1 | Side
Synopsis: Arbejdsmarked og fremtidens velfærd
1. Præsentation af emnet:
Arbejdsmarkedet bliver talt om ligesom eksportmarkedet, aktiemarkedet og valutamarkedet –
nemlig hvor der sker en prisdannelse ved udbud og efterspørgsel. Dog er arbejdsmarkedet et
marked for køb og salg af mennesker, som giver andre dimissioner, end vi er vant til ved andre
typer markeder. Prisen på arbejdskraften – lønnen – indtager en speciel rolle i en
markedsøkonomi. Set overordnet på den samfundsøkonomiske synsvinkel, så er lønnen en stor
faktor for bestemmelse af et lands konkurrenceevne. Et højt lønniveau vil medføre en dårlig
konkurrenceevne – hvor et lavt lønniveau vil medføre en bedre konkurrenceevne. Marginalskatten
er også kaldt ”skatten på den sidst tjent krone”, og er den samlede skat der betales ved en højere
sats. Har taget grundlag for to problem stillinger; det primære problem vil være at Danmarks
statskasse har underskud på 80 mia. kr., og det sekundære problem er at ledigheden er stigende.
2. Centrale problemstillinger:
Det primære problem er, at Danmarks statskasse har et underskud på omkring 80 mia. kr., som får
genklang i de forskellige aviser – hvor de skælder Claus Hjort Frederiksen (finansminister, V) ud, og
giver ham skylden for at gøre for lidt i denne økonomiske krise. Dette underskud skyldes også at
regeringen har givet en del hjælpe pakker til de forskellige brancher, og at de har øget statens
udgifter, ved fx at de har sat skatten ned, så kommer det til at koste for staten. Dog er efterlønnen
er en af de største udgifter som staten har fået, som koster staten over 14 mia. kr. om året.
Dette, og den stigende arbejdsløshed, er de problemstillinger jeg har taget fat i. Da denne stigende
arbejdsløshed er lig med; svigtende skatteindtægter og voksende udgifter til de arbejdsløse. Det
koster staten 20 mia. kr. årligt, ifølge Peter Mogensen, redaktionschef på politikken. Og Danmark
er et af de kriseramte lande, som har gjort mindst for at dæmpe ledighedsboomet her og nu.
3. Løsningsforslag:
Til det primære problem (80 mia. underskud i statskassen), mener jeg og flere eksperter, at det
skal være et af arbejdsmarkedspolitiske instrumenter og regeringen skal føre en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, i stedet for en passiv, hvor regeringen skal koncentrerer på at forhøje
efterlønsalderen og en reduktion af dagpengeperioden. Efterlønnen mener jeg både kan fungere i
teori og praksis, dog vil jeg foreslå at man tager et halvt år af gangen fra starten af 2011. Og
2 | Side
reduktionen af dagpengeperioden, mener jeg også kan fungere både i teori og praksis, dog skal
dette først sættes i gang i starten af 2011. Og hvis regeringen ikke vedtog deres skattelettelser for
over 1 år siden, så mener jeg at de skulle have fremsat de offentlige investeringer, som er kort
sigtet, i stedet for skattelettelser, som er langt sigtet. Vi har underskud i statskassen, og det vil vi
nok ikke have når skattelettelserne begynder og at virke om nogle år.
Det sekundære problem, den stigende arbejdsløshed (over de 100.000 i dag), vil kunne løses ved
at føre en lempelig finanspolitik, som regeringen også fører, da de skal have beskæftigelsen til at
stige via efterspørgelsen skal øges, som øges via lavere skatter (som regeringen også har fremsat)
og statens udgifter vil derfor øges, som de også har gjort som man kan læse i det primære
problem. Der er dog stadigvæk nogle som mangler arbejdskraft, så der vil komme et mismatch
problemer, hvor der fx er flere arbejdsløse i den ufaglærte sektor, end der fx er i tømrer sektoren
– så der vil komme mismatch problemer, som der ikke vil kunne løses.
4. Vurdering:
Hvis det primære problem (80 mia. gæld på statskassen) bliver modarbejdet med en
arbejdsmarkedspolitik, som jeg mener vil give pote – for hvis de sætte efterlønsalderen op, får en
reduktion af dagpengeperioden, genansættelse af syge som har fået det bedre, sænkning af den
gennemsnitlige studie tid og øget import af klog arbejdskraft fra udlandet, som
Arbejdsmarkedskommissionen har udarbejdet for finansministeren Claus Hjort Frederiksen (V), så
mener jeg det vil give noget mere i indtægt for statskassen, for fx hvis de sætter efterlønsalderen
op vil de spare over 14 mia. kr. allerede der – og disse penge kan bruge på langt vigtigere ting, så
som fremrykning af offentlige investeringer osv. Samt to ud tre mener, at de heller vil af med
efterlønsordningen, end at betale mere i skat – dette giver nogle klare signaler om at regeringen
snart skal til at gøre noget ved efterlønnen i den nærmeste fremtid.
Og jeg er enig med regeringen, om at de skal forsætte med at føre en lempelig finanspolitik, for at
få beskæftigelsen ned, da det er et hovedemne i dagens Danmark. Dog er der enkelte steder hvor
regeringen ikke kan hjælpe, fx ved mismatch problemerne. Og jeg mener ikke det er et så stort tal
af arbejdsløse vi har, som fx syd landene har – Spaniens arbejdsløshed ligger på 17,9 %, hvor
Danmarks ligger på ca. de 4 %, som stadigvæk er et rekordlavt tal.