Svantes Viser, Benny Andersen
1
STX 2.g
Indholdsfortegnelse
Indledning………………………….………………………………………….…… side 2
Karakteristik af Svante Svendsen.……………………….………………….side 2
Delkonklusion………………………….……………………………………………side 5
Sproglige virkemidler.………………………………………………….………..side 5
Delkonklusion………………………………………………………………….……side 8
Konklusion……………………………….…………………………………………..side 8
Endepunkt……………………………………….…………………………………..side 8
Litteraturliste……………………………………….………………………………side 9
Svantes Viser, Benny Andersen
2
Indledning:
Svantes Viser er en bog, som skrevet af Benny Andersen, som udkom d. 5/10 1972.
Bogen beskrives af Benny Andersen som en såkaldt ’sanghistorie’, dette skyldes bogens
excentriske blanding af poesi og prosa.
Bogen er centreret om den nærmest kronisk ulykkelige, men dog komiske Svante Svendsen.
Svante har både haft en forfærdelig barndom og en mislykket uddannelse bag sig, dog
bevarer den tidligere studiekammerat ’Benny Andersen’ kontakten til ham, og vi følger
gennem Benny Andersens prosa Svante gennem 10 år af hans liv. Ved flere lejligheder får
Benny Andersen overrakt digte af Svante, som beder ham sætte melodier til dem, da han er
en beundrer af Benny Andersens musikalske kunst. Efter Svantes eventuelle død eller
forsvinden har Benny Andersen så valgt at udgive disse digte. Temaerne i bogen er
tydeligvis ulykkelig kærlighed og depression, dog også med et snært af eksistentialisme, da
Svante virkelig lever i nuet og gør hvad han har lyst til.
Karakteristik af Svante Svendsen:
Inden en karakteristik af Svante kan foretages skal det nævnes at den eneste del af bogen
der ikke er litterært gengivet af ’Benny Andersen’, er Svantes egne viser. Dette vil sige, at
kun digtene er Svantes egen skrift og ord, derimod er prosaen Benny Andersens egen
tolkning af Svantes opførsel.
Da Benny Andersen ”- i 1960 eller 61
1
-” som han siger det, genstifter bekendtskabet med
Svante, beskriver han Svante som en fedladen og halvskaldet mand i midten af 30’erne.
Benny Andersen og Svante Svendsen mødte for første gang hinanden da de begge læste til
nysproglig studentereksamen og bestod i 1948. Svante som tidligere havde forsøgt at
studere til læge havde opgivet sine studier, da de skulle begynde at skære i lig og ernærer
sig nu af at læse korrektur på et dagblad, samt en smule journalistik i form af en
lægebrevkasse. Hvad angår Svantes boligsituation, bor han på et loftsværelse i et hus i
Kastrup. Han lever en isoleret tilværelse med masser af alkohol og et sørgeligt
kærlighedsliv med hans 10 år yngre kæreste Nina.
1
Svantes Viser s. 7 andet afsnit, første linie
Svantes Viser, Benny Andersen
3
Svantes store forbrug af alkohol skinner tydeligt igennem i visen Svantes Drikkevise
2
:
”Man må holde humøret vådt.
Jeg er fuld og jeg har det godt.”
Denne tydelige alkoholisme virker i denne vise, som en glædelig ting. Men i mange andre
henseender virker Svante svært utilfreds med sin egen alkoholisme og generelt hans egen
krop, som tydeligvis er i forfald evt. på grund af overgangsalderen, se f.eks. ”Svantes
Forårssang”
3
:
”Mit hjerte er skævt
min mave er nervøs
det jager så sært i mit ben
jeg mærker det hvorend jeg går…
og dog er det vår.”
Svante beklager sig ikke, han iler heller ikke efter at hans digte skal udgives eller at nogen
skal læse dem, men dog er han selvmedlidende i sådan en høj grad i hans digte, at man nok
bør tolke dem som et forsøg på at bearbejde hans egne følelser. Grunden til at alt dette ikke
tolkes som selvforagt er, at Svante kun klager verbalt til Benny Andersen få gange, mens
langt de fleste klager kommer gennem hans viser, og som sagt er viserne nærmest et talerør
til hans indre raseri eller nærmere uudtrykte følelser.
Svante præsenterer sig selv ved, at han oprindeligt er født i Sverige under navnet Svante
Svensson, ”Svante Svendsen, født Svensson, blev væk fra mine skånske forældre på en
Malmøfærge august 1935 og har siden måttet klare mig selv ved andres hjælp.”
4
. Dette kan
til dels tolkes som selvmedlidenhed, men det er dog højst sandsynligt fakta. Fordi den
generelle tendens hos Svante er at han kun sjældent ytrer sig selvynkende offentligt. At
hans forældre har efterladt ham på en færge som barn er jo en frygtelig ting. Måske er det
herfra den tydelige mistillid til hans kæreste Nina stammer fra, måske er det endda herfra at
hans nærmest ’målrettede’ isolation fra samfundet er kommet fra. Når der siges målrettet
isolation, menes der bare at Svante ikke har andre venner end Benny Andersen, som man
hører om. Det skal dog lige siges at han ikke er fysisk isoleret, det høres at Svante både
besøger en pølsevogn og et stormagasin. Men socialt hører man ikke om nogen venner.
2
Svantes Viser s. 16 de to sidste linier af første strofe
3
Svantes Viser s. 45 første strofe, vers 4-8
4
Svantes Viser s. 10 de tre første linier
Svantes Viser, Benny Andersen
4
Svante har højst sandsynligt ikke behovet for mange mennesker i sit liv, efter hans egen
mening.
Svante er meget sikker på at Nina er ham utro, da hun bringer gonorré med hjem hver gang
hun har været ude og rejse i forbindelse med hendes job som rejseleder ”Hver gang hun
kom hjem fra en rejse smittede hun ham med gonorré”
5
. Svante kan derfor karakteriseres
som en smule paranoid og måske som lidt af en enspænder. Dog mener jeg at denne
paranoia, Svante fremstiller er en slags dårlig undskyldning, for ikke at komme tættere ind
på Nina. Det virker som om at Svante er typen der ikke vil binde sig til hverken en kvinde,
en familie, en omgangskreds eller andet der kan forhindre ham i at fortsætte sit liv som
alkoholiker og isoleret enspænder. Dette fører ham også til at nægte at tage tilbage til
Sverige ved at sige han er vandskræk se f.eks. visen Længsel efter Sverige
6
.
”De svenske kan meget som vi ikke kan
og de holder sig tappert neutrale…
…mens jeg må visne her
for ellers blir jeg søsyg”
Alle kender vel problemet med nostalgi, man husker og læser alt om de gamle dage med
glæde, men tit når man genoplever tingene er det slet ikke som man husker dem. Det er den
samme frygt Svante har for Sverige, inderst inde ved han godt at tingene i Sverige ikke er
så meget bedre end i Danmark. Men alligevel vælger han at bevarer glæden og gnisten ved
at læse om og omtale Sverige med stor respekt og anseelse.
Svante har nogle karakteristiske ejendele bl.a. hans gedeskindspose, hvorfra alle digte
Benny Andersen får udleveret, kommer fra. Han har desuden også den karakteristiske
papirkurv, hvori han bevarer alle sine portere. Genstandene kommer i mange tilfælde til at
udtrykke Svantes id, mens superegoet er sjældent set hos Svante. Svantes viser er alle
sammen udtrykte følelser og begærer, som er det id’et står for. Papirkurven med porterne i
udtrykker også id’et, da Svante behøver alkohol for at klare dagen og endda bare for at tale
med sin gode ven Benny Andersen. I visen Svante i Stormagasinet nedenfor, opstår der en
konflikt mellem id og superego. Hans superego siger ham at han bør følge reklamerne og
5
Svantes Viser s. 13 andet afsnit, linie 7-9
6
Svantes Viser s. 30 tredje strofe vers 3-4 og vers 8-9
Svantes Viser, Benny Andersen
5
den generelle materialistiske tendens til at købe genstande, som andre mennesker anbefaler.
Dog siger hans id ham at det er forkert at købe ting, man ikke har brug for og at han i stedet
kun bør købe de få nødvendige ting, han har brug for i hverdagen.
7
”Hjælp! Giv mig Styrke! Jeg drages på ny
mod magasinernes udsalgsgny
og vakler og famler og køber i flæng
hundehus, tropehjælm, svømmebassin…”
Delkonklusion:
Samlet kan Svante karakteriseres som en mærkværdig person med mange facetter. Det
mest iøjnefaldende i hans viser er, at han har en tendens til at være stærkt utilfreds med sin
egen krop, dog virker han temmelig glad for naturen omkring ham. Mens der igennem
Benny Andersens prosa beretninger lægges mere vægt på Svante og Ninas ulykkelige
kærlighed og alle Svantes små særheder, som f.eks. hans nægtelse af Benny Andersens
tolkninger af sine viser.
Sproglige Virkemidler:
I delen om de sproglige virkemidler fortælles en oversigt af de vigtigste litterære værktøjer
brugt i Svantes Viser. Sproglige virkemidler er måden en forfatter sætter sit eget artistiske
eller personlige præg på både den ydre og indre handling i en tekst.
Man ser i mange tilfælde Benny Andersen anvende sproget til at vende, i realiteten
sørgelige, situationer til komiske passager i bogen. Se eksempelvis dette uddrag fra teksten
8
”Hans personbeskrivelse var ejendommelig. Når han sagde noget positivt om hende blev
det straks efterfulgt af en negativ vurdering af samme egenskab…
… Hun var fantastisk smuk. Men det var på den anden side ikke nogen kvalitet i sig selv.
Hun var lille og lavbenet og skelede en smule. Men han kunne netop godt lide små
lavbenede piger…” At have en negativ vurdering i sammenhæng med hver positiv
udtalelse man har, må siges at være et særdeles sørgeligt træk i ens menneskelige
egenskaber. Dog formår Benny Andersen at skildre denne og mange andre sekvenser af
7
Svantes Viser s. 24 strofe 2
8
Svantes Viser s. 13, første afsnit linie 1-3 og andet afsnit linie 1-4
Svantes Viser, Benny Andersen
6
Svantes tilværelse, så læseren får et smil på læben. Dette kan kaldes tragikomisk eller
måske bare sørgmuntert.
Benny Andersen benytter sig også meget af at fortælle små historier eller hændelser, som
ikke umiddelbart har en sammenhæng med resten af bogen, men dog følges op med en
sammensættende bemærkning. F.eks. kommer Benny Andersen med denne utrolige
udtalelse.
9
”På det punkt er en forfatter nok mere begunstiget af skæbnen end de fleste andre: så
snart han mærker en depression nærme sig - den være nok så lille - liver han kendeligt op,
og med et fløjt på læben (i moll) iler han hen til boghandleren og køber rigeligt med
papir.” Benny Andersen følger efter dette statement op på at han nok bør besøge Svante,
da han er en af de største ’depressionister’ han kender. Bogens prosa del er meget præget af
komiske historier fra hverdagen, både Benny Andersens egen hverdag men så sandelig
også Svantes hverdag. Hvilket også bevarer den tidligere omtalte tragikomik der præger
Svantes Viser betydeligt.
Går man direkte ind i digtenes opbygning er det tydeligt at se en hvis struktur i flere af
digtene, eksempelvis er der anvendt omkvæd i flere af viserne. Men en dybere struktur kan
ses hvis man kigger på digtet Svantes Forårssang. I første strofe fortæller Svante om hans
fysiske tilstand:
10
”Mit hår falder af
min knæskal er løs
og nyrerne rasler af sten.”
I anden strofe er Svante mere fokuseret på sit psykiske forfald og hvordan alderen også
tager sit indtog i han sind:
11
”Min gangart er tung
min ungdom forbi
mit sind er formørket som beg.”
I tredje strofe er det så hele verdenens natursamfund og økonomi situation der står for skud:
12
”Vor fremtid bliver kvalt
9
Svantes Viser s. 60 andet afsnit linie 6-11
10
Svantes Viser s. 45 første strofe linie 1-3
11
Svantes Viser s. 45 anden strofe linie 1-3
Svantes Viser, Benny Andersen
7
af kulos og svovl
vi vedgår til sidst gæld og arv.”
Benny Andersen har skrevet digtet med en tydelig struktur, der er nærmest en tematisk
gennemgang af de forskellige problemer som Svante oplever. Hver strofe har hvert et tema,
som bliver bearbejdet og derefter efterfulgt af omkvædet.
Benny Andersen er både en person i bogen og samtidig også forfatter. Da Svante selv er en
fiktiv person, må Benny Andersen som person i bogen også betragtes som fiktiv i de fleste
henseender. Dog er der nogen autentiske elementer i bogen, jeg citerer her Johs.
Nørregaard Frandsen fra hans essay trykt i ”Læsninger i den danske Litteratur” om Svantes
Viser:
13
”Hans biografi, som han oplyser det for os i fremstillingen, stemmer i øvrigt
meget fint overens med Benny Andersens levnedsforløb……Svante og ’Benny’ mødte i al
fald hinanden under studierne på Akademisk Studenterkursus , hvor Benny
Andersen altså (også) har gået.” Dette viser os at Benny Andersen faktisk har taget
virkelig perioder fra sit eget liv og flettet figurer som Svante og Nina ind i det, for at skabe
den fiktive figur Benny Andersen fra bogen. Benny Andersen fortæller også som tidligere
citeret på s. 5 om sine depressioner og i den sammenhæng nævner han også sin datter som
flytter hjemmefra, dette er højst sandsynligt også fakta.
Et vigtigt sprogligt virkemiddel er Benny Andersens evne til at forenkle enhver sætning af
bogen. Selv viserne bruger ikke nogen lange svært tolkelige analogier eller metaforer.
Dette kan også skyldes at Benny Andersen har prøvet at karikere den
danske ’hobbydigter’
14
, ved at skrive sine digte nærmest ubehjælpsomt og mere berettende
om Svantes liv, end Svantes holdninger. Dette er et meget udbredt fænomen hos den
almindelige hjemme digter og dette gør også bogen lettere læselig.
Delkonklusion:
Svantes Viser gør virkelig brug af mange sproglige hjælpermidler, hvilket også bevirker at
bogen bliver mere letlæselig, komisk, interessant. Især komikken synes at skinne tydeligt
12
Svantes Viser s. 45 tredje strofe linie 1-3
13
Frandsen, Johs Nørregaard: Læsninger i Dansk litteratur s. 335
14
Windfeld, Bent: Kristeligt dagblad 20/11 1972 boganmeldelse anden spalte linie 1-2
Svantes Viser, Benny Andersen
8
igennem hos Benny Andersen. På mange tidspunkter i bogen bliver Svante fremstillet som
en ren entertainer, f.eks. når hans pudsige dialoger med pølsemanden
15
finder sted.
Samlet Konklusion:
Svantes Viser kan sammenlignes med et eventyr. I den ydre handling om den skæve
eksistens, Svante foregår der en fantastisk historie med mange humoristiske indslag og
spændingsfyldte passager. Mens der i den indre handling foregår en stor konflikt mellem
id’et og superegoet.
Hvad Svantes videre skæbne er efter hans forsvinden vides ikke. Benny Andersens egen
teori er at han er taget tilbage til Sverige
16
, hvilket må siges at betyde at Svante er kommet
et skridt længere væk fra hans depression og et skridt tættere på lykken.
Afslutning:
Benny Andersen er udover at være forfatter også en glimrende musiker, Svantes Viser er
blevet indspillet og fortolket af den danske karakteristiske folkesanger Povl Dissing. Benny
Andersen har også selv været politisk aktiv i kommunen Farum, hvor han i 1972 startede
en ’nej-komité’ imod det danske medlemskab af EF
17
. Dette reflekteres faktisk også i
Svante som mener følgende:
18
”Han var temmelig muggen over at være statsborger i et
Natoland, og tanken om Danmarks indtræden i EF var ham endnu mere imod.” Benny
Andersen har stort set formået at holde hele bogen upolitisk lige med undtagelse i dette
afsnit hvor han nok reflekterer sine egne meninger i Svante.
I det tidligere nævnte interview fortæller Benny Andersen ellers at han vil holde Svantes
Viser fuldstændig upolitisk, men han har nok haft vanskeligheder da perioden, hvori den er
skrevet, er en af de mest betydningsfulde politiske momenter i det sidste århundrede.
Vietnam krigen, og den spirende hippie kultur er nogen af hovedpunkterne i denne periode.
19
Oprør fra både den politiske venstre og højrefløj opstår i Danmark. De unge der er født
efter anden verdenskrig og som har levet med materiel fremgang gennem hele deres
opvækst gør oprør og en hippiekultur opstår. Frisindet attitude og politiske holdninger med
grund i bl.a. Karl Marx’ synspunkter er hovedpunkter i kulturen. På højrefløjen opstår også
15
Svantes Viser s. 32-34
16
Svantes Viser s. 67 nederst første afsnit
17
Jens-Emil: Aktuelt 30/9 1972 interview med BA sidste underrubrik ”nej til EF…”
18
Svantes Viser s. 28 andet afsnit linie 5-8
19
Med grund i meget læsestof fra www.da-net.dk
Svantes Viser, Benny Andersen
9
et helt nyt parti nemlig fremskridtspartiet. Fremskridtpartiet ledt an af den stærkt
karismatiske Mogens Glistrup, som lover befolkningen ’ingen skat’. Han retter sig dermed
mod den almene familie, som med deres egne øjne ser statsskatten stige måned for måned.
Dog er ingen af delene nævnt udover én gang hvor der refereres til Ninas videre skæbne på
et kollektiv i nordsjælland
20
.
20
Svantes Viser s. 60 første afsnit linie 6-8
Svantes Viser, Benny Andersen
10
Litteraturliste
”Svantes Viser”
Primær litteratur:
Andersen, Benny: Svantes Viser
(Danmark 1972) Borgens Forlag 12. oplag 1978
Sekundær litteratur:
Frandsen, Johs. Nørregård: Læsninger i Dansk Litteratur (fjerde bind) (s.326-
345)
(Danmark ) Odense Universitetsforlag
1997
Mogensen, John: Litteraturhåndbogen (s. 317-353)
(København 1981) Gyldendal 2. udgave 1. oplag
1985
Nielsen, Hans-Jørgen et al.: Danske Digtere i det 20. Århundrede (bind II)
(København 2001) Gads Forlag 4. udgave
Windfeld, Benny: Kristeligt Dagblad 20/11 1972 (boganmeldelse)
(Danmark 1972)
????, Jens-Emil Dagbladet Aktuelt 30/9 1972 (Interview med BA)
(Danmark 1972)
Webadresser:
