1
SUPEREGO
Superego er en novellesamling fra år 2000 skrevet af Jakob Ejersbo (JE). JE er også
kendt for Nordkraft som har opnået stor succes i dansk litteratur. Superego omhandler
eksistenser fra 90’erne – primært unge – som sidder fast i dagligdagens rutine. Jeg har
i denne opgave valgt at koncentrere mig om tre noveller: Kondens, Origami og
Brystholder som jeg vil analysere og fortolke og afslutningsvis sammenfatte.
Superego er bygget op over 16 noveller. Nogle fylder kun 2 sider mens andre kan
fylde op til omkring 20 sider. Et fællestræk for næsten alle noveller, er at det der rører
sig i hovedpersonernes hoveder er penge, sex, stoffer og måske en lille drøm om at
opnå det familie- og kærlighedsliv de ser og læser om i de kredse der ikke omfatter
dem selv. Men sådan en tanke bliver hurtigt udvisket af fascinationen af de
materialistiske goder.
Analyse og fortolkning
Origami
Origami handler om et par midt i tyverne, der hedder Heidi og Jesper. En dag
kommer Mette, som er Heidis veninde, på besøg. De arbejder begge som
hjemmehjælperafløsere, og snakker om, hvordan kroppen går i forfald. Da Jesper
kommer hjem, driller Heidi og Mette ham, fordi han er panisk angst for forfald. De
fortæller ham, at det at folde en gammel dames underliv ned i en ble, er som den
japanske papirfoldekunst, Origami, deraf titlen.
Handlingen starter in medias res og strækker sig over 3 dage. Den udspiller sig i en
forstad til København, og dette kan man se ved, at Heidi er ansat i Ballerup kommune
og kan cykle på arbejde. Novellen foregår i 90'erne, da mobiltelefoner og
motionscentre indgår i hverdagen. Vi befinder os primært i Heidis og Jespers lejlighed
og på Heidis rute. Hjemme i lejligheden hører vi ikke om omgivelserne, kun på
Heidis rute. Tallet 3 optræder også tit i novellen; 3 talende personer, handlingen
udspiller sig over 3 dage, Hr. Büllings kone døde for 3 dage siden, Heidi har haft sit
arbejde i 3 uger og Jesper er 3 år ældre end Heidi. Så der er et hint af eventyr over
denne novelle. Fortælleren bruger modsætninger for at tydeliggøre temaerne; døende
pensionister, alderdommen, sat op mod piger med glat saftspændt hud, ungdommen.
Den lækre og slanke Jesper, sat op mod den ulækre og fede mand, som Mette skulle
2
smøre ind omkring lysken. Sidst men ikke mindst er der også angsten for forfald og
alderdom, som Jesper frygter, mens Heidi blot ser på det, som om hun har fået
karakter. Jesper stræber efter den evige ungdom.
Kondens
René kommer tilbage til Danmark efter et halvt år i Thailand, og han bliver ansat som
kok i Århus. Han møder den smukke tjener, Suzanna, som han indleder et turbulent
seksuelt forhold til. Deres forhold kører af sporet, Suzanna bliver gravid og aborterer
til sidst.
Novellen strækker sig over en tidsperiode på ca. 4 måneder. Fra sent forår til midt i
september. Formentlig i 90’erne – diverse stoffer, ”euro-techno”, Dieselbriller og
ferier til Ibiza. Novellen foregår i Århus og i Skagen, hvor René tilbringer sin
sommer. Både i persongalleriet og miljøet benytter JE modsætninger; Suzannas rige
mand, Erik, som lever et kontrolleret liv sat op mod René, som stort set ikke ejer en
krone og lever et vildt og ukontrolleret liv, og som stort set lever efter hvad det næste
øjeblik bringer. Der er Erik og Suzannas 3 etagers byhus sat op mod René, som sover
på sin brors sofa. Via modsætningerne formår JE at tydeliggøre temaerne; penge,
prestige, kontrol, manglende evne til at skabe nære relationer, sex og forpligtelse. I
novellen findes også en del symboler, bl.a. det aborterede foster, som symboliserer
Renés samvittighed og livets konsekvenser. Det er derfor, at René graver det ned, og
dermed gemmer affæren med Suzanna væk. Samtidig symboliserer det René og
Suzannas forhold som dødt ligesom fostret. Intet af det blev til noget. Suzannas
omgang med alkohol symboliserer, at hun prøver at drukne sine sorger og hendes
fortvivlelse over et kærlighedsløst forhold til sin rige mand. Hun vil have det hele,
både sin mand (penge) og sin elsker René (kærlighed og sex). Hun ender dog med at
vælge kærligheden og René fra, frem for et liv med en uafhængig formue uden de
rigtige værdier. Renés omgang med hash, speed og coke symboliserer, at han vælger
at se virkeligheden uklart. Sex symboliserer de fysiske behov, som faktisk er de
eneste, der bliver omtalt. Mange af personerne i denne novelle har svært ved intimitet,
så de uforpligtende forhold er de dominerende. Faktisk er det birollerne der bidrager
med det mest jordnære forhold. Her taler jeg om Renés bror og kæreste som er gravid.
René sover på sofaen hos dem i starten og de virker afslappede og glade uden det
bliver påtaget og selv René bliver grebet af den gode stemning når han er hos dem. Vi
hører ordet ’Kondens’ to gange. Første gang er hvor René og Suzanna for første gang
3
har ubeskyttet samleje og her bliver der beskrevet hvordan ruderne bliver dugget af et
fint lag kondensvand. Dette er en meget intim og lidt romantisk situation og den første
gang hvor man begynder at tro lidt på at de kunne have et potentiale som par og hvor
de rent faktisk viser andet end kun fysisk interesse for hinanden. Anden gang vi hører
om kondens, er en helt anderledes ulykkelig, ubehagelig og mærkelig situation som
skaber total kontrast til den forrige og på den måde bliver novellens navn også
understreget yderligere. Det er nemlig da Suzanna har aborteret og René kommer ind
på badeværelset, hvor vi hører, at der er kondens på vinduet. Milo, en bartender fra
Alexandra, havde under Renés besøg i Skagen, fortalt at han tidligere havde ligget i
med Suzanna og at hun dér havde udnyttet ham til at blive gravid. Hendes planer var
at bilde sin mand ind at det var hans, så han ville blive hos hende og de kunne blive
en lykkelig familie. Hun måtte abortere da Milo er mulat og hendes mand ville være
klar over at det ikke var hans. Af samme grund var hun sammen med René og selvom
hun havde fortalt René at hun var ufrugtbar, var dette selvfølgelig ikke sandt. René er
derfor rasende da han finder en fuld og grædende Suzanna på badeværelsesgulvet som
fortæller at hun netop har aborteret hans barn. Selvom René godt ved, at det hans
barn, som ligger nede i toilettet, bliver det hele pludselig tåget igen. Man mærker hans
dårlige samvittighed, selvom det i grunden ikke er hans skyld, at hans barn havnede i
toilettet. Han tænker uklart, så han begraver fostret, så det ikke er fysisk synligt
længere. Han flygter dermed fra problemerne.
Brystholder
Fortælleren agerer i denne novelle rengøringsdame hos den neurotiske karrierekvinde
Kirstine Brodersen. Hun er sjældent hjemme, men prioriterer alligevel udseendet af
hendes store Frederiksberg lejlighed højt. Folks opfattelse af hende er nemlig yderst
vigtig. Hendes dyner skal ligge i en særlig vinkel i forhold til hinanden så deres
mønstre fremstår flottest muligt og hendes designertøj bliver smidt ud efter et par
vaske, så der ikke er nogen fare for, at hun bliver set i det samme sæt to gange.
Privat lever fortælleren sammen med sin kæreste Henrik og deres datter Sofie i en
lille lejlighed. De er en harmonisk og velfungerende familie som netop prioriterer
familielivet højere end en klinisk ren og designersmart lejlighed samt nyt tøj hver
anden dag. Derfor er det en stor oplevelse for fortælleren at skulle gøre rent hos
Kirstine, som er så forskellig fra hende selv. Hendes oplevelser i Kirstines lejlighed
bliver diskuteret og grint af med hendes kæreste som finder Kirstines boligsituation
4
ligeså opskur, men samtidig fascinerende, som fortælleren.
Handlingen strækker sig over ca. et halvt år. I slutningen føler fortælleren sig fristet til
at kigge i den pose tøj der ligger til udsmid. Her finder hun en dyr og næsten ny BH
som hun prøver og passer perfekt. Jeg tror hun blev fristet til at få en smag på
Kirstines smarte tilværelse, og blev selvfølgelig også styret af den nysgerrighed der er
en naturlig del af ethvert menneske. Fortællerens bryster ser ud, som før hun fødte sin
datter, og hendes opfattelse af sig selv, skifter straks efter at hun har iført sig BH’en.
Pludselig føler hun sig ung på ny og bliver derfor yderligere tiltrukket af Kirstines
ekstravagante liv. Til al panik kommer Kirstine hjem, men ingen skade er sket da
Kirstine sender fortælleren ned med tøjet til genbrug. Fortælleren tager tøjet med sig
hjem og inden da, skifter hun hele sit eget sæt ud med Kirstines gamle, og får en
masse komplimenter med på cykelturen, og af sin veninde som hun mødes med på en
café. Både i persongalleriet og miljøet benytter JE modsætninger; Kirstine som er
tjekket og kontrolfreak sat op mod fortælleren, som går i slidt og forvasket tøj og bor i
en rodet lejlighed. Kirstine er reserveret og indelukket, og fortælleren er åben og frisk.
Og sidst men ikke mindst Kirstines frihed, singlelivet og fortællerens tryghed, par-
forholdet. Titlen Brystholder symboliserer den udvikling, der sker med jeg-
fortælleren, da hun tager Kirstines BH på. Hun føler sig ung igen, som dengang, hun
havde penge til sig selv. Vi får ikke fortællerens navn af vide. Det kan være et forsøg
fra JE’s side på identifikationsmulighed. Vores fortæller er glad for sit liv som det er
og den middelklasse hun kommer fra, men efter at være blevet konfronteret med
Kirstines liv, hungrer hun til tider efter mere, både materialistisk og karrieremæssigt.
Hun tror, at et smartere og pænere ydre vil gøre hende lykkeligere og mere
eftertragtet, ligesom dengang hun arbejdede på café. Hun er blevet vant til at gå i
forvasket tøj og vant til sin families hverdag, men hen mod slutningen finder hun ud
af, at hun måske i virkeligheden ønsker mere end nedslidt tøj og pletter på gulvtæppet
– om ikke andet, bare en gang i mellem. Hun besidder et lille ønske om at få Kirstines
sociale status og frihed, selvom hun har det godt med sin familie, som den er. Dette er
et ganske almindeligt fænomen, som også ses i vores samfund i dag – det at vi altid
ønsker mere end hvad vi har i forvejen.
Superego
Bogens titel Superego er hentet fra Freuds psykoanalyse, og betyder på dansk
Overjeg. Psyken er inddelt i Det, Jeg og Overjeg. Det'et repræsenterer vores behov -
5
vores lyst. Jeg'et repræsenterer vores adfærd - vores handlinger, og Overjeget
repræsenterer vores samvittighed og idealer. Det’et og Overjeg’et kan sammenlignes
med hhv. djævlen og englen, som står på skuldrene hver gang, man skal tage en
beslutning. Der sker altså en sammenkobling fra Det'et, som har et behov, til
Overjeget, som så overvejer, hvordan man skal reagere på det behov, og reaktionen,
dermed handlingen, er så Jeg'et. I denne novellesamling har personerne det til fælles,
at de er vokset op uden entydig etik og derfor må de selv skabe Overjeg’et, hvor den
tidligere generation i høj grad var præget af miljø, familie, tro osv. Før var der en
fælles tolkning du skulle igennem som individ. Nu fokuserer vi på det individuelle. Vi
skal selv finde ud af hvordan verden hænger sammen og tillægger os ikke bare
flertallets normer og værdier. Dette kan på sin vis være positivt da man får lov til at
skabe sin egen verdensopfattelse, hvilket giver plads til forskellighed. Dog vil nogle
mindre stærke individer blive påvirket af forkerte og negative instanser som netop
fører dem ud i misbrug. Nogle er i stand til at komme på rette køl igen, mens andre,
meget svage individer, vil føle junglen af muligheder uoverskuelig og til sidst være
fortabt og ende som dem vi i dag kalder ”sociale tabere”. Dette er en af grundene til at
det er vigtigt at vi bevare nogle fælles normer, men samtidig giver plads til individuel
udvikling.
Fællestræk
Et fællestræk for disse tre noveller – og også for resten af bogen – er at der stilles ofte
to meget stærke kontraster overfor hinanden, for at understrege generationskløften,
problemerne ved denne og hvordan to mennesker, med vidt forskellige baggrunde,
kan støde sammen i det moderne samfund. Det overfladiske symboliseres ofte i en
massiv regn af namedropping
1
– som både ses i Pels og Brystholder – hvor det
overfladiske beskrives i henholdsvis musik og designermærker. De fjerner ofte deres
længsel til et rigtigt liv ved rusmidler. Ofte ses deres længsel efter en højere social
status ved at de klæder sig ud – igen som i Brystholder og Pels hvor begge titler er
symboler, der får fortælleren til at føle sig ung, opsigtsvækkende og spændende.
1
Pralen af sine fine bekendtskaber
6
Perspektivering
Novellesamlingen er et socialrealistisk værk. Socialrealismen fandt sine rødder op
igennem 90’erne og det var særligt Jakob Ejersbo og Jan Sonnergaard der gjorde
denne genre populær. Også JE’s prisbelønnede bog Nordkraft er et socialrealistisk
værk. Ligesom Superego beskæftiger Nordkraft sig med ungdommen, der er fanget i
en måske uønsket hverdag, som de ikke kan gøre sig fri af. Her bliver også
eksperimenteret med stoffer, mens de alle sammen har det tilfælles, at de ryger hash.
Nogle for at dulme sorgerne der kommer af deres problemer, andre for at udforske det
farlige og ukendte miljø omkring stofferne. Sådan får de udløst spændingen. I begge
bøger kan man pege på personer som gør oprør – f.eks. gennem stoffer.
Derudover er temaerne i Superego utallige og gennemgående. Parforhold, misbrug og
især en persons ret til selv at træffe sine valg og at have sine egne meninger om
tingene. Generationskløft og brud med den sociale arv er også centrale temaer. De
unge i bogen har svært ved at finde sig selv, og en mening med deres liv og opvækst.
De kan ikke forholde sig til de ting de har været udsat for i fortiden. Det er efter
nogles mening, derfor de unge ofte ender i problemer og misbrug. De er fragmenter
fra forskellige identiteter og er gruppestyrede individer – altså har de et svagt jeg.
Man spejler sig i andre og opnår en identitet der er skabt som et puslespil med brikker
af fleres personlighed. Man ved bare ikke hvilken en af delene, der er én selv.
JE ønsker at skildre denne generations dilemma med at finde deres personlige
Overjeg. Men i en tid hvor der ikke findes endegyldige svar eller løsninger, og hvor
de indre værdier bliver skiftet ud med de ydre, er dette vanskeligt. Det handler ikke
længere om at være, men om at se ud. JE ønsker at vise at livet handler om tilvalg og
fravalg og derefter må man tackle de konsekvenser sådanne valg må have. I Origami,
Brystholder og Kondens fremstilles dette dilemma. Forfatteren bruger samme teknik
til at opbygge novellerne, og der er derfor mange sammenfald i de tre novellers
fortællerholdning og komposition. Det er i personkarakteristikkerne samt personernes
indbyrdes relationer at forfatteren formår at synliggøre dilemmaerne. Udover dette
dilemma er der ikke mange fællestræk i bogens persongalleri. Jakob Ejersbo benytter
et direkte, varieret og meget nutidigt sprog, som gør ham til en meget troværdig
fortæller og også hans sprog muliggør en identifikation med hans personer, for
læseren.