HHX 3. år
Side 1 af 42
Titelblad
Sydafrikas økonomiske udviklingsniveau
Studieretningsprojekt
Udarbejdet af
HHX 3. år
3. Hhx
Hovedvejleder:
Bivejleder:
Hovedfag: International økonomi
Bifag: Engelsk
Antal sider: 42
HHX 3. år
Side 2 af 42
Indholdsfortegnelse
1. Opgavetitel 3
2. Abstract 5
3. Indledning 5
4. Sydafrikas historie 6
4.1 Nelson Mandela 7
4.2 Facts om Sydafrika 9
5. Analyse af Sydafrikas aktuelle økonomiske udviklingsniveau 9
5.1 Økonomiske forhold 10
5.2 Erhvervsstruktur 14
5.3 Befolkningsforhold 15
5.4 Levestandard 20
6. Sydafrikas handelsforhold samt landets placering i den globale handel 21
7. Sydafrikas økonomiske politik 22
7.1 Kritik af udviklingsbistand 23
7.2 Konsekvenser af Sydafrikas økonomiske politik 24
8. Vurdering af fremtidsudsigterne for den økonomiske udvikling i Sydafrika 27
8.1 Udviklingsteori 28
9. Konklusion 31
10. Litteraturliste 32
11. Billedfortegnelse 33
12. Bilag 1, korruptionsliste over samtlige lande 34
13. Bilag 2, Artikel omkring fremtidsudsigterne for Sydafrika 39
Side 3 af 42
Side 4 af 42
Side 5 af 42
2 - Abstract
South Africa is a country who has been a victim of apartheid. The apartheid system was race
discrimination between whites, blacks, Asians and other. The apartheid system lasted more
than 40 years and was officially removed in was the year the famous Nelson
Mandela was selected as president. Nelson Mandela tried to counteract the traces of
apartheid, by making the conditions of life better for the blacks.
The stage of development shows that South Africa in many ways is more developed than the
other pore developing countries in Africa like Zimbabwe. It also shows that South Africa has a
long way to go to reach the highly developed countries like Denmark. South Africa is in a lot of
ways well developed but at some areas like healthcare still quite behind.
South Africa has a lot of problems to address like bad social difference. The whites are still
much richer than the blacks and have much better conditions of life. Another problem is the
AIDS epidemic. South Africa looses a lot of its working force every day to the disease AIDS.
South Africa does also have a high unemployment rate and a need for better skilled working
force.
Even though South Africa has to face all these problems the future looks bright. South Africa is
a well developed country with good export opportunities and has therefore a good chance to
be a country that experience economical growth as they get a hold on their problems.
3 - Indledning
I følgende opgave har jeg valgt at arbejde med Sydafrika. Jeg vil se på hvilke forhold, der har
gjort at Sydafrika står som det gør i dag udviklingsmæssigt. Dette vil jeg bl.a. gøre ved hjælp af
deres historie, udviklingskendetegn og økonomiske politik. Jeg vil finde frem til hvad der har
gjort at Sydafrika står som de gør i dag, hvad Sydafrika foretager sig nu, hvilke
problemstillinger Sydafrika står overfor og hvad alt dette kan føre frem til i fremtiden.
Side 6 af 42
4 - Sydafrikas historie
Sydafrika ligger på den sydligste del af kontinentet Afrika og er omringet af landene Namibia,
Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Zwaziland. Midt i Sydafrika ligger landet Lesotho, der er
fuldstændig omringet af Sydafrika. Sydafrika ligger ud til Atlanterhavet og det Indiske Ocean.
Dette har altså givet gode muligheder for handelshavne, der bl.a. har medført koloniseringen
af Sydafrika.
Jan Van Rebeck, en hollænder var den første der startede koloniseringen 1652. Han besatte
det, der i dag er Cape Town. De følgende årtier blev koloniseringen udvidet. De sorte blev
frarøvet kvæg og jordejendomme, det gjorde at mange Afrikanere derfor ingen andre
muligheder havde, end at blive arbejdskraft for besættelsesmagten, der altså førte til slaveri.
Jan Van Rebecks opgave var at oprette en handelsstation på vejen til Indien, der kunne forsyne
skibene.
I 1795 erobrede Storbritannien kolonien. Dog var det ikke hele Sydafrika i første omgang. Det
var først da, der blev fundet guld og diamanter at briterne for alvor blev interesseret i hele
Sydafrika. Det udløste konflikter, der førte til den såkaldte Boerkrig i 1899. Briterne vandt
krigen og de 2 republikker der var, mistede deres selvstændighed. Man udarbejdede i
fællesskab en sydafrikansk forfatning, der trådte i kraft i 1910. Dette førte øjeblikket til
racediskrimination. Sorte havde ikke samme rettigheder som hvide, bl.a. stemmerettigheden
blev frataget sorte.
I 1948 vandt Nationalistpartiet (The Nationalist Party) i valget stort, med et krav om
konsekvent raceadskillelse i samfundet, apartheid. Apartheid var en diskrimination af sorte,
der meget mindede om diskriminationen af sorte i USA indtil 1964, hvor det blev erklæret
ulovligt bl.a. på grund af Martin Luther King, der er kendt for de sortes rettigheders kamp.
Tanken bag apartheid var at afrikanere og hvide skulle bo hver for sig. Den sorte befolkning fik
tildelt 13 % jord mens den hvide fik tildelt 87 %, selvom at de sorte faktisk var over 15 millioner
og de hvide kun var lidt over 50.000
1
1
Kilde: Bengtsson, Arne, Lande i lommeformat, Sydafrika, 2003
Side 7 af 42
Raceadskillelsen (apartheiden) gik bl.a. ud på at sorte altid skulle have sit pas på sig, ægteskab
mellem racerne var forbudt, befolkningsgrupper blev adskilt på offentlige steder som f.eks.
restauranter, sygehuse, toge osv. Det vil altså sige at sorte og hvide ikke kunne sidde sammen,
det var strengt forbudt og blev hårdt straffet. På bænke i parker stod der f.eks. om det var en
til hvide eller ikke-hvide. Den afrikanske nationalkongres (African National Congrass, ANC) var
et parti der kæmpede hårdt mod apartheiden.
ANC var først et fredeligt parti, der prøvede at bekæmpe apartheid med fredelige midler, dog
uden resultat. Da politiet skød og dræbte 69 sorte under en fredelig demonstration, blev dette
vendepunktet for partiet og partiet blev forbudt. Partiet gik under jorden og begyndte at bruge
væbnet modstand, som sabotagehandlinger.
4.1 Nelson Mandela
Nelson Mandela blev en af lederne af ANC
og har kæmpet en brav kamp for de sorte.
Han blev uddannet som jurist i 1942 og i
1944 sluttede han sig til ANC, hvor han i
1949 blev en af lederne. Den 11. juni 1962
blev året, hvor han blev dømt livstid for
sabotage og højforræderi.
Nelson Mandela tilbragte næsten 3 årtier i
fængsel, til han blev løsladt den 11.
februar 1990. Denne dag blev et symbol på
afskaffelsen af apartheiden.
Imens Nelson Mandela var indsat i fængsel blev urolighederne forholdsvis formindsket i første
omgang, men modstanden mod regeringen kom hurtigt i gang igen. Regeringen oplevede også
stort pres fra omverdenen som Vesteuropa og USA, der indførte økonomiske sanktioner mod
Nelson Mandela
(1918- )
Side 8 af 42
Sydafrika i slutningen af 80’erne. Dette var selvfølgelig et stort problem for Sydafrika, da det
meste af eksporten gik dertil.
Dette økonomiske pres fra omverdenen og de store udgifter til militæret, der skulle holde den
sorte modstand nede medførte altså afskaffelsen af apartheiden i 1990, hvor Nelson Mandela
blev løsladt og hvor ANC indstillede sin væbnede modstand.
Hvis man kigger på denne figur, kan man
desuden også se, at sorte klart har
udgjort den største del af befolkningen
altid. Men kan også se at den sorte
befolkning klart vokser meget hurtigere
end den hvide. Dette betød at den hvide
regering ikke kunne vare ved. Vi kan se
de hvide blev mindre og mindre i pct. af
befolkningen og de sorte altså blev flere.
De følgende år efter blev nogle år med
flere diskussioner og uenigheder mellem
ANC og 17 andre grupper om en
provisorisk forfatning. Dog blev man
enige i blev året for det
første frie valg i Sydafrika, hvor Nelson
Mandela blev valgt til landets præsident.
Denne regeringen igangsatte et mål om
en bedre økonomisk udvikling, der skulle
forbedre levestandarden blandt landets
sorte befolkning. Denne
genopbygningsplan slog dog fejl med
hensyn til arbejdsløsheden, der kom helt
op og runde 40 %
2
.
Kilde: Svend Skovmand, Et nyt Sydafrika, Alinea, 2006
2
Brylle, Torben, Markedsprofil, Sydafrika
Side 9 af 42
4.2 Facts om Sydafrika
Hovedstader: Pretoria, udøvende magt (1 mio.)
Kapstaden (Cape Town), lovgivende magt (3 mio.)
Bloemfontein, dømmende magt
Største by: Johannesburg
Præsident: Thabo Mbeki (ANC)
Befolkningsstørrelse: ca. 45 mio.
Tæthed: 36,4/km
Sprog: 11 officielle sprog, bl.a. engelsk
Areal: 1.219.912 km
Klima: Subtropisk, om sommeren 19-33 grader, om vinteren 5-23 grader
Valuta: Rand
Regeringsform: Republik
5 - Analyse af Sydafrikas aktuelle økonomiske udviklingsniveau
- Set i lyset af apartheidsystemet afvikling
Her vil jeg nu ved hjælp af forskellige date, kilder, størrelser og udviklingskendetegn vise den
økonomiske udvikling, erhvervsstruktur, befolkningsforhold, uddannelsesniveau mv. i
Sydafrika.
Jeg har samtidig også valgt at se på de samme forhold hos 2 andre lande, Zimbabwe og
Danmark. Dette har jeg gjort, da det kan være med til at belyse Sydafrikas rolle i den globale
økonomi. Har valgt Kenya, da det i dag desværre står som et meget fattigt uland. Kenya er
Side 10 af 42
samtidig også et naboland til Sydafrika og altså et land Sydafrika handler med. Det andet land
er Danmark, som er et rigt OECD-land (industriland). Jeg mener at disse 2 meget forskellige
lande, kan være med til at belyse Sydafrikas udviklingsniveau globalt set.
5.1 Økonomiske forhold
BNP som velstandsmål, 2005
Lande
BNP (mia. US $)
BNP pr. indbygger (US $)
Økonomisk vækst pr. indbygger
()
Sydafrika
239,5
5.109
0,6
Danmark
258,7
47.769
1,9
Zimbabwe
3,4
259
-2,1
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Hvis man kun ser på den samlede BNP, hvor meget Sydafrika producerer I forhold til Danmark,
kunne man umiddelbart tænke at de klarer sig godt. Men Sydafrika har en befolkning på 45
mio. dvs. 8 gange større end Danmark og skulle derfor så også producere for 8 gange mere for
at være på samme niveau. Det er også hvad vi kan konstatere, når vi ser på BNP pr. indbygger.
Vi kan se at den enkelte dansker er 9 gange rigere end en Sydafrikaner. Når vi så derimod ser
på Zimbabwe, kan vi konstatere at Sydafrikas økonomi er meget bedre.
Samtidig kan man også se at Danmark er det rige industriland med en stabil vækst på 1,9%, at
Zimbabwe er det fattige uland, der sidder fast i fattigdomsfælden med en vækst på -2,1 og at
Sydafrika oplever en langsom fremgang på 0,6%.
Dog har BNP tit været under dyb kritik, da bl.a. hjemmeproduktion ikke bliver talt med.
Hjemmeproduktion er klart en stor del af ulandenes produktion, da de fleste er
selvforsyndende. På den måde er BNP’en altså undervurderet. BNP pr. indb. er heller ikke det
bedste tal til at belyse et lands økonomiske forhold med, da det jo er en gennemsnitsstørrelse
og ikke viser en skæv fordeling, der kan være i et samfund.
Side 11 af 42
Indkomstfordeling i udvalgte lande, 2005
Lande
De 10 pct. fattigste andel af
indkomsten, i pct
De 10 pct. rigeste andel af
indkomsten, i pct.
Ginikoeffeicient
Sydafrika
1,4
44,7
57,8
Danmark
2,6
21,3
24,7
Zimbabwe
1,8
40,3
50,1
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Med denne tabel kan man lige netop se den skæve fordeling i et samfund. Her kan vi nemlig se
at de 10 % fattigste i Sydafrika kun får 1,4 % af den samlede indkomst i landet, mens de 10 %
rigeste får hele 44,7 %. Man kan altså konstatere at der er en meget høj skæv ulighed i
Sydafrika. Det samme kan vi se på Ginikoefficienten. Ginikoefficienten skal være lig 0 for at alle
i et samfund får det samme. Jo højere den er, jo højere ulighed er der. Her kan man se at
Sydafrikas er helt oppe på 57,8, der overraskende også er højere end ulandet Zimbabwe.
Her må man give apartheidsystemet skylden. Mange sorte var nemlig meget lavtlønnede og fik
sig ikke en uddannelse. Selvom det i dag er 17 år siden at apartheidsystemet blev ophævet,
kan man altså stadig se den ekstreme store ulighed. Her kan grunde som social arv spille
betydeligt ind. Hvis din far er en simpel ufaglært minearbejder, er der meget lav sandsynlighed
for at du får dig en uddannelse. Også selvom at regeringen under Mandela sørgede for gratis
skolegang til alle. Mange sorte er jo som sagt selvforsyndende og skal derfor bruge børnene
hjemme til at hjælpe til.
Befolkning under fattigdomslinie, %
Lande
1$ om dagen
2$ om dagen
Internationale fattigdomslinie
Sydafrika
10,7
34,1
-
Danmark
-
-
Zimbabwe
56,1
83
34.9
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Her kan jeg klart konstatere at der er en stor fattig befolkningsgruppe i Sydafrika. Hele 34,1 %
af befolkningen lever for under 2$ om dagen, dog kan vi se det er meget slemmere i
Zimbabwe. Dette skyldes at en langt større del af Zimbabwe er fattig. I Sydafrika sidder der en
hvid overklasse, der tjener det meste af indkomsten.
Side 12 af 42
Med tallene fra BNP pr. indbygger kan vi sætte hvert land ind i en af de 4 faser i
Vækstmodellen
Vækstmodellen
Kilde: International Økonomi A2, figur 32.2, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)
Zimbabwe med en vækst på -2,1 pct. er klart i fase 1. Danmark med en stabil vækst på 1,9 pct.
er i fase 4. Sydafrika har en vækst på 0,6 pct., i figuren kan man se at fase 1 er fra 0-1. Her ville
jeg ikke mene Sydafrika hører til, da Sydafrika klart er i gang med en industrialisering og har
været det længe. Derfor mener jeg at Sydafrika befinder sig i fase 2 i vækstmodellen.
BNP pr. indbygger (US $), 2005
Lande
Markedsvalutakurs
Købekraftparitet
Sydafrika
5.109
11.110
Danmark
47.769
33.973
Zimbabwe
259
2.038
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Som nævnt er der nogle kritikpunkter over BNP målt I markedsvalutakurs. Når man måler det
enkelte lands BNP på denne måde bliver det omregnet til amerikanske dollars, dette er altså et
problem, da den amerikanske dollar svinger fra år til år og derfor altså ikke viser den enkelte
indbyggers købekraft. Derfor har man fundet en ny måde at måle BNP – i købekraftparitet. Her
Side 13 af 42
har man fjernet valutakurs-usikkerheden og taget højde for at mange u-lande giver statstilskud
til fødevarer, husleje, transport mv. som jo så på den måde øger befolkningens
forbrugsmuligheder.
Det kan vi også se her. Vi kan se at Sydafrika pr. indbygger er 2 gange rigere og at Zimbabwe
faktisk er hele 7,5 gange rigere. Vi kan samtidig se at Danmark har mindre til rådighed, som
måske kan skyldes at den danske krone er stærk overfor dollaren.
Dog er BNP pr. indbygger målt i købekraftparitet stadig et problematisk tal. Da det stadig er
målt i gennemsnit og kan altså skjule de sociale forskelle der kan forekomme i et land. Det var
hvad vi så med ginikoefficienten. Man kan også sige at selvom den enkelte Sydafrikaner har
11.110 $ til rådighed, kan det snyde os lidt, da varer i Sydafrika formentlig er meget billigere
end her i Danmark. På den måde kan den enkelte Sydafrikanere egentlig have et større forbrug
end hvad vi egentlig tror.
BNP pr. indbygger (købekraftparitet) (US $),
Kilde: World Economic Forum, www.weforum.org
Når vi ser på denne graf kan vi se at det stort set kun er gået opad for Sydafrika. Omkring 1985
går det ikke rigtig op eller ned, da der her blev først økonomiske sanktioner overfor Sydafrika
på grund af utilfredsheden med apartheidsystemet fra omverdenen. Det blev altså nogle år,
hvor Sydafrika ikke eksporterede så godt. Vi kan også se at fra 1994, hvor der blev demokrati,
Side 14 af 42
kun er gået op ad bakke. I forhold til region Afrika er Sydafrika også det rigeste land og det
land, der klarer sig bedst, der også kan ses på grafen.
5.2 Erhvervsstruktur
Her vil jeg ved hjælp af erhvervsstrukturen se på udviklingen i de udvalgte lande.
Erhvervsstruktur i udvalgte lande, 2007
Lande (% af
arbejdsstyrken)
Primære erhverv
Sekundære erhverv
Tertiære erhverv
Sydafrika
30
25
45
Danmark
1,6
26,1
72,2
Zimbabwe
16,7
21,6
61,6
Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)
Når vi ser på denne tabel er der igen noget overraskende. Man plejer tit at kunne se at jo mere
et land er udviklet, jo mindre er der ansat inden for det primære erhverv. Dette er ikke
tilfældet her, da Sydafrika faktisk har dobbelt så mange af arbejdsstyrken inde for det primære
erhverv end Zimbabwe som er et meget fattigt uland. Dette skyldes selvfølgelig at Sydafrikas
største eksport er råstoffet guld. Derfor er der stadig end stor del af arbejdsstyrken, der er
ansat inden for dette erhverv, primært sorte. Danmark har en typisk erhvervsfordeling, mens
Zimbabwe er lidt overraskende af et uland med så stor en tertiær sektor.
Erhvervssektormodellen
Kilde: International Økonomi A2, figur 32.5, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)
Side 15 af 42
Her kan man ved hjælp af tallene fra erhvervsstrukturen sætte hvert land ind i en fase i
erhvervssektormodellen. Modellen består af 4 faser, der viser hvordan det typisk ser ud for et
land, der går fra at være et landsbrugssamfund til et servicesamfund.
Sydafrika: befinder sig i fase 2 på grund af den stadig store sektor inde for landbruget som
minedrift. Minedriften bliver dog stadig mere og mere effektiv bl.a. på grund af maskiner,
hvilket vil få mange til at flytte ind til byerne og søge andre job. Samtidig vil flere formodentlig
blive uddannet og mange vil altså flytte fra at have et arbejde i den primære sektor.
Danmark: befinder sig klart i fase 4 med den store tertiære sektor.
Zimbabwe: befinder sig også i fase 2.
5.3 Befolkningsforhold
Her vil jeg ved hjælp af de demografiske komponenter, se på hvor langt de enkelte lande er
nået i udviklingen.
Dødsrate og middelevealder i udvalgte lande, 2007
Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)
Ingen overraskelse når man ser på tallene her. Man kan klart se at Danmark er det rige iland, at
Sydafrika er det lidt mere industrialiserede ”uland”, at Zimbabwe er det fattige uland. Dog er
dødsraten næsten den samme for Sydafrika og Zimbabwe. Dette skyldes at begge lande lider
af en hård AIDS-epidemi. Man kan dog sige at middellevealder for Sydafrika er flot. Dette er
dog igen kun en gennemsnitsstørrelse, rige lever formodentlig længere end fattige.
AIDS/HIV i udvalgte lande, 2007
Lande
% af befolkningen
Antal mennesker med AIDS/HIV
Antal døde på et år
Sydafrika
21,5
5,3 mio.
370.000
Danmark
0,2
5.000
mindre end 1000
Zimbabwe
24,6
1.8 mio.
170.000
Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)
Lande
Dødsrate i promille
Middellevealder antal år
Sydafrika
22,45
59,44
Danmark
10,3
77,96
Zimbabwe
21,76
39,5
Side 16 af 42
I denne tabel kan vi se at AIDS/HIV klart er et problem for Zimbabwe og Sydafrika. Over en
fjerdedel af den sydafrikanske befolkning lever med aids. Hvilket man klart kan konstatere er
rigtig højt. Grunden til dette er ikke så meget der ingen præventionsmidler er, men at når man
får transporteret blod på hospitalerne, er de ikke altid tjekket for sygdomme. På denne måde
er sygdommen blevet meget spredt.
Her er det også primært gået hårdest udover den sorte befolkning, da de ikke har råd til at gå
på privathospitaler som den hvide har. Grunden til den høje død på et år, er fordi dem der tit
bliver smittet, heller ikke har råd til den dyre medicin, der gør at man kan leve helt op til 20 år
med medicinen. Dette er klart et problem for økonomien, da det gør at mange er ude af stand
til at arbejde. Dette tal betyder også, at der i gennemsnit dør 1013 Sydafrikanere hver dag.
Sydafrika mister derfor hver dag nyttig arbejdskraft.
Fødselsrate og samlet fertilitet i udvalgte lande, 2007
Lande
Fødselsrate i promille
Samlet fertilitet
Sydafrika
17,94
2,16
Danmark
10.91
1,74
Zimbabwe
27,72
3,08
Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)
Her på tallene kan vi også hurtigt konstatere hvilke lande, der er rigest. Dog er fødselsraten
ikke det bedste tal at kigge på, da ulande som Zimbabwe og Sydafrika har en ung befolkning.
Dvs. unge piger i den fødedygtige alder, som jo derfor føder flere børn end en ældre
befolkning.
Vi kan se at Sydafrika ikke er det helt store landsbrugssamfund, da familier inde for landbruget,
gerne føder mange børn, da de kan hjælpe til med produktionen. Altså er det forholdsvis lavt.
Grunden til at det ikke er helt lavt er, at Sydafrika ikke har en offentlig ældreforsørgelse. Her vil
typisk føde lidt flere børn, der kan sørge for en når men bliver ældre.
Vi kan se at Sydafrikas tal er meget lavere end Zimbabwes, dette må derfor skyldes den
udvikling der i Sydafrika. Flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet og har derfor ikke tid til
børn. I takt med den Sydafrikanske økonomiske udvikling, vil vi nok også kunne se at tallene vil
blive endnu lavere. Både fordi kvinderne kommer mere på arbejdsmarkedet og fordi det
Side 17 af 42
primære erhverv (vil sige landbrug osv.) vil få en mindre betydning og man har derfor heller
ikke brug for så mange børn
Den demografiske transition - en model
Kilde: International Økonomi A2, figur 32.7, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)
Ved hjælp af den demografiske transitionsmodel, kan man også se hvor langt udviklingen er
nået i et land. Her skal man bruge fødsels- og dødsraten i promille.
Fødsels- og dødsrate
Lande
Fødselsrate i promille
Dødsrate i promille
Sydafrika
17,94
22,45
Danmark
10,91
10,3
Zimbabwe
27,72
21,76
Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)
Sydafrika: Sydafrikas dødsrate er faktisk højere end fødselsraten. Men begge rater er
forholdsvis høje, hvilket gør det svært at sætte Sydafrika i en fase. Grunden til den højere
dødsrate er på grund af AIDS-epidemien Sydafrika er ramt af.
Danmark: befinder sig i fase 5 med en både lav fødsels- og dødsrate.
Zimbabwe: befinder sig stadig i fase 1, med en høj fødsels- og dødsrate.
Side 18 af 42
Aldersfordeling i udvalgte lande
Lande
0-14 år
15-64 år
over 64 år
Sydafrika
29,1
65,5
5,4
Danmark
18,6
66
15,4
Zimbabwe
37,2
59,3
3,5
Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)
Sydafrika har en meget ung befolkning og kun 5,4% er blevet over 64 år. Man kan derfor
konstatere at der således må være dårlige levevilkår. AIDS’en har også sin rolle her. Man kan
også sige at Sydafrika har en lille byrde i forhold til ældre. Da der ikke er så mange, betyder det
mindre omkostninger for staten. Sydafrika har hele 65,5 % i den arbejdsdygtige alder, hvilket
man må konstatere er godt, da det er ligesom Danmarks.
Befolkningspyramider – for de udvalgte lande
Sydafrika,2007
Kilde: U.S. Census Bureau, International Data Base, (www.census.gov)
Sydafrikas pyramide viser at de har en meget ung befolkning, dog har de stadig en stor del
inden for den arbejdsdygtige alder. Vi kan samtidig derfor også regne ud at den enkelte
Sydafrikaner må have mange at forsørge, eftersom der er sådan en stor ung befolkning.
Sydafrika har en progressiv alderspyramide, da den unge befolkning stadig betyder mest. Men
jo mere industrialiseringen kommer i gang, vil pyramiden formentlig komme til at ligne en
degressiv mere.
Side 19 af 42
Danmark, 2007
Kilde: U.S. Census Bureau, International Data Base, (www.census.gov)
Danmarks pyramide viser en typisk pyramide for rige ilande. Pyramiden vil de kommende år
blive mere og mere lige, eftersom danskerne bliver ældre og føder mindre børn. Danmark har
en degressiv alderspyramide, da den yngste aldersgruppe udgør en lille del pga. den faldende
fødselsrate.
Zimbabwe, 2007
Kilde: U.S. Census Bureau, International Data Base, (www.census.gov)
Side 20 af 42
Zimbabwes har en typisk ulands pyramide. En meget ung befolkning, da fertiliten pr. kvinde er
3.08. På den måde vil den unge befolkning blive ved med at være en stor del af befolkningen.
Zimbabwe har klart en progressiv alderspyramid, da den unge aldersgruppe udgør en stor del.
Vi kan også se at der er stor forskel på Sydafrikas og Zimbabwes, der altså igen viser at
Sydafrika er nået længere i udviklingen i forhold til et uland.
5.4 Levestandard
Indikatorer for sundhed og uddanelse I udvalgte lande, 2005
Lande
Børnedødelighed (pr.
1000 fødsler)
Lægetæthed (antal læger pr.
100.000 indb.)
Analfabetisme
Sydafrika
55
77
17,6
Danmark
4
293
-
Zimbabwe
81
16
11,6
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Vi kan først her blive overrasket over at Sydafrikas analfabetisme er meget højere end
Zimbabwes. Dette må igen skyldes de store sociale forskelle, der i dag er i Sydafrika fra
apartheidsystemets tid. Vi kan se at jo rigere lande er, jo flere læger har det og jo mindre er
børnedødeligheden.
Børnedødelighed pr. 1000 fødsler I udvalgte lande
Lande
De 20 % fattigste
De 20 % rigeste
Sydafrika
62
17
Danmark
-
-
Zimbabwe
59
44
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
I denne tabel kan vi igen klart se forskellen for de sociale skævheder. Vi kan se at hele 45 flere
børn pr. 1000 fødsler dør, hvis man hører til de 20 % fattigste i Sydafrika. Her er det igen den
sorte befolkningsgruppe, der er hårdt ramt. Vi kan se at tallet næsten er det samme for
Sydafrika og Zimbabwe hos de 20 % fattigste, men Zimbabwe har ikke en så stor en forskel fra
fattig til rig som Sydafrika.
Side 21 af 42
HDI for udvalgte lande, 2005
Lande
HDI-værdi
HDI-placering
Placering efter BNP pr. ind.
(købekraft)
Sydafrika
0.674
121
186
Danmark
0.949
14
20
Zimbabwe
0.513
151
160
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Med disse tal kan vi se at Sydafrika stadig ligger meget langt nede på listen. Dog ligger den
stadig højere end så mange andre lande. Men kan altså sige at Sydafrika er et lidt rigere
udviklet uland. Disse tal er dog også forventet efter at have været de andre tabeller igennem.
Med hele denne analyse kan jeg konstatere at Sydafrika på flere punkter stadig minder om et
uland, men er dog flyttet til at blive mere udviklet på flere områder. Jeg kan samtidig også
konstatere at apartheidsystemet klart har sat sine spor og skabt stor ulighed i samfundet.
6 - Sydafrikas handelsforhold samt landets placering i den globale handel
Sydafrika har som bekendt udviklet en god økonomi, selvom de har stødt på en del
forhindringer. Sydafrika kunne formodentlig komme op på et niveau, som NV-landende (nyere
vækstlande). Hvis de fik rettet op på en del.
Sydafrikas handel fordelt på lande og varer, 2005
Eksport
Import
Lande
pct.
Lande
pct.
Europa
35,4
Europa
34,7
Japan
11,9
Kina
10
USA
11,5
USA
7,6
Kina
4
Japan
6,5
Schweiz
3,3
Saudi-Arabien
5,3
Varer
Varer
Landbrugsvarer
8,6
Landbrugsvarer
5,3
Olie og mine produkter
34,7
Olie og mine produkter
21,5
Industrivarer
55,1
Industrivarer
70,9
Kilde: WTO, (www.wto.org)
Side 22 af 42
Tabellen viser Sydafrikas handelsforhold. I den første kolonne ses Sydafrikas eksport, i den
anden Sydafrikas import, begge fordelt på lande og varer. Alle tallene er fra år 2005 og opgivet
i procent.
Man kan se at hoveddelen af deres ekport er olie og mine produkter, hvilket kan være et
problem. Guld er nemlig Sydafrikas største eksportvare. Efterspørgslen på guld afhænger af de
rige industrilandes konjunkturer. Dvs. at der er store prissvinger på guld, da det afhænger af
konjunkturerne. Jo bedre det går for økonomien i USA, vil flere efterspørge guld, da de så har
råd til denne luksusvarer. Vi kan også se at USA er Sydafrikas 3. største eksport, dette kan også
blive et problem for Sydafrika, da USA er inde i en nuværende krise, subprime-krisen.
3
Dette
gør at de vil efterspørge mindre guld fra Sydafrika, hvilket vil sige en mindre eksport.
Et andet problem ved guld som eksport vare er at Sydafrika bliver nød til at importere mange
maskiner fra udlandet til minerne. Dette er et problem da industrivarer stiger, mens råvarer
enten beholder samme pris eller bliver blligere. dvs. dyrere omkostninger.
Vi kan dog se at størstedelen af eksporten er industrivarer (blandt andet biler), dette er igen et
tegn på at Sydafrika har rykket sig fra at være et fattigt uland.
Vi kan også se at Sydafrikas største handlespartnere kun er lande uden for regionen, dvs.
interregional handel.
7 - Sydafrikas økonomiske politik
Et af landets største udfordringer er landets meget skæve social ulighed, som følge af
apartheiden, der også har ført en høj arbejdsløshed og flaskehalseproblemer med sig. Et andet
problem er AIDS-epidemien, der kun er blevet værre med årene.
Sydafrika står i dag som det land, der har den bedste økonomi i regionen. Landbruget er blevet
gradvist mindre, dvs. det har rykker sig fra at være et landbrugssamfund, hvilket er tegn på
rigdom.
3
Økonomisk krise USA på nuværende tidspunkt oplever der til dels skyldes for lav rente.
Side 23 af 42
Under Nelson Mandela 5-årige præsident periode, var dagsordenen bedre levevilkår for sorte,
rent drikkevand, flere arbejdspladser og gratis skolegang til alle. 70 mio. sorte fik rent drikke
vand, gratis skolegang til alle blev indført dog har arbejdsløsheden aldrig været så høj.
Under apartheidstyret var det en delvis reguleret markedsøkonomi Sydafrika førte. Mange
virksomheder var nationaliseret, som efter apartheidens fald blev privatiseret for at effektivere
virksomhederne. Så man kunne føre en åben international markedsøkonomi. Dette har dog
ikke gået godt for alle virksomheder, der har haft svært ved at konkurrere med de
internationale markedspriser.
Sydafrika fører i øjeblikket en begrænset lempelse af finanspolitik. Lempelse af finanspolitik vil
sige at staten kræver mindre i skat, betyder folk har flere penge til forbrug og vil derfor
efterspørge mere. Jo mere efterspørgsel vil sige en stigning i produktion, der gør at
virksomheder har brug for flere medarbejdere. Altså en mindre arbejdsløshed.
Mandela indførte udviklings- og genopbygningsprogram, Reconstrution and Development
Programme (RDP). Dette gik bl.a. ud på store investeringer i infrastrukturen som boliger,
elektricitet, rent drikkevand, uddannelse og sundhed. Hvilket vil sige en lempelse af
finanspolitikken, da staten her går ud og øger sine udgifter. Disse investeringer betyder også at
flere skal i arbejde, hvilket igen vil sige en opfyldning af et samfundsøkonomisk mål.
Sydafrika har siden det blev til en demokratis republik i 1995 forsøgt at øge et internationalt
økonomisk samarbejde, hvilket de har været gode til. Sydafrika blev bl.a. optaget i WTO i
1995.
4
Sydafrika er også medlem af IMF og SADC, Southern Africa Development Community,
der er en frihandelsaftale mellem 14 lande i det sydlige og østlige Afrika.
7.1 Kritik af udviklingsbistand
Sydafrika modtager også en del i bistand fra de rige ilande. Hvis man kun ser på BNP pr.
indbygger er Sydafrika et alt for rigt land til at skulle have lov til at modtage bistand. Dette er
dog pga. af BNP pr. indbygger er en gennemsnitstørrelse, der ikke viser den sociale skævhed,
4
WTO, World Trade Organisation er en verdenshandelsorganisation. WTO’s opgave er at øge handelen
over grænser, ved at fjerne handelsforhindringer som f.eks. told.
Side 24 af 42
der kan være. Jeg har nemlig kunnet konstatere at der er en stor del af befolkningen, mest
sorte, der lever under uacceptable forhold. Det er meningen at udviklingsbistanden skal gå
hertil. Udviklingsbistanden har været med til at flere mio. har fået adgang til rent drikkevand,
elektricitet og sundhedspleje. På den måde få en lidt bedre social omfordeling og forbedre
levevilkårene for de fattigste i samfundet.
Denne udviklingsbistand har dog tid været under kritik. Mange skeptikere mener at denne
bistand ikke har nogen virkning og faktisk kan være skadelig. De mener at man ikke kan se
nogen overordnet succes, men at det på mikroplan har haft sine små succeser, som rent
drikkevand. De mener at hvis et uland regering får en sum til at opretholde skoler f.eks. vil
ulandet kun bruge bistanden til det. De vil altså ikke selv bruge egne penge på det, da de så
kan spare her.
Skeptikere mener altså at ulandbistand, får f.eks. Sydafrika til at bespare i stedet at forebygge.
Skeptikere mener også at det bedste ilandene kan gøre for at hjælpe i egne industrilande.
Dette vil nemlig få landmændene i ulandende en bedre konkurrence evne på global plan og på
den måde få gang i produktion.
7.2 Konsekvenser af den økonomiske politik
Konsekvenserne af de økonomiske reformer, der er blevet ført i Sydafrika har klart sat sine
virkninger på diverse forhold, som jeg vil se nærmere på nu.
Igen vil jeg sammenligne med Danmark og Zimbabwe
Middellevealder
Lande
Sydafrika
53.7
53.4
Danmark
73,6
77,3
Zimbabwe
55,6
40
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Her kan vi se at det Sydafrikanere faktisk dør tidligere end for 30 år siden. Dette skyldes
selvfølgelig den slemme AIDS-epidemi, der er blevet spredt.
Side 25 af 42
Børnedødelighed pr. 1000 fødsler
Lande
1990
1995
2000
2003
Sydafrika
45
45
50
53
Danmark
8
6
4
3
Zimbabwe
53
60
73
78
Kilde: Europa World Plus, (www.europaworld.com)
Her kan vi se børnedødeligheden faktisk er steget i Sydafrika. Dette kan bl.a. skyldes at selvom
mange har flere har fået rent drikkevand, vokser befolkningen enorm, og flere og flere børn
står uden rent drikkevand. Samtidig bliver der også født mange spædbørn som allerede er HIV
smittet fra moren.
Samlet fertilit, (fødsler pr. kvinde)
Lande
Sydafrika
5.5
2.8
Danmark
2.0
1.8
Zimbabwe
7.4
3.6
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Her kan vi se at Sydafrikanske kvinder faktisk føder halvt så mange børn, som for 30 år siden.
Dette er et tegn på udvikling. Flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet og har derfor ikke
tid til at føde børn og de selvforsyndende familier, der har brug for børn i produktionen, er
blevet formindsket. Man kan nok forvente dette tal fortsat vil blive mindre med årene, som
udviklingen fortsætter.
Elektroniske forbindelser
Lande
Telefoner, 1990
Telefoner, 2005
Sydafrika
94
101
Danmark
556
619
Zimbabwe
12
25
Lande
Mobiltelefoner, 1990
Mobiltelefoner, 2005
Sydafrika
-
724
Danmark
29
1.010
Zimbabwe
0
54
Lande
Internetforbindelser, 1990
Internetforbindelse, 2005
Sydafrika
0
109
Danmark
1
527
Zimbabwe
0
77
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Side 26 af 42
I disse 3 tabeller kan man se at Sydafrika også rent teknologisk har rykket meget på de seneste
30 år. Man kan se at der stadig er lang vej for at nå op til på et industrilandniveau som
Danmark. Men man kan se at Sydafrika klart er længere fremme end Zimbabwe, der er et
fattigt uland.
Arbejdsløshed, 2005
Lande
Arbejdsløse i tusinder
Samlet arbejdsløshed, % af
arbejdsstyrken
Sydafrika
4.385
26.6
Danmark
114,2
3.9
Zimbabwe
298
6
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
Her kan vi se at Sydafrika står med et stort arbejdsløshedsproblem i dag. Så stort at en
fjerdedel af arbejdsstyrken ikke har et arbejde. Her har apartheiden også lagt sine spor, da
arbejdsløsheden blandt racerne også er vidst forskellig. Blandt sorte ligger den på 30 %, mens
hvides arbejdsløshed kun er 7-8 %
5
. Dvs. sige at de hvides arbejdsløshed er på niveau med de
rige industrilandes arbejdsløshed.
BNP-væksten der i 2005 lå på 0,6 %
6
må skyldes de økonomiske reformer Sydafrika har valgt at
føre. Sydafrika ligger på plads nr. 45 på verdens korruptionsliste
7
. Dette må man sige er en
rigtig flot plads, da man blandt andet kan se at Italien kun ligger 3 pladser foran, der i dag er
betragtet, som et færdigt industrialiseret land. Zimbabwe ligger helt nede på 161, igen er dette
et bevis på at Sydafrika er nået langt. Man kan se at Sydafrika på mange måder er blevet
bedre udviklet, dog har de stadig lang vej endnu, da levevilkårene for størstedelen af
befolkningen (sorte) stadig er dybt uacceptable.
5
Kilde: Skovmand, Svend, Et nyt Sydafrika, Alinea, 2006
6
Kilde: Human development report, UNDP, 2007
7
Kilde: Transparancy International, 2007 (www.transparancy.org) – Se bilag 1, side 34
Side 27 af 42
8 - Vurdering af fremtidsudsigterne for den økonomiske udvikling i
Sydafrika
Jeg vil nu ved hjælp af den økonomiske politik, historie, udviklingskendetegn og hvad mere jeg
har arbejdet med, give en vurdering af fremtidsudsigterne for Sydafrika.
Sydafrika står i dag, som det land med den bedste økonomi inden for regionen Afrika.
Sydafrika har udviklet sig en del og har den bedste infrastruktur i Afrika. Sydafrika har en stor
eksport af guld og diamanter, der både har sine ulemper og fordele. Ulempen er at det er
råvarer, der er afhængig af ilandenes konjunktur. Maskinerne til brug bliver importeret, som
stiger i pris (som beskrevet tidligere) dvs. en stigning af omkostninger. Fordelen er at handlen
af guld og diamanter stiger og stiger, altså er efterspørgslen steget, der har givet gode
afsætnings muligheder for Sydafrika. Samtidig er der også komme en god effektivisering
indenfor dette erhverv, der kan gøre lidt op med de dyre maskiner, så omkostninger ikke er så
høje alligevel.
Sydafrika står til at være godt veludrustet til mere udvikling. Sydafrika har en, som set tidligere,
stor befolkning inden for den arbejdsdygtige alder på 65,5 %
8
. Her spiller AIDS-epidemien dog
ind, da der hver dag dør et par hundrede mennesker. Sydafrika har også gode eksport
muligheder som guld, diamanter og biler der nu også er blevet en del af Sydafrika eksport.
Sydafrikas bilindustri er boomet de seneste par år, der formentlig vil blive ved. En stigning af
industrivarer betyder desuden også at Sydafrika mere og mere rykker sig væk fra at være et
uland.
Sydafrika har stadig store skæve sociale fordelinger af goderne. Dette er dog med årene blevet
mindre og vil de følgende år blive endnu mindre, eftersom middelklassen af sorte vokser.
”They have a greater chance of becoming wealthy too as more jobs have opened up for blacks,
and as they have been given shares and property”
9
. Her menes der også at eftersom, der er
kommet flere og flere jobs til sorte er der blevet større mulighed for at velstanden indenfor
8
Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)
9
Kilde: BBC News UK, (www.news.bbc.co.uk), Risks remain for South Africa's economy, Lucy Jones, - SE BILAG 2,
side 39
Side 28 af 42
denne gruppe stiger. Dette er også hvad vi har set, at selvom der stadig er rigtig stor ulighed,
er der dog blevet en lidt større middelklasse af sorte.
8.1 Udviklingsteori
Man kan bruge udviklingsteorier til at se på hvor langt et enkelt land er nået i uviklingen, og
hvad grunden muligvis er til at det er nået så langt.
Jeg har følgende valgt at se på Rostows faseteori. Teorien går ud på at alle lande gennemgår et
udvilkingsforløb, der kan inddeles i følgende 5 faser.
Rostows faseteori
Kilde: International Økonomi A2, figur 30.4, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)
Fase 1: var dengang Sydafrika stort set ingen industri havde. Da samfundet var præget af
gammeldags produktionsmetoder.
Fase 2: var under koloniseringen da Briterne sørgede for at skabe en industri inden for guld og
diamanter.
Fase 3: kunne være da landet gik over til apartheidsystemet. Her skabte man nemlig et
samfund med god økonomisk vækst og en mere effektiv industrialisering. Store investeringer
af maskiner, teknologi og infrastruktur.
Side 29 af 42
Fase 4: Sydafrika befinder sig nok et sted mellem fase 3- og 4. Sydafrika prøver nemlig i
øjeblikket at skabe en modernisering af de forskellige sektorer ved hjælp af investeringer, også
på den måde skabe økonomisk vækst.
Fase 5: Denne fase er Sydafrika ikke nået til endnu, da det betyder det er blevet et færdigt
industrialiseret land. Sydafrika kan dog nok komme hertil, hvis de overkommer nogle af de
problemstillinger de står med i dag som AIDS, skæv fordeling af goder, arbejdsløsheds osv.
Jeg tror på at Sydafrika kan få en god fremtid med god økonomisk vækst, hvis der bliver sat
mere fokus på de forskellige problemstillinger, da sorte sydafrikanere bliver bedre uddannet vil
problemer som flaskehalse også forsvinder. Sydafrika mangler nemlig i dag uddannede folk
indenfor flere erhverv. Da Sydafrika er så veludviklet som det er i forhold til resten af regionen,
har det gjort det tiltrækkende for bl.a. læger fra Kenya og Zimbabwe at flytte dertil. Dette har
også været godt for flaskehalse problemerne.
Sydafrika har mange trusler, der betyder meget for samfundsøkonomien. AIDS-epidemien er
særdeles vigtig for Sydafrika at få hånd om, da den gør at Sydafrika mister en del af
arbejdsstyrken hver dag.
Sydafrika har haft fokus på den skæve fordeling af de sociale goder siden ophævningen af
apartheid i 1990. Dette har gjort at sorte har bedre mulighed for at få fat på elektricitet, rent
drikke vand og telefon, som artiklen også mener
10
. Dette vil formodentlig også blive forbedret,
selvom artiklen er meget skeptisk.
Jeg har nemlig set på udviklingstallene for Sydafrika, der viser at Sydafrika på mange måder, er
vokset fra at være et uland, til et land der klart er i gang med en industrialisering og økonomisk
vækst. Sydafrika er altså et land med mange problemstillinger, der ifølge jeg har en lys fremtid,
der kun kan blive bedre.
Hvis Sydafrika får rettet op på bare et af disse problemer kan det skabe en massiv vækst. En
løsning på arbejdsløsheden vil rette op på meget. Flere sorte vil komme i arbejde, dvs. bedre
social fordeling, da flere sorte har flere penge. Dette vil også give deres efterkommere, dvs.
10
Kilde: BBC News UK, (www.news.bbc.co.uk), Risks remain for South Africa's economy, Lucy Jones, - SE BILAG 2,
side 39
Side 30 af 42
deres børn en bedre mulighed for at komme i skole og blive uddannet, dvs. en løsning på
flaskehalse problemer. Alt i alt betyder det at en løsning kan give mange.
Sydafrika står overfor en lys fremtid med gode eksportmuligheder, økonomis vækst, bedre
infrastruktur osv. Sydafrika står overfor en masse problemer, der med tiden og god politik kan
blive løst. Jeg tror på at Sydafrika kan blive et land med større vægt i den globale handel.
Stadier i produktionsteknologien
Kilde: International Økonomi A2, figur 24.13, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)
Det kan være svært at placere Sydafrika i denne figur. Vi har tidligere set at Sydafrikas største
eksportvarer gruppe faktisk er industrivarer. Biler har Sydafrika eksporteret mere og mere af
de seneste år. Før det var det guld og diamanter, som man kunne bringe ved varegruppen stål i
1990. Derfor kan man altså også se i denne tabel at Sydafrika har opnået en betydelig
udvikling. Eftersom Sydafrika vil blive et mere og mere rigt land, vil Sydafrika altså bevæge sig i
en positiv retning, hvilket vil sige nedad i denne figur.
Dog kan man ikke kalde Sydafrika for et NV-land, da det ikke har opnået så høj en økonomisk
vækst. Sydafrika er i gang med en industrialisering, dog er det en meget langsom
Side 31 af 42
industrialisering. Sydafrika vil komme langt men ikke foreløbigt, da Sydafrika har mange ting,
der bremser i økonomien.
9 - Konklusion
Konklusionen er at apartheiden klart har sat sine spor i samfundet, selvom det er 17 år siden
det officielt blev ophævet. Man kan se at der stadig er stor social skæv ulighed, hvide er stadig
meget rigere end sorte. Hvide er stadig bedre veluddannet, levevilkårene er betydeligt stadig
meget bedre for hvide end sorte.
På udviklingstallene kan vi også se at apartheiden stadig har sat sin betydning. Vi kan også se at
Sydafrika på mange måder adskiller sig fra et uland og på mange måder er mere veludviklet.
Dog kan vi også stadig se at Sydafrika har langt vej endnu for at komme på niveau med
ilandene, som færdigindustrialiseret.
Sydafrika står overfor en lys fremtid med økonomisk vækst, dog har Sydafrika mange vigtige
problemer stillinger, der skal have mere fokus. Sydafrika er på mange måder veludrystet til en
fremtid med god økonomi, dog vil det ikke være i den nærmeste fremtid, som mange andre
lande der gennemgår industrialiseret i øjeblikket, da Sydafrika har diverse problemstillinger at
skulle tage hånd om.
Side 32 af 42
10 - Litteraturliste
Bøger
Brylle, Torben, Markedsprofil, Sydafrika,
Kureer, Henrik & Svend Erik Lundgren, International økonomi, forlaget Kurlund, 2006
Skovmand, Svend, Et nyt Sydafrika, Alinea, 2006
Internet
African Safari Company, (www.thesafaricompany.co.za)
BBC News UK, (www.news.bbc.co.uk)
CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)
Europa World Plus, (www.europaworld.com)
Human development report, UNDP, 2007, (www.hdr.undp.org)
Leksikon, (www.leksikon.org)
Transparancy International, 2007 (www.transparancy.org)
Wikipedia, (www.wikipedia.org)
World Economic Forum, (www.weforum.org)
USA’s regering, (www.census.gov)
Side 34 af 42
12 - BILAG 1
Korruptionsliste over samtlige lande
Country
Country
rank
1.
Finland
Denmark
New Zealand
4.
Sweden
Singapore
6.
Iceland
7.
Switzerland
Netherlands
9.
Canada
Norway
11.
Australia
12.
Luxembourg
United Kingdom
14.
Hong Kong
15.
Austria
16.
Germany
17.
Japan
Ireland
19.
France
20.
USA
21.
Belgium
22.
Chile
23.
Barbados
24.
St. Lucia
25.
Spain
Uruguay
27.
Slovenia
28.
Portugal
Estonia
30.
Israel
St. Vincent and the Grenadines
32.
Qatar
33.
Malta
34.
Macao
Taiwan
United Arab Emirates
37.
Dominica
Side 35 af 42
38.
Botswana
39.
Cyprus
Hungary
41.
Czech Republic
Italy
43.
South Korea
Malaysia
45.
South Africa
46.
Bahrain
Bhutan
Costa Rica
49.
Cape Verde
Slovakia
51.
Latvia
Lithuania
53.
Jordan
Mauritius
Oman
56.
Greece
57.
Namibia
Samoa
Seychelles
60.
Kuwait
61.
Cuba
Poland
Tunisia
64.
Bulgaria
Croatia
Turkey
67.
El Salvador
68.
Colombia
69.
Ghana
Romania
71.
Senegal
72.
Brazil
China
India
Mexico
Peru
Morocco
Suriname
79.
Georgia
Grenada
Saudi Arabia
Serbia
Trinidad and Tobago
Side 36 af 42
84.
Bosnia and Herzgegovina
Gabon
Jamaica
Lesotho
Kiribati
FYR Macedonia
Maldives
Montenegro
Swaziland
Thailand
94.
Madagascar
Panama
Sri Lanka
Tanzania
98.
Vanuatu
99.
Algeria
Armenia
Belize
Dominican Republic
Lebanon
Mongolia
105.
Bolivia
Albania Iran
Argentina Libya
Burkina Faso
Djibouti
Egypt
111.
Eritrea
Guatemala
Moldova
Mozambique
Rwanda
Solomon Islands
Uganda
118.
Benin
Malawi
Mali Zambia
Sao Tome and Principe
Ukraine
123.
Comoros
Guyana
Mauritania
Nicaragua
Niger
Timor-Leste
Viet Nam
Side 37 af 42
Zambia
131.
Burundi
Honduras
Iran
Libya
Nepal
Phillipines
Yemen
138.
Cameroon
Ethiophia
Pakistan
Paraguay
Syria
143.
Gambia
Indonesia
Russia
Togo Nigeria
147.
Angola
Guinea-Bissau
Nigeria
150.
Azerbaijan
Belarus
Congo, Republic
Côte d´Ivoire
Ecuador
Kazakhstan Uzbekistan
Kenya Bangladesh
Kyrgyzstan
Liberia
Sierra Leone
Tajikistan
Zimbabwe Iraq
162.
Bangladesh
Cambodia
Central African Republic
Papua New Guinea
Turkmenistan
Venezuela
168.
Congo, Democratic Republic of
Equatorial Guinea
Guinea
Laos
172.
Afghanistan
Chad
Sudan
175.
Tonga
Side 39 af 42
13 - BILAG 2
Risks remain for South Africa's economy
By Lucy Jones
BBC News Online business reporter
When apartheid ended in 1994, there were fears that South Africa's then Marxist-influenced
ANC would take the country on a path of nationalisation and centralisation.
The country would soon sink into the economic abyss of
many other African nations, the pessimists feared. But this
did not happen. The country has seen modest but steady
growth of 3% a year over the past decade. The rand has
survived three crises and strengthened. And these days,
investors are so confident that markets are swayed little by
politics.
Maturing
Black South Africans have greater access to services like
electricity, water and telephones.
And they have a greater chance of becoming wealthy too
as more jobs have opened up for blacks, and as they have
been given shares and property as part of moves to
redistribute wealth. These enormous changes have been
achieved with relatively little external borrowing. "You
could see it as a maturing of institutions. Ten years ago
South Africa was seen as a much riskier place to invest in,"
says economist Razia Khan at Standard Chartered Bank.
Strong rand
Yet, some problems certainly remain: high unemployment
rates, the population's low skills level and the HIV/Aids
epidemic. But the difficulties are matched by plenty of
success stories.
Are South Africa's poor better
off?
Ten years ago South Africa
was seen as a much riskier place
to invest in
Razia Khan, Standard Chartered
Bank
Side 40 af 42
The rand weakened after 1994 and was hit by three crises, but its fortunes changed in 2002,
when the dollar declined and commodity prices increased. The strong rand largely accounts for
the country's low inflation levels and lower interest rates. "Now foreign investors do not have
to be compensated for currency risk, as well as capital risk,"
economist at Absa bank Chris Hart says. The rand's strength
is also increasing productivity at local firms, he adds. "It's
cheaper to import that cutting-edge machine... and cheaper
to finance it." Some South African exporters have been hit by the rand's increased value and
have been forced to shed labour. But overall, its strength is boosting confidence in the country
at home and abroad. Car manufacturing is booming and the tourist industry, which was not hit
by the 11 September attacks, is growing rapidly. "South Africa's rampant expansion has even
resulted in charges of neo-colonialism," says John Battersby, the UK representative of the
International Marketing Council of South Africa.
Debate over growth
Some economists maintain, however, that South Africa could have advanced even further
during the last decade. They point out that as the population has grown at almost the same
rate as the country's economy, wealth has remained much the same size. "Three per cent is
not the worst rate by African standards," says economist at the Economist Intelligence Unit
David Cowan. "But 3% is not big enough to generate jobs. It just about keeps you where you
are. "The question now is whether the government can boost the rate." Some economists go
further, saying South Africa should not be comparing itself with the rest of Africa but with
members of the G8 club of rich nations which it wishes to
emulate.
According to writer on Africa Robert Guest, democracy in
South Africa, and indeed elsewhere in Africa, has not been
accompanied by economic dynamism. "It didn't happen
because it wasn't a priority," he says. "The emphasis has
been on redistribution, but that hasn't been from rich to
poor but from white to black. "People say in South Africa
that is the same thing, but it is not." If companies have to
pay above the odds to employ a black accountant -
because only one out of 80 South African accountants are
black - then growth is affected, and ultimately that has an impact on the lives of the poor, he
says.
Redistribution
Black economic empowerment is a key but controversial policy of the ANC government. A
black business class has been created in record time and thousands of blacks have been hired
as civil servants and appointed to boards of private and state-owned firms.
More growth is needed for job
creation
The emphasis has been on
redistribution but that hasn't
been from rich to poor but from
white to black
Robert Guest
Side 41 af 42
According to ANC spokesman Steyn Steed, 50bn rand in
assets have been transferred to the poor over the last 10
years, via the provision of housing subsidies and land
redistribution. But critics say empowerment has simply
resulted in wealth being taken from the hands of a few
white people and put into the hands of a few black people.
Oligarchs
There is growing resentment at the emergence of a new
elite, which includes former freedom fighters who have used their political connections to
accumulate huge wealth. "The elite has sometimes been doing rather well. We were looking
for something that was much more broad-based," says opposition Inkatha Freedom Party
economist Dr Gavin Woods. One of the richest men in South Africa today is Cyril Ramaphosa,
the former mining union leader and ANC general secretary.
After leaving politics in the mid-1990s, he made money by
investing in financial services, media companies, coal mining
and gold mines. Chairman of Mvelephanda Resources,
Tokyo Sexwale, who was imprisoned with Nelson Mandela,
has clinched some of the biggest deals this year. He heads
the Batho Bonke consortium which is about to receive
about 10% of the equity of South Africa's Absa bank.
Blacks 'getting poorer'
The wealth of these men would be more palatable to
people if their own living conditions were better. Indeed, the government has made significant
achievements in extending services to the poor. An additional 10 million people now have
access to fresh water, four million to electricity; 1.5 million new homes have been built, South
African officials say. But according to at least two recent surveys, blacks are getting poorer,
while whites are getting richer. "The general consensus is that there has not been an
improvement in equality," says World Bank economist advisor in South Africa, Matthew Stern.
"There is the view outside and inside the government that that BEE hasn't delivered."
Low skills level
Unemployment, which is runs at an official rate of 30%, is a chief concern, especially as it is
seen as contributing to the country's high crime rate. High jobless numbers are also the result
of the population's low skill base. The ANC has made training the workforce a priority. "Ninety
percent of South African children are in school. A supply of skilled labour is emerging," Lionel
October, deputy director general of the country's Department of Trade and Industry, says. But
at the moment, an estimated 250,000 vacancies cannot be filled because of lack of qualified
candidates. Since 2000, South African employers have had to contribute 1% of an employee's
The elite has sometimes
been doing rather well. We
were looking for something that
was much more broad
based
Dr Gavin Woods, Inkatha
Freedom Party
Tokyo Sexwale is part of the new
black elite
Side 42 af 42
salary to his or her training. This is a radical move, South African academic Michael Samuel
points out. "Countries can't usually find the resources for such high levels of training," he says.
Aids threat
Another key concern is the rate of HIV infection which
threatens to wipe out a generation. South Africa has the highest
number of HIV positive people in the world, about five million
out of a population of 45 million.
No one knows what the exact cost to the country will be when
it looses its youngest, fittest and most talented, but it is likely to
be shattering. "The cost to the state is going to be devastating,
apart from the impact of so many deaths on the morale of the
nation," Dr Woods adds.
More growth needed
So what needs to be done? The economy has to grow by at least 5% annually for real social
change to follow, officials and economists agree. The government is pinning its hopes on
empowerment as a means of achieving this growth. Formerly white-owned companies have
reported profit increases, as a result of signing up to empowerment and selling tailored
services to black South Africans. There is also appreciation at high-levels that empowerment
has to be more far reaching from now on, says Matthew Stern from the World Bank. If growth
is not achieved, however, the country's economic growth rate could well become a political
issue, economists say.
Kilde: BBC News UK, (www.news.bbc.co.uk)
Aids threatens to wipe out a
generation