Side 0 ud af 13
Det Gode Samfund
Indledning
Jeg vil undersøge hvordan de to supermagters syn på det gode samfund, har påvirket den kolde krig.
Samtidigt vil jeg se på, hvem der var skyld i den kolde krig, og hvorfor den udviklede sig, som den gjorde.
Derudover vil jeg se på hvordan religion ses i sammenhæng med det gode samfund, og hvilken betydning
ideologierne har i dansk politik.
Problemformulering
Hvordan så supermagterne på ”det gode samfund”, og hvilken betydning har ideologier og religion i dagens
Danmark ift. ”det gode samfund”?
A) Hvordan påvirkede ideologierne syn på det gode samfund, konflikten mellem USA og Sovjet?
B) Hvilke syn er der på ”den kolde krigs” udvikling?
C) Hvilken rolle spiller religion i det gode samfund?
D) Hvad har ideologierne af betydning i Danmark i dag?
A) Hvordan påvirkede ideologierne syn på det gode samfund, konflikten mellem USA og
Sovjet?
Ved slutningen af 2. verdenskrig i 1945, indser USA’s præsident, at de to stormagters ideologier ligger langt
fra hinanden, med hensyn til hvordan det gode samfund skal indrettes. (Bilag 2, brug citat)
Konflikten kommer til syne ved uenigheden om hvordan Tyskland skal styres. Tyskland bliver delt i to (Se
bilag 1). Med kommunisme på øst siden. Storbritanniens tidligere præsident Winston Churchill reagere på
opdelingen og hvordan, Sovjet indretter det gode samfund med sin ”jerntæppe-tale”. (Bilag 3, brug citat)
Fra Sovjets side ønskede man at skabe sikkerhed for en loyalitet til det kommunistiske styrer, det gjorde de
ved at oprette satellit stater. I de lande som den røde hær havde befriet fra nazismen. Stalin forstår ikke
hvorfor USA og Storbritannien reaktion, han mener de tror, at Stalin ønsker ekspansion. (Bilag 4)
USA lavede først Trumandoktrinen, der skal hindre kommunistisk styre i Grækenland og Tyrkiet. Senere
kom Marshall hjælpen, som var til de europæiske lande. Det gik ud på at hjælpe landene økonomisk.
Hjælpen blev afvist af Sovjetunionen. Samtidigt havde hjælpen også til formål, at stoppe ekspansion af
kommunisme.
På grund af Marshall hjælpen, kom der gang i den Vesteuropas økonomi. Mens væksten eksploderede i
Vesten, så det mindre godt ud for Sovjetunionens planøkonomi ud fra BNP. (Se bilag 10)
Side 1 ud af 13
Sovjet kom ind i en landbrugskrise. Det betød lange køer for basale fødevare. Det samfunds økonomiske
system fungerede ikke. Samtidigt var arbejdsmoralen dårlig. Mikhail Gorbatjovs erkender krisen og forsøger
at reformere planøkonomien og socialismen. Ved bl.a. at stoppe våbenkapløbet med USA. (Bilag 9, citat)
Delkonklusion:
Konflikten begyndte i slutningen af 2. verdenskrig. Det ender derfor med at Tyskland blev delt op i 2.
kommunistisk styre i Øst, og mens vest var det Kapitalisme. Sovjet ville have en loyalitets sikkerhed mod
Sovjetunionen. USA ser det som en ekspansion, og lavede USA Trumandoktrinen og Marshall hjælpen.
Derfor styrkes økonomien i Vesteuropa, mens økonomien i Sovjetunionen gik dårlig. Gorbatjovs forsøgte at
reformere planøkonomien og socialismen, samt stoppe våbenkapløbet med USA.
B) Hvilke syn er der på ”den kolde krigs” udvikling?
Fra Sovjetunionens kommunistiske partis synspunkt bliver amerikanerne beskrevet som aggressive og
stræbende efter verdensherredømmet. Bl.a. på grund af deres militære politik og det er USA som ønsker at
starte 3. verdenskrig. I mens at Sovjet er fredselskende (Bilag 5)
Fra USA’s side mente traditionalister, at ansvaret var på Sovjets side, samtidigt mente de at Sovjet hele
tiden havde haft den kommunistiske revolution for øje. USA havde også tilbudt hjælp til Sovjet men de
havde afslået det. Derudover peger de på at de brød løfter fra Jalta ved indførelsen af satellitstater (Bilag 6)
Fra et revisionistisk synspunkt, kunne ”Trumandoktrinen” og ”Marshallhjælpen” tolkes, som en åben
erklæring af ”den kolde krig” mod Sovjet. Samtidigt så de Sovjets politik som defensiv. (Bilag 7)
Østberlineren Günther Schmidtke repræsentere de laveste i samfundet. Han bryder sig ikke om kapitalisme
og peger på, at der var mere styr på tingene under det kommunistiske styre. Samtidigt synes han, at alting
er blevet dyre. I baren findes der uenighed. Nu kan man nemlig få venskaber mellem vest og øst. (Supl 1)
Delkonklusion:
Sovjet mener USA politik er aggressiv og at de stræber efter verdensherredømmet. Mens USA mener Sovjet
har den kommunistiske revolution for øje. Revisionisterne opfattede Sovjetunionens politik som defensiv,
og mente at det var amerikanernes politik der havde fremkaldt krigen. Efter murens fald og krigens
slutning. Findes der utilfreds i Østtyskland. Günther Schmidtke mener det var tip top under DDR.
C) Hvilken rolle spiller religion i det gode samfund?
Under DDR brugte mange kirkerne til at udøve politiske protester. Det medførte ved Berlinmurens fald, et
fald i kirkemedlemmer. Samtidigt er man opvokset til at være ateistiske i Østtyskland, mener Monika
Wohlrab-Sahr. Niels Thomsen mener det på grund af kirkeskatten, derudover har de vendt sig til ikke at
være medlemmer. Man kender det fra Danmark, hvor det kun er overgangsritualerne, der hiver folk i
kirken. Under DDR kom der f.eks. nye traditioner som ”ungdomsritualet” en form for konfirmation. (Supl 2,
brug citat)
Som en reaktion på sekularisering i Danmark mener Thomas Bjerg Mikkelsen generalsekretær i Indre
Missions, at kirken skal vejlede og inspirere staten. Han har derfor et kristent modernistisk synspunkt.
Samtidigt peger han på at der ikke er solidaritet i samfundet mere, og derfor er det vigtig kirken råber op.
(Bilag 13)
Side 2 ud af 13
Karl Marx vil ikke erkende at gud findes, da han mener at religion er menneskeskabt. Derudover siger han
at religion er ”folkets opium”. Derved mener han at man begynder at drømme om et bedre liv i himmelen
og glemmer at leve livet, på den måde bliver det en virkelighedsflugt. (Bilag 14)
Ritt Bjerregaard repræsentere ateisme fordi hun bl.a. sammenligner gud med nisser. Hun opfatter ligesom
Karl Marx religion som noget skadeligt, da man glemmer at leve livet, i mens man venter på det bedre.
(Bilag 15)
Delkonklusion:
I Østtyskland har de vendt sig til at være ateistiske, bl.a. ved nye ritualer som, er religion blevet erstattet. I
Danmark er der også sket en sekularisering, derfor mener Thomas bjerg Mikkelsen, at kirken skal blande sig
mere i debatter for, at opnår det gode samfund. Hvor derimod ateisten Ritt Bjerregaard mener religion er
skadeligt som overtro, det samme peger Karl Marx på, da han siger religion er folkets opium. De mener
derved at religion er skadeligt for det gode samfund.
D) Hvad har ideologierne af betydning i Danmark i dag?
I Danmark har vi den universelle velfærdsstat. Den bygger på både Socialisme. Socialismen på grund af en
stor offentlig sektor, der skaber social lighed i samfundet, samt gratis offentlig sygehus og uddannelser så
man kan bryde den sociale arv.
De ideologiske rene partier som Liberal Alliance og Enhedslisten går frem ifølge (Bilag 11). Grunden til det
er at de ønsker mærkbare ændringer, og det mener professor Kasper Møller tiltaler vælgerne. (Bilag 12)
Samtidigt peger Bertel Haarder på at partierne ikke for ekstreme i deres ideologier i forhold til
udgangspunktet i ”den socialdemokratiske velfærdsstat”. (Bilag 12) Det kan man bl.a. se ved Liberal
Alliances 2025-plan. Her vil de nemlig give 26mia ekstra til de ældre. (Supl 3)
Selvom meningsmålingerne viser at de ideologiske partier går frem, viser den også at de gamle reformvillige
partier, stadig sidder på magten. Bertel Haarder peger på, at det fordi dansker i bund og grund, er ret godt
tilfredse med samfundet. (Bilag 12)
Delkonklusion:
I den universelle velfærdsmodel spiller socialismen en stor rolle på grund af den store offentlige sektor. De
rene ideologiske partier som alle er gået frem i meningsmålinger. Grunden til dette er at de ønsker
mærkbare ændringer. Men de er heller ikke for ekstreme i deres ønsker. Derfor har ideologier fået større
betydning i dagens Danmark. Det er dog stadig de gamle reformvillige partier, der sidder på magten i
Danmark.
Samlet Konklusion
Supermagterne så forskelligt på, hvordan det gode samfund skulle indrettes. Sovjet gik ind for
kommunisme, mens Vesten ønsker liberalisme. Det skabte en konflikt ”den kolde krig”. Hvor USA forsøgte
at stoppe en eventuel ekspansion af kommunismen, ved at indfører inddæmningspolitik. Det medførte
økonomisk vækst for Vesten, mens økonomien gik dårligt hos Sovjetunionen. Ansvaret bag den kolde krig,
mener begge supermagter ligger hos den anden. Revisionisterne mener dog, at det er USA politik, der har
fremkaldt krigen, grundet den aggressive politik. Mens Sovjet politik ses defensiv. Efter krigen betyder
religion mindre Østtyskland, da de har vænnet sig til at være ateistiske. I Danmark mener Thomas Bjerg
Side 3 ud af 13
Mikkelsen at kirken inspirere staten og samfundet. Hvor derimod Ritt Bjerregaard ser religion som en
skadelig overtro i det gode samfund. Det samme mener Karl Marx, da han ser religion som en
virkelighedsflugt. I Danmark har Socialismen en stor betydning for velfærdsstaten. Nu der også kommet
rene ideologiske partier, som tager vælgere fra de gamle reformvillige partier. De gamle partier sidder dog
stadig på magten.
Litteraturliste:
Tekstsamling 4: Det gode samfund:
Bilag:
1. ”Det delte Europa efter 1945”, www.boerner.net/jboerner/?p=17961
2. ”Præsident Roosevelt i en tale til kongressen 6. januar 1945”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter
1945 – i dansk perspektiv”, 2. udg. Systime 2013
3. ”Winston Churchills ”Jerntæppe-tale” 5. marts 1946”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1945 – i
dansk perspektiv”, 2. udg. Systime 2013
4. ”Josef Stalins svar i Pravda, 14. marts 1946”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1945 – i dansk
perspektiv”, 2. udg. Systime 2013
5. ”Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1959”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1945 – i
dansk perspektiv”, 2. udg. Systime 2013
6. ”Den amerikanske historiker Thomas A. Bailey, 1964”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1945 – i
dansk perspektiv”, 2. udg. Systime 2013
7. ”Den amerikanske sociolog David Horowitz, 1965”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1945 – i
dansk perspektiv”, 2. udg. Systime 2013
8. ”8. Fødevarekø”, Fotografi fra 1980’erne, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1945 – i dansk
perspektiv”, 2. udg. Systime 2013
9. ”Generalsekretær mikhail Gorbatjovs udtalelser på et politbureaumøde 30. april 1987”, fra Carl-
Johan Bryld: ”Verden efter 1945 – i dansk perspektiv”, 2. udg. Systime 2013
10. ”Bruttonationalprodukt i øst og vest” fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk
11. ”Meningsmåling 09/11-2015”, http://www.politiko.dk/borometeret
12. ”Ideologierne er tilbage i dansk politik” af Mette-Line Thorup i Information 19/06-2015
13. ”Synspunkt: Indre Missions generalsekretær” af Thomas Bjerg Mikkelsen, 6/12-2012 fra www.
Kristendom.dk
14. Karl Marx i ”Kritik af den hegelske retsfilosofi fra 1843-44, fra ”Religionskritik” af Dorte Enger,
systime, 2013
15. ”Jeg tror på liv før døden” af Ritt Bjerregaard fra Berlinske Tidende 11/3-1990
Bøger:
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark. Side 42-50. 2. udg. Columbus, 2010. (Bog)
Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C. Side 49-51, 59, 70-73, 232-235, 241-244, 251-252,
268. 2. udg. Systime, 2015. (Bog)
Forman, Jens: De kristnes religion. Side 113, 121-124, Systime, 2008 (PDF fil)
Rusch, Claudia: (= Die Jugendweihe) Ungdomsindvielsen Fra: "Min frie tyske ungdom". Side: 44-47,
Barylene, 2005 (PDF fil)
KS Historie Det gode samfund tekstsamling.pdf (Tekstsamling)
Supplerende materiale:
1. Wind-Friis, Lea: Uddrag af ”Alt var tip top under DDR”. I: Politiken, , s. 1-2.
Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE829089/alt-var-tip-top-under-ddr/ Besøgt d.
(Artikel)
Side 4 ud af 13
2. Graugaard Esmarch, Filip: Uddrag af ”Tysklands religiøse mur står stadig”. I: Religion.dk,
, s. 1-2. Internetadresse: http://www.religion.dk/globalt-nyt/tysklands-religi%C3%B8se-
mur-st%C3%A5r-stadig Besøgt d. (Artikel)
3. Liberal Alliance: ”Udsnit af LA’s 2025-plan”. Internetadresse:
https://www.liberalalliance.dk/2025plan/ Besøgt (Billede)
Supplerende materiale
Til emnet ”Det gode Samfund” af Nicolai Liebmann Nielsen 2K.
Indeholder:
1. Wind-Friis, Lea: Alt var tip top under DDR. I: Politiken, , s. 1-2. Internetadresse:
http://politiken.dk/udland/ECE829089/alt-var-tip-top-under-ddr/ Besøgt d. (Artikel)
2. Graugaard Esmarch, Filip: Uddrag af Tysklands religiøse mur står stadig. I: Religion.dk, ,
s. 1-2. Internetadresse: http://www.religion.dk/globalt-nyt/tysklands-religi%C3%B8se-mur-
st%C3%A5r-stadig Besøgt d. (Artikel)
3. Liberal Alliance: ”Udsnit af LA’s 2025-plan”. Internetadresse:
https://www.liberalalliance.dk/2025plan/ Besøgt (Billede)
Supplerende tekst 1: ”Alt var tip top under DDR”
Uddrag af 'Alt var tip top under DDR'
På østtysk dansebar er der både længsel efter DDR og jubel over Murens fald.
Den østtyske dansebar i Mitte i Berlin har flere yngre gæster i dag end tidligere, det er én god ting.
Men derudover har Günther Schmidtke ikke meget positivt at sige om tiden efter Murens fald og Tysklands
genforening året efter.
»Alt var tip top under DDR. Alting var billigere, i dag er alt blevet så dyrt. Og så var samfundet langt mere
ordentligt«, siger han.
43 år på dansebaren
Günther Schmidtke arbejder i garderoben på det traditionsrige Clärchens Ballhaus i det tidligere Østberlin.
Det har han gjort i 43 år, og i dag står han der sammen med sin søn.
Side 5 ud af 13
Alle, der gerne vil have en svingom på parketgulvet indenfor skal forbi hans domæne og betale fire euro for
at hænge jakken. Og alle får en gemytlig og næsten flirtende behandling af den nydelige ældre herre bag
disken.
Østtyskere uden job
Først når han bliver spurgt til forandringerne efter Murens fald, forsvinder lidt af den gemytlige tone.
»Styret i dag er beskidt og korrupt. Der bliver løjet og bedraget. Efter Murens fald kom alle de vestlige
investorer med deres maskiner og gjorde millioner af mennesker arbejdsløse«, siger han og gestikulerer
vildt.
Han falder dog hurtigt ned og fremviser i stedet memorabilia fra en svunden tid, hvor Berlin og Tyskland var
delt i to, mens han ignorerer, at køen til garderoben bliver længere og længere. Nostalgi. Günther
Schmidtke viser minder fra fortiden.
Folk må vente, for nu skal der vises gamle billeder og østtyske mønter, som han opbevarer i en tom nivea-
dåse. Først da en kvindelig gæst venligt rækker sin garderobebillet helt op under hagen på ham, løsriver
han sig og vender tilbage til arbejdet.
Ikke alle savner DDR
Ånden fra DDR lever i høj grad på Clärchens Ballhaus denne aften, hvor det gamle dansested som sædvanlig
har slået dørene op for unge og gamle, der vil bruge fredag aften på at spise og danse.
Men selv om gamle skilte og velbevaret interiør ærer fortiden, er det ikke alle gæsterne, der har det
ligesom Günther Schmidtke i garderoben.
Angelika Jordan og veninden Gisela, der helst kun vil oplyse sit fornavn, er begge stamgæster på Clärchens
Ballhaus igennem tre årtier.
De er fra Østtyskland og ønsker på ingen måde det gamle styre tilbage.
Alligevel kan de godt fremhæve ting, der var bedre i DDR:
»Jeg kan godt savne sikkerheden. Man kunne altid gå trygt hjem om natten, det var det gode ved at have
meget politi«, siger Gisela i et nogenlunde roligt øjeblik.
[…]
Et venskab mellem Øst og Vest
Angelika Jordan er glad for Murens fald, erklærer hun, mens hun sender ivrige luftkys over bordet mod
selskabets tredje part, Barbara fra Vestberlin, som er med på danseklubben for første gang.
»Hvordan skulle vi ellers have lært vores nye veninde her at kende?«, råber Angelika mellem luftkyssene.
»Det er et venskab på tværs af Øst og Vest!«.
[…]
Side 6 ud af 13
Supplerende tekst 2: ”Tysklands religiøse mur står stadig”
Uddrag af Tysklands religiøse mur står stadig
20 år efter den tyske genforening spiller religion stadig en langt mere beskeden rolle for østtyskerne, end
den gør for vesttyskerne. Det er der flere årsager til
Søndag den 3. oktober kan Tyskland fejre 20-årsdagen for dets genforening. Men der eksisterer fortsat en
mur mellem øst og vest, når det gælder tyskernes forhold til religion. Et levn fra dengang, der fandtes to
Tysklande. Ifølge de nyeste tal fra Evangelische Kirche in Deutchland var to tredjedele af vesttyskerne ved
udgangen af 2008 stadig medlem af en kirke, mens det samme kun gjaldt for mindre end en fjerdedel af
østtyskerne.
Kirkegængere i DDR oplevede at blive diskrimineret som følge af, at enhver dyrkelse af andet end
materielle værdier var ildeset i den marxistisk tænkende partitop. Det havde ved Berlinmurens fald i 1989
fået medlemstallet i de østtyske kirker til at rasle ned til mindre end en tredjedel af, hvad det var før
kommunisternes magtovertagelse. I Vesttyskland havde de tilsvarende tal ligget stort set stabilt.
Man har i flere andre østbloklande kunnet se, hvordan kirkernes medlemstilslutning igen er steget efter
jerntæppets fald. Men i det tidligere DDR er tilslutningen fortsat gået nedad. Ikke så hurtigt som i
kommunisttiden, men parallelt med de seneste 21 års udvikling i Vesttyskland. En ung kirkevolontør, en
tysk professor i kultursociologi og en dansk Østtysklands-kender giver hver deres bidrag til en forklaring.
[…]
Østtyskere er mindre religiøse
Monika Wohlrab-Sahr mener, at den fortsatte tilbagegang i kirkernes medlemstal langt fra er overraskende,
hvilket også hænger sammen med et særligt ikke-religiøst træk i den østtyske mentalitet:
Det er tydeligt, at det ikke kun er kirken, men også religion i det hele taget, der spiller en langt mindre rolle
i øst end i vest. En religiøsitet uden for kirken eksisterer i det østlige Tyskland kun marginalt, vurderer
kultursociologen.
Og hun mener, at årsagen til det ikke kun er, at befolkningen gennem flere generationer er blevet statsligt
opdraget til at være ikke-religiøs:
Verdsligheden er også noget, folk har valgt selv. Det ligger i deres selvforståelse ikke at være religiøse. Den
østlige del af Tyskland har altid har haft en særlig stærk tradition for religionskritik, fortæller Monika
Wohlrab-Sahr og peger på, at socialistpartiet da også gjorde sig umage med at overtage tidligere tiders
religionskritiske oplysningstanker i sin ideologi.
Kirkens funktioner er erstattet
Teologen Niels Thomsen, som er østtysk gift, har i mange år fulgt de kirkelige forhold i Østtyskland nøje. For
ham at se er det tydeligt, at kirken generelt har fået en højere agtelse i folks bevidsthed siden
Side 7 ud af 13
kommunismens sammenbrud. Man ser den som noget, der hører med til det kulturelle landskab.
Når folk så alligevel ikke ønsker at melde sig ind igen, skyldes det ifølge Niels Thomsen dels den økonomiske
faktor. Mange af de relativt vanskeligt stillede østtyskere holder sig tilbage fra at skulle begynde at betale
kirkeskat. Desuden har de ganske enkelt vænnet sig til ikke at være medlemmer:
Fra Danmark kender vi det fænomen, at det først og fremmest er de særlige kirkelige handlinger, som
markerer livets overgange, der kan få medlemmer af folkekirken til at komme i kirke. Men i Østtyskland har
man vænnet sig til de erstatningsformer, man indførte i det gamle DDR, for eksempel den såkaldte
Jugendweihe, altså ungdomsindvielse, som svarer til borgerlig konfirmation i Danmark, siger Niels
Thomsen.
I DDR havde sådan en markering nogle klare ideologiske undertoner, men nu fortsætter den bare uden
politisk indhold. I Wittenberg, hvor jeg boede i nogle år, ligger andelen af unge, der bliver kirkeligt
konfirmeret, på 10-15 procent, mens deltagere i Jugendweihe ligger på omkring 60 procent af en
ungdomsårgang, fortæller han.
[…]
Supplerende tekst 3: ”Liberal Alliances 2025-plan”
Side 8 ud af 13
Vi afsætter 26 mia. kr. ekstra til de ældre, og vi afsætter ekstra penge til forskning. I takt med at
bureaukratiet svinder, kan der bruges flere ressourcer på kernevelfærd som ældrepleje, børnepasning,
hjemmepleje, etc.
Talepapir KS-Eksamen: Det gode Samfund
Problemformulering:
Hvordan så supermagterne på ”det gode samfund”, og hvilken betydning har ideologier og religion i dagens Danmark
ift. ”det gode samfund”?
- Til det har jeg lavet 4 problemstillinger.
A) Hvordan påvirkede ideologiernes syn på det gode samfund, konflikten mellem USA og Sovjet?
Bilag 2: I Præsident Roosevelts tale fra 1945
Side 9 ud af 13
Siger han: ”Jo nærmere vi kommer sejren over vore fjender, jo mere indser vi uundgåeligt uoverensstemmelserne
mellem sejrherrerne”
Konflikten bunder i synet på ”det gode samfund”
Sovjet: Kommunistisk etpartisystem & Planøkonomi og alle produktionsmidler i stats eje.
USA, Storbritannien: Demokrati & Kapitalisme: fri markedsøkonomi, produktionsmidler i privat eje.
Samarbejdet om sejrherrerne ses vanskeligt:
Han siger: ”internationalt samarbejde og fremskrift fremmes ikke ved, at en nation antager, at den har monopol på
visdommen og dyden”
- Sovjet indfører etpartistater i Østeuropa.
- Lokale kommunistiske blev sat ind.
Bilag 3: Reagere Winston Churchills med ”jerntæppe-tale”
Han udtaler: ”alle er de under en eller anden form underkastet ikke blot sovjetindflydelse, men i meget høj grad – og i
mange tilfælde i voksende grad – underkastet kontrol fra Moskva”
- Formål: Skabe opmærksomhed på sovjets indflydelse i Østeuropa.
Bilag 4: Modsvar til jerntæppe-talen af Josef Stalins
Han forsvarer sovjetisk indflydelse i Østeuropa:
Har lidt store tab.
Loyalitets sikkerhed.
Afviser ekspansion.
Bilag 1: Billedet af verden delt i 2 blokke.
NATO vs. Warszawapagten.
Bipolaritet: To poler i verdenspolitikken.
1947: Truman Doktrinen – (12. marts 1947)
Grundlag: Kommunistisk pres mod Grækenland og Tyrkiet.
Formål:
USA vil hjælpe det ”frie folk” til at yde modstand mod undertrykkelse.
Hjælp til selv hjælp – Økonomiskstøtte – For at styrke selvstændigheden.
Senere: Marshall hjælpen – (5. juni 1947)
Tilbud om økonomisk hjælp til de europæiske lande.
Formål: Stabilisere økonomisk og politisk, samt bremse ”sovjetisk ekspansion”
Inddæmningspolitik (containment)
Resultat:
Side 10 ud af 13
Højkonjunktur.
Kommunismen spillede minimal rolle i Vest.
Bilag 10: Økonomiske konsekvenser under krigen.
Viser ud fra BNP at kapitalisme fungere bedre end planøkonomi.
Vestblokken er rigere end Østblokken.
BNP er den samlede produktion af varer og tjenester - minus værdien af de råstoffer, som er brugt.
Tabel 1: USA har langt større økonomi end Sovjet.
Tabel 2: Borgerne i USA har betydeligt bedre levevilkår ifl. BNP.
Tabel 3: Borger i Vest EU har bedre levevilkår end Øst.
Bilag 8: Konsekvens af planøkonomien slår fejl.
Problemer med landbrugsproduktionen
Landbrugskrisen i 1970’erne (Import af Korn fra USA, Canada, Australien)
På grund af dårlige høstår.
Arbejdsmoral var elendig.
Eksempel: Amerikansk landmand på det tidspunkt producerede 12 gange mere end en sovjetisk
landmand.
Sovjet forsøger at holde supermagt status:
Militær: Sovjet 20% - USA 5-6% (% af samlede ressourcer)
Bilag 9: Reaktion på krisen fra Mikhail Gorbatjov 1987
Udtaler: ”Det er faktisk slet ikke noget system, men et miskmask af forskellige systemer, der er slået sammen over
mange tiår … Militæret udgør en væsentlig byde”
Erkender krise i Sovjet.
Stopper våbenkapløbet med USA.
Søger økonomisk samarbejde med vesten.
Han forsøger at reformere planøkonomien og socialismen.
Demokrati del af reformeringen = opløsning af Sovjetunionen.
B) Hvilke syn er der på ”den kolde krigs” udvikling?
Bilag 5: Sovjet kommunistisk partis historie, 1959
USA er skyld i konflikten.
USA fremstilles aggressive, oprettelse af NATO 1949.
USA stræber efter verdensherredømmet.
Sovjetunionen fremstilles fredelskende.
Bilag 6: Amerikansk historiker: Thomas Bailey, 1964
Traditionalistens synspunkt:
Ligger skylden bag konflikten over på sovjet.
Side 11 ud af 13
USA tilbød Økonomisk hjælp, Sovjet: Nej tak!
Sovjet ønsker: Kommunistisk verdensrevolution.
Har fremtvunget: Kommunisme i Østeuropæiske lande.
Bilag 7: Amerikanske Sociolog David Horowitz, 1965 (objektiv)
Revisionistisk synspunkt:
Trumandoktrinen & marshallhjælpen = åben erklæring af krig.
USA: Søgte verdensherredømmet. (Ved at hjælp alle andre lande økonomisk)
Sovjets politik var defensiv.
Supplerende 1: Artiklen: ”Alt var tip top under DDR”, Politiken af Lea Wind-Friis, 2007
o Utilfredshed med opløsning af DDR
Günther Schmidtke (Laveste i samfundet)
o Mener alting er blevet dyrere end under DDR.
Før styrede staten priserne, efter murens fald var det markedsmekanismen.
o Millioner har mistet job på grund af kapitalismen.
På grund af omstilling fra planøkonomi til markedsøkonomi.
”hvilket indebar en hurtig omstilling fra plan- til markedsøkonomi. Konsekvensen blev bl.a. en
dramatisk stigning i arbejdsløsheden, som til trods for en udbredt anvendelse af
aktiveringsordninger og førtidspensionering hurtigt nåede op omkring 20% i de nye delstater.”
1
C) Hvilken rolle spiller religion i det gode samfund?
Supplerende 2: Artiklen ”Tysklands religiøse mur står stadig” af Filip Graugaard Esmarch 2010
- Religion i Østtyskland spiller stadig mindre rolle.
- Kirkemedlemstallet stiger i Østbloklande.
Monika Wohlrab-Sahr Sociologiprofessor
Ateisme ligger tungt i Østtyskland.
- Kirken: Politiske protester.
Før DDR i Tyskland:
- Nazismen som erstatningsreligion - Ophøjer ideologi til helligt - ( Smarts model )
- Sekularisering har skabt et vakuum (Mangel på faste holdninger)
Under DDR:
- Totalitært styre – (behersker alle samfundslivets områder)
- Nødvendig: Politisk erstatningsreligion
- Ungdomsritualet (ritualanalyse)
Bilag 14: Citat fra Karl Marx
- Mennesket har skabt religion, ikke omvendt.
1
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/Tyskland_%28
%C3%98konomi%29
Side 12 ud af 13
- ”Religion er folkets opium” – Øjeblikkelig lindring for elendigheden.
- Protest mod livets lidelse – bliver virkelighedsflugt – religion kan ikke helbrede.
- Religion bruges af magthaverne til at undertrykke folket.
Bilag 15: Kronik af Ritt Bjerregaard 1990
- Ateist: ”Erkender ikke guds eksistens”
”Tror på et liv før døden”
- Med religion Glemmer at leve livet i venten på himlen
- Hun mener: Man tager del i livet og ændre ens levevilkår.
- Derfor kan religion være en skadelig overtro.
Bilag 13: Thomas Bjerg Mikkelsen, generalsekretær i Indre Mission
- Kirken bør spille en større rolle samfundet.
- Næstekærlighed skal tilbage i samfundet.
- Thomas er kristen modernist. (Lidt fundamentalisme)
- Kirken skal inspirere samfundet. I tråd med ”bibelsk tro”
- Råbe op når nogen vil: ”forbyde religiøse symboler i det offentlige rum”
- Reaktion på sekularisering
D) Hvad har ideologierne af betydning i Danmark i dag?
- Den universelle velfærdsstat
Indeholder socialismen:
- Fællesskab, lighed.
- Solidaritet med de svage: velfærd til alle.
- Liberal markedsøkonomi: dele af Kapitalisme
Bilag 11: Meningsmåling
- Rune Stubager: De ideologiske rene partier går alle sammen frem.
Bilag 12: Ideologierne er tilbage i dansk politik
- Grunden til det:
- Kasper Møller: På baggrund af ønsker om mærkbare ændringer.
- Samtidigt har:
- LA har 5 klare mærkesager.
- Alternativet klare visioner – brudt regnearksdemokrati.
- Samtidigt siger Kasper Møller:
”Det måske ikke hele pakken af en ideologi, vi ser hos de to partier, men mindre dele” (Å og LA)
Bertel Haarder mener: LA og Ø er ikke for ekstreme i forhold til ideologierne.
- F.eks. Supplerende kilde 3:
- LA 2025-plan: 26mia ekstra til de ældre.
- Kan forklares ved:
Side 13 ud af 13
- Bertel Haarder: Danskerne er godt tilfredse med samfundet.
- Derudover: Ove kaj Pedersen: Har partierne rødder i den socialdemokratiske velfærdstat.
Konklusion:
- Forskellige syn på det gode samfund.
- Ender med: Verden bliver delt op i 2 blokke.
- USA laver inddæmningspolitik for at stoppe ekspansion.
- Økonomien styrter frem i Vestblokken, går dårligt i Østblokken.
- Fører senere til opløsning af Sovjetunionen.
- USA og Sovjet ligger ansvaret over på hinanden.
- Revisionisterne: USA aggressive – Sovjet defensive.
- Religion spiller lille rolle i Østtyskland
- Sekularisering og nazismen som erstatningsreligion, og DDR (politisk erstatningsreligion)
- Karl Marx, og Ritt Bjerregaard: Religion skadeligt:
- Man glemmer at tager del i livet.
- Thomas bjerg Mikkelsen mener derimod: Kristne værdier skal spille større rolle i samfundet.
- Velfærdsstaten indeholder, socialisme og dele af kapitalisme.
- De ideologiske partierne får større betydning i dansk politik.
- Fordi: De ønsker mærkbare ændringer.
- Mens større partier holder fast i reformviljen.
- Men de gamle partier har stadig magten.