[navn fjernet], 119102
Aalborg, VUC Nordjylland
Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag
1
Christiania
Eksamensprojekt: Historie og samfundsfag
Indledning:
Fristaden Christiania er et omdiskuteret emne i medierne og på de politiske debatter. Dét som
startede som et socialt eksperiment i 1971, har udviklet sig til at være en indbringende
turistattraktion og et stykke dansk historie. Christianitterne stræber efter et samfund uden normer
og autoritet – altså et samfund hvor der er plads til alle, og hvor alle er frie. Dette samfund har
haft udfordringer fra befolkning og forskellige debatter, men også medvind, samt vundet en plads
i mange danskers hjerte. I denne opgave vil jeg kigge på Christianias historie samt styreform. Jeg
vil derudover kigge på Christianias mulige overlevelse.
Problemformulering:
1. Gør rede for Christianias historie med særligt fokus på første periode i 1970’erne. Inddrag
her begrundelse for oprettelsen af Christiania samt hvilke visioner om et alternativt
samfund, der lå bag.
2. Undersøg forskellige politiske holdninger til fristaden med fokus på for og imod evt.
rydning af Christiania. Derudover analyseres baggrunden for holdningen samt politiske
standpunkter.
3. Analyser hvilke demokratiformer og ideologi som kommer til udtryk i Christianias
styreform. Her undersøges om den formelle styreform også er den reelle.
4. Diskuter Christianias fremtid. Inddrag her fordele og ulemper ved bevaring af Christiania,
samt muligheder til fristadens overlevelse.
Metode:
For at komme frem til min problemformulering, vil jeg i min redegørelse benytte mig af
faktalink.dk, danmarkshistorien.dk og en guide, som er hentet på Christiania, for at finde frem til
fristadens begyndelse samt styreform. Derudover vil jeg inddrage et ugebrev ”Ryd Christiania”
HF 2. år
Christiania, som er beskrevet på deres hjemmeside, for at finde frem til eventuelle politiske
modsætninger i forhold til Christiania og deres overlevelse. Dernæst for at belyse min analyse vil
jeg, kigge på det indsamlede materiale, og derudfra analysere Christianitternes styreform og
demokrati. Til sidst vil jeg sammenfatte min opgave i en diskussion, hvor jeg diskutere fordele og
ulemper ved Christiania samt muligheder for fristadens overlevelse.
[navn fjernet], 119102
Aalborg, VUC Nordjylland
Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag
2
Redegørende niveau:
Christianias historie samt styreform
-
1
Begyndelsen:
o 1960’ernes ungdomsoprør mod det nye etablerede samfund.
o 26. september 1971: Besættelse af Bådmandsstræde Kaserne, som ligger på
Christianshavn.
o Omkring 150 mennesker (heriblandt hjemløse, misbrugere, kunstnere, hippier osv.)
flytter efterfølgende ind på området. Søgte drømmen om frihed, kreativitet og
fælleskab.
o Socialt eksperiment (1972): Regeringen (socialistisk) og Christiania indgik en aftale
om, at bevare bydelen, som et socialt eksperiment mod betingelserne om, at
beboerne selv betalte for vand og el, og samtidig vedholdte landets love.
o Fire love: Ingen vold, våben, hårde stoffer (junk-blokaden 1979) eller rygmærker
(bandemedlemmer, herunder Bullshit).
o Kulturelt centrum i København gennem 70’erne: Specielt kendt for ”Solvognen”
(teatergruppe) og plakatkunst.
2
Ville gøre politiske demonstrationer sjovere ved brug af teater. Satte bl.a.
fokus ved hjælp af gadeteater omkring Vietnamkrigen, anti EF
demonstrationer, teater mod NATO osv.
o Kollektive arbejdspladser: Effektivt erhvervsliv på Christiania: smede, cykelhandel
osv.
o Stærkt modsætningsforhold mellem politiet og Christianitterne: Hyppige og
voldsomme episoder + forsøg på rydning af fristaden.
o 2011: Fristaden og slots- og ejendomsstyrelsen indgik en aftale om, at beboerne via
en fond kunne leje eller købe sig selv fri. Fristadens egen fond blev oprettet, og
købet af staden blev finansieret af folkeaktier. I dag fonden den officielle ejer af
fristaden – og ikke længere staten.
-
3
Styreform:
o Konsensus-demokrati: Her skal alle blive enige før der kan tages en beslutning.
Ingen politiske partier, ideologi eller autoriteter.
Afstemninger er bandlyst, og man skal derfor diskutere sig frem til
beslutninger, som alle må rette sig til.
o Samling af kollektiver: Fælles om økonomi og arbejdsopgaver.
o Fristaden er inddelt i 15 forskellige nærområder (f.eks. Mælkebøtten, Tinghuset
osv.) hvor man diskuterer lokale forhold, mens forhold som involverer hele
Christiania foregår til fællesmøder.
1
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fristaden-christiania-1971/
2
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/christiania-du-har-mit-hjerte/?uniuser=juli975b
3
https://faktalink.dk/titelliste/chri, afsnit: Hvordan virker Christianias selvforvaltning?
[navn fjernet], 119102
Aalborg, VUC Nordjylland
Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag
3
Områdemøder: Afholdes ca. en gang om måneden. Her drøftes alt som
bygningsvedligeholdelse, ansøgninger til ledige boliger osv., for at spare tid
på de store fællesmøder.
o
4
Fællesmøder:
Christianias vigtigste instans.
Indeholder vedtagelse af årlige budgetter, samarbejde og forhandling med
staten, voldsager og konflikter med politiet.
Hvis et af nærområderne eller forskellige erhverv ikke kan komme til
enighed, drøftes dette på fællesmødet.
Videregivelse af information, f.eks. forhandlinger med staten eller andet.
Alle christianitter har ret til at deltage.
Analyserende niveau:
5
Pia Kjærsgaard, folketingsordfører, Dansk Folkeparti.
- ”Absurd at fristaden ikke for længst er jævnet med jorden”.
- ”… - og endda på et af Københavns mest attraktive arealer”. Tilhører i stedet de
borgerlige (liberalt syn)
- ”Christiania har været på den politiske dagsorden i tre årtier, uden at der er sket det
mindste. Det skyldes ikke mindst, at partierne på venstrefløjen fra starten anlagde et
positivt – ja nærmere leflende - syn på det sociale eksperiment”. Igen et meget liberalt
synspunkt og menneskesyn og helt modsat det socialistiske.
- ”Resultatet af denne naive leflen ser vi i dag. En bydel uden lov og orden”. Ved at bruge
ordet leflen igen – som tidligere er associeret med venstrefløjen – fralægger Dansk
Folkeparti sig ansvaret.
- ”Her har vi et område, som kunne udnyttes til gavn for lovlydige borgere”. Fordømmende
overfor de gode christianitter. Igen liberalt synspunkt.
- ”Lad os afvikle fristaden, som det mislykkedes eksperiment, den er”.
- KONKLUSION: Kjærsgaards politikske standpunkt kommer tydeligt til syne igennem
ugebrevet – og man er ikke i tvivl om at hun er negativt stemt over Christiania – og helst
ser fristaden ryddet med jorden.
6
Line Barfod, Enhedslisten:
- ”På Christiania er det i høj grad andre værdier end penge, der sættes i højsædet. Det giver
rum til, at folk kan bidrage med noget andet, med noget forskelligt, og alligevel være noget
værd”. Her ses Barfods socialistiske synspunkt – hvor de kapitalistiske værdier ikke
opprioriteres – samtidig viser det, at alle er lige.
- ”Christiania har et udvidet socialt ansvar beboerne imellem”. Igen socialist menneskesyn,
hvor at man ser mennesket som socialt, godt og stærkt under de rette betingelser.
4
”Christiania Guide”, 6. udgave 2011, Christiania.
5
http://www.danskfolkeparti.dk/ryd_christiania_
6
https://org.enhedslisten.dk/det-mener-vi-om-christiania
[navn fjernet], 119102
Aalborg, VUC Nordjylland
Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag
4
- Det sociale eksperiment lever i bedste velgående ifølge Barfod, og vores samfund kan
stadig den dag i dag finde inspiration på fristaden. Hun bruger konsensusdemokratiet samt
nærdemokrati som argument for eksperimentet. Står i modsætning til det vi kender til
demokrati.
- ”Der snakkes meget om forsøg med frikommuner og eksperimentelle økologiske zoner, der
skal give erfaringer til at udvikle samfundet i en bæredygtig retning, men hvorfor ikke
bruge nogle af de erfaringer, som Christiania har gjort?” Her giver Barfod igen en applaus
til Christiania og deres måde at styre fristaden.
- ”På erhvervsområdet er Christiania det samfund, der kan fremvise flest nye virksomheder
med væsentlige produkter til samfundet: specialcykler, smedearbejde, genbrug og meget
mere”. Enhedslisten roser dem for deres erhverv, og viser en langt mere positiv indstilling
til christianitterne og deres måde at føre samfund og erhverv på.
- Hun afslutter talen med at snakke om Christianias fremtid – og at Christiania skal bevares
med den betingelse, at fristaden tager målsætningen og eksperimentet alvorligt.
Derudover mener Barfod, at vi bør legalisere hash, idet det ville gøre det lettere for
christianitterne at bekæmpe den store illegale hash handel.
- KONKLUSION: Barfod bære et socialistisk synspunkt idet hun ser Christiania som et positivt
eksperiment, hvor der er plads til alle. Derudover ligger hun vægt på Christianias sociale
arbejde christianitterne imellem.
Christianias demokrati samt ideologi:
- Christianias tanke om, at alle skal høres stemmer meget godt overens med deres
konsensusdemokrati, idet de ønsker fælles enighed og derpå ingen afstemninger.
- Nærdemokrati: Christianitterne har indflydelse, og kan altså påvirke beslutninger i
lokalsamfundet.
o Fordele: Større borgerlig inddragelse.
o Ulemper: Christianitten kan forsvare egne interesser, hvorimod politikkerne tager
hensyn til samfundet som helhed.
- Anarkisme: Intet menneske skal herske over et andet menneske.
- Idegrundlag: Et samfund uden normer og uskrevne regler.
- Anti-autoritetstro.
Diskuterende niveau:
Christianias overlevelse:
- For at Christiania skal overleve skal de vedligeholde eksperimentet, og samtidig bibeholde
deres styreform.
- Holde ved deres fire love – og sørge for at Christiania bibeholder troen på at holde
fristaden fri for hårde stoffer, vold, våben og rygmærker.
- Legalisering af hash, for at hjælpe christianitterne i kampen mod salget af hash, samt
kriminalisering af staden.
[navn fjernet], 119102
Aalborg, VUC Nordjylland
Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag
5
Fordele og ulemper ved Christiania:
Fordele
Ulemper
Turristattraktion
Lovløst samfund skaber kriminalitet
Stærkt fællesskab hvor alle er velkomne
Området bliver ikke udnyttet korrekt i forhold til
boliger
Velfungerende erhvervsliv. Selvforsynende
Ghettoisering af de autonome – lukket samfund
Dansk historie
Tanken om en utopi
Inspiration til det travle senmoderne liv – det
sociale eksperiment lever endnu
Utrygge naboer omkring fristaden
Mange kulturelle arrangementer
Børn kontra politi
Konklusion:
Christiania er et resultat af ungdomsoprøret i slut 60’erne, hvor der var ekstrem mangel på boliger
til unge. Dette resulterede i, at en gruppe unge kaprede Bådmandsstræde Kaserne, og skabte
deres egen lille fristad. Her skulle der være plads til alle, og alle skulle have noget, at skulle have
sagt. Christianitterne har trods karambolage med politi samt regeringen, holdt ved deres drøm om
dette nærmest utopiske samfund. Regeringen accepterede fristaden – og kaldte Christiania for et
socialt eksperiment. Dette sociale eksperiment lever endnu, og debatten i hvorvidt Christiania skal
bestå, deler vandene. I analysen kunne det konstateres, at venstrefløjen er positivt stemt,
hvorimod højrefløjen er negativt stemt. Dette stemmer overens med partiernes grundideologier
samt standpunkter.
Derudover kan synopsen konkluderer, at Christiania lever under konsensus demokrati, hvilket vil
sige, at alle har noget at skulle have sagt, og at afstemninger er bandlyst. Dette resulterer i, at alle
skal komme til enighed, før der kan tages en beslutning. Man kan sige, at Christiania lever under
en form for anarkisme, da christianitterne heller ikke tror på, at et menneske skal regere over et
andet menneske.
Til sidst diskuterede vi Christianias fremtid, og hvilke muligheder der er for, at Christiania består.
Dog er der en masse fordele og ulemper i den forbindelse, som der også skal tages højde for.
[navn fjernet], 119102
Aalborg, VUC Nordjylland
Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag
6
Kildehenvisning:
Internetsider:
- Danmarkshistorien, set den 2. maj.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fristaden-christiania-1971/
- Faktalink, set den 2. maj.
https://faktalink.dk/titelliste/chri
- Line Barfod, tale i folketinget, 9. April 2002
https://org.enhedslisten.dk/det-mener-vi-om-christiania
- Pia Kjærsgaard, ugebrev, dato: ukendt.
http://www.danskfolkeparti.dk/ryd_christiania_
Dokumentar:
- Vest Nils, ”Christiania, du har mit hjerte”, 1991
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/christiania-du-har-mit-hjerte/?uniuser=juli975
Foldere:
- Guide om Christiania, 6. udgave 2011. (Fundet i ”Den grønne genbrugshal” ude på fristaden)