Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

STX 2.g

2.e samfundsfag B

Side 1 af 9

Kriminalitet og straf

Problemformulering:

Er det muligt at skabe et samfund uden kriminalitet?

Indledning:

For 150 år siden fik Danmark sin første samlede straffelov. Siden da har måden vi straffer på

ændret sig mange gange; fra dødsstraf, udstødelse, skamstraf og isolation til de mere civilise-

rede former for straf, vi kender til i dag. Og selvom samfundet altid har arbejdet for at be-

kæmpe kriminalitet, er det aldrig lykkes at skabe et Danmark uden kriminalitet.

Kriminalitet og straf udgør en stigende andel af den offentligt og politiske debat i Danmark.

Hvad gør mennesker kriminelle, og hvordan forebygges og bekæmpes kriminalitet? Holdnin-

gerne er mange og spænder vidt på tværs af befolkning og politikere.

Ungdomssanktionen er et middel i forhold til unge med personlighedsmæssige og sociale

problemer. Dette være sig unge, der er udad reagerende og har en aggressiv adfærd. Denne

form for sanktion kan idømmes, hvis den unge normalt ville få mellem 3 måneder og et års

ubetinget fængsel.

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 2 af 9

Sanktionen bygger på en struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling i 2 år. De

første tre måneder tilbringer den unge på en lukket institution, hvor pædagoger og psykolo-

ger forsøger at finde frem til årsagen til den kriminelle handling. Om nødvendigt påtvinges

den unge psykiatrisk behandling. Efter at have været på den lukkede institution tilbringer den

unge ca. 1 år på en åben institution, hvor behandlingen af den unge fortsætter, dog under me-

samt indgå i nogle bestemte aktiviteter. Sanktionen anvendes i stedet for en betinget dom el-

ler tiltalefrafald med vilkår.

Tiltalefrafald med vilkår gives ved mindre alvorlig kriminalitet. Den unge bliver ikke tiltalt for

at begå noget kriminelt, men skal derimod undergive sig hjælpeforanstaltninger, der er be-

stemt af kommunen. Forholdet kommer ikke på straffeattesten.

Måden at straffe på er anderledes, når det gælder kriminelle over 18 år. Her kan den kriminel-

le idømmes ubetinget fængselsstraf, betinget straf, samfundstjeneste eller fodlænke.

Idømmes den kriminelle en ubetinget straf, skal straffen afsones i et fængsel. Dette kan være i

et arresthus eller i et åbent eller lukket fængsel. Arresthuset anvendes til varetægtsfængslin-

gives ofte med krav om behandling og/eller tilsyn.

Samfundstjeneste gives ofte til folk, der har begået enten tyveri, indbrud, spirituskørsel og

lignende, såfremt det er personens første dom. Ved denne form for sanktion skal den dømte

arbejde gratis for samfundet i et vist antal timer. Det samfundsnyttige arbejde skal foregå i

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 3 af 9

fritiden. Omfanget af arbejdet strækker sig fra 30 til 240 timer. Ved denne strafform kan ger-

ningsmanden bibeholde sit arbejde og sin hverdag.

Fodlænke er et alternativ til en fængselsdom på max 5 måneder. Her overvåger politiet, vha.

fodlænken, den dømtes bevægelser. Hjemmet forlades kun efter aftale. For at kunne afsone

med fodlænke skal der opfyldes en række krav, bl.a. skal man være i job og deltage i et krimi-

Som udgangspunkt er man kriminel, hvis man begår en handling, der strider imod lovgivnin-

gen. Det kan være svært at komme med en enkelt forklaring på, hvorfor mennesket begår

kriminalitet. Forklaring kan ske ud fra et aktørperspektiv og/eller et strukturperspektiv.

Ser man kriminalitet i et aktørperspektiv ligger en af forklaringerne fokus på det nytteorien-

terede menneske. Mennesket begår således kriminalitet, hvis det er rationelt at gøre. Vurde-

res det, at fordelene er større end ulemperne, udføres den kriminelle handling. I denne forkla-

ring ligges der også vægt på i artiklerne ”Forbrydelse og straf - et spørgsmål om den rette

pris” og ”Sådan straffer vi, så kriminaliteten forsvinder helt”. Mennesket anses som værende

rationel og i stand til at bedømme de risici, der er ved en bestemt handling. Er der derfor ikke

sket besidder en begrænset rationalitet, og derfor også handler irrationel, hvorfor det begår

kriminalitet.

En anden forskning peger på, at mennesket begår kriminalitet, fordi situationen er til det. Ge-

nerelt set fortrækker mennesket at være vellidt blandt andre, hvilket kan få os til at ændre

adfærd for netop at blive anerkendt. Dette kan føre til en adfærd, der af samfundet ses for at

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 4 af 9

være uacceptabel. Anonymitet og autoritet er to faktorer, der giver plads til den uacceptable

adfærd. Kender vi ikke offeret, er konsekvenserne for denne ikke synlige, og vi vil derfor begå

en grovere form for kriminalitet, end hvis vi havde en relation til offeret. Mennesket har som

udgangspunkt tiltro til en autoritet, hvorfor vi vil være mere tilbøjelige til at følge instrukser

fra en autoritet, selvom vi ikke er tilpas ved situationen.

heraf peger nogle teoretikere på, at kriminalitet er samfundsskabt. Forbrugssamfundet over-

beviser borgerne om, at det er nødvendigt at eje og forbruge for at være lykkelige. Konse-

kvenserne er, at ikke alle borgere har mulighed for at realisere disse normer, hvorfor de bliver

nødt til at finde andre metoder for at kunne opnå disse. Det er altså samfundsstrukturerne,

der gør, at kriminalitet bliver nødvendigt.

Hvorfor straffer vi kriminelle handlinger?

Der fremhæves normalt fire grunde til, hvorfor samfundet straffer kriminelle handlinger:

gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering.

Gengældelse sker på baggrund af samfundskontrakten mellem borger og stat, hvor borgeren

rationelle perspektiv). En af de almenpræventive midler, der bruges for at forhindre krimina-

litet, er straffeattesten.

Uskadeliggørelsen består i, at forhindre en person i at begå kriminalitet i en periode. Det kun-

ne f.eks. være fængselsstraf.

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 5 af 9

Ved resocialisering gælder det om at socialisere den kriminelle i det almindelige samfund,

f.eks. ved uddannelse eller job.

Sociologen Émile Durkheim mener, at straf er et vigtigt led i sammenhængskraften, som for-

stærkes, når syndebukken udpeges. Ved at straffe den skyldige bekræftes de fundamentale

Der er altså mange formål med at straffe den kriminelle. Man kan ikke sige, at det ene formål

med at straffe udelukker det andet. De nævnte formål spiller ofte sammen for at forhindre ny

kriminalitet. Det diskuteres dog ofte, hvilken eller hvilke formål er mest effektiv i forhold til at

bekæmpe kriminalitet.

Undersøg hvordan en passende straf udmåles

Hvilken straf, der anses for at være passende afhænger til dels af, hvilket syn man har på den

kriminelle.

Når en straf udmåles er det vigtigt ikke at krænke den almindelige borgers retsfølelse. Borge-

ren skal have en følelse af, at den kriminelle bliver straffet på et retfærdigt grundlag således,

Netop retsfølelsen og gengældelsen er udgangspunktet i artiklerne ”Forbrydelse og straf - et

spørgsmål om den rette pris” og ”Sådan straffer vi, så kriminaliteten forsvinder helt”, hvor der

argumenteres for, at straffen virker hvis ”forholdet mellem forbrydelse og straf anskues som en

rent økonomisk mekanisme”. I den forbindelse opstilles en formel for, hvordan den passende

straf udregnes. I denne udmåling indgår ofrets tab og forbryderens forventede sandsynlighed

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 6 af 9

for at blive opdaget. Straffen er således passende, når den forventede gevinst ved at begå kri-

minalitet er nul. I denne udmåling ligger en opfattelse af, at mennesket tænker rationelt og

ved hjælp af en formel er i stand til at udregne om det kan betale sig at begå kriminalitet. På

den måde skal straffen være så høj, at der ikke vil være en gevinst ved at begå kriminalitet

således, at al kriminalitet i teorien vil forsvinde. Straffen vil derfor have en afskrækkende ef-

at tænke på ligger op til, at den eneste anvendelige straffeform er fængsel, da denne er meget

konkret at forholde sig til. Det kan derfor diskuteres om der tages nok hensyn til den krimi-

nelle, der, som det også nævnes i artiklen, kan have nogle karakterbrud.

Ud over at imødekomme ofrets behov om hævn, skal straffen, for at være passende, også fore-

bygge kriminalitet. For at idømme en straf, der tager hensyn til dette, er det nødvendigt også

at se på den kriminelles behov. Derfor må straffen også indeholde et element, der sikrer reso-

cialisering af den kriminelle, da forskning viser, at netop dette er vigtigt i forhold til forebyg-

gelse af kriminalitet.

For at sikre, at der også tages hensyn til den kriminelles behov, beskikkes den tiltalte en for-

Hvilken strafform virker bedst i forhold til at bekæmpe kriminalitet?

Et af problemerne ved udelukkende at straffe på ofrets vegne er, at det ofte vil føre til et ønske

om så hårde straffe som muligt, hvilket også pointeres i artiklen ”Hvor meget hjælper det at

straffe?”. Og netop hårde og strenge straffe skaber ifølge undersøgelser øget kriminalitet. For

at mindske kriminaliteten må der derfor tages fat i de såkaldte ”bløde” strafformer som bl.a.

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 7 af 9

betinget dom med behandling og behandlingsdomme, der giver det laveste recidiv (2008).

Hvis man tager konklusionerne fra artiklen ”Hvor meget hjælper det at straffe?” for gode va-

straf) indebærer lavere risiko for recidiv end afsoning i et fængsel. Jo større kontakt med om-

verdenen den dømte har des større chance er der for at undgå tilbagefald. Dette resultat kan

på den lange bane højst sandsynligt give det bedste resultat i forhold til bekæmpelse af krimi-

nalitet. Denne måde at anskue den kriminelle på baseres ud fra, at al forskning som nævnt

viser, at behandling og resocialiserende tiltag giver det laveste recidiv.

Ser man forebyggelse af kriminalitet i forhold til samfundsstrukturer handler det måske i vir-

keligheden ikke om at straffe, men om at ændre netop samfundsstrukturerne. Sociologer og

teoretikere peger på, at det er forbrugssamfundet, der har skabt behovet for at begå krimina-

litet, fordi man ikke på en legitim måde kan skaffe midlerne til at være en del af samfundet og

dets normer. Kriminalitet er således et resultat af den materielle ulighed i et samfund, og kan -

set fra denne vinkel - kun bekæmpes, hvis uligheden bekæmpes. Dette kan bl.a. gøres ved at

et kriminalitet. Dermed ikke sagt, at den kriminelle skal gå fri, men derimod, at der i højere

grad skal anvendes behandlingsdomme og andre resocialiserende tiltag, da disse er mest ef-

fektive i forhold til forebyggelse af kriminalitet.

Samtidigt er det vigtigt at sætte fokus på præventive foranstaltninger, så incitamentet til at

begå kriminalitet mindskes. Dette gælder både generelprævention og specialprævention.

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 8 af 9

Konklusion:

Årsagerne til kriminalitet er mange, og det er umuligt at komme med en eksakt årsag til, hvor-

for nogle mennesker begår kriminalitet og andre ikke. Meget tyder dog på, at det er sam-

fundsstrukturerne, der er årsag til, at nogen begår kriminalitet. Miljøet har således en stor

betydningen for, hvor lovlydig man er.

Således er det altså nødvendigt at ændre samfundsstrukturerne så uligheden bekæmpes,

hvorved de sociale og økonomiske forhold bliver bedre for udsatte socialgrupper, da forsk-

ning viser, at kriminalitet er nært forbundet med fattigdom, dårlig uddannelse og arbejdsløs-

hed. Alle faktorer, der gør, at man ikke kan leve op til samfundets normer om velstand og pre-

stige. Lykkes dette, vil det sandsynligvis reducere en væsentlig del af samfundets nuværende

kriminalitet

Ydermere er det, set ud fra forskningsresultaterne, vigtigt også at se individuelt på den krimi-

nelle, og derigennem finde årsagen til den kriminelle handling. På denne måde kan den rette

behandling sættes ind for at forebygge ny kriminalitet. Denne metode vil komme til at kræve

mange ressourcer, men vil højst sandsynligt give det bedste præventive resultat på den lange

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 9 af 9

Materialer:

Calusen, Tage. ”Forbrydelse og straf - et spørgsmål om den rette pris”, Jyllandsposten,

Kerrn-Jespersen, Rasmusen. ”Sådan straffer vi, så kriminaliteten forsvinder helt”, Viden-

skab.dk,

Smith, Eva. ”Kriminalitet og retfærdighed”, Columbus

Okkels, Anne. ”Kriminalitet og straf”, Gyldendal