
Side 4 af 6
Vulkantyper
Med 8 stratovulkaner ud af i alt 9 vulkaner i øbuen er vulkantypen i øbuen klart domineret af de
høje, stejle og kegleformede stratovulkaner, mens spredningszonen derimod er domineret af de
flade og skjoldformede skjoldvulkaner. Stratovulkaners lava er sejtflydende, altså med en høj
viskositet, da den indeholder mange lange kæder af siliciumdioxid-tetraeder og kaldes felsisk eller
granitisk. Felsisk lava smelter hurtigt i en stejl kegleform som i stratovulkanen. Det høje indhold af
siliciumdioxid, også kaldt kielsyre, kommer ved smeltningen af felsiske eller granitiske bjergarter
fra havbundssedimenter eller kontinentalskorpe, der jo har et højt indhold af siliciumdioxid. Lavaen
størkner enten ned langs vulkanens sider til en magmatisk bjergart, rhyolit, eller det kan størkne i
luften til tefra: Sten, aske og blokke, der falder ned og yderligere bygger vulkanens sider. Skjold-
vulkaners lava er skabt af opsmeltningen af den kielsyre fattige og ultramafiske periodotit, der er
den primære bjergart i Jordens kappe. Lavatypen er rimelig tyndtflydende, altså med en lav
viskositet, da den, modsat stratovulkaner, er fattig på kæderne af siliciumdioxid-tetraeder og kaldes
mafisk eller basaltisk, men er til gengæld rig på jern og magnesium. Mafisk lava størkner langsomt
og flyder derfor langt i en flad skjoldform. Atlanterhavets skjoldvulkaner er cirka 2000 m høje, men
skjoldvulkanerne på Sandwich pladen er dog kun omkring 1250 m.
2. Forklaring af de geologiske fænomener og processer
Syd-Sandwichøerne er dannet ved vulkansk
aktivitet i en subduktionszone, ved at den
Sydamerikanske plade, grundet sin tungere
masse, subducerer under den lettere
Sandwich plade, hvilket betyder, at det er en
destruktiv pladegrænse. Ved subduktions-
zoner dannes der stratovulkaner, og det giver
derfor god mening at vulkanerne primært er
stratovulkaner, udover skjoldvulkanen på
Montagu øen. Desuden kan der også dannes
dybhavsgrave, som for eksempel Marianer-
graven, der er 11 km dyb.
(Fig. 2) Figuren viser en subduktionszone, hvor en plade presses ned under en anden.