvad overskudsgraden illustrerer.
Indeks for omsætning og kapacitetsomkostninger.
Indekstallene for omsætning og kapacitetsomkostninger viser, at omsætningen er steget med 1,5
% fra år 2007 til 2009, imens kapacitetsomkostningerne er steget med 4,5 %. Denne udvikling er
problematisk fordi omsætningen helst skal stige mere end omkostningerne, for at man ikke mister
noget af sin indtjening. Dette har haft en negativ indflydelse overskudsgraden i
analyseperioden.
Her skal man dog bemærke at omsætningen og kapacitetsomkostningerne er faldet kraftigt fra år
2008 til 2009. Omsætningen faldt grund af finanskrisen og kapacitetsomkostningerne faldt,
fordi Grundfos trimmede deres omkostninger og optimerede deres egne processor.
13
Udviklingen i
mellem omsætningen og kapacitetsomkostningerne har dog været uheldig igennem hele
analyseperioden.
4.2.2. Konklusion af indtjeningsevnen
Udviklingen i Grundfos A/S’ indtjening, viser alt i alt en utilfredsstillende udvikling.
Indtjeningsevnen er forringet, selvom omsætningen er steget en lille smule, og det er grund af
at den dårlige udvikling i forholdet mellem omsætningen og kapacitetsomkostningerne har mere
end opvejet stigningen i omsætningen.
13
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 5
14
Dog er det positivt, at Grundfos har formået at omsætningen til at stige i hele analyseperioden,
selvom krisen reducerede faldet kraftigt fra år 2008 til 2009, men Grundfos bør dog alligevel
undersøge den uheldige udvikling, i mellem omsætningen og kapacitetsomkostninger, samt faldet
i dækningsgraden.
4.3. Den vertikale balancestruktur
2007
2008
2009
Soliditetsgrad
50,8%
49,8%
54,6%
Gældsætningsgrad
49,2%
50,2%
45,4%
Gearing
1,25
1,3
1,08
Rentebærende nettogæld
1.436
2.155
62
Da Grundfos blev mærket af finanskrisen, var der en ting de vær meget opmærksomme på, og det
var at nedbringe deres rentebærende gæld, for at gøre virksomheden mere stabil og sikker. Det
har Grundfos formået at gøre og den rentebærende nettogæld blev skåret ned med ca. 2 mia.
den i 2009 er helt nede på 62 mio. kr.
4.3.1. Kommentarer
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden i Grundfos er i analyseperioden steget fra 50,8 % i 2007 til 54,6% i 2009. at
soliditetsgraden er steget, vil sige at en større del af aktiverne i Grundfos nu er finansieret af
egenkapitalen og en mindre del er finansieret af gældsforpligtelser. Soliditetsgraden på 54,6 %
betyder at for af hver krone der er investeret i virksomheden, kommer 54,6 øre fra egenkapitalen.
Soliditetsgraden giver et indtryk af hvor solid en virksomhed er, for jo mere gæld en virksomhed
har, jo større risiko tager den.
Grundfos har i hele analyseperioden haft en høj soliditetsgrad omkring de 50 % og i 2009 er den
højere endnu. Det fortæller at Grundfos er en solid virksomhed, som finansierer ca. halvdelen af
deres aktiver med deres egenkapital, og ikke har særligt meget gæld. Grundfos tager altså ikke en
særlig stor risiko.
15
Gældsætningsgrad
Gældsætningsgraden er i analyseperioden faldet fra 49,2 % i 2007 til 45,4 % i 2009.
Gældsætningsgraden er et nøgletal, som også er med til at beskrive soliditeten, og fortæller faktisk
det samme som soliditetsgraden, kun med den forskel, at den fortæller hvor stor en del af
aktiverne der er finansieret vha. gæld, i stedet for egenkapital. Den faldende gældsætningsgrad
fortæller at en mindre del af aktiverne i Grundfos er finansieret af deres ld, og dermed også at
soliditeten er forbedret. En faldende gældsætningsgrad medfører nemlig en stigende
soliditetsgrad, da de tilsammen skal give 100 %.
Gearing
Et tredje nøgletal, som kan belyse Grundfos’ soliditet er gearingen. Den fortæller nemlig hvor stor
gælden er i forhold til egenkapitalen. I Grundfos er gearingen faldet fra 1,25 i 2007 til 1,08 i 2009
og det understytter soliditets- og gældsætningsgraden i at soliditeten i Grundfos er forbedret i
analyseperioden.
4.3.2. Konklusion af den vertikale balancestruktur
I analyseperioden år 2007 til 2009 viser den vertikale balancestruktur en udvikling, som har gjort
Grundfos en mere sikker virksomhed. I 2007 inden krisen, var soliditeten i Grundfos også høj, men
under krisen reducerede de gælden med ca. 2 mia. og det har gjort soliditeten endnu højere. En
høj solidtet er god at have, hvis man ikke tjener penge at arbejde med gæld, men hvis man
tjener mange penge på at arbejde med gæld, er det bedst at have en lav soliditetsgrad.
4.4. Sammenfatning af den økonomiske analyse
Inden den økonomske analyse blev det slået fast, at Grundfos mistede en del af deres omsltning,
og de blev nødsaget til at fyre omkring 2.000 medarbejdere, grundet finanskrisen. Nu da den
økonomiske analyse er lavet, kan man nu konkludere hvad finanskrisen påvirkning gjorde ved
Grundfos.
Omsætningen faldt fordi krisen medførte en mangel nybyggerier samt nye projekter rundt i
verden, og det reducerede efterspørgslen efter pumpeløsninger fra Grundfos.
16
2007
2008
2009
Omsætning
16.814
19.019
17.061
Af talrækken fremgår det at Grundfos var i økonomisk optur op til krisen, men endte
omsætningen med at falde ca. 2 mia. fra 2008 til 2009.
Den faldne omsætning har ret et hårdt slag for Grundfos og det fik stor indflydelse de
økonomiske nøgletal, som er kraftigt forringet i analyseperioden.
Den faldne omsætning har resulteret i både en forringet rentabilitet og indtjeningsevne. Det kan
man se ud fra den økonomiske analyse, hvor afkastningsgraden og overskudsgraden faldt omkring
de 40 %. Grundfos blev altså dårligere til at forrente den investerede kapital og skabe overskud,
som skyldes den reducerede omsætning.
Faldet i omsætningen var meget negativ, men Grundfos tog affære, og for at redde sig ud af
krisen, forsøgte de at tilpasse deres omkostninger til den reducerede omsætning.
2008
2009
Indeks for
kapacitetsomkostninger
114,4
104,5
Grundfos formåede at reducere deres kapacitetsomkostninger med næsten 10 % hvilket har
opvejet en smule af tabet i omsætningen, Grundfos ikke er blevet ramt alt for hårdt af krisen.
Reduceringen af kapacitetsomkostningerne er lykkedes ved at afskedige de ca. 2.000
medarbejdere, samt reducere omkostningerne til forskning og udvikling, samt salg og
administration.
14
Ved at tilpasse omkostninger til den reducerede omsætning, har Grundfos formået at klare sig
fornuftigt ud af krisen. Godt nok har både rentabiliteten og indtjeningsevnen oplevet et kraftigt
fald, men nøgletallene afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning har begge formået, at holde
sig over de 5 %, som er det optimale, og begrebet løftestangseffekten holder stadig i 2009, hvilket
vil sige at Grundfos stadig tjener på at arbejde med gæld.
14
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 8
17
Noget andet Grundfos arbejdede hårdt med under finanskrisen, var at nedbringe deres
rentebærende nettogæld. Krisen gjorde bankerne usikre og det var med høj risiko at have lån, og
derfor var det vigtigt for Grundfos, at nedbringe denne gæld.
2007
2008
2009
Rentebærende nettogæld
1.436
2.155
62
Grundfos formåede at nedbrige deres rentebærende nettogæld med mere end 2 mia. kr. fra 2008
til 2009. Dette har de gjort ved at lave en reduktion af deres varebeholdninger.
15
Den reducerede gæld betyder, at soliditeten i Grundfos er forbedret og det betyder rent ud sagt,
at Grundfos er blevet en stærkere virksomhed. Den mindre gæld har også fået gældsrenten til at
falde betydeligt, og her har Grundfos sparet nogle flere omkostninger, ved at betale mindre
rente.
At fjerne størstedelen af deres gæld, har været et klogt træk af Grundfos. Den faldne rentabilitet
har gjort at Grundfos har tjent mindre at arbejde med deres gæld, men da de nu nærmest ikke
har noget gæld, kan det nærmest være lige meget, hvad de tjener at arbjede med lden. Når
verdensøkonomien er usikker og utilregnelig, er det bedre at have en stor sikkerhed og det er hvad
Grundfos har formået at skabe.
Alt i alt har finanskrisen ramt Grundfos økonomisk hårdt. Rentabiliteten og indtjeningsevnen er
stærkt forringet, men Grundfos har formået at mindske tabet ved at reducere deres
omkostninger. Krisen til trods det konkluderes, at Grundfos har klaret sig godt gennem krisen.
Rentabiliteten ligger i 2009 stadig et tilfredsstillende niveau over markedsrenten 5 %, og
Grundfos har ikke tabt penge på at arbejde med gæld.
Samtidig har en reducering af gælden gjort Grundfos en stærkere virksomhed med meget lav
risiko.
15
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 5
18
5. Vurdering af Grundfos’ fremtid
grund af finanskrisen har den seneste tid været anstrengende for Grundfos og den bød
problemer med økonomien. Det fik Grundfos til at foretage ændringer, for at forsvare sig mod
krisen. Omkostningerne blevet lagt om og tilpasset den faldne omsætning, samt soliditeten i
virksomheden blev forbedret, ved at reducere gælden.
Grundfos var opmærksomme verdensøkonomien og de var forberedte krisen, som
koncernchef i Grundfos, Carsten Bjerg, selv siger:
”Vi havde set det komme, og vi nåede at tage de nødvendige forholdsregler. Derfor klarede vi
skærene og kom i mål med et fornuftigt resultat, som vi er tilfredse med. Specielt er vi glade for
vores robuste soliditet, der sikrer os handlefrihed til at tage fremtidens udfordringer op.”
16
Det han siger er altså, at hvis koncernen ikke havde været opmærksomme på finanskrisen, og
taget deres forholdsregler, var de ikke kommet godt igennem. Resultat er dog ikke
prangende og noget at prale af, men det fornuftigt og et godt fundament for fremtiden.
Resultatet i år 2009 er flot og bør roses, men det betyder ikke at 2010 bliver et år med stor vækst
for Grundfos og det er lige præcis det som Carsten Bjerg fortsætter med:
Vi er kommet godt fra start i de første måneder af 2010, og vi er kommet styrket ud af krisen,”
siger koncernchef Carsten Bjerg, der om forventningerne til 2010 fortsætter:
”2010 vil ikke blive året, hvor konsekvenserne af den finansielle krise forsvinder. Men vi ser nu
tegn på, at det rste er overstået. Det kommende år bliver ikke et år med massiv vækst, men vi
forventer dog en svag vækst i både omsætning og indtjening,”
17
Carsten Bjergs udtalelser fortæller, at Grundfos selv er positive, og ser frem til at fremtiden i
møde. Grundfos tror at de har gjort det rette, og bekæmpet krisen den bedst mulige måde. De
16
http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/webPrintView/0E5FD678F2FA390BC12576F1002E0BA0
17
http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/webPrintView/0E5FD678F2FA390BC12576F1002E0BA0
19
tror ikke at den massive vækst kommer i 2010, men de tror at det værste er overstået og at med
tiden vil der igen komme vækst.
En pressemeddelelse fra Grundfos, som indeholder oplysninger om økonomien i 1 halvår 2010,
understøtter Carsten Bjergs fremtidsvisioner. Pressemeddelelsen indeholder oplysninger om at
omsætningen/indtjeningen er steget og gælden er yderligere reduceret.
Omsætningen er steget til ca. 9 mia. og overskuddet med til ca. 770 mio. og Grundfos er dermed
tilbage samme niveau, som i rekord året 2008, inden krisen satte sit præg på virksomheden.
samtidig har Grundfos formået at reducere deres lave gæld fra 2009 yderlige, og Grundfos blev i 1.
halvår af 2010 helt gældfri.
18
At Grundfos er blevet gældsfri betyder at solidteten er yderlige forbedret og Grundfos er blevet en
endnu mere sikker virksomhed. et tidspunkt, når tilliden til bankerne igen bliver opbygget, og
virksomheder begynder at optage lån igen, vil Grundfos stå utroligt stærkt. Når der engang
kommer gang i efterspørgslen igen og Grundfos på et tidspunkt ønsker at låne penge og investere i
virksomheden, kan de stille bankerne en stor økonomisk sikkerhed. Det kan de på grund af den
høje soliditet og det er noget som bankerne er glade for. Efter krisen ønsker bankerne stor
sikkerhed fra virksomhederne, og det er lige præcis hvad Grundfos har. Grundfos vil derfor kunne
låne penge og formegentligttil en lavere rente, end andre virksomheder med dårligere soliditet.
Den stærke soliditet og evnen til at kunne låne mange penge, vil re en stærk force for Grundfos
og vil give dem god mulighed for at skabe vækst i fremtiden. Grundfos er garderet mod endnu en
nedgang i verdensokonomien hvis den skulle komme, og samtidig giver det muskler til at skaber
endnu mere forrentning.
19
Noget andet der vil blive en fordel for Grundfos vej mod økonomisk vækst, er deres
opmærksomhed klimaet og bæredygtige produkter. Energibesparelse og fokus miljøet, står
højt på Grundfos’ dagsorden og det er noget, som med tiden, vil komme dem til gode.
Regeringerne er meget opmærksomme klimaproblemer og det er også noget, som
18
Bilag 3
19
http://npinvestor.dk/nyheder/grundfos-fik-fremgang-i-foerste-halvaar-211815.aspx
20
befolkningerne bliver mere og mere opmærksomme på. Folk vil gerne hjælpe med at passe
miljøet, og spare deres eget energiforbrug og her vil der blive et stort omsåde,hvor Grundfos
kan skabe vækst. Det er også hvad Grundfos selv tror. De er sikre at kunder og leverandører i
fremtiden vil efterspørge de miljørigtige produkter, og de har derfor under krisen holdt fast ved
deres værdier om bæredygtig udvikling, og de er sikre , at det vil komme dem til gode og sikre
dem fremtidig vækst.
20
6. Konklusion
Grundfos A/S er en af Danmarks største virksomheder. Grundfos producerer pumpeløsninger og er
verdens største producent inden for denne produktkategori. Pumpeløsninger fra virksomhen kan
bruges til mange forskellige ting, og kan findes i lige fra rækkehuse til skyskrabere. Grundfos går
meget op i at udvikle nyere og bedre produkter og undnytte teknologiske forbedringer. Samtidig
ønsker de at skabe bæredygtige produkter, som kan være med til at skabe et sundere miljø.
Indtil år 2007, havde man været vant til en verdensøkonomi i stærk fremgang, og man troede det
bare ville fortsætte med at blive bedre og bedre. I 2007 ændrede dette synspunkt sig dog hurtigt.
Det amerikanske boligmarked krakkede grund af de såkaldte subprime lån, og bankerne
mistede tilliden til hinanden og stoppede deres udlån. Det resulterede i finanskrisen, som blev
mærket hele verden over. I Danmark mærkede vi også finanskrisen, og en masse virksomheder
blev påvirket af den, her i blandt Grundfos A/S.
Finanskrisen gjorde at der kom mangel nybyggerier og nye projekter rundt om i verden, og
dermed var der en mindre efterspørgsel efter Grundfos’ pumpeløsninger. Den mindre
efterspørgsel resulterede i at Grundfos minstede en del af deres omsætning. Ud fra den
økonomiske analyse kan man se at den mindre omsætning gjorde, at rentabiliteten og
indtjeningsevnen i Grundfos blev forringet. Grundfos begyndte altså at tjene færre penge på grund
af finanskrisen, men klarede sig alligevel tilfredsstillende igennem perioden. Resultatet var ikke
prangende, men i det mindste var der overskud. Det formåede Grundfos ved at tilpasse deres
20
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 18
21
omkostninger til den faldne omsætning, og det skete ved at fyre en del af medarbejderne og f.eks.
spare salg og administration. Det gjorde at Grundfos fik mindsket tabet og kom ud af år 2009
med et tilfredsstillende resultat, finanskrisen taget i betragtning.
Udover at tilpasse omkostningerne, arbejdede Grundfos også hårdt at reducere deres gæld.
Finanskrisen gjorde bankverdenen og det at have lån usikkert, og derfor ønskede Grundfos at
forbedre deres soliditet og dermed gøre deres virksomhed mere sikker. Grundfos formåede fra år
2008 til 2009, at nedsætte deres gæld med ca. 2 mia. og det gjorde deres soliditet meget bedre.
Det har gjort Grundfos en stærkere og mere sikker virksomhed og skaber et godt grundlag for
fremtiden.
Med den forbedrede soliditet vil Grundfos nemt kunne optage lån i fremtiden grund af deres
gode kreditværdighed, og sammen med det tilfredsstillende resultat i 2009, vil det danne en god
mulighed for fremtidig vækst. Samtidig er opmærksomheden klimaproblemer med til at skabe
efterspørgsel for Grundfos’ bæredygtige produkter.
22
7. Litteraturliste
Bøger
Bang, Knud Erik, m.fl. Virksomhedsøkonomi HH niveau A 2. del. Systime 2006.
Bang, Knud Erik, m.fl. Grundlæggende finansiering. Systime 2008.
Kureer & Lundgren. International økonomi B-niveau. Forlaget Kurlund 2006
Artikler
Dr.dk. ”Hvornår opstod krisen”. Ingen dato.
http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm
(dato: 13/12-10)
Cathrine Kier. ”Grundfos reducerer gælden”.
Borsen.dk 25. marts 2010
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/179614/grundfos_reducerer_gaelden.html
(dato: 15/12-10)
Claus Stolbjerg Hansen. ”Grundfos fik fremgang i første halvår”.
Npinvestor.dk 13. september 2010
http://npinvestor.dk/nyheder/grundfos-fik-fremgang-i-foerste-halvaar-211815.aspx
(17/12-10)
Pressemeddelelser
Grundfos.dk. ”Grundfos leverer tilfredsstillende resultat trods krisen”. 25. marts 2010
http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/webPrintView/0E5FD678F2FA390BC12576F1002E0BA
(16/12-10)
23
Hjemmesider
Dk.wikipedia.org. ”Finanskrisen ”.
(dato: 13/12-10)
Grundfos.dk. ”Fakta om Grundfos-koncernen”.
(dato: 13/12-10
Vob.systime.dk. ”Det økonomiske kredsløb”.
(dato: 14/12-10)
Nationalbanken.dk. ”Det europæiske valutasamarbejde”.
(dato: 19/12-10)
Grundfos årsrapporter
2009, http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/
2008, http://net.grundfos.com/doc/webnet/erez/annualreport2008/annualreport2008.html
24
Bilag 1
Resultatopgørelse og balance 2009
25
26
Bilag 2
Resultatopgørelse og balance 2008
Bilag 3
Pressemeddelelse fra Grundfos
Til pressen blev der for koncernen offentliggjort en presse meddelelse for
1 halvår 2010 som jeg har indsat nedenfor. Det er de oplysninger vi kan
give omkring 2010 på nuværende tidspunkt.