[navn fjernet] Gymnasium og HF-kursus d.12/4-2010
Dansk
1
Skyldig mørkeglans
Det første digt ”Møkeglans” er skrevet af Pia Tafdrup og det stammer fra digtsamlingen
Sekundernes Bro, fra 1988. Tafdrup har valgt at skrive digtet i 1. person ental og dette ses i sidste
linje ”Jeg findes”. Digtet kan tolkes som værende meget sensuelt og erotisk, hvis man f.eks. kigger
på opbygningen af selve digtet. Der er små indhak i venstre side af digtet og intervallet mellem
disse bliver mindre jo længere man kommer i digtet og jo tættere man kommer på digtets
STX 2.g
passer godt sammen med resten af digtet som er erotisk. Når man læser digtet er der mange
faktorer der er med til at få digtet til at virke sensuelt, intenst og erotisk. Ting som ”ild og
omfavnelser”, ” stormer flod i blodet” og ”svedig nakke” er alle sammen med til at få digtet til at
virke intenst og sensuelt. Ilden er lidenskab mellem mand og kvinde, der er flod i blodet fordi
hjertet banker hurtigt og nakken er svedig fordi der så og sige ”sker noget”. Farven rød er også
central og der er mange ting som leder tankerne hen på denne farve som repræsenterer
kærlighed, lidenskab og liv. Der er brugt ord som ”blodet”, ”læber” og ”blodsøjlen” som alle får
læseren til at tænke på farven rød. Digtet leder også læserens tanker hen på Ikarosmyten og det er
ord som ”svanevinger” og ”flakkende” der får læseren til at tænke på Ikaros og hans flyvetur mod
solen. Noget andet der også leder tankerne i retning af denne myte er ord som ”ild” og ”flod”, som
repræsentere solen som han kommer for tæt på og havet som han efterfølgende styrter ned i.
Selve ordet ”Mørkeglans” som digtet hedder, er en klar oxymeron, da ordet er sammensat af to
modsætninger. Mørke og glans bliver sat sammen, de bliver til et ord i stedet for to eller man kan
sige at de smelter sammen. Da digtet er så sensuelt og erotisk, kan man sige at
sammensmeltningen af ordene mørke og glans er det samme som den sammensmeltning der sker
mellem mand og kvinde ved en orgasme.
Det andet digt hedder ”Tabt Paradis” og er også skrevet af Pia Tafdrup. Det stammer fra
digtsamlingen Krystalskoven som blev udgivet i 1992 og digtet er skrevet i 3. person ental, i
modsætning til det foregående som var skrevet i 1. person ental. Digtets navn føre læserens
tanker over på Syndefaldsmyten og der er mange steder i digtet som netop er hentet fra denne
fortælling. Syndefaldsmyten handler i korte træk om, Adam og Eva, samt den slange der frister
dem til at spise af kundskabens træ, hvorefter de bliver smidt ud af paradis. Snogen i digtet er
[navn fjernet] Gymnasium og HF-kursus d.12/4-2010
Dansk
2
central fordi den jo netop er en slange, altså samme slags dyr som det der fik Adam og Eva smidt
ud af paradis. Der er også brugt rigtig mange ord med startbogstavet ”s” og dette er igen med til at
få læseren til at tænke på slangen. I ”Mørkeglans” er der tale om en sammensmeltning eller
forening mellem mand og kvinde samt lys og mørke, mens der i dette digt nærmere er tale om en
splittelse. I stykket ”..med den samme bevægelse hvormed den engang væltede ud af sit æg” er
der netop tale om splittelse. Slangen har levet i sit eget lille paradis inde i ægget, men bliver nu
splittet fra det og kommer ud i den virkelige verden hvor tingene er meget anderledes. Slangen
bliver splittet fra sit paradis inde i ægget, der er altså tale om et ”Tabt Paradis”. Et citat der også
viser at der er tale om en splittelse er dette: ”Slangen der har tabt sit paradis spærrer vej
(linjeskift) skiller skarpt og uanfægtet skygge og lys”.
”Tabt Paradis” og ”Mørkeglans” handler om to forskellige ting. Splittelse er centralt i ”Tabt
Paradis”, mens det er helheden og sammensmeltningen der er i centrum i ”Mørkeglans”. To
meget forskellige digte, fra forskellige perioder i Tafdrups karriere.
Højt at falde, dybt at flyve.
Smagen af den stærke vind er ikke længere under vingerne.
En ung svane skal holde sig i luften med egne vinger.
Skal den flyve videre i samme retning med risiko for komme for højt op
eller skal verden på jorden undersøges inden rejsen forsættes.
Spørgsmålet er om vingerne har brug for et hvil,
eller om de er stærke nok til at forsætte rejsen.
Den kloge ved at det er rigtig forkert at vælge uden omtanke.
Den meget lidt kloge vælger uden omtanke og risikere at fortryde sit valg.
Gør ikke som det de mange uvidne mælkebøtte frø.
De følger vinden, og hvis det stopper med at blæse, så falder de bare,
uden at tænke over om de lander sikkert.