Kulturfags synopsis
1
Synopsis
Indledning:
Familielivet har ændret sig meget gennem de sidste 500 år. Vi er gået fra et traditionelt samfund
(1300-tallet til slutningen af 1700-tallet), hvor familien var centrum og hvor den kristne kirke havde
stor magt; videre til et moderne samfund (midten af 1800-tallet), hvor individet var centrum og der
var mulighed for at arbejde sig op af den sociale rangstige, hvor kirkens magt gradvist overførtes til
staten og hvor sekularisering gjorde religion til en privat sag, fordi den naturvidenskabelige
forklaring på livets opståen, overtog tankegangen. Fra 1970’erne ændredes samfundet endnu
engang, til det vi kalder det senmoderne samfund, hvor individet selv skaber dets egen identitet,
uafhængigt af familien og hvor religion er en del af identitetsskabelsen.
Problemformulering:
Hvad ligger til grund for den rodløshed mange unge i Danmark lever i, i dag og hvilken rolle
spiller familien i forhold til individets identitetsdannelse?
➢ Hvordan ser det traditionelle samfund ud (Fra 1300-tallet til slutningen af 1700-
tallet)? – ”Brev fra far til søn” fra 1792 af Henrik Christopher Glahn.
– ”Den lille Katekismus” fra 1539 af Martin Luther.
• Typisk landbrugssamfund, hvor familien arbejder sammen og samværet i
landsbyfællesskabet og i familien er nødvendig for at få mad på bordet. → Familien er i
centrum; individet er intet uden familien; faderen / forældrene bestemmer alt.
• Standssystem:
- Religiøst begrundet, ved gudgiven ordning for at opretholde orden i samfundet.
- Ingen mulighed for social opstigning (Man har en identitet som følge af sin stand og
sit køn)
• Lille offentlig sektor – Staten styrer kun udenrigspolitik, militær og sikring af lov og
orden.
Kulturfags synopsis
2
• Kirken har stor magt – Religion spiller en kæmpe rolle i samfundet og er ikke
individuel. → Gud er i centrum.
• Den lille Katekismus bliver brugt som en obligatorisk del af opdragelsen (Hustavlen
= De ti bud) Religion er altså ikke selvvalgt; identitet er medfødt.
➢ Hvordan ser det moderne samfund ud (Fra midten af 1800-tallet)?
• Starten på industrisamfund med fokus på masseproduktion.
- Urbanisering - Folk flytter til byerne.
• Større social mobilitet → Mulighed for at arbejde sig op i systemet og skabe sin egen
identitet, ud fra liberalismens princip om at ”enhver er sin egen lykkesmed”.
• Familien arbejder ikke længere sammen:
- Arbejde = Det offentlige rum (Ikke længere bundet til landsbyfællesskabet – Flere
selvstændige lønmodtagere)
- Familiesamvær = Begrænset til fritiden.
• Kirken mister magt, som gradvist overgives til staten (Sekularisering):
- Den religiøse tankegang erstattes af den videnskabelige tankegang (Gud er en
menneskeskabt illusion).
- Menneskets selvstændiggørelse sættes i centrum i stedet for Gud.
➢ Hvordan ser det senmoderne samfund ud (Fra 1970’erne)?
• Service og videnssamfund:
- Jobs indenfor handel, sundhed, uddannelse osv. Er dominerende i forhold til erhverv
indenfor landbrug og industri.
• Arbejdet foregår udenfor hjemmet, hvilket gør at samværet med familien er
begrænset eller ikke eksisterende. Samtidig har familiens overhoved ikke længere samme
myndighed / indflydelse på den unges identitet / hverdag.
Kulturfags synopsis
3
• Identitetsdannelse ud fra de valg man foretager sig:
- Religion spiller den rolle, individet vælger den skal spille, i vedkommendes liv.
- Flere valgmuligheder, (På vej mod et globalt samfund) → Rodløshed/ Intet fælles
centrum. → De unge behøver ikke længere respektere eller adlyde forældrene.
• Socialisering og opdragelse af de unge, ligger i højere grad hos pædagogerne end hos
forældrene. → Normerne hjemmefra er forskellige fra normerne i skolen, hvilket kan
resultere i, at børnene / de unge bliver forvirrede og frustrerede og derfor opfører sig
”unormalt”.
Delkonklusion:
Familielivet har været under stor ændring: I det traditionelle samfund, var familien i centrum og
identitet var noget, den stand og det køn man blev født med, afgjorde. Men så blev
valgmulighederne flere og flere og det blev muligt at arbejde sig op og derved skabe sin egen
identitet. Fra 1970’erne og til nu, er ændringen stadigt større og identitetsdannelsen er blevet
kompliceret, da der intet fælles centrum er og fordi det er op til en selv at foretage de valg der
vælger ens vej i livet og som danner den man er. Derudover er ansvaret for opdragelsen af de unge,
blevet givet til pædagogerne, fordi begge forældre, i fleste tilfælde, er fraværende pga. arbejde;
hvilket jo så vil betyde, at samværet i familien er drastisk mindsket, i forhold til i det traditionelle
samfund.
➢ Hvad kan ligge til grund for danske unges kultur? – ”Fraværet af forældre
kaster unge ud i druk” fra Politiken 2009 af David Gress.
• De unge i Danmark drikker ekstremt meget, hvilket kan være fordi familielivet, ikke
længere er hvad det har været. → Opdragelse og socialisering ligger i højere grad hos
pædagoger på offentlige institutioner, end hos forældrene selv.
• Fokus har lagt på individets selvstændiggørelse, dvs. at når identiteten skal skabes, er
det ikke på grundlag af forældrene, det er ud fra hvad den unge vælger. → Identiteten er
altså selvskabt.
• Familiens overhoved, (som der var i det traditionelle samfund), som skal formidle
hvad et tilfredsstillende liv er (altså ikke kortsigtede fornøjelser, men alvor), er forsvundet.
Kulturfags synopsis
4
→ Dette kan nemt føre til at de unge, ikke er i stand til at skelne mellem hvad der er gode
valg og hvad der er dårlige valg, når de skaber deres identitet.
I Danmark har vi et multikulturelt samfund, hvor kristendom ikke længere har den primære
indflydelse på individet. I takt med at normer og traditioner bliver mere og mere tilsidesat,
vælger flere og flere at blive gift på rådhuset, dette kan være fordi der er flere af anden
etnisk herkomst, bliver gift i Danmark. Det kan, i værste tilfælde, føre til rodløshed og
forvirring hos den efterfølgende generation i den givne familie. – ”Antal vielser og
skilsmisser” oversigt fra år 1981 – 2006.
➢ Hvad kan der ske med det enkelte individ, når det bliver præget af flere
kulturer på en gang og valgmulighederne bliver flere og flere?
• Anomi (Normløshed = Ingen faste regler for omgåelse af andre mennesker)
Forvirring omkring hvilke valg man skal foretage sig.
• Manglende identitetsfølelse. → Følelse af rodløshed, at man ikke hører hjemme
”outsider”.
Kulturfags synopsis
5
Konklusion:
Vi kan altså konkludere, at flere og flere unge socialiseres gennem offentlige institutioner, som fx
skolen, fordi mange forældre er ude på arbejdsmarkedet og derfor ikke tilstede i hjemmet til at
påtage sig opgaven om at opdrage børnene. I andre tilfælde, får børnene nogle bestemte normer
med hjemmefra som er forskellige fra dem de tager til sig i skolen og dette kan så, allerede fra
starten af, føre til forvirring og fortvivlelse hos barnet / den unge. Identiteten hos den enkelte, bliver
altså skabt ud fra de normer og ønsker individet har og uafhængigt af forældrene. Selvom en familie
bor under samme tag, så er det ikke længere selve familien og samværet, der er nødvendig for at
tjene til vejen og dagen, men hvert familiemedlem er nu selv ansvarlig for egen regning
(Lommepenge tjenes oftest gennem fritidsjob). Altså, spiller familien en meget lille rolle i forhold
til individets identitetsdannelse i dagens Danmark, set i forhold til det traditionelle samfund.